Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. april 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 1. april 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU og Kina mødes i den globale verdensordens skæbnestund
Flere af dagens aviser skriver, at EU og Kina i dag afholder topmøde for første gang i to år, og øverst på dagsordenen står krigen i Ukraine og dens følger for den globale sikkerhed og økonomi. På mødet deltager formændene for EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, Ursula von der Leyen og Charles Michel, mens Kina først stiller med premierminister Li Keqiang og derefter præsident Xi Jinping. Det skriver Berlingske. Formanden for Europa-Parlamentets delegation til Kina, tyske Reinhard Bütikofer, mener, at den europæiske side på mødet skal sørge for at skære tingene ud i pap over for den kinesiske ledelse. "Vi er nødt til at se Kina som den modstander, det er," udtaler han ifølge Jyllands-Posten i et interview med en gruppe europæiske medier og tilføjer: "Jeg håber, at EU-lederne vil presse hårdt på for at få Kina til at forstå det. Europa forventer, at det afstår fra yderligere støtte til Rusland. Kinas måde at håndtere denne konflikt på bliver afgørende for fremtidens forhold mellem Kina og EU." Både EU og USA frygter, at Kina kan finde på at hjælpe Rusland økonomisk og militært, efter vestlige sanktioner har ramt Rusland. Ingen rapporter viser, at Kina sender våben til Rusland, men mistankerne florerer. I sidste uge under EU-topmødet blev Kinas forhold til Rusland også diskuteret. Her sagde den danske statsminister Mette Frederiksen, at ”det selvfølgelig skal have konsekvenser”, hvis Kina ikke stiller sig på Ukraines side. Det samme mener Reinhard Bütikofer: "Hvis der kommer bevis for, at Kina hjælper Rusland militært, så skal EU straffe Kina. Uanset om det er sanktioner, eller hvad det kaldes, så bør det gøres klart på fredagens møde, at der vil Kina krydse en rød linje, hvilket vil få konsekvenser."

EU's udenrigschef, Josep Borrell, ønsker, at Kina skal mægle i Ukraine-krigen. "Der er intet alternativ. Vi kan ikke være mæglere. Det står klart. Og USA kan heller ikke. Så hvem ellers? Det må blive Kina," har han blandt andet udtalt til den spanske avis El Mundo. Men ifølge Kristeligt Dagblad er der foreløbig ikke meget, der tyder på, at Kina vil tage den rolle. Kina har ikke direkte fordømt invasionen, men præsidenten har udtalt, ”at den ukrainske krise er ikke noget, vi ønsker at se”. Kina har desuden taget afstand fra de sanktioner, der er indført, og udtrykt forståelse for Ruslands sikkerhedsbekymringer. Tyske Jörg Wuttke, som er formand for Det Europæiske Handelskammer i Kina, advarer EU imod at fare for hårdt frem mod Kina. "Det er vigtigt, at EU's opfordring til Kina om at tage affære i Ukraine-konflikten ikke kommer til at ligne en trussel. Det vil bestemt ikke gavne forholdet. Men Kina er som bekendt en pragmatisk aktør. Derfor tror jeg ikke, at vi kommer til at se Kina støtte Rusland aktivt i denne konflikt. For det vil kunne føre til en yderligere forværring af EU-Kina-forholdet på et tidspunkt, hvor der er brug for øget samarbejde," siger han.

Ifølge Politiken er det kun en uge siden, at den amerikanske præsident, Joe Biden, tilbragte hele fredag formiddag på EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens kontor i Bruxelles. Dagen inden deltog Biden i et Nato-topmøde, og da han trådte ud, fortalte han journalisterne, at han ikke havde truet den kinesiske præsident, da de talte sammen sidst - han havde blot gjort ham opmærksom på, hvor mange virksomheder der har forladt Rusland, siden krigen og Vestens sanktioner blev til virkelighed. Ifølge den erfarne Asien-forsker, Janka Oertel, fra tænketanken European Council on Foreign Relations, er det uhyre vigtigt, at budskabet fra EU-toppen i dag er præcis det samme. "Fra en kinesisk vinkel ville det være favorabelt, hvis de kunne vise, at der er en forskel mellem EU og USA's tilgang, at Nato bliver domineret af USA, men at Europa faktisk står et helt andet sted. Så en vigtig opgave på topmødet for EU bliver at gøre det klart, at der ikke er splittelse mellem EU og USA, og at når det kommer til Ukraine, kan vi ikke acceptere den her slags opførsel. Business as usual kan ikke fortsætte," siger hun.

Francesca Ghiretti, analytiker i EU-Kina-relationer hos den tyske Kina-tænketank Merics, mener, at verdensordenen som vi kender den, er ved at smuldre. Det skriver Berlingske. "Kina forsøger at forstå, hvad et geopolitisk Europa er. De ser ikke længere kun EU som enten en mulighed eller en skødehund for USA, men som en ægte konkurrent og en potentiel trussel. På samme tid har EU fået et meget klart blik for, hvilken trussel Kina er, økonomisk, systemisk og politisk," udtaler Ghiretti. Ifølge Jyllands-Posten har der været adskillige konflikter i forholdet til Kina. Landet er blandt andet gået til angreb på Litauen, fordi der er åbnet et repræsentationskontor for Taiwan i Vilnius. Den slags kontorer drives andre steder i verden under navnet ”Taipei”, som Beijing accepterer, men i Litauen hedder det altså ”Taiwan”. Kina har grundet kontoret indført handelsrestriktioner mod Litauen, og EU har svaret igen med en WTO-sag. Derudover forsøger Kina at begrænse Hongkongs frihed, hvilket EU er imod, ligesom der er udbredt europæisk fordømmelse af Kinas behandling af det muslimske mindretal uighurerne i den kinesiske Xinjiang-region.
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: EU kan vente nye problemer med Viktor Orban efter søndagens valg
I flere af dagens aviser kan man læse, at Ungarns premierminister Viktor Orbán, for første gang efter 12 år ved magten, bliver udfordret af en samlet opposition, når der er parlamentsvalg på søndag. Orbán er dog fortsat klar favorit til at vinde valget og sætte kursen mod 16 år ved magten, men en samlet opposition fra venstre til højre giver ham mere modstand, end han før har oplevet det. Det skriver Berlingske. Ifølge Andreas Bock, der er kommunikationschef for tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), ser krigen i Ukraine ikke ud til at svække Orbán. "Tværtimod ser Orbán ud til at både at kunne vinde parlamentsvalget søndag og få lettet presset fra EU-administrationen i Bruxelles mod hans ”illiberale demokrati," siger han og tilføjer: "Jeg vil sige, at de halvautoritære lande vinder på den nuværende sikkerhedspolitiske krise i Europa. I øjeblikket tolererer EU de demokratiske tilbageskridt i landenes indenrigspolitik i meget højere grad, end det plejede at blive tolereret inden krigen." Med det europæiske fokus på at håndtere den nye sikkerhedssituation vil en valgsejr til Orbán og yderligere fire år med magten kunne have ”ret skadelige konsekvenser”, vurderer Andreas Bock: "Efter krigen tror jeg, at vi i EU vil have de samme problemer med Ungarn som før med hensyn til at have et retfærdigt retssystem, frihed for medierne og den slags, men måske vil EU for at sikre sammenholdet være nødt til at leve med situationen og dette halvautoritære styre som en del af det europæiske fællesskab. Det kunne blive en ny normalitet.”

Flere af dagens aviser skriver om politikeren Péter Márki-Zay, som ønsker at vikle Ungarn ud af Orbáns politiske jerngreb. "Viktor Orbán er en forræder. Han er en forræder mod NATO. En forræder mod EU. Og en forræder mod det ungarske folk," lød det fra Péter Márki-Zay i februar, som tilføjede: "Vi står derfor foran en enorm opgave: at genoprette retsstaten, pressefriheden, den korruptionsfri markedsøkonomi og hele det politiske miljø i Ungarn. Alt det har Orbáns regime smadret med fake news, korruption og vilkårlige syndebukke som LGBT+, flygtninge, romaer, jøder - lutter imaginære fjender mod det ungarske folk." Egentlig var Márki-Zay slet ikke tippet til at komme i nærheden af posten som oppositionsleder, men med snu forhandlingstaktik og trumpsk retorik i form af simple slogans stjal han nogle klassiske greb fra Orbáns egen skuffe og overhalede alle de andre kandidater indenom. Det skriver Kristeligt Dagblad. 49-årige Márki-Zay leder nu en broget opposition bestående af fem rød-grønne venstrefløjspartier og det højrenationale Jobbik. For fire år siden startede han sin politiske karriere, da han overraskende vandt borgmesterposten i hjembyen Hódmezővásárhely, en mangeårig Fidesz-højborg 180 kilometer sydøst for hovedstaden. Han fik på det tidspunkt alle kommunens oppositionspartier til at stå bag ham i stedet for at opstille hver deres kandidat. Det samme gentog sig ved kommunalvalget i 2019, hvor det lykkedes oppositionen at vriste en række borgmesterposter fra Fidesz, heriblandt i Budapest.

Udenlandske medier som The New York Times, kunne i 2019 kortlægge, hvordan millioner af EU's landbrugsstøtte årligt går til at smøre Viktor Orbáns politiske allierede. Vel at mærke i et land, hvor støttemidler fra EU i de forgangne ti år har udgjort op til fire procent af Ungarns BNP, skriver Information. En af Ungarns mest kompetente eksperter i landets retsstatsproblemer, juraprofessor Petra Bard fra Eötvös Lorans Universitetet (ELTE) i Budapest, ser Ungarn som historiens første EU-land, der ikke kan kategoriseres som et egentligt demokrati, men nærmere et hybridt eller valgbaseret autokrati. "Det er en katastrofe for hele EU," siger hun og tilføjer: "EU-Kommissionen skulle egentlig sørge for, at EU-traktaterne overholdes, men de har syltet problemet Ungarn i årevis, og nu er det måske for sent at komme ud af miseren igen." Petra Bard påpeger, at problemet heller ikke stopper, hvis Orbáns parti Fidesz væltes af den brogede oppositionskoalition. Det skyldes, at der er hundredvis af centrale love i Ungarn, som er skabt med to tredjedeles flertal, og det kræver to tredjedeles flertal atter at ændre dem. Oppositionen kan umuligt få en så stor sejr, og derfor vil mange af Orbáns strukturer groft sagt overleve. Det samme kan man læse i Politiken i dag. Ifølge Kim Lane Scheppele, der i fire år i 1990'erne arbejdede for den ungarske forfatningsdomstol og i dag er professor ved Princeton University i USA, vil oppositionens leder, Peter Marki-Zay, være fanget i Viktor Orbáns ”forfatningsfængsel”, hvis de vinder. Kim Lane Scheppele fortæller, at Fidesz har indsat loyalister i domstole og besat nøgleposter i samfundet for 9 år. Hun foreslår oppositionen at argumentere for, at Ungarns magtsystem bryder med EU-traktaten. Hun argumenterer for, at Peter Marki-Zay vil kunne argumentere for, at nationale love, der er i strid med EU's traktat, vil kunne ændres med simpelt flertal.

Halvdelen af borgerne i Ungarn ser Viktor Orbán som garant for økonomisk fremgang og stabilitet, mens den anden ser ham som leder af en korrupt og autoritær monsterstat. På søndag afgøres det, hvilken halvdel der er størst. Det skriver Weekendavisen, som taler med flere ungarer i byen Felcsút, hvor Orbán voksede op i et ydmygt hjem. Én af dem er Zsófia på 19 år, som skal stemme for første gang. Hun fortæller, at hun vil stemme på Orbán, hun kan ikke huske andre regeringschefer end ham. "Mine forældre har fortalt, hvordan det var under de socialistiske premierministre, der kom før ham. De løj og stjal morgen, middag og aften. Dengang havde vi end ikke råd til at tage på bilferie. Under Orbán er det kun gået fremad hvert eneste år. Der er job at få for dem, der vil arbejde. Vil man studere, kan man gøre det. Unge familier, der vil etablere sig i eget hjem, skal ikke betale skat de første år. Jeg har råd til at ride, det er min store hobby. Jeg kan slet ikke forestille mig andre ledere end Orbán," siger hun.

På Altinget kan man læse en kommentar af Vibe Termansen, journalist og historiker. Hun skriver blandt andet: "Søndag er der valg i det eneste land i EU, der ikke er et demokrati. Hvor der er en reel chance for, at der vil blive fusket med valget, og hvor der gik adskillige dage efter Ruslands invasion af Ukraine, før landets leder, premierminister Viktor Orbán, bekvemmede sig til at erklære en halvhjertet opbakning til Vestens sanktioner af Rusland. Daniel Hegedüs er ungarer og forsker i populisme og afviklingen af demokratiet i Central- og Østeuropa ved German Marshall Fund i Berlin. Han har netop skrevet en interessant analyse af fem forskellige mulige udfald efter valget. [...] I forrige uge skrev Viktor Orbán et brev til EU-Kommissionen, hvor han krævede, at Ungarn fik udbetalt de corona-genopretningsmidler, der har været fastfrosset på grund af retsstatskonflikten med EU. Pengene skulle, skrev Orbán, bruges til militær og til at styrke grænsen mod Ukraine. Orbáns støtte til EU og Nato er meget overfladisk. Ungarn vil ikke støtte Ukraine militært og våben får ikke lov at passere gennem Ungarn til Ukraine. [...] "Militær og grænsebevogtning er absolut ikke del af corona-genopretningspakken. Men Orbán brugte brevet i sin valgkamp til at vise vælgerne, at ikke engang nu, hvor Ungarn har taget flere hundrede tusinde ukrainske flygtninge, vil EU give os penge," siger Daniel Hegedüs og forsætter: "EU-Kommissionen svarede klogt. De skrev: Nej, men hvis I vil bruge pengene på at blive mindre afhængige af russisk gas, kan vi tale om det." Meningsmålingerne viser, at Fidesz lige nu står til at vinde valget med fem procentpoint. Hvis oppositionen skal nå at indhente det, skal de godt nok løbe stærkt. Endnu stærkere end man kan se. For på grund af Orbáns valglove skal de vinde med tre til fem procentpoint for at vinde."
Kilder: Berlingske, s. 16-17; Information, s. 1-7; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 13; Weekendavisen, s. 11

Udenrigspolitik: Tyskland vil ikke betale for gas i rubler
Den russiske præsident, Vladimir Putin, meddelte torsdag, at han havde underskrevet et dekret, og at vestlige gaskunder skal betale i rubler fra i dag. Ifølge flere af dagens aviser afviser Tyskland at betale for gas fra Rusland i rubler, som de russiske myndigheder nu kræver. "Vi har gennemset gaskontrakterne, og i dem står der, at betalingen skal ske i euro og nogle gange i dollars, men i de fleste tilfælde i euro," siger den tyske kansler, Olaf Scholz, som understreger, at Rusland skal overholde de indgåede kontrakter, som tillader udenlandske selskaber at betale for den russiske gas med euro eller dollars. Ifølge den russiske præsident er betalinger i rubler et vigtigt skridt i forhold til at styrke landets finanser. Torsdag kaldte Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, det russiske skridt et forsøg på ”afpresning” og tilføjer, at Tyskland er forberedt på alle scenarier, herunder et stop for russiske gasleverancer til Europa. Også Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, afviser Ruslands krav om betaling i rubler. Hvis ikke betalingen for naturgas falder i rubler, vil der blive lukket for gassen på de mange store kontrakter, som blandt andet det danske energiselskab Ørsted har indgået med statsejede russiske Gazprom. Selskabets presseafdeling skriver, at man sent torsdag eftermiddag endnu ikke havde fået en henvendelse fra Gazprom om sagen: "Vi ved derfor stadig ikke, hvad udtalelsen konkret kommer til at betyde for kontrakten og for forsyning af gas fra Rusland til danske og europæiske husstande og virksomheder. Vi følger selvfølgelig situationen nøje. Ørsted støtter fuldt op om målsætningen i Danmark og EU om at blive uafhængig af russisk gas," skriver selskabet ifølge flere af dagens aviser. Ørsted har en kontrakt med Gazprom, som løber frem til 2030. Berlingske skriver, at kontrakten har været genstand for heftig diskussion siden krigens udbrud.

Børsen skriver, at gårsdagens melding fra Vladimir Putin kom, efter at han onsdag talte i telefon med den tyske kansler Scholz og Italiens premierminister Draghi, hvor de to ledere mente at have fået forsikringer om, at der fortsat kunne betales i euro og dollar. Tyskland og Østrig udsendte onsdag en “early warning” om, at der kan være en gaskrise forude, og at kunderne skal forberede sig.

I Globalt Dilemma i Kristeligt Dagblad skriver journalist Jens From Lyng blandt andet: "Hver dag eksporterer Rusland olie, gas og kul til EU for op mod syv milliarder kroner, der ryger direkte ind på kontoen til at finansiere den russiske krigsmaskine. Europa er dybt afhængigt af russisk energi, og derfor har europæiske lande ikke turdet gøre energiforsyning til en del af de sanktioner, der har ramt Rusland for at stoppe invasionen af Ukraine. Resultatet er, at selvom Rusland lider hårdt økonomisk under Vestens sanktioner, er hovedpulsåren i den krigsførende nation stadig relativt intakt. [...] Moralsk er det en kamel at sluge, at Europa er med til hver dag at sende adskillige milliarder i hænderne på Ruslands præsident, Vladimir Putin, samtidig med at civilbefolkningen bliver bombarderet i Ukraine. Vesten har insisteret på at sanktionere Rusland så hårdt som muligt uden at gå i en direkte militær konfrontation med atommagten. [...] Den europæiske, udenrigspolitiske tænketank ECFR har argumenteret for, at EU gør ret i at udfase den russiske gas og olie gradvist i stedet for med ét. Tænketanken påpeger, at resultatet af et omgående handelsforbud simpelthen er for usikkert at spå om, og at der under alle omstændigheder vil gå en rum tid, før det vil få konsekvenser for Ruslands krig i Ukraine. Det vil desuden svække de europæiske økonomier i en tid, hvor stærk økonomi netop har vist sig at være et bolværk mod ikke bare Putin, men også mod Kina, skriver ECFR. [...] Måske kan de europæiske lande blive tvunget til at finde på andre løsninger tidligere, end de havde planlagt. Torsdag gentog Ruslands præsident, Vladimir Putin, at ”uvenlige” staters betaling for gas skal være i rubler fra den 1. april. Hvis Rusland skulle lukke for gasforsyningen som en konsekvens af Tysklands modvilje mod dette, er forbundsregeringen parat til at rationere gas ved blandt andet at afskære dele af erhvervslivet fra gasnetværket for at lade husstande komme i første række."

I en analyse i Information skriver Tore Keller, Europakorrespondent, blandt andet: "Ruslands præsident Vladimir Putin fortsætter sine forsøg på at presse de europæiske lande i spørgsmålet om naturgas og krigen i Ukraine. Han forsøger at tvinge EU-landene til fortsat ufrivilligt at finansiere Ruslands invasion af nabolandet og holde hånden under den russiske økonomi og valuta. Torsdag underskrev Putin et dekret, der specificerer, at ”uvenlige” stater, som køber russisk gas, skal betale i rubler. Ifølge Bloomberg skal dette ske ved, at de europæiske gaskøbere overfører dollar eller euro til en særlig bankkonto i Gazprombank. Det er den bank, som benyttes til pengeoverførslerne for gas. Herefter veksler den russiske bank den udenlandske valuta til rubler på markedet og overfører til en anden konto, hvorfra betalingen til gasselskabet Gazprom finder sted. Det skaber øget efterspørgsel på valutaen, hvilket understøtter dens værdi og udvander de vestlige sanktioner. [...] De europæiske lande har allerede afvist at betale for gassen i rubler. Den tyske kansler, Olaf Scholz, talte onsdag med Putin. Han henholder sig til, at det er klart defineret i gaskontrakterne, at betalingen skal finde sted i euro eller dollar. ”Jeg gjorde det klart i samtalen med den russiske præsident, at dette fortsat vil være tilfældet,” sagde Scholz torsdag. Kort tid efter underskrev Putin dekretet. Der er således en reel risiko for, at Rusland lukker for gasleverancerne inden for den kommende tid, noterede den franske finansminister, Bruno Le Maire, på et pressemøde torsdag i Berlin: ”Der kan opstå en situation i morgen, hvor der under meget specifikke omstændigheder ikke vil være mere russisk gas (...) Det er op til os at forberede os på disse scenarier, og vi forbereder os på dem.” Den tyske økonomiminister, Robert Habeck, sagde torsdag, at han endnu ikke havde set detaljerne i Putins dekret."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 9; Berlingske, s. 3; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: 800 danske soldater skal afsted til Baltikum og se afskrækkende ud
Torsdag besøgte statsminister Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Sofie Carsten Nielsen (R), Pia Olsen Dyhr (SF) og Søren Pape Poulsen (K) den store lettiske militærbase i Adazi, der forventes at skulle huse en stor del af de 800 soldater fra den danske kampbataljon, der snart skal udstationeres i Baltikum. Det skriver flere aviser. Partilederne fra Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og Radikale Venstre blev modtaget fra 12 nationer, der fremviste deres base og militære isenkram. Den danske major Brian Weber, der er statschef for militærbasens "Command Bataljon", er begejstret for besøget fra statsministeren og de fire andre partiledere. "Det betyder rigtig meget, for det er dét, der gør, at man ikke føler sig glemt," siger han. Mette Frederiksen mødtes også med sin lettiske kollega, premierminister Krisjanis Karins torsdag formiddag, og han roste Danmark for at bidrage til sikkerheden i Baltikum. "Den danske beslutning om at sende 800 tropper til den multinationale forsvars- og kampbataljon vil være et stærkt internationalt signal til Putins regime, for det vil klart vise, at hvis Rusland rent faktisk overvejer at invadere Letland, vil det være et angreb på hele Nato-alliancen," sagde premierministeren, som samtidig fortalte, at Letland frem mod 2025 vil øge deres forsvarsbudget til 2,5 procent af BNP. Mette Frederiksen opfordrede desuden de mange danske soldater til at afskaffe det danske forsvarsforbehold, når danskerne 1. juni går til stemmeurnerne, for det vil betyde, at Danmark vil "gå helt ind i samarbejdet om fred og sikkerhed - også i EU," sagde statsministeren.

Siden onsdag har der været polemik omkring stemmesedlernes ordlyd, som er: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?", skriver flere af dagens aviser. Flere har kritiseret ordlyden af spørgsmålet, men Mette Frederiksen mener, at kritikken er forfejlet. "Der er jo ikke nogen forvirring omkring det her, altså, undskyld mig. Alle danskere ved godt, at det, vi skal tage stilling til 1. juni, det er, om Danmark skal være med i det europæiske arbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet. Det, vi beder folk om at forholde sig til, det er: Skal vi være med, så kræver det, at vi afskaffer det forbehold," siger statsministeren.

Politiken skriver, at Liberal Alliance blander sig i koret af partier, der kritiserer ordlyden på den kommende stemmeseddel ved afstemning om forsvarsforbeholdet. Vanopslaghs kritik gælder dog kun ordet "europæiske" i stedet for "EU's". "Jeg kan godt se, at man med fordel kan ændre det til, at vi skal sige ja til at deltage i EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar - og altså ikke sige 'det europæiske' frem for 'EUs'," skriver Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, i en skriftlig kommentar og fortsætter: "Men ellers er det helt og aldeles retvisende, at vi skal stemme om, om vi vil deltage i forsvarssamarbejdet i EU, så jeg kan ikke se nogen problemer i øvrigt med teksten." I 2015 da danskerne skulle stemme for retsforbeholdet var et af de meget kritiske partier vel at mærke Vanopslags eget parti, hvor det dengang for LA var vigtigt, at det stod lysende klart på stemmesedlen, at der var tale om en "afskaffelse af retsforbeholdet". "Det spørgsmål, der stilles, skal være så retvisende som muligt. Når danskerne går til stemmeurnerne 3. december, bør og skal det stå lysende klart på stemmesedlen, at valget handler om en afskaffelse af retsforbeholdet," sagde daværende EU-ordfører for LA Christina Egelund til Politiken. Avisen har forsøgt at få et interview med Vanopslagh, men han skrev, at han ikke har yderligere at tilføje.

Nyhedsprofilen i Kristeligt Dagblad er Peder Hvelplund, Enhedslistens gruppeformand og forsvarsordfører. Han undrer sig over, at EU-tilhængere ikke har taget ved lære og han kalder det samtidig snyd at spørge, om Danmark skal deltage i europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde: "Fordi det reelt ikke er det, vi skal stemme om. Danmark deltager i dag i forskellige samarbejder om sikkerhed og forsvar, både bilateralt og i alliancer med EU-lande og andre europæiske lande. Derfor er afstemningstemaet misvisende. Man burde spørge, om vi den 1. juni skal afskaffe forsvarsforbeholdet, og så kunne man overlade spørgsmålet om den politiske betydning af det til den politiske debat," siger han.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Når vi til juni skal stemme om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, kommer der til at stå følgende på stemmesedlen: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?" Formuleringen skal endeligt vedtages i Folketinget, men et flertal bestående af ja-partierne bakker op om den. Spørgsmålet er imidlertid så farvet i formuleringen, at det tangerer misinformation. Ordene "samarbejde" og "sikkerhed" er entydigt positive - man kunne også have brugt ord som "hær" eller "militær", som klinger hårdere. Endnu mere problematisk er det, at man har skrevet "det europæiske samarbejde" i stedet for EU. Da der er lande i Europa, som ikke er med i EU, er det ikke en retvisende formulering. Men ja-partierne er tilsyneladende så bange for deres egen skygge, at de end ikke tør bruge ordet EU, hvilket ikke bare er upræcist, men også en lille smule ynkeligt. [...] Der er en tendens til, at politikerne taler ned til befolkningen, når det gælder EU-spørgsmål. Og formuleringen på stemmesedlen ved den kommende afstemning kan være med til at øge følelsen af, at EU er noget, der bliver proppet ned i halsen på borgerne af magthaverne. [...] Ordlyden er blevet kritiseret voldsomt af de to yderfløje i Folketinget, nemlig Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Den kritik er helt berettiget, og når lovforslaget skal behandles i Folketinget, bør ja-partierne lytte til nej-siden og ændre det.” Kilder: Berlingske, s. 10-11; Politiken, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 8; Information, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 2

Sikkerhedspolitik: Efterretninger belaster Putin, mens Mariupol aner nyt håb
Nye efterretninger fra Storbritannien, EU og USA er med til at tegne et billede af et russisk magtapparat med angiveligt meget grus i maskineriet, hvilket er til stor frustration for præsident Vladimir Putin. Jyllands-Posten skriver, at Det Hvide Hus onsdag offentliggjorde informationer om, at ”Putin har følt sig vildledt af det russiske militær”, og at det har resulteret i ”vedvarende spændinger” mellem Kreml-herskeren og hans militære ledelse. Over for Reuters har en EU-diplomat bekræftet, at unionen har samme opfattelse som USA. Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med fokus på kommunikation og desinformation, fortæller, at vi allerede inden krigens begyndelse så en klar strategi fra både amerikanske og britiske efterretningstjenester om at dele efterretninger med omverdenen. "Det er et forsøg på at fratage Rusland overraskelsesmomentet, men også et budskab om, at ”vi har øje på jer, vi ved, hvad der sker”,” forklarer hun og kalder det samtidig ”en måde at presse Rusland psykologisk”. ”Det skaber et pres på det russiske styre og inderkredsen, at hele verden taler om, at man lyver for præsidenten," siger hun.

Inden krigen undervurderede mange det ukrainske forsvars evne til at slås, blandt andet lød vurderingen i Washington, at Kyiv formentlig ville falde i løbet af et par dage. Weekendavisen skriver, at vi i dag ved, at vurderingerne ikke havde en retvisende forståelse af landet, dets identitet og vilje til modstand. Kampene er dog ikke forbi, da russerne fortsat kæmper for at holde fast i deres territorier uden for Kyiv og kun har trukket et begrænset antal tropper ud. Det britiske forsvarsministeriums vurderer, at det er sandsynligt, at man vil se de russiske artilleriangreb intensiveres, i takt med at deres mandskab i området reduceres. Ifølge Weekendavisen er der generel enighed om, at Putin ikke af egen fri vilje opgiver krigen, medmindre han kan præsentere et eller andet for sit hjemmepublikum, der kan spinnes som en sejr. Der er blandt de fleste analytikere enighed om, at Ruslands bedste chance for at komme ud af konflikten med en ny luns af Ukraine er i Donbas, der består af både regionerne Luhansk og Donetsk Oblast. Det vil kræve en stor russisk offensiv at vinde mere land i Donetsk Oblast, og en del peger i retning af, at det russiske militær står over for meget store problemer med deres mandskab.

I et debatindlæg i Information skriver journalist Georg Metz blandt andet: "Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen kønsbevidst klædt i blåt og gult over det hele lagde forleden ud i Berlingeren med en højtrykslanceret advarsel om, at Putin er farligere end Hitler og Stalin. Det kan man ikke afvise, men i samme åndedrag trøste sig med, at den forhenværende bedrev kreativ bogføring i forvaltning af det danske skattevæsen og efterlod det kvast. [...] Den, der måler datiden efter nutidens alen, er dømt til at gentage fortidens fejl. Putin er ikke farligere end Hitler eller Stalin. Slet ikke hvis man ikke definerer de betydelige forskelle mellem Hitler og Stalin og Hitler og Putin og Putin og Stalin. Så bliver der egentlig ikke så meget andet tilbage end, at Putin er lige så farlig, som det er at tage fejl af ham i upræcise sammenligninger."

Kristeligt Dagblad bringer et interview med den finsk-tyske historieprofessor Kristina Spohr, som mener, at den russiske præsident, Vladimir Putin, lider af en vis grad af storhedsvanvid. "I år er det 100 år siden skabelsen af Sovjetunionen. Vladimir Putin selv fylder 70 år senere på året. Han er i gang med et egotrip, der handler om hans eftermæle," mener Spohr, historieprofessor ved det fremtrædende universitet London School of Economics, LSE. Til spørgsmålet: "Har annekteringen af Krim givet Rusland det fejlagtige indtryk, at man bare kunne tage Ukraine?" svarer hun: "Sikkert. De kunne se, hvor hurtigt de kunne tage et landområde og tilmed blive budt velkommen. Og det er, hvad Vladimir Putin har tænkt, fordi den sandhed er blevet gentaget igen og igen. Tanken er, at alt er Rusland, at det er Moder Rusland, og at vi alle er russere." Til spørgsmålet om hvorfor store dele af den russisktalende befolkning i det østlige Ukraine tager afstand fra invasionen, at de ikke vil høre til Rusland, men til Ukraine, svarer professoren: "Det gør de i den forstand, at de vil bo i et land, der hedder Ukraine, som er mere orienteret mod EU, Nato og resten af Europa end mod Rusland. Det handler om velstand og om at leve i et bedre land. Det er jo også derfor, at den russisktalende befolkning ikke er flyttet til Rusland, og de kæmper til det sidste for at forsvare Ukraine nu."

I Weekendavisen kan man læse et interview med Andreas Umland, tysk politolog og historiker, der bor og underviser i Kyiv. Han forlod sin bopæl i den ukrainske hovedstad to dage før de russiske styrker invaderede landet, med det formål at rejse hjem til fædrelandet Tyskland og besøge sine gamle forældre. På det tidspunkt var stemningen udramatisk, fortæller han. Til spørgsmålet: "Fra begyndelsen var Putins mål at erobre Kyiv og indsætte en lydregering. Den plan er åbenlyst slået fejl. Hvad er planen nu?" svarer Umland: "Russernes forventning var, at de kunne sende faldskærmstropper ind i Kyiv og aktivere sleeper agents, tilfangetage eller dræbe Zelenskyj og indsætte en russiskvenlig regering. Det var helt åbenlyst en stupid idé. Selv hvis man havde kunnet neutralisere Zelenskyj og samle nok kollaboratører til at danne en quislingregering, hvilken autoritet ville den så have? Ville de offentligt ansatte, politiet for eksempel, følge ordrer fra sådan et regime? Det tror jeg ikke. Det ser man tydeligt i de områder, der nu er besat af Rusland. I byen Kherson i det sydlige Ukraine er der hyppige demonstrationer mod besættelsesmagten og en massiv civil ulydighed. Så for at få noget gennemført må russerne indføre et terrorregime. De ville være nødt til at have en massiv tilstedeværelse af russiske styrker og politi. Det ville organisatorisk, økonomisk og logistisk være en alt for stor opgave. Meget tyder på, at Putin har erkendt dette. Derfor er planen nu ikke længere at fremtvinge et regeringsskifte i Kyiv, men gennem en massiv ødelæggelseskrig at få den ukrainske regering til at give Rusland store indrømmelser som betingelse for fred." Han fortæller, at opbakningen til landets præsident, Volodymyr Zelenskyjs, er steget markant under krigen. Til spørgsmålet: "Er der en fare for, at Zelenskyj bliver tvunget til indrømmelser, der ikke vil blive godt modtaget i alle ukrainske lejre og vil ødelægge den ekstraordinære enhed, ukrainerne hidtil har vist?" svarer Andreas Umland blandt andet: "Jeg tror, at han nu har den autoritet, der skal til for at lave de indrømmelser, han mener er nødvendige. Mit indtryk er, at hvis han indgår en aftale, vil det ukrainske samfund med overvældende flertal støtte den. Zelenskyj har antydet, at Ukraine kunne afstå fra at virkeliggøre forfatningens ord om, at landet har som mål at blive optaget i NATO. Begrundelsen er, NATO ikke vil optage ukrainerne alligevel, så det giver ikke mening for Ukraine at insistere på at ville i NATO. Derudover kan han nok gå med til at genetablere situationen, som den var før 24. februar - altså med Rusland i faktisk kontrol med Krim og pseudostaterne i Donbas. Spørgsmålet er, om det er nok for Rusland."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 2; Information, s. 13; Weekendavisen, s. 5, 8

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Dommer blev sat fra bestillingen
I sommer 2018 var Gabriella Szabo nyudnævnt dommer i Budapest, da en sag om den ungarske regerings 'stop Soros'-lov landede på hendes bord. Ifølge Politiken gjorde loven det ulovligt at hjælpe visse asylansøgere med at søge asyl i Ungarn med en mulig straf på et års fængsel, og den gjorde det samtidig mere vanskeligt at opnå beskyttelse ved at gøre det muligt at nægte at anerkende en asylansøgning, hvis ansøgeren er rejst via et sikkert tredjeland. Indenrigsminister Sandor Pinter skrev, at loven skulle "forhindre Ungarn i at blive et land bestående af immigranter." Gabriella Szabo besluttede sammen med tre andre dommere at henvise sagen til EU-Domstolen. Hun forklarer, at EU-Kommissionen og den ungarske ngo Helsinki Komiteen argumenterede for, at loven var i strid med EU-retten. Det var hende, der underskrev. Efterfølgende begyndte regeringsloyale medier at skrive kritisk om hende, og kolleger skrev til hende og spurgte, hvorfor hun havde gjort det. Hendes stilling som dommer efter sin obligatoriske prøveperiode blev ikke forlænget. Den officielle forklaring var blandt andet, at hendes domme ikke var avancerede nok, men Gabriella Szabo mener, at myndighederne ville statuere et eksempel for andre ungarske dommere. "På grund af mit eksempel tænker andre dommere virkelig på, hvorvidt de skal røre politisk følsomme emner, og over det at gå til EU-Domstolen," fortæller Szabo, som i dag er arbejdsløs og har lagt sag an for at blive genindsat som dommer, ligesom hun har klaget til EU-Kommissionen, der er i gang med at se på hendes sag. Domstolen afgjorde, at stop Soros-loven er i strid med EU-retten, men den er fortsat i kraft.
Kilde: Politiken, s. 13

Institutionelle anliggender: Er det her, de russiske oligarker gemmer deres penge?
Ifølge Politiken gemmer rigmænd og russiske oligarker milliondyre kunstværker i luksuriøse lagerbygninger i europæiske lufthavne, hvor hverken skatteregler eller sanktioner kan ramme dem. Christian Hallum, der er skatteekspert hos Oxfam Ibis, der bekæmper skattely, fortæller, at i modsætning til finansielle papirer og luksusyachter bliver kunstværker i freeports ikke nødvendigvis ramt af sanktionerne fra Vesten. "Vi ved fra forskning og en stribe sager, at der sker massivt misbrug af denne form for hemmeligholdelse. Der er alt for mange rigmænd, som misbruger hemmeligholdelsen til at undslippe skat, og de kan også bruge freeportsene til at undgå sanktioner," siger Hallum. EU indførte i 2020, at freeportsene skal oplyse, hvem deres kunder er, hvis skattemyndighederne efterspørger informationerne. SF's europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen er næstformand i underudvalget for skatteanliggender i parlamentet. Hun er netop nu en del af forhandlingerne om en opdatering af hvidvaskdirektivet, hvor spørgsmålet om, hvordan man sikrer gennemsigtighed med ejerskab, er centralt på dagsordenen.
Kilde: Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Regimeskifte nu
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Morten Agervold, indkøber, som blandt andet skriver: "Det store spørgsmål er, hvad verdenssamfundet har tænkt sig at gøre ved autoritære regimer. Vil man gøre ingenting og blot se på, mens det næste Ukraines skæbne er under opsejling og folder sig ud? Det næste Syrien, Afghanistan, Yemen, Mali, Somalia og Libyen? Vil man se gennem fingre med fortsat uhyrlig regeringsførelse, menneskelig lidelse og et støt stigende antal flygtninge og migranter? [...] Det må være på sin plads at have en international institution med beføjelser til at skride ind proaktivt. Gøre diverse regimer det klart, at der er grænser for, hvordan man kan behandle egen befolkning, og at der især er grænser for, i hvilken udstrækning andre (demokratiske, velfungerende) lande og deres skatteydere er villige til at undgælde for inkompetente despoters skalten og valten. Hér måtte FN og EU gerne agere aktivistisk, i verdenssamfundets interesse. Man kunne jo som en slagkraftig symbolsk handling starte med at flytte FNs hovedkvarter fra verdens dyreste kvadratmeter på Manhattan til Mellemøsten eller Afrika. Det skulle nok hjælpe på fokuseringen."
Kilde: Weekendavisen, s. 15

Sikkerhedspolitik: 1.340 grunde til at kæmpe
Ifølge Weekendavisen befinder vi os i en brydningstid i Europa. Tyskerne gør op med syv årtiers pacifisme, i Danmark stemmer vi om forsvarsforbeholdet, Sverige genindfører obligatorisk værnepligt, og imens nikker finnerne genkendende til nabolandets handlemønster og intensiverer de forberedelser, de har gjort sig siden Anden Verdenskrig. På den store militærbase-ø, Santahamina, uden for den finske hovedstad, tjekker finner frivilligt ind i weekenden, når de er stemplet ud fra deres civile job. Finland adskiller sig fra resten af Europa med en enorm reserve af over 900.000 personer og ved at have en længe forberedt plan for, hvordan hele civilsamfundet aktiveres i tilfælde af krig. Weekendavisen spørger: "Hvad får så mange finner til at stå i kø for at blive trænet til nationalt selvforsvar? Og hvordan hænger det sammen med, at et flertal af den finske befolkning og af parlamentsmedlemmerne nu, for første gang i historien, bakker op om finsk medlemskab af NATO-alliancen?" "Der er 1.340 grunde til at kæmpe, og det svarer til hver eneste kilometer af den finsk-russiske grænse," lyder det fra Alexander Stubb, forhenværende finsk statsminister, i dag professor ved European University Institute, da han bliver stillet spørgsmålet. i 2008 var han udenrigsminister, da Putin angreb Georgien, og statsminister i 2014 under Ruslands annektering af Krim. Han mener, at angrebene har påvirket Finlands oprustning, og med Ukrainekrigen er tropperne for alvor på dupperne. "Finnerne forstår, at hvis Putin kan slagte Ruslands brødre og søstre i Ukraine, er der intet, der forhindrer ham i at gøre det samme ved finnerne, som både etnisk og kulturelt ligner det russiske folk," siger han.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Klima: Konservative: Bygningsdirektivet kan blive et eksporteventyr for Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Gitte Willumsen MF (K), byrådsmedlem (K), Silkeborg Kommune, formand, Dagtilbud-, Skole- og Familieudvalget, Silkeborg Kommune, Ungdomsskolebestyrelsen, bestyrelsesmedlem, Museum Jorn. Hun skriver blandt andet: "Når det kommer til danske bygninger, så befinder vi os i høj grad allerede i fremtiden. Det skyldes hverken tidsrejse eller magi, men den simple kendsgerning at hele 80 procent af de bygninger, der står i dag, stadig vil stå i 2050. Det bliver vi nødt til at tage højde for, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. [...] Vi skal have alle med, og derfor er det godt, at EU med et revideret bygningsdirektiv vil fastsætte fælles rammer for, hvordan vi bedst klimaoptimerer og energieffektiviserer både nye og eksisterende bygninger i EU. Det er afgørende, at vi sammen kan sætte kurs mod et mere bæredygtigt Europa. Både fordi vi skal have vendt skuden, inden klimaforandringerne når uoverskuelige højder, men også fordi EU gennem generel grøn omstilling kan gøres uafhængig af den russiske gas, der finansierer Putins invasion af Ukraine. Hans iskolde nådesløshed har understreget, at det kun kan gå for langsomt."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Regnedrengenes svigt
Krigen i Ukraine og den synlige tilstedeværelse af en trussel mod europæiske landes sikkerhed har sat fokus på mangler i det danske forsvar, og et massivt politisk flertal har med et såkaldt historisk kompromis bundet sig til at gøre noget ved tingenes tilstand. Weekendavisen bringer et interview med Venstres medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade, der var forsvarsminister fra 2004 til 2010. Han mener, at én central aktørs skadelige indflydelse på dansk forsvar er overset. "En stor del af ansvaret for den situation, Forsvaret befinder sig i, ligger i Finansministeriet. Hele det regime og den tankegang, der er udgået herfra, har ingen forståelse for nødvendigheden af at have et beredskab," siger han. Hans råd til de politikere, der nu skal i gang med at træffe beslutninger om Forsvarets fremtid, er at lytte grundigt til NATOs råd og tænke over, hvordan Danmark vil være stillet i en krisesituation. "Jeg ser, at vi eksempelvis nu har en diskussion om ubåde. Man skal lige huske, at vi afskaffede ubådene, fordi vi fik en klar tilkendegivelse fra NATO om, at det ikke var noget, vi skulle opretholde for deres skyld," siger Gade.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: HK og Djøf Privat: EU-direktiver er ikke nok. Danmark har brug for nationalt lønmodtagerbegreb
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik Funder og Mads Samsing, formand, Djøf Privat, og næstformand, HK Danmark, blandt andet: "Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling. Som fagforeninger har vi både i Djøf og HK medlemmer, der går freelance og finder beskæftigelse i andre former end fastansættelse på fuld tid. Det kunne være djøfere, der springer ud som selvstændige konsulenter og hjælper virksomheder med strategi og forretningsudvikling eller soloselvstændige HK'ere, der finder opgaver på digitale platforme og hjælper virksomheder med behov inden for IT, økonomi og grafisk design. Men der er et problem. Juridisk er det overordentligt svært for vores medlemmer at vide, om de betragtes som lønmodtagere eller selvstændige. Deleøkonomisk Råd pegede sidste år på, at det også er vanskeligt for dem, der søsætter de digitale platforme at gennemskue ansvar og pligter over for dem, der udfører arbejdet. Men der er også virksomheder, der udnytter det med fuldt overlæg. Uanset hvad, oplever traditionelle virksomheder med overenskomster unfair konkurrence fra virksomheder, der erklærer, at alt arbejde udføres af selvstændige underleverandører. Også EU-Kommissionen har indset problemet med den store uklarhed om status og har foreslået to banebrydende initiativer, som både Djøf og HK bakker op om. For det første foreslår Kommissionen et udvidet forhandlingsrum for en række soloselvstændige, det vil sige selvstændige enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Hvis vi skal have bæredygtige virksomheder, skal der være klare linjer og lige konkurrenceforhold for både traditionelle virksomheder og digitale platforme. [...] For det andet foreslår Kommissionen også et direktiv, der blandt andet indeholder en formodningsregel, så alle platformsarbejdere betragtes som lønmodtagere, indtil andet måtte være bevist. Der er brug for et klart og entydigt nationalt lønmodtagerbegreb, som slår igennem på tværs af al lovgivning i Danmark. [...] Så mens det er fantastisk, at EU, endnu engang, går forrest, så kan de to initiativer ikke stå alene. Vi har nemlig også brug for et nationalt spor. "Små" CVR-numre med falske solo-selvstændige skaber hverken vækst eller jobs, og både lønmodtagere, reelle soloselvstændige og virksomheder vil nyde godt af større klarhed om, hvornår man er lønmodtager, og hvornår man er soloselvstændig. Det behov rækker ud over de digitale platforme, så EU-direktivet er ikke nok. Der er brug for et klart og entydigt nationalt lønmodtagerbegreb, som slår igennem på tværs af al lovgivning i Danmark."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Endelig aftale: Sådan har EU's regulering af tech-giganter ændret sig efter forhandlinger
EU-Kommissionen, EU's ministerråd og EU-Parlamentet indgik fredag i sidste uge en aftale om den såkaldte Digital Markets Act (DMA), som skal give EU's konkurrencemyndigheder nye værktøjer til at tøjle de største og mest magtfulde spillere i den digitale økonomi, skriver Altinget. Til forskel for Kommissionens oprindelige udspil er der nu mulighed for strengere straffe, mens kravene til, hvilke virksomheder, der rammes af de nye regler, er ændret.

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Niels Martin Brøchner, direktør, Contractbook. Han skriver blandt andet: "Man siger normalt, at der findes tre overordnede tilgange til teknologi og digitalisering. Der er den autokratiske kinesiske tilgang, hvor teknologien tjener statens interesser. Der er den liberale amerikanske tilgang, hvor tech-industrien har vide rammer og regulerer sig selv. Og så er der den europæiske tredje vej, som betoner politisk regulering af tech-industrien, så den i højere grad tjener borgeren og forbrugerens interesse. Europa udviklede for alvor denne position med databeskyttelsesforordningen, men når den nye Digital Service Act med al sandsynlighed bliver godkendt og endeligt vedtaget i EU senere på året, sætter de europæiske politikere en tyk streg under denne strategi. Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne i lov eller vurdere, om den går for langt eller måske slet ikke langt nok. Men den sender et vigtigt signal og styrker den europæiske tilgang i en periode, hvor der er brug for det."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Medlem af Dataetisk Ungeråd: Opret dataetisk borgerting
Altinget bringer et debatindlæg af Lucas Honoré, statskundskabsstuderende og medlem, Dataetisk Ungeråd. Han skriver blandt andet: "Der er næppe mange, der er uenige i, at det er vigtigt at inddrage borgerne, når vi skal løse vores samtids store udfordringer og bidrage til at løse dilemmaer. Det er Klimaborgertinget et eksempel på. Derfor kan det undre, at man ikke bruger det værktøj bredere, da det ville være oplagt, særligt når det kommer til digitalisering og dataetiske dilemmaer. [...] I EU har man for længst forstået vigtigheden af at forholde sig til digitale og dataetiske dilemmaer. Her har man valgt netop at sidestille klima og det digitale område repræsenteret ved Frans Timmermann og Margrete Vestager som vicepræsidenter i Kommissionen med hver deres ansvar. I Danmark når disse spørgsmål sjældent frem til folketingssalen, og det sker ovenikøbet oftest udelukkende, når der har været en skandale i medierne. Men det er ikke nok. Vi må som samfund være proaktive i at håndtere disse spørgsmål. Både for at minimere skandaler og for at sikre, at vi udvikler gode løsninger på tidens store problemer. Ellers ender det i en nær fremtid med at bide os bagi."
Kilde: Altinget

Klima: Danmark vil stemme nej til grønstempling af naturgas og atomkraft
På Altinget kan man læse, at regeringen i Danmark vil stemme imod EU-Kommissionens anerkendelse af naturgas og atomkraft som grøn energi. Den danske regering har fra begyndelsen været skeptisk over for EU-Kommissionens beslutning i starten af februar om at kategorisere investeringer i naturgas og atomkraft som bæredygtige energiformer.
Kilde: Altinget, torsdag

Grundlæggende rettigheder: Ytringsfriheden skal altid være en sten i skoen - også når en stormagt frygter at tabe ansigt
På Altinget kan man læse en kommentar af Jacob Mchangama, direktør, grundlægger, Justitia. Han skriver blandt andet: "Når man arbejder i en tænketank, hvis erklærede mål er at styrke grundlæggende rettigheder, er der få sager, som har været mere iøjnefaldende i nyere politisk historie end Tibetsagen. Det står nu soleklart, at en fuldtonet skandale har fundet sted. Ikke bare én gang, men ved en række begivenheder i løbet af flere årtier har Udenrigsministeriet, PET og politiet med åbne øjne tilsidesat grundlovssikrede rettigheder for at imødekomme økonomiske og diplomatiske hensyn til et autoritært styre. [...] I 2012 blev bannere og flag taget fra demonstranter, da en kinesisk delegation besøgte Irland. Da Xi Jinping besøgte Frankrig i marts 2014, blev medlemmer af Falun Gong forbudt at demonstrere foran den kinesiske ambassade i Paris. På Xi Jinpings Europa-tour blev demonstranters plakater og tibetanske flag konfiskeret i Belgien, og lignende historier er blevet rapporteret ved kinesiske besøg i Ungarn. Det er altså lykkedes den kinesiske stat at presse deres egen censur ned over borgere i europæiske liberale demokratier. Men når vestlige stater fratager deres egne borgeres grundlæggende frihedsrettigheder, såsom retten til fredelig protest, svækker det demokratiernes evne til at presse på for frihed for undertrykte borgere i lande, hvor frihedsrettigheder har trange kår. Tibetsagen skriver sig som sagt ind i en tendens, hvor skiftende regeringer i en lang række af sager ofrer grundlæggende frihedsrettigheder på alteret for tryghed, sikkerhed, effektivisering og økonomi. [...] Vi befinder os i en tid, hvor historiske begivenheder nærmest står i kø for at overtage de politiske dagsordener. Terrortrusler, finanskrise, Muhammedkrise, flygtningekrise, klimakrise, coronakrise og ikke mindst en invasionskrig på europæisk jord. [...] Ytringsfriheden skal være en sten i skoen, når politikerne gerne vil have arbejdsro og på samme måde skal forsamlingsfriheden være besværlig, når man bare gerne vil give kineserne en billedskøn sightseeing gennem København uden at tabe ansigt."
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Beskidt krig
Politiken bringer et debatindlæg af Henrik Beha Pedersen, grundlægger af miljøorganisationen Plastic Change. Han skriver blandt andet: "Danmark har besluttet, at vi skal brænde mindre affald af. Det er en del af vejen til målet om 70 procent mindre CO2-udledning fra Danmark i 2030. Den beslutning mener direktørerne fra kraftvarmeselskaberne ARGO og VEKS i indlæg i Altinget 21. marts, ikke længere er berettiget. Ifølge dem skal vi i solidaritet med EU åbne op for sluserne og importere affald fra Europa i forsøget på at benytte mindre gas. [...] Samme kortsigtede tilgang ser vi fra landbrugets side. Her har den danske regering ellers ageret stærkt i EU. Med argumenter som, at jordene er for dårlige, og pesticidforbruget vil være for højt, har Danmark som det eneste land stemt imod, at EU skal pløje brakmarkerne op. I Danmark udnytter landbruget nu en potentiel fødevarekrise til at presse regeringen, foreslå mindre braklægning og opfordre til, at vi gøder endnu mere. Resultatet vil være endnu mere kvælstof og endnu mere iltsvind i de danske farvande. Farvande, der i forvejen er stærkt forringede på grund af vores intensive produktion af afgrøder. [...] Vi skal kunne håndtere flere voldsomme kriser på samme tid. Vi skal holde hårdt fast i målsætningen om 70 procent-reduktion i 2030 og huske, at der er kort tid, til vi skal have reduceret 100 procent i 2040. Vi sidder allerede højt i træet og har ikke brug for at save i flere af de grene, vi skal sidde på i fremtiden."
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Få så stoppet det tidsvanvid
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Gade, MEP (V) og blogger, som blandt andet skriver: "EU-Parlamentet besluttede med et klart flertal i 2019 at afskaffe sommertid, så der kun var en tidsfaktor i hele EU. Langt hovedparten af borgerne er også enige. Alligevel blev beslutningen aldrig ført ud i livet. For hernede i Bruxelles skal EU's råd af medlemslandenes ledende ministre også være enige, og det blev de aldrig. Uenigheden handlede blandt om, hvorvidt de forskellige lande ville tilslutte sig vintertid eller sommertid, og dermed opstod frygten for at kaste europæerne ud i en tidsforvirring af dimensioner. Forud for afstemningen havde 4,6 millioner EU-borgere deltaget i en online-undersøgelse fra EU-Kommissionen, hvor hele 80 pct. meddelte, at de ville af med sommertiden. Og i bund og grund handler det jo bare om sund fornuft. Derfor har jeg stillet spørgsmål til den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, om vi ikke skal løse udfordringen en gang for alle og få genoplivet den politiske debat, så vi kan få en afklaring. [...] Kort sagt, det går ud over vores fysiske og psykiske helbred, og derfor mener jeg, at det skal stoppe nu. Så herfra skal lyde en opfordring til den sunde fornuft: Lad os blive enige om en enkelt tidsindstilling og komme videre med vores liv uden tidskaos to gange om året."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Udenrigspolitik: Der er behov for Serbien i EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Gunnar Olesen, international rådgiver med arbejde i Serbien og Kosovo, som blandt andet skriver: "To af Putins gamle venner er på valg den 3. april, Orban i Ungarn og Vucic i Serbien. Begge kritiseret som antidemokrater, men som medlem af EU og Nato er Ungarn med i det gode selskab, mens Serbien har erklæret sig neutral til Ukraine-krigen. Det har vakt opsigt, at folk går på gaden i Beograd for at støtte Rusland. Men krigen og Nato ser anderledes ud for en del af serberne. [...] EU-begejstringen for serbisk medlemskab er til at overse. Oppositionen har været skuffet over EU's lunkne holdning til overgreb på demokratiet. Bortset fra en vis støtte til civilsamfundet synes det mest optaget af at få løst Kosovoproblemet. Macron og andre mente i 2019, at tiden ikke er moden til at optage hverken Serbien eller andre nye Balkan-lande i nær fremtid. [...] Tyrkiet, Kina og Rusland har investeret i Serbien. Vucic er ven med Erdogan og Orban og har været det med Putin - men måtte erkende, at det er begrænset, hvad Rusland kan byde på. Så EU-forhandlinger fortsætter, og de fleste serbere går ind for medlemskab, men nu uden begejstring. EU har andet at tænke på, hvad der ikke gør opgaven lettere for oppositionen ved det kommende valg. I Ungarn har den samlet sig for at vælte Orban, men har ikke formået det samme i Serbien. Serbien og Nordmakedonien kan dermed komme til at minde om Vestbalkans små problemlande Albanien, Bosnien og Kosovo som ”kaprede” stater, hvor demokratiske institutioner tjener som dække for en kriminalitet, der ikke kender landegrænser. EU's sendrægtighed har et medansvar."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Udenrigspolitik: Vi må sige fra over for Putin
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP (EL), som blandt andet skriver: "Torsdag og fredag mødtes ledere fra EU, Nato og G7-landene alle i Bruxelles for at diskutere, hvad man kan gøre i forbindelse med situationen i Ukraine. Enigheden om at erklære sig solidariske med Ukraine var stor, men villighed til at gøre mere end det skulle man lede længe efter. [...] Desværre er der en lang tradition for, at når EU vedtager sanktioner mod Rusland, er de svage, langsomme og fyldt med huller. Selv efter invasionen af Krim i 2014 fortsatte EU-lande eksempelvis med at sælge våben til Putin, på trods af sanktioner. På samme måde har Putins rige venner fortsat med at købe virksomheder, kunst og luksusyachter og ”gemme” dem i EU-landene. Gang på gang har man fra EU's side valgt ikke at skride til handling over for Rusland, og gang på gang har Putin fortsat med at være en bølle, både over for sine egne borgere og over for andre lande. Det er på høje tid, at vi siger klart fra over for Putin."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Finansielle anliggender: Den største trussel mod Vesten er egne politikfejl
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, som blandt andet skriver: "Lad os se det i øjnene. Vesten er i en omfattende, økonomisk krig med Rusland. Det er en asymmetrisk krig, hvor vore sanktioner rammer Rusland uset kraftigt - helt forskelligt fra de blidere og ret virkningsløse sanktioner, der tidligere har været brugt, bl.a. mod netop Rusland. Asymmetrien bunder i, at Vesten er økonomisk overlegen. EU alene har 10 gange Ruslands bnp. Rusland er i voldsom recession, mens vi andre fortsat regner med positive, om end lidt lavere vækstrater. [...] Det vil være en fejl at søge at løse økonomiske udfordringer med mere kommandoøkonomi - med bl.a. politisk bestemt rationering. Det er fristende for politikerne i en kriseøkonomis omvæltninger, hvor der f.eks. pludselig er mindre gas til rådighed. Klimaministeren har allerede rationeringsplaner for gas klar i skuffen. EU har givet landene lov til at overtræde regler om ulovlig statsstøtte. [...] En anden risiko er, at krigen får stater og centralbanker til at udskyde en tiltrængt penge- og finanspolitisk konsolidering. Den amerikanske centralbank har dog - under indtryk af den eksplosivt voksende inflation - valgt at øge renten for første gang i fire år, men om den vil fastholde linjen, og om ECB vil følge trop, er et åbent spørgsmål. EU har suspenderet regelsættet for underskuds- og gældsgrænser endnu et år trods rekordhøje gældsniveauer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Sikkerhedspolitik: Folkeafstemning: Danmark skal være fuldt og helt med i EU
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Ritt Bjerregaard, fhv. politiker, forfatter, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine fylder meget, både i vores bevidsthed og med flygtninge, der kommer til landet og skal have hjælp, samt mediebilleder af krigens grusomhed. Det har fået mange af Nato-landene til at se på deres forsvar og genoverveje Natos krav og landenes beslutning om at yde 2 pct. af bruttonationalproduktet til opbygning af forsvaret i det enkelte land. [...] Heldigvis førte det også til overvejelser over Danmarks placering i EU. Vi har forbehold netop på forsvarsområdet. Godt nok er EU og Nato ikke det samme, men også EU handlede i forhold til krigen i Ukraine, og den danske regering var aktivt med, men kun inden for forbeholdet. Partierne blev enige om, at vi måtte af med det forsvarsforbehold, og i Danmark kan det kun ske ved en folkeafstemning. Den er fastlagt til den 1. juni. [...] Danmark skal være fuldt og helt med i det samarbejde, der er i EU - også selv om der træffes beslutninger, som vi ikke er glade for. Det er vilkårene i de demokratier, som vi lever i. Jeg føler mig sikker på, at der også i EU er brug for det bidrag, som Danmark kan yde, og set fra en dansk side er vi helt afhængige af, at EU-fællesskabet fungerer. Derfor ser jeg frem til, at vi helhjertet kan bidrage til det med et ja den 1. juni."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Sikkerhedspolitik: Stem nej: Forsvar freden og folkestyret
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Magnus Falko fra Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: "1. juni stemmer vi om ophævelse eller bevarelse af Danmarks forsvarsforbehold i EU. Statsministeren har lanceret folkeafstemningen med, at det nok vigtigste ved en ophævelse er signalværdien - at vi i Europa står samlet. I Folkebevægelsen mod EU vil vi venligst påpege, at det stærkeste signal er handling. Og at EU ikke er Europa. [...] En fjernelse af forbeholdet er unødvendig og vil desuden ødelægge folkestyret, hvis EU's forsvarspolitik udvikler sig fra mellemstatslighed til overstatslighed, hvor medlemslande jo kan nedstemmes. I EU-traktaten hedder det: 'Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.' Altså oprustning. Hvis man ønsker nedrustning og fredelig konfliktløsning - eller at sikre den fremtidige mulighed herfor - skal man fastholde vores EU-forbehold ved at stemme nej."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 17

Konkurrence: Medier: EU har ransaget Gazproms kontorer i Berlin
Ifølge nyhedsbureauerne Bloomberg og Reuters mødte efterforskere fra EU-Kommissionen onsdag op på det russiske energiselskab Gazproms adresse i Berlin og ransagede selskabets kontorer, skriver Børsen. Hverken Gazprom eller Kommissionen ønsker dog at bekræfte ransagningen, men den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har tidligere meldt ud, at der er åbnet en undersøgelse af Gazprom for mulig markedsmanipulation. Fra Vestager lød det tilbage i januar, før krigen i Ukraine brød ud, at Gazprom havde udvist en ”usædvanlig adfærd” i markedet. Gazprom har overholdt sine lange kontrakter, men virksomheden har undladt at levere ekstra gas til det såkaldte spotmarked og mistanken er, at Gazprom bevidst har bidraget til, at de europæiske gaspriser allerede i efteråret steg stejlt. Derudover har beholdningen i Gazproms europæiske gaslagre været usædvanligt lav. Men det er ikke kun Gazprom, som er i søgelyset. Ifølge Bloombergs og Reuters kilder blev der også lavet ransagninger onsdag hos selskabet Gazprom Germania og selskabet Wingas, som tilsammen forsyner ca. 20 pct. af det tyske marked.
Kilde: Børsen, s. 20

Udenrigspolitik: Selskaber får svært ved at sælge aktiver i Rusland
Danske virksomheder skal navigere i myriader af sanktioner, lovgivning, offentligt pres samt hensynet til ansatte, når de skal afgøre fremtiden for deres russiske forretning, og for dem, der beslutter sig for at forlade og frasælge deres aktiviteter i Rusland, venter der endnu en enorm og udfordrende opgave, skriver Børsen. “En beslutning om at frasælge sine aktiviteter i Rusland kan generelt være en yderst kompliceret og vanskelig proces at få effektueret i praksis, dels på grund af de mange EU-sanktioner i forhold til Rusland, dels på grund af de mange russiske modtræk,” siger Jacob Ørskov Rasmussen, partner og leder af afdelingen for international handel i advokathuset Plesner. Han mener, at med de mange sanktioner mod Rusland fra EU, Storbritannien, USA, Australien og Japan næppe er nogle virksomheder fra de vestlige lande, som er relevante købere til aktiviteterne i Rusland. Det betyder formentlig, at alle potentielle købere vil være fra Rusland eller eventuelt fra Kina eller Indien. Carlsberg ønsker ikke at gå i detaljer med det forestående salg af de russiske aktiviteter, men i et skriftligt svar erkender virksomheden, at der er mange forhold at tage højde for. “Der er mange politiske udmeldinger i Rusland i forhold til nationalisering og andre mulige konsekvenser for vestlige virksomheder og deres ansatte. Vi følger lovgivningsarbejdet på dette område tæt,” skriver selskabet og fortsætter: “Processen med at afhænde den russiske forretning er nu startet, og vi har ingen kommentarer til detaljerne i den proces, vi nu har igangsat, frem mod at vi finder en ny ejer af vores forretning i Rusland.” Velux tilslutter sig nu også den stribe af virksomheder, som har annonceret deres exit fra Rusland. I en pressemeddelelse oplyser vindueskoncernen, at den har besluttet at lukke sine aktiviteter i Rusland og Belarus permanent. “Vi beklager dybt de konsekvenser, beslutningen vil have for vores dygtige medarbejdere, og vil sørge for, at alle får deres løn og en rimelig fratrædelsesordning med tak for en dedikeret indsats gennem mange år,” udtaler David Briggs, adm. direktør i Velux Gruppen.
Kilder: Børsen, s. 2, 4

Udenrigspolitik: Ingen hjælp at hente: Opec nægter at skrue yderligere op for oliehanerne
Torsdag på et virtuelt ministermøde besluttede Opec og samarbejdspartnerne i organisationen Opec+ at videreføre den eksisterende produktionsaftale uændret, skriver Jyllands-Posten. Opec har de seneste fem år lagt afgørende vægt på samarbejdet med Rusland, og selv i den aktuelle situation, så vejer det altså tungere at bevare dette samarbejde intakt end at øge olieproduktionen så meget, at der skabes balance mellem udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Blackrock, verdens største formueforvalter, mener, at det er nødvendigt at erkende, at verden er ramt af et forsyningschok. "Vesten reagerer på Ruslands invasion af Ukraine ved at frigøre sig fra russisk energi. Det er på ingen måde let. Rusland er verdens tredjestørste olieproducent, der står for 10 pct. af den globale olieforsyning og 17 pct. af den globale naturgasforsyning. Rusland er EU's største leverandør af olie, naturgas og kul med henholdsvis 27, 41 og 47 pct. af importen af de respektive fossile brændsler," anfører Blackrock i et notat til sine kunder og tilføjer: "Vi vurderer, at skiftet væk fra russisk energi vil øge inflationen og dæmpe væksten på kort sigt, da der opstår et behov for større forsyninger fra andre leverandører. På længere sigt vil udviklingen forstærke Europas overgang til netto-nuludledning, men også sprede russisk energi ud over en større del af verden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Indfør en kriseskat på Nordsøolien
Information bringer et læserbrev af Christian Fromberg, Frederik Roland Sandby og Mads Flarup Christensen, hhv. aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse, sekretariatsleder i Klimabevægelsen Danmark og generalsekretær i Greenpeace Norden. De skriver blandt andet: "To milliarder kroner om måneden. Efter at Putin er gået i krig i Ukraine, er dét, hvad den danske olieproduktion i Nordsøen vil generere af ekstraindtægter, hvis olien bliver solgt til markedspriser. [...] Derfor foreslår vi, at Danmark i år lægger en kriseskat på Nordsøolien. Særskatten skal blandt andet gå direkte til at sikre elektrificering af alt fra tognettet til fabrikker og til at tilbyde gratis offentlig transport. Så bliver danskerne både kompenseret for deres høje el- og varmeregninger ved, at deres udgifter til transport forsvinder, mens de samtidig kan lade bilen stå og dermed bidrage til at mindske EU's afhængighed af russisk olie. Du synes måske, det lyder som noget, som kun et par grønne idealister som os kunne finde på at foreslå. Men EU-Kommissionen har faktisk lige foreslået alle medlemslande, at de kan indføre en særskat på elektricitetsproducenters ekstraordinære indtægter. [...] Vi mener ikke, blodpengene kan bruges bedre end på at vriste EU fri af sin ubehagelige afhængighed af russisk kul, olie og gas og på at bremse klimakrisen. For det nytter naturligvis ikke blot at købe brændslerne fra andre brutale regimer i stedet. Vi skal helt af med skidtet."
Kilde: Information, s. 14

Udenrigspolitik: Der er noget, man glemmer, når man taler om krigen i Ukraine
Berlingske bringer en kommentar af Mikkel Wold, sognepræst i Marmorkirken, som blandt andet skriver: "Joe Bidens tale i Polen vil sikkert gå over i historien. Alene fordi den blev holdt på et tidspunkt, hvor verden balancerer på randen af en konflikt, der i værste fald vil have ødelæggende virkninger af en dimension, som ingen kan holde ud at forestille sig. Derfor havde mange af os håbet, at talen ville indeholde nogle værdier eller visioner om, hvordan vi kan komme ud af denne krise. Dem var der så ikke mange af. I stedet vil talen vel blive husket for sin truende karakter og så en af denne konflikts mest uoverlagte sætninger. Forståelig, men farlig. Efterfølgende måtte Bidens udenrigsminister så prøve at redde situationen ved at sige, at Biden ikke mente det på dén måde, som enhver kan se, han mente. Det er op ad bakke. Og det er en optrapning fremfor at kæmpe for at komme ud af farezonen. En farezone, hvor nuancer og baggrundsforståelse er noget at det første, der forsvinder. Det er dødsensfarligt. [...] Hvis man vil undgå krigens udvidelse, må man insistere på nuancerne. Tilværelsen er ikke sort/hvid. Det ved vi jo godt stort set alle sammen. Men når tingene spidser til, glider den viden hurtigt i baggrunden. Så er der ikke langt til de fejl, der kan have fatale konsekvenser."
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Det digitale indre marked: Eksperter: It-giganterne skal snarest tæmmes med klare regler
Den uafhængige TechDK Kommission, som juristernes og økonomernes fagforening Djøf nedsatte i 2019 for at holde kritisk øje med udviklingen af ny teknologi, mener, at den internationale lovgivning har snorksovet og ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. Derfor vurderer kommissionen, at der skal ske en overstatslig regulering af teknologigiganterne som Google, Facebook og Tik-Tok, skriver Berlingske. "Vi får lige nu virkelig vist, hvis vi ikke vidste det i forvejen, hvor meget kommunikation betyder, og hvor stor en rolle sociale medier spiller. De er ikke noget, som vi bare har til at gå og hygge os med. De er faktisk næsten våben i en krig, og derfor er vi nødt til at genbesøge alt det, vi har talt mere og mere om de seneste år," siger Stine Bosse, formand for TechDK Kommissionen. Sidst i 2022 ventes EU at være klar med opstrammede regler for teknologigiganterne, som lige nu konstant forsøger at tilpasse sig krigens udvikling i Ukraine og det glæder Stine Bosse, at blandt andet EU nu tager hårdere og hurtigere fat.
Kilde: Berlingske, s. 11

Finansielle anliggender: Inflation i raketfart vil sætte skub i europæiske rentehop 43%
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Herhjemme kommer de højere renter oveni, at vi langtfra har lagt prisstigningerne bag os. Det er ikke mange måneder siden, at Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt fast i, at inflationen i euroområdet var midlertidig og ville toppe i begyndelsen af dette år. Nye tal for marts smadrer ethvert håb om, at prisstigningerne vil mildnes i takt med forårets komme, for det modsatte er sket. I euroland efter euroland er priserne banket op i marts. Det varsler også ilde for danske forbrugerpriser - for vi lever ikke på en isoleret ø. [...] I Frankrig stiger servicepriserne med 2,3 procent og priserne på industrivarer med 2,3 procent. Det er begge dele meget moderat - i lyset af de samlede inflationsrater, men afspejler delvist, at stigende omkostninger endnu ikke er væltet over i forbrugerpriserne. Desuden er selv disse »moderate« stigninger samtidig langt over, hvad ECB kan acceptere over en længere periode. ECB har flere gange fremført, at Europas inflationsproblemer er mindre end i USA, og at pengepolitikken derfor ikke behøver at reagere lige så skarpt som det stramningsforløb, der er lagt op til i Washington. Men den historie holder ikke længere. [...] Derfor er det mest sandsynlige udfald, at de historiske inflationsrater i euroområdet vil accelerere snarere end forsinke ECBs march mod renteforhøjelser, såfremt den nuværende situation ikke sender europæisk økonomi ned i et sort hul. Det er derfor, renterne er steget, selvom inflationen nemt kan ødelægge den økonomiske vækst."
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Giv Zelenskyj det, han bad om
Berlingske bringer en kommentar af psykolog Robert Rosenkrantz Jensen, som blandt andet skriver: "Præsident Zelenskyjs vigtigste anmodning til EU-landene, inklusive Danmark, var svær at overhøre, da han 29. marts ved middagstid, med stor elskværdighed, talte til Danmark: Stop EU-landenes køb af russisk olie (samt anløb af russiske skibe). 24. marts forlød det fra et EU-topmøde, at medlemslandenes køb af russisk olie kan være udfaset med udgangen af i år. Det er godt. Men er det godt nok? Vores politiske ledere i Vesten (EU, USA m.fl.) har gjort meget, og tak for det! [...] Men mange EU-ledere virker til gengæld også helt benovede over sig selv og deres handlekraft, hvilket igen straks bør give ukrainerne og os andre, anledning til bekymring: Udfasning af russisk olie ved udgangen af 2022 er nemlig alt for sent i forhold til krigens rasen. EU bør følge USA, og indføre en øjeblikkelig embargo af russisk olie. [...] Udfordringen for EU-landene i den forbindelse er, at Ruslands vicepremierminister, Alexander Novak, har truet med, at modsvaret vil blive et stop for gassen. Til det er der kun at sige: Mon dog? Lad os se det før vi tror det, at Rusland lukker for gassen, og kaster sig selv i en økonomisk marianergrav."
Kilde: Berlingske, s. 34

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. april 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark