Denne ordning supplerer en tidligere ordning godkendt af Kommissionen i marts 2021 (SA.62035), og den vedrører kun de 15 modtagere, som har anmodet om mere end 800.000 EUR i kompensation for deres driftstab op til et rimeligt overskud.
Kommissionen vurderede ordningen i henhold til EU’s statsstøtteregler og navnlig artikel 107, stk. 3, litra d) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som gør det muligt for Kommissionen at godkende statsstøtte til fremme af kultur og bevarelse af kulturarv.
Kommissionen fandt, at den danske ordning har et ægte kulturelt sigte, var nødvendig, forholdsmæssig og ikke skabte store negative indvirkninger på det indre markeds funktion.
Kommissionen har derfor konkluderet, at ordningen er i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra d) i TEUF.
På dette grundlag har Kommissionen godkendt foranstaltningen i henhold til EU's statsstøtteregler.
Detaljer
- Publikationsdato
- 4. august 2021