EU i dagens aviser fredag den 18. marts 2022

Tophistorier

Midt i krigen sender EU hver dag milliarder af kroner til Rusland
EU har indført historisk hårde sanktioner imod Rusland, da den fjerde pakke forleden blev vedtaget. Fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen lød det, at Bruxelles vil "isolere Rusland yderligere og dræne de ressourcer, landet bruger til at finansiere denne barbariske krig. Der er dog et afgørende område, som EU fra starten har holdt tilbage: Den kostbare import af den russiske gas og olie, skriver Berlingske. Tal fra tænketanken Bruegel, der ligger i Bruxelles, viser, at EU-landene dagligt betaler mellem 750 og 850 millioner euro til russiske olie- og gasselskaber. Men både Tyskland, Italien, Ungarn og andre lande, er stærkt afhængige af den russiske energi. Bruxelles er i gang med beregningerne på, hvordan EU kan blive uafhængig af russisk energi senest i 2027. "Jeg siger ikke, det er umuligt, men det kræver nogle tiltag, som vi ikke er vant til. Det vil være et paradigmeskifte, der skal til," siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, og tilføjer: "Det kræver en kæmpe indsats i alle europæiske lande, der skal laves tunge investeringer og bygges tung infrastruktur. Der er utroligt mange led, der skal spille sammen som et symfoniorkester. Hvis det først går galt et sted i kæden, så vælter resten også."

EU's ledere vil gøre op med afhængigheden af russisk energi, men det tager op til 11 år at godkende en ny havvindpark i EU, viser tal fra organisationen Wind Europe, skriver Børsen. Fra både EU-Kommissionen og stats- og regeringscheferne lyder det, at der skal bygges havvindparker og solanlæg i endnu højere fart, men samtidig lyder det fra klimakommissær Frans Timmermans, at “det bliver svært, fandens svært”. I et telefoninterview med Børsen siger den danske EU-politiker Morten Helveg Petersen (R), at der brug for at lovgive langt mere håndfast om godkendelserne, hvis russisk energi skal skrues ned med to tredjedele inden nytår. “Det står jo tindrende klart, at hvis vi skal producere al den grønne strøm, vi har brug for, så skal vi have mere gang i de her tilladelser,” siger han og fortsætter: "Vi er simpelthen nødt til at speede processerne op. Hvis du som udvikler har gjort alt, hvad der kræves, og du har indleveret alle papirer - jamen så skal der være en fast bagkant for, hvornår et projekt kan godkendes." Den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S), deler til fulde EU-Kommissionens fokus på at speede godkendelsesprocedurer op, men fra afdelingschef i Wind Denmark, Lea Bigom Wichmand, lyder det, at regeringen kunne begynde på hjemmebanen. “Vi mener ikke, at der som sådan er noget, der skal hastes igennem,” skriver Wichmand og fortsætter: “Hvad vi derimod ønsker er en kontinuerlig sagsbehandling, som ikke går i stå af uforklarlige årsager. Dvs. ikke omgåelse eller lempelse af reglerne, men en opprioritering af projekterne.” Børsen har kontaktet både Klimaministeriet og EU-Kommissionen, men nåede ikke at få en kommentar inden deadline.

Weekendavisen skriver, at afrikanske ledere hævder, de har løsningen på hvordan EU-landene bliver helt uafhængige af Putins fossile brændstoffer. Tanzania har naturgas og Tanzanias præsident, Samia Suluhu Hassan, fortæller, at Tanzania er klar til et eksporteventyr. "Om det er i Afrika, Europa eller Amerika, så er vi altid på udkig efter nye markeder," siger hun til The Africa Report. Afrikas største gasproducent, Nigeria, øjner også nye muligheder. For nylig indgik Nigeria en aftale med Algeriet og Niger om at bygge en 4.000 kilometer lang gasledning på tværs af Sahara-ørkenen, der skal lede nigeriansk gas til Europa via Nordafrika. Men selvom ledere i Afrika syd for Sahara tilbyder at sende deres gas nordpå, er der flere EU-lande, som er lorne ved at lave store investeringer i udvinding af fossile brændstoffer. Men EU er dog ikke helt afvisende, hvor EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, og Nigerias vicepræsident, Yemi Osinbajo, under et møde i Nigeria i februar, blev enige om at "udforske alle muligheder for øget forsyning af naturgas fra Nigeria til EU".

Jyllands-Posten skriver, at på grund af den usikre fremtidige energiforsyning er Danish Crown nu gået i gang med at omstille flere danske produktionsanlæg for at mindske afhængigheden af naturgas. "Vi håber ikke at få brug for det, men vi må agere med rettidig omhu, hvis tingene spidser yderligere til. Vi vil både sikre den fortsatte fødevareforsyning og vores mange arbejdspladser. Det kræver energi. Med en investering på et mindre millionbeløb kan vi reducere vores gasforbrug her i landet med 21 procent årligt," siger Preben Sunke, driftsdirektør i Danish Crown.

Jyllands-Posten bringer et interview med Christopher Sorensen, CEO for Greenlab, som giver sit bud på, hvordan gas kan erstattes af brint og om det er muligt at skabe nok grøn energi i Danmark med brint. "De næste 10 år er afgørende for, at man danner de rigtige rammer for den nye brintteknologi, power-to-X, så man kan skabe grøn vækst i Danmark. Det handler ikke kun om at producere brint på den rigtige måde - nemlig grønt - men om at bruge brint til det rigtige formål og sikre, at vores samfund drager bedst mulig fordel af den nye brintindustri ‚" fortæller Christopher Sorensen. Han understreger samtidig, at det er vigtigt at forstå, at der er brug for mere af det hele i den grønne værktøjskasse for at kunne erstatte fossile brændstoffer, uanset hvor de kommer fra. "Vi skal arbejde på tværs af energisektorer og sikre, at lovgivning og infrastruktur udvikles til at understøtte fremtidens energiløsninger," fortæller han. Hos GreenLab er der stor fokus på at se på energisystemet som et sammenhængende energisystem og iscenesætte alle energiformer i den bedst mulige kontekst. Mette Kirstine Schmidt, der er politisk chef i Brintbranchen, mener, at potentialet for at bruge grøn brint i det europæiske gasnet er stort, og hun forklarer, at EU-Kommissionens nye udspil om energiomstilling og uafhængighed, RePowerEU, har stort fokus på øget EU-produktion af vedvarende brint og der kan Danmark bidrage. "Vi har virkelig gode forudsætninger for at producere vedvarende energi i Danmark, men der skal sættes alvorlig turbo på udbygningen af vind og solenergi både til lands og vands, hvis vi skal opfylde klimamål og frisætte os den russiske afhængighed. Både i Europa og Danmark," siger hun.



Weekendavisen bringer en analyse af skribent Jens Olaf Pepke Pedersen, som blandt andet skriver: "Efter en tøvende start har EU indført skrappe sanktioner, der skal gøre ondt på den russiske økonomi, men russisk energi er undtaget, og med de nuværende priser overfører EU dagligt omkring 800 millioner euro til den økonomi, vi prøver at destabilisere. Derfor sidder eksperterne nu og overvejer, hvordan vi hurtigst muligt slipper ud af afhængigheden igen. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre, og den dårlige nyhed er, at det bliver ekstremt dyrt, og hvis det skal gå stærkt, kræver det et opgør med hidtidige prioriteringer. [...] I starten af marts fremlagde Det Internationale Energiagentur (IEA) en tipunkts-plan, som viser, at EU kan erstatte en tredjedel af den russiske import. Der er ikke mange alternative leverandører, som allerede har gasledninger til EU, men Norge og Aserbajdsjan er to af mulighederne. Potentialet fra disse lande er dog begrænset og kan kun erstatte godt fem procent af de russiske forsyninger. Til gengæld kan øget import af flydende gas, som transporteres i tankskibe, teoretisk set erstatte næsten 40 procent af den russiske gas. [...] IEA understreger, at ingen af virkemidlerne går på kompromis med klimamålsætningerne. Hvis EU imidlertid er villig til at slække på klimaambitionerne, og det har EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans allerede givet grønt lys til, så er der yderligere 20 procent at hente ved at øge produktionen på de kulfyrede kraftværker og lade de gasfyrede kraftværker skifte til olie eller kul. [...] Det er derfor mest et spørgsmål om politisk vilje, og hvor høj prioritet det har, at EU ikke længere vil sende euromilliarderne fra vest til øst. Den økonomiske styrke er til stede, hvis EU for eksempel er indstillet på at udsætte sin klimamålsætning, der indtil 2030 vil koste omkring 350 milliarder euro om året."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver. "Driften af det private erhvervsliv skal håndteres af det private erhvervsliv. Ikke på Slotsholmen. Punktum. Det princip gælder altså også, når tiderne er benhårde og producentpriserne - som i årets første to måneder - pludselig hopper mere end 30 procent op over det, vi troede var normalen. Det vil imidlertid være en stor fejl at tro, at det politiske system intet bør gøre for erhvervslivet midt i århundredets vanskeligste konjunktur. For politiske beslutninger, som for eksempel at accelerere væk fra afhængighed af russisk gas, forstørrer entydigt energiprischokket og rammer erhvervslivet hårdt på kort sigt. Af samme årsag har EU-Kommissionen ekstraordinært åbnet for, at staterne kan føre den markante stigning i provenu fra energiafgifter - knap 3 mia. kr. herhjemme - og CO2-kvoter tilbage til virksomhederne og beskatte energiselskabers bugnende overskud særligt hårdt. Mere fra samme skuffe er på vej, når kommissionen senest til maj detaljerer udmøntningen af sin energiplan, kaldet ”RePowerEU”. [...] Planen vil langtfra redde usunde virksomheder fra konkursens rand. Men den vil på sigt redde sunde arbejdspladser, geare erhvervslivet til tiden efter det akutte kaos og bidrage i meget stor grad til opfyldelsen af de politiske dikterede målsætninger. Og ikke mindst vil den forsvare danske virksomheders konkurrenceevne på et tidspunkt, hvor vore nabolande og konkurrenter med sikkerhed kommer til at benytte alle de smutveje til at subsidiere det nationale erhvervsliv, som EU-Kommissionen kommer til at åbne."
Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 2, 7, 8; Weekendavisen, s. 8; Børsen, s. 16 (18.03.2022)

Prioriterede historier

FLSmidths guldordre i klemme efter nye EU-sanktioner mod oligarker
Jyllands-Posten og Berlingske skriver i dag om forskellige danske virksomheder, som er blevet ramt af de forskellige sanktioner mod Rusland. I Jyllands-Posten kan man læse, at EU's sanktioner mod en række russiske oligarker i denne uge, betyder, at virksomheden FLSmidth ikke er klar over, om de kan fortsætte samarbejdet med et guldminefirma, som har tætte forbindelser til en af dem, nemlig Suleyman Kerimov. I første omgang suspenderer FLSmidth sit samarbejde med Ruslands største guldproducent, Polyus, som Kerimov-familien ejer hovedparten af. "Vores samarbejde med Polyus er suspenderet, mens eksterne jurister vurderer sagen. Vi forventer at nå en konklusion i løbet af få dage," lyder det fra juridisk chef i FLSmidth Annette Terndrup. Kerimov og hans familie anslås ifølge EU's sanktionstekst at have en nettoformue på 9,8 milliarder dollars, og sanktioneringen af den russiske politiker og mangemillionær skete blandt andet med henvisning til, at han var blandt de oligarker, der den 24. februar - på dagen for den russiske invasion af Ukraine - deltog i et møde mellem Vladimir Putin og andre oligarker for at drøfte tiltag i kølvandet på de vestlige sanktioner.

Berlingske skriver, at EU har pålagt nye sanktioner på råvarer, som kan risikere at ramme den danske milliardvirksomhed DanSteel, der beskæftiger sig med stålproduktion. Fabrikken er den største arbejdsplads i Halsnæs Kommune og modtager leverancer fra Rusland. "Som borgmester er jeg dybt bekymret for de mange arbejdspladser, både de direkte og indirekte. Stålværket er en del af vores identitet. Vi har prøvet at regne det sammen. Det svarer til, at man i Aalborg lukker seks gange Portland set i forhold til kommunens størrelse," siger Steffen Jensen (S), borgmester i Halsnæs Kommune. DanSteel er på listen over virksomheder, som først skal lukke, hvis der kommer mangel på gas i Danmark. Den er ejet af den russiske forretningsmand Vladimir Lisin. "Vi følger situationen tæt og er fortsat forpligtede til at holde gang i vores nuværende forretning. Vores nuværende lager af nødvendigt produktionsmateriale er betydeligt og gør, at vi kan fortsætte med vores industrielle aktiviteter. Vi har udviklet og justerer løbende vores beredskabsplaner, så vi kan sikre vores forretningsmæssige aktiviteter, som situationen skrider frem," lyder det fra DanSteel i en mail til Berlingske.

Berlingske har talt med en tidligere mangeårig bestyrelsesformand i Carlsberg, professor emeritus, Povl Krogsgaard-Larsen. Han mener, at de russiske oligarker skal betale for det tab, det vil give, hvis Putin vælger at nationalisere vestlige virksomheder i Rusland. Tabet bør modregnes i de russiske oligarkers indefrosne midler, siger han. "Vesten har indefrosset en betydelig mængde russisk kapital, så hvis Rusland nationaliserer Carlsberg og andre udenlandske virksomheder, så har Vesten jo de indefrosne midler, som krigstabene kan modregnes i. Hvis russerne stjæler noget så værdifuldt som Carlsbergs Baltika-bryggeri fra et suverænt land som Danmark, så siger enhver retfærdighedstanke, at så skal værdierne modregnes. Sker det, synes jeg, at tabet nogenlunde ville være til at bære," siger han og fortsætter: "Carlsberg er virkelig kommet i klemme. Det, virksomheden gør nu, er det rigtige. Den investerer ikke yderligere i Rusland og vil stadig brygge og sælge øl, men kun Baltika. På den måde stryger Carlsberg russerne med hårene. Det er efter min bedste overbevisning den bedste løsning, men der findes ikke nogen optimal løsning."
Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 7 (18.03.2022)

Finansielle anliggender

Likviditetskrise truer energimarkedet
Jyllands-Posten skriver, at situationen er så kritisk på energimarkedet, at mange aktører er ved at løbe tør for likviditet. Krigen i Ukraine er den udslagsgivende faktor, men likviditetssituationen er strammet til under energiprischokket, der reelt begyndte i eftersommeren sidste år. "Der er et meget specifikt marked, som vi holder ganske særligt øje med, og det er derivatmarkedet. Det drejer sig først og fremmest om markedet for råvarederivater. Indtil videre har clearinghusene ikke registreret særskilt stor volatilitet. Alle marginindkald som følge af stigende råvarepriser er blevet honoreret, men vi følger situationen meget nøje," sagde Luis de Guindos, vicepræsident i Den Europæiske Centralbank (ECB), sidste torsdag på ECB's pressemøde efter mødet i bankens styrelsesråd. Situationen bliver ikke bedre af, at markedsdeltagerne i stigende grad blive bedt om at stille ekstraordinær sikkerhed, så der er dækning på dage med særlig voldsom volatilitet. "Det er ikke svært at forestille sig en situation, hvor ellers sunde og velfungerende energiproducenter med betydelige bogførte aktiver vil være ude at stand til at honorere krav til sikkerhedsstillelse og marginindkald. En del af dem er ved at nå et punkt, hvor alle muligheder for at styre deres eksponering og skaffe adgang til yderligere likviditet er ved at være udtømte. Disse risici vil blive forværret, hvis regeringerne i Europa og/eller andre steder i verden indfører yderligere restriktioner på handel med russisk olie, naturgas og kul, da dette vil føre til nye dramatiske energiprisstigninger og som følge heraf til sikkerhedsstillelse og marginindkald," skriver European Federation of Energy Traders (EFET) i et brev til regeringer og centralbanker.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (18.03.2022)

Renten faldt efter rentenyt fra USA
Efter den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften holdt pressemøde ovenpå to dage med møder, faldt renten, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Flere prominente medlemmer af Den Europæiske Centralbank, ECB, var på talerstolen, og det samme var den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, der skulle tale til det tyske parlament. Nyheder herfra påvirkede i løbet af dagen renten for den toneangivende tiårige danske statsobligation, som endte med et fald til 0,63 procent, hvilket var 2 basispoint under lukkeniveauet i Danmark onsdag. Berlingske skriver, at rentehop i USA vil smitte af på danske boliglån. "Som boligejer skal man holde rigtig godt øje med inflationen. Noget af det, der kan påvirke inflationen i opadgående retning, er, hvis sanktionerne mod Rusland eskalerer, og der for eksempel bliver lukket for den russiske gas. Derudover skal man holde øje med lønudviklingen - ikke mindst i USA - fordi især den 30-årige danske rente er meget påvirkelig af, hvad der sker i USA. Lidt firkantet kan man sige, at USA sætter verdensrenten," siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea. Udviklingen i inflationen vil også afgøre, hvor meget og hvornår den europæiske rente begynder at stige, mener Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank. "Vi forventer, at Den Europæiske Centralbank, ECB, begynder at hæve sine renter i slutningen af i år. Der vil stadig være noget vej til, at renterne når op over nul. Men vi forventer, at ECB hæver renten i december i år og fortsætter gradvis ind i 2023," siger Louise Aggerstrøm og tilføjer: "Der er ingen tvivl om, at usikkerheden er stor. ECB vil jo heller ikke tage livet af opsvinget, men i sidste ende er det inflationen, de skal styre efter."
Børsen, s. 31; Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 10-11 (18.03.2022)

Institutionelle anliggender

Chipgigant vil investere milliarder i europæisk produktion
Den amerikanske virksomhed Intel har meldt ud, at den planlægger at investere 595 milliarder kroner i mikrochipproduktion på europæisk grund. Det skriver Altinget. Udmeldingen kommer kort efter, at EU-Kommissionen lancerede et forslag om at skabe europæisk produktion af mikrochips.
Altinget (18.03.2022)

Ejer du standarderne, så ejer du markedet
Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Nu vil EU-Kommissionen med et nyt forslag gøre EU's standarder til en løftestang for øget global EU-indflydelse. EU skal tage kampen op mod især Kina, der over de senere år har tilkæmpet sig en stadig mere dominerende rolle i de internationale standardorganisationer. [...] Desværre fungerer arbejdet i EU med vedtagelsen af de harmoniserede EU-standarder langtfra hurtigt og effektivt. Alle EU-landene er grundlæggende enige i kommissionens målsætning om at styrke EU's globale rolle på standardområdet. Men det interne EU-standardarbejde er præget af mistillid mellem Kommissionen og de deltagende virksomheder, organisationer og medlemslande. Resultatet er store forsinkelser. [...] Der er nu behov for politiske beslutninger i Rådet for Industri og Indre Marked, der kan sikre, at Kommissionen konstruktivt bidrager til en bedre og hurtigere vedtagelse af de harmoniserede EU-standarder, som efterspørges på markedet. Det europæiske standardiseringssystems globale rolle skal styrkes som foreslået af Kommissionen, men en vigtig forudsætning herfor er, at EU's egen standardproces fungerer mere koordineret og effektiv, og her skal Kommissionen lytte mere til deltagerne fra medlemslandene."
Børsen, s. 39 (18.03.2022)

Russisk protest og EU-censur
Weekendavisen bringer en kommentar af professor og forfatter Frederik Stjernfelt, som blandt andet skriver: "Der er flere gåder tilknyttet den 43-årige russiske tv-producer Marina Ovsjannikovas overraskende protestaktion på russisk tv. Mandag gik hun ind på skærmen bag nyhedsoplæseren under udsendelsen Vremja (Tiden) med et hjemmelavet skilt med tosproget tekst: "NO WAR. Stop krigen, tro ikke på propaganda, her lyver man for jer. Russians against war." [...] Med Ovsjannikova har protestbevægelsen fået et samlende symbol, og det letgenkendelige billede af hendes hjemmelavede protestplakat bag nyhedsoplæseren har fået en øjeblikkelig ikonværdi. Der er en mærkelig ironi i, at hendes eksmand og faderen til hendes to børn, Igor Ovsjannikov, arbejder på den internationale engelsksprogede tv-kanal RT (Russia Today), der 27. februar blev spærret af EU i en art modsvar mod Ruslands spærring af BBC, Facebook og andre vestlige medier. EUs beslutning blev taget af Kommissionen anført af Ursula von der Leyen uden inddragelse af EU-Parlamentet, og den blev snart fulgt af spærring af RTs konti hos de forskellige techgiganter, der gerne vil forme, hvad man må vide. Det er gådefuldt, hvordan EU på denne måde uden videre kan trumfe dansk ytringsfrihed, som den er beskyttet i grundloven. Det forekommer dystert og særdeles uigennemtænkt, at EU på denne måde kopierer den russiske politik ved at spærre tv-kanaler. Ville det ikke sende et betydelig bedre signal, at EU i modsætning til det autoritære Rusland holder offentligheden åben - helt bortset fra, at der er en elementær offentlig interesse i kendskabet til, hvilke usandheder Rusland spreder på RT?"
Weekendavisen, s. 4 (18.03.2022)

Interne anliggender

Danskerne er i tvivl om forsvarsforbeholdet, og det lover ikke godt for ja-siden
En ny undersøgelse lavet for Altinget og DR og udført af meningsmålingsinstituttet Epinion, viser, at en tredjedel af befolkningen på nuværende tidspunkt ikke har afgjort, hvor de vil sætte deres kryds. Og det er særligt kvinderne, som er usikre på, om Danmark skal vinke farvel til forsvarsforbeholdet, skriver Altinget. "Hvis mønsteret er det samme, som vi har set over de sidste mange folkeafstemninger, så vil ja-siden have tendens til at have vigende opbakning, når de andre partier får finpudset deres argumentation, får mere taletid og bliver mobiliseret," siger Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet med særligt fokus på vælgerholdninger. Som eksempel peger han på afstemningerne om euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015, der begge endte med en vendt folkestemning og et nej.
Altinget (18.03.2022)

De gamle DKP’ere i Enhedslisten lever stadig i fortiden
Knud Larsen, ph.d. fra Hvidovre, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Enhedslisten kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at oplyse alt folket om listens inderste væsen end nu, hvor et frit europæisk demokrati uden videre overfaldes af et despotisk diktatur: De fabler stadig om 'fred og velfærd i stedet for krudt og kugler', 'Natos kapitalistiske våbenhandlere' etc., mens Putins krigsmaskine tromler hen over Ukraine. De kan næsten ikke få over deres læber, at aggressoren ikke er Nato (læs: USA, den store satan), men Putin. Ukraine har jo selv klædt sig udfordrende. Victim blaming på nydansk. [...] Velmenende, godtroende danske pacifister har i over 20 år fremført, at Putin skam ikke er diktator, men bare en ”autokrat”, som sikkert mener det godt for os alle. Han har bare sin egen facon, og vi må også lære at forstå ham og hans forurettethed over Natos og EU's fornærmelser. Nu må skællene da snart falde fra deres øjne: Det hele drejer sig om Putins stormagtsdrømme. [...] Enhedslistens unge, især de kvindelige frontpersoner, har på det seneste haft stor succes med at kapre stemmer i vore større byer. Min egen datter bor på Nørrebro, læser ikke aviser og stemmer derfor på Enhedslisten. Jeg vover den påstand, at det meste bunder i banale synsninger om ”klima” og ”økologi”, for Enhedslisten er jo så ”grøn”. De unge er blevet rød-grøn-farveblinde."
Jyllands-Posten, s. 30 (18.03.2022)

Det danske politi har også brug for penge
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine er en humanitær katastrofe. Der er i sagens natur ikke noget godt at sige om krig, død og ødelæggelse, og den russiske invasion har påvirket os alle i Europa. De russiske krigshandlinger har samtidig medført, at sammenholdet i Vesten er blevet stærkere end nogensinde før - vi har fået en fælles fjende - og det har skabt en bred enighed om, at de voldsomme sanktioner målrettet det russiske rige er en absolut nødvendighed. [...] Men set i lyset af de øgede forsvarsbevillinger kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, om der er afsat penge nok til det danske politi og retsvæsen. [...] Faktisk er Danmark den absolutte bundskraber, når det handler om at bruge skattekroner på at sikre den offentlige orden og sikkerhed. Kigger man på tværs af EU's 27 medlemslande, så bruger vi kun lige lidt over halvdelen af, hvad resten af de europæiske medlemslande i EU bruger i gennemsnit. Det betyder, at danske politibetjente skal løbe næsten dobbelt så hurtigt i forhold til deres europæiske kolleger. Det mener jeg godt kan gøres bedre. Vi skal gøre det bedre."
Jyllands-Posten, s. 30 (18.03.2022)

Macron kritiseres for at snige sig uden om valgkamp
Emmanuel Macrons modstandere til det franske præsidentvalg beskylder ham for bevidst at undgå at deltage i valgmøder. Torsdag præsenterede den franske præsident så et højredrejet valgprogram, skriver Politiken. Et af de markante udspil i valgprogrammet er inspireret af krigen i Ukraine. Emmanuel Macron vil øge det franske forsvarsbudget fra 41 til 50 milliarder Euro. Derudover vil han sikre fransk uafhængighed indenfor fødevarer og industri, og han vil udvikle ny teknologi i samarbejde med EU, som skal få dette til at lykkes. Emmanuel Macron ønsker også en gennemgribende ændring af det europæiske energisamarbejde, samt en reform af Schengen-samarbejdet. I meningsmålingerne står Emmanuel Macron til at få 58 procent af de franske stemmer, mens nærmeste konkurrent, indvandrerfjendtlige Marine Le Pen, står til at få 42 procent af stemmerne.
Politiken, s. 14 (18.03.2022)

Pia Olsen Dyhr: "Når jeg sætter foden ned, så gør jeg det ikke i det åbne rum"
Man kan godt argumentere for, at der har været et element af janushoved over SF's sikkerhedspolitik på det sidste, skriver Politiken. I februar buldrede SF aggressivt mod regeringens beslutning om at indlede forhandlinger med USA om fremtidig fast stationering af amerikansk materiel og måske styrker på dansk territorium, men i marts stod partileder Pia Olsen Dyhr pludselig skulder ved skulder med partiformænd fra Venstre, de konservative og statsminister Mette Frederiksen (S) om vidtgående forøgelser af forsvarsbudgettet. I weekenden trommer Pia Olsen Dyhr sine kernetropper sammen til landsmøde i Kolding og i et udkast til en landsmødeudtalelse har partiets landsledelse formuleret sig temmelig elastisk om kriterierne for at deltage i en kommende regering. Der står blandt andet, at det skal være betinget af "retningen for det overordnede projekt" og af et "godt valg for SF". Pia Olsen Dyhr bliver af Politiken spurgt om, hvad SF fik pillet ud af aftalen om et "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik", som blev indgået af Socialdemokratiet, De Radikale, De Konservative, Venstre og SF og til det siger hun: "Jeg kan fortælle noget, jeg fik i aftalen. Du har nok noteret dig, at der ikke står noget om bilateral aftale med amerikanerne i den her aftale. Aftalens fem punkter er der, hvor vi kunne blive enige, og jeg har ikke noget behov for at sige, hvem der har pillet noget ud og puttet noget ind. Men vi har jo kæmpet for, at det strukturelle underskud skulle vare helt frem til 2033. Der vil jeg indrømme, at mine borgerlige venner gerne havde set, at det var en kortere periode. Og at vi hurtigere kom op på de 2 procent."

Kristeligt Dagblad har også interviewet SF-formanden Pia Olsen Dyhr, hvor hun blandt andet siger: "Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation, og det er vi nødt til at forholde os til. Vi er et lille land, og vi er udfordret af, at vi har en lang grænse til Rusland i det arktiske område og i Østersøen. ”Men når Ukraine bliver invaderet af Rusland, så skal vi jo tage stilling til, om vi er villige til at betale, hvad vores Nato-medlemskab koster." Hun mener, at SF risikerer at ”sælge sin sjæl”, hvis endemålet bliver at komme i regering ”for enhver pris.” ”Det skal altid handle om politik. Men jeg er sikker på, at det vil være rigtig godt for Danmark, hvis SF kommer i regering på de rette præmisser,” siger hun.
Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 4 (18.03.2022)

Klima

Statsligt klimamærke kan gøre Danmark til verdensmester i bæredygtighed
Jyllands-Posten bringer en kronik af Jais Valeur, CEO, Danish Crown, som blandt andet skriver: "Allerede i 2018 udsendte EU-Kommissionens ekspertgruppe for bæredygtig finansiering en rapport, der fastslog, at hvis EU's daværende bæredygtighedsmål skal nås, skulle der mobiliseres 180 milliarder euro udover de penge, der allerede var afsat. Siden 2018 er vores ambitioner steget - og det er finansieringsbehovet også. Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal vi mobilisere massive mængder privat kapital til investeringer i en mere bæredygtig økonomi. I Danish Crown vil vi 2021-2026 investere mellem 15 og 17 mia. kr. i blandt andet at skabe en mere bæredygtig produktion fra jord til bord. Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal virksomhederne tage del i den. Det er også den erkendelse, der ligger fundamentet for EU's taksonomi for bæredygtige aktiviteter. [...] Vi kan ikke forvente, at mindre producenter har samme mulighed for at investere i og udvikle individuelle datapunkter. Derfor skal der sammen med opfordringen til, at vi i Danmark udvikler et statsligt klimamærke udviklet efter inspiration fra Økomærket og på fundamentet af EU's taksonomi, lyde en opfordring til, at vi samtidig etablerer en ordning, der kan støtte små og mellemstore virksomheder i at udvikle deres egne individuelle klimadata. Støtten skal både være økonomisk og praktisk. [...] Et klimamærke udviklet efter inspiration fra Øko-mærket og på fundamentet af EU's taksonomi vil bidrage med gennemsigtighed om udledningen af CO2, og vi vil være et skridt nærmere at sikre de rigtige rammer for, at danske fødevarer ikke kun bliver verdensmestre i økologi, men også i bæredygtighed."
Jyllands-Posten, s. 31 (18.03.2022)

Uden en strategi sakker vandindustrien bagud
Børsen bringer en kronik af Mads Helleberg Dorff, branchedirektør, DI Vand, Lars Midtby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening, Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk direktør, Dansk Metal og Anne Smith Petersen, vicedirektør og driftsdirektør, Planbørnefonden. De skriver blandt andet: "Hvis Danmark skal skabe arbejdspladser og værdi til gavn for det danske samfund, skal indsatsen på vandområdet styrkes. [...] Der er brug for en strategiplan, som tager den danske vandindustri op i næste gear. Ifølge FN bor 25 procent af verdens befolkning i områder med kritisk vandmangel. Samtidig er vandspildet enormt via utætte rør. [...] Men det er også bekymrende for klimaet, da urenset spildevand er en væsentlig kilde til de mest skadelige klimagasser. [...] Vi skal løfte i flok. Derfor er der brug for en samlet national strategiplan, som skaber fremdrift og sikrer sammenhæng mellem indsatser i forhold til regulering i Danmark og EU, udvikling, digitalisering og uddannelse samt udviklingspolitik og eksport. Skal vi fastholde Danmark som et globalt fyrtårn på vandområdet og dermed skabe arbejdspladser og værdi til gavn for det danske samfund, skal vi styrke indsatsen og sammenhængen på vandområdet."
Børsen, s. 38-39 (18.03.2022)

Landbrug

Grønne aktører: Krigen i Ukraine skal ikke rykke den grønne omstilling af landbruget tilbage - den skal rykkes frem
Altinget bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding og Louise Køster, henholdsvis præsident, Danmarks Naturfredningsforening og forperson, Økologisk Landsforening. De skriver blandt andet: "Vi vil gerne på det kraftigste advare mod at bruge krigen i Ukraine som anledning til at skrue ned for eller aflyse den grønne omstilling, som det europæiske landbrug og derfor også det danske landbrug skal igennem. Vi opfordrer tværtimod til at sætte fuld fart på den. [...] Europa-Parlamentets landbrugsudvalg anbefaler også i et brev til landbrugskommissær Janusz Wojciechowski, at EU tillader, at der bruges pesticider for at dyrke proteinafgrøder på de arealer, der ellers skulle give mere plads til natur. Samtidig har kommissæren luftet idéen om at gentænke hele den Farm to Fork-strategi, der ellers skal kickstarte et bæredygtigt europæisk landbrug. Der er forslag fra blandt andet Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, om at inddrage både brakjorder såvel som kulstofrige lavbundsjorder. Det er kæmpe misforståelse at tro, at vi redder noget som helst ved at skrue tiden tilbage, mener vi i Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening. [...] Det vil nemlig være et kæmpesvigt, hvis vi ikke gør alt, hvad vi kan for at hjælpe de mange millioner af mennesker, der lige nu er truet af en mulig fødevarekrise. Det vil være et utilgiveligt svigt af alle kommende generationer, hvis vi ikke samtidig løser klima- og biodiversitetskriserne. Vi kan gøre det hele."
Altinget (18.03.2022)

Migration

Ngo'er: Særlov for ukrainere udstiller, at asylsystemet har fejlet
EU har aktiveret et direktiv om midlertidig opholdstilladelse, som er lavet til nødsituationer med massiv massetilstrømning af krigsflygtninge. Onsdag blev et bredt flertal i Folketinget enige om at indføre en særlov for ukrainske flygtninge. Særloven suspenderer de normalt gældende asylregler og betyder, at ukrainske flygtninge får 'et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag' i Danmark i to år med mulighed for forlængelse og loven giver også ukrainerne adgang til arbejdsmarkedet og skoler i Danmark. Den nye særlov møder dog kritik fra flere ngo'er, som mener, at særloven er en kortsigtet lappeløsning og Amnesty International mener, at særloven udstiller, at den nuværende asyllovgivning er blevet så stram, at de ukrainske flygtninge ikke ville kunne få beskyttelse i Danmark uden. "Man har administreret det danske asylsystem så restriktivt, at til trods for den politiske ambition om at tage imod ukrainerne med åbne arme og beskytte dem, så ville man ikke kunne gøre det i praksis ud fra de nuværende asylparagraferer. Derfor har man vedtaget særloven som en hurtig lappeløsning. Det kalder på politisk selvransagelse, og man burde foretage nogle langsigtede ændringer, så systemet er i stand til at give beskyttelse til folk, der er på flugt, uanset hvor de kommer fra," siger Martin Lemberg Pedersen, chef for politik og samfund i Amnestys danske afdeling samt forsker i europæisk asyl- og flygtningepolitik. Michala Bendixen, der er formand for Refugees Welcome, bakker op om Amnesty Internationals kritik og mener, at i stedet for særloven burde man have ændret den nuværende asyllovgivning og de humanitære hensyn i paragraf 7,3 om krigsflygtninge. "Hvis man havde gjort det i stedet for at lave en forhastet særlov, så havde man kunnet løse hele problemet nu, men også have hjulpet andre flygtninge. Det ville have været fair, og det ville jeg have støtte helhjertet," siger hun.
Politiken, s. 6 (18.03.2022)

Retlige anliggender

Dansk feta-eksport smuldrer: Danmark får kritik for forkert oste-betegnelse i handel med tredjelande
Torsdag kritiserede EU-Domstolens generaladvokat Danmark, fordi danske osteproducenter sælger hvid ost under varebetegnelsen 'feta' uden for EU's grænser, skriver Altinget torsdag. EU-Kommissionen har anklaget Danmark for traktatbrud og det er ikke første gang, at Danmarks feta-eventyr ender i EU-retten. Internt i EU er Danmark blevet tvunget til at droppe feta-navnet, men er fortsat med at bruge feta-deklareringen i handler til tredjelande, som EU ikke har handelsaftaler med. Det vil EU nu også sætte en stopper for. "Mens frihandel utvivlsomt er en af de værdier, der respekteres i Unionens retsorden, tager den foreslåede fortolkning hensyn til andre interesser end økonomiske interesser, som også indgår i EU-borgerens opfattelse af, hvad der er god livskvalitet," siger generaladvokaten.
Altinget, torsdag (18.03.2022)

FN går ind i sag om diskrimination i Mjølnerparken
Lejere i Mjølnerparken på Nørrebro i København har anlagt et civilt søgemål mod Indenrigs- og Boligministeriet om, at Folketingets ghettolov fra 2018 er i strid med loven om etnisk ligebehandling, EU-retten og den europæiske menneskerettighedskonvention. I sidste uge gav Østre Landsret tilladelse til, at Forenede Nationers rapportører, som er uafhængige eksperter i menneskerettigheder, træder ind i den kommende sag. Det er første gang, FN træder ind i sag i Danmark og fra Mjølnerparkens advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, lyder det: "Det betyder, at der er andre end sagsøgerne og mig, der mener, at der er et problem med de bestemmelser, der er gennemført i forbindelse med ghettolovgivningen. Jeg er godt tilfreds med, at rapportørerne træder ind i sagen." Beboerne i Mjølnerparken mener, at ghettolovens kriterium om 'ikkevestlig' baggrund er i strid med EU's direktiv, og på mandag skal landsretten afgøre, om kriteriet skal forelægges EU-Domstolen i Luxembourg. Hvornår selve sagen starter ved Østre Landsret er endnu ikke fastlagt.
Politiken, s. 11 (18.03.2022)

Højesteret behandler principiel sag om overvågning af danskere
I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse, at sagen om krænkelse af menneskerettigheder i forbindelse med teleselskabers logning af informationer om danskerne siden 2007, snart skal afgøres i Højesteret. Det skal også besluttes, om logningen skal have lov til at fortsætte. Det mener Foreningen imod Ulovlig Logning ikke at den skal. Foreningen kæmper for, at logning af teledata skal være ulovligt. I slutningen af juni sidste år ankede foreningen Østre Landsrets frifindelse af justitsminister Nick Hækkerup (S), og nu er den principielle sag nået til Højesteret, hvor syv dommere skal tage stilling til, om logningsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 2007, er ugyldig og skal bringes til ophør. Det vægtigste argument er ifølge foreningen, at Østre Landsret - som den første domstol i Europa - ikke har standset logning af teledata, og at afgørelsen går stik imod, hvad EU-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen tidligere er nået frem til i lignende sager. "Vi har taget EU's charter om grundlæggende rettigheder med i Højesteret. Charteret fastslår, at det er i strid med menneskerettighederne at overvåge borgere konstant," siger Rasmus Malver, forfatnings- og menneskeretsjurist og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning. Den 3. marts vedtog et flertal i Folketinget nye regler for logning, som Folketinget mener er inden for EU-rettens bestemmelser på området. Der lægges dog fortsat op til, at borgere skal logges.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (18.03.2022)

Rabbiner tilbageholdt i sag om oligark
Portugisisk politi har anholdt rabbiner Daniel Litvak i Porto. Anholdelsen sker i forbindelse med efterforskningen af de forhold, der gjorde, at oligarken Roman Abramovich, fik portugisisk statsborgerskab sidste år. Det skriver Kristeligt Dagblad. I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine har EU indført sanktioner, der rammer Roman Abramovich, som er kendt for blandt andet at eje Premier League fodboldklubben Chelsea FC. Roman Abramovich fik tildelt sit portugisiske statsborgerskab som en del af en aftale om, at efterkommere af sefardiske jøder, som blev forfulgt i Portugal i 1400-tallet, kan blive portugisiske statsborgere. Men Roman Abramovich's jødiske efternavn giver anledning til at tro, at han slet ikke er af sefardisk afstamning, da hans efternavn er et typisk efternavn brugt hos tilhængere af ashkenazisk jødedom. Det var Daniel Litvak, som i kraft af rabbiner, godkendte Roman Abramovic's ansøgning om portugisisk statsborgerskab. Roman Abramovich's portugisiske statsborgerskab udgør et juridisk dilemma i henhold til EU's sanktioner af Roman Abramovich i kraft af hans russiske statsborgerskab.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (18.03.2022)

Sikkerhedspolitik

Centrale partier er klar til dansk oprustning i Østersøen
Berlingske skriver, at Danmark med stor sandsynlighed vil opruste militært i Østersøen. Sådan lyder det i hvert fald fra en række partier bag aftalen om de nye milliarder til forsvaret. Forsvarsminister Morten Bødskov (S) understreger, at Danmark med sin placering ved indgangen til Østersøen fremover vil have "en nøgleposition" og "kommer til at være endnu stærkere til stede i fremtiden". "Danmark har en helt særlig forpligtelse over for Østersøregionen og især over for de baltiske landes sikkerhed og tryghed. Vi er stærkt til stede nu, og jeg føler mig overbevist om, at vi kommer til at være endnu stærkere til stede i fremtiden," siger forsvarsministeren. Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik, er Østersøen et område, der bør prioriteres fra politisk side. "Det bliver et vigtigt område for os, og der bør ske en forstærket indsats i kølvandet på invasionen i Ukraine. Rusland kan have interesse i, at NATO og amerikanske krigsskibe ikke kan komme ind i Østersøen. På den måde sidder vi på porten til Østersøen. Russerne har interesse i at lukke den, mens vi har interesse i at holde den åben," fortæller Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
Berlingske, s. 12-13 (18.03.2022)

Cepos: Uafhængighed fra russisk gas er ikke nødvendigvis en god idé, hvis vi vil lægge maksimalt pres på Putin
Altinget bringer et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos, som blandt andet skriver: "Der er tre ting, vi skal være opmærksomme på: At EU ikke kan opnå uafhængighed af russisk naturgas gennem mere sol- og vindenergi før på lang sigt, at uafhængighed både i en akut krise eller i de nærmeste år kræver helt andre tiltag, og at det slet ikke er givet, at det er en god idé at fjerne den russiske gas i EU, hvis vi vil lægge maksimalt pres på Putin. [...] På helt kort sigt vil en afbrydelse af den russiske gas i løbet af i år - fordi enten vi eller Putin lukker for hanen - give betydelige udfordringer i EU (inklusive Danmark). De vigtigste greb er at få fyldt de slunkne lagre op med gas fra andre kilder end Rusland samt det automatiske fald i efterspørgslen, som følger af stigende energipriser. Det er vigtigt ikke at tabe formålet med sanktionerne af syne. Det er at lægge maksimalt pres på Putin nu, få stoppet invasionen og gerne udløst et russisk regimeskifte. Det opnår vi ikke ved at isolere Rusland varigt, men tværtimod ved at stille en afvikling af sanktionerne i udsigt, når målet er nået. Og en fortsat integration af Rusland i den globale økonomi er ikke nogen ulempe. Det er faktisk derfor, sanktionerne nu rammer så hårdt."
Altinget (18.03.2022)

Efter krigen må og skal vi være afhængige af Rusland igen
I et debatindlæg i Politiken skriver Christian Friis Bach, stifter af Warfair, tidl. udviklingsminister (RV) og undergeneralsekretær I FN, blandt andet: "Der er en sjælden konsensus blandt politikere om, at vi skal gøre os uafhængige af Rusland, når det gælder gas, energi, handel, samarbejde, investeringer, ja, selv sport og kultur. På kort sigt er jeg 100 procent enig. Det er helt afgørende, at vi sender alle de signaler, vi kan, om at den uhyggelige og ulovlige invasion i Ukraine er uacceptabel. Mit lille bidrag var at trække mig med øjeblikkelig virkning som rådgiver for den russiske televirksomhed MTS. Men hvis krigen stopper, Rusland trækker tropperne ud, Ukraine og Rusland indgår en aftale, og Putin går af, vil det være en forkert strategi. I det scenarie skal opgaven være at gøre alt, hvad vi kan, for igen at styrke båndene til den russiske befolkning og skabe endnu mere gensidig afhængighed. [... ] For selv om samarbejde og samhandel ikke har kunnet forhindre en krig, så har afhængigheden vist sig at være Vestens vigtigste våben. Sanktionerne rammer hårdt, netop fordi der var gensidig afhængighed. [...] Det, der kan vække bekymring, er derfor lande, som gør sig uafhængige. Det er bekymrende, når Kina og Rusland opbygger alternativer til Swift og Verdensbanken, Facebook og Netflix. Det er bekymrende, når de arbejder på at skabe en stadigt stærkere alliance af udemokratiske regimer og kræfter. Det skal vi for alt i verden forsøge at undgå. [...] Man skal passe på med at trække paralleller til Anden Verdenskrig, og intet kan forsvare den russiske opførsel i Georgien, invasionen af Krim eller den helt ekstreme krig og invasion i Ukraine. Men det, Europa oplevede i 1930'erne, var stigende isolation og lande, der forsøgte med handelsbarrierer og blokader at gøre sig uafhængige af hinanden. Det førte ikke til fred. Det endte i Anden Verdenskrig. Den FN-organisation, som jeg i tre år stod i spidsen for, Den økonomiske kommission for Europa (UNECE) blev derfor skabt kort efter Anden Verdenskrig for at bidrage til afspænding gennem økonomisk samarbejde hen over jerntæppet. Det lykkedes på en række områder. Der blev under den kolde krig indgået en stribe tekniske og økonomiske aftaler mellem øst og vest inden for transport, økonomi, miljø og landbrug. [...] Men vi skal post-Putin og efter krigen vende tilbage til den vision, vi har troet på siden Anden Verdenskrig, og som EU er bygget på. En vision om at skabe fred gennem samarbejde og samhandel i Europa. Det nye Rusland, som jeg håber, vi snart vil se, hører til i det europæiske samarbejde. Glemmer vi helt den langsigtede vision i den kortsigtede strategi for at isolere Rusland, vil verden om få år se endnu mere farlig ud."
Politiken, s. 5 (18.03.2022)

Findes en mulig løsning på Ukraine-krigen i Finland?
Jyllands-Posten skriver, at Finlands historie på flere måder minder om den skæbne, som lige nu har ramt Ukraine. Nogle eksperter mener, at Finland og den finske model kan være en mulig løsning for Ukraine. Selvom finnerne to gange fra 1939 til 1944 var i krig med Sovjetunionen - og tabte - fik Finland efter Anden Verdenskrig lov til både at bevare sit demokrati og sin vesteuropæiske markedsøkonomi. Mod at love at være uafhængig - og først og fremmest undgå medlemskab af Nato - og mod at undgå lovgivning og udtalelser, der kunne opfattes som antisovjetiske. Russerne fik også en vis indflydelse på finsk indenrigspolitik. "Derfor er der mange, der siger, at den eneste udvej for Ukraine er en slags ”finlandisering”, som begge parter vil kunne leve med. Det skulle i givet fald så modsvares af, at russerne for eksempel lod være med at stille 100.000 mand op langs grænsen for at øve krig," siger Hans Mouritzen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. I disse dage forhandler Rusland og Ukraine om en mulig fred. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har for flere dage siden erkendt, at Ukraine ikke kan blive medlem af Nato - i hvert fald ikke lige nu. Hans Mouritzen understreger, at muligheden for at ”finlandisere” Ukraine kan være ødelagt af det, der allerede er sket i krigen, hvor Ruslands fremfærd har været særdeles hårdhændet, allerede har kostet tusindvis af mennesker livet og efterladt mange byområder i ruiner.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (18.03.2022)

Hvad siger vi egentlig ja til den 1. juni?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, formand i Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Det helt grundlæggende spørgsmål, jeg vil stille den tidligere radikale udenrigsminister, er: Hvad siger vi egentlig ja til, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet den 1.juni? Lidegaard siger, at vi aldrig kommer til at deltage i EU-krige i Afrika, og at en EU-hær ingen gang på jord har. Men allerede i 2018 erklærede Angela Merkel på Tysklands vegne, at en EU-hær måtte være målet. Frankrigs præsident Macron arbejder for det samme. Og Lidegaards egen formand i EU erklærede for nylig - under Margrethe Vestagers bivånende tilstedeværelse - at et nationalt forsvar er både 'ineffektivt' og 'farligt', hvorfor det bør afvikles. [...] Allerede i dag er det gennemgående tema i udenrigspolitiske debatter i EU, at man vil have ”europæisk autonomi”. Derfor er det værd at bemærke, hvordan lande, der føler sig mest truet af Rusland, advarer imod et EU-forsvar. [... ] Nu er Danmark ikke i en situation, hvor vi bliver afgørende for, hvordan EU's hær- og forsvarssamarbejde udvikler sig. Så langt er Lidegaard og jeg nok enige. Netop derfor er det også klogt at afvente, hvad Berlin-Paris-Bruxelles egentlig kommer frem til. Bliver det europæisk autonomi med egen kommandostruktur - eller bliver det blot til en mindre europæisk hær, der skal gøre Frankrigs beskidte arbejde i Afrika? Jeg ved det ikke. Det gør Lidegaard heller ikke."
Jyllands-Posten, s. 30 (18.03.2022)

Kina fanget i Ruslands langtrukne invasion af Ukraine
Lækkede russiske efterretningsdokumenter afslører, at Vladimir Putin, Ruslands præsident, havde lovet Kina, en hurtig invasion af Ukraine. Det skete ikke, og nu har Kina problemer, skriver Kristeligt Dagblad. Krigen i Ukraine har nu varet i tre uger og selv den kinesiske præsident, Xi Jinping har nu i stærke vendinger tilskyndet til forhandlinger. Professor Jean-Pierre Cabestan, ekspert i international politik ved Hong Kong Baptist University, er ikke i tvivl om, hvor kineserne står: "Præsident Xi Jinping er klart på Ruslands side, og når han alligevel forsøger sig med diplomatiske vendinger og opfordrer til at finde en fredelig løsning, så er det kun, fordi han også har nogle andre vigtige interesser at pleje - og det er den kinesiske økonomi. Her ved han godt, at USA og for den sags skyld EU spiller en afgørende rolle, så derfor forsøger han også at komme Vesten i møde og opfordre til forhandlinger," forklarer Jean-Pierre Cabestan, og fortsætter: "Ganske vist har Rusland og Kina gennem årene haft et lidt kompliceret forhold til hinanden, men efter deres møde i Beijing er der ingen tvivl om, at deres strategiske partnerskab er 'uden grænser'. Det indebærer, at Kina ikke på nogen måde kan begynde at støtte sanktioner mod Rusland, ej heller fordømme den 'militære operation', som Kina konsekvent benævner russernes invasion," fortæller Jean-Pierre Cabestan. Wang Huiyao er direktør for det Beijing-baserede center for Kina og globalisering. Han påpeger, at selvom Kina deler fælles interesser med Rusland, så håber kineserne på en snarlig afslutning på krigen: "Jo længere tid den her konflikt varer, desto mere vil USA og EU finde sammen og sikkert også øge deres militære engagement rundt på kloden. Det vil ikke være godt for Kina, som vil foretrække at holde fast i de lukrative økonomiske bånd med Vesten og målrette ressourcerne til udvikling på hjemmefronten," forklarer Wang Huiyao.
Kristeligt Dagblad, s. 12 (18.03.2022)

Krigen om historien
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vladimir Putin påstod, at landet aldrig havde eksisteret, og hurtigt efter indløb de første nekrologer fra alskens eksperter: Historien om Ukraines død viste sig at være overdrevet. Snart ville ukrainerne give op, Putin ville få, hvad han ønskede, og Ukraine ville - efter et kort, blodigt liv - kunne lægges til hvile i den russiske grav. Det, der er sket siden, er næsten ikke til at tro. Vladimir Putin skriver ikke Ukraines historie. Det gør ukrainerne selv. [...] Ikke så snart var det klart, at ukrainerne kæmpede imod, før de vestlige organisationer tog sig sammen og fulgte trop. De vestlige lande har såvel som EU og NATO truffet beslutninger, man for få uger siden troede umulige. Indre modsætninger og svaghed definerer alligevel ikke EU. NATO er alligevel ikke i eksistenskrise. Europæiske lande vil alligevel ikke automatisk vige bort fra oprustning og økonomiske beslutninger, der kommer til at gøre ondt. [... ] Bliver krigen endnu en del af fortællingen om Vestens nedtur? Eller er den et vendepunkt, hvor vi forstår, at vi ligesom ukrainerne faktisk kan skrive vores egen historie? Det afgør vi og vores politiske ledere selv."
Weekendavisen, s. 12 (18.03.2022)

Morten Løkkegaard: Putin har fundet en nem og billig måde at undergrave vores demokrati
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Putin har invaderet Ukraine. Men EU var allerede i krig. I de senere år har russiske hackere og statsbetalte digitale troldehære forsøgt at underminere demokratiet i Europa gennem cyberangreb og spredning af desinformation. Vi har derfor brug for nye våben til at forsvare vores demokrati. Europa-Parlamentet, herunder Venstre og den liberale Renew-gruppe, har netop vedtaget en lang række forslag, som skal gøre EU bedre i stand til at bekæmpe såkaldte 'hybride trusler' som cyberkrig og desinformationsangreb. Krig er nemlig ikke længere bare krudt og kugler. Moderne krig foregår også i cyberspace og på sociale medier, hvor troldehære manipulerer europæeres holdninger ved at sprede falsk information. [...] At tilslutte sig EU's forsvarssamarbejde og afsætte flere penge til forsvar er naturligvis store, vigtige skridt for at styrke både vores egen og EU's sikkerhed. Men det er ikke nok. Først og fremmest skal EU have mulighed for at vedtage fælles sanktioner mod lande, som gentagne gange udfører eller finansierer cyberangreb mod et eller flere medlemslande. Og ligeledes skal vi i fællesskab kunne sanktionere, hvis et land kontinuerligt spreder eller støtter udbredelse af desinformation i EU. [...] Vigtigst af alt er, at vi står sammen i EU nu. Midt i al elendigheden er det positivt nyt, at Europa har fundet sammen om at reagere på truslen i en uset enighed og i en fart, som ingen havde troet mulig for bare en måned siden. Det politiske ansvar er at handle på det. Nu."
Altinget (18.03.2022)

Nye Borgerlige: Danske soldater skal ikke gå i takt til EU-hymnen
I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Seier Christensen (NB), medlem af Folketinget, og næstformand for Nye Borgerlige, blandt andet: "Europas syge, gamle mand, EU, undergraver utrætteligt vores ret til selvbestemmelse for at fremme globalismen og lignende venstreorienterede strømninger i Europa. Den danske statsminister har sammen med V, K, SF og RV senest, med forslaget om en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold, demonstreret, at de EU-glade danske politikere vil gøre alt for at trække EU-samarbejdet i retning af mere magt til EU-systemet i Bruxelles. Og dermed mindre ret til selvbestemmelse for medlemslandene. En EU-hær fjerner kun fokus Men hverken EU, EF eller Kul- og Stålunionen har været, er ikke og bliver aldrig en garanti for Danmarks sikkerhed. [...] Danmarks nationale selvstændighed sikres gennem Nato. Sådan har det været igennem mere end to generationer. Hele vejen gennem Den Kolde Krig og meget tydeligt igen, er det i disse uger Nato-alliancen med USA som den kraftige næve, der kan afskrække en aggressiv Putin fra at eskalere krigen i Ukraine til andre lande. Siden migrantkrisen i 2015 har EU's eneste bidrag stort set været at brokke sig. [...] Dansk engagement i en EU-hær vil ikke øge vores sikkerhed. Tværtimod vil det fjerne fokus fra det væsentlige: Nemlig opgaven med at genopbygge et dansk forsvar, som kan levere et troværdigt og fyldigt bidrag på de forpligtigende 2 procent af BNP til Nato-alliancen. [...] EU har for nylig fremlagt sit udspil til en ny asylpolitik for alle EU-lande. Udspillet er endnu et slet skjult forsøg på at distribuere de afrikanske og mellemøstlige migranter mellem EU's medlemslande. EU har altid været fuldstændig impotent i forhold til håndteringen af migrationsudfordringerne. Siden migrantkrisen i 2015 har EU's eneste bidrag stort set været at brokke sig over visse medlemslandes helt legitime lukning af deres grænser. Man kan undre sig over, at det bedste EU kan komme op med, seks år efter migrantkrisen, er et forslag, der er så håbløst ude af takt med danskernes ønsker. Denne absurde EU-asylpolitik skal Danmark selvfølgelig ikke være en del af.”
Altinget (18.03.2022)

Realismen har svagheder, men er stadig den bedste teori til at forklare Ukraine-krisen
Berlingske bringer en kommentar af Kasper Støvring, ph.d. og forfatter. Han skriver blandt andet: "Realister som undertegnede mener, at stater bekymrer sig stærkt om sikkerhed; hvis Rusland havde fået garantier for, at Ukraine ikke ville blive medlem af NATO, ville Rusland ikke have invaderet Ukraine. Men, siger mine kritikere, krigen handler ikke om sikkerhed, men om Putins drømme om et nyt russisk imperium. [...] Realismen underkender betydningen af kultur og historie. En stat som Rusland med en imperial fortid er mere disponeret til at føre imperial politik. Realismen er også en rationel teori, der underkender følelser som ære og stolthed ved genrejsningen af Moder Rusland og genforeningen af det russiske folk. Endelig underkender realismen betydningen af enkeltpersoner som Putin, der som autokrat har magt til at gennemtvinge risikofyldte beslutninger for at sikre sig et glorværdigt eftermæle. [... ] Putin har helt sikkert imperiale drømme, men de begrænses af Ruslands militære kapabiliteter; Rusland er slet ikke stærk nok til at invadere og besætte Baltikum, der tilmed er en del af NATO. Nu havde jeg som sagt heller ikke forudset invasionen af Ukraine. Det virkede ikke rationelt, og jeg underkendte betydningen af imperialisme og Putins idiosynkrasier. [...] Lad mig igen understrege, at jeg forklarer Ruslands brutale overgreb, men samtidig fordømmer den. Det er opløftende, at Vesten opruster og inddæmmer Rusland, bevæbner ukrainerne og tager imod ukrainske flygtninge.
Berlingske, s. 32-33 (18.03.2022)

Rusland bruger tvivlsomme fotos til at retfærdiggøre Ukraine-krig
Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, gav 1. marts Politiken en sagsmappe med billeder, som viser lig og massegrave - som dokumentation på folkedrab på etniske russere i det østlige Ukraine. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty og Human Rights Watch har da også tidligere erklæret, at der har fundet ukrainske krigsforbrydelser sted under den væbnede konflikt i Donbas. Eksperter kalder dog mappens indhold for nøje timet russiske propaganda. Det skriver Politiken. Adjunkt i folkeret ved Forsvarsakademiet Marc Shack kalder mappen fra den russiske ambassadør et bevidst forsøg på at sprede disinformation. "Jeg læser den som et ret usammenhængende propagandaskrift. Rusland har flere gange tidligere brugt udokumenterede påstande om overgreb på civile og folkedrab som påskud for aggression. Det skete ved besættelsen af Krim i 2014 samt Sydossetien og Abkhasien i Georgien i 2008," forklarer Marc Schack. Menneskerettighedsorganisation Truth-Hounds. org er også kritiske overfor de russiske påstande om folkemord. "Den eneste tilgængelige information vedrørende disse gravsteder stammer fra udtalelser i prorussiske medier og fra de to selvudråbte republikker. Der er ingen beviser fra lokalbefolkningen og ingen konklusioner fra undersøgelser foretaget af internationale organisationer," argumenterer Truth-Hounds.org i en udtalelse.
Politiken, s. 1,4 (18.03.2022)

Rusland indrømmer massive cyberangreb uden fortilfælde
Berlingske skriver, at russiske myndigheders og statsselskabers hjemmesider bliver angrebet af hackere i et omfang, der ikke er set tidligere. Sådan lyder det fra Ruslands digitale ministerium torsdag. Også mange statsejede virksomheder er blevet ramt af angreb. Blandt andet har luftfartsselskabet Aeroflot og landets største bank, Sberbank, oplevet adskillige udfald på deres hjemmesider. Angrebene er ikke kun tiltaget i styrke, men de ser også ud til at virke. Blandt andet hævder hackergruppen Anonymous at have foretaget vellykkede cyberangreb mod blandt andet den russiske efterretningstjeneste FSB (efterfølgeren for den sovjetiske KGB), ligesom den har offentliggjort privat korrespondance, angiveligt mellem præsident Vladimir Putin og forsvarsminister Sergej Sjojgu.
Berlingske, s. 9 (18.03.2022)

Udenrigspolitik

3F Transport og ITD: Russiske lastbiler på danske veje bør stoppes
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Carina Christensen, adm. direktør, ITD og Jan Villadsen, gruppeformand, Transportgruppen, 3F. De skriver blandt andet: "I 3F Transport og ITD, Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, opfordrer vi transportminister Trine Bramsen (S) og regeringen til øjeblikkeligt at suspendere de bilaterale aftaler, der findes på vejtransportområdet mellem Danmark og Rusland samt Danmark og Hviderusland. De bilaterale aftaler på vejtransportområdet er lavet for at sikre, at der kan transporteres varer mellem forskellige lande, der handler med hinanden. I takt med udviklingen af det indre marked i EU fungerer aftalerne i dag primært til at sikre transport mellem Danmark og lande uden for EU som for eksempel Rusland. Aftalerne betyder, at der i øjeblikket kører russiske og hviderussiske lastbiler rundt i Danmark. Den trafik mener vi, at der skal sættes en prop i. De europæiske lande forsøger jo netop at ramme Rusland på deres økonomi ved at stoppe samhandlen, og vi er i en situation, hvor Rusland har skabt en ny trussel for vores levevis ved at starte en krig i Europa. [...] Selvom det bliver svært for Danmark at få ændret på tildelingen af CEMT-kvoter, så opfordrer vi helt klart regeringen til snarest muligt at tage sagen op i ITF sammen med ligesindede lande. På den måde kan vi klart markere, at når Rusland starter en krig i Europa, så kan der ikke samtidig køre russiske lastbiler rundt på de danske veje."
Altinget, torsdag (18.03.2022)

Efter krigen
Weekendavisen bringer en kommentar af Bo Lidegaard, historiker, tidligere chefredaktør og departementschef. Han skriver blandt andet: "Hvis Putin ikke har udsigt til at kunne vinde - men heller ikke kan tåle at tabe, hvad er så håbet? Og hvad er det så, vi skal kæmpe for? [...] Forhandlingerne om krigens afslutning kredser om de krav, Putin på det seneste har fokuseret på: Ukraine erklærer sin neutralitet, Krim anerkendt som del af Rusland og de to udbryderrepublikker anerkendt som uafhængige. Det vil alt sammen betyde udstrakt, men ikke fuld russisk kontrol med Ukraine, og neutraliteten vil i høj grad blive på russiske betingelser. Her har EU muligheden for at komme på banen med sin bløde magt. Mens NATO-medlemskab vil være udelukket og fuldt EU-medlemskab ikke aktuelt, må Europa holde døren åben for et økonomisk samarbejde, der kan være en af de ting, Zelenskyj kan få med fra forhandlingsbordet. For Europa bliver kunsten at love nok, men ikke mere, end vi kan holde. Ligesom USA er klar i mælet, må EU også være det, så vi ikke med højstemt retorik siger det, Ukraine gerne vil høre, hvis det ikke er det, vi faktisk kan og vil gøre. Det var præcis den balance, topmødet i fredags nåede frem til. Det er for let at opfatte moderationen som slatten og afvisningen af Ukraines øjeblikkelige optagelse i EU som manglende solidaritet i en afgørende situation. Det skæbnesvangre øjeblik kalder ikke på en symbolsk gestus, men på de praktiske skridt, der faktisk kan hjælpe Ukraine på vej. [...] Når kampen på slagmarken er forbi, skal Europa på banen som afgørende kraft for genopbygningen af Ukraines fremtid."
Weekendavisen, s. 13 (18.03.2022)

Kremls forhave
Weekendavisen har talt med Gabriela Hernández, som er tilknyttet Foreign Policy Research Institute i Philadelphia med speciale i Ruslands militær og udenrigspolitik. Hun mener, at Ukraine er den vigtigste del af Putins Storrusland. "Invasionen af Ukraine handler i høj grad om, at Rusland har mistet sin indflydelse i landet, og det er svært for Putin at håndtere. Russere kan finde på at sige, at de er 'brødre' med ukrainerne, og i Kreml idylliserer man ofte, hvor stærkt båndet er mellem de to lande. For tiden er der mange, som spørger mig, om Ukraine bliver Ruslands Afghanistan eller Vietnam. Men hvis man spørger sådan, så har man overhovedet ikke forstået begrebet den russiske verden, eller hvor vigtig Ukraine er for Rusland. Man kan slet ikke sammenligne det med USAs forhold til Vietnam eller Afghanistan. Putin kan simpelthen ikke være manden, der tabte Ukraine. Han kommer ikke til at tage sine våben og forlade landet, så vil han hellere grave sig ned og bide tænderne sammen. Så dyrebar er Ukraine, ikke bare for Putin, men for den måde, som Rusland ser sig selv i verden," siger hun og fortsætter: "Jeg ikke tror på, Ruslands fortolkning af den russiske verden er en one size fits all. Der er en talemåde i Rusland: 'Appetitten vokser, mens man spiser.' Men jeg tror, at mange lige nu er bekymret for netop dét: at andre lande på et tidspunkt vil være nødt til at kæmpe mod Rusland på samme måde, som Ukraine gør det nu. Det er også den fortælling, som Ukraine aktivt spreder i offentligheden. Men med de oplysninger, som jeg har adgang til, er der ingen grund til at tro, at Rusland vil begynde at lancere en offensiv mod NATOs territorium eller snuppe et stykke af Moldova. Til gengæld ser jeg dem heller ikke forlade Ukraine foreløbig."
Weekendavisen, s. 7 (18.03.2022)

Prisen for Ukraine
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Er der en ting, der er fuldkommen sikker, er det, at de fattige lande i Afrika og andre steder på kloden intet ansvar har for krigen i Ukraine. Absurd nok er det nu alligevel dem, der kommer til at betale regningen for den danske generøsitet over for krigens mange flygtninge. Det er konsekvensen af den særlov, som Folketinget vedtog onsdag om midlertidig opholdstilladelse til de ukrainske flygtninge. Uden at have sagt det åbent under forhandlingerne er det nemlig en del af lovpakken, at der skal skæres to milliarder kroner af udviklingsbistanden for at dække udgifterne til de ukrainske flygtninge. Teknisk er det ikke noget problem; udgifterne til flygtninge fra Ukraine kan godt rubriceres som udviklingsbistand i forhold til OECD-reglerne. Men det skriger til himlen, at Danmark på den måde nu selv bliver den største modtager af dansk udviklingsbistand. I forvejen er bistanden blevet nedsat fra 1 procent af bruttonationalproduktet til 0,7 procent - FN's anbefalede minimum - og nu bliver det så yderligere udhulet. [...] Udvikling er også en slags sikkerhedspolitik, en måde til langsomt at gøre verden bedre og mere harmonisk. Det har Danmark været foregangsland for i årtier. Lad os nu ikke kaste det på krigsomkostningernes alter."
Politiken, s. 1 (18.03.2022)

Økonomi

Der bliver vasket hænder og peget fingre, men det er en fejl, når samarbejdet med Rusland bliver kritiseret
I en kronik i Berlingske skriver Roger Buch, ph.d., cand.scient.pol. og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blandt andet: "Da Muren faldt, var vendingen i en positiv retning, hvor den nye kurs gav frihed, demokrati og velstand mulighed for at vokse i Europa. Med angrebet på Ukraine går vendingen i en negativ retning, hvor den nye kurs vil mindske frihed, demokrati og velstand i Europa. Der er tætpakket ved håndvasken og god gang i pegefingrene. 'Eftergivende', 'naiv', og 'godtroende' er nogle af de ord, som bruges om EUs og særligt nogle landes imødekommende politik over for Rusland i forbindelse med handel, investeringer og samarbejde. Ikke mindst Tyskland får med grovfilen. [...] Netop på grund af den økonomiske integration mellem Rusland og EU er der nu mulighed for massive sanktioner. [...] Alt dette er kun muligt og kan kun have stor negativ betydning for Rusland, fordi EU, de enkelte europæiske lande og private investorer i Europa gennem 30 år har sammenkoblet Ruslands økonomi med EUs økonomi og verdensøkonomien. Uden denne sammenkobling havde Europa og USA stået fuldkommen magtesløse over for Rusland. Så samarbejdspolitikken var på én gang en succes og en fiasko. En fiasko, fordi den ikke afholdt Putin fra krigen imod Ukraine. En succes, fordi samarbejdspolitikken gør det muligt for Vesteuropa og USA at slå igen økonomisk og lægge massivt pres på Putin uden at gå i militær krig med Rusland. [...] Et af problemerne med sanktionerne er, at de også i stort omfang rammer vestlige økonomier, investeringer og virksomheder. Men Rusland er langt mere sårbar end EU. Rusland har et markant handelsoverskud i handlen med EU. [...] Den olie og gas, som EU i fremtiden ikke længere vil købe, vil Kina stå klar til at aftage, når de nødvendige tilpasninger af rør- og transportstruktur kan stå klar om tre-fem-syv år. Det er i virkeligheden noget af det mest ildevarslende i situationen. Den helt nødvendige og rimelige reaktion fra Vesten vil skubbe Rusland i armene på Kina, som i forvejen militært og økonomisk står til i løbet af et årti eller to at blive en langt større udfordring, end Sovjetunionen nogensinde var. Sovjetunionen - og Rusland - var og er økonomisk mikroskopiske sammenlignet med EU og USA. Ruslands økonomi er mindre end Italiens økonomi."
Berlingske, s. 32-33 (18.03.2022)