Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag 1. december 2023



Tophistorier

COP28 godt i gang med fond for klimaofre - og en advarsel
Flere af dagens aviser skriver om COP28-klimatopmødet, som finder sted i Dubai. I dagens Information kan man læse, at COP28-klimatopmødet i Dubai er indledt med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldte tab og skader. En markant begivenhed var en meddelelse fra EU's klimacenter Copernicus om et usædvanligt stort hul i ozonlaget over Antarktis. Dette understreger kompleksiteten og skrøbeligheden i det globale atmosfæriske system og rejser nye spørgsmål om interaktionen mellem menneskeskabte og naturlige faktorer i atmosfæren. COP28, der blev åbnet i Dubais Expo City, har tiltrukket omkring 165 stats- og regeringschefer. Simon Stiell, chef for FN's klimasekretariat, understregede i sin åbningstale, at der kun er omkring seks år tilbage, før vi overstiger planetens kapacitet til at absorbere udledninger og bryder 1,5-gradersmålet. Stiell citerede sin søn: "Jeg prøver at prøve, far," og tilføjede, "Det er simpelthen ikke godt nok for os at 'prøve at prøve'". Han påpegede, at verden vil holde alle deltagere ansvarlige for deres handlinger. Særlig opmærksomhed er rettet mod Sultan Ahmed Al Jaber, UAE's minister for industri og avanceret teknologi og præsident for COP28. Hans position som leder af forhandlingerne og samtidig rolle i UAE's olieindustri har fremkaldt kritik. Al Jaber afviste anklager om, at Dubai ville bruge COP28 til at forhandle olieaftaler. COP28's første dag viste også, at Emiraterne effektivt har forberedt sig. Al Jaber fik godkendt dagsordenen uden forsinkelser og fik hurtigt vedtaget den nye fond for tab og skader. Fonden, der har været længe undervejs, yder erstatning til lande ramt af klimaforandringer. Forskellige lande har allerede bidraget med betydelige beløb til fonden. Afslutningsvis nævnte Al Jaber, at den prompte vedtagelse af dagsordenen og fonden er historisk og uden fortilfælde i COP-processens historie. Spændingen og forventningerne til mødets videre forløb er høje. "Deltagerne på denne COP er allerede offentligt registreret. Hele verden ved, hvem der er til stede her. De vil holde os ansvarlige for, hvad vi gør eller ikke gør," siger Simon Stiell.

I Weekendavisen kan man i dag læse, at COP28-klimakonferencen vil fokusere på Vestens ansvar for klimaforandringerne og behovet for finansiel støtte til udviklingslandene. Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen, betegner konferencen som den vigtigste siden COP21 i 2015. En ny rapport fra FN's miljøorganisation UNEP forudsiger en global opvarmning på 2,9 grader frem til 2100, hvilket overstiger Parisaftalens mål om 1,5 grader. Til trods for EU's fælles beslutninger, er det op til de enkelte lande at bestemme omfanget af deres klimaindsats. Konferencens overordnede formål er at evaluere de frivillige løfter om CO2-reduktion, som verdens lande har afgivet siden 2015. Desværre er målene langt fra nået, og både de nuværende og fremtidige mål synes umulige at opnå i lyset af den stigende CO2-koncentration i atmosfæren. Det påpeges, at udviklingslandenes CO2-udledning er steget betydeligt, hovedsageligt på grund af produktion flyttet fra de rige lande. Dette rejser spørgsmål om ansvar for CO2-udslip relateret til forbrug versus produktion. Samtidig kritiseres EU for grønvaskning, idet EU's beregninger ikke inkluderer CO2-udledningen fra importerede produkter. Udviklingslandene opfordres til at investere i grøn omstilling, men de insisterer på finansiel støtte fra de rige lande. Derudover er der uenighed om, hvorvidt udviklingslande ramt af klimaskader bør modtage erstatning fra en fond finansieret af de rige lande. EU-landene vil på COP28 arbejde for en fuldstændig udfasning af al fossil energi. Imidlertid er der modstand mod dette fra store kul-lande som Kina, Indien, USA og Australien, som foretrækker en nedfasning med fokus på netto nul-udledning, hvor CO2-udledningen opfanges og deponeres. Rusland og andre store olie- og gaslande er endnu mindre tilbøjelige til at støtte en fuldstændig udfasning. På baggrund af disse udfordringer og modstridende interesser er forventningerne til COP28 lave, og det antydes, at fremtidige klimatopmøder også vil blive betragtet som afgørende.

I dagens Børsen kan man læse om formanden ved årets klimatopmøde, Sultan Al-Jaber. Al-Jaber, der er minister for industri og teknologi i De Forenede Arabiske Emirater og administrerende direktør for det nationale olie- og gasselskab Adnoc, er både rost for sin evne til at eksekvere og kritiseret for interessekonflikter. Greta Thunberg og Al Gore er blandt de kritikere, der har udtrykt bekymring for, at han kunne vende klimatopmødet til fordel for den fossile brændstofsindustri. På den anden side fremhæver tidligere EU-klimakommissær Frans Timmermans vigtigheden af en forhandler, der kan samle alle parter. Martin Hvidt, lektor ved SDU, roser Al-Jaber for hans dynamiske tilgang og evne til at fremme bæredygtige projekter. Han anerkender Al-Jabers betydning i Masdar City-projektet og hans rolle i at sikre, at hovedkontoret for det Internationale Energi Agentur for vedvarende energi blev placeret i Masdar City. Lækkede dokumenter har dog afsløret en bestræbelse på at forme Al-Jabers offentlige image, hvilket har ledt til beskyldninger om greenwashing. Fannie Agerschou-Madsen fra Dansk Institut for Internationale Studier påpeger, at Al-Jabers dobbeltrolle ikke er usædvanlig i en emiratisk kontekst, hvor indtægter fra olieindustrien bruges til at finansiere den grønne omstilling.

På Altinget torsdag kan man læse om EU's nye klimachef, Wopke Hoekstra, og hans rolle ved COP28 i Dubai. Hoekstra møder skepsis på grund af sin manglende erfaring med klimaforhandlinger og sin fortid i olieindustrien og McKinsey. Som tidligere finansminister for Holland og nuværende EU-klimakommissær, står han over for betydelige udfordringer i at forsvare EU's interesser ved klimatopmødet. Jens Mattias Clausen fra tænketanken Concito udtrykker bekymring over Hoekstras manglende erfaring og relationer inden for klimaforhandlinger. Danmarks klimaambassadør, Tomas Anker Christensen, understreger betydningen af COP28 for status over gennemførelsen af Paris-aftalen fra 2015 og nødvendigheden af at reducere udledninger for at begrænse global opvarmning. Kontroversen om Hoekstras rolle spejler også det politiske spændingsfelt mellem Europa-Parlamentets venstrefløj og konservative grupperinger. Svenske Pär Holmgren fra De Grønne og danske Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet udtrykker tvivl om Hoekstras egnethed til rollen. På den anden side forsvarer Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre Hoekstras kompetencer og opfordrer til fokus på større udfordringer såsom overbevisning af Kina og Indien om at tage ansvar for klimaforandringerne. En central opgave for Hoekstra og EU ved COP28 bliver at fremme udfasningen af fossile brændstoffer globalt og realisere en fond for 'tab og skader', der skal hjælpe lande ramt af klimaforandringer. Trods den generelle skepsis er der optimisme om, at Hoekstra, støttet af et erfarent hold og det spanske EU-formandskab, kan løfte opgaven og bidrage positivt til klimaforhandlingerne.

Berlingske bringer i dag en kommentar af Theresa Scavenius, medlem af Folketinget (UFG). Hun skriver blandt andet: "Inden længe skydes det 28. klimatopmøde i gang. Det vil foregå i et af olieindustriens hjemlande, og traditionen tro vil det være overrendt med lobbyister fra særligt olie- og gasindustrien, der forsøger at påvirke klimaforhandlingerne. Mængden af lobbyister fra den fossile industri er nemlig vokset støt år for år til sidste år, hvor de var den største delegation på klimatopmødet. [...] I år svinger klimatopmødet, COP 28, sig dog op på et nyt niveau, for ikke nok med at olieindustrien formentlig kommer til at fylde endnu mere end tidligere, vil klimatopmødet blive ledet af den arabiske sultan Ahmed Al Jaber, hvis job til dagligt er at være direktør for Abu Dhabi National Oil Company. [...] Jeg spurgte på et europaudvalgsmøde vores minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen, til hans holdning til, hvor stort problemet var til COP-møderne med lobbyister fra den fossile sektor samt det faktum, at mødet ledes af en person, der er direktør for en olievirksomhed. Til det spørgsmål svarede han, at han ikke anerkendte, at der var et problem, og at han mente, at alle burde inkluderes i processerne omkring COP-møderne. [...] Der er dels en række medlemmer af Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres, som i et brev opfordrer statsledere at forholde sig til problemet og få Al Jaber til at trække sig. [...] EU udgiver hvert år landerapporter om landenes retssituation. Igen i år har EU kritiseret Danmark for manglende tiltag imod blandt andet svingdørslobbyisme, manglende åbenhed ift. donationer i politik samt offentlighedsloven. Jeg har derfor kaldt den globale klimaminister Dan Jørgensen i samråd for at få ham til at forholde til interessekonflikterne til COP-mødet, og justitsministeren Hummelgaard for at få ham til at forholde sig til EUs kritik af dansk retstilstand."

Martin Hvidt, lektor, dr. phil. ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, skriver i en kronik i Jyllands-Posten blandt andet: "Danmarks minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen, vendte for nylig hjem fra Saudi-Arabien, hvor han har deltaget i et formøde forud for FN's klimakonference COP28, der afholdes fra den 30. november og 12 dage frem. Spurgt om udsigterne til et succesfuldt udfald af de forestående COP-forhandlinger sagde Dan Jørgensen, at han 'er forsigtigt optimistisk'. [...] I maj i år opfordrede en lang række EU-parlamentarikere samt amerikanske kongresmedlemmer i et åbent brev til præsident Biden, FN's generalsekretær António Guterres og præsidenten for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, at fjerne Sultan al Jaber fra posten som præsident for COP28. For som de skriver: 'En af de største barrierer for effektiv klimahandling er, og har været, den politiske indflydelse og obstruktion som den fossile energiindustri og andre væsentlige forurenende industrier udøver'. Men hvor står Emiraterne egentligt i forhold til klimaspørgsmålet, og hvilke interesser kan Sultan al Jaber og de rige golflande tænkes at forfølge under topmødet? [...] Stort set alle energieksperter ser brint som en afgørende brik i fremtidens grønne energiforsyning. F.eks. Tyskland, der kæmper med at frigøre sig fra den russiske gas og har en betydelig sværindustri, har netop lanceret en plan, der skal etablere en infrastruktur for brint omfattende 9.700 km rørledning, havne og lagringsfaciliteter inden år 2032. [...] Men Tyskland har ikke mulighed for at producere brinten selv og slet ikke fra grønne energikilder. [...] Måske ender COP28 med nogle afgørende aftaler. Dels er klimaforandringerne blevet mere end synlige for os alle og kalder dermed på handling. Dels kan det faktum, at der i denne omgang sidder en oliechef for bordenden i drøftelserne, betyde, at netop den stærkt udskældte olie- og gasindustri kan flyttes fra at være modspillere til at blive en medspiller i den grønne omstilling. Jeg er som Dan Jørgensen 'forsigtigt optimistisk'."

I en analyse i dagens Jyllands-Posten skrevet af klimaredaktør Jakob Martini kan man blandt andet læse: "Da FN-landene sidste år mødtes til klimatopmøde i den egyptiske ferieby Sharm El-Sheik, mislykkedes opgøret med den fossile energi endnu en gang. [...] EU-landene er utvetydige i budskabet om, at man vil udfase fossile brændsler og stoppe opførslen af nye kulkraftværker. Og for nylig krævede en alliance med 15 lande i meget skarpe vendinger et stop for den fossile afhængighed. Der er da heller ingen tvivl om, at den fossile energi er den vigtigste årsag til den globale opvarmning. Og løsningen ligger klar i form af solpaneler, vindmøller og anden vedvarende energi. Ifølge Det Internationale Energiagentur er retningen allerede sat. I 2022 toppede brugen af kul, og inden 2030 vil verdens forbrug af olie og gas også være på retur, lyder estimatet. Men der skal meget mere fart på, hvis det skal lykkes at indfri Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. [...] Sikkert er det dog, at CO2fangst og lagring kommer til at spille en central rolle. Hvis de fossil-kritiske lande accepterer, at CCS er en del af løsningen, vil det blive betydeligt lettere at nå frem til en aftale om at udfase de fossile anlæg, der fortsat udleder CO2. Lande som Danmark vil kæmpe imod, at oliestaterne får lov til at bruge CCS som kattelem, men det er ikke et usandsynligt kompromis. Til gengæld vil det være en kæmpe skuffelse for de danske og europæiske ledere, hvis man endnu en gang forlader et klimatopmøde uden en klar aftale, der adresserer de fossile klimasyndere kul, olie og gas."
Information, s. 6; Weekendavisen, s. 13; Altinget, torsdag; Berlingske, s. 26; Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 38 (01.12.2023)

Prioriterede historier

Det skal være mere økonomisk attraktivt ikke at købe nyt
Politiken og Berlingske skriver i dag om EU's fokus på "right to repair" og de danske initiativer for at fremme reparationer. I den nye finanslov er der afsat 20 millioner kroner til at styrke den cirkulære økonomi og udarbejde en handlingsplan for at fremme reparationer og lette adgangen til reservedele. Arne Skov, formand for Repair Café Danmark, udtrykker både begejstring og bekymring: "Jeg er både begejstret og bekymret for finansloven. Jeg håber, at pengene kan bruges til bedre at verificere de oplevelser, vi har med visse produkter, der er svære at reparere." Han påpeger, at mange produkter er vanskelige at reparere, hvilket skaber frustration blandt de frivillige i Repair Café. Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Aalborg Universitet, ser positivt på tiltaget, men mener også, at der kunne gøres mere: "Det er godt, at man med finansloven nu anerkender, at det er et problem, at forbrugerne tit må opgive at reparere, så de må smide ud og købe nyt, " siger han og tilføjer: "Det undrer mig, at man ikke har taget reparationer med, når man har valgt at øge servicefradraget til det dobbelte." EU's right to repair-direktiv støttes også af Europa-Parlamentet og indebærer, at producenter skal reparere defekte produkter inden for reklamationsperioden, hvis kunden ønsker det. Dette forslag skal nu forhandles med EU-Ministerrådet. Henrik Egede, direktør for APPLiA Danmark, afviser ideen om, at mange produkter er svære at reparere: "Langt de fleste elektriske husholdningsapparater kan repareres," siger han.
Berlingske, s. 10; Politiken, s. 13 (01.12.2023)

Upopulær holdning i Bruxelles
Weekendavisen og Ekstra Bladet skriver i dag om kontroversen omkring Nye Borgerliges holdning til EU og støtten til Ukraine. Martin Henriksen, spidskandidat for Nye Borgerlige i EU-Parlamentet, har mødt modstand fra potentielle kolleger i EU-Parlamentet på grund af partiets ønske om at afskaffe EU-støtten til Ukraine. Christel Schaldemose, gruppeformand for den socialdemokratiske delegation i EU-parlamentet, kritiserer skarpt Nye Borgerlige: "Nye Borgerlige vil afskaffe EU-støtten til Ukraine. Det vil være min generations største sikkerhedspolitiske svigt," siger hun. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten er også kritisk: "Det er ikke første gang, at vi ser, at den yderste højrefløj går Putins ærinde. Nu sker det desværre også i Danmark. Jeg synes, Nye Borgerlige svigter danskernes sikkerhed," udtaler han. Nye Borgerliges forslag om at droppe EU's støtte til Ukraine har vakt undren hos flere politikere. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet pointerer: "Nye Borgerlige har selv skrevet under på forsvarsforliget, hvor det fremgår, at Danmark 'helhjertet engagerer sig i Europas sikkerhed og EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde', og der er hjælpen til Ukraine jo helt central." Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, bekræfter, at partiets holdning er, at udenrigspolitik og sikkerhedspolitik bør føres af de enkelte lande. Martin Henriksen tilføjer, at "Både EU og Ukraine er jo kendt for ikke at have særlig godt styr på pengesagerne." Henriksen foreslår, at hjælp til Ukraine bør komme fra de enkelte lande eller NATO, og at EU i stedet bør bruge sine ressourcer på at beskytte de europæiske grænser.
Ekstra Bladet, s. 4; Weekendavisen, s. 2 (01.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

SAS-topchefen må opgive at spå om fremtiden
Berlingske skriver, at luftfartsselskabet SAS har offentliggjort et årsregnskab med et tab på 3,7 milliarder danske kroner, hvilket er en forbedring fra sidste års 5,2 milliarder kroners tab. Topchef i SAS, Anko van der Werff, udtrykker tilfredshed med passagertallet, der er steget med 33 procent i forhold til året før. I regnskabet mangler dog traditionelle indtjeningsforudsigelser, da SAS er midt i en chapter 11-konkursproces i USA og man forventer, at blive afnoteret fra børsen. Van der Werff bemærker, at dette gør aktiernes fremtid usikker. Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank, påpeger, at SAS stadig har højere omkostninger end konkurrenterne, men forventer forbedringer efter chapter 11-processen, hvor gælden reduceres og frisk kapital indsprøjtes. Han udtrykker dog bekymring over selskabets fremtidige indtjening. Et kritisk element i SAS' fremtid er EU-Kommissionens holdning til et nyt kapitalindskud fra den danske stat. Tidligere indskud under coronakrisen blev godkendt under særlige omstændigheder, men denne gang kan EU stille yderligere krav, såsom frasalg af ikke-kerneaktiviteter som SAS Ground Handling. Van der Werff er optimistisk, idet indskuddet er foretaget under markedsvilkår, mens Pedersen er mere forsigtig omkring EU's godkendelse. SAS forventer at afslutte konkursbeskyttelsen i USA i 2024 og derefter gennemføre en svensk rekonstruktion. Den danske stat vil bidrage med nye penge sammen med andre investorer, hvilket sikrer en ejerandel på cirka 25 procent i SAS, en stigning fra tidligere 21,8 procent.
Berlingske, s. 6 (01.12.2023)

Finansielle anliggender

Europæisk inflation overrasker med nyt stort dyk
I dagens Børsen kan man læse, at inflationen i de 20 EU-lande, der benytter euroen, er faldet til 2,4 procent i november sammenlignet med samme måned sidste år, hvilket er et større fald end forventet. Økonomer advarer dog mod at fejre for tidligt, da energiprisernes fald har spillet en stor rolle i denne udvikling. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, påpeger, at "energipriserne ligger en del lavere i dag, ikke mindst gaspriserne, og derfor bidrager energi nu markant negativt til inflationen." Kerneinflationen, som er renset for udsving i energi- og fødevarepriser, er dog stadig højere end den samlede inflation og ligger på 3,6 procent i november. Den Europæiske Centralbank (ECB), ledet af Christine Lagarde, har især fokus på kerneinflationen i forhold til deres inflationsmålsætning på 2 procent. Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, fremhæver bekymringen for lønpresset og dets potentielle effekter på inflationen. Han forventer, at ECB vil være forsigtig med at lempe pengepolitikken for tidligt, selvom markedet kan have en forventning om en snarlig rentesænkning. Til trods for de lave inflationstal, ser det ud til, at ECB vil opretholde en forsigtig tilgang og undgå at stimulere økonomien for meget, især hvis markedsrenterne falder markant som respons på de nye inflationstal.
Børsen, s. 24 (01.12.2023)

Institutionelle anliggender

Frivillig udryddelse
I Weekendavisen kan man i dag læse om den britiske demograf Paul Morland og hans bog "Tomorrow's people: The Future of Humanity in Ten Numbers," som beskriver de dramatiske demografiske ændringer, der finder sted globalt, som en potentiel eksistentiel trussel mod Vesten. Han påpeger, at lave fødselsrater i Europa og Asien fører til befolkningstilbagegang, mens Afrika oplever et babyboom, der vil fordoble kontinentets befolkning inden for 25 år. Morland fremhæver, at Europas og Asiens skrumpende og aldrende befolkninger står over for svære valg: enten at acceptere et befolkningsfald eller at åbne op for massiv indvandring. Han forudser et enormt pres på regeringer, da en aldrende befolkning vil skabe mangel på arbejdskraft til at udføre basale samfundsopgaver. Fødselsraterne i mange lande er langt under det nødvendige niveau på 2,1 børn pr. kvinde for at opretholde befolkningens størrelse. Eksempelvis ligger Danmarks fødselsrate på 1,7, Tysklands på 1,5, og i lande som Italien og Spanien er den helt nede på 1,3. Dette fører til en voksende andel af ældre og omvendelse af den traditionelle befolkningspyramide. Det er ikke kun Europa, der oplever disse udfordringer. I Sydøstasien ser man lignende mønstre, og Japan illustrerer tydeligt problematikken med en aldrende befolkning og mangel på arbejdskraft. Forskere forudser, at den globale befolkning vil nå sit højdepunkt i 2064 med 9,73 milliarder og derefter aftage til 8,79 milliarder i 2100. Denne demografiske udvikling kan få store geopolitiske konsekvenser. Morland forudser, at Afrika vil opleve en betydelig geopolitisk opstigning, mens lande med faldende befolkningstal, såsom Kina, kan opleve svækket global indflydelse. Et studie fra University of Washington forudsiger også markante befolkningstilbagegange i flere lande og regioner, herunder Tyskland, Polen, Italien, Spanien, Indien og Kina. Studiet fremhæver dog, at USA forventes at opretholde sit nuværende befolkningstal, hovedsageligt på grund af indvandring. Morland betragter underbefolkning som en større trussel end klimaforandringer og understreger vigtigheden af at forstå og adressere disse demografiske udfordringer globalt.
Weekendavisen, s. 4-5 (01.12.2023)

Vestager skal samle støtte fra ti lande inden mandag for at blive i kapløbet om EU-topjob
Altinget torsdag skriver, at Margrethe Vestager, Danmarks EU-kommissær, står over for udfordringer i sin kampagne for at blive den næste formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Hendes hovedkonkurrent, den spanske finansminister Nadia Calviño, har fået et forspring i kapløbet om denne prestigefyldte stilling. Vestager har indtil mandag klokken 14 til at indsamle skriftlige indsigelser fra mindst ti lande mod Calviño. Hvis hun ikke opnår dette, ser det ud til, at Calviño vil få stillingen, som Vestager har været officielt kandidat til siden juni.
Altinget, torsdag (01.12.2023)

Interne anliggender

Det går skidt for Scholz. Men spar på skadefryden, Europa
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Der har ikke været mange gode dage på kontoret for kansler Olaf Scholz på det seneste. [...] Tysklands såkaldte gældsbremse må ikke omgås ved hjælp af talmagi. Lån, der er afsat til ét formål, coronabekæmpelse, kan ikke bruges på noget andet (læs: klimatiltag). Lige så forfatningsstridigt er det at rykke lån, der er optaget i et år, over til de efterfølgende år. Scholz-regeringen måtte derfor foretage en katastrofeopbremsning. Ikke alene stod den pludselig med et stort budgethul på 60 mia. euro; forfatningsdomstolens afgørelse gjorde også, at forhandlingerne om næste års finanslov måtte afblæses i allersidste øjeblik. [...] For det første kan det blive svært at finde ekstra midler til Ukraine på det kommende EU-topmøde i december. Hvis tyskerne ikke har fået styr på 2024-finansloven eller kan foretage nogle undtagelser, kan topmødet ende uden en beslutning, også fordi fristelsen til at gemme sig bag Tyskland under alle omstændigheder vil være stor for de mere Ukraine-skeptiske lande som Ungarn. For det andet betyder usikkerheden om 2024-finansloven, at en række vigtige investeringer er i fare. [...] Endelig vil hele Europa blive påvirket af, at budgetkrisen dybest set er en regeringskrise. I realiteten var det kun muligt for Scholz at danne den såkaldte ”trafiklyskoalition” ved at rykke rundt på gældsposterne. [...] Skal Tyskland reformere gældsbremsen? Eller er det vejen frem at gennemføre store besparelser? Eller øge skatterne? Kort sagt: Dommen risikerer at dræne den tyske regering for energi, og realistisk set vil de store spørgsmål næppe kunne besvares inden et valg."
Jyllands-Posten, s. 22 (01.12.2023)

Klima

LA-kandidat: Emiraterne har realiseret Dan Jørgensens hockeystav med atomkraft
Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Thorbjørn Jacobsen, Kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance (LA). Han skriver blandt andet: "Når de Forenede Arabiske Emirater (UAE) er vært ved COP28 i Dubai, kan de fremvise en hockeystav af dekarbonisering, som Danmarks delegerede kun kan drømme om. På bare 12 år har de bygget kernekraft-kapacitet svarende til det samlede danske elforbrug. Derfor håber jeg, at de danske deltagere vil tage ved lære af den succeshistorie, som araberne stolt vil fremvise til konferencen. [...] UAE tog første spadestik til kernekraftværket Barakah i 2012, og har hvert år siden 2021 startet kommerciel produktion på en ny reaktor. Når fjerde reaktor snart kører vil værket kunne producere over 40 TWh strøm om året, mere end hele Danmarks samlede elforbrug på 35 TWh. [...] Vi står i dag samme sted, som UAE stod i 2008. Hvor araberne valgte at handle, stiller danske politikere sig fortsat i vejen for kernekraft herhjemme som i udlandet. Derved forsinker danske politikere den grønne omstilling. Vi skal stoppe vores sabotage-politik overfor kernekraft i EU øjeblikkeligt og give rimelige markedsvilkår for, at alle emmissionsfrie teknologier kan konkurrere frit. Det vil sikre, at vores børnebørn kan indånde frisk, partikelfri luft og give bedre plads til landbrug og natur. [...] Når jeg kommer til Bruxelles, vil jeg kæmpe for, at kernekraft får samme vilkår i EU for hurtig sagsbehandling og fordelagtig finansiering som andre emissionsfrie teknologier."
Altinget, torsdag (01.12.2023)

Sådan blev et ønske om færre ukrudtsmidler til et flammepunkt i den grønne kamp
På dagens Altinget kan man læse, at EU's folkevalgte har forkastet et lovforslag om at reducere brugen af sprøjtemidler i europæisk landbrug. Dette sker efter en konservativ modreaktion og markerer et dramatisk skridt i kampen om den grønne omstilling i EU. Forslaget, som har været genstand for intens debat, står nu over for en afgørende fase, hvor EU's miljø- og fødevareministre skal tage stilling til det. Situationen tyder på, at det ikke bliver nemmere at nå til enighed om denne regulering.
Altinget (01.12.2023)

Migration

Islam er en trussel mod vores demokrati
Martin Henriksen, spidskandidat til EU-Parlamentet for Nye Borgerlige, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Når vi - i forlængelse af konflikten mellem Israel og de palæstinensiske terrorgrupper - i stigende grad er vidne til islamiske og palæstinensiske magtdemonstrationer i gaderne, er det bydende nødvendigt at understrege, hvor vigtig modstanden mod islams indflydelse i samfundet er, ligesom det er afgørende for danskerne, at udlændingepolitikken løses fra bunden, hvilket desværre ikke er sket endnu. Hvis det ikke sker, styrer vi mod en befolkningsudskiftning. Det betyder ikke bare et dansk asylstop, men også et europæisk asylstop. Det betyder også i praksis mange flere hjemsendelser. Hjemsendelsespolitik er en nødvendig dagsorden. [...] Hvis ikke problemerne adresseres, vil muslimske vælgeres indflydelse blive så omfattende, at de demokratiske processer vil blive brugt til gradvis at indskrænke danskernes demokratiske rettigheder. [... ] Der er vel ingen fornuftige mennesker, der tror, at de millioner og de fortsat tusindvis af migranter, der illegalt menneskesmugles ind over de europæiske grænser, kommer for at yde deres til den fortsatte opretholdelse af dansk identitet og europæisk kulturarv, vel?! Sagen er den, hvor trist det end er, at i forsvaret for nationernes Europa er hverken Bruxelles eller Christiansborg det danske folks allierede. Systemets embedsfolk og politikere lever et liv, hvor de er isoleret fra konsekvenserne af deres handlinger. Langt væk fra de borgere, som bærer den førte politiks byrder. Det siger sig selv, at den politiske elite og EU ikke kan passe effektivt på vores grænser, når det er EU's erklærede mål at nedbryde vores grænser."
Jyllands-Posten, s. 23 (01.12.2023)

Sådan skal EU knække menneskesmuglere: "Det handler om at redde liv"
Altinget torsdag skriver, at tusindvis af mennesker årligt omkommer i forsøget på at nå EU via menneskesmuglere, og antallet af migranter, der når EU, er steget markant. På trods af tidligere EU-initiativer fortsætter antallet af uregelmæssige ankomster til EU at stige, med et skøn på omkring 300.000 personer i år. Det vurderes, at mindst 90 procent af disse migranter ankommer med hjælp fra smuglere, hvilket beriger kriminelle netværk. EU-kommissær Ylva Johansson opfordrer til stærke handlinger mod netværkene bag migrationsmuglingen.
Altinget, torsdag (01.12.2023)

Retlige anliggender

SAS får medhold i sag om coronastøtte
Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionen har bekræftet sin godkendelse af den støttepakke, som den danske og svenske stat tilbød luftfartsselskabet SAS under coronapandemien. Dette sker efter en revurdering som følge af en underkendelse af deres oprindelige godkendelse af EU-Domstolen tidligere på året. Under pandemien, hvor rejserestriktioner ramte luftfartsindustrien hårdt, trådte de danske og svenske regeringer til med kapitalindskud i SAS. Dette støttetiltag involverede køb af aktier og obligationer i selskabet og beløb sig til i alt 833 millioner euro, svarende til over seks milliarder kroner. EU-Kommissionen understreger, at støtten var inden for rammerne af de gældende regler, inklusive de særlige støtteregler implementeret i forbindelse med pandemien.
Kristeligt Dagblad, s. 13 (01.12.2023)

Udenrigspolitik

Kan man møde Kina med åbne arme?
Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Når EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, drager mod Kina den 7. december, bliver det ikke nemt at finde balancegangen mellem EU's sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser. På den ene side er der en voksende utilfredshed med Kinas brug af statsstøtte. EU-Kommissionen har derfor indledt flere undersøgelser af, hvorvidt Kinas statssubsidier undergraver EU's konkurrenceevne inden for elbiler, vindturbiner og stål; men hvis EU indfører nye restriktioner for kinesisk samhandel, risikerer man, at Kina tager til genmæle. På den anden side er Kina også en central handelspartner, og der er store økonomiske interesser forbundet med et tættere forhold. [...] Kommissionen har lagt op til en såkaldt de-risking-strategi. Det indebærer, at EU skal identificere områder, hvor sårbarheden er størst og derfor skal minimeres, i stedet for helt at stoppe samhandlen med Kina. [... ] Spørgsmålet handler imidlertid også om, hvor meget mere EU's borgere er villige til at betale for at være selvforsynende. I en ny undersøgelse har Tænketanken Europa spurgt danskerne, om de mener, at virksomheder i Danmark og resten af EU bør trække produktion hjem fra Kina, selv om det betyder højere priser for forbrugerne. Og faktisk mener 67 procent af danskerne, at det er den vej, EU bør gå. [...] Så det er mellem disse positioner, at von der Leyen skal balancere. Forholdet til Kina skal udbygges, samtidig med at hun må pege på, at de hidtidige skævheder ikke kan fortsætte."
Jyllands-Posten, s. 23 (01.12.2023)

Kinas charmeoffensiv følger strategien 'del og hersk': Udvalgte europæere får tidlig julegave fra Onkel Xi
Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Asienkorrespondent på Politiken, skriver i en nyhedsanalyse i dag blandt andet: "Artige tyskere, franskmænd, italienere, spaniere og hollændere har fået en tidlig julegave fra Onkel Xi. Fra 1. december kan borgerne i EU's fem største økonomier rejse visumfrit til Kina i 15 dage, hvad end de skal på ferie, besøge familie eller på forretningsrejse. Udmeldingen er usædvanlig, da den er ensidig - kinesere skal fortsat søge visum for at få indrejse i EU. Det er samtidig en overraskende gestus, da forholdet mellem Kina og EU er det ringeste i mange år. Men de bedste gaver er ofte dem, man ikke venter. [...] Turismen er faldet 70 procent siden tiden før coronaepidemien, skriver The South China Morning Post. [...] Kina har aldrig før stået i den situation, siden partiet bekendte sig til markedsøkonomiens kræfter. Det er i det lys, statsleder Xi Jinpings novemberrejse til San Francisco skal ses. I næste uge er det EU's tur, når Kina inviterer til topmøde i Beijing. Visumgaven ligner en olivengren før forhandlingerne, hvor forventningerne er lave. [...] EU har igangsat en undersøgelse af, om Kinas elbiler modtager ulovlig statsstøtte. Der lobbyes i kulissen for flere indgreb, blandt andet mod billige kinesiske vindmøller, men EU er som sædvanlig internt splittet. Kinas selektive visumgave puster til uenighederne, som set fra EU's mere Kinaskeptiske lande ligner 'del og hersk'metoden. For Danmark, der har et strategisk partnerskab med Kina, vil visumfri adgang være en oplagt diplomatisk målsætning for 2024. Men også i store lande som Tyskland og Frankrig er der industrikræfter, som gerne ser en opblødning over for Kina. [...] Men for Kina er der en europæisk bane at spille på. Sidste års topmøde var en fuser, da Kina nægtede at snakke om krigen i Ukraine og menneskerettigheder. EU's udenrigschef, Josep Borrell, omtalte det som 'dialog for døve'. En ufin bemærkning, da døve kommunikerer ganske udmærket, men budskabet var klart. Spørgsmålet er, om et stadig mere krigstræt EU nu kan overtales til at bremse sine protektionistiske tendenser. Den strategiske afkobling fra Kina, som kommissionsformand Ursula von der Leyen er fortaler for, er dyr og besværlig. Nogle selskaber så gerne, at den var unødvendig."
Politiken, s. 14 (01.12.2023)

Udvidelse

Kandidatlande skal have en plads ved forhandlingsbordet i EU som observatører
Jakob Wind, landsformand i Europæisk Ungdom, skriver i en kommentar på Altinget torsdag blandt andet: "For nylig offentliggjorde EU-kommissionen en afgørende og længe ventet rapport. Den skulle gøre status på, hvor mange fremskridt tre lande – Ukraine, Moldova og Bosnien-Herzegovina – havde gjort for at påbegynde forhandlingerne om EU-medlemskab. På Kommissionens opfordring bliver det nu EU’s stats- og regeringschefer, der på deres topmøde i december skal beslutte at igangsætte optagelsesforhandlingerne. Danmark bør være blandt de lande, som presser på for, at der nu bliver taget de næste skridt. [...] Det er dog ikke sikkert at regeringen ser det på samme måde. I sin forrige regeringstid var statsminister Mette Frederiksen (S) nemlig blandt de regeringsledere, der blokerede for at starte optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien blandt andet sammen med sine franske og hollandske kollegaer tilbage i 2020. [... ] Ikke overraskende befandt formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, sig derfor i København midten af november for at overbevise Frederiksen om sit eget ønske: en udvidelse af EU inden 2030. Selvom Michel fik kritik fra flere regeringsledere – som han er i spidsen for at repræsentere – for at sætte et præcist årstal på, hvornår sådan en udvidelse skal være fuldendt, står han fortsat fast. [...] Hvis Ukraine, Moldova, Georgien og seks lande på Vestbalkan skal med i EU bliver fordelingen af de lande, der betaler og modtager penge fra den fælles EU-kasse, da også meget anderledes end den balance vi kender i dag, viser et estimat fra EU selv. EU-budgettet kommer til at stige med hele 257 milliarder euro med den nuværende fordelingsnøgle af støttemidler. Så penge er absolut et vigtigt spørgsmål. Men når Mette Frederiksens største og første bekymring er, om pengepungen rækker og at de rige EU-lande ikke skal betale mere, vidner det om en enorm snæversynethed om Europas fremtid. [...] De tre kandidatlande – Ukraine, Moldova og Bosnien-Herzegovina - fik sidste år en opgave om at opfylde en masse rigide, men nødvendige målsætninger. De var en forudsætning for overhovedet at få EU-kommissionen til at foreslå en igangsættelse af en optagelsesproces, der kommer til at indebære en endnu større tilpasning til EU. Og det er bare begyndelsen. Denne her lange men nødvendige proces, hvor de skal reformere alt fra domstolene til kæledyrspas og miljøstandarder, betyder i sidste ende, at de skal de tilpasse sig hele EU’s regelsæt (den såkaldte acquis communitaire). Først dér kan de nyde godt af hele EU-samarbejdets mange goder. [...] Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at optagelseslandene ville skulle leve op til de fælles spilleregler på de områder, de er med i. Ligesom det også skal være en mulighed at blive sat et skridt tilbage, hvis reformdagsordenen i landene går den forkerte vej og de ikke lever op til EU’s regler og værdier. Det, jeg foreslår her, er således et fint kompromis mellem hverken at tøve for meget med optagelsesforhandlingerne eller lade det gå for hurtigt. Men modsat den førnævnte ekspertgruppes holdning, skal et fuldt medlemskab altid være slutmålet. Ellers risikerer vi et endnu mere fragmenteret Europa."
Altinget, torsdag (01.12.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark