Tophistorier
Europas Sikkerhed er til forhandling
I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver Poul Funder Larsen, avisens korrespondent, blandt andet: "Fra mandag indledes der ad flere spor sikkerhedspolitiske forhandlinger mellem Moskva og Vesten. På dagsordenen er en række vidtgående krav fra Rusland, der bl.a. kræver bindende garantier mod nye Nato-udvidelser. Ingen af parterne er særligt optimistiske om udfaldet, og en væbnet konfrontation truer. [...] ”Uden Ukraine ophører Rusland med at være et imperium, men ved at underlægge sig og dominere Ukraine bliver Rusland et imperium,” skrev Zbigniew Brzezinski, præsident Jimmy Carters legendariske sikkerhedsrådgiver i 1970'erne. Det forhold har ikke ændret sig, og hvis Kreml som forventet ikke kan tilvriste sig store vestlige indrømmelser på dette spørgsmål, vil Moskva stå over for et vanskeligt valg: At begynde at kravle ned fra det meget høje træ, man har placeret sig i, eller iværksætte det ”militær-tekniske alternativ,” som russiske top diplomater advarer om. I den forløbne uge fik Luhansk-regionen i det østlige Ukraine pludselig fint besøg af EU's højkommissær for udenrigsanliggender, Josep Borrell. Man er ikke forvænt med den slags opmærksomhed i Østukraine. Krigen med russisk-støttede oprørere har rumlet afsted gennem knap otte år - med bl.a. 14.000 dødsofre til følge - men det var første gang i den tid, at unionens topdiplomat var på pletten. Det siger noget om europæernes ringe fokus på konflikten - men også om, hvor nervøse de er for at blive helt hægtet af i de kommende forhandlinger. [...] Efter flerårige, mislykkede diplomatiske bestræbelser i et firkløver med Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine - et projekt, der har stået i stampe siden 2019 - har Moskva også begrænset fidus til Europa som forhandlingspartner. Der er mildt sagt ikke konsensus mellem EU-landene, hvad angår vejen fremad i Ukraine-spørgsmålet. [...] Mens de baltiske stater er klar til at sende våben til Kiev, så er flere sydeuropæiske lande, f.eks. Italien, mest interesserede i at fastholde et godt forhold til Moskva."
I en international kommentar i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk politik ved Københavns universitet blandt andet: "Kina og Rusland er i dag Vestens største rivaler. Ikke mindst ideologisk, men også militært. [...] Og så er der USA. Hvem tror seriøst på, at USA nogensinde igen kommer til at løse Europas (eller verdens) problemer som under Den Kolde Krig? Nej vel. [...] Alligevel forhandler Biden med Putin om Ukraine, mens vi i Europa ser passivt til. [...] Møderne handler om europæisk sikkerhed, men vi er end ikke indbudt, ligesom vi heller ikke blev informeret, da Biden pludselig ville ud af Afghanistan. [...] Selvom man i Statsministeriets gemakker over nytåret havde fået tid til at tænke på andet end mink og sms'er, kom Mette Frederiksens nyvundne EU-begejstring, kun til at handle om ”det lette”: en klimaunion. ”Let” fordi det uden den store indsats kan sælges til baglandet og passer som fod i hose til den politik, vi i forvejen fører. En reel turnaround i EU-politikken ville derimod have handlet om ”det svære”, for eksempel et farvel til forsvarsforbeholdet og en fuldtonet tilslutning til et nyt fælles europæisk forsvarssamarbejde."
I en opinion i Berlingske skriver avisens chefredaktør, Tom Jensen, blandt andet: "Der har i årevis været krigstilstand i det østligste Ukraine, og det er snart syv år siden, at Rusland invaderede og annekterede Krim-halvøen. Nu trækker det op til, at Vladimir Putin vil videre med arbejdet, om man så må sige. Han betragter indlysende Ukraine som russisk interessesfære, et område han mener burde være nært knyttet til Rusland. [...] Han har også gjort det klart over for Vesten, NATO og USA, at han stiller krav om en helt ny 'sikkerhedsordning' i Europa, hvis han skal garantere ikke at gå militært yderligere ind i Ukraine. [...] Den nye 'sikkerhedsordning', Putin kræver, går reelt ud på, at NATO og Vesten skal give frit lejde til Rusland i forhold til at kunne intimidere adskillige nabolande, herunder selvstændige nationer, der de sidste 20 år har været med i NATO. [...] Ser man sagerne fra Putins synsvinkel, står han over for et Europa og et USA, der må se henrivende svækket ud. Lige til at spise, med andre ord. [...] Da Biden kom til som præsident, var NATO-alliancen reelt ved at smuldre indefra, og det er den for så vidt fortsat. Både fordi USA har andre prioriteter end Europa (læs: Kina). Men også fordi europæerne ganske rigtigt, som både Trump og andre amerikanske præsidenter på hver deres måde har gjort det klart, ikke har bidraget nok til NATO-samarbejdet. Vi har på den vis både svigtet alliancen - og svigtet os selv."
I en kronik i Berlingske søndag, skriver Jens Christian Grøndahl, forfatter, blandt andet: "Russerne kommer. Måske. Og måske kommer amerikanerne ikke. Efter et halvt århundrede under deres beskyttelse står vi europæere mere alene, end vi bryder os om at erkende. Kan vi selv forsvare os? Vil vi? Har pronominet ”vi” overhovedet dækning i virkeligheden, når det er EU, vi taler om? Man kan med en vis ret svare nej og henvise til, at Europa gik under med Det Østrig-Ungarske Kejserriges brogede, men sammenhængende verden af sprog og kulturer. [...] Nu, hvor USAs hegemoni udfordres af Kina, og amerikanerne trækker sig efter den katastrofale krigsførelse i Afghanistan, er den europæiske forsvarsvilje blevet et eksistentielt anliggende. I forhold til Rusland må man derfor spørge, om det ikke er en helt forkert analyse, når den danske regering forlader sig på NATO som sikkerhedsgaranti fremfor at støtte opbygningen af et fælles europæisk forsvar? NATO vækker dårlige minder i Moskva og godt det samme, men det kunne jo tænkes, at det forenede Europa ville være bedre til at forhandle med den russiske paranoia."
Jyllands-Posten skriver i sin leder lørdag blandt andet: ”Vesten har kun ét at gøre: at stå fast over for de hel- og semidiktatoriske regimer, som Putin bestyrer. Det kommer desværre alene til at handle om, hvor stålsat USA og præsident Biden viser sig. EU spiller ingen rolle overhovedet, men er parkeret på sidelinjen som passivt vedhæng til USA. USA og Rusland får forhåbentlig nedtonet Ukraine-krisen i den kommende tid, mens EU fortrinsvis er overladt til at diskutere med sig selv, om rørledningen Nord Stream 2, som skal fragte russisk gas til de europæiske forbrugere, nu også er en god idé. Det er en sørgelig, men uafvendelig konstatering. De store EU-lande er indbyrdes simpelthen for uenige om kursen over for Moskva."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) blandt andet: "Rusland skal under ingen omstændigheder have lov til at slå skår i vores vestlige demokratier. Hverken med trusler eller med militær magt. De kommer ikke til at bestemme, hvem der må være medlemmer af Nato eller EU. Eller true os til at fjerne vores militære støtte til de baltiske lande eller andre allierede. [...] Rusland skal under ingen omstændigheder have lov til at slå skår i vores vestlige demokratier. Hverken med trusler eller med militær magt. De kommer ikke til at bestemme, hvem der må være medlemmer af Nato eller EU. Eller true os til at fjerne vores militære støtte til de baltiske lande eller andre allierede."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver forfatter og tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm blandt andet: "Amerikanske og russiske diplomater mødes mandag i Genève, efter sigende for at finde en vej ud af krisen. Samtalerne handler primært om Europa, men europæerne er ikke til stede. Hvor lidt eller hvor meget Nato kan imødekomme Moskvas krav om en vestlig evakuering af Øst- og Centraleuropa, afgøres alene i Washington, et forfærdende vidnesbyrd om Europas afmagt. [...] Genève viser Europa som det, diplomatiet kalder un quantité négligeable, en ligegyldighed som Tjekkoslovakiet i 1938. Frankrigs præsident Macron forsøger som EU-formand i første halvår af 2022 at tage affære. Er der andre seriøst interesserede? [...] Ruslands ekstremt farlige spil understreger behovet for et troværdigt europæisk forsvar, nukleart og konventionelt. Ukraines højt motiverede væbnede styrker giver sig selv som en integreret del af Vestens beredskab."
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Atlantsammenslutningen, blandt andet: "Den finske præsident Sauli Niinistös nytårstale har vakt opsigt ikke kun i Finland, men også i resten af verden. Han slog fast, at Finland kan søge optagelse i forsvarsalliancen Nato. I talen beskriver han, hvordan man i sommeren 2021 havde fokus på Kina, men at Ruslands ageren over for Europa og Ukraine har gjort, at fokus nu er på Rusland og herefter kommer det opsigtsvækkende: Præsident Sauli Niinistö understregede herefter, at Nato har en åbent hus-politik over for Finland, der derved kan Finland søge optagelse hurtigt. Finland har siden afslutningen på Anden Verdenskrig holdt sig neutralt og ikke-allieret. Efter afslutningen på den kolde krig havde Finland mulighed for at blive medlem af Nato, men nøjedes med status som partner. Finland valgte at indtræde i EU og opgav derved til dels både sin neutralitet og alliancefrihed, men nu blæser helt nye vinde fra Øst, som ændrer på finsk og europæisk sikkerhedspolitik."
Jyllands-Posten, mandag, s. 1,12, 13, lørdag, s. 22, søndag, s. 34, 36; Berlingske, lørdag, s. 10, søndag, s. 48, 42-43; Politiken, lørdag, s. 4 (10.01.2022)
Sikkerhedseksperter: NATO's strategi over for Rusland er helt forkert
En række sikkerhedspolitiske analytikere mener, at det udstiller manglende forståelse for Ruslands sikkerhedsbehov, når USA og NATO holder fast i, at Ukraine selv skal kunne vælge sine alliancer. Det skriver Information mandag op til dagens møde i Geneve mellem ministre og embedsmænd fra USA og Rusland. På mødet skal parterne søge løsninger på den anspændte situation mellem Ukraine og Rusland. Hovedpointen er, ifølge analytikerne, at USA og NATO-landene ikke har forstået den sikkerhedspolitiske udvikling siden den kolde krig - fra et russisk perspektiv. "Under Den Kolde Krig havde vi intellektuelle og statsmænd, der vidste, hvor vigtigt det er at sætte sig ind i den anden sides situation og se bort fra indgroede ideologiske holdninger. Dem har vi få af i dag. Måske det skyldes, at politikerne nu tager ideologiske skyklapper på og insisterer på, at NATO er en demokratisk organisation åben for alle, eller de frygter indenrigspolitiske konsekvenser af at se tingene fra modstanderens synspunkt," siger Barry Posen, professor i statskundskab, MIT, Boston. Anatol Lieven, britisk sikkerhedsanalytiker med dybt kendskab til Rusland, Ukraine og Centralasien, mener også, at den nye generation af amerikanske og europæiske politikere mangler tidligere tiders historisk ballast og indsigt, og nu er punktet nået, hvor russernes tålmodighed er ved at slippe op, mener Lieven: "I de seneste år har vi bevæbnet Ukraine og gennemført militære manøvrer i Sortehavet, hvilket for russerne antyder, at Ukraine er blevet en af Vestens militære allierede, selv om landet ikke er medlem af NATO. Det har været et forbandet dumt træk, fordi det selvfølgelig har gjort russerne rasende," forklarer Lieven. Barry Posen forklarer det russiske perspektiv på følgende måde: "Hvis du er i russernes situation, hvad har du så oplevet gennem de sidste 30 år? At denne her gigantisk store militære alliance NATO med 30 medlemslande og anført af verdens eneste supermagt flytter sine grænser tættere og tættere på dig, efter at det sovjetiske imperium brød sammen." Anatol Lieven mener, at EU-politikere i for høj grad arbejder ud fra, at russiske beslutningstagere tænker og handler som europæere: "I EU er det utænkeligt, at en stat ville stille territoriale krav til en anden stat, endsige true med at invadere den. Men sådan opfører stormagter som USA, Kina, Rusland og Indien sig ikke. Tværtimod, de forbeholder sig ret til at have indflydelsessfærer," forklarer Lieven. Den 17. september sidste år fremlagde russerne et udkast til en traktat, hvor nogle af kravene var et stop for NATO-udvidelse i Østeuropa og en tilbagetrækning af NATO-styrker opstillet i Baltikum og Polen efter 2015. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S), kalder traktatudkastet "en helt vild provokation", som "vi har totalt afvist." Han mener, at russerne forsøger at lave om på en europæisk sikkerhedsløsning, som opstod under NATO's ekspansion mod Øst- og Sydøsteuropa mellem 1997-2008. "Rusland har selv tilsluttet sig den ordning. De har accepteret, at et suverænt land i Europa kan få lov til selv at vælge sin alliance. Men nu ser vi, at det vil russerne ikke lade Ukraine gøre; selv ikke Finland og Sverige må bestemme over deres egen sikkerhed mere. Det er jo helt uhørt," udtaler Jeppe Kofod, som siger, at alle NATO's medlemsstater er enige om at afvise de russiske krav.
Berlingske bringer lørdag et interview med Belarus ambassadør i Danmark, Aleksei Samosuev. I interviewet siger ambassadøren blandt andet, at de er nødt til at ændre systemet i Belarus og gøre det mere demokratisk. Det skal dog ske gennem en gradvis udvikling og ikke via en revolution, påpeger Aleksei Samosuev. Blandt andet er beslutningen om en ny folkekongres, der giver præsidenten mindre magt, et af skridtene på vejen, men på spørgsmålet om en folkekongres, hvor medlemmerne håndplukkes og ikke vælges igennem afstemninger, er demokrati, svarer Samosuev: "Det er det her, vi gerne vil have. Det er nok ikke, hvad I vil kalde demokrati. Men det er det for os. Vi gør ikke det her for at tilfredsstille EU eller andre. Vi gør det for os selv og i overensstemmelse med vores vaner og værdier. I skal ikke komme og pådutte os jeres måde at gøre det på." Om migrantkrisen, der foregår på grænsen mellem Belarus og EU, svarer Samosuev: "Det var ikke os, der begyndte. De ankom som turister. Der var ingen, der fortalte os, at de var illegale migranter." Om overgreb på demonstranter og journalister til demonstrationer i Belarus siger Samosuev: "Det kan godt være, at der i EUs øjne er sket brud på de demokratiske rettigheder, men i Belarus er det hele sket i overensstemmelse med vores lov og vores regler. Vi ser praktisk talt de samme ting ske i Rusland nu," siger Samosuev, som herefter kommer ind på landets politiske fanger, som han ikke vil anerkende som værende politiske fanger: "I vores øjne er de ikke politiske fanger. De er alle kriminelle. De er blevet tilbudt forskellige aftaler, men de vil hellere kalde sig selv politiske fanger, så de kan få støtte og sponsorater fra EU," udtaler Samosuev, som dog håber, at EU vil genoptage kontakten på områder, hvor der er fælles interesser. Det gælder handel, grøn energi og landbrug. "Hør her, jeg vil ikke lægge skjul på, at situationen i Belarus er dårlig. Men den er ikke så kritisk og revolutionær, som nogle politikere i EU prøver at gøre den til. Vi har kontrol over situationen, og vi vil bare gerne bede om ro til at løse vores interne anliggender selv," slutter Samosuev.
Når Danmarks forsvarsminister, Trine Bramsen (S), melder ud, at Danmark vil komme de baltiske lande til undsætning, hvis de oplever russiske aggression, så sætter en forsvarsekspert spørgmål ved, hvad Danmark i sådanne tilfælde skal kunne bidrage med. Det skriver Berlingske søndag. Peter Viggo Jakoben, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet kalder Bramsens udmelding for en vigtig politisk markering uden afgørende militær betydning. "Vi kan gå ind og støtte med mindre bidrag, der kan understøtte Baltikums evne til at forsvare sig imod et eventuelt russisk angreb. I militær forstand handler det her om at vise solidaritet og bidrage til at afskrække et russisk angreb," siger Peter Viggo Jakobsen.
Berlingske skriver mandag, at det haster for Putin at få en aftale om Ukraine. "Når Putin siger, at 'Rusland er presset op mod muren', er det ikke en overdrivelse, men en faktisk afspejling af, hvordan han ser det," skriver Maksim Sutjkov, russisk udenrigspolitisk rådgiver, i en kommentar for War on the Rocks. Den officielle tænketankt Russtrat konkluderer, at Rusland befinder sig i en "historisk unik position" til at flytte den globale magtbalance. Rusland har militært har genvundet evnen til at udkæmpe en storkrig i Europa, og at landets svimlende nationale reserver vil kunne modstå vestlige sanktioner. Og politisk har Putin aldrig stået stærkere. Men det skal gå stærkt. Den økonomiske vækst i Rusland er gået i stå, og EU er i færd med at blive mindre afhængig af russisk gas og olie og USA befinder sig, set fra et russisk synspunkt, i en periode med en svag præsident, som er presset af forsyningsproblemer og intern splittelse.
Jyllands-Posten skriver lørdag, at NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, advarer om, at risikoen for en russisk invasion af Ukraine er reel. "Risikoen for en konflikt er reel. Ruslands aggressive handlinger undergraver Europas sikkerhedsorden," udtalte Jens Stoltenberg fredag. Ifølge AFÅ er der ikke fuld enig i NATO om, hvordan krisen skal håndteres. Blandt andet ønsker Frankrig, at man skal tale sig til rette med Rusland. NATO og USA har tidligere ytret, at man ikke vil svare militært på en russiske invasion af Ukraine. I stedet truer EU og USA med, at de vil lykke for Ruslands adgang til banktranskationer, hvis de går i krig med Ukraine.
Politiken skriver mandag, at når USA og Rusland mødes for at tale om konflikten i Ukraine, så er EU ikke med ved bordet, trods at konflikten finder sted i Europa. Da Frankrig overtog formandskabet for EU, proklamerede den franske præsident Emmanuel Macron, at EU skal være herre i eget hus. Franskmændene mener, at EU skal spille en større rolle verdenspolitisk, for at undgå at Kina og Rusland får for meget indflydelse - også over EU-forhold. Mødet i dag, mandag, i Geneve mellem USA og Rusland om Ukraine situationen, viser, at EU er langt fra indflydelse om europæiske forhold, som vedrører EU. "Vi skal være aktører i forhold til vores egen sikkerhed, hvilket vil sige, at vi ikke bare skal være tilskuere til den her dialog mellem Rusland og USA," udtalte en central fransk regeringskilde torsdag, og påpegede, at mødet mellem USA og Rusland understreger vigtigheden af, at EU-landene finder enighed om at opnå en styrket position overfor omverdenen. Problemet er, at der iblandt EU-landene ikke er enighed omkring, hvordan man skal svare russerne. Frankrig og nogle Østeuropæiske lande hælder til en hård linje, mens lande som Tyskland, Ungarn, Grækenland Italien ønsker at være mindre konfrontatoriske. Men ændringer er på vej. Adskillige EU-politikker flugter med de franske ønsker om at skabe en fælles europæisk investeringsprofil, som gør EU-landene mindre afhængige af omverdenen. Nye handelsaftaler, der knyttes til klimamål, klimaaftaler, og EU-kommissionens forslag om at bruge handelsværktøjer, som straf overfor lande, der søger at presse EU.
Altinget skriver mandag, at russiske trusler om aggression overfor Ukraine og Vesten vil dominere dagsordenen i EU - direkte og inddirekte. EU har en vag og ikke defineret diplomatisk rolle i Ukraine-dramaet, men har masser af interesser på spil. Ledende næstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermans, forsøger dog i denne uge at komme ind fra sidelinjen ved at mødes med NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg.
Information, mandag, s. 1-11; Berlingske, lørdag, s. 22-24, søndag, s. 9, mandag, s. 4-5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Politiken, mandag, s. 5; Altinget, mandag (10.01.2022)
Prioriterede historier
S lovede jobcentre i EU: Fagboss undrer sig over manglende handling
I 2018 foreslog Socialdemokratiet at oprette fem nye jobcentre i EU, som skulle skaffe “et femcifret” antal udlændinge til Danmark. Det skriver Børsen mandag. "Det er oplagt at se på, hvordan vi kan understøtte en højere grad af mobilitet i Europa, så danske virksomheder, der har behov for arbejdskraft, kan få den," lød det dengang fra Mette Frederiksen (S) til TV 2. Forslaget, som er blevet en del af regeringens forståelsespapir, er endnu ikke blevet til virkelighed. "Det undrer os rigtig meget. Vi har jo selv foreslået at benytte nogle af de mange gode ambassadefolk, vi har rundt om i Europa," siger formand i fagforbundet 3F, Per Christensen. Ifølge flere eksperter er effekten dog tvivlsom. Blandt andet har Tyskland haft dårlige erfaringer med et jobcenter i Spanien. Men i august sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at EU-jobcentrene fortsat er på tegnebrættet. Tilbage i 2018 lagde Socialdemokratiet sig også fast på, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft på ingen måde skulle rykkes. Men nu er der en flig af en åbning fra statsminister Mette Frederiksen på netop det spørgsmål, skriver Børsen mandag. Hun fortæller, at beløbsgrænsen kommer til at blive diskuteret. I dag er beløbsgrænsen på 448.000 kr., hvilket betyder, at hvis en dansk virksomhed skal have en udlænding fra et ikke-EU-land til Danmark for at arbejde, skal vedkommende minimum have en årsløn på det beløb. De Radikale, Venstre og flere andre borgerlige partier har længe ønsket at sænke grænsen for at hente mere arbejdskraft til det varme arbejdsmarked. Ifølge økonomiprofessor og overvismand, Carl-Johan Dalgaard, vil det dog ikke løse hele problemet. "Det vil formentlig have en gavnlig effekt, men hvor stor den er, er svært at sige. På længere sigt er det også strukturpolitisk fornuftigt, og hvis man lytter til erhvervslivet, mener de også, det vil være til gavn," siger han og fortsætter: "Ændringer i beløbsordningen forslår som en skrædder i helvede i forhold til den overordnede problemstilling, så det er lidt ærgerligt, hvis diskussionen nu kører op i en spids, og man ikke får tænkt over andre tiltag."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Lasse Haugaard, medlem af Socialdemokratiet, blandt andet: "I adskillige år har mit parti - Socialdemokratiet - sammen med et bestandigt flertal på Christiansborg ageret bolværk mod billig udenlandsk arbejdskraft, men efter statsministerens nytårstale har piben fået en anden lyd. Nu vil man diskutere import af arbejdskraft uden for EU's grænser med de borgerlige partier. Men det er den forkerte vej at gå. [...] Jeg håber ikke, at regeringen begynder det nye år med for meget slinger i valsen. Socialdemokratiet har stået vagt om det danske arbejdsmarked i almindelighed og de lavest lønnede arbejdstagere i særdeleshed i flere år. Det er der ingen grund til at smide på møddingen nu."
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Gunde Odgaard, sekretariatschef, Bygge-, Anlægs og Trækartellet, som blandt andet skriver: "Hvis arbejdsgiverorganisationerne brugte lige så meget tid på at hjælpe deres virksomheder med at finde arbejdskraft i den fælleseuropæiske jobdatabase, Eures, som de bruger på at tale om mangel på arbejdskraft, så ville problemet sikkert have været løst for længst. I Eures er der i øjeblikket knap 900.000 EU-borgere, der tilbyder deres arbejdskraft."
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Bente Merete Stallknecht, formand for partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender på det danske arbejdsmarked, prorektor, KU, blandt andet: "Statsmininister Mette Frederiksen åbnede i sin nytårstale for at rekruttere mere arbejdskraft fra udlandet. Økonomien buldrer af sted, beskæftigelsen er i top, og arbejdsgivere har store udfordringer med at rekruttere inden for landets grænser. Det gælder ikke mindst akademisk arbejdskraft. [...] En helt oplagt løsning er at tilbyde flere dygtige internationale studerende at færdiguddanne sig i Danmark. Det er en hurtig vej til mere specialiseret arbejdskraft. [...] Løsningen kræver, at Folketinget fjerner de benspænd, der gør det umuligt at rekruttere flere dygtige unge studerende fra EU. Her er udviklingen de senere år desværre gået den forkerte vej. Fra politisk side har man reduceret antallet af internationale studerende, fordi man i SU-forliget i 2013 satte et loft over udgifterne til SU til vandrende arbejdstagere fra EU-lande. [...] De påtvungne reduktioner spænder nu ben for adgangen til kloge hoveder og specialiseret arbejdskraft fra Europa."
I Berlingske kan man søndag læse en kommentar af Hamad Sheraz Rovsing, cand.jur. og tidligere dansk diplomat. Han skriver blandt andet: "I sin nytårstale åbnede statsministeren for øget udenlandsk arbejdskraft, mens Dronningen efterspurgte større åbenhed i mødet med andre. [...] Ifølge ILO arbejder 164 millioner mennesker uden for deres eget land. Alene i EU arbejder omtrent 22 millioner migranter. Et tal, der ventes at stige i takt med den demografiske udfordring. I Danmark har vi over 230.000 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark, omtrent ti procent af vores samlede arbejdsstyrke. En uundværlig ressource. Der arbejdes intensivt på at tiltrække flere til landet samt at fastholde dem, som allerede er her. Konkurrencen er hård, da store dele af Europa også mangler hoveder og hænder. Mange af os oplever Danmark som et åbent sted, hvor der er plads til alle. Foreningsdanmark er fuld af tilbud og muligheder for nye fællesskaber over hele landet. Desværre er virkeligheden ikke så glamourøs, idet mange af de internationale medarbejdere fortsat oplever en stor afstand til danskerne."
I en kommentar på Altinget søndag skriver Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator og forhenværende redaktør, Berlingske Business, blandt andet: "Der er nok at tage fat på. Arbejdskraftmangel, klimaomstilling, fortsatte coronahjælpepakker og måske ligefrem retskrav på hjælpepakker, hvortil kommer virksomheders lån og hjælpepakker, som står til indfrielse i 2022. [...] Når alt det er sagt, kommer Danmark ikke udenom at skulle åbne grænserne for arbejdskraft udefra, hvis væksten skal holdes kørende. Ikke bare fra EU, men også fra lande uden for EU. Ikke bare rekruttering af arbejdskraft til erhvervslivet, men i lige så høj grad til det offentlige arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft på sundheds- og serviceområdet. Men ja, det er et politisk sprængfarligt område, fordi det taler direkte ind i den hårde indvandrerdebat. Og på sidelinjen står fagforeningerne med krav om ikke at forringe danske lønmodtageres løn- og arbejdsforhold. Centralt i det opgør er den såkaldte beløbsgrænse. Altså hvor meget en "importeret" arbejdskraft som minimum skal have i løn. På nuværende tidspunkt er denne grænse 445.000 kroner om året. Erhvervslivet vil gerne have rykket denne grænse ned til 360.000 kroner, men her stritter fagforeningerne i mod. Frygten er, at nedsættelse af denne beløbsgrænse vil smitte af på den generelle lønstruktur på det danske arbejdsmarked i nedadgående retning."
Børsen, mandag, s. 10-11, 12; Berlingske, søndag, s. 42-43; Jyllands-Posten, mandag, s. 21, lørdag, s. 23; Politiken, søndag, s. 4; Altinget, søndag (10.01.2022)
Arbejdsmarkedspolitik
Brexit har kappet en kulturel navlestreng mellem Storbritannien og Danmark
Det er blevet nær umuligt for unge danskere at tage på arbejdsferie, praktik- eller au pair ophold i Storbritannien. Efter Brexit trådte i kraft er det blevet mange gange dyrere at være dansk studerende i Storbritannien, og de unge kan ikke længere få den arbejdstilladelse, som alle EU-borgere nu skal besidde for at kunne arbejde i EU. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Danmarks ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen er ikke ubekendt med problemet. "Unge danskere har i høj grad fået begrænset deres muligheder for at tage til Storbritannien på grund af Brexit. Studerende skal nu betale to-tre gange mere for at tage en uddannelse. Det kan være meget voldsomt. Der er for danske virksomheder i Storbritannien lukket for praktikanter," forklarer Lars Thuesen og fortsætter: "Også au pair-ordningen er der lukket for. Og så taler vi end ikke om de tusinder - hvis ikke titusinder - af unge danskere, der plejede at lande i lufthavnen og gik ud for at finde et job. Så på den vis ser det sort ud, og det er synd og skam." Det handler om ungdomsmobilitet, og det var sådan set også en del af Brexit-forhandlingerne. Briterne ønskede dog ikke en aftale for hele EU, men kun med individuelle lande. "Vi vil selvfølgelig gerne fremme unge danskeres muligheder for at studere og opholde sig i Storbritannien. Men når der er tale om spørgsmål, der vedrører Brexit, så vil vi gerne have fælles fodslag med vores europæiske partnere. Vi har i hele processen med Brexit lagt vægt på EU-solidariteten," forklarer Lars Thuesen.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4, 6 (10.01.2022)
FH til Krifa: EU-mindsteløn er ikke løsningen, men en trussel mod den danske model
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, formand, Nordiske Faglige Sammenslutning, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC. Hun skriver blandt andet: "Jeg ved ikke, om Eik Dahl Bidstrup, formand for Krifa, ikke vil eller ikke kan forstå, hvad diskussionen om forslaget til et EU-direktiv om mindsteløn handler om. Eid Dahl Bidstrup henviser i et indlæg på Altinget til, at ”den seneste aftaletekst” tager højde for vores arbejdsmarkedsmodel. Der er ikke én aftaletekst. Der er ét udspil fra Kommissionen og derudover to forskellige bud på, hvordan et egentligt direktiv skal se ud. Nemlig henholdsvis Ministerrådets og Europa-Parlamentets forslag. [...] Jeg er glad for, at Eik Dahl Bidstrup bekymrer sig om de mange ”working poor” i EU, der ikke kan leve af deres løn. Det problem løses bare ikke med et EU-direktiv om løn. [... ] Derfor gentager europæisk fagbevægelse, ETUC, også igen og igen, at direktivet ikke i sig selv giver højere løn til nogen eller løfter nogen ud af fattigdom. ETUC’s håb er, at et direktiv kan skabe nogle rammer for, at fagbevægelsen kan forhandle bedre lønninger."
Altinget, mandag (10.01.2022)
Styrelsen formoder, at du lyver
Den 25-årige inder, Amit Singh, søgte i maj 2021 opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, fordi takeaway-kæden Bindia, der har seks butikker i Danmark, tilbød ham arbejde efter beløbsordningen. Det indebærer en løn på 37.100 kroner om måneden, hvilket er en urealistisk høj løn for en ung indisk kok, skriver Politiken lørdag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri, afslog ansøgning. Siri formoder, at det ansættelsesforhold, der danner grundlag for hans ansøgning, ikke er reelt. Ifølge styrelsen er det afgørende formål med aftalen at skaffe Amit Singh ophold her i landet. I 2021 gav Siri afslag til 96 procent af de kokke, der søgte efter beløbsordningen, men i oktober 2021 gav Udlændingenævnet en række frustrerede restauratører medhold i, at Siri ikke bare kan udstede standardiserede afslag, fordi de formoder, at nogen vil snyde. Efterfølgende meddelte Siri, at man indførte en ny praksis, der skal gøre det lettere at beskæftige udenlandske kokke i Danmark. Afslaget til Amit Singh er dog udstedt efter ændringen i praksis, fortæller ejeren af Bindia Amer Suleman. "Siri afviser lige præcis på formodningsreglen, og det fortæller mig, at den nye praksisændring, som vi antog var spil for galleriet, lige præcis er spil for galleriet," siger han og fortsætter: "Men der er ingen østeuropæere, der kan lave indisk mad, der er ingen danskere, der kan lave indisk mad, og det er ikke kun vores branche, det handler om. Kun international arbejdskraft uden for Europa kan løse det her." Statsminister Mette Frederiksen åbnede i sin nytårstale for mere udenlandsk arbejdskraft, hvilket er blevet tolket, som om hun måske er parat til at sænke beløbsgrænsen. Karsten Hønge, MF og folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, mener det er den forkerte vej at gå: "Beløbsgrænsen skal ikke sænkes med en krone. Cepos og de borgerlige partier og arbejdsgiverne er så fyldt med jammer. Hver eneste dag skal man høre dem sige, at løsningen på manglende arbejdskraft er at sænke beløbsgrænsen. Det handler kun om, at de vil presse lønningerne. De vil gøre det lettere for faglært og ufaglært arbejdskraft at komme hertil, men det har vi rigeligt af i Danmark, og i EU er der 13 millioner arbejdsløse. Hvad er så begrundelsen for at skulle hente arbejdskraft i Indien eller Brasilien eller Kina?"
Politiken, lørdag, s. 12 (10.01.2022)
Finansielle anliggender
Inflationen har stoppet årtiers rentefald: Nu hvisker folk om bobler på obligationsmarkedet
Der har været rygter om, at en kæmpe boble er under opsejling i obligationsmarkedet, men indtil videre har det kun været snak. Men i takt med at strammere pengepolitik og stigende inflation sætter obligationsmarkedet under pres, får vi nu måske vished, skriver Jyllands-Posten mandag. Obligationsejere hader inflation, som langsomt æder købekraften ud af hovedstolen og de faste, årlige rentebetalinger. Den stigende inflation ser ud til at tvinge Federal Reserve (Fed) i USA og Den Europæiske Centralbank (ECB) over mod en strammere pengepolitik. Snart stopper Fed sine opkøb, og i sidste uge gik det op for markedet, at banken måske endda vil begynde at sælge ud af sin enorme obligationsbeholdning lang tid før, end det var ventet. Denne nyhed tvang renterne på amerikanske og europæiske statsobligationer voldsomt op og udløste et voldsomt udsalg i amerikanske teknologiaktier og usikre virksomhedsobligationer.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (10.01.2022)
Grundlæggende rettigheder
Den hysteriske wokerevolution er i fuld gang med at smadre alt for sig selv
I et debatindlæg i Politiken skriver Sune Gylling Æbelø, taleskriver, blandt andet: "Woke er ikke én uniform størrelse. Det er en fragmentarisk, identitetspolitisk snebold, som startede med at rulle i de afroamerikanske miljøer i USA, hvor udtrykket woke første gang blev brugt om bevægelsen i 2014, og hvor det handlede om racespørgsmål. Siden rullede snebolden sig større og adopterede hele den identitetspolitiske dagsorden. Woke handler nu både om race, oprindelige folk, kolonialisme, kvinderettigheder, #MeToo, LGBT+ - og efterhånden også om klimakampen. [...] Hvor kampen tidligere har handlet om at skabe vigtige resultater, for eksempel homovielser, medmoderskab og juridisk kønsskifte, kan pressen nu nærmest månedligt rapportere om outrerede nichesynspunkter fra wokemiljøets afkroge: Det er for eksempel diskriminerende, at kongen er mere værd end dronningen på spillekort og i skak. Det var krænkende, at der stod hr. og fru på valgkortene ved kommunal- og regionsvalget for nylig. Og det er anstødeligt - i hvert fald for Radikale Venstre på Frederiksberg - at lyskurvepiktogrammet ved fodgængerovergangene portrætterer en mand. [...] Selv ind i de internationale samfundsinstitutioner er hensynsbetændelsen trængt. I EU-Kommissionens nyudgivne 'retningslinjer for inkluderende kommunikation' anbefales det, at man i stedet for 'ubemandet rumfartøj' og 'ombudsmand' skriver 'fjernstyret rumfartøj' og 'ombudsperson'. Samme retningslinjer fraråder at omtale unionens befolkning som 'borgere' eller 'europæere', fordi nogle af dem ikke er statsborgere og andre ikke etniske europæere."
Politiken, lørdag, s. 3 (10.01.2022)
Institutionelle anliggender
2022 bliver året, hvor Europa må flytte sig. Her er unionens fem udfordringer
Information bringer lørdag en artikel, hvor avisens europakorrespondenter peger på EUs fem udfordringer i 2022. "Den største trussel mod EU kommer ikke udefra. Den kommer indefra - fra undermineringen af retsstaten i Polen og Ungarn, der ødelægger EU som værdifællesskab og undergraver EU's troværdighed som økonomisk fællesskab," siger Geral Knaus, leder af tænketanken Europæisk Stabilitetsinitiativ, som mener, at Ungarn og Polen er EUs største problem, og at det endelige opgør med de to lande kommer i 2022. EU-Kommissionen har straffet Polens udfordring af europæisk ret ved at true med at tilbageholde op mod 270 millarder fra Genopretningsfonden, hvis ikke Polen retter ind. "Kampen om retsstaten gør 2022 til et afgørende år for EU. Og kampen bliver beskidt, møgbeskidt. Spørgsmålet er, hvor langt EU-Kommissionen kan og vil modstå presset fra alle fronter," siger den ungarske politolog Daniel Hegedüs fra German Marshall Fund. 2022 bliver også året, hvor der kommer mere fokus på Europæisk sikkerhed og forsvar. EUs udenrigsminister, Josep Borell har udtalt, at europæiske militærstyrker skal arbejde mere effektivt og fleksibelt sammen. "Projektet har en stærk fransk håndskrift og et højt ambitionsniveau i forhold til europæisk suverænitet, som ikke alle EU-lande vil dele," siger Ronja Kempin, forsvarsekspert ved Tysk Institut for International Politik og Sikkerhed i Berlin, og fortsætter: "Omvendt mangler der klare prioriteter for, hvad EU vil forsvarspolitisk. Det besvares ikke, hvor stærke vi vil være militært. Hvor vil vi gribe ind, og hvor vi vil blive ude? Eller hvordan forholdet mellem klassisk forsvarspolitik og forsvaret mod ikkekonventionelle trusler som cyberkrig og desinformation skal være". Vesteuropa sværger generelt til en større europæisk militær autonomi, mens mange østeuropæere stadig bakker op om et stærkt NATO-tilhørsforhold. Flygtningekrisen i 2015 udstillede EU-landenes divergerende holdninger til flygtningepolitik. Dog er i dag overraskende enighed om en styrkelse af fælles grænser. "Alle er umiddelbart enige om to punkter: At vi skal forstærke kontrollen med de ydre grænser. Og at vi skal forsøge at udlicitere håndteringen af migrationsstrømmene til tredjelande. Men når man går i detaljen, er der slet ikke enighed om vejen," siger Matthieu Tardis, forsker i europæisk asyl- og immigrationspolitik ved tænketanken IFRI i Frankrig. EU-Kommissionen har hidtil afvist fælleseuropæisk finansiering af grænsehegn, men under krisen ved Belarus grænse godkendte EU-Rådets juridiske tjeneste, at EU finansierer grænseanlæg. Derudover nævnes inflation, klimaenergipriser som områder, hvor EU står med udfordringer, som kan have betydelige konsekvenser for de europæiske medlemslande.”
Information, lørdag, s. 12-13 (10.01.2022)
EL i EU: Langsom handling og lukkethed i EU udstiller den demokratiske kamp for at skabe resultater
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "I mine første 2,5 år i EU-parlamentet har jeg både følt mig som en ubetydelig dråbe i et stort hav, men også oplevet, hvordan hårdt arbejde skaber massive ringe i vandet, når man laver politik for 500 million europæere. EU er nemlig en gigantisk maskine. 705 MEP'ere, 27 regeringer, titusindvis af lobbyister. Og en EU-kommission, der med lukkethed til fulde udnytter sin eneret til at stille lovforslag og derved i høj grad begrænser både borgere, civilsamfund og folkevalgtes mulighed for at påvirke lovgivningen. [...] I Danmark kan man indkalde en minister i samråd, og udfritte den øverste politiske ansvarlige. Det kan man ikke i EU. Den danske offentlighedslov giver i nogen grad mulighed for at få adgang til referater og kommunikation i ministerier og styrelsers forvaltning. Her er EU-kommissionen modsat hermetisk lukket for offentligheden. Det er et kæmpe demokratisk problem. Som enkelt MEP'er eller som lille land er man også oppe imod et tungt system. Det synes jeg forslaget om en EU-bestemt mindsteløn er et godt eksempel på. EU-kommissionens magtfuldkommenhed kommer i den grad til udtryk i de nuværende forhandlinger."
Altinget, mandag (10.01.2022)
EU er en klods om benet
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Nielse B. Larsen, Svenstrup, blandt andet: "Hvad er der at forsvare ved EU, spørger jeg Jarl Cordua efter hans indlæg i Berlingske 5. januar. Vi kan ikke selv suverænt bestemme eksempelvis udlændingepolitikken, visse dele af kriminalpolitikken, handelspolitikken eller konventionspolitikken, så hvad er der egentlig tilbage af selvstændigheden? Vi styres i stort omfang af mennesker, som aldrig har sat deres ben her i landet, og som i det store og hele er ret ligeglade med danskernes stillingtagen til dette og hint, og som lever som grever og baroner i et fjernt elfenbenstårn i Bruxelles - på vores bekostning."
Berlingske, mandag, s. 23 (10.01.2022)
Jens Joel: SF's kritik af regeringens EU-politik er noget vrøvl
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jens Joel, MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, blandt andet: "I Socialdemokratiet kæmper vi for et stærkt og solidarisk europæisk samarbejde, hvor vi sammen løser de store, grænseoverskridende udfordringer. [...] Derfor ærgrer og undrer det mig, at SF’s Kira Marie Peter-Hansen i sin status over tiden som Europaparlamentariker kritiserer regeringen for at latterliggøre EU-samarbejdet og være på bagkant i EU-samarbejdet. Det er noget vrøvl. Det første eksempel der fremhæves, er barselsdirektivet. Der ”tegnes et billede af en regering, der ikke formår at få indflydelse”. Bevares, vi er nok uenige om, hvorvidt EU bør regulere det område. Vi ser gerne, at danske fædre tager mere barsel, men ser ingen grund til at EU blander sig i sagen. Men i den her situation er det nok endnu vigtigere, at EU-reglerne om barsel er lavet før regeringsskiftet. [... ] Det er jo nemt at skyde på regeringen, men mon ikke vi deler den udfordring med SF? Så måske skulle vi snakke om, hvordan vi sammen siger fra, hvis EU blander sig i løndannelsen eller vores socialpolitik. Vi skal påvirke samarbejdet i vores ånd. I en moderne globaliseret verden er EU et helt afgørende svar. Men det betyder ikke, at EU er svaret på alt."
Altinget, mandag (10.01.2022)
Nye toner fra Mette Frederiksens gamle allierede
Danmark, Sverige, Østrig og Holland blev i verdenspressen fremstillet som små rige og usolidariske lande, der ikke vil dele med andre, da de i 2020 sammen satte sig på pengekassen under forhandlingerne om EUs coronahjælp og budget. Ifølge Berlingske mandag var bandens ukronede konge Mark Rutte, Hollands premierminister og en i særklasse benhård forhandler. Siden har en skandale om børnepenge ramt regeringen i Holland, og Rutte og hans EU-kritiske regering er trådt tilbage. Han har nu dannet sin fjerde regering i træk, som består af de samme fire partier som den foregående. I København og Bruxelles runger spørgsmålet: Er Holland stadig med i sparebanden eller ej? Mark Rutte kan nemlig skifte retning uden at løfte et øjenbryn. "Han er som en kamæleon. Han kan arbejde sammen med de mest forskellige partnere," siger Rem Korteweg, seniorforsker med speciale i EU ved den hollandske tænketank Instituut Clingendael. Ifølge Korteweg bliver man ikke klogere af at nærlæse regeringsgrundlaget. Partiets præcise EU-politik er mere præget af holdninger end af konkret politik. Også den danske statsminister Mette Frederiksen har svagt antydet en mere positiv holdning til EU. "Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent (...) Et svagt Europa giver et svagt Vesten," sagde hun i sin nytårstale. Rem Korteweg mener, at sparebandens tid ser ud til at være forbi. "Der er jo ikke en bygning med et skilt, hvor der står, at her bor de sparsommelige fire. Det har altid været ad hoc-grupper. Den foregående sparebande hed Hansaforbundet. På grund af Østrig tror jeg ikke, de sparsommelige fire kommer tilbage," siger han.
Berlingske, mandag, s. 16 (10.01.2022)
Tysk-fransk politolog: Venstrefløjen omfavner ukritisk staten i coronakrisen - og lader bunden af samfundet betale prisen
Den tysk-franske politolog Ulrike Guérot mener, at vaccinepligt og coronapas puster til ilden i de splittede europæiske demokratier, skriver Information mandag. I Tyskland er hun kendt som en flittig og provokerende talkshowgæst, som en arg kritiker af neoliberalismen og som fortaler for en radikal demokratisering af EU i et regionernes Europa. Tyskland befinder sig netop nu i en rasende debat: Kan staten tvinge den ikkevaccinerede fjerdedel af befolkningen til at lade sig stikke, og er nye lockdowns og restriktioner forholdsmæssige? I Frankrig er kampen ikke kønnere. Præsident Emannuel Macron vil fra den 15. januar indføre et coronapas, så ikkevaccinerede franskmænd fra 12 år og opefter groft sagt kun kan sove, arbejde og gå i supermarkedet men ellers ikke deltage i samfundslivet. "Når jeg kigger på Frankrig og Tyskland, ser jeg faktisk to splittede lande - en splittelse, som har dybere rødder end pandemien, men som nu udkrystalliserer sig i faretruende mønstre her i pandemien, " siger EU-ekspert og politologiprofessor Ulrike Guérot. Hun mener, at det for borgerne er et problem, at vi i medierne bombarderes med absolutte tal for døde med corona. "Det er på tide, at vi skiller den hypnotiserende virkning af den abstrakte fare ved corona fra den konkrete fare for os som individer. For de fleste mennesker er den reelle fare ved en infektion overskuelig, nemlig en uge i sengen med feber og smerter," siger hun. Hun er selv vaccineret mod corona, så hun kan opretholde sit arbejdsliv og sociale liv. "Motivationen for at lade sig vaccinere skyldes altså ikke i første linje angsten vor virussen. Og hvis det handler om angst, så må man spørge, hvordan denne store angst er opstået, så sociale forbud accepteres helt ind i dit eget hjem, og så retten til at bestemme over din egen krop opgives," siger hun.
Information, mandag, s. 12-13 (10.01.2022)
USAs kapitalisme dræber og gør taberne til andenrangsborgere
I Berlingske lørdag kan man læse et interview med Uffe Ellemann-Jensen, en af otte nominerede til Berlingskes Fonsmarksprisen. Uffe Ellemann-Jensen har indtaget en position i toppen af det danske og europæiske samfund siden 1970erne og er for nylig gået på pension i en alder af 80 år. Ifølge Berlingske er han bekymret for den liberale verdensorden, som han var med til at skabe efter Murens fald. "Vi var nogle, som var lidt naive i 1990erne, når man kigger tilbage på det. Vi lykkedes med at sprede friheden og samle Europa. Men holdt det? Nej, det knager lidt. Og truslerne udefra er begyndt at blive store igen. Verden er i dag langt farligere end for bare fem til ti år siden," siger han. Til spørgsmålet om det frie samfund er truet, svarer Ellemann-Jensen: "Ja, det er det helt afgjort. Og den trussel kommer dels udefra fra autoritære regimer som Kina og Rusland, dels indefra fra lande som udfordrer regelsættet i Europa. Polen og Ungarns brud på europæiske principper og værdier bør straffes af Europa-Kommissionen." Han frygter ikke, at vi er på vej mod en postliberal verdensorden. "Men det bekymrer mig, at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og hans ligesindede slipper godt fra at bruge begrebet illiberalt demokrati i Europa. Man kan ikke have et demokrati uden det liberale. Tolerancen over for de illiberale kræfter svækker den liberale verdensorden," siger han.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (10.01.2022)
Interne anliggender
Benny Engelbrecht vil have postens fremtid på plads: ”Alle tænkelige løsninger er i spil”
En kommende afgørelse fra EU-Kommissionen kan bane vej for en aftale om fremtidens postservice, mener transportminister Benny Engelbrecht (S). Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Befordringspligten, som betyder, at alle danskere kan få leveret post, uanset hvor i landet, deres adresse er, varetages af Postnord. Men nye politiske aftaler om befordringspligtens fremtid er indtil videre løbet ud i sandet. Derfor har Postnord flere gange fået genfornyet sin oprindelige aftale med betydelige, tilførte millionbeløb. "Det er et vakuum, som ingen kan være tjent med. Alle må have en interesse i, at vi kommer videre nu," siger Benny Engelbrecht. Postnord har længe været beskyldt for at føre penge fra sin brevforretning over til pakkeforretningen, hvor Postnord konkurrerer med markedets private aktører. Ovenstående er aldrig blevet bevist, men i september 2021 afgjorde EU-Kommissionen, at en kapitaltilførsel på 500 millioner kroner var i strid med reglerne. Et af spørgsmålene, når en ny befordringspligtaftale skal handles plads, handler om finanseringen. Lige nu betales denne af skatteyderne. Sidste år forsøgte Benny Engelbrecht i stedet at forhandle en pakkeafgiftsaftale på plads, men det vakte store protester fra DI med flere, og forslaget måtte opgives. Ministeren vil dog ikke udelukke, at foreslaget bringes på banen igen, og påpeger samtidig, at det for ham virker oplagt at pakkeomdeling tages ud af befordringspligten, da der findes mange private pakkedistributører og et netværk af pakkebokse over hele landet. Samtidig lægger Benny Engelbrecht også op til, at en løsning kan være, at breve fremover skal sendes som pakkepost.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11, mandag, s. 18-19 (10.01.2022)
Italien svømmer i succes, men nu taler alle om Draghis skæbne
Premierminister Mario Draghi hyldes som helten bag Italiens politiske og økonomiske genoprejsning, men den selvsamme mand kan meget vel ende som ham, der åbner døren til fornyet politisk kaos. Jyllands-Posten mandag skriver, at premierministerens store samlingsregering, der består af stort set alle partier i det italiensk parlament, har formået at blive enige om love og reformer, som for bare et år siden ville have været utænkelige. Genopretningen af økonomien efter coronapandemien kører også bedre end ventet, og Draghis coronahåndtering har været effektiv, trods Italien også kæmper med tårnhøje smittetal som følge af omikronvarianten. "Udover et lille mindretal, som er rasende over coronarestriktionerne, er Draghi bare sindssyg populær. Økonomien ser bragende godt ud i forhold til tidligere, coronahåndteringen virker mere professionel, og det udlægges alt sammen som Draghis fortjeneste. Han har virkelig formået at være samlingsfigur i et ellers notorisk politisk kaos i Italien, " siger Alberte Bové Rud, ekspert i italiensk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier. Den 24. januar indleder Italien valget af landets nye præsident for de næste syv år. Draghi og tidligere premierminister Silvio Berlusconi har givet udtryk for, at de meget gerne vil have den prestigefulde post. Draghi betegnes som en af favoritterne til at få posten. En tidligere siddende premierminister er ikke tidligere blevet valgt som præsident. Hvis Draghi bliver den første til at foretage det skifte, skal der findes en ny premierminister, men ingen kan lige nu få øje på en samlingsfigur i samme kaliber som Draghi. Det kan derfor ende med et regeringskollaps og et nyvalg - hvilket i sidste ende kan forpurre arbejdet med genopretningen af økonomien. "Det er særligt den risiko, som definerer partiernes og politikernes lyst eller ulyst til at placere Draghi i præsidentembedet," forklarer Alberte Rud Bové.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (10.01.2022)
Klima
Jeg ser ikke kernekraft som en overgangsteknologi
EU-politiker Pernille Weiss (K) mener, at atomkraft er en vigtig del af klimaløsningen på linje med vindmøller. Ifølge Politiken søndag jubler hun over, at EU nu vil lokke flere penge til kerneenergi. I en såkaldt taksonomi vil EU-Kommissionen inddele energiproduktion i grøn og ikkegrøn. Det kom den 1. januar frem, at atomkraft og naturgas skal kaldes bæredygtigt og dermed kan få lettere adgang til penge, hvis de fortrænger mindre klimavenlige løsninger. I 1985 besluttede Folketinget at der ikke skal findes kernekraft i Danmark. Til spørgsmålet om det var en fejl, svarer Pernille Weiss: "Jeg tror egentlig, at den beslutning var meget klog. På det tidspunkt var vi lysår fra, hvor vi er i dag. Kernekraft skal ligge logisk i forhold til europæisk infrastruktur, og vi er simpelthen geografisk set for små, hvis det kun handler om at forsyne os selv. Men i dag er det anderledes: Hvis man går ind og ser på den strøm, der suser rundt i det danske elnet, så kommer en del af den (3 procent i 2020, red.) fra kernekraftværker andre steder i Europa. Så det er jo ikke, fordi vi i 1985 også rent faktisk sagde nej til den energi, der kommer fra kernekraft." Hvis man i dag skulle træffe den samme beslutning, burde man ifølge Weiss vælge anderledes. "Energibehovet er i opadgående retning på grund af digitalisering og automatisering, og fordi vi bliver flere mennesker. Både Danmark og EU har interesse i at have så mange forskellige rene og grønne energityper i spil som muligt. Vi skal bruge mere kerneenergi, end vi har i dag, hvis vi overhovedet skal blive klimaneutrale til den tid, vi selv har lovet i både Paris-aftalen og i EU's klimalov. Så jeg synes i virkeligheden ikke, at det giver så meget mening, at nogen lande siger: Vi vil ikke have det hos os." ¨
I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "Klimaminister Dan Jørgensen (S) kunne forleden have valgt at tage et opgør med ideologiske grøfter og de øvrige restfordomme i klimadebatten ved at erklære, at den danske regering i hvert fald som minimum gerne vil drøfte, om atomkraft kan anses som en grøn energikilde. Det vil regeringen ikke. Spørgsmålet er brandvarmt. EU-Kommissionen er lige nu i høringsfasen af lovgivning, der vil betyde, at naturgas og atomkraft under visse betingelser kan anses som en bæredygtig energiform og dermed kan blive mærket som grøn i forhold til finansiering af fremtidige energiprojekter i EU-kommissionens såkaldte taxonomi. Det er åbenlyst, hvad der er på spil, nemlig ønsket om hurtigt at erstatte kul og olie med naturgas og atomkraft - foruden sol og vind. Det er lige i disse dage, at et nyt atomkraftværk i Danmarks egen baghave er på vej i drift, nemlig Olkilouto 3 i det vestlige Finland. Om få måneder kan det moderne finske atomkraftværk dække 14 procent af Finlands elforbrug uden at udlede nogen klimagasser. Det lyder unægteligt grønt - selvom det har været dyrt. [...] Måske ministerens nej til at farve atomkraft grøn handler om en industriel logik, hvor Danmarks stærke markedsposition inden for sol og vind skal beskyttes mod konkurrence. Det er en ærlig sag, om end vi som en lille åben økonomi næppe står os ved at være alt for åbenlyst protektionistiske. Den enkleste forklaring på, at Danmark vil stoppe kernekraft, er ideologi og gamle fordomme."
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Det nye år begynder med en stor beslutning for EU. Inden længe kommer Kommissionen med den sidste del af forslaget til, hvad der egentlig kan kaldes en grøn investering i EU - dét, der kaldes “taksonomien”. [...] Jeg har to nytårsønsker til Kommissionen. Det første: Jeg ønsker mig, at EU vil indse, at moderne atomkraft er en grøn investering og ikke bare en “overgangsløsning”. Mit andet ønske: Jeg ønsker mig, at EU indser, at naturgas ikke er en grøn løsning. Selvom naturgas er bedre for klimaet end kul, bevares, så er gas stadig en fossil energikilde, som skal udfases. [...] Til gengæld burde EU tage atomkraft mere seriøst som CO2neutral energikilde. Jeg ved udmærket, at der hersker gammel modstand mod atomkraft. Men hvis vi vil løse klimakrisen globalt, kan vi ikke se bort fra atomkraft. Vi har derimod brug for at få alle CO2neutrale energiformer i spil. Og det er netop, hvad atomkraft er."
Politiken, søndag, s. 2-3; Berlingske, lørdag, s. 2; Børsen, mandag, s. 31 (10.01.2022)
Klimamærker på fødevarer? Jo tak, men de skal være troværdige
I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver Niels Halberg, agronom, ph.d., Tjele, blandt andet: "Klimarådet peger i en ny rapport på, at danskernes kostrelaterede klimaaftryk er blandt de højeste i verden, og foreslår, at en klimamærkning af fødevarer kan spille sammen med andre initiativer til at omlægge vores kostmønstre i klimavenlig retning. [...] I debatten er det fremført, at et klimamærke kun skal beskrive forskelle mellem fødevarekategorier, f.eks. mellem kylling og kikærter. Bekymringen er, at hvis man mærker enkeltprodukter, så kan en virksomhed ”klimavaske” sine produkter ved at markedsføre deres produkter som mere klimavenlige end andres. Men - hvis mærket bygger på eller kan vise det reelle klimaaftryk, så vil forbrugeren jo stadig kunne se, at kød har højere aftryk end bælgfrugter, samtidig med at mærket kunne vise evt. forskelle imellem produkter i samme kategori. [...] Målet må være et klimamærke, som hjælper forbrugeren med at vælge både på tværs af fødevarekategorier og mellem de produkter, man beslutter sig for. [...] Mange af vores fødevarer importeres, lige som vi har en stor eksport til markeder, som også efterspørger klimavenlige produkter. Mærket skal derfor kunne anvendes på tværs af landegrænser, især inden for EU, hvor den største udveksling af produkter sker. Dvs. at den skal bygge på et standardmetodegrundlag i form af livscyklusvurderinger, som følger klare og ensartede principper, og som anerkendes internationalt. I praksis vil det sige EU's PEF (Product Environmental Footprint), som bl.a. danske forskere, virksomheder/ brancher og myndigheder har arbejdet på i en del år."
Jyllands-Posten, mandag, s. 23 (10.01.2022)
Migration
Tynd dokumentation bag central påstand i sager om syriske asylansøgere
Ifølge Flygtningenævnet betyder selve det forhold, at asylansøgere er flygtet fra det syriske regime, ikke at de risikerer overgreb ved en tilbagevenden. Information lørdag skriver, at ingen rapporter dog kan finde beviser for, at flygtninge trygt kan vende hjem. Flere menneskeretsorganisationer har derimod dokumenteret, at der er hjemvendte flygtninge, som bliver udsat for overgreb. Tilsyneladende har mange af dem ikke været politisk aktive og har ikke haft nogen konflikter med regimet, men alligevel bliver de anholdt, torteret og forsvinder i fængslerne. Ifølge rapporter er det uklart, præcis hvorfor disse flygtninge bliver forfulgt, og hvorfor andre slipper fri. Det synes ikke muligt at forudse, hvordan de syriske myndigheder vil tage imod en hjemvendt flygtning. Sådan lyder hovedkonklusionen i rapporter fra eksempelvis EU's asylkontor, EASO, og FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. I juni skrev EU's asylkontor, EASO: "Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, for en syrer at fastslå, hvordan han eller hun vil stå i forhold til det syriske sikkerhedsapparat." I en skriftlig kommentar til Information skriver Flygtningenævnet til Information: "Ingen kilder udtaler, at alle syrere, der vender hjem fra udlandet, er i risiko for forfølgelse, alene af den grund at de forlod landet. Flygtningenævnet må derfor ved afgørelsen af de sager, der skal behandles i nævnet, foretage en konkret og individuel vurdering af risikoen for forfølgelse." Nævnet synes dermed at anerkende, at hjemvendte syrere kan blive forfulgt på grund af flugten, men fastholder, at det i den konkrete sag er i stand til at vurdere, om den enkelte flygtning vil løbe denne risiko eller ej.
Information, lørdag, s. 1-9 (10.01.2022)
Ugen i dansk politik: Tesfaye står skoleret i EU, og formandsopgøret i DF skydes i gang
Torsdag skal udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) forklare sig overfor Europa-Parlamentet om hjemsendelser af syriske flygtninge. Det skriver Altinget mandag.
Altinget, mandag (10.01.2022)
Velkommen til den grænsefyldte fremtid
Det er nu seks år siden, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmusssen (V), indførte midlertidig grænsekontrol. En midlertidig kontrol, som er blevet forlænget gang på gang. Den danske - og flere andre europæiske landegrænser har oprettet midlertidige grænsekontroller, og hvorfor er det kommet dertil, og hvad betyder det for det grænseløse Schengen-projekt, som stadig er EU's officielle mål? Det undersøger Information i en artikel lørdag. I de store fortællinger har Europa de sidste 20 år været beskrevet som grænseløst. Asylproblematikkerne i Sydeuropa blev tilskrevet sydeuropæernes ineffektive asylssystemer og ikke konsekvensen af interne grænseåbninger i EU. Under pandemien sænkede flere lande grænsebommene og pandemien har derfor normaliseret nationale grænser fremfor fælleseuropæiske løsninger. Samtidig ønsker EU-Kommisionen fælles, europæiske tiltage, som understøtter grænsesamarbejdet. Kommissionen har da også for nylig ytret, at den stadig tror på den symbolske og økonomiske betydning, som Schengen-aftalen har for samarbejdet i EU. EU-Kommissionen foreslår derfor også et styrket samarbejde mellem politimyndighederne i grænseregionerne samt et øget fokus på fælles planer for beredskab.
Information, lørdag, s. 24-25 (10.01.2022)
Retlige anliggender
Logning er ikke masseovervågning
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af justitsminister, Nick Hækkerup, som blandt andet skriver: "I et indlæg i JP 2/1 retter Institut for Menneskerettigheder og DI Digital en helt misforstået kritik af regeringens nye lovforslag om logning. Logning er populært sagt teleselskabernes registrering af, hvem du taler og sms'er med, og hvor du befinder dig, når du bruger din mobiltelefon. Afsenderne mener bl.a., at det er ærgerligt, at regeringen vil forpligte telebranchen på at fastholde en praksis, som man må forstå på dem, nærmest er i strid med grundlæggende rettigheder. Men lad os lige få fakta på plads. Teleselskaberne logger i forvejen trafik- og lokaliseringsdata på deres kunder. Det gør de for bl.a. at kunne fakturere dig for dit mobilabonnement og for at sikre sig, at du som forbruger har de optimale servicer. Hvis det er ”masseovervågning”, er det altså de private selskaber, der masseovervåger danskerne. [... ] Det, vi fra regeringens side beder om, er, at teleselskaberne gemmer oplysningerne i et år, så politi og anklagemyndighed kan få adgang til dem til at opklare forbrydelser og retsforfølge mistænkte. [...] Regeringen har fremsat et forslag til nye logningsregler, der i videst muligt omfang udnytter mulighederne inden for EU-retten til fortsat at bruge loggede oplysninger til effektivt at bekæmpe kriminalitet. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er der ingen tvivl om, at myndighedernes adgang til at anvende konkrete personers loggede oplysninger fremover bliver mere begrænsede. Det sker alene på grund af domme fra EU-Domstolen. Hvordan nogen kan glædes over det, er mig en gåde. Forbryderne gnider sig i hænderne. Det er klart. Men Institut for Menneskerettigheder og DI Digital burde vide bedre."
Jyllands-Posten, mandag, s. 21 (10.01.2022)
Sikkerhedspolitik
Kina har nydt godt af globaliseringen, men kan nu være med til at underminere den
Som reaktion på stadig større pres fra USA og Europa begynder Kina at vende sig indad og ser ud til at være ved at miste troen på globaliseringen, som ellers har været en kæmpe gevinst for landet. Det skriver Information lørdag. Kinas præsident Xi Jinping virker udadtil som en af de varmeste fortalere for globaliseringen. Men i virkeligheden har han og Kina et blandet forhold til globalisering. Kina er en af globaliseringens store vindere. Landets integration med den globale økonomi har hjulpet 100 millioner af kinesere ud af fattigdom. Kinas andel af den globale økonomi er gået fra fire procent i 2001 til 17,4 procent i 2020. Kinas andel af den globale produktion var i 2019 27,8 procent mod USA's 17 procent og EUs 16,9 procent. Samtidig er Kina dog også en af verdens mest lukkede økonomier og er mere protektionstisk end både USA og EU. De seneste år er Jinping også begyndt at tale om at gøre kinesisk økonomi mindre verdensafhængig og mere selvforsynende. Globalisering har medført uhørt, høj vækst for Kina, men samtidig ses omgangen med resten af verden som en mulig trusse, da man derved gør sig sårbar overfor protektionistiske indgreb, handelskrige og globale økonomiske kriser, mener Professor Zhang Jun, leder af Fudan Universitets økonomiske fakultet i Shanghai: "Da det politiske pres sammen med coronavirussen presser mange lande - især USA - til at omfavne en mere nationalistisk politik, så kan globaliseringens storhedstid snart blive erstattet af en postpandemisk æra, der vil blive formet af nationale sikkerhedshensyn og grænsekontrol,” skriver Zhang Jun i Hongkong-avisen South China Morning Post. Det lader til, at Kina er nødt til at forberede sig på en fremtid præget af større udfordringer og handelsrestriktioner," siger Zhang Jun. Både USA og Japan forsøger i stigende grad at fjerne Kina fra sine forsyningskæder, og EU og Kina fjerner sig via gensidige sanktioner mere og mere fra hinanden. EU-Kommissionen kalder Kina en "systemisk rival", og EU-Parlamentet beskriver Kina som en "totalitær trussel." Dette understreges af, at EU har indført screeningsregler, som skal hindre kinesiske trusler mod europæisk sikkerhed og hindre kinesiske opkøb af infrastruktur. EU har også indført regler, som skal minimere kinesiske opkøb af europæiske virksomheder ved hjælp af kinesisk statstøtte.
Information, lørdag, s. 14-15 (10.01.2022)
Tidligere ambassadør: Politikerne bør starte overvejelserne om at ophæve rigsfællesskabet
Altinget bringer mandag et debatindlæg skrevet af Claus von Barnekow, historiker og tidligere ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: "Danske politikere agerer konstant defensivt, når færøsk og grønlandsk selvstændighed gøres gældende. Det er rigsdelene, siges det formanende, der træffer beslutning herom. Men hvad med at vende bøtten på hovedet? Ikke flere defensive betragtninger, i stedet burde vi have en mere offensiv overvejelse om, hvorvidt det ville tjene Danmarks væsentlige interesser bedst, hvis rigsfællesskabet blev opløst? Det ville vel også tjene de to rigsdeles interesser. [...] Og nej, der skal ikke spilles kort i et brunt værtshus mellem USA, EU, Rusland og Kina, om hvem der skal udfylde de tomrum, der måtte opstå, såfremt de tre rigsdele i statsretslig forstand skiltes. En ordentlig proces vil blive etableret. Danmark, Færøerne og Grønland vil selvsagt indgå i en række velforberedte bilaterale samarbejds- og handelssaftaler til fælles gavn. Måske kan der endog etableres et "broderskab", et statssamfund mellem de tre stater på afgrænsede områder. [...] De selvstændige stater Færøerne og Grønland vil da også indtage deres pladser i FN, i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Som Island også blev det, optages de i NATO, og det stort set ukendte vestnordiske samarbejde mellem disse tre stater i det nordiske samarbejde vil også blive styrket herudover. Blikket vil desuden blive rettet mod EU, USA og NATO, hvor fælles interesser defineres og koordineres. Island er den relativt ressourcestærke partner. [...] Set fra et dansk synspunkt, hvad er så fordelene ved rigsfællesskabets bevarelse, og hvad er ulemperne? Kom i gang med overvejelserne, og bliv dermed ikke taget på sengen."
Altinget, mandag (10.01.2022)
Sundhed
17-årige Emil drømmer om det tredje stik og mere socialt samvær
Emil Raun Jacobsen er 17 år og er i den aldersgruppe, hvor smitten topper mest. Men, fordi han er under 18 år kan han ikke blive vaccineret, da EU endnu ikke anbefaler tredje stik til borgere under 18 år. "Alle voksne rundt om mig har fået deres tredje stik, og jeg sidder her tilbage og er ikke engang blevet indkaldt. Det får mig til at tænke, at ting foregår i den forkerte rækkefølge. For det holder ikke, at vi unge, som måske interagerer mest med hinanden, ikke kan få det tredje stik," siger Emil Raun Jacobsen. Sundhedsstyrelsen skriver i en mail, at de afventer godkendelse fra EU-Kommissionen, før de kan komme med en anbefaling om vaccination af unge under 18 år. Den Europæiske Lægemiddelsstyrelse (EMA) oplyser, at både Pfizer og Moderna har indsendt ansøgninger om at udvide brugen af tredje stik, så det også kan gives til personer mellem 16 - 17 år. "Den Europæiske Lægemiddelstyrelse vil fremskynde gennemgangen af ansøgningerne med det formål at nå frem til en vurdering så hurtigt som muligt," svarer EMA i en mail.
Politiken, lørdag, s. 4 (10.01.2022)
Italien: Nicoletta Gatta vil trodse vaccinekravet
Italien har onsdag gjort coronavaccination obligatorisk for borgere over 50 år. Det skal redde liv og aflaste det italienske hospitalsvæsen. Det skriver Politiken lørdag. 7 procent af befolkningen i Italien over 50 år er ikke vaccineret. "Vi går målrettet efter den aldersgruppe, som har højest risiko for at blive indlagt, for at reducere presset på hospitalerne og for at redde liv. Samtidig ønsker vi at holde skoler og forretninger åbne," udtaler ministerpræsident Mario Draghi. I sidste uge oplevede Italien en fordobling af smittetallene med knap 220.000 coronasmittede og 200 dødsfald. I Grækenland har man indført vaccinationskrav for alle over 60 år, og i Østrig bliver ikke-vaccinerede over 14 år pålagt bøder - startende næste måned.
Politiken, lørdag, s. 4 (10.01.2022)
Så længe skal vi vente på vaccinen mod omikron
Der er udsigt til måneders venten, før en mulig vaccine mod omikronvarianten kan være klar. Det mener en af EUs helt centrale personer bag indkøbene af coronavacciner, svenske Richard Bergström. "Det vil tidligst være i april, at vi kan få de opdaterede vacciner, som er rettet mod omikronvarianten," siger Bergström ifølge Berlingske søndag. Bergström er ansvarlig for Sveriges indkøb af coronavacciner og sidder i den EU-gruppe, som står for de fælles europæiske vaccineindkøb. EU-præsident Ursula von der Leyen lod kort før jul forstå, at EU havde udnyttet en klausul i EUs indkøbsaftaler med blandt andre Pfizer/ BioNTech, så man inden for 100 dage skulle kunne begynde at modtage en opdateret version af selskabets vaccine. Det har dog ikke været muligt at få flere detaljer om indkøbet af en vaccine, som er specielt rettet mod omikronvarianten.
Berlingske, søndag, s. 5 (10.01.2022)
Venstre sætter spørgsmålstegn ved mange års dansk kamp mod farlig hverdagskemi
Jyllands-Posten søndag bringer et portræt af Dansk Tatovør Laugs formand, Frank Rosenkilde, som i over 40 år har tatoveret kunder. Et farveforbud fra EU presser nu ham og hans kollegaer på levebrødet. "I praksis gør de nye regler det umuligt for mig og de mange af mine kolleger, der bruger farver i tatoveringer, at udføre vores erhverv. Det er EU i en nøddeskal - som sagerne om krumme agurker og kanelsnegle," siger han. De nye EU-regler betyder, at tatovører ikke længere må bruge de farver, de hidtil har anvendt, fordi malingen mistænkes for at indeholde kræft- og allergifremkaldende stoffer. Ifølge Miljøstyrelsens findes der lovlig maling på markedet, men det giver formanden ikke meget for. "Som erfaren tatovør har jeg over lang tid opbygget tillid til de anerkendte farveleverandører, jeg handler hos. Det tager flere år at teste et brand for at se, om farverne lagrer og bliver siddende i huden. Jeg kan ikke bare gå ud og entrere med firmaer, der leverer ”cowboyfarver," siger han. Ifølge Frank Rosenkilde står omkring 200.000 tatovører i Europa med bukserne nede om knæene og kan ikke overleve på at tatovere udelukkende med sort, grå og skyggefarver. "For mig ser det ud til, at man i EU har hastet farveforbuddet igennem uden at tage højde for, om branchen kan overleve," mener han.
Berlingske bringer mandag en kommentar af Christel Schaldemose, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "6. januar skriver Morten Løkkegaard et indlæg i Berlingske om det nye forbud mod farlige kemikalier i tatoveringsblæk. Desværre er også hans udtalelser skadelige, eftersom han aktivt modarbejder ti års dansk kamp i EU for en giftfri hverdag. En hverdag hvor vi kan købe makeup, legetøj og nu også få tatoveringer helt uden at skulle bekymre os om allergi- og eksemfremkaldende stoffer. 4. januar trådte et EU-forbud mod over 4.000 skadelige kemikalier i kraft. Det er en milepæl i kampen for en hverdag uden farlige og giftige kemikalier og stoffer. [...] Løkkegaard anklager Socialdemokratiet for at bakke op om forbuddet på et uvidenskabeligt grundlag. Sandheden er dog, at det er Løkkegaard selv, som har en meget belejlig og selektiv tilgang til det videnskabelige grundlag. De sidste ti år har Miljøstyrelsen, over 100 forskere og fagfolk i blandt andet EUs kemikalieagentur arbejdet med at vurdere kemikalierne, som nu altså er blevet forbudt. [...] Jeg blev valgt til Europa-Parlamentet for 15 år siden. En af de første store afstemninger, jeg deltog i, var om EUs nye kemikalielovgivning - den såkaldte REACH-forordning i 2006. Det var dengang en milepæl i kampen for at udfase farlige stoffer i vores hverdagsprodukter og et stort skridt mod en giftfri hverdag. [...] Danskerne og europæerne er glade for at blive tatoveret. Og det kan de stadig blive. Nu med visheden om, at det er mere sikkert end før. Jeg undrer mig derfor over, at Venstre er mod dette."
Berlingske, mandag, s. 22 (10.01.2022)
Udenrigspolitik
Det er på tide, at Vesten afslører Putins magtbluff
Altinget mandag bringer en kommentar af Anders Fogh Rasmussen, formand, stifter, Rasmussen Global, seniorrådgiver i Citigroup, fhv. generalsekretær, NATO, fhv. statsminister (V), partiformand & MF. Han skriver blandt andet: "Vil det nye år starte med en krig i Østeuropa eller i Taiwanstrædet? Det er muligt. Når vi går ind i et nyt år, ser vi faktisk flere farlige situationer udvikle sig - ikke kun på grænsen mellem Rusland og Ukraine eller i Taiwanstrædet. Kombineret med højere inflation, Omikron-varianten og de medfølgende restriktioner er der mange grunde til at se ind i 2022 med pessimisme. [...] et er muligt, at Putin vil invadere Ukraine i løbet af de kommende uger. I øjeblikket er hans taktik at genskabe en russisk interessesfære i håbet om, at den blotte trussel om invasion ville få Nato til at vende ryggen til Ukraine. [...] Putin er mester i at spille en dårlig hånd, men hans pokertaktik virker kun, hvis vi tror på ham. Det er på tide, at Vesten afslører hans bluff. Hvis Putin invaderer Ukraine, må vi sende en effektiv militær støtte til ukrainerne og iværksætte økonomiske sanktioner, der vil lamme den russiske økonomi, herunder suspension af Nord Stream 2-rørledningen. [...] Autokrater og diktatorer over hele verden, ikke mindst i Beijing, holder øje med udviklingen. I 2021 har den kinesiske præsident Xi optrappet sine forsøg på at isolere og true det demokratiske Taiwan. Kinesiske kampfly og bombefly har krænket taiwansk luftrum adskillige gange i løbet af året. En fejlberegning kan i værste fald udløse krig. USA fører en politik med 'strategisk tvetydighed' i forholdet mellem Taiwan og Kina. Der er altså en vis uklarhed om, hvordan USA vil reagere, hvis Kina faktisk angreb Taiwan. Men der er ingen tvivl om, at Washington vil reagere stærkt på en kinesisk invasion. [...] Hvis USA og Europa tillader Putin at oprette det, han ser som sin indflydelsessfære i Europa, vil det tilskynde Xi til at oprette det, han ser som sin indflydelsessfære i Stillehavet."
Altinget, mandag (10.01.2022)
Iran viser muskler med raketaffyring midt i atomforhandlingerne med Vesten
På årets sidste dag sendte Iran en ny Simorghrumraket (kan oversættes til ”føniks”) af sted med tre satellitter om bord. Ifølge Jyllands-Posten mandag lignende tidspunktet et budskab til vestlige magter i forhandlingerne om at genoplive den internationale aftale om Irans atomprogram, som tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af i 2018. Et år senere brød Iran også aftalen og begyndte at berige mere uran end tilladt. Vesten mener, at Irans rumprogram har to formål: Ud over et reelt ønske om at sende satellitter op, ønsker landet også at udvikle sin ballistiske missilteknologi, som potentielt kan bruges til atomvåben. Som ny amerikansk præsident har Joe Biden lovet at genoprette atomaftalen, men efter seks forhandlingsrunder satte Irans præsidentvalg, som blev vundet af den ultrakonservative Ebrahim Raisi, processen i stå. Forhandlinger blev genoptaget i november efter fem måneders pause, og parterne er netop nu igen samlet i Wien til en ny forhandlingsrunde. Ud over Iran og USA er EU, Kina, Rusland, Tyskland, Storbritannien og Frankrig medunderskrivere af aftalen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (10.01.2022)
Uranaktier sendes i vejret efter tumult i Kasakhstan
Ifølge B.T. mandag har voldsomme protester og sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mindst 164 personer livet i Kasakhstan. Urolighederne opstod efter nytår, da priserne på brændstof begyndte at stige voldsomt. Stigningerne skete, fordi landets regering havde afskaffet en mekanisme, der satte en begrænsning på prisforhøjelser. Kasakhstans præsident, Kasym-Jomart Tokajev, har siden genindført prisloftet. "Der er opfordringer fra udlandet om at forhandle om fredelige løsninger. Det er nonsens. Hvilke slags forhandlinger kan der indgås med kriminelle, med mordere," har den kasakhiske præsident udtalt. Udtalelsen er siden blevet fordømt af blandt andet EU og USA.Det centralasiatiske land Kasakhstan har oplevet voldsomme prisstigninger på flydende gas, hvilket har sendt landet ud i en krise med protester og oprør til følge. Det skriver Børsen mandag. Grundet uroen i Kasakhstan er særligt én type aktier sendt i vejret på finansmarkederne. Verdens største børsnoterede uranfirma, Canadiskbaserede Cameco Corporation, har i løbet af årets første handelsuge kunnet indkassere en kursstigning på 4,69 procent og onsdag lød stigningen på over 17 procent. Også verdens største uranfond, Sprott Physical Uranium Trust, er siden årsskiftet steget med 6,6 procent. Grunden til stigningerne skyldes de uroligheder, man ser i Kasakhstan, for ifølge World Nuclear Association står landet for omkring 40 procent af den globale produktion af uran, der bruges i atomreaktorer verden over. "Der er en hel masse geopolitisk, der foregår i øjeblikket, og det har noget at gøre med vores mangel på energi i Europa. Der er noget magt, der bliver skubbet rundt," siger investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.
Børsen, mandag, s. 16; B.T., mandag, s. 12 (10.01.2022)
Økonomi
EU's forslag forvandler julegave til hadegave
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: "Politikere elsker indtægtskilder, som hverken skaber vrede vælgere eller skader danske virksomheder. Det er måske derfor, at mange har haft fokus på beskatning af den digitale økonomi og minimumsbeskatning. Begge dele lyder nemlig som gratis penge, der hænger frit på træerne i skattely. EU-Kommissionen præsenterede lige før jul sit direktivforslag til en ny minimumsbeskatning, men det, der virkede som en tiltrængt økonomisk julegave til EU-landenes kasser, viste sig for Danmarks vedkommende snarere at være en hadegave. [...] Skatteministeriet har beregnet, at ser vi på hele OECD's skattepakke, så står Danmark til årligt at få plus/minus 500 mio. ud af det samlet set. Oven i det så vil danske virksomheder skulle indføre to ny måder at beregne skatten på. Endelig er det penge i banken, at vi kan se frem til implementeringsproblemer i forhold til de hidtil gældende skatte- og værnsregler. Det vil føre til skattesager, hvilket desværre kan udvikle sig til særdeles langstrakte affærer for de involverede parter. I Dansk Erhverv sætter vi pris på fælles internationale regler, og vi foretrækker OECD-regulering frem for nationale digitale skatteregler. Men hvis man gør sig den umage at tage en tur op i helikopteren og se pakken som en helhed, så har håbet om en tidlig julegave desværre udviklet sig til et rundt nul for statskassen og yderligere regelkompleksitet for erhvervslivet."
Børsen, mandag, s. 31 (10.01.2022)
Finansministeriets regnemodeller har været en stor succes, men fremmer økonomisk ulighed
I Berlingske mandag kan man læse en kronik af Niels Fuglsang, MEP (S) og ph.d. Han skriver blandt andet: "I 1970erne kørte dansk økonomi mod afgrunden med stigende offentlig gæld og underskud på betalingsbalancen. Siden da har vi opbygget et system af regnemodeller og EU-regler, der skal holde politikerne i kort snor og sikre en ansvarlig økonomisk politik. Reglerne er dog ikke politisk neutrale og fremmer en ulighedsskabende politik. [...] For det første har vi bundet os til stadigt mere langsigtede økonomiske regneregler og modeller, der dikterer, hvordan vi fremskriver den økonomiske udvikling. For det andet har vi bundet os stadigt mere stramt til EU-regler for, hvor meget offentligt underskud og gæld vi må have. [...] Parallelt med udbygningen af de økonomiske modeller og regneregler har politikerne bundet sig stadigt mere stramt til EU-regler, der forpligter dem til at reducere de offentlige underskud og den offentlige gæld. Vi blev medlem af EF i 1973, og da EF blev til EU i 1992 med Maastricht-traktaten, fik vi konvergenskravene, der siger, at man ikke må have et offentligt underskud på over tre procent af BNP og en offentlig gæld på over 60 procent af BNP. Reglernes juridiske status blev styrket med Stabilitets- og vækstpagten i 1997, og efter finanskrisen blev reglerne strammet yderligere med Finanspagten. [...] Kontrasten mellem 1970erne og i dag er stor. Dengang kunne politikere og embedsmænd køre store offentlige underskud og i øvrigt få det til at se ud som om der ikke var noget underskud. I dag kan man hverken køre store underskud (det er ulovligt ifølge budgetloven) eller regne efter sin egen foretrukne metode (regnemodellerne fremskriver de offentlige budgetter og afslører, hvis man kommer i konflikt med EUs regler). På mange måder har udviklingen været en succes. I dag er vi meget langt fra afgrunden. [...] Samtidig med at budgetregler og regnemodeller har været en succes, så bør vi være opmærksomme på, at de på ingen måde er politisk neutrale. De promoverer i stadig højere grad en bestemt form for nødvendighedens politik i form af at hæve pensionsalderen, sænke de sociale ydelser og sænke skatten for især de rigeste grupper i samfundet. [...] Hvis politikerne ønsker en ny politik, der modvirker ulighed og sikrer de nødvendige investeringer i vores velfærdssamfund, kan de starte med at stille nogle krav til de regler, de frivilligt har bundet sig til. Det kan de for eksempel gøre ved at bede regnemodellerne forholde sig til værdien af velfærdssamfundet."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (10.01.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 10. januar 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark