Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag 15. december 2023



Tophistorier

EU åbner optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova
I går aftes oplyste EUs præsident Charles Michel på det sociale medie X, at EU-landenes stats- og regeringsledere er enige om at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine, skriver flere af dagens aviser. "Det Europæiske Råd har besluttet at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Rådet giver kandidatstatus til Georgien, og EU vil åbne forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, når de nødvendige ting i forhold til medlemskriterierne er opnået," skrev Charles Michel. Efter udmeldingen fra topmødet skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på X: "En sejr for hele Europa. En sejr, der motiverer, inspirerer og styrker. Jeg vil gerne takke alle, der har arbejdet for, at dette kunne ske og alle, der har hjulpet. Jeg lykønsker alle ukrainere i dag." Efter flere uger med trusler om veto fra Viktor Orbán var forventningerne ikke høje før topmødet, så gårsdagens hurtige beslutning kom formentlig som en overraskelse for EU-lederne, der deltog i topmødet. Estlands premierminister, Kaja Kallas, var ikke optimistisk før dagens møde, men i går aftes jublede hun på X: "Historisk dag! Mod alle odds opnåede vi en beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Både Ukraine og Moldova har gjort deres hjemmearbejde og er klar til at tage de næste skridt mod at blive en del af vores europæiske familie." Statsminister Mette Frederiksen (S) mødte op i Bruxelles med et klart budskab om, at Danmark ikke ville vakle en millimeter i støtten til Ukraine, for det er Europas fremtid, som står på spil. "Ukraines fremtid er i EU. Det er en fantastisk nyhed, som vi fra dansk side har presset hårdt på for. I dag har vi valgt at stå på den rigtige side af historien. Det er en sejr for Ukraine. Og det er en sejr for Europa," sagde statsministeren efter mødet.

Forud for topmødet blev der gjort adskillige anstrengelser på at opbløde Orbán, hvor EU-Kommissionen dagen før frigav 75 mia. indefrosne kroner til Ungarn. Torsdag morgen mødtes Orban med de helt tunge aktører: Tysklands kansler og Frankrigs præsident samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og Charles Michel og mødet betød, at starten på topmødet blev udskudt. Da afstemningen stod på, valgte Viktor Orbán at forlade rummet. "Der var en meget klar opbakning fra 26 lande om bordet til, at det her skulle være resultatet. Orbán valgte ikke at være til stede, da formanden gennemgik konklusionerne og spurgte, om der var opbakning," sagde en talsmand fra rådet til baggrund og fortsatte: "Det er fuldstændig juridisk i orden. Hvis man ikke er til stede, når beslutningen træffes, har man mulighed for at overdrage sin stemme til en stedfortræder. Det valgte Orbán ikke at gøre." I stedet udsendte Orbán en video på Facebook og X, hvor han fastholdt sin modstand mod, at Ukraine kommer med i EU. "EU-medlemskab til Ukraine er en dårlig beslutning. Ungarn vil ikke deltage i denne dårlige beslutning! Ungarns position er klar. Ukraine er ikke klar til at begynde optagelsesforhandlinger om EU-medlemskab. Det er en fuldstændig irrationel og forkert beslutning at begynde optagelsesforhandlinger med Ukraine under de her omstændigheder, og Ungarn vil ikke ændre sin position," siger Orbán på videoen og fortsætter: "På den anden side var 26 lande meget insisterende på, at det var det rigtige at gøre, og hvis de 26 ønsker dette, skal de have lov. Men Ungarn ønsker ikke at tage del i denne dårlige beslutning, og derfor valgte jeg at forlade rummet." Det er uvist, hvornår Orbán har haft tid til at optage videoen fra mødet, men forløbet var ganske smart tilrettelagt, skriver Politiken. For nu kunne Orbán lufte sin modstand mod Ukraine i EU vidt og bredt, men i sidste ende vidste han godt, at han ville betale en stor pris ved at føre sin blokade ud i livet. I flere dage har 26 EU-lande truet med, at hvis Orbán blokerede for Ukraine, ville der heller ikke blive givet grønt lys til Bosnien-Herzegovina og kandidatstatus til Georgien. Orbán har i lang tid præsenteret sig selv som Vestbalkan og Georgiens bedste ven i EU. På vej ind til EU-topmødet råbte han til en georgisk journalist: "Georgien er en 'done deal' - vi elsker jer allesammen." Samtidig har Viktor Orbán vist sit 'store demokratiske sindelag' ved at respektere, at de andre 26 lande ønskede noget andet og kilder tæt på forhandlingerne siger, at Orbán ikke fik noget som kompensation.
Berlingske, s. 10, 13; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 9; Information, s. 6; Altinget, torsdag; Politiken, s. 8 (15.12.2023)

Prioriterede historier

EU-ledere udskyder Ukraine-budget til begyndelsen af næste år
EU-topmødets første dag er slut, hvor lederne går hver til sit uden en aftale om at give 50 milliarder euro til Ukraine over de næste fire år, skriver flere aviser. Forhandlingerne vil dog blive genoptaget i de nye år, lyder det fra Hollands fungerende premierminister, Mark Rutte. Ungarns premierminister Viktor Orbán har før topmødet truet med et veto mod flere penge til Ukraine og han blokerer fortsat. "De 26 EU-lande er i princippet enige, men det vil være meget bedre, hvis vi er alle 27 lande. Jeg tror på, at det kan lykkes. Det har store omkostninger, hvis man laver en aftale alene mellem de 26 EU-lande. Så skal man debattere, hvordan man kan bruge EU-institutioner, man skal skrive aftale ned på papir, fordi det vil være en mellemstatslig aftale. Vi vil hellere have en aftale mellem 27 EU-lande. Jeg er forsigtig optimistisk og tror på, at man kan få en aftale med Ungarn tidligt næste år," siger Mark Rutte. EU's afsatte penge til Ukraine løber ud i december og derfor er det meget vigtigt at beslutningen kan tages i begyndelsen af det nye år, hvor det forventes, at der vil blive holdt et nyt EU-topmøde.
B.T., fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Berlingske, fredag (15.12.2023)

ECB tøver med hurtige rentedyk trods amerikansk opblødning
Den Europæiske Centralbanks chef, Christine Lagarde, har ikke noget hastværk med igen at sænke den høje rente trods andre signaler fra USAs centralbank, skriver flere af dagens aviser. "Vi har ikke drøftet rentenedsættelser overhovedet. Ingen diskussion, ingen debat om det emne," siger Christine Lagarde, efter at banken helt som ventet fastholdt renten for andet møde i træk. Den udfordrende kombination af høj inflation og lav produktivitet i EU fortsætter med at bekymre. Styrelsesrådet har truffet beslutning om at bevare de tre officielle rentesatser i ECB, hvor ECB ønsker yderligere beviser på, at inflationen er under kontrol, før der overvejes en rentenedsættelse. Beslutningen om at fastholde renten på det seneste ECB-møde og i USA på onsdag blev positivt modtaget på aktiemarkedet og blandt boligejere med flekslån. "Der er langt om længe kommet ro på renten hos ECB. Det er ufattelig positivt. Der er tydeligt udtryk for, at inflationsmålet er indenfor rækkevidde. Næste træk fra ECB bliver at sænke renten. Vi forventer, at ECB sænker renten tre-fire gange i løbet af 2024, og det er ikke usandsynligt, at det kan blive endnu mere," lyder det i en kommentar fra cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det var en vild onsdag aften i den finansielle verden. Og så var der lagt op til endnu en vild dag i går. Den amerikanske centralbank gik onsdag fra ”højere renter i længere tid” til, at renten måske allerede skal sættes ned i marts. [...] Fra Washington bevægede lyskanonerne sig i går til Frankfurt, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt rentemøde. Centralbanken havde i et plantet interview med direktionsmedlemmet Isabel Schnabel tidligere på måneden gjort det klart, at det er slut med renteforhøjelser. Alligevel var mødet ventet med spænding. [...] Som forventet holdt ECB renten i ro. Til gengæld meddelte man, at den enorme beholdning af obligationer, der blev opbygget i coronatiden, vil blive nedbragt fra midten af næste år. Men hvor den amerikanske centralbank åbnede døren for hurtige rentenedsættelser, så var ECB langt mere forsigtig. [...] Den hjemlige inflation er indtil videre for høj. Lagarde pegede på, at lønudviklingen i den kommende tid bliver meget vigtig for renteudviklingen. Og her er der forskelligrettede signaler for arbejdsmarkedet. Det er meget sjovere at være Federal Reserves Jerome Powell end ECBs Christine Lagarde. Og ikke kun fordi en tydelig coronaramt Lagarde måtte hoste sig igennem en let vrøvlende pressekonference, der på mange måder symboliserer situationen i europæisk økonomi. [...] ECB er også hæmmet af den politik, som centralbanken førte under ledelse af italieneren Mario Draghi i årene før coronatiden. De negative renter og store køb af obligationer tvang de europæiske renter ned til eller under nul. Det opfattes af mange som en normaltilstand, man så indretter sin privatøkonomi efter. Det er ECB nødt til at modgå ved at holde renterne højere end ellers i længere tid. Der skal genopbygges troværdighed i inflationsbekæmpelsen. På trods af de vage formuleringer på mødet kommer ECB til at sætte renten ned - nok et par gange - næste år. Men det skal gå meget galt i økonomien, hvis de finansielle markeders forventninger skal indfries."

I Økonomisk Indsigt i Børsen skriver cheføkonom Steen Bocian blandt andet: "Det er gået stærkt på de finansielle markeder i år - og i særdeleshed her i andet halvår. [...] Torsdagens møde i den europæiske centralbank var dog en klar skuffelse for de af investorerne og låntagerne, som havde sat næsen op efter, at også den europæiske centralbank ville sende klare signaler om lavere renter. Det gjorde den amerikanske centralbank onsdag, da centralbankens egne renteindikationer pegede i retningen af tre rentesænkninger næste år - men den europæiske centralbankchef Lagarde afviste faktisk, at lavere renter overhovedet skulle have været diskuteret på rentemødet i Europa. Dermed lænede centralbankchefen sig en smule mod stormen på rentemarkedet. Det er nok ganske klogt. Når investorerne forventer et så kraftigt rentefald næste år, som tilfældet er, bør centralbanken korrigere markedet medmindre selvfølgelig, at den deler markedets opfattelse - og det gør den trods alt næppe, dertil er lønvæksten og inflationen fortsat for høj. Meldingerne fra den europæiske centralbank fik straks renterne til at stige, men den tiårige danske statsobligationsrente steg dog ikke mere, end at det blot korrigerede for en del af det rentefald, som de nye signaler fra den amerikanske centralbank havde givet anledning til fra morgenstunden torsdag. Så selvom renterne steg torsdag eftermiddag, steg de ikke mere, end at renteniveauet ved dagens afslutning var lavere end dagen før."
Berlingske, s. 1,6,7; Jyllands-Posten, s. 14,20; Børsen, s. 6,7,8 (15.12.2023)

Rusland opruster - Europas forsvar er i bund
Tidligere på måneden advarede Nato-chefer under en sikkerhedskonference i Berlin om, at Europas forsvarsstyrker kan have mere end svært ved at holde et russisk angreb stangen og nu skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i en trusselsvurdering, at Rusland kommer til at udgøre en langvarig sikkerhedspolitisk trussel mod de vestlige lande og at Danmark i meget lang tid kommer til at stå over for et skærpet trusselsbillede, skriver Politiken. En opgørelse, avisen The Wall Street Journal har foretaget, fremhæver at både Storbritannien, Frankrig, Danmark og Tyskland har ringe evne til at forsvare sig selv. Tallene vækker ængstelse hos eksperter og professor Justin Bronk fra den britiske sikkerhedspolitiske forskningsinstitution Royal United Services Institute (Rusi) efterlyser "ægte politisk lederskab" og ikke mindst politisk mod til at tage de nødvendige beslutninger om at øge investeringerne i den militære produktion og dens hastighed. Det hjælper heller ikke, at i Europa koster det mellem 34.500 og 41.500 kr. at fremstille en 155-mm artillerigranat, hvor en tilsvarende russisk fremstillet granat koster i omegnen af 4.100 kr. I marts lovede EU ukrainerne en million artillerigranater, men nu har EU erkendt, at det slet ikke kan lade sig gøre at få fat i så mange granater, fordi Europa ikke har den nødvendige kapacitet. I stedet nå Ukraine nøjes med en tredjedel af det lovede.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Tysk bilindustri forsyner hver måned markedet med rundt regnet 340.000 nye biler, men kan kun producere tre nye kampvogne om måneden. Et sindbillede på, hvor dårligt tysk og europæisk forsvarsindustri er forberedt på at modstå en fornyet russiske trussel. Lagrene med militært materiel er ved at være tømte, ny produktion af mere ammunition, flere kampvogne, luftforsvarssystemer og andet tungt materiel tager alt for lang tid. Først og fremmest er det en trussel mod Ukraines mulighed for at at modstå de russiske invasionsstyrker i en krig, der i stort set enslydende vurderinger vil fortsætte som en langvarig udmattelseskrig. Og derfor med et voksende behov for materiel. Dernæst er det en udfordring for Europa selv. Fordi præsident Putins Rusland er en trussel, der ikke kan ignoreres. Torsdag udtrykt af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg: “Hvis Putin vinder i Ukraine, er der reel risiko for, at hans aggression ikke ender der. Vores støtte er ikke velgørenhed. Det er en investering i vores sikkerhed.” Vladimir Putin afviser på sin store årlige pressekonference enhver snarlig udsigt til fred. [...] Over for stadig færre våbengaver til Ukraine står Putins hurtige omstilling til krigsøkonomi, der i 2024 bringer Ruslands udgifter til militæret op på det højeste niveau siden Sovjetunionens sammenbrud. Ingen Nato-lande afsætter så stor en del af deres økonomi til forsvaret som Rusland. Trøsten er, at den russiske økonomi er en dværg sammenlignet med det kombinerede i EU, USA og Canada. Men omvendt har Rusland en enstrenget militær produktion og uddannelse af tropperne, mens Nato-landene ikke vil opgive de mange nationale systemer. [...] Der er ingen umiddelbar russisk trussel mod Nato. Det understreger bl.a. FE. Men den sørgelige stand i de europæiske våbenlagre rejser “alarm over svage forsvar og tomme arsenaler,” som Wall Street Journal skriver i en længere analyse. Her sammenligner den britiske general Patrick Sanders situationen med 1937, da man debatterede, om man skulle forberede sig på Hitler. Og ikke gjorde det i tide. Andre eksperter er på samme linje."
Politiken, s. 9; Børsen, s. 25 (15.12.2023)

Det digitale indre marked

Ai-lovgivningen kan blive fatal for mange virksomheder
Berlingske bringer en kommentar af André Rogaczewski, CEO for Netcompany, formand for Teknologipagtrådet og formand for DI Digital. Han skriver blandt andet: "EU er muligvis ikke det sted i verden, hvor den teknologiske innovation er størst. Men når det handler om at holde techvirksomheder ansvarlige for den teknologi, som påvirker os alle, er EU verdensførende. Det skal vi som borgere i EU være glade for. Lader vi blot påvirkningen fra teknologien være op til USA og Kina, ender vores europæiske demokratier og vi som borgere som de store tabere. Derfor var jeg i udgangspunktet rigtig glad, da EU-landene i weekenden blev enige om verdens mest ambitiøse forsøg på at regulere brugen af kunstig intelligens (ai) for EUs 450 millioner borgere. [...] Uden det skal blive for teknisk, vil man med EUs ai-regulering inddele ai i fire forskellige risikokategorier, gående fra minimal til uacceptabel. Herfra vil man så regulere eller forbyde ai-teknologi ud fra den "kategori", den vurderes at lande i. Og det er her, jeg begynder at blive nervøs. For mens der ikke kan være tvivl om nødvendigheden af selve reguleringen, så frygter jeg administrationen af den. For hvis man griber eksekveringen af denne lovgivning forkert an, kan den blive fatal for mange virksomheder i EU, og det kan medvirke til, at EU taber kampen om at blive den gyldne standard alle følger efter. Derfor skal politikere - ikke mindst i Danmark - holde tungen lige i munden, når EUs regler skal administreres. Det må ikke blive et bureaukratisk monster, der kvæler alt innovation og ødelægger konkurrenceevnen for europæiske virksomheder."
Berlingske, s. 26 (15.12.2023)

Institutionelle anliggender

Avis: Flertal ønsker vetoret i EU droppet
Ifølge Jyllands-Posten har en ny aftale inden for EU-politikken opnået enighed blandt et flertal i Folketinget, hvilket betyder, at man vil give EU beføjelse til at træffe beslutninger inden for udenrigspolitikken med et flertal, skriver Information. Torsdag formiddag meddelte Udenrigsministeriet til Ritzau, at aftalen ville blive præsenteret senere på dagen, men ministeriet oplyste senere, at præsentationen er blevet udskudt til et ukendt tidspunkt. Dette indikerer, at Danmark forbereder sig på at udfordre et grundlæggende princip i EU, hvor beslutninger vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik normalt kræver enstemmighed blandt medlemslandene.
Information, s. 6 (15.12.2023)

EU's tolvte sanktionspakke skal ramme Ruslands diamant- og olieeksport
Flere aviser skriver torsdag, at EU's stats- og regeringschefer er nået til enighed om den 12. sanktionspakke mod Rusland på EU-topmødet i Bruxelles torsdag. Sanktionerne er endnu ikke offentliggjort, men det har til hensigt at ramme Ruslands diamant- og olieeksport med et prisloft på olie. "Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på vedtagelsen af den 12. sanktionspakke," skriver Rådet i en pressemeddelelse. Ifølge en talsperson for EU's præsident, Charles Michel, indeholder pakken en bandlysning af diamantimport fra Rusland og der er også handelsrestriktioner på andre områder i støbeskeen samt tiltag mod organisationer og individer, som støtter Ruslands krig mod Ukraine. Det har tidligere været problematisk at nå til enighed om sanktionering på diamanter, hvor Belgien har stejlet, fordi Antwerpen er et af verdens største diamanthandelssteder. Storbritannien har allerede valgt at indføre bandlysning på diamantimport fra Rusland, som vil gælde fra 1. januar 2024. Den 12. sanktionspakke ventes at blive formaliseret fredag. Ifølge Reuters advarer diplomater om, at EU er ved at løbe tør for områder, hvor man kan komme til enighed om sanktioner.
Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, torsdag; B.T., torsdag (15.12.2023)

Fri rejse med handicap
I Dagens Brev i Berlingske skriver Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Personer med handicap får sjældent anerkendt deres handicap, når de rejser til et andet EU-land. Den anerkendelse, der ellers kunne lette deres rejse gevaldigt. [...] Men nu er en løsning måske på vej. I disse dage forhandler EU-Parlamentet nemlig om et nyt handicapkort, der skal gøre det lettere for personer med handicap at rejse på tværs af grænserne i EU. Kortet vil fungere som dokumentation for handicapstatus i alle EU-lande og sikre lige adgang til særlige vilkår overalt i EU. For eksempel til transport, personlig assistance og mobilitetshjælpemidler. [...] Desværre har EU-Kommissionen været alt for sløve til at handle. Men vi har lyttet til de europæiske handicaporganisationer, og vi har presset på, og nu sker der endelig noget. Som næstformand i EU-Parlamentets tværpolitiske handicapgruppe er det en hjertesag for mig at kæmpe for, at personer med handicap får optimale betingelser for at rejse. For det er fuldstændig afgørende, at rettighederne for EU-borgere ikke ophører, bare fordi man krydser nationale grænser. Vores rettigheder skal gælde for alle, uanset om man lever et handicap eller ej."
Berlingske, s. 27 (15.12.2023)

Money, money, money: Derfor bliver EU-lederes svære møde et spørgsmål om penge
Altinget bringer torsdag en analyse af EU-redaktør Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: "Hvorfor snakker vi om penge nu? Først og fremmest fordi EU har lovet Ukraine en solid saltvandsindsprøjtning, der skal give økonomisk stabilitet og forudsigelighed til en presset krigsøkonomi, som er dybt afhængig af hjælp udefra. Det stopper dog ikke her. EU-Kommissionen har nemlig brugt lejligheden til også at bede om flere penge til andre områder af EU-budgettet, hvor krig, inflation, renteomkostninger, migrationspres og naturkatastrofer har sat sine tydelige mærker. I alt efterspørger EU-Kommissionen i omegnen af 500 milliarder kroner, hvilket er meget mere, end EU-landene har appetit på at levere. I en helt anden og ikke relateret afdeling er den ungarske premierminister, Viktor Orbán, på jagt efter flere hundrede milliarder EU-støttekroner. De har været indefrosset af Bruxelles i flere år på grund af landets svage kontrol med, om pengene ryger i de rette lommer, blandt andet på grund af en udhuling af retssystemet. Den sag har Orbán fået kædet sammen med støtten til Ukraine, som han lige nu truer med helt at blokere. EU-Kommissionen lovede onsdag, at den vil frigive i alt 75 milliarder kroner af de indefrossede midler til Orbán i det, kommissærerne påstår er et fuldstændigt tilfældigt tidsmæssigt sammenfald."
Altinget, torsdag (15.12.2023)

Ukraine har brug for gode nyheder - og det har vi også
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Når EU-topmødet fredag går ind i den afgørende fase, vil mange ukrainere have blikket stift rettet mod Bruxelles. [...] På et tidspunkt, hvor den militære offensiv og nye bevillinger til Ukraine står i stampe, har landet i den grad brug for gode nyheder. Det vigtigste vil her uden tvivl være en invitation til optagelsesforhandlingerne med EU. Men økonomisk støtte er også essentiel. Hos vælgerne i de nuværende medlemsstater kan topmødet næppe konkurrere med nedtællingen til jul. Det fremgår af en ny meningsmåling, som Tænketanken Europa har udarbejdet sammen med European Council on Foreign Relations. I Tyskland, Frankrig, Polen, Rumænien, Østrig og Danmark mener 37 pct. ganske vist, at Ukraine bør optages i EU. I Danmark og Polen er støtten størst med næsten 50 pct. Men spørger man ind til, om en udvidelse med Ukraine er i EU's interesse, er billedet langt mere broget. Faktisk mener 45 pct. af de adspurgte, at udvidelsen ville svække EU's sikkerhed, mens 38 pct. er af den opfattelse, at det vil gå ud over økonomien. [...] Mindst lige så bekymrende er det, at stats- og regeringschefernes nøgleargument indtil videre preller af på vælgerne. Igen og igen har regeringschefer argumenteret for, at Ukraine primært skal optages i EU af sikkerhedspolitiske grunde. Læren af den 24. februar 2022 er ganske enkelt, at ingen lande må efterlades i en gråzone, da det kan blive opfattet som en invitation til at invadere. En militær sejr til Ukraine er her vigtig, men den langsigtede løsning indebærer, at Ukraine bliver et velfungerende og økonomisk stærkt demokrati. Realistisk kan dette kun ske inden for en EU-ramme. [...] At regeringscheferne mildest talt ikke behøver at lede længe efter argumenter, er sidste uge et godt bevis på. Her lod Putin nemlig forstå, at Letland behandler det russiske mindretal "svinsk", og at en fortsættelse af dette ville få konsekvenser. Måske også i lyset af det strammede USA's præsident, Joe Biden, sin retorik i Kongressen i sidste uge. Hvis ikke Ukraine vinder krigen, vil Putin kunne fristes til at angribe Nato-lande som Estland, Letland, Litauen eller Polen. "Så vil vi have en situation, som vi ikke søger, og som vi ikke har i dag: Amerikanske tropper som kæmper mod russiske tropper." Så der er god grund til at tjekke midt i julefrokosten, om der er tikket gode nyheder ind til Ukraine. De vil nemlig ikke kun være gode for dets, men også for vores sikkerhed."
Jyllands-Posten, s. 22 (15.12.2023)

Ursula von der Leyen mødes med Danmark, Grønland og Færøerne
EU-Kommissionen har meddelt, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil mødes med statsminister Mette Frederiksen, Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede og Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen den 14. december forud for det kommende topmøde i Bruxelles. Det skriver Altinget torsdag. Dette møde bekræfter det nære partnerskab mellem Grønland, Færøerne og EU, særligt inden for geopolitik, med fokus på deres strategiske betydning i Nordatlanten samt forholdet til Ukraine. Historisk set har EU's relationer til Grønland og Færøerne været centreret omkring fiskeripolitik og uddannelsesstøtte. Med den grønne omstilling åbnes der dog op for nye samarbejdsmuligheder inden for klima, energi og råstoffer. EU og Grønland indgik i november et strategisk partnerskab med fokus på bæredygtige råstoffer til den grønne omstilling.
Altinget, torsdag (15.12.2023)

Interne anliggender

Ny regning til bilister mødes med hovedrysten
SMVdanmark advarer om en ny milliardregning, som vil påvirke ejere af diesel- og benzinbiler negativt. Ud over den økonomiske byrde for 2,4 mio. bilejere forventer organisationen, at det vil påvirke erhvervslivet i småbyerne og forvride arbejdsmarkedet. Den nye lov, der bringes til afstemning, indebærer, at benzin og diesel omfattes af EU-regler for CO2-kvoter. SMVdanmark, der repræsenterer mere end 20.000 små og mellemstore virksomheder (SMV), udtrykker bekymring for, at det vil blive vanskeligere for virksomheder i små byer at rekruttere medarbejdere. Den nye kvotelov forventes at koste bilejere op mod 4,7 mia. kr. om året, da omkostningerne ved køb af nødvendige CO2-kvoter forventes at afspejle sig direkte i brændstofpriserne. Klima og energiminister Lars Aagaard (M) sagde tidligere over for Finans, at han finder det "rimeligt" at pålægge ejere af diesel- og benzinbiler en årlig ekstraregning i milliardklassen. "Skal vi nå vores klimamål, er det bedste værktøj at bruge færre (CO2-forurenende, red.) brændsler. Samtidig handler det om fremadrettet at nå en beskatning på klimaområdet, der er nogenlunde ensartet i alle EU-lande," udtalte ministeren for nylig om de nye regler.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (15.12.2023)

Klima

Morten Helveg Petersen: Nu har vi fundamentet til at bygge grønt i Europa
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Europa er på vej mod grønne bygninger. Næsten to års politiske forhandlinger blev afsluttet, da Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og medlemslandene i Rådet syvende december aftalte en revision af bygningsdirektivet. Aftalen stiller krav om energirenovering af dele af den eksisterende bygningsmasse i Europa og indfører klimakrav til opførelsen af nye bygninger. [...] EU's bygninger står for cirka 40 procent af vores samlede energiforbrug, og energieffektive bygninger er dermed en hovednøgle til et klimaneutralt Europa - til at få kontinentet vristet fri af den russiske gas, som vi til stadighed importerer store mængder af. [...] Endelig vil jeg slå på tromme for en af de dele af bygningsdirektivet, som jeg selv forhandlede hårdt for at inkludere - automatisering af bygninger. Det vil sige datadrevne løsninger, der baner vejen for et mere fleksibelt energiforbrug både i bygninger og blandt forbrugere. [...] Detaljerne er ikke udpenslet i bygningsdirektivet og i praksis skal Europa-Kommissionen nu analysere mulighederne og fremsætte supplerende lovforslag. [...] Mit arbejde for grønne bygninger i Europa slutter her - nu er det op til EU's medlemslande at sikre implementeringen af direktivet og klimaneutrale bygninger i 2050."
Altinget, torsdag (15.12.2023)

Konkurrence

Vestager svinger hammeren: Apple står til ny kæmpebøde
EU's konkurrencemyndigheder forventes snart at afgøre klagen fra Spotify mod Apple, hvor Spotify hævder, at Apple's App Store-regler er konkurrenceforvridende. Margrethe Vestager er netop vendt tilbage til sin rolle som EU's konkurrencekommissær efter at have forsøgt at blive topchef for Den Europæiske Investeringsbank. Apple risikerer en bøde på op til 10 procent af sit årlige, globale salg. Spotify klagede i 2019 over Apples praksis med at tage 30 procent af al betaling gennem apps og begrænse udviklernes muligheder for at henvise brugere til eksterne betalingssystemer. Afgørelsen forventes tidligt i det nye år, og en bøde på dette niveau er sjælden fra EU, hvor der normalt kræves ændringer i forretningspraksis. Spotify klagede oprindeligt, da de hævede abonnementspriserne for at dække omkostningerne ved at være til stede i Apples App Store. I USA er Google også under pres for lignende praksis i deres Play-butik. En amerikansk domstol afgjorde for nylig, at Googles regler udgør et ulovligt monopol, og de forventes nu at skulle ændre deres forretningspraksis. Denne afgørelse kommer efter, at EU-Kommissionen formelt rejste en sag mod Apple tidligere i år. Apple har allerede indført visse ændringer for at imødekomme kritikken. I løbet af 2023 har EU implementeret to nye lovpakker med klare retningslinjer for adfærd og krav til teknologigiganter. En af dem er forordningen om digitale markeder (Digital Markets Act, DMA), der træder i kraft i marts 2024. Denne forordning gør det bl.a. ulovligt at favorisere ens egne tjenester på bekostning af konkurrenternes.
Berlingske, s. 2 (15.12.2023)

Migration

Den græske kystvagt anklages for at være skyld i et af de mest dødbringende forlis på Middelhavet
Over 500 migranter druknede efter et skibsforlis i Middelhavet i sommer og en ny rapport fra Amnesty International og Human Rights Watch bekræfter, at den græske kystvagt svigtede på flere punkter, skriver Politiken. Frontex havde informeret grækerne om, at båden var voldsomt overfyldt, og at ingen passagerer bar redningsvest og Ngo'en Alarm Phone e-mailede til den græske kystvagt, at passagerer "indtrængende bad om hjælp", men trods alle alarmerende signaler sendte den græske kystvagt et fartøj, der "ikke var udstyret til at udføre en omfattende redningsaktion", som der står i rapporten. Det er ikke første gang, den græske kystvagt anklages for at forsøge at slæbe migrantbåde ud af græsk farvand og Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og dokumentation i Amnestys danske afdeling og tidligere migrationsforsker, opfordrer EU og europæiske regeringer til at lægge pres på Grækenland. "Alvoren af disse anklager og vidnesbyrdene om forsvundne beviser kalder på en fuld efterforskning, " siger Lemberg-Pedersen.
Politiken, s. 12 (15.12.2023)

Sikkerhedspolitik

PET mener at have optrevlet europæisk terrornetværk
Jyllands-Posten bringer en analyse af journalisterne Carsten Ellegaard og Morten Pihl. De skriver blandt andet: "Det var ikke et spørgsmål, om det ville ske. Men mere, hvornår det ville ske. At politiet og PET ville slå til og foretage terroranholdelser i Danmark. Det skete tidligt torsdag morgen i en koordineret aktion flere steder i landet. Tre personer er anholdt i Danmark, en person er anholdt i Holland. [...] Der er fortsat en del, som offentligheden ikke har kendskab til, men aktionen passer perfekt til det stadig alvorligere trusselsbillede, der er ridset op af både danske og en række europæiske efterretningstjenester, de seneste måneder - og ikke mindst efter krigen mellem Israel og Hamas brød ud efter terrorangrebet mod Israel den 7. oktober. [...] Der er ifølge de foreløbige oplysninger også tale om et internationalt netværk, hvilket understreger, at både EU, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og også Danmark de seneste uger har talt om, at der er en øget og alvorlig terrortrussel, bl.a. som følge af krigen mellem Israel og Hamas. For Danmarks vedkommende er truslen yderligere øget på grund af de koranafbrændinger, der har fundet sted tidligere i år - afbrændinger, der i august fik terrororganisationen al-Qaeda til at kræve hævn over Danmark og Sverige, hvor afbrændingerne også har fundet sted. [...] Den øgede trussel mod Danmark er i tråd med, hvordan truslen vurderes blandt andre europæiske efterretningstjenester. Samtidig med PET's vurdering advarede EU om en "stor risiko" for terrorangreb i juletiden. "Med krigen mellem Israel og Hamas og polariseringen, den skaber i vore samfund, og med den tilstundende juleperiode er der stor risiko for terrorangreb i EU," sagde Ylva Johansson, kommissær med ansvar for de indre forhold i EU. [...] Ifølge de israelske myndigheder er Hamas i øjeblikket i gang med at øge tilstedeværelsen i Europa."
Jyllands-Posten, s. 2,4 (15.12.2023)

Udenrigspolitik

Sådan kan Ukraine slå Putin tilbage. Det er ren matematik
Hvis man hedder Vladimir Putin, så kan man godte sig over de seneste nyheder fra den koalition af lande, der har lovet at hjælpe Ukraine, skriver Berlingske. I USA er Joe Bidens støttepakke stadig blokeret, mens EU-topmødet antyder trusler om veto, hvilket kan bringe en hjælpepakke på 60 milliarder euro til Ukraine i fare. Samtidig intensiverer de russiske styrker deres offensiv i det østlige Ukraine, og der er bekymring for, at konflikten kan tippe til fordel for Rusland. Estlands forsvarsministerium, der har en unik indsigt i den russiske trussel på grund af landets historie med mere end 40 års besættelse af Sovjetunionen, advarer imidlertid om, at det ikke er tid til sortsyn. Ifølge en ny rapport fra ministeriet har Ukraine overraskende formået at nedbryde de russiske angrebsstyrker hurtigere, end Rusland kan erstatte dem. Rapporten understreger betydningen af langsigtet støtte fra Vesten for at opnå en sejr for Ukraine. "Så vil det matematisk set føre til et russisk nederlag og en ukrainsk sejr," siger Kusti Salm, der er departementschef i Estlands forsvarsministerium. Estland opfordrer til, at de vestlige allierede forpligter en kvart procent af deres BNP i de næste fire år til Ukraines forsvar. Dette, hævder rapporten, vil føre til et russisk nederlag og en ukrainsk sejr. Selvom det er en økonomisk byrde, argumenterer rapporten for, at omkostningerne er langt mindre end konsekvenserne af en mulig russisk sejr, som ville resultere i en fejlslagen stat, besatte områder, fattigdom og flygtningestrømme. Estland ser det som en kamp for denne generation, hvor prisen for at undlade at støtte Ukraine vil være meget højere end omkostningerne ved at tage handling. Rusland har slået ind på en ny strategi, nemlig en udmattelseskrig, hvor målet er at overbevise Ukraine og Vesten om, at Rusland aldrig stopper og at den russiske krigsmaskine er mere udholdende end den vestlige støtte til Ukraine. "Ukraine har ingen fremtid. Det har vi," sagde Vladimir Putin tidligere på ugen. Estland mener, at en langsigtet og dedikeret støtteindsats fra Vesten er nøglen til at ændre den nuværende dynamik til fordel for Ukraine. "Det vil sende et budskab til Rusland om, at et nederlag er uundgåeligt, og på ethvert parameter nedbryder Rusland selv, hver eneste dag, hver eneste måned," siger Kusti Salm.
Berlingske, s. 14 (15.12.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
15. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark