EU i dagens aviser fredag den 22. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU vil tvinge Rusland til at betale for "forbrydelser"
Flere af dagens aviser skriver, at EU vil tvinge Rusland til at betale for deres forbrydelser i Ukraine. Under et topmøde i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer var samlet, kom det frem, at EU har identificeret et smuthul, der muliggør anvendelsen af indefrosne russiske midler til at støtte Ukraine. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte det som en "triumf for alle os, der tror på det frie samfund," og tilføjede, "Det er utroligt positivt, hvis vi kan bruge nogle af de indefrosne russiske milliarder til at hjælpe Ukraine." Dette bakkes yderligere op af Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, der understreger, at EU sender et klart signal til Putin og ønsker, at midlerne skal investeres i ammunition. "Jeg er helt sikker på, at vi sender et meget klart signal til Putin her," siger han. EU har indefrosset betydelige beløb - 300 milliarder euro fra den russiske centralbank og 19 milliarder euro fra russiske oligarker. Disse midler er centrale i EU's plan om at bidrage til genopbygningen af Ukraine efter krigen, hvilket undgår, at EUs skatteborgere alene hænger på regningen for en omkostningsfuld genopbygning. Renteindtægter fra de indefrosne midler anslås at kunne løbe op imellem 15 og 17 milliarder euro over fire år. Den ukrainske premierminister, Denys Sjmyhal, har dog udtrykt, at Ukraine forventer, at EU-landene finder en måde at donere alle de indefrosne russiske midler på. "Vi insisterer på fuld konfiskation eller anden brug af alle frosne aktiver," siger han. Mette Frederiksen har som respons på de juridiske udfordringer udtalt, at EU må arbejde for at løse disse, da anvendelsen af de russiske aktiver til genopbygning i Ukraine også er et spørgsmål om værdipolitik. Planen har skabt vrede i Kreml, hvor Moskva har advaret mod hvad de kalder "tyveri" af russiske midler. I modsætning hertil understreger Luxembourgs premierminister, Luc Frieden, at det kun er afkastet af den russiske stats penge, der vil blive anvendt, "Vi bruger ikke russiske borgeres penge. Det er den russiske stats penge, vi taler om," siger han. EU's plan indebærer, at en stor del af afkastet fra de russiske midler går til finansiering af våben og ammunition til Ukraine, hvilket har fået bred opbakning fra EU's ledere, inklusiv den danske statsminister, der betragter det som værdipolitisk korrekt at bruge disse midler til støtte for Ukraine. "Det vil være en glæde, hvis Rusland kan få lov til at betale for de forbrydelser, der er begået," siger hun.

Altinget skriver torsdag, at debatten om EU's håndtering af de indefrosne russiske midler til støtte for Ukraine har afsløret signifikante uenigheder blandt de europæiske ledere. Trods den generelle opbakning til planerne om at omdirigere renteindtægter og andre afkast fra de russiske aktiver til det ukrainske militær, er der stadig ikke truffet en endelig beslutning om, hvordan dette skal gennemføres. Rådsformand Charles Michel udtrykte dog optimisme efter topmødet i Bruxelles og fremhævede, at der nu foreligger en principiel enighed om den kontroversielle plan. "Vi har taget vigtige beslutninger om at støtte Ukraine, især i retning af at gøre det muligt at bruge afkast fra russiske aktiver her i Europa," lød det. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udtrykte også sin tilfredshed med opbakningen til planen om at bruge indtægter fra de indefrosne russiske midler. Hun forventer, at dette kan medføre en årlig frigørelse af omkring tre milliarder euro til Ukraine fra 2024, "Jeg er glad for støtten til, at vi kan anvende indtægter fra indefrosne russiske midler. Vi kan forvente omkring tre milliarder euro i 2024, og lignende beløb i de følgende år," siger Leyen. Hun nævner yderligere, at en hurtig handling kan muliggøre en udbetaling af den første milliard euro allerede den 1. juli.
Kilder: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 2; Altinget, torsdag; Børsen, s. 16

Sikkerhedspolitik: Rusland er i færd med at vinde kornkrigen og dræne Ukraine med sit "lydløse våben"
Flere af dagens aviser skriver i om situationen mellem Rusland, Ukraine og EU. I Politiken kan man læse, at Europa står over for dilemmaer med både høje og lave kornpriser og nu planlægger EU at indføre told på korn fra Rusland og Belarus. Ruslands krig i Ukraine har både undermineret Ukraines landbrugssektor og boostet Ruslands eksport af landbrugsprodukter. Det udnytter Rusland ifølge en rapport fra Center for Strategic and International Studies, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, siges at have som mål at "erstatte ukrainsk korn" med russisk på verdensmarkedet. Rapporten betegner mad som Ruslands "lydløse våben" i konflikten. Den globale fødevaresituation er blevet yderligere kompliceret af Ruslands angreb på Ukraines landbrugssektor og blokade af havne, hvilket har ført til faldende ukrainske eksporttal, dog med en undtagelse af en stigning til Europa. Disse udviklinger har skabt interne stridigheder i EU og uenighed omkring import- og transitforbud, som Polen, Ungarn og Slovakiet har indført. Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski fra EU har udtalt, at "Når Rusland bruger mad som våben, må vi reagere." Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, fremhæver, hvordan Ukraine har reageret proaktivt ved at sikre sin egen maritime eksportkorridor, efter Rusland opsagde en aftale om ukrainsk korntransport via Sortehavet. Kuleba opfordrer verden til at følge Ukraines eksempel og ikke bukke under for russisk afpresning.

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Det giver dårligt mening at hævde, at man vil kæmpe for demokrati og frihed, mens man samtidig lider af berøringsangst over for den industri, der kan levere mulighederne for at forsvare sig imod aggressorer. Erkendelsen af at Putins angreb i Ukraine og det regelbaserede internationale samfund ikke lader sig stoppe af fakkeloptog og fredssange, har i flere omgange ført til militær oprustning i europæiske lande og nye signaler fra EU-toppen. Forventningerne om et fremtidigt skrumpet amerikansk engagement i europæisk sikkerhed har kun skærpet behovet. Med den nye forsvarsindustristrategi, som EU-Kommissionen præsenterede tidligere i marts, fulgte et signal om at betragte våbeninvesteringer som værende inden for skiven. Et ryk, som også har påvirket EIB, den europæiske investeringsbank. [...] Herhjemme opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) til justeret syn på våbeninvesteringer, da SVM-toppen for nylig fremlagde den forstærkede investeringsplan: 'I mange år har investorer og banker og pensionskasser været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien. Det er vores klare opfordring fra regeringens side, at det kommer til at ændre sig.'"

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af tysklandskorrespondent Tobias Stern Johansen. Han skriver blandt andet: "Blot få dage efter Ruslands invasion af Ukraine for godt to år siden talte Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, om et historisk ”vendepunkt” og brød siden med årtiers tysk pacifisme ved at love ubetinget militær støtte til de krigsramte ukrainere. Men mens den ukrainske hær to år efter er ved at løbe tør for ammunition, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, virker mere sejrssikker end nogensinde, vakler støtten til Ukraine i EU's stærkeste land. [...] Kritikken lod ikke vente på sig. ”Igen og igen har denne påståede forsigtighed kun givet næring til Putins aggression mod Ukraine,” kritiserer CDU-politiker Johann Wadephul SPD's Ruslandspolitik ifølge avisen Der Tagesspiegel. Det skyldes blandt andet Tysklands tøven i våbenleverancer, at Ukraine endnu ikke har kunnet stoppe Rusland militært, siger Wadephul til tv-kanalen ZDF. ”Rusland vil kun afslutte krigen, hvis vi stopper Rusland militært,” siger CDU-forsvarspolitikeren. [...] Enhver, der har læst den seneste FN-rapport om russiske krigsforbrydelser i de russisk-besatte områder, ”vil efter min mening aldrig mere tale om, at man måske burde fastfryse konflikten,” siger også udenrigsminister Annalena Baerbock fra regeringspartneren De Grønne ifølge nyhedskanalen N-tv. FN-rapporten, som beretter om summariske henrettelser, seksuel vold, udbredt tortur af ukrainske fanger og tvangsdeportation af ukrainske børn til Rusland, læses ”som en absolut rædselsroman”, siger Baerbock. [...] Regeringen i Kyiv har indtrængende bedt Berlin til at levere Taurus-krydsermissilet med en rækkevidde på 500 kilometer - formentlig for at kunne angribe mål på Krim-halvøen, som Rusland ulovligt annekterede i 2014. Men levering af Taurus-missiler ville nødvendigvis involvere tyske soldater, og den grænse vil kansler Scholz ikke overskride. ”Det handler om at være involveret i, hvor der sigtes, hvor der skydes, og hvor der rammes. Og det bør ikke ske med tyske soldater,” sagde han i Forbundsdagen i sidste uge. Og kansleren har med sin forsigtighed et flertal af tyskere bag sig. Omkring 60 procent er ifølge meningsmålinger for ARD og ZDF imod levering af Taurus-missiler."
Kilder: Politiken, s. 4; Børsen, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Bliver Mette Frederiksen formand for Det Europæiske Råd?
Kristeligt Dagblad og Altinget skriver om spekulationerne omkring statsminister Mette Frederiksens (S) mulige ansøgning til jobbet som formand for Det Europæiske Råd. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at statsminister Mette Frederiksen (S) overvejer et internationalt topjob, muligvis som formand for Det Europæiske Råd, efter Charles Michel. Mette Frederiksens erfaring og politiske profil anses som passende til posten. Det Europæiske Råd, som ikke var en af EU's oprindelige institutioner, har udviklet sig til at blive en central aktør i EU, med en vigtig rolle i håndteringen af store politiske spørgsmål som EU's budget, hjælpepakker og reaktioner på internationale kriser som covid-19 pandemien og Ruslands invasion af Ukraine. Det nævnes, at Mette Frederiksens succes i dansk politik, hendes socialdemokratiske tilhørsforhold og lederskab under afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet taler til hendes fordel. Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, pointerer dog, at selvom Mette Frederiksen er velkvalificeret, afhænger hendes chancer også af det politiske spil i EU de kommende måneder.

På Altinget onsdag kan man læse en analyse under overskriften "Er den 'vrede' Mette Frederiksen den rette til jobbet som EU's store mægler?". Analysen er skrevet af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "Der er folk i EU's institutioner, som stadig kan huske, da de tilbage i 2019 for første gang oplevede statsminister Mette Frederiksen i Det Europæiske Råd. 'Hun skulede lidt, da hun kom ind ad døren. Her kom tydeligvis en dansk leder, som var effektiv og skarp på holdninger, men som indimellem også syntes vred eller defensiv,' siger en centralt placeret kilde: 'Hun virkede sådan lidt mistænksom over for, hvad der egentlig skulle foregå, især i begyndelsen.' Det var dengang, Frederiksen kaldte EU's budgetforslag for "fuldstændig gak" og etablerede sig som økonomisk høg i en sparebande af nordlige medlemslande. [...] Hvis Frederiksen får jobbet, så vil hun blandt andet skulle lede svære forhandlinger om det EU-budget, hun for fem år siden betegnede som "gak". Der er delte meninger om, hvorvidt danskeren vil være den bedst egnede person til det. [...] Men hvad vil det egentlig sige at være rådsformand, har Mette Frederiksen den rette profil – og betyder det overhovedet noget? 'Det skal være en person, der kan være den diskrete mægler og samtidig have høj nok status til, at de europæiske stats- og regeringsledere hører efter. Det er en meget svær kombination,' siger forskeren Costanza Hermanin, der er ekspert i EU's magtstrukturer og beslutningsprocesser ved European University Institute (EUI) i Firenze. I modsætning til kommissionsformanden, så har EU's rådsformand ikke de store formelle kompetencer og magtbeføjelser. Rollen har kun eksisteret siden 2009. Den er meget sparsomt beskrevet i traktaten som en mellemting mellem en topmødeleder og en "repræsentant" for EU overfor resten af verden. [...] Det er ikke udelukkende de politiske omstændigheder og magtspillet mellem lande og partigrupper, der taler for Frederiksen som en stærk kandidat. Specielt sikkerhedspolitisk og i forbindelse med støtten til Ukraine er statsministeren inden for det seneste par år trådt i karakter som en markant europæisk leder. [...] Spørgsmålet er, hvordan de andre EU-landes ledere opfatter den danske statsminister, når alt kommer til alt. For det er dem alene, der bestemmer, hvem der skal være formand for Det Europæiske Råd. Ingen andre. I modsætning til formanden for EU-Kommissionen, så skal rådsformanden ikke engang godkendes af Europa-Parlamentet bagefter. Det er stats- og regeringslederne, der vælger en af deres egne som en slags permanent topmødeleder."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Estlands premierminister: Hvad truslen er mod mit land? Præcis den samme som mod dit
Altinget bringer torsdag et interview med den estiske premierminister Kaja Kallas, hvor hun fremhæver nødvendigheden af, at EU-landene styrker deres eget samt Ukraines forsvar for at imødegå truslen fra Rusland. Kallas, der har været en urokkelig stemme for forsvar og sikkerhed siden Ruslands invasion af Ukraine, udtrykker en skarp advarsel om, at aggression fra Rusland ikke vil stoppe ved Ukraines grænser. Hun påpeger, at Europas svaghed kan virke provokerende på aggressorer og understreger vigtigheden af at øge forsvarsinvesteringerne på europæisk niveau for at undgå konflikt med Rusland. "Aggressorer bliver provokeret af svaghed. Det er derfor, jeg er fortaler for at gøre mere for forsvar på europæisk plan. For en aggressor går ikke længere, hvis han kan se, at vi er så stærke, at han ikke kan vinde," siger Kallas. Premierministeren advarer om, at hvis Ukraine falder, vil resten af Europa være det næste mål, hvilket gør det afgørende at støtte Ukraine nu: "Og hvis Ukraine falder, så er det resten af Europa, der står for tur. Derfor bliver vi nødt til at hjælpe Ukraine, for så behøver vi ikke at tale om, hvis tur det er næste gang," siger hun. Hun kritiserer også NATO-landenes tøven med at opfylde målsætningen om at investere mindst to procent af deres bruttonationalprodukt i forsvar før 2030 og opfordrer til øgede investeringer nu fremfor senere. Kallas' udtalelser kommer i lyset af EU's bestræbelser på at styrke sin krigsøkonomi og Europas forsvarskapacitet mod eksterne trusler.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Mod strømmen
Bundesrechnungshof, den tyske rigsrevision, har udtrykt skarp kritik mod landets energipolitik, specielt mod Energiewende - omstillingen til CO2-fri, vedvarende energi, som kritiseres for at være langsom og usikker med hensyn til strømforsyning. Det skriver Weekendavisen. Rigsrevisionen, der er parlamentarisk uafhængig, påpeger, at den tyske regerings fremstilling af forsyningssikkerheden er "forvrænget" og bygger på "virkelighedsfremmede" antagelser. Tysklands økonomi, hårdt ramt af eftervirkningerne fra covid-19-pandemien og energiprisstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine, står over for yderligere udfordringer med en planlagt energiomstilling, der indebærer lukning af atomkraft og en overgang til vind, sol og gas, men som endnu ikke møder landets energibehov. Den stabile elproduktionskapacitet er faldet med 40 procent, og Tyskland er blevet nettoimportør af elektricitet. Den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck forventer, at elforbruget stiger med 25 procent frem mod 2030, og understreger behovet for en trefoldig acceleration i udbygningen af vedvarende energi for at nå et mål om 80 procent vedvarende energi i elproduktionen i 2030. For at understøtte denne vækst, har regeringen introduceret en ny "vind på land-lov", som allokerer to procent af statsarealet til vindkraft. Rigsrevisionens rapport fremhæver også et akut behov for at udbygge det tyske elnet betydeligt for at støtte den grønne omstilling og nå klimamålene. Dette inkluderer et behov for cirka 6.000 kilometer nye højspændingsledninger og en langt større udbygning af mellemspændings- og lavspændingsnettet, hvilket kræver omfattende investeringer. I Danmark har statslige rapporter fra Energinet og advarsler fra Nationalbanken også peget på risikoen for ustabil strømforsyning og svækket forsyningssikkerhed på grund af overgangen til mere vind- og solenergi. Det danske Klimaråd har opfordret til etablering af gasfyrede reservekraftværker og aftaler med store elforbrugere om produktionsstop ved mangel på vind.
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Institutionelle anliggender: Nuancer af sort
Weekendavisen skriver om det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni, hvor partier fra det yderste højre forventes at vinde hver fjerde plads. Disse partier, som tidligere har været kritiske over for EU, søger nu at omforme unionen indefra. Susi Dennison, seniorforsker ved European Council on Foreign Relations, har ledet en analyse, der viser, at disse "anti-europæiske populister" er stærke i en række EU-lande. Dennison bemærker, at omkring halvdelen af mandaterne i det nye parlament vil tilhøre partier uden for den traditionelle centrum-venstre og centrum-højre koalition, hvilket hun finder chokerende. Dette fænomen understreger en højredrejning, som ikke kun påvirker parlamentariske afstemninger, men også den bredere politiske balance i Europa. Ifølge Dennison, vil denne ændring sandsynligvis resultere i en stigning af medlemmer fra radikale højrepartier i den kommende Europa-Kommission og i Det Europæiske Råd. Hun fremhæver Italiens Giorgia Meloni og Ungarns Viktor Orbán som eksempler på ledere fra det yderste højre, der kan få større indflydelse. Hans Kundnani fra Chatham House tilføjer, at højrefløjens strategi har skiftet fra at forlade EU til at arbejde for at omforme det indefra, hvilket han betragter som en større trussel mod EU's sammenhold. Migration, økonomi, og den grønne omstilling diskuteres som vigtige emner i valget. En meningsmåling viser, at bekymringen for migration er på niveau med klimaændringer og Ukrainekrigen, men økonomien anses for at være den største trussel mod borgernes fremtid. Den radikale højrefløj anses for at være mere tilbageholdende med hensyn til støtte til Ukraine og den grønne omstilling, hvilket kan påvirke EU's politik på disse områder betydeligt. Den potentielle samling af højrefløjen, herunder partier som Identitet og Demokrati (ID) og European Conservatives and Reformists (ECR), diskuteres også. En sådan alliance kunne skabe en stærk blok inden for EU, som kunne udfordre den traditionelle politiske orden. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, tilhørende ID-gruppen, ser en mulig forening af højrefløjspartier som en vej til større indflydelse, selvom politiske og personlige forskelle kan gøre det vanskeligt.
Kilde: Weekendavisen, s. 7

Udenrigspolitik: FN's chef sender indtrængende bøn om våbenhvile i Gaza
I dagens Politiken kan man læse, at FN's generalsekretær Antonio Guterres har beskrevet situationen i Gaza som 'uhørt' og kritiseret stormagternes ageren i den kaotiske verden. "Vi lever i en kaotisk verden med stormagter, som kæmper mod hinanden. Vi har en situation med straffrihed, hvor ethvert land og enhver væbnet gruppe tror, at de kan gøre, hvad de vil, fordi der ikke er nogen ansvarlighed", siger Antonio Guterres. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har udtalt sig i endnu stærkere vendinger om situationen: "Der er ingen ord for situationen i Gaza i dag. Det er ikke bare inhumant, det er et svigt af menneskeheden. Jeg håber, vi er i stand til at sende et stærkt signal til Israel om at stoppe blokaden, så mad kan komme ind til civile - de er ikke alle Hamas", siger han. EU-landene har vist en splittet tilgang til konflikten med Israel, hvor nogle lande, heriblandt Ungarn, Østrig, Tjekkiet og Tyskland, har gjort frigivelse af gidsler til en forudsætning for at diskutere våbenhvile. Statsminister Mette Frederiksen (S) og den tyske kansler Olaf Scholz har begge udtrykt håb om en længerevarende våbenstilstand, der kan muliggøre nødhjælpsindsatsen. "Vores mål er at få 500 lastbiler ind om dagen så snart som muligt", siger Olaf Scholz. Mark Rutte, den hollandske fungerende ministerpræsident, appellerer direkte til Israel om at undgå en jordoffensiv og åbne grænserne for nødhjælp. USA, som traditionelt har været en stærk allieret for Israel, har også skærpet sin tone og foreslået en øjeblikkelig våbenhvile gennem FN's sikkerhedsråd for at tillade nødhjælp og frigivelse af gidsler. Dette markerer en ændring i den amerikanske holdning, da USA tidligere har stemt imod FN-resolutioner, der opfordrede til våbenhvile.
Kilde: Politiken, s. 7

Det digitale indre marked: Opråb mod Googles datahøst i folkeskolerne
Politiken skriver i dag om en konflikt mellem otte danske organisationer og Kommunernes Landsforening (KL) angående brugen af Google Chromebooks i skolerne. Organisationerne, herunder Prosa, IDA og DM, har skrevet et åbent brev til regeringen med en appel om at opretholde beskyttelsen af elevers data mod Google's dataindsamling. De argumenterer for, at ingen data er uskyldige og udtrykker bekymring for profilering baseret på disse data. Niels Bertelsen, formand for Prosa, kritiserer Google's håndtering af data: "Der findes i dag redskaber, som kan profilere folk på baggrund af tilsyneladende uskyldige data. Der er virkelig ikke noget, der hedder uskyldige data længere," siger han og fortsætter: "Vi er overladt til at skulle tro på, at de (Google, red.) ikke vil misbruge data eller bruge data på en anden måde, end det var tiltænkt. Der må man bare sige, at Google indtil videre ikke har levet op til den form for tillid. Gang på gang viser det sig, at de rent faktisk suger flere data ud, end der er behov for." Sagen har stor betydning for EU's digitale suverænitet, idet den afspejler ønsket om et EU, der er mindre afhængigt af teknologiske løsninger fra USA. Ida Daarbak Reislev, jurist i Forbrugerrådet Tænk, fremhæver vigtigheden af at støtte europæiske teknologifirmaer for at beskytte data og fremme økonomisk uafhængighed fra ikke-europæiske techgiganter: "For os gør det en forskel, at amerikanske og kinesiske techgiganter kan føre vores data til usikre tredjelande uden for Europa. Det er problematisk og det kan man komme udenom, hvis vi vælger europæisk," siger hun.
Kilde: Politiken, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU-chef appellerer til lande om at holde a-kraftværker i drift
Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet skriver i dag, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har fremhævet atomkraftens afgørende rolle for Europas stræben efter klimaneutralitet. I en tale ved et atomenergitopmøde i Bruxelles fremhævede hun, at medlemslandene bør overveje nøje, før de afviser atomkraft som en eksisterende kilde til elektricitet, i lyset af den presserende klimaudfordring. ”Når man ser på nødvendigheden af hurtig handling i klimaudfordringen, så må landene afsøge deres muligheder meget grundigt, før de skrotter en allerede eksisterende og forhåndenværende kilde til elektricitet,” siger von der Leyen. Hun påpegede, at 22 procent af EU's elforsyning aktuelt stammer fra atomenergi, hvilket gør det til den største enkeltstående elektricitetskilde i unionen. Dette tal markerer dog et fald fra tidligere tider, hvor atomkraft før årtusindeskiftet stod for en tredjedel af elforsyningen. Von der Leyen tog i sin tale særligt fat i den seneste tids udvikling, hvor flere EU-lande, herunder Tyskland som det mest betydningsfulde eksempel, har besluttet at udfase atomenergi.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Ekstra Bladet, s. 4

Landbrug: Venstre er faret vild
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Anker Gold, forstkandidat i Jægerspris, kan man i dag blandt andet læse: "Som gammel venstremand smerter det mig at se Venstre i partiets nuværende situation. [...] Konkret mener jeg, at Venstre bør genoverveje sin stilling til indførelse af en CO2-afgift på landbruget. Uanset at der sikkert er behov for at gøre noget ved landbrugets CO2-udledning på globalt plan, kan det ikke være rimeligt, at vi i Danmark som det eneste land i EU skal pålægge vore landbrug en stor ekstraafgift. Det må i stedet været EU's opgave at pålægge en sådan afgift på al landbrug i EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Interne anliggender: Nej, Løkke - vi føder ikke børn for at bevare velfærdsstaten
I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg af Birgitte Bergman (K), tidligere medlem af Folketinget og Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør. De skriver blandt andet: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslår dagtilbud på klods og behandlingsgaranti på fertilitetsbehandling. Statsminister Mette Frederiksen foreslår fertilitetsbehandling til barn nummer to. Og Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt vil give et ekstra skattefradrag til det etniske danske barn nummer tre - så længe barnets forældre altså har et arbejde. [...] Vi får børn, fordi vi gerne vil være en familie - og det er der, fokus bør være. Hvordan kan vi skabe bedre rammer for familierne? Og hvordan kan vi bløde op for EU's indblanding i, hvordan vi nationalt skal indrette rammerne for forældreorlov for de små? Modsat de kalkulerede strategier fra partiledere, som ser familieforøgelse som et redskab til at bevare en bestemt samfundsmodel, og modsat EU, som dikterer ligestilling gennem vores familieliv, tror vi på, at det at skabe en familie handler om meget mere. Det handler om at ville opleve verden på ny gennem børnenes øjne, at videregive værdier og om at knytte an til små mennesker, der en dag vil sætte deres eget præg på verden. [...] Så - ud af livmoderen med den ideologiske kampplads, og lad os så i stedet gøde jorden for det vigtigste fællesskab: familien."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Landbrug: Landbruget har særstatus i vores kulturs billeder og historier - og i EU. Det hænger sammen
Information bringer i dag en række udtalelser fra forskellige personer om landbrugets rolle og opfattelsen heraf i samfundet - blandt andet inden for EU. Den britiske miljøforfatter og aktivist George Monbiot påpeger i sin bog "Regenesis: Feeding the World Without Devouring the Planet", hvordan kunst, kultur og store fortællinger har idylliseret bondekulturen, hvilket har skabt folkelig opbakning til landbruget og muliggjort politisk støtte, især fra EU. Monbiot beskriver en voksende miljøtrussel fra landbruget, understøttet af et eskalerende kollaps af økosystemerne, forværret af pesticider og landbrugets bidrag til CO2-udledningen. Han kritiserer den romantiserede opfattelse af landbruget som "godt og rent", hvilket skjuler de ødelæggende virkninger på planeten. Forfatter Mathilde Walter Clark, der har skrevet om landbrugets rolle i moderne samfund, argumenterer for at ændre sproget omkring landbruget fra "landmand" til mere præcise betegnelser som "producent" eller "bedriftsejer", idet hun mener, at det traditionelle billede af landbruget ikke afspejler virkeligheden i dagens automatiserede og specialiserede landbrug. Ditte Maria Brasso Sørensen, senioranalytiker hos Tænketanken Europa, belyser landbrugets centrale rolle i EU, delvist baseret på en romantiseret opfattelse og historisk betydning. Hun bemærker, at landbruget nyder traktatmæssig beskyttelse inden for EU, hvilket understreger sektorens unikke status og den betydelige del af EU's budget, der fortsat allokeres til landbruget.
Kilde: Information, s. 16, 17, 18, 20, 21

Interne anliggender: Et fransk fænomen kan tryllebinde ungdommen
Jordan Bardella, en ung, højrenational politiker og Marine Le Pens protegé, har opnået bemærkelsesværdig popularitet i Frankrig, hvilket har resulteret i en betydelig følgerskare på sociale medier og anerkendelse som en politisk stjerne. Med over en million følgere på TikTok og en plads blandt de mest opmærksomhedssøgende politikere på Facebook, har Bardella formået at appellere til især de unge vælgere ved at fokusere på indhold, der spænder fra underholdning til personlige fortællinger fremfor traditionel politik. Hans evne til at engagere sig med vælgerne på en relaterbar måde har cementeret hans status som en af EU's mest indflydelsesrige politiske influencere. Romain Fargier, forsker ved Montpellier Universitetet, understreger, at Bardellas succes kan tilskrives hans strategiske anvendelse af sociale medier, hvor han taler om "alt muligt andet end politik". Denne tilgang har gjort ham populær blandt unge, der ser ham mere som en influencer end en traditionel politiker. I et bredere europæisk perspektiv er Bardella og Rassemblement National, partiet ledet af Le Pen, en del af en større bevægelse, hvor højrenationalister vinder terræn på sociale medier. En analyse fra Common Consultancy fremhæver, hvordan Europa-Parlamentets højrenationalister dominerer på Facebook, og at dette fænomen udgør en udfordring for den demokratiske samtale online, idet det favoriserer dagsordener fra den yderste højrefløj. Bardellas personlige baggrund, som inkluderer en opvækst i et socialt boligområde uden en universitetsgrad, adskiller ham fra det typiske politiske establishment i Frankrig. Hans ikke-privilegerede oprindelse kombineret med hans talent for mediehåndtering og evnen til at resonere med det brede publikum, har gjort ham til en unik figur i det franske politiske landskab. Hans partnerskab med Marine Le Pen sigter mod at opnå historiske resultater for Rassemblement National i det kommende Europa-Parlament valg, og Le Pen har udtrykt, at hvis hun bliver Frankrigs præsident, vil Bardella blive hendes premierminister. På trods af kritik og kontroverser omkring partiet, herunder finansielle forbindelser til Rusland og anklager om misbrug af EU-midler, fortsætter Bardella og Le Pen deres politiske fremmarch. Bardellas stigende popularitet og anerkendelse, selv af præsident Macron for hans "seriøsitet og evne til dialog", illustrerer en mulig skiftende dynamik i fransk politik, hvor den unge politiker repræsenterer et nyt kapitel for Rassemblement National og måske for Frankrigs rolle i EU.
Kilde: Berlingske, s. 18

Konkurrence: Apple og Facebook får advarsel fra Vestager
I dagens Berlingske kan man læse, at EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har rettet en advarsel mod Apple og Meta om, at deres nye gebyrer muligvis strider imod EU's nye, strenge regler designet til at beskytte forbrugerrettigheder og fremme fri konkurrence. Disse regler er en del af den såkaldte Digital Markets Act (DMA), som trådte i kraft den 7. marts. Forordningen har allerede tvunget Apple til at tillade installation af apps fra andre netbutikker end Apples egen App Store og gjort det muligt for appudviklere at omgå Apples betalingssystem. Dog har Apple introduceret et årligt gebyr på 50 eurocent per konto for appudviklere, hvilket Vestager udtrykker bekymring for. "Der er ting, som vi interesserer os meget for, for eksempel om Apples nye gebyrstruktur reelt vil gøre det mindre attraktivt at benytte sig af fordelene ved DMA. Det er den slags ting, som vi vil undersøge," siger hun. Vestager kritiserer også Apple for at antyde, at installation af apps fra andre kilder end App Store kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvilket hun afviser ved at påpege, at det er op til systemudbyderen selv at sikre systemets sikkerhed. "Hvordan udbyderen af det styresystem, som du anvender, vil sikre, at det er sikkert, er op til dem selv at afgøre," siger hun. Desuden har Vestager også fokus på Meta-koncernens indførelse af et gebyr på ca. 75 kroner om måneden for brugere, der ønsker at undgå reklamer og dataindsamling på Facebook og Instagram. Meta har efter kritik sænket dette gebyr fra 9,99 til 5,99 euro. Denne ændring kommer i kølvandet på europæiske datatilsyns krav om, at brugere skal give eksplicit samtykke til dataindsamling. "Det er vigtigt at fortsætte samtalerne med Meta, og vi vil også vurdere, hvad næste skridt er, for at de lever op til DMA," fastslår Vestager.
Kilde: Berlingske, s. 11