Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. oktober 2021

EU i dagens aviser fredag den 22. oktober



Tophistorier

Forsonlige toner fra EU-ledere i polsk strid
Flere af dagens aviser skriver om striden mellem EU og Polen, som blev taget op på gårsdagens EU-topmøde i Bruxelles. Sagen drejer sig om, at en nylig afgørelse fra Polens forfatningsdomstol har fastslået, at EU-lovgivning ikke altid har forrang over den polske forfatning. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at der var lagt op til "skældud" til Polen på topmødet. Polen blev da også kritiseret, men EU-sværvægtere som Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emanuel Macron gik mere forsonligt til værks. "Retsstatsprincippet er en nøglesten i EU. På den anden side må vi finde veje og muligheder for at komme sammen igen," sagde Merkel inden EU-topmødet. Macron opfordrede Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, inden topmødet, til at gå i dialog med EU-Kommissionen. Den polske premierminister forsvarede domstolens beslutning, men han sagde samtidigt, at Polen også ønsker en løsning på konflikten. Det er EU-Kommissionen, der skal beslutte, hvilke konsekvenser retsstriden skal have for Polen. Den kan blandt andet beslutte at tilbageholde udbetaling af EU-midler til polakkerne, hvilket EU-Parlamentet i går opfordrede Kommissionen til.

Politiken skriver, at Angela Merkel rækker hånden ud til Polen i den verserende strid, da hun har brug for polakkernes samarbejde i forbindelse med de tyske grænser til Polen. Tyskerne vil nemlig gerne samarbejde med Polen om at holde migranter, som er sendt over Hviderusland, væk fra Tyskland. På samme måde ønskede heller ikke Frankrig at gå hårdt til værks i kritikken mod Polen på topmødet. Frankrig har nemlig sidste uge givet Polen et tilbud om at hjælpe med at nedbringe landets CO2-udslip ved at bygge franske atomkraftværker. En milliardaftale, som ifølge franskmændene vil skabe 25.000 jobs i Polen, og som ligger i forlængelse af Polen og Frankrigs fælles pres for at overbevise EU-Kommissionen om at stemple atomkraft som en grøn investering. Modsat er den hollandske leder Mark Rutte klar til at indføre økonomiske sanktioner i forbindelse med udbetalingen af 36 milliarder euro i genopretningslån og bidrag efter corona. "Hollænderne er trætte af at skulle sende så mange penge af sted til Polen, Ungarn og andre østlande, når de har så svært ved at respektere de demokratiske spilleregler," siger en hollandsk kilde til Politiken. Luxembourgs ministerpræsident, Xavier Bettel, mener, at økonomisk straf og lukkede kasser bør være "sidste udvej". Det vigtigste er at enes om, at EU's retslige fundament er EU-Domstolen. De fleste østeuropæiske ledere går på listefødder, for at spotlyset ikke skal ramme dem selv en dag. Dog ikke den ungarske leder, Viktor Orban, der som forventet står last og brast med Polen.

I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at et stort flertal i EU-Parlamentet mener, at EU's skatteydere ikke bør give penge til regeringer, som undergraver Europæiske værdier. Flertallet mener, at EU-Kommissionen bør stoppe udbetalingen af EU-midler til Polen. "Parlamentet kræver, at der ikke gives penge fra EU's skatteydere til regeringer, der åbenlyst, målrettet og systematisk undergraver de europæiske værdier," lyder det ifølge Jyllands-Posten i en erklæring fra parlamentet. Parlamentet opfordrer EU-Kommissionen, som er traktaternes vogter, og medlemslandene til at handle på flere punkter. Udover at standse udbetalingen af genopretningsmidler, bør EU "afbryde eller suspendere betalinger i betragtning af risikoen for alvorlige mangler i kontrolsystemerne," står der i erklæringen. De understreger, at de ikke ønsker at straffe det polske folk. Det handler om at genoprette retsstaten i Polen. Polens premierminister Mateusz Morawiecki fastholder, at den polske forfatning i visse tilfælde har forrang over EU-lov.

Berlingske skriver, at Polen bruger en dansk sag i opgøret med EU. Polens viceudenrigsminister siger til avisen, at der ingen forskel er på dengang Danmark gik imod EU-Domstolen, og nu, hvor Polen er i søgelyset for at gå imod den. "Princippet er nøjagtigt det samme. Det handler om, at den nationale domstol må kontrollere, om EU-institutioner overskrider sine beføjelser," siger Pawel Jablonski og fortsætter: "Der har været mange domstole, som er gået imod EU-Domstolen. Også den tyske, tjekkiske, italienske og franske. Så selvfølgelig læner vi os op ad dem." Han henviser til en dansk sag fra 2016, hvor Højesteret sagde fra over for EU-Domstolen. Det skete i en sag, hvor Vejle-virksomheden Ajos fyrede en medarbejder. Eftersom han var 60 år, kunne han få sin arbejdsgiverpension. Og så, mente Ajos, kunne man slippe for at betale fratrædelsesgodtgørelsen på tre måneders løn. Men eftersom medarbejderen fik job et andet sted og altså blev på arbejdsmarkedet, fik han ikke pensionen. Derfor krævede han i stedet godtgørelsen. Set fra EU-Domstolen var der tale om aldersdiskrimination, og derfor sagde den, at Ajos skulle betale den ansatte. Men her satte Højesteret foden ned. Tilbage i 2016 tiltrak sagen sig ikke opmærksomhed blandt andre end jurister og EU-eksperter. "Den danske forståelse er, at EU-retten har forrang, hvis vi har afgivet suverænitet til EU efter Grundlovens paragraf 20. Hvis ikke har EU-retten ikke forrang," siger Frederik Waage, ekspert i forfatningsret og professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, til Berlingske.

Weekendavisen bringer en analyse under overskriften "Polen har en pointe" skrevet af advokat Karen Dyekjær. Hun skriver blandt andet: "Man kan godt - og med rette - udtale stærk kritik af den polske regerings tilsyneladende overgreb mod domstolenes uafhængighed. Men man bør dog notere sig, at også efter dansk forfatningsret ligger det ganske klart, at EU ikke med bindende virkning for danske myndigheder og institutioner kan lovgive på en måde, der ville være i strid med den danske grundlov. EU kan heller ikke tiltage sig kompetence, der ikke er overladt til EU via tiltrædelsesloven af 1972. [...] Højesteret vurderede netop disse spørgsmål i den såkaldte grundlovssag eller Maastricht-sag fra 1990erne. Jeg var dengang advokat for sagsøgerne, og deres synspunkt var, at en tiltrædelse af Maastricht-traktaten ville forudsætte en grundlovsændring. Dette blev afvist af regeringen, idet man fandt fornøden hjemmel i grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse i begrænset omfang. Dette tiltrådte Højesteret, men Højesteret gjorde det samtidig klart, at det hermed også - ud fra et juridisk set ganske logisk ræsonnement - er givet, at grundloven står over EU-lovgivning. [...] Der er og bliver altså en latent konflikt. Med diplomatisk snilde og juridisk fleksibilitet i relation til konkrete emner, hvor konflikten teoretisk kunne opstå, kan man søge behændigt at undgå en åben konflikt, og det er den vej, man klogeligt generelt følger her i landet, medens visse kredse i Polen og den polske Højesteret synes at have lagt op til en åben og provokerende konflikt om et følsomt emne."

I Weekendavisens leder kan man desuden læse: "EU er ramt af en krise af de helt store i Unionens omtumlede historie, hvilket ikke siger så lidt. Et vægtigt medlemsland undergraver demokratiet på flere fronter; minoritetsrettigheder er under angreb, pressefriheden undermineres, og retssikkerheden afmonteres. Med angrebet på de polske dommeres uafhængighed gør regeringen op med magtens tredeling. Det er deprimerende. [...] Dårligt er forholdet mellem Polen og EU, og der er gode grunde til at lægge pres på polakkerne gennem alle mulige politiske og økonomiske kanaler. Men sagen rammer EU, hvor det gør ondt: Forholdet mellem EU-retten og de nationale systemer har været en slagmark siden 1960erne. I årtier blev EU-systemet stadig mere dynamisk og aktivistisk, hvilket ikke kun mødte kritik hos EU-modstandere. Men i de senere år har flere lande sagt stop, herunder Danmark. Den polske højesteret henviser selv til Ajos-sagen fra 2016, hvor Danmarks Højesteret i en sag om ansættelse og aldersdiskrimination afviste at følge EU-Domstolen. [...] Tabe sine grundprincipper kan EU selvfølgelig ikke. Det er klart, at EU må sanktionere lande, der modarbejder den retstilstand, der er grundlaget for det indre marked. [...] Polen bør allerede nu ekskluderes fra EU, lyder det fra bekymrede stemmer. Men EU har absolut ikke råd til at miste Polen som medlem. Og polakkerne vil ikke være de sidste til at vælge en regering med problematiske holdninger. Næste gang kunne det jo være Frankrig. EUs overlevelse afhænger af at kunne rumme meget store modsætninger."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 2; Weekendavisen, s. 14, 15; Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 18; Berlingske, s. 6 (22.10.2021)

Prioriterede historier

Facebooks hærskarer kan erobre det nye internet - og måske give Zuckerberg moralsk oprejsning
Politiken skriver, at EU-Parlamentet frygter, at Facebook vil monopolisere den kommende generation af internettet via sin massive satsning på at udvikle teknologien, hvor tastaturer og skærme erstattes af hovedtelefoner og VR-briller. "Derfor er vi nu i fuld gang med at undersøge, om der er behov for at gøre noget ekstra for at sikre fair konkurrence i det såkaldte metaverse. Jeg har ikke noget imod teknologien, og den skal nok komme. Min bekymring er, at Facebook og nogle få andre kommer til at sætte sig på det og holde alle andre væk. Vi er nødt til at sikre, at der bliver fair konkurrence og plads til innovation," siger EU-Parlamentets chefforhandler, Christel Schaldemose (S) til Politiken. Tanken med metaverset er, at vi skal købe ind, tale med venner, holde møder, høre musik og se film på samme måde, som vi i dag suser rundt på nettet - bortset fra at det vil opleves næsten som en fysisk tilstedeværelse. Bent Meier Sørensen, som er forsker i techmonopoler og professor på Copenhagen Business School, mener, at bekymringen er berettiget. "Når først en forretningsmodel er slået an og er blevet en succes, så kan den vokse eksponentielt. Det er dynamikken i den digitale økonomi, og det har det vist sig helt utrolig svært at holde markedet åbent for konkurrence i internettets første faser," siger han.

I Politikens techklumme af Astrid Haug kan man blandt andet læse: "Mark Zuckerberg vil skabe et helt nyt digitalt univers. Det er tydeligt, hvad det såkaldte metaverse skal gøre for Zuckerberg, men mindre klart, hvad udbyttet er for os brugere. [...] Der er tale om en fremtidsroman, men man kan alligevel spørge sig selv, om vi ikke allerede er der, hvor staterne ikke kan tøjle techgiganten Facebook? I så fald må vi sætte vores lid til, at techbosser fra andre store virksomheder sætter grænser for Facebooks dominans og datahøst. Det ser vi i form af nye privacy-regler fra Apple, som besværliggør Facebooks dataindsamling og dermed annoncemuligheder. [...] Christel Schaldemose (S), som er EU-Parlamentets chefforhandler på ny lovgivning om online forbrugerbeskyttelse, udtalte tidligere på ugen til Politiken, at hun straks har bedt sine folk undersøge Facebooks metaverseplaner. Måske politikerne denne gang kunne være på forkant med udviklingen? [...] Zuckerberg har sagt, at Facebook kom for sent til mobilrevolutionen, og at virksomheden ikke vil gå glip af den næste revolution. Det gør man smartest ved selv at skabe den. Men samtidig ville det være naivt at tro, at de mange problemer, som har hobet sig op for Zuckerberg, hvad angår fake news, hate speech, misbrug af Facebooks platforme til ulovlige formål, mangel på moderatorer og meget mere vil forsvinde i metaverset."

I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen slog tirsdag i en kronik i Jyllands-Posten fast, at der er nye tider på vej for techgiganterne, ikke mindst Facebook. Hun lovede, at der vil blive sat nogle demokratiske og lovgivningsmæssige rammer for, 'hvordan vi kan have sociale medier, der ikke ødelægger vores unges mentale sundhed og ikke nedbryder vores fælles samtale og i sidste ende demokrati'. [...] Kulturministeren har ret i, at der ikke er nogen grund til at tro, at Facebook og andre techgiganter vil os det godt. De vil sig selv det godt, og for at opnå det vil de vide alt om os, så de kan tjene penge på os. Det er såre simpelt og kynisk. [...] Det er der heldigvis stigende politisk bevidsthed om. I USA er Demokraterne og Republikanerne gået sammen i deres fordømmelse af monopolet, og Kongressen arbejder på indgreb mod det. Og således også herhjemme og i EU, selv om meget af det på europæisk plan stadig er ved snakken. Så kender man EU igen. Det lader også til, at Facebook har gennemskuet det. I hvert fald er en større charmeoffensiv i gang over for EU. Så sent som i denne uge meddelte Facebook, at man vil skabe 10.000 nye job i Europa for sammen med den europæiske techindustri at udvikle Facebooks nye medie, metaverse, der beskrives som en revolution, som vil være endnu mere omvæltende end både internettet og mobiltelefonerne. [...] Så EU må sammen med USA nu lægge handling bag ordene om, at der skal ske stramninger af lovgivningen, som kan begrænse Facebooks magt og monopol, og at det sociale medie skal få ryddet op i sin eksisterende forretning, inden man overhovedet vil tale med virksomheden om andet end det. 10.000 ny job eller ej."
Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 24 (22.10.2021)

Klimafolk stævner staten for Lynetteholm
Politiken skriver i dag, at Klimabevægelsen sagsøger staten for anlægget af den kunstige ø Lynetteholm. Klimabevægelsen har fået fri proces i sagen, og flere eksperter mener, at der er gode chancer for at vinde. Bevægelsen kræver ikke blot at den anlægslov, som Folketinget vedtog i juni, bliver kendt ulovlig. Den beder også om, at retssagen får opsættende virkning, så arbejdet med den første del af halvøen ikke får lov til at gå i gang i næste måned som planlagt. Peter Pagh, juraprofessor på Københavns Universitet, mener, at der ikke ville være mulighed for at føre sagen uden fri proces. Allerede under Folketingets behandling af Lynetteholm påpegede Pagh, sammen med Margrethe Basse fra Aarhus Universitet, at loven efter deres vurdering ikke lever op til EU-reglerne. Det skyldes hovedsagelig den såkaldte salamimetode. Navnet indikerer, at projektet med den kunstige halvø er skåret i skiver. Transportminister Benny Engelbrecht (S) er ikke overrasket over stævningen. "Det har været klart for enhver, der har fulgt debatten, at det var deres erklærede hensigt, så det bør ikke komme som en overraskelse for nogen," siger han. Danske domstole har i tidligere miljøsager stået på statens side, men det bør ifølge topjuristerne ikke få Benny Engelbrecht til at tage let på sagsanlægget, for EU-Domstolen har underkendt begrundelserne for deres domme. "De seneste halvandet år har Miljø- og Fødevareklagenævnet heller ikke holdt sig tilbage, men igen og igen sat projekter i stå. I alle de sager, der er endt med frifindelse af staten, har domstolene benyttet en udlægning af EU-retten, som EU-Domstolen siden har underkendt," udtaler Pagh.
Politiken, s. 1, 4 (22.10.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Transparens er ikke vejen til ligeløn
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Hvordan kan der være forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de udfører det samme arbejde? Selv om vi skriver 2021, er det et spørgsmål, der længe er blevet forsøgt besvaret. [...] Løntransparens nævnes ofte som det magiske værktøj, der kan løse den gordiske knude og skabe fred og fordragelighed mellem alverdens lønsedler. Derfor er venstrefløjen også i gang med at kværne det igennem i et kommende EU-direktiv om netop løntransparens. [...] Lønnen bliver særligt holdt nede af dårlige og ufleksible børnepasnings- og orlovsordninger, der flere steder fratager kvinder muligheden for at deltage i de årlige lønforhandlinger. Men det er da ikke noget, EU skal forsøge at løse. [...] At få lige løn for lige arbejde kræver et stort stykke arbejde. Men løsningen er ikke løntransparens. Det håber jeg også, at den danske regering har forstået og vil kæmpe imod i rådet. Både for respekten omkring den danske arbejdsmarkedsmodel - og i erkendelse af, at det er et nationalt ansvar, som kan og bør løftes bedre. Også i Danmark."
Jyllands-Posten, s. 26 (22.10.2021)

Finansielle anliggender

Kun en tåbe frygter ikke inflationen - både økonomisk og politisk
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Inflationen er kraftigt på vej i vejret. I USA er inflationen nået op over 5 procent, og selvom prisstigningerne er lidt lavere i Europa og Danmark, ser vi også her tydelige tegn på, at inflation atter er ved at blive et afgørende økonomisk, finansielt og politisk tema. I EU er inflationen nået op på 3,6 procent, og herhjemme skal vi tilbage til 1980 for at finde højere inflationsforventninger end netop nu. [...] Selvom de danske bankanalytikere forventer, at Den Europæiske Centralbank vil holde sig på sidelinjen indtil efter 2025, så priser markedet allerede, at ECB i efteråret 2022 vil hæve renten. Det vil kunne mærkes. Den målte realrente falder godt nok, da inflationen er stigende, men man kan ikke betale terminen med inflationen. Igen risikerer nogle familier at blive hårdere ramt end andre. Stigende inflation kan også give finansiel uro, da både aktie- og obligationsafkastet presses, når inflationen stiger. [... ] Faktisk vil der være et forståeligt politisk pres for lempelser for at sikre, at familierne kan håndtere de højere priser på eksempelvis energi. Det taler dog for, at den generelle finanspolitik strammes så meget desto mere. Der findes derfor ingen nemme svar, og inflation kan derfor meget vel blive en mere blivende udfordring både økonomisk og finansielt - det skal ikke undervurderes politisk."
Børsen, s. 44 (22.10.2021)

Ny tysk centralbankchef i position som næste boss i ECB
I dagens Børsen kan man læse, at der, fordi posten som chef i den tyske Bundesbank er ledig ved årets udgang, spekuleres i, om Tyskland kan overtage posten som ECB-chef om seks år. Der er endnu ingen oplagte kandidater til posten, men der peges på Isabel Schnabel, der siden 2020 har siddet i ECB Styrelsesråd. Hun opfattes som mainstream i ECB og dermed en modsætning til Jens Weidmann, afgående chef i Bundesbank, der trods en blødere holdning i de allerseneste år, har været en pengepolitisk høg i ECB. Isabel Schabel vil i sagens natur kunne opfylde en ny regerings mulige ønske om udpege den første kvindelige Bundesbankpræsident, men omvendt kan hun personligt mene, at hendes nuværende indflydelse i ECB vil blive forringet som én af 19 centralbankchefer i Styrelsesrådet. Flere andre muligheder er bragt på bane, men kun få af dem er kendt uden for snævre økonomiske cirkler i Tyskland. "Den nye regering får mulighed for at erstatte Jens Weidmann med deres egen kandidat. Den nye præsident vil sandsynligvis støtte mere op om den lempelige og “grønne” retning, som Christine Lagarde styrer ECB efter," siger Andrew Kenningham, europæisk cheføkonom fra Capital Economics.
Børsen, s. 28 (22.10.2021)

Grundlæggende rettigheder

Danmark må ikke lade polske kvinder i stikken
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bjarne B. Christensen, generalsekretær, Sex & Samfund, Karen Ellemann, MF, Venstre, Pernille Skipper, MF, Enhedslisten, Anne Sophie Callesen, MF, Radikale og Uffe Elbæk MF, Frie Grønne blandt andet: "Forestil dig, at din regering har fjernet nærmest alle muligheder for, at du kan få en abort. Selv hvis fosteret vil tage skade af at blive født eller ingen chancer har for at overleve. Og forestil dig, at selvsamme regering også er villig til at fængsle dig i op til otte år, når du på fredelig vis gør opmærksom på, hvor uretfærdigt det er, at andre vil bestemme over din og andres kroppe. Sådan et land bor polske kvinder i. [...] Det er vigtigt, at vi også over for vores europæiske naboer viser, hvilke værdier vi som land mener bør være gældende i EU. For vi frygter, at det ikke stopper med Polen. Vi lever i en tid, hvor kvinder bliver frarøvet deres frie valg og reproduktive rettigheder. Den nye anti-abortlovgivning i Polen krænker ikke blot kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, men strider mod menneskers fundamentale ret til kropslig selvbestemmelse. [...] Det er vigtigt at sende et signal til Polen og andre EU-lande om, at polsk lov ikke er hævet over EU-lov, som den polske forfatningsdomstol lige har fastslået i en afgørelse. Hvis man bryder menneskerettighederne i EU, så bliver det set, og det får konsekvenser. Vi lader ikke vores polske medborgere i stikken, når deres rettigheder krænkes så brutalt og åbenlyst."
Jyllands-Posten, s. 26 (22.10.2021)

Det er svært at finde politikere, som tror, at Tyrkiet nogensinde bliver medlem af EU
I en analyse i Berlingske skriver Carolina Kamil, avisens korrespondent i Mellemøsten, blandt andet: "Kritikken var knusende. Reaktionerne var dramatiske. Men det mest overraskende var, at emnet stadig er på dagsordenen og bliver taget alvorligt. I denne uge kom EU-Kommissionen med den til dato mest kritiske årsrapport om tilstanden i Tyrkiet, siden landet indledte forhandlinger om medlemskab i unionen for 16 år siden. Er Tyrkiet da stadig et kandidatland til EU, vil mange måske tænke. Svaret er ja - eller ind til nu i hvert fald, hvor bestræbelserne ifølge EU reelt "er gået i stå". Ifølge rapporten har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og hans AKP-regering stået i spidsen for en kontinuerlig udhuling af demokratiet og retsstaten og totalt ignoreret EUs anbefalinger fra sidste år. EU, der netop i disse dage gennemsyres af en hed debat om Polens medlemskab, mener slet ikke, at Ankara virker dedikeret til at gennemføre de reformer, som EU-medlemskab kræver. Heller ikke selvom Erdogan så sent som i april i år bekræftede, at han skam stadig var interesseret i at bringe sit land ind i unionen. [...] Samme dag appellerede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) til Tyrkiet om at ændre den lov, som gør det ulovligt at kritisere præsidenten. Siden 2014, året hvor Recep Tayyip Erdogan blev præsident, er der blevet rejst 160.169 sager om fornærmelse af præsidenten. 12.881 har ført til dom, ifølge Duvar English. [...] Tyrkiet kalder EU hyklerisk og anklager omvendt unionen for slet ikke at leve op til de løfter, Tyrkiet er blevet stillet i udsigt. Tyrkiet er allerede medlem af NATO og har forhandlet med EU om medlemskab siden 2005, hvor en række økonomiske og politiske reformer gjorde landet til en vigtig økonomisk handelspartner. Det var dengang, den tyrkiske økonomi buldrede derudad, EU blev set som en stormagt, og det primære argument mod tyrkisk medlemskab var udsigten til at indlemme et land med 80 millioner muslimer i det kristne kulturfællesskab. Men siden det fejlslåede kupforsøg mod Erdogan i juli 2016 har Tyrkiet rullet stadig flere frihedsgrader tilbage - og bevæget sig hastigt væk fra den sti, EU havde optegnet som betingelse for at komme med i EU. [...] I dag er det svært at opdrive europæiske politikere, der reelt tror på projektet. Med Angela Merkels afgang som Tysklands kansler har Tyrkiet også mistet en kritisk, men pragmatisk, partner i forholdet mellem EU og Ankara. Men Tyrkiet er altså nøjagtig ligeså dedikeret til at blive medlem af EU, som det altid har været, og det burde være i EUs interesse at behandle Tyrkiet som et seriøst kandidatland, understreger udenrigsministeriet i sin erklæring. I sidste ende er det EUs 27 medlemslande og ikke EU-Kommissionen, der beslutter, hvorvidt Tyrkiets kandidatstatus skal annulleres."
Berlingske, s. 16 (22.10.2021)

Handel

Og den liberale verden skælvede
Information skriver, at verden er ved at vende ideen om den liberaliserede verdenshandel ryggen. I Los Angeles kan fragtskibene ikke komme af med deres last, i Kina mangler fabrikkerne energi og i Storbritannien er der kø ved tankstatione, mens man herhjemme skal vente op til et halvt år på en ny bil. Forsyningskrisen som netop finder sted, er et varsel om, hvad der konkret kommer efter globaliseringens tidsalder. "Hyperglobaliseringens guldalder er forbi," mener Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i international handel. "Hele den der idé fra 1990'erne om, at globaliseringen var en ustoppelig kraft, der buldrede derudad, og at det hele handlede om at åbne markederne og udvide den frie handel til glæde og gavn for alle, er slut," siger lektoren, som mener, at der nu er en fælles, politisk erkendelse af, at globaliseringen også har gjort os sårbare. "Det kan man også se i signalerne fra de store aktører. Både Trump og Biden taler om at genvinde kontrollen over økonomien. Selv EU har formuleret en vision om 'åben strategisk autonomi'. Der er en tendens til, at lande i højere grad vil trække produktion tilbage og i højere grad være selvforsynende," forklarer han. Michael Bremerskov fra Dansk Erhverv sagde for nylig til DR, at han tror, at vi når det punkt, hvor flere virksomheder overvejer at regionalisere deres forsyningskæder og rykke produktionen tættere på Europa. Vælger virksomhederne at gøre forsyningskæden kortere og samle produktionen i færre lande, vil omkostningerne ved nye handelsbarrierer også falde. The Economist skriver, at politikerne så måske vil være mere tilbøjelige til at indføre dem. "Og så risikerer man at øge incitamentet for helt at afvikle de nuværende, tætte, økonomiske bånd," skriver magasinet ifølge Information.
Information, s. 10-11 (22.10.2021)

Institutionelle anliggender

"I forstår det ikke. men Orbán er den mest intelligente leder i europa"
Information bringer et interview med den kroatiske forfatter og journalist Slavenka Drakulic, som er udkommet med bogen Café Europa Revisited. I bogen erindrer hun dengang de allerførste supermarkeder med produkter importeret fra i Vesten åbnede i Bukarest i starten af 1990'erne. Coca-Cola, Nescafé og Milka-chokolader var nu på hylderne. Det blev dog afsløret, at de store brands faktisk leverede andre produkter til det østeuropæiske marked. "Det var en ydmygelse af os," siger Drakulic over Zoom fra Zagreb. "Det kom efter lang tids idealisering af Den Europæiske Union og drømmen om det indre marked. Nogle lande var allerede blevet optaget, andre ventede foran døren til himmerige på optagelse. Men det bekræftede en fornemmelse, som var udbredt: Vi er blevet lukket ind, men vi er ikke lige. Vi er andenklassesborgere og andenklassesforbrugere," forklarer hun. Drakulic fortæller, at den oplevelse af, at Vesten ikke levede op til sine løfter, kendetegner de 30 år, der er gået, siden kommunismen faldt sammen, og de østeuropæiske lande importerede kapitalisme og demokrati. "De første ti år romantiserede vi Vesten og sagde, at vi endelig var tilbage i Europa, som om vi havde været en del af Australien eller Asien. Nu var vi ligesom dem, og alt ville blive godt," siger Drakulic. Men efterfølgende fulgte skuffelserne. Erfaringerne af, at der var usynlige mure mellem folk i Vest og Øst. Drakulic fortæller, at hun ingen sympati har for Vicktor Orbán, Ungarns premierminister. "Men det mest opsigtsvækkende for mig er, at han absolut er den mest intelligente leder i Europa. Han er ufatteligt strategisk begavet, han er højt uddannet og ved, hvad han vil opnå med det, han foretager sig," siger hun og fortsætter: "Nu sælger han sin befolkning en idé om, at han forsvarer kristne værdier og Europa, mens han har grebet magten på en måde, så han styrer helt centrale aspekter af livet i Ungarn. Han er hævet over det hele." Dette har han gjort som medlem af Den Europæiske Union, uden at nogen har været i stand til at forhindre det: "Han er ufattelig. EU aner ikke, hvad de skal stille op med ham. Jeg siger ikke, at han er blevet diktator, men har nået et meget illiberalt punkt, hvor man må spørge sig selv, om Ungarn overhovedet er et demokrati," siger forfatteren. Til spørgsmålet: "Der er to forskellige opfattelser af, hvad EU skal gøre. Enten skal vi bruge sanktioner og slå hårdt ned, fordi det er helt uacceptabelt. Andre vil sige, at den straffeaktion vil styrke ham internt, og at vi i stedet må indse, at det er ungarernes egen opgave at skaffe sig af med ham?" svarer Slavenka Drakulic: "Jeg tror på begge løsninger. Penge er altid en nøgle. Han går rundt og siger, at Ungarn er økonomisk stærkt, og at han ikke har brug for EU. Det får mig til at tænke: 'Hør her, unge mand. Det er os, der giver dig pengene'. Det er helt uholdbart og urimeligt, at EU giver store summer til en mand, som forbryder sig mod grundprincipper og hævder, at han har masser af penge selv. Det er utroligt svært for EU, fordi de ikke var forberedte på, at nogle i gruppen ville opføre sig som store børn med bøllemetoder. Det går ikke."
Information, s. 6-8 (22.10.2021)

Briterne lider under Brexit-kaos, mens Boris Johnson leger med landets fremtid
Berlingske bringer en kommentar af Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Jeg har i snart en del år brugt ordet tragedie om Brexit. Desværre bliver betegnelsen ved at holde: Lige nu hersker kaos i Storbritannien, og den britiske regering med premierminister Boris Johnson i spidsen mangler stadig at tage ansvar for den ulykke, man har ledt landet ud i. Alt for længe har premierministerens manglende vilje til at indgå acceptable kompromiser ført til uvished samt problemer for EU-borgere - og briter. Der er behov for pragmatisme og kompromiser fra Johnsons side. For mange briter har de seneste måneder afsløret Brexits benhårde konsekvenser. En enorm, akut mangel på lastbilchauffører, som Storbritannien før kunne hente i andre EU-medlemslande, har ført til slagsmål ved tomme tankstationer og paniske borgere, der hamstrer af frygt for tomme hylder. [... ] Johnson har alt for længe holdt hårdnakket fast i, at skilsmissen ikke må få ubelejlige følger for briterne. Et urealistisk synspunkt. Særligt når Johnson selv underskrev aftalen, som skaber en kontrolgrænse mellem moderøen med England, Skotland samt Wales og så Nordirland på den irske ø. [...] For det europæiske fællesskab står det lige så klart, at vi ikke kan regne med den britiske regering. For Johnson har ingen skrupler med at bryde Brexit-aftalen. [...] EU har allerede - vanen tro - vist sig villig til at forhandle trods provokerende, polemiske udmeldinger fra den britiske regering. I forsøget på at imødekomme Johnson og Co. har EU skrinlagt en retssag mod Storbritannien for at overtræde Brexit-aftalen. Ligeledes accepterer EU, at den britiske regering har udskudt den aftalte grænsekontrol, og Kommissionen har endda for nylig foreslået flere kompromiser, der fjerner størstedelen af kontrollen på varer, som sendes fra den britiske hovedø til Nordirland. Forslaget tygger Boris og hans rådgivere nu på. MEN - før konflikten kan begraves, kræver det, at Johnson og den britiske regering reelt forsøger at finde realistiske løsninger inden for Brexit-aftalen. Indtil nu forlanger chefforhandler David Frost, at EU åbner for forhandlinger om en helt ny aftale - eller sluger fundamentale ændringer i den eksisterende aftale, som Boris Johnson selv skrev under på for to år siden. Og selv hvis EU nikker til en ny aftale eller fundamentale ændringer, kan man så overhovedet stole på, at premierministeren stiller sig tilfreds, hvis nye, negative konsekvenser viser sig? Tilliden er for længst forsvundet."
Berlingske, s. 24-25 (22.10.2021)

Den gentagne uforanderlighed
Information bringer et debatindlæg skrevet af journalist Georg Metz. Han skriver blandt andet: "I England går det som forventeligt ad helvede til. Ydermere under en premierminister betegnet af hans daværende avisredaktør som "en moralsk bankerot charlatan med et polygamt forhold til sandheden". Det er ikke Brexits skyld, siger Boris: at benzintanken er tom, og diagrammerne vender pilen nedad. Men Brexit er ikke årsag til, at UK står uden de lastbilchauffører, der i østeuropæiske horder førhen forsynede forretningerne med clotted cream, kødbudding, og de kalkuner, som udeblevne polske slagteriarbejdere ikke mere slagter. Vareknaphed og utryghed er snarere en ønskværdig konsekvens af Brexit, forklarer Boris. Smalhans er prisen for den genvundne frihed. Det går over. Mærkværdigvis foretrækker flest vælgere fortsat Johnson og hans konservative virkelighedsfornægtere. Man kunne ellers forestille sig, hvorledes de mest hidsige europamodstandere hist og her ville gå lidt stille med dørene. Men bedst som man ser ulykkerne brede sig, henviser vore hjemlige brexiteers i Dansk Folkeparti til succesen i England og ønsker det samme for Danmark. En vis tilbageholdenhed anes dog blandt andre EU-modstandere. Formanden for Nye Borgerlige, politiker gennem marv og ben, udtalte sig således i radioen forsigtigt positivt om det midtsøgende politiske kompromis. [...] Men øget pres på britisk økonomi, mere varemangel og flere irritationsmomenter, der snart truer selve den moralske bankerot i Downing Street, kan føre til interne rivninger mod Boris. De Konservative er ikke i den forstand sentimentale. Inden det kommer så vidt, kan en trængt premierminister distrahere nationen fra Brexits realiteter med postkolonial våbenraslen i Fjernøsten. Ingen bør regne med, at en fortsat dødelig pandemi, et USA i opløsning, et England rundt på gulvet, et skib på tværs i Suez og en Merkel på aftægt ikke sætter sig dybe spor."
Information, s. 13 (22.10.2021)

Morten Løkkegaard genvalgt som næstformand for Renew Europe
På Altinget torsdag kan man læse, at Morten Løkkegaard fortsætter som næstformand for Europa-Parlamentets liberale gruppe, Renew Europe. Han blev onsdag genvalgt som næstformand for parlamentets tredje største gruppe. Det skriver han på Facebook. "Ikke noget kønt forløb, men det lykkedes heldigvis - og med en god morale: Loyalitet og ordentlighed betaler sig!," skriver han i opslaget.
Altinget, torsdag (22.10.2021)

Om gas og vaskemaskiner
I en analyse i Weekendavisen, skrevet af journalist Jon Hustad, kan man blandt andet læse: "De politiske ledere i EU og Storbritannien ser ikke ud til at have forstået, hvordan energimarkederne fungerer. Gaspriserne i Storbritannien og EU er seksdoblet på et år. Markedsforventningen for elprisen i Tyskland og Frankrig i 2022 svarer til en ekstraskat på 80 milliarder euro, 1,3 procent af værdiskabelsen (BNP) i de to lande. Tilskudsandelen af EUs redningspakke for Sydeuropa efter covid-19 svarer til 0,9 procent af EUs BNP. Holder energipriserne sig oppe gennem vinteren, lægger verdens energiproducenter beslag på langt mere end EUs overførsler til syd. EU er klar over, hvad der sker, og har bedt Norge om at producere så meget gas som overhovedet muligt. [...] Tirsdag den 14. september var EU-Parlamentet samlet for at diskutere EU-Kommissionens 'Fit for 55', lovforslaget om at reducere EU-landenes udledning af klimagasser med 55 procent inden 2030. 'Borgerne er begyndt at stille spørgsmål,' udtalte Anna Zalewska fra Polens Lov- og Retfærdighedsparti. 'Og det første spørgsmål, de stiller, drejer sig om prisstigningerne på alle slags energi, og det spørgsmål stiller de, fordi de ved, at det er dem selv, der kommer til at betale regningen. Det er dem, der er så uheldige at skulle betale for EUs ambitioner.' [...] Ja, sådan fungerer energimarkedet i EU, men det skyldes kun i ringe omfang EU, og EU-landene kan heller ikke gøre ret meget ved det, så længe de vil have et fællesmarked. Denne misforståelse - for det er det, som påstanden i Politico ret beset er - præger store dele af EU-systemet og medlemslandene netop nu. [...] Det er sandt, at man kan camouflere problemerne med rationering, subsidier eller reguleringer, men de dyreste kilder til energi vil altid være bestemmende for omkostningerne for al produktion af energi i et marked - ganske uanset om Timmermans og EU-Kommissionen vil tale om det eller ej. Nogen kommer i sidste ende til at betale."
Weekendavisen, s. 6 (22.10.2021)

Skønlitteratur er chefernes nye ledetråd
I Børsen kan man i dag læse en artikel om, hvordan topchefer erstatter managementbøger med skønlitterære værker. I artiklen nævnes det, at EU-kommissær Margrethe Vestager aldrig læser managementbøger, men til gengæld er glad for verdenslitteraturen fra Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe til finsk-estiske Sofi Oksanen. EU-kommissæren mener blandt andet, at hun får mulighed for at udvide sit ordforråd, samtidig med, at hun renses for de værste politikerfloskler i hendes sprog. "Det at vedligeholde et fuldt sprog, så vi kan tale om den opgave, vi har sammen, synes jeg kommer meget via litteraturen. Nu arbejder jeg jo også på engelsk til hverdag, derfor er det også vigtigt for mig at udvikle mit engelske, så jeg ikke kun har et fagordforråd. For det kommer der altså ikke så meget humor ud af," siger Vestager til Børsen.
Børsen, s. 10-11 (22.10.2021)

Interne anliggender

Sport til alle
Weekendavisen skriver, at den danske kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, vil give flere danskere mulighed for at se flere store sportsbegivenheder på TV. Hun vil derfor genindføre den såkaldte sportsliste, der giver landsdækkende kanaler som DR og TV2 mulighed for at byde først på eksempelvis slutrunder og Olympiske Lege. Hun siger ifølge DR, at hun vil tage sagen op i EU.
Weekendavisen, s. 2 (22.10.2021)

Klima

30 år med CO2-vækst
Weekendavisen har talt med Thomas Becker, som i en årrække var dansk chefforhandler på FNs klimatopmøder. Han mener, at det anstrengte forhold mellem Kina og USA vil præge klimakonferencen COP26, der afholdes Glasgow næste uge. "Det giver store problemer for USAs præsident, Joe Biden. Skal han så komme til Glasgow og stå over for en kinesisk juniorminister uden at vide, hvad Kina kommer med af udspil? Det sidder de utvivlsomt og overvejer i Washington nu. USA ville gerne have en aftale med Kina på forhånd. Men det vil Kina øjensynligt ikke," siger han. Han mener også, at det kun er Europa, der tager klimaet alvorligt. Til spørgsmålet på, hvordan det kan være, at udledningen af CO2 fortsætter med at stige, selvom der afholdes en masse klimakonferencer i FN-regi, svarer han: "Det hænger sammen med, at stort set kun EU-landene og nogle få andre har respekteret, hvad FNs knap 200 medlemslande besluttede på Riokonferencen Miljø og Udvikling i 1992. Men Klimakonventionen var uforpligtende og bestemte ikke i sig selv, hvad der i praksis skulle ske for at reducere CO₂-udslippet. Derfor blev den i 1997 - faktisk på amerikansk initiativ - udbygget med Kyotoprotokollen, som gik ud på, at de industrialiserede lande var juridisk bindende forpligtet til at reducere deres udledninger med seks-otte procent frem til 2012."
Weekendavisen, s. 9 (22.10.2021)

Atomkraft er grøn energi
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, MEP (V) blandt andet: "Forestil dig, at du ikke har råd til at betale din elregning midt i vintermånederne. Som konsekvens går dit tv ufrivilligt i strejke, og den eneste underholdning inden for den nærmeste rækkevidde er spillekortene, der ligger godt gemt i kommodens rodeskuffe. [...] Scenarier, mange danskere og europæere i en nær fremtid kan se frem til som følge af, at priserne på gas og el er eksploderet - og som kun ser ud til at fortsætte. EU-landene er nemlig dybt uenige om, hvilke midler der skal tages i brug for at løse manglen på energi. Og regningen? Ja, den hænger forbrugerne på. [...] I Danmark har vi altid været imod atomenergi, så at tro, at vi tager det i brug som energikilde, har nok urealistiske lange udsigter. Men det ændrer ikke på, at jeg mener, at atomenergi burde føjes til EU's liste over grønne energikilder. [...] Jeg så gerne, at vi støtter opførelsen og brugen af europæiske atomkraftværker. På den måde ville vi slå flere fluer med ét smæk. Vi ville få sat en stopper for de tårnhøje elregninger, der lurer rundt om hjørnet. Vi ville mindske Europas afhængighed af russisk gas. Vi ville få en stabil energikilde, der ikke er afhængig af vinden. Og vi ville kunne gøre brug af en energikilde, der er ligeså grøn som vindenergi."
Jyllands-Posten, s. 26 (22.10.2021)

Den grønne omstilling er ikke energisikker
I en kommentar i Berlingske skriver journalist emeritus med speciale i blandt andet energipolitik, Frede Vestergaard, blandt andet: "Lars Aagaard, CEO for interesseorganisationen Dansk Energi skriver i en kommentar til en leder fra 4. oktober, at den grønne omstilling ikke er årsag til de stærkt stigende elpriser - eller for den sags skyld de stærkt stigende gaspriser. Det afhænger nu i høj grad af, hvordan man vælger at tolke situationen. Den grønne omstilling har i de senere år kvalt en stribe kulfyrede kraftværker i Danmark og andre lande i Vesteuropa, hvoraf kun en mindre del er erstattet af fyring med - for en stor del importeret - træ. Dertil kommer, at der i Tyskland og Sverige også er nedlagt en række kernekraftværker. I stedet har vi i det nordeuropæiske område fået en stor mængde vindmøller plus en del solcellestrøm. Men vi har ikke længere i Danmark sikkerhed for at få strøm til en rimelig stabil pris. [... ] Efter 1973 og 1979 genoprettede man forsyningssikkerheden ved at ombygge elværkerne fra olie til kul og sørge for, at der lå kulreserver nok ved danske kraftværker til op mod et års forbrug. Derfor var både elproduktion og elpris stabil. En sådan reservemulighed findes ikke i dag, hverken i Danmark eller EU på grund af mangel på brændselslagre. Vi er afhængige af løbende gasforsyning fra Rusland til kraftværkerne i EU. Hvor vores forsyningssikkerhed i Europa tidligere var afhængig af Mellemøstens diktatorer, er det med den grønne omstilling især blevet ustabile Rusland, fordi problemet med svingende elproduktion ikke var løst, da man/EU lukkede en stribe konventionelle kraftværker både i Danmark og andre EU-lande, inden man begyndte den voldsomme udbygning med vindmøller."
Berlingske, s. 26 (22.10.2021)

Ekspert: Plug-in hybrider topper ved 100 km
Selv om plug-in hybriderne er under pres, så fortsætter udviklingen af batterier og lademuligheder skriver Jyllands-Posten. Plug-in hybriderne går en usikker fremtid i møde, da en række bilproducenter vil være helt elektriske inden 2030, og EU signalerer, at plug-in hybriderne skal vige for elbilerne. I Danmark udfases et stort fradrag til opladningshybriderne frem mod 2025. "Det er vigtigt at skelne mellem Danmark og resten af Europa. Bilproducenterne laver ikke biler til Danmark alene. Vi har en skattebegunstigelse og infrastruktur, som betyder, hybriderne hurtigere vil blive overhalet af elbiler. Så den grønne omstilling vil gå hurtigere her end i mange andre europæiske lande," siger Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM's blad, Motor.
Jyllands-Posten, s. 12 (22.10.2021)

Rejsende slipper indtil videre for flyafgift
Berlingske skriver, at lande som Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien har indført klimaafgifter for flypassagerer. Ifølge regeringens støttepartier, SF, Enhedslisten og De Radikale bør Danmark følge trop. "Vi står med en række forhandlinger lige nu, hvor det vil være oplagt at få afgifterne i spil," udtaler SF's klimaordfører, Rasmus Nordqvist. Berlingske bringer et studie fra EU-Kommissionenen som viser lande med afgifter. I Holland er afgiften på 58 kroner på indenrigs- og internationale fly, mens den i Schweiz er mellem 208-833 kroner.I Politikens leder kan man blandt andet læse: "I begyndelsen af pandemien var der nærmest ingen grænser for, hvilke forandringer spåmænd og koner forudså, når de kiggede på tiden efter corona i deres krystalkugler. Vi ville prioritere anderledes, når vi fik tid til at tænke over, hvad det gode liv virkelig var. [...] Rejseforudsigelserne var, for at sige det mildt, ikke helt rigtige. For selv om de fleste godt ved, at fly ikke er klimagodt, er vi ved at være tilbage i køen til security. Vi flyver igen. [...] Det er vidunderligt at rejse. Efter halvandet år i joggingtøj med fritid og arbejdsplads på samme adresse kan de fleste trænge til at få luft i lungerne og noget nyt at se på, smage, sanse. Men udviklingen må stoppe. Transport står for mere end 25 pct. af EU's CO2-udledning, fly er den mest udledende transportform. God vilje, tid til eftertanke og oplysning virker ikke mod rejsefeber. Men priser kan regulere adfærd, og prisen på en flybillet bør afspejle klimabelastningen. Det gamle princip om, at forureneren skal betale, bør indføres. Flyselskabet og alle os, der sidder i sæderne, drikker sjusser og drømmer om solskin. Det sker ikke i dag. Danmark er et af kun fire EU-lande, der ikke har nogen form for afgift på flyrejser. [...] Concito har foreslået, at Danmark indfører afgifter svarende til de tyske. Det vil, anslår tænketanken, nedsætte flytrafikken 6 procent og give en indtægt på ca. 1,75 milliarder kroner, som kan bruges til at forske i grønt brændstof eller til andre klimatiltag. Brændstofafgifter er en del af EU-Kommissionens klimaforslag 'Fit for 55'. Det vil være et skridt på vejen mod bedre rejsevaner, hvor lidt flere rejser lidt mindre."
Berlingske, s. 17; Politiken, s. 1 (22.10.2021)

Landbrug

Én torsk om dagen
EU har besluttet, at torskekvoterne i Østersøen skal ændres. B.T. skriver, at man fra årsskiftet kun må tage én torsk med hjem om dagen pr. person. "Jeg frygter, at det bliver umuligt at komme ud med lystfiskerne. Så har vi intet at lave, og så bryder branchen sammen - og den kommer aldrig op igen, hvis den bliver slået ihjel nu," siger skipper Martin Hubert, som ikke har noget imod, at EU passer på bestanden. Men han er imod, at der ikke bliver skelnet mellem lystfiskere, der hver fanger en håndfuld torsk på en stang, og erhvervsfiskeren, der hiver massevis ind med garn. "Da jeg læste det, tænkte jeg bare, det er løgn. De sidestiller os med erhvervsfiskere, og den sammenligning forstår jeg ikke. Det er tydeligt, at hvor vi fisker som lystfiskere, bliver der ved med at være mange torsk, men når erhvervsfiskerne har været der med deres garn, er fiskene væk," siger han.
B.T., s. 12-13 (22.10.2021)

Migration

Migranter brugt som våben udstiller EUs sårbarhed
I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Nu bakser Europa igen akut med spørgsmålet om flygtninge og migration. I Minsk har den belarusiske præsident Alexander Lukasjenko meddelt, at han ikke længere vil bremse flygtninge og migranter med kurs mod EU. I oktober alene har polske myndigheder registreret 10.000 illegale forsøg på at krydse grænsen fra Belarus til Polen. I perioden 1.-17. oktober har 3.000 flygtninge og migranter krydset grænsen fra Polen til Tyskland. Det har ført til oprettelsen af nye grænsehegn i Litauen, Letland og Polen. Fort Europa er med andre ord på vej til at blive opført, men der er stadig sprækker i hegnet. [...] Udsigten til endnu en periode med hårde grænser internt i EU fik den tyske regering op på mærkerne. "I Belarus eller gennem Belarus finder der en statslig organiseret eller i det mindste statslig understøttet smuglervirksomhed sted," udtalte Horst Seehofer denne uge. "Det er en form for hybrid trussel, hvor man indsætter migranter som politisk våben." Det er korrekt, at Lukasjenkos samvittighedsløse regime opererer med forkastelige metoder, der reducerer desperate mennesker til bønder i et storpolitisk skakspil. Men det er for nemt for europæiske ledere at tørre ansvaret af på amoralsk lederskab i Minsk. For EU har selv gjort sig sårbar for afpresning fra naboregionens autokratiske ledere. EUs flygtningeaftale med den tyrkiske præsident Erdogan, der ligesom sin belarusiske kollega ikke er bange for at bruge nødstedte og desperate mennesker som politisk pression over for EU, er det mest oplagte eksempel på den europæiske kattepine. Perspektiverne er bekymrende på et tidspunkt, hvor EU stadig kæmper med at finde fælles fodslag i det politiske efterspil til flygtningekrisen. [...] I årene op til flygtningekrisen så europæiske politikere mest af alt ud til at håbe, at migrationen over Middelhavet før eller siden ville høre op af sig selv. Sådan gik det som bekendt ikke. Vi er ikke i nærheden af en ny flygtningekrise af samme omfang som 2015-2016, men netop derfor har EU brug for en illusionsløs diskussion om migration, Uanset om man vælger at diskutere migranter eller ej, går Europas udfordringer med illegal migration ikke væk. EU og ikke mindst medlemslandenes regeringsledere bør alene af den grund droppe strudsestrategien og iværksætte en seriøs politisk debat, der på længere sigt kan gøre unionen uafhængig af skruppelløse aktører som Erdogan og Lukasjenko."
Berlingske, s. 2 (22.10.2021)

Nabohjælp
Weekendavisen skriver, at syriske flygtninge rejser til europæiske lande for at undgå hjemsendelse. Det er vanskeligt at opgøre, hvor mange syriske flygtninge der har valgt at forlade Danmark for et andet europæisk land. Myndighederne har ofte mangelfuld eller ingen statistik på området, og det er langtfra alle, der melder deres ankomst til myndighederne i de lande, de rejser til. At flygtninge, særligt børn, i Europa er i stand til at gå under myndighedernes radar, er ikke nyt. I foråret kunne den journalistiske gravergruppe bag projektet Lost in Europe fortælle, at mellem 2018 og 2020 er der forsvundet 18.292 mindreårige flygtninge. "Hvis en sag om inddragelse eller nægtet forlængelse af opholdstilladelse i Danmark er definitivt afsluttet, kan det godt tænkes, at Dublin-forordningen ikke anses for at være anvendelig, fordi de ikke længere formelt kan betragtes som asylansøgere. Selv hvis Dublin-forordningen finder anvendelse, kan asylansøgerne have held med at overbevise myndighederne i et andet EU-land om, at det ikke vil være sikkert at tilbageføre dem til Danmark i henhold til forordningen, fordi man i Danmark har en praksis for at vurdere, at risikoen for mennesker fra visse dele af Syrien er lav," siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
Weekendavisen, s. 4 (22.10.2021)

Socialdemokrater vil slæbe Polens migrantlov i retten
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, mener, at det er et alvorligt brud på menneskerettighederne, når Polen afviser migranter ved grænsen til Hviderusland, også selvom de vil søge asyl. Den socialdemokratiske gruppe opfordrer nu EU-Kommissionen til at slæbe Polen for retten. "Vi beder kommissionen om at genoverveje sin tilgang og indlede en sag om traktatbrud mod Polen," skriver gruppeformand Iratxe Garcia Perez i et brev til kommissionsformand Ursula von der Leyen. Brevet er sendt op til ugens EU-topmøde, hvor regeringscheferne fredag skal diskutere migrationen til Europa og EU's forsvar imod den.
Jyllands-Posten, s. 18 (22.10.2021)

Retlige anliggender

EU-Domstolen lægger hindringer for politiets arbejde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af justitsminister Nick Hækkerup (S) og retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen, kan man blandt andet læse: "I en tid, hvor verden bliver mere og mere digital, er det ærgerligt, at EU-Domstolen har besluttet, at politiet ikke længere i samme grad som i dag må bruge digitale spor i efterforskningen. Det mener vi i Venstre og Socialdemokratiet grundlæggende er forkert. Og derfor skal vi med de nye logningsregler gå så langt, vi overhovedet kan, inden for rammerne af EU-retten. [...] Der er altså ingen tvivl om teleoplysningernes store værdi for politiets arbejde. Men nu er vi - på grund af domme fra EU-Domstolen - desværre nødt til at sadle om. De danske regler for, hvad vi kan bede teleselskaberne om at logge, skal ændres. Det er en konsekvens af at være med i EU. EU-Domstolen siger nemlig, at man kun kan pålægge teleselskaberne at logge trafikdata for alle brugere over hele landet, hvis - og kun hvis - der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. [...] Vi skal derfor i den nye lovgivning i enhver henseende gå så langt som muligt inden for rammerne af EU-retten for fortsat at kunne logge trafikdata, så EU-dommen kommer til at få færrest mulige konsekvenser for dansk politi."
Jyllands-Posten, s. 25 (22.10.2021)

Sundhed

Coronasmitten er løbet løbsk i Rusland og Østeuropa
Meget lave vaccinationsrater har sendt coronaepidemien mod nye foruroligende højder både i Rusland samt i EU-lande som Letland og Rumænien, skriver Jyllands-Posten. "De fik ikke fart nok i vaccinationerne og forpassede det øjeblik, hvor man kunne nøjes med lokale tiltag i forhold til ikkevaccinerede. Og så mislykkedes de med informationskampagnen om vaccinationer blandt de russisktalende borgere," skriver mediet Meduza, som har hjemme i Letland. Nu er situationen kommet så meget ud af kontrol i Letland, at man indtil midten af november er tvunget ud i en hård nedlukning, der blandt andet involverer udgangsforbud mellem klokken 20 om aftenen og klokken 5 om morgenen. Fra både Polen, Rumænien og Ukraine meldes også om en genindførelse af skrappe restriktioner for at bekæmpe pandemiens seneste bølge.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (22.10.2021)

Fokus på pille til behandling af coronasygdom
I næste uge vil Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) indlede en løbende evaluering af coronabehandlingsmidlet molnupiravir, som er en pille, der er udviklet af den amerikanske medicinproducent Merck. Det oplyste EMA torsdag ifølge Berlingske. Pillen kan ifølge medicinproducenten halvere risikoen for alvorlig sygdom hos folk, der er smittet med coronavirus. Agenturets rolle er at evaluere og overvåge brug af medicin i EU. EMA er også dem, der anbefaler coronavacciner til brug i EU. EU-Kommissionen står herefter for en eventuel godkendelse.
Berlingske, s. 10 (22.10.2021)

Først underskrev danske ministre asylaftale - nu får Rwanda et stort læs vacciner
I en analyse i Jyllands-Posten skriver journalist Anders Redder blandt andet: "Midt i flirten om et modtagecenter donerer regeringen nu hele 250.000 coronavacciner til Rwanda og kobler selv gaven til to omstridte aftaler, der skal bane vejen for et tættere asylsamarbejde mellem de to lande. [...] Jyllands-Posten ville gerne have spurgt udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, hvorfor Danmark har givet vaccinerne til Rwanda. Og om hvorfor ministeren i sin pressemeddelelse nævner de to MoU-aftaler, når der intet står om sundhedspolitik eller corona i dem. Men Flemming Møller Mortensen vil ikke stille op til interview. I maj advarede han i et skriftligt svar Folketinget mod, at "andre lande udnytter den nuværende globale vaccineknaphed som instrument til at opnå indflydelse på Danmarks og EU's bekostning". Nu udtaler han i et skriftligt svar, at gaven til Rwanda skal ses som en naturlig del af det bilaterale samarbejde, der blev indledt med hans og Mattias Tesfayes Kigali-visit i foråret. [...] Enhedslisten tror ikke, at hverken filantropiske eller sundhedsfaglige hensyn har vejet tungest, når det kommer til Rwanda-donationen. Partiet har allerede kaldt både Flemming Møller Mortensen og sundhedsminister Magnus Heunicke i samråd om sagen. [...] I en mail oplyser Udenrigsministeriet, at Danmark også tidligere har givet vacciner til lande uden om Covax. Kenya har eksempelvis fået 358.700 vacciner. Bhutan har desuden også fået donationer fra statens overskudslagre, og i juli besluttede Danmark at sende 509.000 Astrazeneca-vacciner til det østeuropæiske land Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (22.10.2021)

Udenrigspolitik

Den trojanske hest i EU
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Ole Nyeng. I den kan man blandt andet læse: "Ungarns premierminister, Viktor Orbán, satser på Kina som alternativ til et hensygnende Vesten. Men stadig flere ungarere er skeptiske over for den kinesiske indflydelse. Senest har opførelsen af et stort kinesisk universitet ved Donau måttet udskydes på grund af folkelig modstand. [...] Et gammelt lagerområde blev overtaget af kinesere, der uden visumpligt strømmede til Ungarn i årene omkring kommunismens fald. I dag er det et sted, hvor de skønnet cirka 30.000 kinesere, der bor i og omkring den ungarske hovedstad, kommer hver dag for at handle, spise, spille og hænge ud. [...] Helt anderledes skeptisk ser mange ungarere på den nye bølge af stenrige kinesere, omkring 16.000, der af Viktor Orbáns regering har købt opholdstilladelser, de såkaldte 'gyldne visa', til en pris af omkring 250.000 euro (1,9 millioner kroner) per styk og nu opkøber ejendomme i det eftertragtede, højtliggende Buda-kvarter til eksorbitante priser - hvis de da ikke allerede er rejst videre til andre Schengen-lande, hvad de frit kan gøre med deres gyldne visa. [...] Kina har da også engageret sig i Ungarn, omend ikke i det ønskede omfang og på den forventede måde. Budapest er hjemsted for techgiganten Huaweis største produktionsfacilitet uden for Kina og huser selskabets nye forsknings- og udviklingscenter. Den ungarske regering har også, trods alle amerikanske og europæiske advarsler, givet grønt lys til, at Huawei kan stå for udviklingen af landets 5G-infrastruktur. [...] Kun Viktor Orbán - og hans semiautoritære kollega i Serbien, Aleksandar Vučić - holder fast i de nære forbindelser til Kina. Orbán i en grad, så han gang på gang udsætter sig for sine EU-kollegers vrede ved at nedlægge veto mod kinakritiske erklæringer fra EU, hvad enten de angår Kinas undertrykkelse af frihedsrettigheder i Hongkong, forfølgelsen af det uighurske mindretal eller Kinas aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav. Det gode spørgsmål er, hvorfor Orbán fastholder en politik, der ikke har ført til markante kinesiske investeringer i Ungarn, og gør sig endnu mere ud til bens i det EU, Ungarn trods alt stadig er medlem af og modtager stor økonomisk støtte fra?"
Weekendavisen, s. 12 (22.10.2021)

Konflikten i Tigray eskalerer, og nu hærger hungersnøden
I slutningen af juni erklærede Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, våbenhvile. Det skabte en lille forhåbning om, at der kunne komme mere nødhjælp til Tigray-provinsen. Ifølge Information forsvandt håbet dog hurtigt, da kampene mellem regeringsstyrkerne og de tigrinske tropper spredte sig til andre nordlige regioner, og centralregeringen for nylig sendte tropper ind i Tigray-provinsen igen. Desuden har kun få køretøjer fra nødhjælpsorganisationerne fået lov til at komme ind i regionen de seneste måneder. Striden om organisationernes mulighed for at komme frem med nødhjælp til folk er ikke blevet bedre af, at syv FN-medarbejdere i slutningen af september blev bedt om at forlade landet. Det skete, efter FN åbent havde kritiseret centralregeringen i Etiopien for at holde civilbefolkningen som gidsler i konflikten. Det fik presset på den nobelprisvindende premierminister, Abiy Ahmed, til at stige, og både USA og EU har meddelt, at de er klar til at sanktionere, hvis situationen ikke ændrer sig. Ifølge den etiopiske regering blokerer man ikke for nødhjælp til Tigray-provinsen og bruger sult som et krigsredskab.
Information, s. 9 (22.10.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
22. oktober 2021