Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel26. februar 2020Repræsentationen i Danmark

Vinterpakken for det europæiske semester

Kommissionen har i dag fremlagt den såkaldte vinterpakke, som er en af de vigtigste dele af den årlige europæiske semesterproces. Udover en generel meddelelse om den europæiske økonomis tilstand, indeholder den også en landerapport for hver enkelt...

Vinterpakken for det europæiske semester

Verdensmålene for bæredygtig udvikling er nu, som Kommissionsformanden har anmodet om, integreret i landerapporterne, og Danmark ligger sammen med de øvrige nordiske lande blandt de bedste lande.

Danmark har ifølge landerapporten nydt godt af en længere periode med vedvarende og afbalanceret økonomisk vækst på i gennemsnit 2,4 % siden 2015, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet. Den reelle vækst i BNP forventes at falde til omkring 1,5 %.

Overskuddet på Danmarks betalingsbalances løbende poster skønnes at være nået over 8 % af BNP i 2019 som følge af en solid vareeksport. Den danske eksport har vist sig at kunne stå imod den økonomiske tilbagegang i flere af Danmarks handelspartnere, hvilket er tegn på, at eksportens produktsammensætning er mindre følsom over for konjunkturudviklingen. De fortsat store opsparinger i husholdningerne bidrager også til det betragtelige overskud på betalingsbalancens løbende poster

Danmark står over for et betydeligt investeringsbehov:

  • Investeringer i forskning og innovation er koncentreret i et mindre antal større virksomheder. Hvis investeringerne blev spredt over flere forskellige virksomheder, ville der være en større spredning af innovation.
  • Det er også vigtigt at få ledt investeringerne over i erhvervs- og voksenuddannelse samt livslang læring for at forhindre misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og spændinger på arbejdsmarkedet.
  • Hvis det skal lykkes Danmark at opfylde sine klima- og energimålsætninger og skabe en ny vækstmodel, skal landet have indkredset investeringsbehovene inden for grønne teknologier og bæredygtige løsninger og sikre tilstrækkelig finansiering til projekter på området.

Landerapporten udpeger blandt andet følgende områder som vigtige strukturelle aspekter:

  • Danmarks ambitiøse mål om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 70 % i 2030 (i forhold til 1990-niveauet) vil kræve betydelige investeringer og reformer af alle dele af økonomien i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Danmark vil være i en førende position i forhold til at imødegå klimaændringer, hvis dette mål kan opfyldes. Hvis Danmark når dette mål, vil landet kunne øge den økonomiske vækst og jobskabelse og skabe sundhedsmæssige fordele. Danmarks stærke position med hensyn til mål nr. 13 om klimaindsatsen giver et godt udgangspunkt.
  • Den europæiske grønne pagt kan understøtte Danmarks indsats ad forskellige kanaler, bl.a. gennem grønne investeringer og ved at øge efterspørgslen efter dansk klimateknologi. Når det kommer til at nå 2030-målene for drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem, står Danmark over for en udfordring med at nedbringe emissionerne inden for transport og landbrug.
  • Kommissionens forslag til en mekanisme for en retfærdig omstilling inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 omfatter en Fond for Retfærdig Omstilling, som vil være en særlig ordning inden for rammerne af InvestEU, samt en ny lånefacilitet til den offentlige sektor inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsbank. Mekanismen skal sikre, at omstillingen til et klimaneutralt EU forløber retfærdigt ved at hjælpe med at håndtere de samfundsmæssige og økonomiske følger i de mest udsatte områder i Danmark. I bilag D af landerapporten udpeges de prioriterede støtteområder under Fonden for Retfærdig Omstilling, der oprettes inden for rammerne af mekanismen for en retfærdig omstilling, som er udvalgt ud fra analysen af de udfordringer, der er beskrevet i denne rapport.

Andre vigtige strukturelle områder:

  • Energiforbruget er steget fire år i træk, hvilket understreger behovet for yderligere politiske foranstaltninger. Det vil sandsynligvis kræve flere tiltag at nedbringe det samlede forbrug, navnlig med hensyn til energieffektivitet, for i sidste ende at nå det ambitiøse mål om afkarbonisering.
  • Danmark har styrket tilsynet med og håndhævelsen af reglerne for bekæmpelse af hvidvask. Danmark traf adskillige vigtige lovgivningsmæssige skridt over en relativt kort periode, men deres effektivitet kan endnu ikke vurderes. Den Finansielle Aktionsgruppe har bekræftet forbedringerne i Danmarks regler for bekæmpelse af hvidvask, men yderligere forbedringer er nødvendige, f.eks. vedrørende tilsynet af både finansielle og ikkefinansielle enheder. Regeringen har hævet Hvidvasksekretariatets (Danmarks finansielle efterretningsenhed) og Finanstilsynets budgetter og øget personalet for at styrke deres tilsynskapacitet.
  • Trods den gradvise opbremsning af boligprisstigningerne er ejendomspriserne stadig overvurderede. Huspriserne bremser op i alle regioner og boligkategorier. Det forventes, at det kommende nye ejendomsbeskatningssystem, omfattende boligbyggeri, og de allerede introducerede makroprudentielle foranstaltninger vil yderligere dæmpe boligprisstigningerne, på trods af at realkreditrenterne er historisk lave.
  • Husholdningerne afvikler fortsat deres store gæld. De har udnyttet de favorable økonomiske betingelser til at nedbringe gæld, navnlig gennem omlægning af realkredit, hvorved de har øget modstandsdygtigheden over for negative chok, samtidig med at den finansielle stabilitet øges. På trods af de positive tendenser er andelen af variabelt forrentede og afdragsfrie lån ud af den samlede realkreditgæld fortsat høj, og danske husholdninger har en af de højeste gældsbetjeningsbyrder i EU. Gældsætningen ligger over, hvad de underliggende økonomiske drivkræfter tilsiger og udgør en risiko for den finansielle stabilitet. Der er truffet adskillige foranstaltninger til at løse denne problematik, men det vil tage noget tid, før de positive virkninger kan ses i den samlede realkreditgæld, og før de overordnede finansielle risici er blevet effektivt nedbragt. Den store bruttogæld i husholdningerne skal ses i forhold til de betydeligt større, men dog mindre likvide, finansielle aktiver i form af navnlig boliger og pensionsopsparinger.
  • Fradragsretten for renteudgifter på realkreditlån tilskynder til boligejerskab og gældsstiftelse. Rentefradragsretten giver en skattemæssig fordel ved at stifte gæld, hvilket ansporer til boligejerskab og dermed gældsopbygning i husholdningerne. Hvis rentefradraget blev afskaffet, og der til gengæld blev kompenseret herfor ved at hæve personfradraget, ville disse incitamenter forsvinde, og det danske skattesystem ville blive mere progressivt og i mindre grad begunstige boligejere.

Baggrund:

EU har oprettet en årlig cyklus kaldet det europæiske semester for samordning af økonomisk politik. Processen gør det muligt for Kommissionen at give medlemsstaterne politiske råd vedrørende deres budgetplaner og økonomiske planer inden endelige afgørelser træffes

Detaljer

Publikationsdato
26. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark