EU i dagens aviser fredag den 14. januar 2022

Dagens EU-tophistorier

Migration: Tesfaye i krydsild i Bruxelles: "Hvordan sover De om natten, hr. minister?"
Danmark og Socialdemokratiet får hård kritik på grund af den danske hjemsendelsespolitik, skriver flere af dagens aviser. Da udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) torsdag formiddag trådte ind i lokalet i EU-Parlamentet, opstod der en anspændt stemning blandt de cirka 50 EU-parlamentarikere. Tesfayes forsvarstale om, at det europæiske asylsystem er i stykker, og at vi skal komme smuglerringene til livs, bragte ikke stor begejstring for EU-parlamentarikerne. Det udløste derimod en times haglende kritik af ministeren, Danmark og Socialdemokratiet, og han blev ovenikøbet spurgt om, hvordan han sover om natten. EU-parlamentarikerne efterspurgte informationer omkring, hvilke lande Danmark forhandler med uden for EU, og hvad der bliver snakket om. Tesfaye ville ikke nævne nogle lande, men han er håbefuld om at aftalerne snart kommer igennem. "I er et af de rigeste lande, og at høre fra jer, at I ikke kan modtage flygtninge, er en skændsel. Hvad hvis store flygtningelande vedtog samme politik? Det ville betyde enden på muligheden for at flygte fra sit land," lød det fra den svenske venstrefløjspolitiker Malin Björk som tilføjer: “Hvis Dublin-overførsler rent faktisk betyder, at I sender folk til andre tredjelande, så er tilliden grundlæggende ødelagt. Og det vil overraske mig meget, hvis Danmark kan fortsætte i Dublin-samarbejdet.” På trods af hård kritik, tog Mathias Tesfaye kritikken fra EU-Parlamentet helt roligt. "Jeg er glad for at være kommet herned, for jeg synes, at Europa trænger til en åben og ærlig debat om vores asylsystem", sagde han på vej til frokost og tilføjer "Europa trænger til en åben og ærlig debat om vores asylsystem, og jeg tror, vi er kommet et lille skridt videre i dag." Tesfaye svarede nej til, om han var bekymret for, at Danmark kan blive tvunget ud af Dublin-samarbejdet. "Man kan være fuldstændig tryg ved de asylprocedurer, vi har i Danmark. Hvis der skulle være nogen som helst spørgsmål, er jeg tryg ved, at EU-Kommissionen nok skal tage fat i os, og så vil vi gøre, hvad vi skal for at blive i Dublin," tilføjede han yderligere. I øjeblikket undersøger EU-Kommissionen, om asylbehandling i et tredjeland vil gå imod EU's asylregler. Flere i udvalget mener, at politikken er usolidarisk med resten af Europa. En af dem er malteseren Cyrus Engerer. "Alt, hvad jeres politik gør, er at give syrere et signal om, at de ikke er velkomne i Danmark" siger Engerer. Som sit forsvar lyder det fra Tesfaye: "Vi skal sikre, at det er Europa, der har kontrol med, hvem der kommer ind i EU, og ikke menneskesmuglere."

Politiken bringer et debatindlæg af journalist og venstrefløjs debattør, Knud Vilby, og han skriver blandt andet: "Den stramme udlændingepolitik udsender alle mulige signaler, men først og fremmest gør den det stramt at være udlænding i Danmark. Vi tager nogenlunde glade imod indvandrere fra den vestlige del af EU, men ser med større skepsis på dem fra østlandene. Vi vil fra resten af verden til nød have nogle højtuddannede eksperter (som de fleste fattigere lande selv har mere brug for), men vi lægger i øvrigt en række bureaukratiske og politiske snublesten ud for dem, for at det ikke skal være for let. Vi vil slet ikke have folk fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika og i øvrigt ikke asylansøgere. Vi vil kun - nødtvungent - tage langt færre kvoteflygtninge, end regeringens forståelsespapir og finansloven lægger op til. Og Danmark gør, hvad Danmark kan, for at slippe af med selv veluddannede syriske flygtninge og sende dem hjem til Syriens plager, selv om FN og alverden advarer mod det. [...] Det samlede billede viser, at tusinder af udlændinge kæmper mod hårde odds for at hjælpe Danmark med ekstra hænder, og at nogle af dem formår at komme os til hjælp, trods vores modvilje. Men stramt er det. Men det er alligevel mærkeligt, at politikere, der på andre områder kan virke både velorienterede og tænksomme, kan få sig selv til at enes om at få Danmark til at virke så frastødende."
Kilder: Altinget; Politiken, s. 6, 8; Jyllands-Posten, s. 18; Information, s. 5; Børsen, s. 16; B.T., s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 4; Berlingske, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Rusland: Vi vil forsvare os
Rusland vil handle for at forsvare sin nationale sikkerhed, hvis ikke de modtager et "konstruktivt svar" fra de vestlige lande til sine krav, efter at ugens møde med USA og NATO er endt uden resultater, skriver B.T. Det udmeldte Ruslands mission til Organisationen for Sikkerheds og Samarbejde i Europa på Twitter. Den fungerende formand for OSCE, Zbigniew Rau, advarer om at det kan føre til væbnede konflikter i Europa, og det skønnes at Rusland lige nu har 100.000 opstillede soldater ved grænsen til Ukraine. Russiske krav har udløst akut debat om NATO-medlemskab i Finland og Sverige, skriver Weekendavisen. "Lad mig endnu en gang understrege: Det hører til Finlands valgfrihed, at vi har muligheden for at alliere os militært og ansøge om NATO-medlemskab, hvis vi skulle beslutte os for det." lyder det fra den finske præsident Sauli Niinistö. "Finnerne har en særlig evne til at indse, når det virkelig er alvor," siger Katarina Tracz, der er chef for den sikkerhedspolitiske tænketank Frivärld i Stockholm, til Weekendavisen. "Finnerne udtrykker sig altid meget forsigtigt og pragmatisk, selvom de ikke giver sig en tomme, når det gælder landets sikkerhed. Men dette var en meget tydelig og meget skarp markering: Dette er rigtig alvorligt - der er overhængende fare for krig." tilføjer hun.

Politiken bringer en kommentar af den internationale kommentator, Michael Jarlner, og han skriver blandt andet: "Masser af snak, ingen fremskridt" [...] For sandt er det, at der i denne uge har været masser af snak og forhandlinger om Ukraine-konflikten. Først mandag som diplomatiske samtaler mellem USA og Rusland i Geneve. Dernæst onsdag i det såkaldte Nato-Rusland-råd i Bruxelles. Og torsdag i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE) i Wien. [...] Kort sagt: Rusland og Nato spiller med hver sin bold, på hver sin banehalvdel. Og i hver deres virkelighed. Derfor truer en ny krig i Europa stadig. [...] Så var denne uges møder positive, fordi de trods alt viste viljen til fortsat dialog? Eller var de et russisk forsøg på at bevise, at forhandlingsvejen er ørkesløs og dermed snarere optakten til en russisk invasion af Ukraine? Vi ved det ikke. [...] Det er skæbnens ironi, at Ukraine slet ikke kan blive medlem af Nato lige nu og heller ikke foreløbig. Nato kan ikke optage lande med uløste interne konflikter som borgerkrigen i Østukraine. Og den er Rusland selv med til at holde liv i. Vi risikerer derfor en krig på et teoretisk grundlag."

Berlingske bringer en analyse af den sikkerhedspolitiske kommentator, Kristian Mouritzen, og han skriver blandt andet: "For at undgå krig i Ukraine, må Rusland holdes til forhandlingsbordet samtidig med, at presset på landets præsident, Vladimir Putin, styrkes. [...] "Vi kommer også til at stille med soldater i Ukraine - både som militære rådgivere og som specialister i cyberkrigsførelse," siger Bramsen i et interview til Berlingske. Hun deltager i EUs forsvarsministermøde i Brest som er en del af en hel uges intensive forhandlinger på flere niveauer i NATO og i EU og indimellem også med Rusland. Enigheden i EU og i NATO er udadtil glasklar, og den lyder på ingen kompromisser, når det drejer sig om den vestlige forsvarsalliancens kerneværdier. Det vil sige: Ingen indrømmelser i forhold til, hvem der kan optages i NATO. [...] Samtidig kan Putin dog risikere en gang for alle at måtte sluge den mest bitre pille af alle: At NATO stadig er åben for nye medlemslande - også Ukraine og andre tidligere sovjetlande. Dette vil i givet fald give anledning til nye konflikter, og måske også konflikter der er værre end den, vi ser nu, vurderer flere diplomater."
Kilder: Weekendavisen, s. 13; B.T., s. 13; Politiken, s. 2; Berlingske, s. 21

Klima: Fossilernes hævn
Verden står midt i en energikrise, og selvom økonomiens genkomst oven på coronakrisen er en del af forklaringen, er det også forbundet til den grønne omstilling, mener en af verdens førende energieksperter, Daniel Yergin, som Weekendavisen bringer et interview med. "Selvfølgelig skal der flyde kapitel ind i grøn energi. Men vi bliver altså nødt til at være realistiske. 80 procent af verdens energi kommer i dag fra fossile brændsler, og efterspørgslen på olie og naturgas vil blive ved med at stige de næste ti-femten år. Hvis vi ikke tager højde for det og undlader at investere i den fossile energi, vil den nuværende energikrise blive et tilbagevendende mønster," advarer Yergin. Hvis man forsøger at fremskynde den grønne omstilling ved at etablere sol- og vindenergi, uden at el-systemerne og infrastrukturen er fuldt med, bliver det en dyr omgang, tilføjer han. Ifølge Yergin bliver udfordringen ved den grønne omstilling, om vi kan udvikle teknologierne hurtigt nok. Energikrisen har ramt Europa, samtidig med at præsident Vladimir Putin har opstillet russiske tropper langs grænsen til Ukraine og selvom EU har advaret Putin om, at en militær aggression vil blive mødt med politiske og økonomiske situationer, er konflikten også, at EU er afhængige af russisk naturgas. Kombinationen af en energikrise midt under en konflikt med Rusland, bør være et realitetstjek for europæiske politikere angående deres ambitioner om at gennemføre en hurtig grøn omstilling, lyder det fra Yergin.

EU har brug for at investere 500 milliarder euro i ny generation atomkraftværker frem til 2050, lyder det fra den franske EU-kommissær, Thierry Breton, skriver Weekendavisen. Derudover skal der yderlige cirka 50 milliarder euro til at forlænge levetiden for de nuværende atomkraftværker, tilføjer kommissæren. For nylig fremlagde EU-Kommissionen en plan, der anser atomkraft og naturgasser, under visse betingelser, som grønne energikilder. Det er specielt Frankrig, som får 70 procent af sin energi fra atomkraft, og de østeuropæiske lande, der presser på i efterspørgslen af mere atomkraft, hvorimod lande som Tyskland, Østrig og Danmark er imod. EUs grønne liste skal stadig først godkendes af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.
Kilder: Weekendavisen, s. 5, 11

Andre EU-historier

Klima: Niels Fuglsang: Kloge aftaler om energieffektiviseringer i EU kan give store CO2-besparelser
Altinget bringer et debatindlæg af Europa-Parlamentsmedlem, Niels Fuglsang, og han skriver blandt andet: "Det er ikke en overdrivelse, når jeg skriver, at vi har den grønneste Europa-Kommission nogensinde, og det grønneste Europa-Parlament nogensinde. Det første er en konsekvens af det sidste. Noget af det første vi gjorde som Parlament, var nemlig at vælge den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen, som blev valgt med et snævert flertal og nok kun fordi hun lovede at præsentere, hvad hun kaldte en ”European Green Deal”. Det har hun gjort. [...] For det andet er der her til sommer kommet ikke mindre end 13 lovforslag fra Kommissionen om, hvordan vi skal leve op til klimaloven. Det er alt fra bindende krav til andelen af vedvarende energi og energieffektivitet, øget pris på CO2-udledninger i industrien, energisektoren, flyselskaberne, bilerne og opvarmningen af huse, udfasning af benzinbiler og CO2-told rundt om EU. [...] EU-Kommissionen har allerede spillet ud med et forslag om en besparelse på energiforbruget på ni procent fra 2020 til 2030. Jeg vil gerne gøre loven bliver mere ambitiøs, og det tror jeg på, at der både blandt politikere og i industrien er momentum for nu. Eftersom klimalovens mål om 55 procent reduktion af CO2 i 2030 sammenlignet med 1990 ikke er nok til at nå Parisaftalen, så skal vi lægge vægt på, at der står mindst 55 procent. Vi kan godt gå længere, for eksempel ved at skrue op for energieffektiviseringerne."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Fattige enklaver
I flere kommuner har mere end halvdelen af de nyfødte ikkevestlig baggrunde, skriver Weekendavisen. Den københavnske vestegn er ved at blive befolket af fattige, ikkevestlige indvandrere. Danmarks Statistiks årbog Indvandrere i Danmark 2021 rummer et afsnit, der viser fattigdommen blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med den øvrige befolkning. Af befolkningen i Danmark levede lidt over 250.000 i relativ fattigdom i 2019. Men mens det kun var tre procent af personer med dansk oprindelse, var det 19 procent blandt indvandrere fra ikkevestlige lande og ligeledes 19 procent af ikkevestlige efterkommere. EU-stat oplyste i denne uge, at flygtninge og indvandrere sender store beløb tilbage til de lande, de kommer fra. I 2020 drejede det sig om 34,1 milliarder euro fra de 27 EU-lande. Kilde: Weekendavisen, s. 6-7

Klima: Aktører: Danmark skal føre an på sikre pesticidgodkendelser i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Lind Christensen, Egon Østergaard, Arne Henriksen, henholdsvis formand, Danmarks Jægerforbund, formand, Dansk Ornitologisk Forening, formand, Danmarks Biavlerforening. De skriver blandt andet: "Det er af største vigtighed, at pesticiderne på markedet er tilstrækkelig afprøvet, og at alle effekter er afdækkede, både de ønskede og uønskede. Kun derved kan miljøet og de, der anvender pesticider, føle sig helt sikre på effekten, når der udbringes pesticider. I den fremtidige danske pesticidstrategi skal det sikres, at Danmark påtager sig at arbejde for dette i EU. Alt for mange faresignaler bliver overhørt, og gamle metoder, der primært fokuserer på midlernes akutte giftighed, fastholdes stædigt. [...] Vi ved, at der er pattedyr og fugle hjemmehørende i landbrugslandet, som yngler på marker, der behandles med pesticider. EU er alt for fodslæbende, når det gælder om at implementere nyeste viden og sikre miljøet mod de negative effekter, som udbringningen af pesticider kan have."
Kilde: Altinget

Klima: Tysk madlavning uden elektricitet
Forslaget om at droppe Nord Stream 2 for at straffe Putin modtager en kold skulder i Tyskland, skriver Weekendavisen. I 2020 fik den tyske regerings styrelse for civilbeskyttelse og katastrofehjælp en idé, som gik hen og blev en større succes, end man egentlig havde regnet med. Ideen var en folkelig kogebog, som skulle indeholde opskrifter på god mad, der er velegnet at lave i nødsituationer som for eksempel oversvømmelser, isvintre, cyberangreb eller andet. Bogen nåede lige at blive udgivet før den næste nødsituation, og det er formentlig grunden til bogens succes. Tyskerne er nemlig havnet i en energikrise, så det at lave mad uden el er blevet et realistisk scenario for mange. Det er en ganske alvorlig situation, og priserne på el, gas og olie er steget til historiske højder de seneste måneder. En meningsmåling fra opinionsinstituttet Infratest Dimap, viste i denne uge at knap to ud af tre tyskere vil have Nord Stream 2 i brug. Det ville kunne få el- og gaspriserne til at falde, men dog ikke tid tidligere niveau som før priseksplosionen. Hver eneste dag kan man i tyske aviser og på de sociale medier læse indlæg vedrørende, at atomkraft bør få en renæssance, og synspunktet har fået medvind, fordi EU-Kommissionen har besluttet at kernekraft klassificeres som miljøvenligt. Da EUs beslutning blev offentliggjort, rasede de grønne ministre i regeringen over EUs energipolitik. Det fik det politiske magasin The Pioneers chefredaktør, Michael Bröcker, til at skrive: "Kære Grønne, I skal beslutte jer! Hvis I vil være det europæiske parti i denne regeringskoalition, hvis I vil udpege den nye tyske EU-kommissær, så skal I også acceptere europæiske flertalsbeslutninger. Fordi: Europa følger ikke jeres vej, 'Atomkraft, nej tak'."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Landbrug: Forening: Staten bør købe landbrugsjord, som de gamle landmænd ikke længere kan drive
Altinget bringer et debatindlæg af Tonny Hansen og Ole Færgeman, hhv. formand og næstformand, Frie Bønder. De skriver blandt andet: "Af 22 lande i EU gør Danmark mindst for at bevare landbrugsjord på egne hænder. Det fremgår af en ny rapport fra EU-Kommissionen. Danske landmænd sælger jorden under os til store selskaber, som ikke nødvendigvis er danske, fordi der ikke er unge danskere nok med lyst og penge til at købe og drive de store landbrug, som er en følge af mange års dansk landbrugspolitik. [...] Skiftende danske regeringer har i mere end ti år forsømt at følge med i og oplyse om udenlandsk køb af landbrugsjorden. EU har derfor forbudt sine medlemsstater at forlange, at man som ejer skal være kvalificeret til at drive landbrug, at ejeren selv skal drive sit landbrug og at ejeren skal bo på sit landbrug. Medlemsstaterne må heller ikke forbyde selskaber at erhverve landbrugsjord. EU anerkender imidlertid, at landbrugsjord er "et særligt aktiv". [...] Indtil videre foreligger der ikke meldinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) nedsatte medio maj sidste år til at se på udenlandske kapitalfondes køb af landbrugsjord i Danmark. Uanset hvad arbejdsgruppen viser sig at mene om sagen, bør Folketingets partier drøfte hvorledes vi i det mindste udnytter EU-traktaternes muligheder for, at resterne af dansk landbrugsjord - hvor store eller små de end måtte være - kan forblive danske."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Hvem gemmer sig bag Putins pokerfjæs?
Den 69-årige russiske præsident Vladimir Putin foretrækker friluftsliv frem for luksus, og viser trods sit stenansigt flere følelser end mange andre politikere, skriver Kristeligt Dagblad. Hvis man skal forstå hans tankegang og syn på politik, er en af nøglerne netop hans forkærlighed for den japanske kampkunst, mener Nina Khrusjtjova, professor i internationale relationer på The New School i New York. ”At være rolig, beregnende, have stålsatte nerver, aldrig blinke først, udnytte modstanderens svaghed uden nogen anden særlig strategi end at vinde. Uanset hvor mange taktiske træk det kræver. Et pokerfjæs, når det er bedst,” siger hun. Ifølge Roman Lunkin, vicedirektør for forskningsinstituttet Institut for Europa, Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva, er Vladimir Putins regime utvivlsomt korrupt, men præsidenten selv har ikke hang til luksus og han er vitterligt i sit es, når han dyrker sport og er i naturen. ”Putin er ikke en mand med klassisk pokerfjæs, som politikere og medier i Vesteuropa ser ham. Der er ganske vist ingen, der kender hans familieliv i konkrete detaljer. Men Putins reaktion på begivenheder er ofte meget følelsesladet og levende. Han spøger altid og reagerer aktivt på spørgsmål, og det er karakteristisk for ham, at han kan lide at drille politikere og journalister. I den forstand er hans karakter ikke nogen hemmelighed,” siger Roman Lunkin.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Det digitale indre marked: En tom revolution
Weekendavisen bringer et interview med den tyske litterat, Adrian Daub, som kom til Amerika i en ung alder, og er i dag professor i litteraturvidenskab og tysk ved Stanford University. Daug er ikke så sikker på, at Silicon Valley ændrer så meget på verden, som de vil have os til at tro. Daub mener, at vi nærmest har udviklet en form for techdeterminisme, der grundlægges af en ide om, at teknologien uundgåeligt vil udvikle sig og gradvist forstyrre flere områder af samfundslivet - Om vi vil det eller ej. Daub fremhæver EU som et godt eksempel på et vellykket modspil til tech giganterne. "Jeg tænker på EU som nogen, der rent faktisk tænker på fremtiden og prøver at finde ud af, hvordan vi kan sikre det demokratiske samfund under tilstedeværelsen af disse brands og deres produkter. Dét er futuristisk. Men tech betragter det som slowing down. Som Mark Zuckerberg siger: 'move fast and break things'. Alle, der ikke ødelægger ting, er ikke fremtiden. Men det er virkelig ikke sandt." siger han. Han er mest bekymret for, er politikere og journalister, der kigger på Silicon Valley og tænker: 'Det her kommer til at ske over det hele.' ” Politikeren, der tænker, at den eneste vej frem er mere fleksibilitet, mere disruption, mere deregulering. Politikeren, der kigger på Silicon Valley som model og siger: 'Det er sådan, vi skal gøre med uddannelse, jernbanenetværk og så videre.' Hvis det bliver måden, hvorpå vi tænker på fremtiden - og jeg hører journalister fra Europa tale på den måde - er det virkelig skræmmende,” afslutter han.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Finansielle anliggender: Dyr og iskold russisk vinter kan vare i årevis, men styrke grønne investeringer
I Perspektiv i Børsen skriver redaktionschef David Bentow blandt andet: "Rusland presser Europa i forhold til Ukraine ved at stramme gashanerne. Det har ført til prishop, der presser inflationen og ECB, men kan også føre til en hurtigere grøn omstilling. [...] Den situation vil ikke kun gøre livet surt for husholdninger og virksomheder med et stort energiforbrug. Det vil også stille Den Europæiske Centralbank (ECB) i en svær situation. Mens den amerikanske centralbank er i fuld gang med at advare markedet om, at inflationen har nået et niveau, der formentlig vil kræve flere renteforhøjelser i år, er ECB fortsat afventende. For en kombination af høj inflation, drevet af høje energipriser, og anæmisk økonomisk vækst er en giftig cocktail for en centralbank. Og netop her skræmmer sporene. For i dag regnes den amerikanske centralbankchef mellem 1970 og 1978, Arthur Burns, som en af historiens dårligste centralbankchefer. Arthur Burns valgte nemlig at holde renten lav, selvom energipriserne steg markant, og det endte i et årti med både høj inflation og lav vækst. Det er et eksperiment, som ingen centralbankchef har lyst til at gentage."
Kilde: Børsen, s. 22-23

Konkurrence: EU stopper stor sydkoreansk fusion
EU blokerer torsdag for, at to sydkoreanske giganter indenfor skibsbyggeri smeltes sammen til ét selskab, skriver Børsen. Der er tale om skibsværftet Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering, der ville overtage Hyundai Heavy Industries Holdings. Det europæiske veto stammer fra frygten for, at det kan forstyrre de fremtidige leverancer af skibe, der fragter flydende naturgas (LNG). Ifølge EU's konkurrencekommissær, Margrete Vestager, er det en trussel mod europæisk energisikkerhed. Hvis sammensmeltningen af disse sydkoreanske giganter var blevet til noget, ville det nye selskab sidde på to tredjedele af markedet for LNG-tankskibe, hvilket kunne betyde en endnu mere dominerende position i fremtid, vurderer EU-Kommissionen.
Kilde: Børsen, s. 16

Interne anliggender: Draghis djævelske valg - præsident eller ej?
I indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Italien skal have en ny præsident. To markante mænd er de eneste, der foreløbig har tilkendegivet interesse i at overtage det især ceremonielle embede. [...] 85-årige Silvio Berlusconi blev ganske vist flere gange valgt som Italiens regeringsleder, men også presset til at gå af af fhv. forbundskansler Angela Merkel. Berlusconi udgjorde en fare for stabiliteten i eurozonen. Den anden kandidat, 74-årige Mario Draghi, er derimod krediteret for at redde eurozonen. Den nuværende premierminister, teknokraten, der efter sin pensionering fra Frankfurt blev kåret som leder af en meget bred regering. Han skabte sit navn som centralbankernes svar på en rockstjerne som chef for ECB mellem 2011 og 2019. [...] Analysen i markedet er, at Italiens kreditværdighed står sig bedst ved, at Mario Draghi forbliver som premierminister indtil i hvert fald valget i første halvdel af 2023. Han har, siden han blev regeringsleder for knap et år siden, fået gennemført flere politisk-økonomiske reformer, der har ændret omverdenens syn på Italien."
Kilde: Børsen, s. 24

Institutionelle anliggender: Regeringen forsømmer at pleje alliancer i EU
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Kim Valentin, MF, som blandt andet skriver: "Danmark er blevet karakteriseret som et land i periferien, når det drejer sig om indflydelse og lydhørhed i EU. Det er et problem, som bør få langt mere opmærksomhed, end det får i dag. [...] Tidligere har Danmark været tæt allieret med Storbritannien, men efter briternes udtræden af EU har Danmark været på udkig efter nye alliancepartnere i EU. I jagten på nye alliancer er Danmark blevet en del af ”sparebanden” med Sverige, Østrig og Holland. Alliancen har i visse tilfælde været medvirkende til dansk indflydelse på f.eks. EU's syvårige budget. Men nogen fuldgod erstatning er banden ikke. Indtil statsministerens nytårstale i år har det været småt med regeringens engagement for EU. Nu er statsministeren så vendt på en tallerken. Det glæder os selvfølgelig, men indtil videre er det blevet ved snakken."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 33

Institutionelle anliggender: En Orban-sejr vil for alvor kunne gøre Ungarn til et facadedemokrati
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Præsidentvalget i Frankrig tegner uden konkurrence til at blive årets vigtigste valg i Europa. For Norden vil valget i Sverige den 11. september også figurere højt på listen. Midt i nedtællingen er der imidlertid god grund ikke til at glemme parlamentsvalget i Ungarn den 3. april. Valget kan få stor betydning internt i Ungarn, men i høj grad også for hele EU og Danmark. [...] Genvinder Orban magten, vil ikke mindst Europa-Parlamentet insistere på, at Ungarn fortsat ikke kan modtage støtte fra EU's milliardstore genopretningsfond. Taber han, vil magtbalancen i den såkaldte Visegradgruppe bestående af Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn forrykke sig betragteligt. [...] Hvor Orban som ung modstander af sovjetkommunismen i 1989 ville "tilbage til Europa", har han i de senere år udmærket sig ved at ville "væk fra Europa", senest ved at udtrykke sin støtte til regimet i Kasakhstan. Kort sagt: Han har forsøgt at minimere afhængigheden af EU ved at søge et tæt forhold til Rusland og ikke mindst Kina. I praksis har dette betydet, at Ungarn flere gange har nedlagt veto, når EU har forsøgt at finde en fælles linje over for f.eks. Kinas ageren i Hongkong. Det har i den grad svækket EU's gennemslagskraft. Præcist fordi demokratiet allerede er rullet så meget tilbage, diskuteres det allerede om, Orban vil anerkende et nederlag, som på grund af de ulige konkurrencevilkår under alle omstændigheder er dømt til at blive snævert. Med andre ord: Kaster Orban sig ud i en ”Trump” og nægter at gå af?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32

Handel: Danmarks EU-førertrøje i nethandler startskud til eksporteventyr
Sydbank står bag en analyse, som viser, at danske virksomheder ligger helt i top i Europa, når det kommer til at sælge via nettet. Hidtil har der de fleste virksomheder dog primært haft fokus på det danske hjemmemarked, men nu kan der være et eksportgennembrud på vej i den danske e-handel, skriver Berlingske. "De danske virksomheder er rigtig gode til e-handel. Faktisk ligger de danske virksomheder nummer ét i EU, når man ser på andelen af virksomheder, der har e-salg. Det manglende fokus på udlandet har betydet, at Danmark i en årrække har været blandt de absolutte bundskrabere i EU, når det kommer til andelen af e-handelsvirksomheder, der har salg til udlandet. De seneste tal fra Eurostat peger dog på, at dette billede er ved at ændre sig," siger Morten Laugesen, der er erhvervsøkonom i Sydbank.
Kilde: Berlingske, s. 3

Institutionelle anliggender: Lufthansa og Ryanair i åben duel om tomme fly
Tusindvis af tomme og unødvendige fly flyver rundt i Europa denne vinter, lyder advarslen fra Lufthansas topdirektør Carsten Spohr, skriver Børsen. Han klager over, at EU's såkaldte slotregler stadig er for stramme, så flyselskaber bliver tvunget til at flyve "ghost flights", tomme, eller næsten tomme flyvere, for at bevare deres afgangs- og ankomsttider. EU's transportkommissær, Adina Valean, svarede i et brev til EU-Parlamentets transportudvalg, at hun har svært ved at forstå deres argumentation, og hun mener, at der er givet al den fleksibilitet, som selskaberne havde brug for i snart to år. Hun påpeger også, at Lufthansa ifølge trafikdata bruger flere end de påkrævede landingsslots, og derfor har de muligheden for at skrue ned uden frygt for at komme i konflikt med reglerne.

Weekendavisen skriver, at klimaaktivister og flyselskaber ikke plejer at være enige om meget, men nu er de gået sammen i en sjælden alliance for at bekæmpe EUs regler om fordeling af afgangs- og landingstilladelser. I et ironisk tweet fra den kendte svenske aktivist Greta Thunberg lyder det: "Brussels Airlines må foretage 3.000 unødvendige flyvninger blot for at beholde sine landingstilladelser. EU er sandelig i klimakatastrofeberedskab." Flere flyselskaber er utilfredse med, at EU-Kommissionen har tilkendegivet, at kravet om brug af landings- og afgangskvoter skal øges fra 50 procent til 64 procent ved udgangen af marts, hvor pandemien formodes at være stilnet af.
Kilder: Børsen, s. 4; Weekendavisen, s. 11

Interne anliggender: Claus Hjort Frederiksen lægger nu markant pres på Søren Pape: "Der er ikke fribilletter i politik"
Venstre-veteranen Claus Hjort Frederiksen mener, at hans formand, Jakob Ellemann-Jensen, lige nu kæmper en ulige kamp, fordi den konservative formand, Søren Pape Poulsen, ikke officielt har meldt sig som statsministerkandidat og han undgår dermed at blive presset maksimalt politisk og menneskeligt, skriver Berlingske. "Set med mine øjne skal man, hvis man er kandidat, også melde sig, så man kan blive trykprøvet. Det er ikke nok bare at lege med tanken. Derfor er min melding, at hvis Pape i alvor mener det, må han melde sig i god tid," siger Claus Hjort Frederiksen. Øremærket barsel, hvor reglerne er baseret på et EU-direktiv, er ifølge ham et emne, hvor Venstre tager ansvar: "Når EU på demokratisk vis har truffet en beslutning, er vi så ansvarlige, at selvom mange vælgere er sure, stemmer vi for alligevel. Vi følger spillereglerne - og når spillet er tabt, fører vi ikke demonstrationspolitik." De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, kan på ingen måde genkende billedet af, at Venstres formand skulle blive målt efter højere standarder end hendes egen formand Søren Pape Poulsen. Hjort Frederiksen kritiserer blandt andet, at De Konservative vil stemme imod øremærket fædre barsel og til det siger Abildgaard: "Vi synes slet ikke, EU skal blande sig i danske barselsforhold, og vi har ikke pligt til at implementere et EU-direktiv på en skadelig måde. Det havde vi et beskedent forslag til, som vi ikke kom igennem med."
Kilder: Berlingske, s. 4-6, 6

Klima: Naturgas og kernekraft
Berlingske bringer et læserbrev af Niels Schmidt fra Søborg, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionen har blåstemplet naturgas og kernekraft som bæredygtige energikilder. Stor opstandelse, som afslører en afgrundsdyb uvidenhed hos visse politikerne. [...] Heldigvis har kommissionen fattet, at vi, indtil vi har teknologien til en CO2-fri stabil og billig energiproduktion, er nødt til at bruge naturgas som det mindste af flere onder. Vi kan ikke forlade os på vedvarende energi alene, desværre. Det viser de voldsomme prisstigninger på energi med al tydelighed. Energi fra sol og vind er for ustabil og mangler back up-løsninger. [...] Det er lige før, at man får mistanke om beskyttelse af danske aktører på energiområdet, når energi- og klimaministeren kommer med den samme automatreaktion, hver gang talen falder på kernekraft. Sammen med sol og vind kan vi med kernekraft nå et neutralt CO2-regnskab i løbet 15-20 år. Måske ligger der ligefrem et nyt eksporteventyr og venter."
Kilde: Berlingske, s. 39

Institutionelle anliggender: Hvor langt kan den fransk-tyske maskine drive EU?
Frankrig overtog EU-formandskabet den 1. januar, hvilket sker samtidig med at Frankrig varmer op til præsidentvalg. Altingets Europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, har i en EU-podcast interviewet Danmarks ambassadør i Paris, Michael Starbæk, om Frankrig, EU og betydning for Danmark.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Regeringen tøver med at sætte foden ned over for EU-Kommissionens grønstempling af naturgas og atomkraft
Endnu har regeringen ikke lagt sig fast på, hvordan Danmark skal svare igen på EU-Kommissionens grønstempling af naturgas og atomkraft, skriver Altinget torsdag. På et møde i Folketingets Europaudvalg torsdag sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at han har gjort EU's øvrige finansministre opmærksomme på, at Danmark er stærkt imod grønstemplingen af naturgas og atomkraft.
Kilde: Altinget, torsdag