Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel10. november 20211 min læsetid

Dom i sagen om Google og Alphabet

Onsdag den 10. november 2021 faldt der dom i sag T-612/17 - Google og Alphabet mod Kommissionen - Pressemeddelelse...

Dom i sagen om Google og Alphabet

Baggrund:

Sagen handler om Kommissionens afgørelse om, at Google har misbrugt sin dominerende stilling.

Europa-Kommissionen udstedte en afgørelse den 27. juni 2017 i sag C0MP/AT.39.740 - Google søgning (shopping).

I afgørelsen nævnes det, at Kommissionen mener, at:

“ved at placere og vise Google Inc.’s egen prissammenligningstjeneste mere gunstigt på Google Inc.'s sider med generelle søgeresultater i forhold til andre prissammenligningstjenester overtræder virksomheden bestående af Google Inc. samt Alphabet Inc. siden den 2. oktober 2015 artikel 102 i TEUF og artikel 54 i EØS-aftalen.” (afgørelsen artikel 1).

Ifølge Kommissionen gør Googles søgeresultater Googles egen prissammenligningstjeneste langt mere synlig for forbrugerne og konkurrerende prissammenligningstjenester tilsvarende langt mindre synlige. Kommissionen nævner yderligere, at Google indførte denne praksis i de tretten EØS-lande, hvor Google introducerede sin prissammenligningstjeneste først i Tyskland og dernæst i Storbritannien i januar 2008. Praksis blev dernæst udvidet til Frankrig i oktober 2010, Italien, Nederlandene og Spanien i maj 2011, Tjekkiet i februar 2013 samt Østrig, Belgien, Danmark, Norge, Polen og Sverige i  november 2013.

Med afgørelsen holdes Alphabet som moderselskab ansvarlig for den forseelse Google har begået.

Kommissionen udstedte en bøde på 18 mia. kr.. Bøden blev udregnet på basis af Googles omsætning gennem prissammenligningstjenesten i de tretten pågældende EØS-lande.

Google Inc. og Alphabet Inc. har anlagt søgsmål ved Retten med påstand om annullation af afgørelsen.

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
10. november 2021