Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. februar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 11. februar

Tophistorier

EU venter pæn vækst på fire procent i 2022
I en rapport fra Europa-Kommissionen fremgår det, at det ser godt ud for den europæiske økonomi. I 2022 venter EU-Kommissionen en vækst på fire procent i EU-landene, skriver flere aviser. "I denne vinter har Europas økonomi været ramt af flere typer af modvind. Den hurtige spredning af omikron. En yderligere stigning i inflationen drevet af stigende energipriser. Og fortsatte problemer i forsyningskæder," siger EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni Silveri ifølge Berlingske og Børsen. Alligevel venter han en stigende vækst i foråret. EU-Kommissionen vurderer, at i løbet af 2022 vil alle EU-landene være tilbage på niveauet fra før corona. Når det gælder inflationen, regner EU-Kommissionen nu med 3,5 procent for eurolandene i år, men risikoen er, at den kommer endnu højere op og bider sig fast, skriver Berlingske. "Når inflationen tager til og kommer op i de her niveauer, så øger det sandsynligheden for, at Den Europæiske Centralbank reagerer og sætter den toneangivende rente op," siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter: "Sagen er, at ECB er nødt til at sætte renten så meget op, at det giver en realrente, som dæmper investeringerne, forbruget og aktivpriserne herunder boligpriserne. Hvis det sker, må Danmarks Nationalbank ventes at følge efter med en lignede rentestigning." Fra både Dansk Erhverv og Dansk Industri lyder der positive toner om rapporten fra EU-Kommissionen, men cheføkonom i Dansk Industri, Allan Sørensen, fremhæver, at udover højere inflationen end ventet er der også et andet faremoment for eurolandene og Danmark. "Mangel på arbejdskraft er et stort tema i EU. Kigger vi rundt i resten af Europa, så er billedet det samme som i Danmark. Det er et historisk stort antal virksomheder i EU i både industrien og byggeriet, der er ramt af mangel på arbejdskraft. Selv hvis vi kigger 30 år tilbage, så har udfordringerne med rekrutteringer aldrig været større," siger Allan Sørensen.

Jyllands-Posten skriver, at de seneste inflationstal fra Danmark, eurozonen og USA har taget de fleste økonomer fuldstændigt på sengen. Tallene har været langt højere end ventet og derfor har flere økonomer løftet deres skøn for, hvor meget forbrugerpriserne vil stige de kommende år. Ifølge Nordea, Danske Bank og Jyske Bank peger de seneste inflationsrapporter på, at vi står foran en rotation i inflationspresset. De mener, at stigningerne måske bliver mindre, som året skrider frem, til gengæld bliver inflationspresset mere sejlivet. "Det her kan godt give et regimeskifte i inflationen. Det tror jeg også, at mange andre tænker nu," siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank og fortsætter: "Det er næsten umuligt at sige, hvor det her ender. Men det interessante er ikke, hvor vi er om tre måneder, men hvor vi er om et år."

Børsen skriver, at i 2008 og 2011 strammede ECB pengepolitikken for hurtigt og for hårdt og det frygter førende økonomer kan ske igen. ECB har varslet rentehop, men det er stadig uvist, hvornår renterne bliver positive, og hvornår man kan forvente et positivt afkast af sit indestående. En række førende økonomer mener, at ECB-chefen Christine Lagarde og de øvrige medlemmer af Styrelsesrådet i ECB risikerer at ramme både vækst og beskæftigelse i eurozonen negativt. Arnaud Marès, der er blandt de førende økonomer og cheføkonom for Europa i storbanken Citi, vurderer, at når Styrelsesrådet i ECB med Christine Lagarde i spidsen sætter sig ned i Frankfurt for at tage afgørende beslutninger om pengepolitikken, så kan investorer på intet tidspunkt i år slappe af. “Vi ser en umiskendelig parallel til de forhold, der i 2011 førte til de berygtede rentehop,” skriver Arnaud Marès, i en kommentar, hvor han peger på, at allerede fra marts “kan alle rentemøder blive live, hvor der kan tages pengepolitiske beslutninger.”

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Museskridt. Det er tempoet hos den svenske Riksbank, hvor de markante stemningsskift i næsten alle andre centralbanker ikke har gjort de store indtryk. [...] EU-Kommissionen forventer i sin spritnye prognose, at den økonomiske vækst i år bliver 3,8 procent og 2,0 procent næste år. Ligesom Danmark har Sverige allerede indhentet det tabte i coronatiden. Der er dog en anden forklaring på Riksbankens museskridt. Officielt har Sverige en flydende valuta, hvor Riksbanken alene ser på inflationen. Men i virkeligheden følger man Den Europæiske Centralbank (ECB) tæt for at undgå store udsving i kronekursen. Og lige nu er ECB i venteposition forud for det afgørende møde i midten af marts, hvor der kommer nye prognoser og en justering af den hidtidige pengepolitik. Derfor skal man også hæfte sig ekstra meget ved en lille sætning, der har sneget sig ind i Riksbankens meddelelse: "pengepolitikken skal løbende tilpasses til ændringer i konjunktur- og inflationsudsigterne". Det er en ladeport, der giver mulighed for, at Riksbanken kan fremskynde sine renteforhøjelser endnu mere, når ECB sætter renteforhøjelser på dagsordenen. [...] Det mest oplagte er, at Riksbanken hæver renten i dette efterår - sammen med ECB."
Berlingske, s. 9, 1, 4-5, 9; Børsen, s. 24, 30, 47; Jyllands-Posten, s. 6-7 (11.02.2022)

Prioriterede historier

Danmark og USA indleder nyt forsvarssamarbejde
På et pressemøde lyder det fra statsminister Mette Frederiksen, at Danmark indleder forhandlinger om nyt forsvarssamarbejde med USA. Det skriver flere af dagens aviser. Fra regeringen lyder det samtidig, at samarbejdet mellem Danmark og USA ikke har noget at gøre med den anspændte situation mellem Ukraine og Rusland. “Vi er glade for, at USA har rakt ud til Danmark med et forslag om et bilateralt forsvarssamarbejde,” sagde statsministeren ifølge Børsen og fortsætter: “Hvordan det præcist kommer til at se ud, er ikke på plads endnu, men det kan omfatte amerikanske soldater, militært materiel og udstyr på dansk jord." Politiken skriver, at flere eksperter mener, at Mette Frederiksen næsten har overhalet Anders Fogh Rasmussen i sin USA-venlighed. Seniorforsker i udenrigspolitik Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har undret sig over "hyppigheden og styrken i Mette Frederiksens udtalelser om, hvor nært forholdet er til USA". Seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet kalder initiativet for historisk og nævner også, at Mette Frederiksen nærmest er tæt på at være mere transatlantisk, end Anders Fogh Rasmussen var som statsminister. "Hvis russerne var i tvivl, sender det her et klart signal om, at Danmark er en tæt transatlantisk allieret," siger Kristian Søby Kristensen. Men både SF og Enhedslisten kritiserer aftalen, da de mener, at Mette Frederiksen lægger alt for mange lodder i den amerikanske vægtskål. "Mette Frederiksen har mange gange vist, at hendes nærmeste konkurrent i næsegrus beundring for USA er Anders Fogh. Hun lægger sig alt for tæt op ad, hvad USA måtte finde på, og mangler blik for, at Danmark har egne nationale interesser. Jeg kan ikke se, hvordan en sådan aftale kan være i dansk interesse," siger udenrigsordfører Karsten Hønge (SF) og fortsætter: "Om to år kan Trump sidde på magten derovre. Hvor klogt er det lige at have en parallelaftale med et land, der er så shaky internt i sit demokrati? Det er meget bekymrende."

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "Regeringen kan sagtens få de borgerlige partiers støtte til en ny dansk-amerikansk forsvarsaftale, men det kan give en skarp konflikt med støttepartierne. [...] Politisk er det i den grad et nybrud, at USA skal have mulighed for at sætte soldater, våben og skibe på dansk land og vand. [...] Mette Frederiksen havde knap fortalt om det nye samarbejde, før støttepartiernes politikere på de sociale medier sagde nej tak. Hverken Enhedslisten eller SF vil acceptere amerikansk militær på dansk jord, og den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er med på en ”rammeaftale”, men hvert enkelt samarbejdselement skal godkendes af Folketinget, understreger han. De politiske reaktioner viser, at koldkrigens politiske delelinjer meget hurtigt kan vende retur. Regeringen vil under alle omstændigheder kunne få flertal med de borgerlige partier om en amerikanskdansk forsvarsaftale, men det åbne spørgsmål er, om støttepartierne, især Enhedslisten, kunne tænkes at trække støtten til regeringen på sagen."

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Statsminister Mette Frederiksen (S) har tegnet situationen op med dystre ord: Med Ruslands fremfærd står Europa i den alvorligste sikkerhedspolitiske krise siden afslutningen på Den Kolde Krig. Andre komplekse trusselsbilleder presser sig på. En kommende ny dansk-amerikansk forsvars-rammeaftale med adgang til danske baser, der blev annonceret torsdag, vil understrege linjen - at Danmark og Europa skal løfte mere. Diskussioner om en ny europapolitisk aftale og tilløb til nyt forsvarsforlig bobler ved siden af. [...] Især Venstre har presset på for at få afskaffet forsvarsforbeholdet. Men skal der være en chance for at afværge endnu et nederlag i EU-politikken, må forudsætningen være oprigtig politisk selvransagelse. Og ikke mindst sammenhold blandt de partier, der bekender sig til EU og nu må forventes at prioritere samarbejdet over trangen til midlertidig stemmemaksimering."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Rusland rasler med kampvogne, og flere end 100.000 tropper omringer Ukraine. NATO har været og er måske stadig i en eksistentiel krise. USAs militære engagement har i årevis - også før de fire år med Trump - været vigende i Europa. De fleste lande i Europa har investeret alt for lidt i egen sikkerhed. Og der er intet tegn på, at EU i nogen overskuelig fremtid kommer til at tale med én stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. På den baggrund er det yderst fornuftigt og tryghedsskabende, at den danske regering nu lægger op til at kvittere positivt for det amerikanske initiativ til at indgå en bilateral aftale om øget, amerikansk militært engagement. På dansk jord. [...] Det er derfor ikke alene principielt meningsfuldt, at den danske regering nu går ind i drøftelserne af et styrket, bilateralt militært samarbejde med amerikanerne. Det er rettidig omhu, uagtet at dialogen om en aftale er indledt allerede inden den akutte krise i Ukraine. Undervejs i denne krise er vi blevet brutalt påmindet om, at vores mulighed for at beskytte Danmark mod trusler udefra ikke er tidssvarende. At vores forsvar, og ikke mindst dets materiel, har store mangler. Europa, og dermed også Danmark, er trådt ind i en ny periode efter Den Kolde Krig, hvor aggressionerne mod frie lande i Europa på ny tager til. Det må besvares med styrke - ikke udstillen af svaghed, og det kan en aftale med USA være med til at bane vej for."
Børsen, s. 26, 48; Politiken, s. 1, 6; Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 2; Altinget (11.02.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Flere og flere europæere vil arbejde hjemme. Men hvordan sikrer man, at folk stempler ud?
I denne uge har Danmark vedtaget nye regler for hjemmearbejde og flere andre EU-lande arbejder på at sætte hjemmearbejde i system, så folk ikke arbejder konstant, skriver Kristeligt Dagblad. Lovene kritiseres dog for enten at være for stramme eller for vage, men der er måske ude i fremtiden hjælp at hente fra Bruxelles, hvor EU-Parlamentet lige nu arbejder på nogle faste rammer for de hjemmearbejdende. Primært handler det om at sikre alle arbejderes ret til at stemple ud, og fra den danske EU-parlamentariker Marianne Vind (S) lyder det, at den stigende stress i forbindelse med de flydende grænser for arbejdet er den primære årsag. Men hun bryder sig ikke om at lave faste regler for, hvornår en chef må kontakte en medarbejder, som de har gjort i både Portugal og Frankrig. ”Den franske model er at gå for langt. Vi har i hvert fald en kultur i Danmark, hvor langt hovedparten af medarbejderne har en vis ansvarsfølelse og gerne vil hjælpe, hvis en kollega ringer en lørdag og skal bruge et password. Men hvis det er fem timer hver weekend, er det et problem,” siger hun og forventer, at loven bliver klar inden for de næste par år.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (11.02.2022)

Grundlæggende rettigheder

Sådan opruster vi kampen for menneskerettigheder i en autoritær tidsalder
I en kronik i Berlingske skriver Rasmus Grue Christensen, adm. direktør i DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, blandt andet: "90erne var på mange måder et moralsk ubekymret årti. [...] Det internationale menneskerettighedssystem voksede med nye konventioner og domstole. Selv brutale diktatorer forsøgte i 1990erne at iscenesætte sig som demokrater med respekt for menneskerettigheder. Og hård kritik og sanktioner fra EU og USA tvang ofte repressive regimer til at ændre kurs - i hvert fald midlertidigt. I dag står vi et helt andet sted. I de sidste 15 år er der blevet færre demokratier og flere autoritære regimer i verden. Og samarbejdet mellem de stadigt mere selvbevidste udemokratiske stater - med Kina og Rusland i front - er markant styrket. [...] Hvis vi virkelig bekymrer os om fremvæksten af udemokratiske og undertrykkende regimer rundt om i verden, skal vi - blandt andet i EU - gå forrest, når det gælder respekt for menneskerettigheder og demokratiske værdier hjemme hos os selv. I mange europæiske lande, herunder Danmark, udfordres menneskerettighedskonventioner og retsstatsprincipper i iveren efter at stramme udlændinge- og retspolitikken. Samtidig ser vi bekymrende interne opløsningstendenser i flere etablerede demokratier, herunder Ungarn, Polen og USA. Det er en alarmerende udvikling. Hvis vi ikke selv tør fastholde og respektere egne hjemlige menneskerettighedsforpligtelser, hvordan skal vi så seriøst kæmpe mod autoritære kræfter rundt om i verden?"
Berlingske, s. 28-29 (11.02.2022)

Institutionelle anliggender

Canadisk coronaoprør inspirerer til nye protester i Europa, USA og Australien
En protestbevægelse mod pandemirestriktioner, der startede i det vestlige Canada i slutningen af januar, har nu spredt sig som en lynild til USA, Europa, Australien og New Zealand, skriver Information. En af medarrangørerne, fortæller til Reuters, at demonstranterne kræver en ophævelse af regeringernes krav om fremvisning af coronapas ved indgangen til restauranter, værtshuse, teatre og biografer. Toronto Star fortæller, at 2.500 chauffører har tilmeldt sig på Facebook og planlægger at tage til Wien i lastvogne, traktorer, personbiler og motorcykler og i Frankrig er konvojer af biler og motorcykler på vej til Paris fra flere byer, især sydfranske Nice og Perpignan. Men torsdag nedlagde præfekten i Paris forbud mod demonstrationer mellem den 11. og 14. februar og så vidt vides, har arrangørerne bag den franske frihedskonvoj ikke søgt om polititilladelse til en demonstration. De franske demonstranters plan er at fortsætte direkte til EU's hovedkvarter i Bruxelles, hvor konvojer fra andre europæiske lande vil slutte sig til, men også her nedlagde myndighederne i den belgiske hovedstad torsdag forbud mod en uautoriseret demonstration.
Information, s. 10-11 (11.02.2022)

Halvdelen af danskerne ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en mindre vigtig rolle
En ny undersøgelse viser, at indtrykket af EU og dets institutioner er forholdsvist positivt blandt danskerne, men alligevel svarer omtrent halvdelen, at Europa-Parlamentet bør spille en mindre vigtig rolle, skriver Altinget torsdag. En ekspert forklarer, at danskerne frygter et mere føderalt EU. "Det, danskerne allermindst ønsker, er at afgive suverænitet til EU," fortæller Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa.
Altinget, torsdag (11.02.2022)

Nu skal forbruget for plug-in hybrider passe til virkeligheden
EU vil opgøre forbruget for plug-in hybrider på en ny måde, der passer mere til bilejernes opladning og kørselsmønster og bliver mere retvisende, skriver Jyllands-Posten. EU vil stramme op, så der kommer en ny måde at teste bilerne på, og de teoretiske og officielle WLTP-tal for forbruget passer bedre med virkeligheden og hos FDM er man helt klar over udfordringen med at plug-in hybrid ikke kan køre det forventede antal km/l. "Vi synes også, at den test er skæv. Den giver forbrugerne en forkert opfattelse af bilernes rækkevidde og driftsøkonomi, og den giver politikerne et skævt billede af, hvilke egenskaber de har," siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i Økonomisk Politisk sekretariat hos FDM, og han fortsætter: "Det er tal, som langt de færreste mennesker kan opnå, og det ville være bedre, hvis EU fik lavet et system, der rammer langt bedre inden for skiven."
Jyllands-Posten, s. 5 (11.02.2022)

Interne anliggender

Manden, der vil besejre Viktor Orbán
Weekendavisen bringer et portræt af Péter Márki-Zay, konservativ, flittig kirkegænger og far til syv, som har sat sig for at slå Viktor Orbán ved det ungarske valg til april. Márki-Zay præsenterer sig som provestlig, absolut for både EU og for NATO, men samtidig går han til valg på en light udgave af den politik, som Orbán fører, bare uden korruption. "Ungarske valg afgøres i provinsen, og Márki-Zay er i en langt bedre position til at nå ud til provinsvælgerne end nogen anden oppositionspolitiker," siger Gábor Györi, politisk analytiker ved tænketanken Policy Solutions. Róbert László, valgekspert ved en anden ungarsk tænketank, Political Capital, mener, at Márki-Zays styrke som spidskandidat også er hans svaghed. "Han er en outsider, står uden for partierne og er meget anderledes end den typiske ungarske politiker. Derfor er han potentielt tiltrækkende for mange vælgere, der er desillusionerede over politikerne. Men samtidig er han meget uprøvet og uerfaren i landspolitik og siger mange uforudsigelige og ikke altid gennemtænkte ting, som både han og resten af oppositionen så må forsøge at forklare sig ud af," siger László.
Weekendavisen, s. 10 (11.02.2022)

Klima

Cepos: Ekspertgruppens modeller til en ny CO2-afgift er fyldt med modstridende mål og prioriterer statskassen over samfundsøkonomien
Altinget bringer et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos, som blandt andet skriver: "Ekspertudvalget om grøn skattereform har udsendt sin første delrapport. Den skal sammen med anden delrapport (om landbrug og vejtransport) til efteråret danne grundlag for politiske forhandlinger. Rapporten indeholder mange interessante analyser og cementerer vigtig viden. Men desværre har den en række svagheder, som gør den mindre velegnet som politisk beslutningsgrundlag. Det er ellers vigtigt, hvis ambitionen er at lægge grunden for fremtidens beskatning af energi og drivhusgasser. En del af problemet udspringer af, at både klimaloven og udvalgets kommissorium er fyldt med indbyrdes modstridende mål og bindinger. Det giver, som rapporten noterer, en række "politiske dilemmaer". [...] Hvis en ensartet pris på CO2e er omkostningseffektivt, så bør der ikke være forskel på prisen for kvote- og ikke-kvoteomfattede virksomheder i EU's kvotesystem. Det kræver, at betalingen for CO2-kvoter kan fradrages i afgiften. Det er en regel, der under visse omstændigheder kan findes undtagelser fra. Udvalget vælger imidlertid en ret besynderlig position. Det begynder med en observation af, at fra en snæver national synsvinkel kan der være en fordel ved ikke at give kvotevirksomheder nedslag i afgiften for kvoten, men simpelthen lægge kvoteprisen oveni afgiften. [...] Til sidst bør partierne spørge: Hvordan sikres det, at en mere ambitiøs klimapolitik i Danmark ikke én til én modsvares af tilsvarende merudledninger i EU, når EU implementer sin klimalov?"
Altinget (11.02.2022)

Grønt EU-stempel kan pumpe flere penge ind i naturgassen
Det bliver nu muligt at finansiere naturgasprojekter med grønne obligationer, og det kan bidrage til at mindske afhængigheden af Rusland, da EU-Kommissionen har besluttet, at en del naturgasprojekter fremover kan klassificeres som ”grønne”, skriver Jyllands-Posten. Beslutningen er blevet mødt med en del modstand, men EU-Kommissionen ser naturgas som et nødvendigt overgangsbrændsel i fortrængningen af kul. Den japanske investeringsbank Nomura International oplyser i et notat til sine kunder, at der allerede er stor interesse for at lave grønne obligationslån. Afhængigheden af Rusland er for alvor blevet stillet til skue under den anspændte situation omkring Ukraine og Rusland, og derfor kan EU-Kommissionens reklassificering øge fokus på at etablere flere modtageanlæg for flydende naturgas - måske finansieret via grønne obligationer. "Europa vil dermed komme i konkurrence med store importører som Japan, Sydkorea og Kina. Frem til Ukraine-konflikten betalte de asiatiske købere af flydende naturgas markant højere priser, end de europæiske energiselskaber betalte for naturgas fra Rusland," forklarer Mike Fulwood, seniorforsker ved The Oxford Institute for Energy Studies.
Jyllands-Posten, s. 1, 18-19 (11.02.2022)

Lars Tvede overser tre vigtige pointer i sin hyldest til atomkraft
Berlingske bringer et debatindlæg af klimaminister Dan Jørgensen (S), som blandt andet skriver: "Atommodstanderne bør efter min mening få sølvpapirshattene af. Selv hvis de er ministre,« skriver Lars Tvede i Berlingske 31. januar. Underforstået: Man er en paranoid konspirationsteoretiker, hvis man tillader sig at være kritisk over for atomkraft. Sandheden er desværre en anden. Atomkraft er ikke risikofrit. [...] Det er positivt, at Lars Tvede - og flere andre borgerlige - er begyndt at interessere sig for klimaforandringerne. Men netop fordi det haster med den grønne omstilling, er atomkraft ikke svaret. Det tager simpelthen for lang tid at bygge. I Finland besluttede man at bygge en ny reaktor på "Olkiluoto"-atomkraftværket i 2002, men den ventes først at producere strøm til finnerne i maj 2022. I England har "Hinkley Point C"-anlægget været undervejs siden 2008 og forventes først færdigt i 2026. Og den nyeste reaktor i EU, den rumænske "Cernavoda 2", tog 24 år at færdiggøre. [... ] Det politiske flertal, der heldigvis stadig er imod atomkraft i Danmark, står ikke alene i EU. I vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland - ja, selv i Schweiz, hvor Lars Tvede bor, har man besluttet ikke at bygge nye atomkraftværker. Så hvorfor i alverden skulle vi gå den modsatte vej? Os som har alle forudsætninger for at udnytte grønne, vedvarende energikilder i stedet."
Berlingske, s. 30 (11.02.2022)

Migration

FASCISME? NÆPPE
Politiken bringer et læserbrev af Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S), som blandt andet skriver: "Jeg er vant til at læse lidt af hvert i Politiken. Senest skrev professor i politisk æstetik Mikkel Bolt under rubrikken 'Coronapandemien har gjort fascistisk politik mainstream', at den 'nye fascisme' er kulmineret med regeringens økonomiske støtte til Tyrkiets grænsekontrol og salget af pigtråd til Litauen. [...] Den danske støtte til Tyrkiet implementeres af blandt andet FN-organisationen IOM og bruges eksempelvis på at uddanne grænsepersonalet i beskyttelse af menneskerettigheder. Danmark solgte pigtråd til Litauen, da Belarus bruger mennesker som våben mod EU i hybridangreb og udnytter migranter i en politisk magtkamp. [...] Gad vide om professoren havde læst op på fakta, inden han kritiserede de to tiltag for at være fascistiske?"
Politiken, s. 6 (11.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Ukraine ser militærøvelse som psykologisk pres
Torsdag tog Rusland hul på en omfattende, fælles militærøvelse med sin nære allierede Belarus og øvelsen finder sted tæt ved Ukraines grænse, hvilket har øget de i forvejen høje spændinger langs grænserne til Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad. Efter planen skal øvelsen vare i 10 dage frem til den 20. februar. ”Ansamlingen af styrker ved grænsen er psykologisk pres fra vores naboers side,” mener Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, betegner den russiske optrapning som ”en farlig tid for europæisk sikkerhed” og fra seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) lyder det, at russerne har omringet Ukraine så meget, som de kan. ”De ved jo godt, hvad det er for signaler, de sender. Man sender ikke 30.000 soldater til Belarus, der grænser op til to-tre EU-lande, og siger 'vi træner bare'. Det er svært at afvise, at der kan komme krig, og sværere lige nu at pege på, at der nok kan komme et forhandlingsudspil. Russerne bliver ved at hælde tropper og materiel over,” siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (11.02.2022)

Vi vil skabe et blodigt gulv af russiske soldater - hver eneste dag, hver time!
I Ukraine træner civile, reservister og veteraner i at forsvare sig mod et muligt russisk angreb og ifølge en af landets chefstrateger, Volodimir Havriloven, udgør de kronjuvelen i det ukrainske forsvar, skriver Politiken. Den pensionerede general Volodimir Havrilov blev for nylig hentet ind i Forsvarsministeriet for at forstærke indsatsen mod den russiske trussel. Han har nu titel af viceforsvarsminister, og hans job er at holde styr på Ukraines våben. Volodimir Havriloven tror ikke, at russerne har nerver til at angribe. "De foretrækker at arbejde med korruption i Ukraine, at undergrave styret med cyberangreb, betalte politikere og økonomisk pres. Og de benytter det militære instrument som en trussel, for at fastholde os ustabile. De bryder sig aldrig, aldrig om at være i åben kamp mod nogen," siger generalen, men tilføjer samtidig, at der også en gruppe omkring Putin, der er parat til at skubbe mere på. Men gruppen er blandt andet oppe imod de styrtende rige russiske oligarker, som forstår, at deres familier og deres forretninger vil blive hårdt ramt af en krig. "Jeg tror ikke på, russerne er modige nok til at krydse grænsen til Ukraine og indlede en åben aggression,” afslutter Havrilov.
Politiken, s. 4 (11.02.2022)

Udenrigspolitik

Amnesty: Danmark bør handle på Israels apartheid mod palæstinensere
Altinget bringer et debatindlæg af Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty Danmark, som blandt andet skriver: "For en menneskerettighedsorganisation som Amnesty International har det været glædeligt at følge, hvordan Danmark i sin nye værdibaserede udenrigspolitiske strategi ønsker at bidrage til et stærkt forsvar for menneskerettighederne. Det har vi i den grad brug for, og vi bidrager gerne til regeringens arbejdsliste. Centralt på den bør stå et stærkere forsvar for palæstinensernes rettigheder. I denne uge har vi således efter fire års research og analyse udgivet en ny rapport om Israel. Heri konkluderer vi, at det ikke giver mening at betragte eksempelvis Israels massive beslaglæggelser af palæstinensiske jord og ejendomme, ulovlige drab, tvangsflytninger, begrænsninger af palæstinensernes bevægelsesfrihed og ret til sundhed, nægtelse af nationalitet og statsborgerskab med mere som løsrevne fra hinanden. Tværtimod udgør de et samlet system af undertrykkelse og dominans, som Israel håndhæver over for den palæstinensiske befolkning i samtlige områder, hvor staten Israel har jurisdiktion og kontrol; fra Gaza til Vestbredden, Østjerusalem og inden for selve Israel. Det hedder apartheid. [...] Danmark bør i alle relevante bilaterale og multilaterale fora - og sammen med de øvrige EU-lande, påtale de mange menneskeretlige krænkelser over for de israelske myndigheder og italesætte, at Israels politik overf or palæstinenserne svarer til apartheid. I enhver aftale, der indgås med Israel, bør Danmark fastlægge et krav om, at menneskerettighederne til enhver tid skal overholdes."
Altinget (11.02.2022)

Det er på tide, at EU gør sig uafhængig af Ruslands naturgas
Børsen bringer et debatindlæg af Katarina Ammitzbøll (K), MF, som blandt andet skriver: "Ukraine-krisen viser, hvor langt der stadig er fra EU til Rusland. Vi kan stadig ikke stole på Rusland og Putin, og vi kan derfor ikke længere være afhængige af Rusland. Se bare på gaspriserne i Danmark, som har taget et gevaldigt spring det seneste stykke tid. [...] Der er brug for, at EU fremadrettet også bliver en energiunion. En union, hvor vi er selvforsynende af energi, og hvor vi ikke længere er afhængige af Ruslands gas. Her mener jeg, at Danmark kan komme til at spille en vigtig rolle. Men det kræver, at regeringen får sat skub i den grønne omstilling. Både for klimaets skyld, men også fordi, at energipolitik og sikkerhedspolitik uløseligt hænger sammen. Gassen er et af Ruslands vigtigste våben, så hvorfor ikke blive uafhængig af den? Udvikling af grøn energi i Danmark kan blive et eksporteventyr, hvor EU står som køber. Hos De Konservative ser vi ikke et modsætningsforhold mellem vækst og bæredygtig udvikling. Tværtimod. [...] Regeringens nølen på det grønne områder rammer danskerne, mens EU's afhængighed af russisk gas gør det svært at sætte foden ned."
Børsen, s. 47 (11.02.2022)

Gas fra Algeriet kan være et alternativ til afhængigheden af Putin
Berlingske skriver, at på den korte bane har EU de seneste uger arbejdet på højtryk for at sikre alternativer til den russiske gas, der udgør omkring 40 procent af medlemslandenes forbrug. De seneste måneder har russiske leverancer været sparsomme og det presser Europas reserver samtidig med at priserne er tårnhøje. Man har derfor forsøgt at skrue op for forsyningerne af amerikansk produceret flydende naturgas, samtidig med at der forhandles der med andre storeksportører som Norge og Qatar. Gas fra Algeriet kan være et alternativ til afhængigheden af Putin. Det er et projekt, der gennem årtier er blevet ignoreret. "Hidtil er det blevet set som et projekt, der kun var vigtigt for os," forklarede Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, mandag på et møde med Berlingske og andre internationale medier og tilføjede: "Nu er det gået op for mange, at det ikke blot er en nyttig løsning også for andre lande, men at det er selve løsningen. " Projektet hedder Mid-Cat-ledningen, og det skal forbinde gasnettet i Catalonien med det sydfranske Midi-område. En ledning henover Pyrenæerne med tilstrækkelig kapacitet vil kunne gøre det muligt at transportere naturgas i den algeriske ørken direkte til en kold kælderlejlighed i Berlin. Ifølge den spanske udenrigsminister har algerierne indtil videre levet op til løfterne om at opretholde forsyningsniveauet via en anden ledning, der løber direkte over Middelhavet samt via skibsleverancer af flydende gas. Det vil koste 440 millioner euro at bygge MidCat-ledningen.
Berlingske, s. 10 (11.02.2022)

Hånden på kogepladen - tak for det
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier, som blandt andet skriver: "Når jeg er ærgerlig over den forholdsvis negative modtagelse, den nye udenrigspolitiske strategi har fået, er det, fordi den for mig at se rammer hovedet på sømmet på mange vigtige områder. [...] Uanset om man kan lide udtrykket eller ej, så er det for mig afgørende, at vi har en ambitiøs og aktiv udenrigspolitik, hvor vi placerer os rigtigt i og uden for EU. Og hvor vi bygger kloge og robuste alliancer med de lande, som vil det samme som os. Og hvor vi ikke slår op i banen, hver gang det bliver svært. [...] Netop retten til fri sejlads er hjørnestenen i vores forretning og et vilkår, som influeres af mange udenrigspolitiske emner. Danmark har bidraget direkte til stabilitet for handelsskibe i både Hormuz og Guineabugten, og i den nye strategi er flere tiltag, som understøtter netop den ret. Stabilitet i Arktis, dansk kandidatur til FN's Sikkerhedsråd og udbygning af forhold til USA. Jeg tror på det danske diplomati og den nye strategi, og her fra broen på det skib, der hedder dansk skibsfart, ser jeg frem til at se strategi blive omsat til praksis ude i den verden, der er vores spilleplade."
Jyllands-Posten, s. 21 (11.02.2022)

Livsfarlige Putin er en kolossal trussel mod vores frihed
Altinget bringer torsdag en kommentar af David Trads, journalist, forfatter og kommentarskribent, som blandt andet skriver: "Putin har aldrig - aldrig nogensinde - tilgivet det, som skete fra 1985 til 1991. Det, vi så som en triumf for friheden, ser han som et kollaps for sit imperium. Fra han første gang indtog Kreml som Det Nye Ruslands leder i 1999 har han haft det som sit ypperste mål at genskabe Moskvas ære og værdighed. Natos og EU's udvidelser var ydmygelser. [...] Putin ønsker at bringe Rusland - en økonomisk pygmæ, men en atomar gigant - tilbage til den rolle, som Sovjet havde under Den Kolde Krig. Præcist derfor kan han ikke tillade, at Ukraine - næstefter Rusland den vigtigste Sovjet-republik - udvikler sig til et vestligt land. Derfor invaderede han Krim og Østukraine i 2014. Derfor truer han os i disse uger med at invadere hele det frie Ukraine. Hvis Ukraine falder til Vesten, er Putins drømme slut - og, ja, i givet fald vil han føle, at han præcist som Gorbatjov svigtede sit folk. Det er derfor, at krisen i Ukraine er så forbandet farlig. Vesten er oppe imod en russisk leder, som er drevet af sine følelser og af sin forfængelighed. Det er en livsfarlig cocktail. Hvis Putin vinder magtkampen med Vesten lige nu - og den sejr behøver ikke være militær, men kan lige så godt være, at Vesten reelt accepterer, at Ukraine aldrig kan blive en del af os - ja, så helmer han ikke. Så vil presset fortsætte på Letland, Estland, Litauen på Polen, Ungarn, Serbien."
Altinget, torsdag (11.02.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
11. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark