Ordningen blev godkendt i henhold til de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, der blev vedtaget den 9. marts 2023 og ændret den 20. november 2023 for at støtte indsatsen i de sektorer, der er centrale for at sætte skub i den grønne omstilling og mindske afhængigheden af fossile brændsler.
Den danske støtteordning vil fungere som direkte tilskud, lån med rentegodtgørelse eller garantier. Formålet med ordningen er at understøtte investeringer i fremstillingen af vindmøller, elektrolyseanlæg og nøglekomponenter, der er beregnet til og primært anvendes direkte ved fremstillingen af sådant udstyr, eller kritiske råstoffer, der er nødvendige for fremstillingen heraf.
Kommissionen vurderede, at den danske ordning er i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser. For det første overstiger støtten ikke 150 mio. euro per virksomhed, og for det andet ydes den ikke længere end frem til den 31. december 2025. Kommissionen konkluderede, at den danske ordning er nødvendig, hensigtsmæssig og proportional for at sætte skub i den grønne omstilling og lette udviklingen af bestemte økonomiske aktiviteter, som er af afgørende betydning for gennemførelsen af industriplanen for den grønne pagt, jf. artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, og betingelserne i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser.
På det grundlag, godkendte Kommissionen ordningen efter EU's statsstøtteregler.
Læs mere om sagen - SA.110777 - på Kommissionens hjemmeside
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 22. februar 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark