EU i dagens aviser fredag den 2. juni 2023

Tophistorier

I Moldova mødes ny europæisk klub
47 europæiske stats- og regeringslederne mødtes til europæisk topmøde i det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) om sikkerhed og samarbejde torsdag den 1. juni i Moldova. De eneste navne, der ikke var at finde på listen, var Rusland og Belarus, skriver flere af dagens aviser. ”Jeg håber, at tilstedeværelsen af så mange ledere i dag så tæt på Ukraine vil sende et signal om sammenhold blandt mange, mange lande - ikke blot inden for den Europæiske Union. Det er vigtigt, at det signal når Rusland," sagde EU's udenrigschef Josep Borrell ved sin ankomst til det gamle slot uden for Moldovas hovedstad, Chisinau, hvor mødet blev holdt og fortsatte: "Rusland er her ikke, og det er ikke, fordi vi ønsker at ekskludere Rusland, men fordi Putins Rusland har ekskluderet sig selv fra det europæiske fællesskab ved at lancere denne uretfærdige krig mod Ukraine." fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen lød det: "Tilstedeværelsen af næsten 50 europæiske ledere lige her i Moldova, i Chisinau, sender et meget stærkt signal." De eneste afbud til topmødet var fra San Marino og Tyrkiet, hvor sidstnævnte satte spekulationer i gang om, hvad den ny-genvalgte leder Erdogan ønskede at signalere med sit fravær. European Policy Community (EPC) var oprindelig en fransk idé om at skabe et forum, hvor lande uden for EU og Nato kunne være med i diskussionen om Europas fremtid, hvor den russiske invasion af Ukraine fik sat skub i ideen, da den gav muligheden for at vise et sammenhold uden om Putin og samtidig skaffe flere trofaste allierede. Det erkendte Ursula von der Leyen aftenen inden topmødet, hvor hun løftede sløret for en plan, som skal sikre Balkanlandene flere penge, mere hjælp og bedre adgang til EU's digitale indre marked. "Vi har endelig indset, at det ikke er nok bare at vente på, at vores venner uden for unionen rykker tættere på os. Vi er også nødt til at påtage os et ansvar for at bringe kommende medlemmer af vores union tættere på os," sagde hun i en tænketankstale i Bratislava.

Berlingske skriver, at forummet er et forsøg på at sende et signal til lande uden for EU, om at de hører til i et fællesskab med EU, og fra Moldovas præsident, Maia Sandu, lød det efter mødet, at Moldovas vej til EU-medlemskab efter hendes opfattelse nu er "irreversibel". "Ved dette topmøde gør jeres tilstedeværelse os mere sikre end nogensinde på vores fremtid som et fredeligt, demokratisk og frit land. Et land, der er på en uigenkaldelig vej til at blive medlem af Den Europæiske Union," sagde Sandu ifølge nyhedsbureauet AFP til lederne på topmødet.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "Dette topmøde er vigtigt pga. den symbolik, der ligger i, at det overhovedet holdes. Og for at det er slået fast fra starten: Topmødet eller det europæiske politiske fællesskab (EPC), som det officielt hedder, har intet med EU gøre. [...] Den første symbolske gevinst kan bedst anskueliggøres ved at sammenligne EPC-topmødet med den såkaldte al-europæiske konføderation, som Frankrigs daværende præsident, Francois Mitterrand, ønskede at skabe efter Murens fald. Dengang var det et forsøg på at bygge et europæisk hus, hvor særligt Rusland kunne få en plads. [...] For det andet symboliserer mødet, at lande, der i den grad frygter Ruslands invasion, ikke bliver overladt til sig selv. På familiefotoet vil man derfor se lande, som er nervøse for at blive det næste Ukraine: Moldova, Georgien eller nogle lande på Vestbalkan. Og det er præcis disse lande, som resten af Europa torsdag sender et klart signal til: Selvom I ikke er med i EU, er I en del os. [...] For det tredje kommer familiefotoet til at vise, at EPC ikke er et venteværelse til EU-medlemskab. Det understreger derimod, at Europa er langt mere mangfoldigt. Nogle lande (som Norge og Storbritannien) vil slet ikke ind i EU. Ja, Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, kan kun deltage, fordi mødet ikke er en del af EU-samarbejdet. EU-kandidatlande som Ukraine og Moldova vil derimod absolut ikke lade sig spise af sig af med et B- eller C-medlemskab. Og endelig er der en tredje gruppe lande, der ikke har en kinamands chance for at blive EU-medlemmer, Tyrkiet og Armenien. Kort sagt: Mødet er hverken en del af EU's udvidelsesproces eller et demokrati-topmøde, hvor kun lande, der lever op til demokratiets ABC, inviteres. Der er derimod tale om en deltagerkreds, som Ukraines europæiske støtter er nødt til at gå tættere i dialog med for at lægge pres på Putin, f.eks. ved at de ikke underløber Vestens sanktioner. [...] På mange måder ligger topmødet derfor i fin forlængelse af udenrigsminister Lars Løkkes Rasmussens »pragmatiske idealisme«. Selvom vi ikke er enige, skal vi kunne tale med alle - både formelt og uformelt. Så hvem ved, måske Danmark i de kommende år vil lægge billet ind på at holde et EPC-topmøde på et passende stort slot?"

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Til de kritikere, som mener, at Frankrig under præsident Emmanuel Macron sidder på hænderne i spørgsmålet om Ruslands angrebskrig mod Ukraine, blev der denne uge sendt et klart signal. Den franske præsident havde en mea culpa-udtalelse med i bagagen, da han holdt en opsigtsvækkende tale ved den sikkerhedspolitiske konference GLOBSEC i Bratislava, Østeuropas svar på sikkerhedskonferencen i München. "Vi lyttede ikke nok til jer og jeres krav om, at jeres historie og smertefulde minder skulle anerkendes," sagde Macron henvendt til østeuropæerne. [...] Præsidentens tale var udtryk for, at Frankrig forsøger at bygge bro til de østeuropæiske lande. Væk var bemærkninger om, at man ikke bør "ydmyge Rusland«", og han sagde klart, at NATO ikke længere er at betegne som "hjernedødt", som var den franske analyse i 2019. En udtalelse, som mødte kritik i Østeuropa, hvor netop den amerikanske militære beskyttelse ses som det bedste værn mod russisk aggression. [...] En "europæisk søjle i NATO" er derfor "afgørende", hvis Europa skal være "troværdige på langt sigt", sagde han og opfordrede, ganske kontroversielt, europæerne til at skabe kapaciteten for at kunne udføre "dybe angreb" uden for unionens grænser. Den kapacitet har Frankrig i forvejen som EU's eneste atommagt, og det vil være interessant den kommende måned frem mod EU-topmødet i slut-juni og NATO-topmødet i juli at se, hvad præsidenten konkret mente med denne bemærkning. [...] EPC-topmødet - Det Europæiske Fælleskab - torsdag i Moldova var baggrunden for Macrons udtalelser om et mere autonomt Europa. [...] EPC er netop skabt efter Macrons ønske for at skabe en samtale med EU's partnerlande, uden at det er i form af optagelsesforhandlinger, om sikkerhed og handel. Også her kom en overraskende melding fra Macron. Han argumenterer for første gang for, at EU skal udvides, men fastholder, at det vil kræve dybe reformer af unionens funktion, herunder med flere forskellige former for medlemskab. "Det er den eneste måde at imødekomme de legitime forventninger fra Vestbalkan, Moldova og Ukraine, som skal med i EU, og at bevare den geopolitiske effektivitet," sagde præsidenten. EPC-topmødet er et forsøg på at få flere af EU's nabolande til at gå med på visionen om, at kontinentet skal kunne agere mere autonomt. "I fremtiden er det op til os europæere at have vores egen kapacitet til at forsvare os selv og håndtere vores naboer," sagde han. "Vi må ikke tillade, at Europa bliver kidnappet endnu en gang," sagde han med henvisning til den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen, som delvist fandt sted med Europa som arena.”
Politiken, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 28; Information, s. 11 (02.06.2023)

Prioriterede historier

Regering bliver anklaget for "Stalin-lov"
Polens præsident, Andrzej Duda, har til hensigt at underskrive en lov, der vil blive brugt til at undersøge, om det tidligere regeringsparti Borgerplatformen (PO) med vilje tillod Rusland at få for stor indflydelse på det polske samfund. Det skriver Jyllands-Posten. PO, der var ved magten fra 2007 til 2015, bliver beskyldt for at have givet Rusland for meget indflydelse, og den nye lov, der bliver kaldt en Stalin-lov af partiet selv, sigter mod at fjerne partiets leder og tidligere premierminister, Donald Tusk, fra politik inden det kommende valg i efteråret. Loven pålægger, at der oprettes en undersøgelseskommission, der skal vurdere, om PO gjorde sig for afhængig af russisk energi, hvilket påstås at have givet Rusland en urimelig indflydelse på udviklingen i Polen. Tusk var formand for Det Europæiske Råd fra 2014 til 2019, også kendt som EU-præsidenten. Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vi er vant til dårlige nyheder fra Polen, når det kommer til undergravning af retsstaten. I denne uge har den siddende PiS-regering lagt mere brænde på bålet med et lovforslag om en ny kommission mod Ruslands indflydelse i landet - et tiltag, som med rette har høstet storm fra både Bruxelles og især fra Washington, som den polske regering ellers gerne kigger beundrende og beskyttelseshungrende mod. Som den polske juraprofessor Wojciech Sadurski har formuleret det, er der tale om "et monster af en lov", der har som formål at tage Donald Tusk - altså oppositionens spidskandidat - ud af ligningen ved efterårets gyser af et polsk parlamentsvalg. For i årene 2007 til 2014 ledte netop Donald Tusk regeringen i Polen, regeringsperioder, under hvilke Polen ligesom en lang række andre europæiske lande blandt andet indgik gasaftaler med Rusland. [...] Det er stadig uvist, om PiS kan vinde valget med denne strategi, der minder uhyggeligt meget om den tyrkiske præsident Erdogan. Men for resten af EU er det endnu en grund til at holde fast i hårde tiltag mod Polen og for retsstaten. Her er krigen i nabolandet Ukraine ingen undskyldning. Tværtimod: EU må stå fast på sine grundlæggende demokratiske principper. Ikke for at støtte Donald Tusk. Men for at redde både Polen og sig selv mod at gå den autokratiske vej."
Jyllands-Posten, s. 17; Information, s. 2 (02.06.2023)

Vigtig prismåler falder: Men ledighed nager ECB
Torsdag modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) den positive nyhed, at kerneinflationen er faldet mere end forventet, skriver Børsen. Dette skaber håb om, at renteforhøjelserne i Europa snart kan stoppe. Kerneinflationen i maj faldt til 5,3 procent sammenlignet med samme måned året før, hvilket er en nedgang fra april's 5,6 procent. Økonomer og investorer forventede kun, at kerneinflationen ville falde til 5,5procent. Kerneinflationen er et vigtigt mål for ECB i forbindelse med pengepolitikken. “Inflationen i Europa fortsætter med at falde, og nu gælder det heldigvis også inflationen fraregnet energi og fødevarer,” skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar. Dog bør man være forsigtig med at overfortolke faldet i kerneinflationen, da det skyldes indførelsen af en billig togbillet i Tyskland, mener Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank. På arbejdsmarkedsfronten viser tallene en nedgang i arbejdsløsheden til 6,5procent i maj, hvilket skaber bekymring i ECB. “Det er et nøgletal, som man i ECB vil modtage med blandede følelser,” skriver Søren Kristensen og tilføjer: “Uden en stigning i arbejdsløsheden har ECB fortsat risikoen for en løn-prisspiral hængende over hovedet. Konklusionen er derfor, at så længe økonomien holder stand, så er ECB nødt til at forsøge at spænde ben for økonomien ved at hæve renterne og suge penge ud af økonomien.” Både Sydbank og Danske Bank forventer yderligere renteforhøjelser fra ECB for at afkøle økonomien.

Børsen skriver, at Nationalbanken forudser i en ny analyse, at 121.000 boligejere vil stå i akut pengemangel. “Det forventes, at 36.000 flere boligejere i 2023 sammenlignet med 2021 vil have et budgetunderskud med en indkomst, der ikke er høj nok til at opretholde et beskedent forbrug, betale deres faste omkostninger og samtidig leve op til deres gældsforpligtelser,” skriver banken i sin halvårlige analyse af den finansielle stabilitet i Danmark. I opgørelsen tages der udgangspunkt i markedets nuværende forventninger om, at renten topper allerede i år, og at ECB kun vælger at hæve renten med omkring et halvt procentpoint mere. Henrik Henriksen, chefstrateg i formueforvalteren Petersen & Partners, vurderer, at den europæiske centralbank ECB mangler yderligere to til tre renteforhøjelser på hver 25 basispoint, før rentetoppen er nået. “ECB er kommet senere i gang med at hæve renterne og har hævet mindre drastisk end Fed (den amerikanske centralbank, red.), så vi er lidt bagefter USA,” siger han.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det går den rigtige vej med inflationen i euroområdet. I maj aftog prisstigningstakten til 6,1 procent og dermed det laveste niveau siden februar sidste år. Siden priserne begyndte at stige i foråret 2021 er prisindekset i euroområdet steget med over 17 procent. Faldet i inflationen i maj var større end forventet og giver ved første øjekast lidt ekstra råderum for Den Europæiske Centralbank (ECB) i tilrettelæggelse af rentepolitikken. [...] Der er dog intet i de nye tal, der peger i retning af, at ECB er færdig med at hæve renten - eller skal begynde at sænke den. Tværtimod. Også kerneinflationen, hvor man ser bort fra energi og fødevarer, aftog lidt mere end forventet, men ligger fortsat på 5,3 procent og dermed milevidt over ECBs mål om en inflation på cirka to procent. Dertil kommer et europæisk arbejdsmarked, der ligesom herhjemme bliver ved med at trodse tyngdekraften. [...] Næste møde er 15. juni, hvor ECB vil præsentere opdaterede prognoser. Her vil de økonomiske udsigter blive løftet, mens inflationspresset på den korte bane vil blive sænket. For pengepolitikken er det udsigterne for 2024 og 2025, der er det afgørende. Her betyder det stramme arbejdsmarked, at ECB bliver nødt til at tage risikoen for en pris- lønspiral alvorlig. Altså bliver renten ikke hævet til 3,5 procent i juni, idet ECB også vil holde døren åben for yderligere forhøjelser - og for en øget hastighed i nedbringelsen af den enorme beholdning af obligationer. I de kommende uger vil bankerne betale over 1.000 milliarder euro i lange lån tilbage til ECB, og centralbanken vil nok gerne se, om dette fører til rystelser i det finansielle system, før man strammer yderligere til."
Børsen, s. 2, 6-7; Berlingske, s. 10 (02.06.2023)

Det digitale indre marked

Ja, Mette Frederiksen, vi skal passe på, men vi er oppe imod Jensen Huang
Børsen skriver blandt andet i dag i deres leder: "Kunstig intelligens var fraværende i regeringsgrundlaget i december, og nu er den højt på regeringens dagsorden. Det går stærkt, og sandheden er, at vi alle famler. [...] Mette Frederiksen talte om regulering, især af hensyn til vores børn. [...] I lørdags blev der holdt en anden tale om kunstig intelligens. Og også til unge mennesker. Jensen Huang, medstifter af Nvidia, talte i Taiwan. [...] Hvad var Jensen Huangs budskab? Han opfordrede de unge til at omfavne kunstig intelligens. [...] Jensen Huang talte ikke om frygt. Et defensivt syn på kunstig intelligens holder næppe i Taiwan, stillet over for en eksistentiel trussel fra Kina. Kunstig intelligens kan ende med at afgøre Taiwans fremtid som en fri nation. Alt dette betyder ikke, at Mette Frederiksen tager fejl. Mette Frederiksen har ret. Hun har ret i, at vi skal passe på vores børn og unge. Og hun har ret i, at “vi skal målrettet arbejde for, at teknologien bliver brugt til gavn for vores samfund, vores demokrati”. Men det udsagn forpligter til mere end at være bange. Det forpligter også til at være ambitiøs. [...] Når det gælder ny teknologi, har EU tabt kapløbet. EU har ingen af verdens ti største tech-virksomheder. Kunstig intelligens bør åbne for at ændre på den triste kendsgerning, og Danmark bør være et af de lande, der griber ud efter muligheden."
Børsen, s. 56 (02.06.2023)

Professor: Jeg kan ikke advare stærkt nok imod at tøve med kunstig intelligens
Berlingske bringer en kronik af Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering ved CBS, digital vismand i ATV og medstifter af det faglige dataetiske råd. Han skriver blandt andet: "Man kunne i her i Berlingske 6. maj læse, hvordan Geoffrey Hinton - en af ai-pionererne - sammenligner ai med opfindelsen af atombomben. [...] Jeg kan derfor ikke advare stærkt nok mod at tøve med ai og passivt afvente EUs regler. Ai er ikke et valg - ai er allerede en realitet. Kun ved at være blandt de første til at anvende ai kan vi lære noget om dens styrker og svagheder og tilpasse dens anvendelse danske normer og værdier. Hvis vi afstår fra at anvende ai, forpasser vi denne mulighed for indflydelse og lader andre magter om at udvikle ai, der passer ind i deres kram og verdensbillede. [...] Præmatur hård regulering og frygt for fremtiden har efterladt Europa i et teknologisk slæbespor uden hjemsted eller ejerskab af de afgørende internetgiganter. Europa er i høj grad blevet brugere og ikke udviklere af Internettet. Denne gang skal Europa og de europæiske virksomheder ikke igen ligge i teknologisk baghjul. Hvis vi vil have en fremtid, hvor vi selv bestemmer, skal vi ikke holde pause."
Berlingske, s. 20-21 (02.06.2023)

Vi skal stille klare lovkrav til tech-industrien
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Natasha Friis Saxberg, direktør for IT-Branchen, som blandt andet skriver: "Selvom mange af os nok begejstres af de mange nye teknologiske muligheder, må vi også erkende, at udviklingen går stærkt - og også nogle gange for stærkt. Det gør dog ikke, at vi skal træde bremsen i bund og lave forbud. Men vi bliver nødt til at stille klare krav og regulere tech-industrien, så det ikke bliver teknologien - men os selv, der sætter retningen. [...] EU's Digital Service Act (DSA) stiller bl.a. krav til gennemsigtighed om algoritmer, pålægger tech-virksomhederne et ansvar for moderation af indhold inklusive regler for markedsføring mod børn og unge. Så vi er godt på vej. Men langt fra i mål. Og der skal meget mere til. [...] Vi står overfor et skifte fra et analogt til et digitalt samfund af techtoniske proportioner, og med risiko for at øge bl.a. mistrivslen, hvis vi ikke tænker os om. Vi skal derfor turde stille krav til både tech-industrien, os selv som voksne og til vores fremtidige undervisningssystem, hvis vi skal lykkedes."
Jyllands-Posten, s. 15 (02.06.2023)

Finansielle anliggender

Blev det, der blev kaldt den mest varslede recessionen, en fuser?
Børsen bringer et debatindlæg af Maxim Manturov, chefanalytiker, Freedom Finance Europe. Han skriver blandt andet: "Trods krig, inflation og renteforhøjelser har DI netop aflyst den økonomiske krise og forudser fortsat vækst og høj beskæftigelse. EU-Kommissionen fremlagde i maj deres prognose for den europæiske økonomi, der også overgår forventningerne med udsigt til 1,0 pct. vækst i 2023. Blev recessionen en fuser? Måske ikke, når vi kigger på USA. I USA har Fed på kun lidt over et år hævet renten fra 0 til 5 pct., en håndfuld banker er gået konkurs, og flere er måske på vej. [...] Når USA nyser, smittes resten af verden, plejer man at sige. Læg dertil, at den europæiske centralbank ventes at foretage mindst to renteforhøjelser endnu for at komme inflationen til livs, og hver gang øger det risikoen for, at virksomheder lider et knæk ligesom storbanken Credit Suisse, der for nylig gik konkurs. Til gengæld vurderer IMF, at Kina efter et skidt 2022 står tilbage i rollen som verdens økonomiske lokomotiv, der kan have en positiv effekt herhjemme. Det er hovedtrækkene i verdensøkonomien i øjeblikket, og når vi tager højde for, hvor mange der har råbt højt om recession, udstiller det, hvor svært økonomer har ved at give kvalificerede prognoser."
Børsen, s. 55 (02.06.2023)

Ekspert: E-kronen bør erstatte kontanter
Børsen skriver i dag, at den danske krone står over for risikoen for at dø ud, og magten over betalingsinfrastrukturen kan ende i hænderne på udenlandske aktører, hvis Danmark ikke indfører en e-kronen, advarer Jan Damsgaard, professor i digital transformation ved CBS. Han foreslår, at Danmark bør implementere en digital valuta og skabe en digital betalingsinfrastruktur, der bedre tjener landets interesser. Jan Damsgaard påpeger, at hvis dette ikke sker, vil den danske krone miste sin relevans, da den alligevel er bundet til euroen gennem en fastkurspolitik. Han mener, at Nationalbanken bør samarbejde med politikere og institutioner som Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark for at definere, hvad en e-krone skal kunne. Han peger på, at Danmark risikerer at miste indflydelse, hvis andre træffer beslutninger om designkriterierne for en e-valuta. Ifølge Jan Damsgaard har Kina allerede lanceret en e-yuan, og den europæiske centralbank er også i gang med at undersøge mulighederne for at indføre en e-euro. Nationalbanken har dog hidtil afvist at implementere digitale centralbankpenge (CBDC). Mens Jan Damsgaard argumenterer for implementeringen af e-kronen, er Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, skeptisk og mener, at det er for tidligt at gennemføre det. Selvom centralbanker som Den Europæiske Centralbank, Riksbanken og Bank of England aktivt undersøger mulighederne ved CBDC, er det kun lande, der ikke er sammenlignelige med Danmark, såsom Nigeria, Bahamas og Caribien, der hidtil har taget løsningen i brug, påpeger han. Han tilføjer også, at implementeringen af e-kronen vil kræve betydelige investeringer fra både banker og erhvervsliv.
Børsen, s. 40 (02.06.2023)

Grundlæggende rettigheder

Råb op i Uganda
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Udenrigsministeren foreslår 'pragmatisk idealisme' som nøgleord for Danmark ude i verden. Og nu banker virkeligheden på, når Uganda har vedtaget en horribel lov, der truer med fængsel for homoseksualitet og sågar med dødsstraf, hvis homoseksuelle smitter andre med aids. Skal vi da stadig handle med uganderne? Skal vi yde udviklingshjælp til et land, der truer seksuelle mindretal med fængsel og døden? Her vil idealisme og pragmatisme kalde på forskellige svar. [...] Den pragmatiske idealisme må være at tale åbent. At erstatte stille diplomati med højlydt forsvar for mindretal. Slet og ret: At råbe op. At bruge Danmarks og EU's repræsentanter i Uganda til aktivt at forsvare det civile samfund, inklusive seksuelle mindretal. Lad Danmarks ambassade og EU's 'delegation' i Kampala være fristeder for åben debat om vilkår for mindretal - og forsvar for lgbt. Det er pragmatisk. Det er ovenikøbet realistisk og ret idealistisk. Det er heller ikke et vestligt overgreb mod lokal kultur. Tværtimod. Det er et fælles anliggende til beskyttelse af lgbt-samfundet hér og dér. Lad det derfor blive sagt ved ethvert møde mellem officielle repræsentanter for Danmark og Uganda, at de ugandiske myndigheder - ligesom vores i Danmark - er forpligtet af FN's universelle menneskerettigheder, også når det gælder beskyttelsen af seksuelle mindretal."
Politiken, s. 1 (02.06.2023)

Handel

Færøerne vil begrænse russiske skibes adgang til havne
Den færøske regering skrev torsdag på sin hjemmeside, at russiske skibes adgang til færøske havne bliver begrænset. Det bliver kun russiske skibe, som fisker under en omstridt fiskeriaftale mellem Rusland og Færøerne, der vil få lov at lægge til i færøske havne, skriver Jyllands-Posten. På et pressemøde med den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, lægges der op til, at russiske skibe kun må omlaste cirka 100.000 tons havfisk, som de fisker i færøsk farvand, hvilket er en fjerdedel af, hvad der er blevet omlastet i den seneste tid. Derudover vil russiske skibe heller ikke få lov til at blive repareret i færøske havne medmindre det er en nødsituation. Til efteråret vil den færøske regering tage stilling til, om den omstridte fiskeriaftale med Rusland skal forlænges med et år. Både politikere i Danmark og EU frarådede Færøerne at indgå aftalen i år på grund af Ruslands invasion af Ukraine, men Færøerne indgik alligevel aftalen i november sidste år. "På Færøerne tager vi totalt afstand fra enhver form for krig - også fra krigen i Ukraine. Men denne aftale handler for os om meget andet end fiskeri," sagde den daværende fiskeriminister, Árni Skaale, der repræsenterer det konservative parti Fólkaflokkurin.
Jyllands-Posten, s. 4 (02.06.2023)

Lettere for danske virksomheder at få patent - men meget er på spil
Et nyt EU-patentsystem og en fælles patentdomstol, trådte torsdag i kraft efter ni års ventetid, skriver Jyllands-Posten. Det betyder, at det vil blive billigere og hurtigere for virksomheder at få og beskytte patenter i hele Europa. Fremover kan en virksomhed få patent i 17 EU-lande på én gang ved én ansøgning til én pris, der svarer til, hvad fire landes gebyrer koster i dag og virksomheder får også lettere ved at beskytte deres patenter, når en fælles patentdomstol skal afsige domme på tværs af lande i Europa ved én retssag. Men hvis en virksomhed taber en sag, betyder det, at den tabes i hele Europa på én gang. "Konsekvensen ved at tabe sager er meget, meget stor, fordi virksomhederne kan miste sin beskyttelse i hele Europa på én gang. Det har en stor konsekvens for virksomheder, hvor patentet er det afgørende for deres forretning," siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri. Verden har ændret sig meget, siden danskerne for ni år siden stemte for en patentdomstol i EU, hvor antallet af kinesiske patentansøgninger i EU er eksploderet, og konkurrencen er stigende. Derfor forventer Dansk Industri, at når det bliver billigere og hurtigere at udtage patent i hele Europa, så vil der komme flere patentansøgninger fra bl.a. Kina og USA. "Alle de fordele, som danske virksomheder får, får konkurrenterne også. Derfor gør virksomheder klogt i at have styr på deres patenter," påpeger Kim Haggren.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (02.06.2023)

Institutionelle anliggender

Seks ugers slutspurt: Hvem får job i Nato?
I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Med knap seks uger til Nato-topmødet i Vilnius 11-12. juli er kampen om at blive valgt som afløser for norske Jens Stoltenberg ved at spidse til - med statsminister Mette Frederiksen (S) som en af de formodede kandidater i feltet. Jobbet som forsvarsalliancens frontfigur er et af dem, man ikke skriver ansøgning til. Kun den britiske forsvarsminister Ben Wallace har indtil videre sagt åbent, at han er interesseret. Der er intet ansættelsesudvalg og ingen formel proces, ud over at alle 31 Nato-lande skal blive enige. [...] I et større bruttofelt finder vi også den spanske premierminister Pedro Sanchéz, men han har netop udskrevet valg 23. juli og skal i gang med at føre valgkamp. Hollands premierminister Mark Rutte bliver ofte nævnt, men har sagt klart, at han ikke vil have jobbet. EU-formanden Ursula von der Leyen er ikke ledig før tidligst næste år og ventes desuden at søge genvalg. Dertil kommer den canadiske vicepremierminister Chrystia Freeland, Litauens premierminister Ingrida Simonyte, Slovakiets præsident Zuzana Caputova, Rumæniens præsident Klaus Iohannis og den tidl. britiske premierminister Theresa May. Det er også stadig en mulighed, at Stoltenberg forlænges til foråret 2024. Jacob Kirkegaard siger, det vigtigste må være at definere den opgave, der venter: “Hvis vi antager, at krigen i Ukraine slutter inden for den næste femårige periode, skal man jo vælge den person, der har de bedste muligheder for at bringe processen til afslutning,” siger han og uddyber: “Den store opgave bliver at finde en løsning på det ukrainske sikkerhedsproblem. Det er Natos strategiske problem.” [...] I juni 2024 er der EU-valg, og derefter skal unionens topposter besættes: “Der er et samspil mellem processen i år og næste år, det er helt sikkert,” siger Jacob Kirkegaard. Konkret kan nogle lande f.eks. undlade at gå efter Nato-jobbet, fordi de håber at gafle en af EU-posterne næste år. Hvis Mette Frederiksen bliver valgt til Nato, vil det omvendt forringe chancerne for danske kandidater til topposterne i EU næste år. Og hvis vi et øjeblik antager, at Lars Løkke Rasmussen (M) har ambitioner i retning af et EU-job, så hjælper Frederiksens kandidatur ham ikke."
Børsen, s. 20 (02.06.2023)

Interne anliggender

Erik Boel: Vi bør inddrage civilsamfundet mere, når vi yder bistand til Ukraine
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Boel, fhv. forstander, Europahøjskolen, fhv. formand, Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "Lars Løkke Rasmussen har med hæsblæsende energi kastet sig over udenrigspolitikken. Ukraine kom naturligvis i første række. Derudover har han besøgt blandt andet frontlinjestaterne Moldova og Georgien, hvor russisk infiltration er allestedsnærværende, og hvor kampen står mellem demokrati og totalitarisme. Lande, hvor vesten bør kende sin besøgstid og aktivt støtte, at landene får mulighed for selv at vælge deres egen vej. [...] Sidste år fik Ukraine kandidatstatus i EU. Ukraine skal nu gøre sit hjemmearbejde for at blive klar til medlemskab. Men hvis vi for alvor vil byde Ukraine velkommen i den europæiske familie, bør vi, der allerede er EU-medlemmer, gøre os den ulejlighed, at blive fortrolige med landets befolkning. De udsendte bliver på mange måder ambassadører for Ukraine, når de vender hjem til Danmark. [... ] I fremtidens Europa vil Danmark og Ukraine blive nære allierede og samarbejdspartnere, når det gælder handel og investeringer, men også når det gælder menneskelige og kulturelle kontakter. [...] Nu gælder det om at gå skridtet videre og styrke den menneskelige kontakt på tværs af grænserne. Hvis ukrainerne oplever, de er isoleret i disse kritiske øjeblikke af deres moderne historie - alt vestlig støtte til trods - så har Putin allerede vundet en delsejr."
Altinget (02.06.2023)

Mette Frederiksen peger på det problem, hun kan gøre mindst ved. Hvor bekvemt
I Signatur i Politiken skriver debatredaktør Susan Knorrenborg blandt andet: "Det står galt til med trivslen blandt børn og unge. I hvert fald hvis man skal tro den seneste undersøgelse af trivsel i skolerne, der netop er offentliggjort. [...] Men så er det heldigt, at statsministeren i sin lomme kan finde synderen: mobiltelefonen. I Folketingets spørgetime for nylig stod hun og viftede med sin iPhone og erklærede: "Det er jo ikke trafikken, der er det farligste for børn nu. Det er den her. Det er den her". [...] Jeg erglad for, at statsministeren tager techtruslerne alvorligt. [...] Men alligevel er der noget ved statsministerens svingen med sin iPhone, der giver mig ondt i maven og lidt i hovedet. For af alt det, der fører til mistrivsel hos børn, vælger hun at pege sin vredeste finger mod den faktor, hun har mindst magt til at ændre. Hver gang en minister i regeringen raser mod techgiganterne og al deres kunstige, uetiske intelligens, ender det med en mumlen om noget med EU og processer, der er lange, men som forhåbentlig ender med noget, der er bedre end det, der er for ringe i dag. Tag digitaliseringsminister Marie Bjerres (V) udtalelse i Politiken: "Noget kan og skal vi klare nationalt, men det er helt nødvendigt, at vi kræver streng EU-regulering, for vi kan ikke tackle techgiganterne alene". Eller lyt til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der for nylig i P1 Morgen erklærede, at han fik helt "ondt i maven" over at høre Snapchats chatbot give råd om, hvordan man mest effektivt selvskader ved at skære, brænde og slå sig selv. Engel-Schmidts mest hårdtslående løsning var at ringe til EU-kommissæren på området og bede om en styrkelse af lovgivningen i Europa. [...] Det ville være rart, hvis man begyndte at gøre noget radikalt ved problemerne i stedet for at udnævne mobilen - det problem, Mette Frederiksen har vanskeligst ved at løse - til det farligste for vores børn?"
Politiken, s. 6 (02.06.2023)

Trædestenene til Mette Frederiksens vej mod topposten i Nato er nu lagt
I Perspektiv i Børsen skriver politisk korrespondent Jesper Hvass blandt andet: "Det er et kompliceret puslespil, når internationale topposter i Nato og EU skal besættes. Meget kan gå galt på vejen, og oftest falder tingene i hak i et sidste ryk. Læg dertil, at det er et spil, som kun få centrale spillere er involveret i, og få dermed har solid viden om. Alligevel er det muligt at beskrive de brikker, der bliver lagt i Statsministeriet, og som den seneste tid har sat store svingninger i gang på Slotsholmen, i regeringen og blandt folketingsmedlemmerne i Socialdemokratiet. For er statsminister Mette Frederiksen (S) på vej væk fra dansk politik? Med hver brik, der lægges, stiger villigheden på Slotsholmen til at tale om Frederiksens fremtid. Helt efter den politiske drejebog afviser hun selv at være på vej væk. Men det står klart for de fleste, at statsministeren igennem den seneste tid har foretaget sig en række ting, der peger en vej - ud i verden: Frederiksen har gennemført et større hamskifte og er sprunget ud som fornyet internationalist og er blevet mere EU-begejstret. Rejselysten er taget til. Mandag går turen til Det Hvide Hus og præsident Biden. Og senest har Frederiksen i al hast sikret en milliardindsprøjtning i den såkaldte Ukrainefond, så Danmark i hvert fald i 2023 og 2024 bruger Natos målsætning på 2 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed. [...] Flere kilder fortæller, at man i regeringen havde lavet én plan, men at Frederiksen efter en udlandsrejse i al hast ville have løftet ambitionerne yderligere. “Der er blevet udklækket en forsvarspolitisk høg i Statsministeriet,” siger en socialdemokratisk kilde. Alt sammen har sat gang i spekulationerne på Slotsholmen om Frederiksens ønske om at blive Natos nye generalsekretær efter norske Jens Stoltenberg. [...] I den nærmeste fremtid bliver der ikke meget tid til regeringsmøder i Danmark. Efter besøget hos den amerikanske præsident Joe Biden flyver hun videre til Grønland for at diskutere sikkerhedspolitik. Rejseiveren fortsætter. Det samme gør spekulationerne."

Altinget bringer et debatindlæg af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA). Han skriver blandt andet: "Skal Mette Frederiksen være ny generalsekretær for Nato? Rygterne svirrer både internationalt og herhjemme, hvor statsministerens navn med stadig større styrke dukker op flere og flere steder. Hun skal snart besøge Joe Biden i USA. Hun har netop understreget solidariteten med Moldova. Hun har endda lykønsket Erdogan med genvalget som tyrkisk præsident. Hoserne skal åbenbart gøres grønne. Til Folketingets afslutningsdebat onsdag forsøgte Liberal Alliances gruppeformand Ole Birk Olesen at problematisere Mette Frederiksens mulige jobskifte, men hvorfor egentligt det? I virkeligheden er det godt for de fleste, om ikke alle, hvis Mette Frederiksen snart afløser nordmanden Jens Stoltenberg på den højeste politiske post i den transatlantiske forsvarsalliance. [...] Frederiksen vil kun blive valgt, hvis USA og andre nøglelande ser hende som én, der kan navigere i EU, med ukrainerne og om nødvendigt med russerne. Som dansker vil det være svært ikke at være stolt. Og Mette Frederiksen? Tja, hvis hun er forfængelig, så er der ingen tvivl om, at det vil ændre eftermælet. Til det bedre. Med andre ord: Det vil være godt for alle, hvis Mette Frederiksen bliver generalsekretær for Nato.”
Børsen, s. 18-19; Altinget (02.06.2023)

Klima

Der er intet naturligt i den krise, der foregår lige nu
Politiken bringer et debatindlæg af Anne Sofie Lindberg Knudsen, medarrangør af Folkets Biodiversitetsmarch. Hun skriver blandt andet: "Vi står i en natur- og biodiversitetskrise, hvor vi er ved at ødelægge de økosystemer, der udgør livsbetingelserne på Jorden. Derfor går vi 3. juni på gaden i København til Folkets Biodiversitetsmarch, hvor vi i et fælles opråb kræver en ambitiøs naturlov som reaktion på den alarmerende og accelererende natur- og biodiversitetskrise. Ifølge regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' skal regeringen indføre en samlet lov om natur og biodiversitet. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi, hvor mindst 30 procent af EU's areal i 2030 skal være beskyttet natur. [...] Danmark er i dag bundskraber i EU, når det kommer til at sikre naturbeskyttelse. Vi er det mest intensivt dyrkede land i Europa og på en delt førsteplads som det mest intensivt dyrkede land i verden. 27 procent af arterne i Danmark er forsvundet fra den danske natur eller er ved at forsvinde. Vi kender krisens omfang, og de her tal er skræmmende. Vi går på gaden, fordi vi tror på, at en del af løsningen findes i politisk lederskab og i erkendelsen af, at Danmarks areal skal anvendes bedre."
Politiken, s. 6 (02.06.2023)

Kampen mod plastic er kun lige begyndt
Hvert år producerer verden 350 mio. tons plasticaffald, og ifølge FN's prognoser vil mængden af plastaffald blive tredoblet til over 1 mia. tons om året frem til 2060, medmindre der gribes ind, skriver Jyllands-Posten. I denne uge forhandler repræsentanter for 175 lande i Unesco i Paris om en traktat, der skal bekæmpe forureningen og en koalition på et halvt hundrede lande ledet af Norge og Rwanda, heriblandt EU, forsøger under forhandlingerne at sætte barren højt. Men både USA og Kina afviser bindende krav om at reducere brugen af plastic. De foretrækker begge frivillige aftaler, der afspejler nationale handlingsplaner. Udover USA og Kina er der også hård modstand fra en gruppe olie- og gasproducerende lande anført af Saudi-Arabien. Overfor Le Monde påpeger EU's forhandler, Hugo-Maria Schally, at de lande "slet ikke er parate til at acceptere restriktioner på produktionen af plastic."
Jyllands-Posten, s. 17 (02.06.2023)

Retlige anliggender

SAS: Ingen følger af EU-dom for os
EU-retten har erklæret godkendelsen af statsstøtten til SAS under coronapandemien som ugyldig, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt SAS skal tilbagebetale godt 7 milliarder kroner til Sverige og Danmark. Det skriver Børsen i dag. SAS-topchefen, Anko van der Werff, mener dog ikke, at dommen vil have nogen effekt på selskabet hverken på kort eller lang sigt. Tidligere har både SAS og Finansministeriet undladt at kommentere sagen substantielt. SAS fastholder, at dommen ikke umiddelbart vil få konsekvenser for deres drift og billetsalg, og de forventer stadig at opnå endelig godkendelse af de tiltag, der er blevet iværksat siden 2020. Selvom EU-dommen har kritiseret den danske stats investering i SAS, mener SAS-topchefen, at der ikke er ændret noget i forhold til deres redningsplan, da statsstøtten er en del af den planlagte gældskonvertering. SAS er i tæt dialog med den danske stat for at afgøre, hvilken proces der skal følges i forhold til EU-systemet.
Børsen, s. 14 (02.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Jens Stoltenberg advarer: EU's forsvarsambitioner kan svække Nato
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, udtrykker bekymring for, at EU's forsvarspolitiske tiltag kan svække det transatlantiske forsvarssamarbejde. Det skriver Altinget onsdag. Han advarer om, at hvis EU træder ind på Natos område og skaber overlappende kapaciteter, kan det udgøre en politisk og faktisk svækkelse af sikkerheden: ""EU's forsvarsindsats gjort på den rigtige måde er vældig fin, men gøres det på den forkerte måde er det en udfordring for Nato og det transatlantiske samarbejde," udtaler han. Stoltenberg påpeger, at det er vigtigt at undgå opbygningen af en parallel kommandostruktur i EU, da det vil resultere i to ineffektive strukturer. ""Hver gang europæiske lande beder om Nato-hjælp, står vi klar. Rygraden i Nato er dens kommandostruktur. Vi kæmper i dag for at få den fuldstændigt operationel. Hvis vi begynder at opbygge en parallel kommandostruktur i EU, vil vi have to halvbemandede strukturer. To halvdele giver ikke en. Der er to ubrugelige kommandostrukturer," siger han. Han mener også, at Nato bør være ansvarlig for forsvaret af Europa, da EU ikke har de nødvendige økonomiske og kapacitetsmæssige forudsætninger. "EU er meget vigtigt. Jeg går stærkt ind for norsk EU-medlemskab. Jeg har kæmpet for det og tabt. Så det er ikke det," siger Stoltenberg og fortsætter: "Men jeg er for EU med hensyn til klima, miljø, økonomi og handel, men ikke for, at EU skal definere rammerne for norsk sikkerhed. Der har vi Nato. Vi skal have den institution, som Nato er. Hvis du er i tvivl, så stem på Nato!" Stoltenberg opfordrer til tæt samarbejde mellem Nato og EU, men advarer mod overlapning og understreger betydningen af det transatlantiske samarbejde. Ifølge Stian Jenssen, stabschef for Jens Stoltenberg, har Stoltenberg været meget engageret i at forbedre samarbejdet mellem Nato og EU. "Det forhold har udviklet sig meget positivt i de senere år," siger Jenssen, men fortsætter og siger: "Det er ikke realistisk, at EU skal overtage Natos rolle på nogen måde. EU har ingen forudsætninger for at forsvare Europa eller sikre forsvaret af Europa, hverken økonomisk eller kapacitetsmæssigt. 80 procent af Natos forsvarsudgifter bliver dækket af lande uden for EU. USA, Storbritannien, Canada og Tyrkiet." På trods af bekymringerne udtrykker Stoltenberg også glæde over det øgede samarbejde mellem Nato og EU.
Altinget, onsdag (02.06.2023)

Nato-lande øger pres på Erdogan for at lukke Sverige ind
Tyrkiets allierede i Nato har nu i over et år tolereret, at Recep Tayyip Erdogan - primært af indenrigspolitiske årsager frem mod det tyrkiske præsidentvalg - har blokeret for Sveriges optagelse i forsvarsalliancen Men nu er valget overstået, og tålmodigheden er ved at slippe op, skriver Jyllands-Posten. Samtidig med lykønskninger for valgsejren bragte både USA's præsident, Joe Biden, emnet op og tirsdag gentog USA's udenrigsminister, Antony Blinken, fra et møde i Sverige Bidens tilskyndelse. "Vi opfordrer Tyrkiet og Ungarn, som heller ikke har godkendt (svenskernes ansøgning) endnu, til at ratificere deres optagelse hurtigst muligt," sagde han og påpegede, at den militære styrkelse af Natos forsvar i Østersøen vil stille alliancen bedre over for et mere aggressivt Rusland. Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har også været på banen, hvor han i et indlæg i Financial Times skriver, at det "kun er Vladimir Putin, som vinder på", at Sverige fortsat står udenfor døren. Torsdag trådte en ny antiterrorlov i kraft i Sverige for at lukke hullerne i den eksisterende lovgivning. Tidligere kunne personer undgå straf, hvis de ikke var direkte involveret i en terrorhandling, men havde givet logistisk eller administrativ støtte. Ændringen blev vedtaget som svar på kritik fra den tyrkiske præsident Erdogan, der anklagede Sverige for at tillade støtte til den tyrkisk-kurdiske terrorgruppe PKK, som også er på EU's terrorliste. Tyrkiets blokade midt i en stor sikkerhedspolitisk krise i NATO har skabt en dårlig stemning mellem Ankara og de andre alliancelande og hvis ikke Erdogan bøjer sig i løbet af de næste par uger, vil det også præge et planlagt Nato-topmøde i Vilnius i juli.
Jyllands-Posten, s. 18 (02.06.2023)

Verdensberømt forfatter: Vender vi tilbage til to blokke, vil verden i det mindste være lettere at forstå
Politiken bringer et interview med Bestsellerforfatteren Tim Marshall, der netop er udkommet på dansk med bogen 'Geografiens magt', hvor bogen forudser en kold krig version 2. "Vi er i en tilsvarende multipolær verden nu. Men i dette årti bevæger vi os langsomt mod noget andet, vi også har set før, nemlig en ny version af den kolde krig. En kold krig 2.0, om man vil," siger Tim Marshall og tilføjer hurtigt: "Nu er det ikke sådan, at jeg tror, at historien gentager sig. Men den har det med at rime på sig selv, som Mark Twain sagde." Han forudseren verden, der igen vil samle sig i to konkurrerende magtblokke, men med lidt andre aktører end under den 'gamle' kolde krig. "Som jeg ser det, vil det blive mindre acceptabelt at spille på to heste, efterhånden som vi nærmer os et nyt årti. Der vil naturligvis stadig være alliancefrie lande, men i øjeblikket er der et meget lille pres på de forskellige lande til at vælge side, " siger han og fortsætter: "Uden amerikanerne havde den europæiske støtte til Ukraine næppe været nok til at holde stand. Europa er måske nok stadig en økonomisk stormagt, men den understøttes ikke af militær indflydelse. Rent militært har Europa i dag ingen strategisk autonomi, uanset hvor meget præsident Macron siger, han ønsker det. Så i bedste fald har Ukraine fungeret som en påmindelse til EU om, at man enten accepterer og lever op til at være under en amerikansk paraply, eller at man gør noget ved det." Marshall understreger samtidig, at hvis europæerne ikke får etableret et verdensklassemilitær, der passer til det 21. århundrede, så vil dets indflydelse vige.
Politiken, s. 12 (02.06.2023)

Udenrigspolitik

De bliver fyret, fængslet eller tvunget til at flygte
Politiken bringer en mediekommentar af Jacob Mollerup, tidl. chefredaktør på Information og tidl. lytter- og seerredaktør i DR, som blandt andet skriver: "Det kan være svært at beskrive et valg som det tyrkiske. Hvordan beskriver man et halvt demokrati? Et land, hvor oppositionen har latterligt ringe muligheder for at komme til orde i ledende medier. Hvor et stærkt propagandaministerium sidder tungt på de centrale nyhedsudsendelser. Hvor landets bedste journalister er enten i eksil, i fængsel eller truet væk fra faget. [...] Erdogans drejebog har haft mange elementer. Det har handlet om at bemande de oprindelige kontrolinstanser med folk, der er helt loyale over for styret. Ledende medarbejdere i public service-medierne er udskiftet. Ny lovgivning har gjort det muligt at slå ned på medier, der ikke retter ind. En gradvis nedbrydning af retssystemet har været et andet centralt element. Medier, der ikke agerer som styret, er blevet ramt med bøder, inddragelse af sendetilladelser, offentlig annonceboykot osv. Hertil kommer opkøb af medier. Den store mediegruppe Doran holdt stand længe, men blev i 2018 til sidst presset til at sælge til en koncern, der står Erdogan-styret nær. Metoderne er blevet taget i brug gradvist. [...] Når Erdogans Tyrkiet er værd at fremhæve, skyldes det, at Tyrkiet som Nato-land er blandt Danmarks vigtige allierede. Store flygtningeaftaler med EU er en brutal virkelighed og af stor økonomisk vigtighed for det tyrkiske styre. I det netop offentliggjorte World Press Freedom Index for 2023 ligger Tyrkiet nu på en plads som nummer 165 ud af 180 lande. Efter den seneste udvikling rangerer Tyrkiet lavere end Rusland. Det skaber respekt hos autokrater verden over."
Politiken, s. 2 (02.06.2023)

Lulas vrøvlerier
Information skriver blandt andet i sin leder: "Brasiliens præsident, Lula da Silva, vil gerne markere sig på den internationale scene, og han vil meget gerne sikre Brasilien en stærk position som en af verdens store magter, der både skal høres og rådspørges. Det betyder, at Lula i løbet af sine første fem måneder som præsident har indtaget flere bemærkelsesværdige positioner. Lula mener eksempelvis, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, USA, EU og NATO er lige så meget skyld i den russiske invasion af Ukraine, som Putin er det. Han mener også, at hele historien om Venezuela som et falleret demokrati er fabrikeret - og dermed falsk. Det kom frem under et pressemøde, som Lula da Silva holdt tirsdag, da der var topmøde for latinamerikanske ledere i regeringsbyen Brasilia. [...] Vi har her på avisens lederplads hyldet Lulas valgsejr over tidligere præsident Jair Bolsonaro som det bedste resultat af valget for både Brasilien og resten af verden. Især fordi vi antager, at Lula er bedre for den internationale klimapolitiske dagsorden, og fordi han helt generelt er et mere politisk stabilt og inkluderende lederskab for den brasilianske befolkning. Men udenrigspolitisk agerer Lula uansvarligt, og hans støtte til en diktator som Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er i høj grad den form for legitimitet, som et regime som det venezuelanske opretholdes af. [...] Det er både ærgerligt og dybt skadeligt, for når en så magtfuld præsident som Lula vrøvler, har det konsekvenser. Det betyder noget for alle dem, der er kommet i klemme og lider i Venezuela, ligesom det betyder noget, at han fortsat tøver i forhold til Putins invasion af Ukraine. Brasilien vil gerne placere sig solidt på den internationale scene, men lige nu er præsident Lula ved at skabe flere problemer udenrigspolitisk, end han skaber solide relationer. Spørgsmålet er, om Lula overhovedet er bevidst om, hvor langt hans magt rækker, og hvad den ikke rækker til. Det ser ikke sådan ud. Internationalt er Lula da Silva i hvert fald ved at skabe sig et dårligt navn."
Information, s. 16 (02.06.2023)

Vesten hænger på Erdogan
Tyrkiets leder vil også i de næste fem år, medmindre helbredet svigter, hedde Recep Tayyip Erdogan, og spørgsmålet er, om betegnelsen "partner" overhovedet er dækkende længere - på trods af, at Tyrkiet stadig er medlem af NATO og har forsvarsalliancens næststørste hær, skriver Weekendavisen. I forrige uge lød det fra Erdogan i et opsigtsvækkende interview i CNN, at Rusland og Tyrkiet "har brug for hinanden på alle mulige måder" og han afviste pure enhver tanke om, at Tyrkiet skulle tilslutte sig Vestens sanktioner mod russerne. Et par dage forinden havde Erdogan også fra talerstolen omtalt den krigsforbrydersigtede hersker i Kreml som "min kære ven". Derudover bekræftede han i CNN-interviewet sin fortsatte uvilje mod at godkende Sverige som medlem af NATO: "Vi er ikke parat til Sverige lige nu. Et NATO-land skal have stærke standpunkter, hvad angår kampen mod terrorismen," sagde han. Fra Soner Cagaptay, leder af tyrkietprogrammet på The Washington Institute for Near East Policy, lyder det: "Erdogan vil fortsætte med at spille USA, Europa, Rusland, Israel og de arabiske lande ud mod hinanden for at opnå, hvad han ønsker. Det gælder også, hvad angår Sveriges ansøgning om NATO-medlemskab. Erdogan vil efter en valgsejr gå efter en ny start i forholdet til USA for at få Kongressen til at opgive modstanden mod at lade Tyrkiet købe de F-16-fly, Ankara længe har villet anskaffe sig. Og han vil også stræbe efter at forbedre relationerne til EU. Det er han nødt til for at få Tyrkiet ud af den dybe økonomiske krise, landet befinder sig i. Tyrkiets økonomi er fuldstændig integreret i EUs på grund af toldunionen; Europa står for 70 procent af de udlandsinvesteringer, der foretages i Tyrkiet. Sverige må implementere sin nye terrorlov og skal levere nogle få politiske indrømmelser, men medmindre svenskerne fucker det helt op, vil alt ordne sig til sidst." De fleste europæiske stats- og regeringschefer havde nok håbet på, at et magtskifte i Ankara ville føre til større respekt for retssikkerheden i Tyrkiet, hvilket også ville give europæiske selskaber større incitament til at investere i landet, men ifølge Emre Peker, europadirektør for konsulentfirmaet Eurasia Group, kommer Erdogans genvalg næppe europæerne helt på tværs: "Det er bekvemt for EU. Nu behøver EU-landene ikke at tænke nærmere over, hvordan man skal forholde sig til et Tyrkiet, der pludselig genetablerer demokratiske normer. EU kan køre videre på autopilot over for Tyrkiet - måske opdatere toldunionen fra 1999, liberalisere visumreglerne en anelse, mødes med Erdogan to-tre gange om året. Erdogan vil blive ved at være en besværlig, men nødvendig partner."
Weekendavisen, s. 9 (02.06.2023)

Økonomi

Dyrt at være duks
Solidaritet i EU betyder, at Danmark kan komme til at finansiere offentlige udgifter i EU-lande, der har underskud på budgettet, hvilket ikke vil være første gang, skriver Weekendavisen. Nogle eurolandes offentlige gæld er bare vokset og vokset og nu foreslår EU-Kommissionen regler, der skal være mere fleksible i forhold til at nedbringe gæld og budgetunderskud i de kommende år. Individuelle aftaler skal laves alt efter det enkelte lands økonomiske genvordigheder og alt efter, hvilke reformer landet sætter i gang. Grænsen for underskud på tre procent af bnp bevares, men gælden må ikke stige og der skal lægges en konkret plan for, hvordan gældsprocenten kan bringes ned, hvilket kræver indførelse af målbare krav til landenes forbedring af budgettet. De foreslåede regler, der skal gælde fra 2024, kommer i erkendelse af, at de nuværende ikke bliver respekteret, og selvom det ikke har vakt megen opmærksomhed i den danske medieoffentlighed, så lod fungerende økonomiminister Stephanie Lose for nylig forstå, at forslaget er en "kæmpesag i EU" som får stor politisk bevågenhed.
Weekendavisen, s. 10 (02.06.2023)

Økonomisk ansvarlighed blev taberen efter dramaet om gældsloftet
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Så er dramaet slut. Aftalen om en suspendering af det amerikanske gældsloft blev onsdag aften vedtaget med et stort flertal i Repræsentanternes Hus. Dermed er der kun formaliteter tilbage. Risikoen for, at politisk totalteater i Washington kaster økonomien og det globale finansielle system ud i det ukendte, er væk. For denne gang. Nu ved vi så heller ikke, om gældsloftet strider mod den amerikanske forfatning. Og vi ved ikke, hvordan USAs finansministerium ville have prioriteret udgifterne, når man ikke kan bruge flere penge, end der kommer ind. Vi ved ikke, hvordan kreditvurderingsbureauerne havde håndteret en sådan situation. [...] Præsident Biden får dårlige karakterer for håndteringen af økonomien, hvilket i høj grad skyldes den høje inflation. Økonomien har det samlet set godt, og det amerikanske arbejdsmarked sætter måned for måned nye rekorder. På to år har Biden fået gennemført flere vidtgående prioriteter, end mange når på to embedsperioder, men præsidenten er af natur en moderat politiker, der altid har stået for finanspolitisk ansvarlighed og dundret mod den underskudsfinansiering, som de to partier er lige gode om. For Biden gælder det nu om at føre de vedtagne pakker ud i livet. Det er massive investeringer i klimateknologier, infrastruktur og højteknologi. Med aftalen har Biden fået Republikanernes blå stempel som en, man kan lave aftaler med. Det synes de om ude i forstæderne, hvor amerikanske valg afgøres. Det kan godt være, at Biden er gammel. Men alderen er ikke så stor en ulempe, når fortællingen om genvalg er en sikker hånd og "keine Experimente"."
Berlingske, s. 12 (02.06.2023)