EU i dagens aviser fredag den 24. juni 2022

Tophistorier

Krise mellem Litauen og Rusland skyggede for Ukraines EU-sejr
Flere af dagens aviser skriver om konflikten mellem Litauen og Rusland, der er opstået efter Litauen har standset alle tog fra Rusland til Kalingrad, som transporterer varer på EU's sanktionsliste. Krisen kommer netop som Bruxelles byder Ukraine velkommen som kandidatland til EU. Sagen er, at Kaliningrad plejer at få varer fra Rusland via tog, der kører på en jernbane, som går gennem Litauen og Belarus. Det er blandt andet kul, metal, bygningsmaterialer og avanceret teknologi. Ifølge EU-mediet Politico vurderer Kaliningrads russiske guvernør, Anton Alikhanov, at det drejer sig om halvdelen af de varer, Kaliningrad importerer. Den vurdering er litauerne ikke enig i. Blokaden har gjort russerne rasende og gøres ikke bedre af, at det er her, Ruslands flåde i Østersøen har sit hovedkvarter.Russerne har ifølge Berlingske truet med praktiske gengældelsessanktioner, men litauerne forklarer, at man blot har indført de sanktioner, som EU-landene selv har vedtaget. Udadtil har EU fra starten stået bag Litauen. Ved sin ankomst i Bruxelles torsdag eftermiddag sagde Mette Frederiksen da også, at EUs reaktion vil være at "bakke vores venner op". Litauen er blandt de mest Rusland-kritiske lande i EU, og intet tyder på, at man fra EUs side har ønsket at tilføje russerne denne smerte. Allerede onsdag advarede højtstående EU-embedsmænd ifølge Politico om, at situationen ikke blot var alvorlig, men også hurtigt kunne blive værre. Derfor bad man Europa-Kommissionen om at komme med forslag til, hvordan man kunne afmontere krisen. Bruxelles har ingen interesse i at lade litauerne i stikken og bryde den enhed, der har hersket siden krigens udbrud. Men det er også vitalt at undgå, at konflikten breder sig til EU selv.

I Kristeligt Dagblad kan man læse, at Litauen de seneste måneder har presset på for at få hårdere sanktioner mod Rusland. Siden EU og Rusland indgik en aftale i 2002, har der været faste rammer for, hvordan passagerer, dagligvarer og grovvarer som stål og metal kunne transporteres igennem det baltiske EU-land Litauen. Men med den nyeste sanktionspakke fra EU, som trådte i kraft den 17. juni, er litauerne trådt i karakter og blokerer nu omkring 100 russiske tog igennem Vilnius på en aflukket jernbane. Ifølge Maksimas Milta, analytiker hos Center for Østeuropæiske Studier i Vilnius, kommer desinformationskampagnen fra russernes side kun til at blive forstærket de kommende uger. "De kommer til at bruge episoden her til at retfærdiggøre en national mobilisering, måske militært. De bruger det, så de kan sige, at Vesten er meget fjendtlig, og derfor skal Rusland slå tilbage. At Rusland skal være modstandsdygtigt. Episoden vil blive udnyttet af Kreml til at retfærdiggøre fortsættelsen af krigen i Ukraine," siger han. Desuden kan situationen betyde, at Litauen bliver udelukket fra det såkaldte Brell-net, det russiske elnet, som Litauen, Letland og Estland stadig er koblet op på. Det kan også betyde, at truslerne i sig selv vil påvirke den litauiske økonomi, fordi investorer og turister vil holde sig væk fra Litauen. et interview med nyhedsbureauet Reuters onsdag sagde den litauiske præsident, Gintanas Nauseda, at Litauen er klar til det, hvis Rusland skulle finde på at afbrydelse forbindelsen til Brell-nettet. Han understreger i samme interview, at EU-Kommissionen må forklare situationen til de russiske myndigheder og lægger dermed igen ansvaret over på EU.

Weekendavisen skriver i dag også om konflikten mellem EU, Litauen og Rusland. Her kan man blandt andet læse, at russerne er rasende på Litauen, efter de er begyndt at stoppe de omstridte togtransporter. Spørgsmålet er ligefrem, om Putin tør at tage en direkte konfrontation med et NATO-land. Falske oplysninger spredt af det russiske nyhedsbureau Tass om, at blokaden også rammer fødevarer, fik i weekenden en stor del af Kaliningrad-regionens cirka en million indbyggere til at løbe stormløb mod supermarkederne, inden regionens guvernør, Anton Alikhanov, forsikrede, at der ville være varer nok til alle. Nikolaj Patrusjev, chef for Ruslands Sikkerhedsråd og en af de øverste i Kremls magtpyramide, advarede tirsdag under et besøg i Kaliningrad Litauen om, at der vil blive taget "passende modforholdsregler, hvis konsekvenser vil have alvorlige, negative virkninger for Litauens befolkning". I en erklæring fra det russiske udenrigsministerium siges det, at regeringen i Vilnius må tilbagekalde sit "åbenlyst fjendtlige" skridt. "De kommentarer, der kom fra Rusland i weekenden om, at Kaliningrad nu var helt isoleret, vakte en del overraskelse blandt vores EU-partnere. Det tog et par dage at rede tingene ud, og først nu har vi en sammenhængende forklaring fra Litauen og EU om, hvad der sker. Det kunne klart have været forberedt bedre - vel vidende, at Kaliningrad er et sensitivt område, ikke kun i forbindelse med den nuværende konflikt, men i det hele taget," siger Linas Kojala, direktør for tænketanken Eastern Europe Studies Centre. Nu venter Litauen - og resten af NATO og EU - spændt på, hvad der bliver det russiske svar på den delvise litauiske blokade. Kan Putin finde på at lade militærpersonel stige på de russiske godstog for at beskytte fragten mod litauiske grænsekontrollører? Eller vil han ligefrem beordre russiske styrker ind i Suwalki-gabet for at skabe en fast landforbindelse til Kaliningrad via det russiskvenlige Belarus?

Politiken bringer et debatindlæg af Ruslands ambassadør i Danmark Vladimir Barbin. Han skriver blandt andet: "17. juni begyndte Litauen at begrænse transit af varer til Kaliningrad-regionen. Leveringen af olie og olieprodukter, stål, metalprodukter, træ, cement, glas, biler m.v. skal stoppes. Restriktionerne påvirker 45-50 procent af mængden af gods leveret fra Rusland til Kaliningrad-regionen. Kaliningrad-transit var en af betingelserne for Litauens optagelse i EU. [...] følge den fælles erklæring fra Rusland og EU af 11. november 2002 blev parterne enige om at gøre den nødvendige indsats for at fjerne bekymringer i forbindelse med transit af mennesker og varer mellem Kaliningrad-regionen og andre regioner. [...] Princippet om transitfrihed er også nedfældet i mange internationale juridisk bindende dokumenter inden for handels- og transportforbindelser, herunder aftaler om jernbanetransport, samt i partnerskabsaftalen fra 1994 mellem Rusland og EU. [...] Man får indtryk af, at EU og Litauen ikke er klar over situationens alvor og de mulige konsekvenser. Den litauiske udenrigsminister, G. Lansbergis, sagde, at Vilnius kun opfylder EU's sanktionsordrer, og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, J. Borrell, var enig i dette synspunkt. Fuldstændig uansvarlig og nærsynet udmelding. Sådanne provokerende og fjendtlige handlinger fra EU-landenes side er behæftet med en yderligere eskalering af internationale spændinger og dens spredning til Østersøområdet. [...] Denne udvikling af begivenheder kan og skal stoppes. Danmark har gentagne gange erklæret sin interesse i at bevare stabiliteten i Østersøen. Nu er der mulighed for at bevise den holdning ved at handle derefter på det kommende EU-topmøde, som finder sted i de kommende dage."

Politiken bringer en analyse skrevet af korrespondent Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: "Ruslands ambassadør, Vladimir Barbin, er vred, også lidt skuffet. Og nu truer han. Hvem er han vred på? EU og især Litauen. Hvorfor vred? Fordi Litauen er begyndt at standse russisk transport af varer - især stål og andet metal, cement og olieprodukter - til Kaliningrad som led i EU's sanktioner mod Putins Rusland på grund af dets invasion af Ukraine. Hvorfor er ambassadøren skuffet? Fordi han mener, at Litauen og EU nok skulle have forstået, at fri russisk transport af varer til Kaliningrad var én af betingelserne for Litauens optagelse i EU. [...] Den litauiske blokade rammer 45-50 procent af alt gods fra Rusland til Kaliningrad, skriver Vladimir Barbin. Måske overdrevet - på EU-side har man vurderet, at det ikke rammer mere end 1 procent. Ambassadøren mener, at EU og Litauen ikke følger internationale aftaler om uhindret transport inde fra det store Rusland ud til Kaliningrad, som i hans optik er mellem ét russisk område og et andet. [...] Det er EU-sanktionernes skyld. Og sanktionerne er en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, som også er i strid med internationale aftaler. Ukraine har ikke truet russisk territorium. Men Putins Rusland sendte 24. februar alligevel sit militær ind i landet, hvor det har sønderbombet den ene ukrainske by efter den anden og dræbt tusinder af mennesker, ikke kun soldater, også civile. [...] Ifølge ambassadør Barbin er EU og Litauen 'ikke klar over situationens alvor og de mulige konsekvenser'. Han mener, at der er tale om en 'fuldstændig uansvarlig og nærsynet holdning', når Litauens udenrigsminister G. Lansbergis henholder sig til, at Vilnius blot følger EU's sanktioner. [...] Rusland forbeholder sig ifølge ambassadøren ret til at tage skridt til at beskytte sine nationale interesser og sikre fri anvendelse af jernbaneforbindelsen fra Rusland gennem Litauen til Kaliningrad. Det får Nato, som Litauen og Polen også er medlemmer af, til at minde om artikel 5 i sin traktat. Den forpligter Nato til at forsvare Litauen, hvis Rusland truer eller angriber landet. EU er bekymret. Både Litauens præsident, Gitanas Nauseda, og EUs udenrigschef, Joseph Borrell, pointerer, at det er en EU-sag, og at Litauen ikke handler alene."
Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 6, 10 (24.06.2022)

Prioriterede historier

Historisk EU-aftale på plads
Flere af dagens aviser skriver, at Ukraine og Moldova har taget et stort skridt i retning af at blive medlemmer af EU. De to lande blev i aftes godkendt som EU-kandidatlande af de 27 EU-landes stats- og regeringschefer på et EU-topmøde i Bruxelles. "Det er et historisk øjeblik. I dag markerer et afgørende skridt på jeres vej til EU," lød det fra EU-præsident Charles Michel. Fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen lød det: "Det er et historisk øjeblik. I dag markerer et afgørende skridt på jeres vej til EU. Jeres lande er del af vores europæiske familie. Og dagens historiske beslutning fra EU-lederne bekræfter det." For blot få måneder siden var det nærmest utænkeligt, at Ukraine kunne få status af EU-kandidatland. Dertil var landet ganske enkelt for fattigt og for langt fra EUs standarder, lød vurderingen blandt flere EU-ledere. Men i lyset af krigen er det vigtigt, at EU-landene sender et klart signal til både Ukraine og til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det sagde Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S). " den nuværende situation sender vi et meget klart signal til Putin om, at Rusland ikke har nogen indflydelse på, hvilken retning Europa skal bevæge sig i," lød det fra hende. Det skriver B.T.

Kristeligt Dagblad skriver, at mange lande står i kø til at blive EU-medlemmer og at EU skal gøre sig klar til at blive større. Det skal blandt andet foregår ved at åbne for flere flertalsafgørelser. Det mener Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz. Han tager dermed hul på en svær diskussion, mens EU-landenes stats- og regeringschefer ønsker at sende et klart signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved at gøre Ukraine til EU-kandidatland. "Vi bliver nødt til at opstille de nødvendige vilkår, så Ukraine kan fortsætte sin lovende vej. Og på samme tid må vi forstå, at vi skal gøre os selv klar til udvidelsen af EU," udtaler Scholz. Tanken om flere flertalsbeslutninger frem for enstemmighed deles af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Ukraine er dog langt fra det eneste land, der ønsker at komme ind i EU. Moldova ventes også at blive godkendt som kandidatland. Og på Vestbalkan har Nordmakedonien, Montenegro, Albanien og Serbien allerede opnået status af EU-kandidatlande. Bosnien arbejder desuden på at gennemføre de nødvendige reformer, så man kan slutte sig til selskabet. Derudover er Tyrkiet fortsat EU-kandidatland.

I en reportage fra EU-topmødet i Bruxelles torsdag skriver Politiken blandt andet, at der var frustrationer fra Balkan landene om, at Ukraine kommer "foran i køen" til EU efter flere lande på Balkan har stået i kø længe. Frustrationerne var ikke kun vendt mod Bulgarien, som ene land blokerer for optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien - den var rettet mod hele EU. Den tyske kansler, Olaf Scholz, følte sig tydeligvis ramt af kritikken og sagde: "Jeg vil også sende en appel om, at vi bruger lejligheden til at gentænke perspektivet for Balkan-landene, som har ventet siden 2003. Det er 20 år siden, vi lovede dem en plads i vores samarbejde, og derfor er vi nødt til at tænke i, hvad vi kan tilbyde dem af scenarier, som er realistiske." Samme budskab kom fra Balkans tætteste allierede, den østrigske kansler Nehammer, som advarede mod "dobbeltmoral", når det kommer til EU-tiltrædelsesprocessen. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte også forståelse for Balkanlandenes frustration. "Vi skal sørge for, at Balkan er så tæt på os som muligt, for hvis ikke vi gør det, så er der nogle andre store aktører, der vil trække den del af Europa i en forkert retning. Men når det er sagt, skal landene på Balkan jo, i lighed med os andre, leve op til nogle kriterier, før man kan tale om optagelse i EU," sagde hun.

Altinget torsdag skriver, at Mette Frederiksen sender sin utvetydige opbakning til Ukraine som ikke bare kandidatland, men også som medlem af EU. Dog vil hun ikke sætte dato på, hvornår det kommer til at ske. Hun afviser samtidigt, at man risikerer at skabe skuffelse og bitterhed i Ukraine, hvis det bliver tydeligt, at kandidatstatus ikke nødvendigvis bliver fulgt op af et medlemskab af EU-klubben inden for nærmeste fremtid.

Kristeligt Dagblad skriver, at ukrainske kirker frygter EUs "kønsideologi". Ved at tilslutte sig den såkaldte Istanbul-konvention forpligter Ukraine sig nemlig til at modarbejde kønsbaseret vold og samtidig ophæve enhver lov og praksis, som diskriminerer kvinder. Konventionen har skabt debat i flere lande, især fordi den fremhæver ligestilling som nøglen til at forebygge vold mod kvinder og beskriver køn som en social konstruktion. Det har medført højlydte protester fra Ukraines religiøse ledere, at landet tilslutter sig konventionen. De frygter, at den ”kønsideologi”, som konventionen repræsenterer, vil skabe splittelse i det krigshærgede samfund. Derfor kom der en kritisk erklæring fra Det Ukrainske Råd for Kirker og Religiøse Organisationer kort før regeringens beslutning: "I betragtning af farerne ved kønsideologi opfordrer vi i stedet for at ratificere Istanbul-konventionen til at tage praktiske foranstaltninger og udvikle Ukraines lovgivning for at bekæmpe vold i hjemmet og vold mod kvinder ligesom andre europæiske lande, der har nægtet at ratificere konventionen," lød det i erklæringen.

Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af korrespondent Martin Kaae. Her kan man blandt andet læse: "Hvis Ukraine var en bil, hvordan ville du så karakterisere den? Tankeeksperimentet melder sig, efter Ukraine torsdag var på vej til at blive kandidat til EU-medlemskab. [...] Siden februar har dele af karrosseriet fået alvorlige skrammer af russiske angreb. Bilen er ridset, bulet og svækket. Føreren har ikke kontrol over hele køretøjet. [...] Man kunne tilføje, at Ukraine også er forsynet med trækkrog, som Moldova har påkoblet sig på vejen mod EU-medlemskab. [...] Hvis Ukraine når tilstrækkelig langt, kan der åbnes forhandlinger om medlemskab. De kan vare i årevis, indtil Ukraine følger EU's lovgivning. Til sidst kan de 27 lande optage landet. De kan også vælge, at de ikke vil. Spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine nogensinde bliver medlem af EU, melder sig, fordi EU skal kunne rumme det. Det nytter ikke noget at lade naboerne trille ind i garagen, hvis der ikke er plads til flere biler derinde. [...] Ukraine vil have EU's femtestørste indbyggertal og omgående blive en politisk magtfaktor. [...] Dertil kommer, at EU's handlekraft falder, jo flere lande, der kommer med. Udvidelser, budget, udenrigspolitik og skattepolitik skal vedtages med enstemmighed, og det er vanskeligt allerede med 27 medlemmer. [...] I bund og grund har Ukraine her og nu mere brug for våben og likviditet til en tømt statskasse. Det byder EU-topmødet ikke på. Noget andet er, at forventningen om medlemskab bliver grundlagt. Og Frederiksen deler den. Så længe den forventning ikke indfries, vil risikoen for skuffelse og frustration i Ukraine vokse. Torsdagen blev en opvisning i præcis det, da EU-lederne mødtes med de seks lande fra det Vestlige Balkan. [...] Frustrationer i den liga skal EU vænne sig til, hvis Ukraines proces trækker ud."
B.T., s. 14; Altinget ; Altinget, torsdag; Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 6, 8; Jyllands-Posten, s. 12-13 (24.06.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kina så usikker at det er “gift for erhvervsmiljøet”
Børsen skriver, at tronen vakler under Kina som verdens førende "fabrik". En fjerdedel af de europæiske virksomheder overvejer nemlig at flytte "eksisterende eller kommende investeringer" ud af verdens næststørste økonomi, da Kina er blevet et markant mindre attraktivt land at investere i. Det er bundlinjen på en ny undersøgelse blandt medlemmerne i European Chamber of Commerce in China (ECCC), hvor vicepræsident Bettina Schön-Behanzin siger, at "det eneste sikre i Kina er usikkerhed. Det er gift for erhvervsmiljøet. Usikkerheden er øget, det er vanskeligt at planlægge noget, covid-19 er blevet den største udfordring, fordi man ikke ved, om leverancerne når frem, og der er konstant uvished om, hvorvidt man skal lukke ned."
Børsen, s. 18 (24.06.2022)

Solcelleudviklere: "Vi bliver presset enormt på priserne"
Dagens Børsen skriver, at det er blevet dyrere at opføre solcelleparker, hvilket udfordrer marginerne og stiller større krav til industrien. Det fortæller flere energiudviklere. "Vi bliver presset enormt på priserne nu. Energipriserne er steget, og det samme er råmaterialepriserne og transportomkostningerne. Samtidig kigger vi ind i et marked, som efterspørger mere og mere. Det får også priserne til at stige. Så vi bliver udfordret på mange leder og kanter,” siger Glenn Aagesen, driftsdirektør hos Nordic Solar, der opfører og udvikler solcelleparker. Presset på priserne sker, samtidig med at ambitionerne for vedvarende energi er blevet skruet op efter Ruslands invasion af Ukraine. For at frigøre sig fra afhængigheden af russisk gas har EU-Kommissionen blandt andet foreslået, at der skal være installeret 320 gigawatt solenergi i 2025.
Børsen, s. 28 (24.06.2022)

Finansielle anliggender

Renteklokkerne bimler igen. Overraskende rentehop i Norge
Berlingske skriver, at centralbanken i Norge torsdag meddelte, at der kommer store renteforhøjelser for at dæmpe inflationen. Norges Bank er bekymret for, at det stramme arbejdsmarked giver sig udslag i løninflation. Det er præcis den samme risiko, som vi også står overfor i Danmark. "Med stigende lønvækst og højere prisvækst på varerne, vi importerer, er der udsigt til, at inflationen bliver liggende over målet en god tid," lyder det fra banken. I Frankfurt er Den Europæiske Centralbank (ECB) slet ikke begyndt at hæve renten endnu, og selvom vækstudsigterne er langt mere dystre end i Skandinavien, er renteforhøjelsen fra Norges Bank vink med en vognstang om, at hurtigere renteforhøjelser også venter i euroområdet - og dermed også herhjemme.
Berlingske, s. 2 (24.06.2022)

Handel

Personlige sanktioner
Weekendavisen bringer et debatindlæg af journalist Magnus Boding Hansen, som blandt andet skriver: "Jeg boede i Caracas, og nu bor Caracas i mig, og hvad vil jeg så sige med det? Egentlig bare, at jeg ikke bryder mig om, at Europa ifølge Reuters snart begynder at importere olie fra Venezuela igen. Putins olie vil vi ikke have, og olie skal vi bruge, så vi lader hånt om vores sanktioner mod præsident Nicolás Maduro og hans banditter. Det generer mig, at EU gør det på sådan en fej måde: Vi vil ikke betale ham for olien, men vi vil godt trække betalingen fra hans gæld. Altså for et land med stor gæld ender det jo med at komme ud på ét. De europæiske lande har ikke droppet sanktionerne, men vores luskebukshandel med Maduro udvander dem totalt. [...] Også de finansielle sanktioner er på en måde personlige for mig. Fordi de er rettet mod et regime, som ødelægger noget, som jeg holder af. Jeg har følelser i klemme, uden tvivl. [... ] En god ven bliver stoppet af børn med pistoler, når hun går ture i bjergene. En anden mægler i husspektakler i Petare-bydelen, og dem er der mange af. Om så jeg skal vaske mit tøj i hånden eller cykle på sommerferie, vil jeg ikke have olie fra det regime til Europa. Man kan sige det samme om Saudi-Arabien. Det meste af verdens olie findes i sådan nogle lande. Norge har ikke nok til alle, det ved jeg godt. Som sagt er det personligt."
Weekendavisen, s. 14 (24.06.2022)

Institutionelle anliggender

Topmøde i krigstid: 5 udfordringer for Europas ledere
Når Europas ledere samles i Bruxelles torsdag og fredag står de med fem store udfordringer, skriver Altinget torsdag. Blandt dem er blandt andet Ukraine som EU-kandidat og russiske trusler mod Litauen. Onsdag i Europa-Parlamentet lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, at Ukraine er "det eneste land, hvor folk er blevet skudt, fordi de svøbte sig i det europæiske flag". Torsdag aften har under ledernes middag er der lagt op til en diskussion om, hvordan det europæiske samarbejde selv må udvikle sig, hvis det skal kunne rumme flere nye medlemslande og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har allerede kommet med et forslag om en slags bredere politisk samarbejde i Europa, hvor andre lande godt kan være med uden at blive medlem af Den Europæiske Union. De seneste dage har trusler fra den russiske regering regnet ned over Litauen, fordi Litauen håndhæver af EU's sanktioner på transporten til Kaliningrad. Rusland taler om fjendtlige handlinger fra litauisk side, der kan resultere i russiske reaktioner med "alvorlige negative betydning for Litauens befolkning". Fra den litauske premierminister, Ingrida imonyt, lyder det, at "enhver snak om en blokade af Kaliningrad er løgn".
Altinget, torsdag (24.06.2022)

Interne anliggender

Danske virksomheder kæmper for at få formuer hjem fra Rusland
Jyllands-Posten skriver, at danske virksomheder har travlt med at få formuer, som de har til gode hos russiske kunder, hevet hjem. Samtidigt blokerer danske banker overførslerne, selvom pengene kommer fra en russisk bank, som ikke er på sanktionslisten. "Vi har et beløb stående, som venter på at blive sendt til os, men vi kan bare ikke modtage det. Vi møder muren, selv om vi er helt åbne omkring, hvor pengene stammer fra," siger Niels Josefsen, administrerende direktør i det danske rederi Lauritzen Bulkers. Lauritzen Bulkers har ca. 1,7 mio. kr. til gode fra en opgave, der blev løst for en russisk kunde før krigen. Kunden vil gerne betale regningen igennem en ikkesanktioneret bank i Rusland, men Lauritzens danske bank vil ikke bekræfte, at den vil tage imod pengene. "Det er de danske banker, der gør noget, ud over hvad man sanktionerer, fordi de ikke vil have bøvlet med hverken at modtage eller betale til Rusland eller Belarus. Det giver danske virksomheder et kæmpe problem," siger Lene Bryde, administrerende direktør i Aco Funki. Erhvervsstyrelsen har foreløbig ikke påtaget sig opgaven med at blåstemple pengeoverførsler. "Det er virksomhedernes eget ansvar at overholde sanktionerne, og Erhvervsstyrelsen har ikke hjemmel til at gå ind i konkrete forhold mellem virksomheder og deres bankforbindelser," siger Erhvervsstyrelsens pressechef, Søren Møller Nielsen.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (24.06.2022)

Fiskekoncern kan blive blandt gaskrisens første ofre
Jyllands-Posten skriver, at fiskekoncernen Triplenine Group er presset, da de er en af Danmarks største gaskunder. "For et halvt år siden havde vi i vores vildeste fantasi ikke forestillet os, at vi skulle bruge så meget tid på at drøfte energiforsyning og -priser. At vi er havnet i en situation, hvor vi skal forholde os til, at der ligefrem kan blive lukket for gassen, det er bare svært at forholde sig til," siger Jes Bjerregaard, administrerende direktør iTriplenine Group. Koncernen optræder også på en liste, som Energistyrelsen udarbejder for et år ad gangen. Situationen har fået Energistyrelsen til at hæve gasberedskabet, og dermed er risikoen for et egentligt gasstop rykket tættere på, end det har været i årtier. Energistyrelsens liste over storforbrugende gaskunder tæller 72 virksomheder ejet af ca. 40 koncerner. I tilfælde af at Rusland lukker for al gas til EU, kan de ikke-beskyttede gaskunder blive tvunget af gasnettet med 72 timers varsel.
Jyllands-Posten, s. 8 (24.06.2022)

Morten Bødskov: Det vil regeringen med det næste forsvarsforlig
Altinget bringer et debatindlæg af forsvarsminister Morten Bødskov (S), som blandt andet skriver: "I denne uge er det fire måneder siden, at Rusland invaderede Ukraine. Byer er blevet udslettet, et meget stort antal ukrainere, heriblandt mange civile, er blevet dræbt, mere end fem millioner ukrainere er sendt på flugt. Europa og verdenen er for altid forvandlet med Putins angreb på et demokrati. Det gælder også dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Krigen i Ukraine viser, hvor afgørende det er, at Danmark er rustet til den nye sikkerhedspolitiske situation, og at vi i fællesskab med vores allierede i Nato og EU løfter ansvaret for vores kollektive sikkerhed. Vi har stået centralt i Nato i mange år, og med den overvældende opbakning til afskaffelse af det danske forsvarsforbehold ved afstemningen den 1. juni i år, er dørene åbne for, at vi også kan blive en central drivkraft i EU på de områder, hvor vi kan se en dansk fordel i at deltage. [... ] Vi har mange styrkepositioner på det forsvarsindustrielle område, for eksempel på det maritime område, på cyber, på grøn omstilling og på droneområdet. Det er styrkepositioner, som vi skal investere endnu mere i. Det vil være til gavn for hele vores samfund."
Altinget, torsdag (24.06.2022)

Klima

EU klar med pesticid-udspil: Vil halvere forbruget inden 2030
Altinget skriver, at forbruget af pesticider skal nedbringes med 50 procent frem til 2030. Sådan lyder et udspil for Kommissionen, der blev offentliggjort onsdag. Ifølge Altinget er både landbruget og Danmarks Naturfredningsforening glade for udspillet.
Altinget (24.06.2022)

For tredje år i træk kan kartofler sprøjtes med gift, der kan give hjerneskader
Politiken skriver, at Miljøstyrelsen igen har givet landbruget tilladelse til at sprøjte en tredjedel af deres kartoffelmarker med pesticid, som EU ellers har forbudt. Det drejer sig om pesticidet Reglone med det aktive stof diquat, som EU forbød for et halvt år siden, da det kan give skader på hjernen, særligt hos fostre og børn. "Vi giver ikke dispensation til bare at hælde Reglone ud på marken, men giver kun dispensation, når der er ikke en risiko for hverken grundvand, sundhed eller miljø," siger kontorchef Jane Pedersen, Miljøstyrelsen. EU-Kommissionens vejledning om dispensation fastslår, at "gentagne nødgodkendelser (autorisationer, red.) bør undgås, især for produkter, der indeholder stoffer, som ikke er godkendt i EU". Professor Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet har betegnet diquat som "meget farligt og neurotoksisk". Ifølge SF's miljøordfører, Carl Valentin, afviste regeringen og blå blok tidligere i år, at Folketinget skal godkende dispensationer til forbudte pesticider. "Det kan ikke passe, at Miljøstyrelsen skal blive ved med at give dispensationer. Det er lidt af en farce, for så er der ikke nogen grund til, at vi har EU-lovgivning", siger han.
Politiken, s. 9 (24.06.2022)

Green Power Denmark til Noah: Jeres kritik af biomasse bygger på helt forkert sammenligning
I et debatindlæg på Altinget af Martin Dam Wied, branchechef i Dansk Energi og Akseli Stech Carlander, konsulent hos Dansk Energi, kan man i dag blandt andet læse: "Vi har behov for at udvikle løsninger og teknologier, hvis vi gerne vil gøre en forskel for klimaet og naturen. Skoven er noget af vores vigtigste natur og en begrænset ressource, som der er bred enighed om, at man kan bruge på bæredygtig vis til at levere bæredygtige materialer – ligesom man har gjort i årtusinder. [...] [...] Når Noah i Altinget sammenligner skovens naturlige kulstofkredsløb med kul, er det derfor to helt usammenlignelige størrelser og gavner ikke klimadebatten. [...] Ud over at fortrænge fossile brændsler, så har biomassen i Danmark faktisk også bidraget til, at de danske skove kan optage cirka 500.000 tons CO2 mere om året, end hvis der ikke var en efterspørgsel på biomasse. Det skyldes ifølge skovforvalterne, at de kan plante flere træer, og man kan skabe bedre trækulturer, fordi biomassemarkedet gør det muligt. På samme måde påstås det, at det danske biomasseforbrug er til skade for skovene i Europa, herunder Estland og Letland. Det er forkert. I de to lande er skovarealet vokset med samlet godt 140.000 ha siden 2010. [...] Vi kan ikke forlade os på én teknologi eller ét marked, men at der er behov for, at vores energiforsyning er diversificeret og baseret primært på sol og vind. Derfor er der heller intet belæg for, at den energi vi hidtil har importeret fra Rusland skulle blive erstattet af biomasse, som Noah hævder. Noah efterlyser også, at EU i højere grad bør arbejde for energieffektivitet og mere vind og sol. Det gør de."
Altinget (24.06.2022)

Lektor og CSR-chef: EU's grønne tekstilstrategi vil vende op og ned på modeindustrien
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Ellen Marie Friis Johansen, lektor, Ph.d. i design og bæredygtighed på det Kongelige Akademi, som blandt andet skriver: "I slutningen af marts lancerede EU-kommissionen en ny grøn tekstilstrategi, som varsler et radikalt paradigmeskifte i modebranchen. [...] EU's fokus på mode- og tekstilindustrien er meget kærkommen. Det er en branche, der er gået under radaren alt for længe, når vi ser på de miljø- og klimamæssige følgevirkninger den har. I EU ligger forbruget af tekstiler nummer fire på listen over de mest skadelige sektorer for miljø og klima og tredjehøjest på opgørelser over forbrug af land og af vand. Selv det mest miljørigtige produkt, der er lavet af cirkulært eller bæredygtigt materiale, kan ende med aldrig at blive brugt [...] EU's strategi fremhæver først og fremmest vigtigheden af at producere tekstiler af kvalitet, der kan holde længe og indgå i cirkulation og at der udvikles forretningsmodeller, der understøtter gensalgsmarkederne så vi undgår den voldsomme brug-og-smid-væk-kultur. [...] Så når EU varsler et gigantisk skift i sektoren, åbner der sig derfor en række nye spørgsmål der fordrer ny viden og praksisser. En ting er sikker: Vi er nødt til at sætte langt mere fokus på designfasens betydning for produktionernes bæredygtighed fremover."
Altinget, torsdag (24.06.2022)

Plastindustrien: En global aftale om havplast må ikke forhastes på vidensgrundlagets bekostning
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien, som blandt andet skriver: "De seneste år har FN's miljøorganisation, UNEA, haft et særligt fokus på plast i havet. Det skyldes i høj grad et stort arbejde fra Nordisk Ministerråd sammen med lande som Schweiz og Storbritannien. I marts i år deltog den danske miljøminister Lea Wermelin i FN's miljøtopmøde i Nairobi, hvor medlemsstaterne blev enige om en resolution om at eliminere havplast, der skal vedtages senest i 2024. Der er med andre kun to år til, at stort set alle verdens lande skal enes om en stor, bred og vigtig miljøaftale. Det er ekstremt kort tid. [...] FN-landenes miljøministre bør sikre, at der kommer øget fokus på genanvendelse og kvalitet, så vi i Danmark i fremtiden kan modtage og genanvende plast fra tredjelande, der kan blive til nye produkter i stedet for at ende som forbrænding. [... ] Sammen med en række private virksomheder og organisationer - heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Kommune og DTU - har Plastindustrien skabt en designguide, der også indgår i EU-samarbejdet om en fremtid med bedst mulig udnyttelse af genanvendt plast i så høj kvalitet som muligt. I kølvandet på designguiden barsler EU-Kommissionens snart med den såkaldte Taxonomi-standard for, hvornår et plastmateriale kan kaldes bæredygtigt. Det skal alt sammen bidrage til en viden, som FN-landenes delegerede bør skele kraftigt til, når de sidder i forhandlingslokalet første gang til november i år."
Altinget, torsdag (24.06.2022)

Portland-topchef: Vi tager ansvar med CO2-reduktioner
Søren Holm Christensen, administrerende direktør i Aalborg Portland A/S, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Jyllands-Posten og Finans har i de seneste uger haft fokus på Aalborg Portland. Det kan vi godt forstå, for ingen virksomhed har et større potentiale til at bidrage til Danmarks klimaambitioner end os. Desværre har der sneget sig en række faktuelle fejl og misforståelser ind i spalterne, der samlet set giver en forkert udlægning af Aalborg Portlands klimamålsætninger. [...] Linding indleder således med at fastslå, at klimaambitionerne i Aalborg står tilbage fra f.eks. den tyske konkurrent Heidelberg Cement. Men det er forkert. Med vores nye mål vil Aalborg Portland i 2030 udlede cirka 300 kg CO2/ton cement. Til sammenligning har Holcim et mål på 475 kg/ ton og Heidelberg et mål på 400 kg/ton i 2030. Ingen af vores europæiske konkurrenter har forpligtet sig til et mere ambitiøst mål end os. Der bliver også opfordret til at droppe sorte energikilder. Det er vi skam allerede i gang med. Aalborg Portland har investeret massivt i et skift til bl.a. biogas og biomasse, og vi er ude af kul og koks i god tid før 2030. [...] Den standardiserede udledningsbetaling findes allerede, og som cementproducent betaler vi en afgift til EU's fælles kvotesystem, som stiger til 750 kr. per ton, i lighed med alle øvrige europæiske cementproducenter. En ekstra dansk afgift oven i dette kan aldrig blive en rabat - kun en meromkostning sammenlignet med vores konkurrenter. [...] Den grønne omstilling er vigtig, og vi vil gerne være en del af løsningen på Danmarks klimaambitioner. Derfor investerer vi massivt i grøn omlægning af produktionen. Men man skal huske, at vores CO2-udledning sker, fordi Danmark udvikler sig. Man kan ikke bygge broer, hospitaler eller havvindmøller uden cement."
Jyllands-Posten, s. 18 (24.06.2022)

Virksomhed: EU's nye kemiregler kan komme i vejen for alt fra solcreme til elbiler
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Mark Meier, vice præsident, Norden og Baltikum, BASF, som blandt andet skriver: "Hos Basf hilser vi EU's nye strategi for bæredygtig kemi nye velkommen. Vi støtter målsætningen om kemiske produkter med en forbedret sikkerhed for både sundhed og miljø. Men vi er samtidig bekymrede for, om strategien ender med at få den modsatte effekt. Hvis strategien gennemføres som foreslået, vil det i værste fald betyde, at en lang række vigtige produkter for sundhed og miljø ikke længere vil være tilgængelige for hverken forbrugere eller virksomheder. [...] Vi tror på, at der findes en vej, hvor vi kan nå EU's ambitiøse mål om mere bæredygtig kemi ved både at udfase og finde alternativer til de stoffer, der kræver regulering. Også uden at det sker på bekostning af stoffer, som både er vigtige og sikre at anvende i dag. Vi vil derfor opfordre til, at lovgivningen udover de politiske mål også tager afsæt i risikobaseret analyse, hvor man ikke kun vurderer kemiens egenskaber, men også tager hensyn til, hvordan og hvor meget mennesker og miljø bliver påvirket."
Altinget, torsdag (24.06.2022)

Landbrug

Dyrere brændstof holder fiskerne i havn
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Tine Kirk, direktør for Danske Havne og Kenn Skau Fischer, direktør i Danmarks Fiskeriforening. De skriver blandt andet: "Brændstofpriserne tvinger de danske fiskere til at blive i havn. Det går hårdt ud over den enkelte fisker. Det går hårdt ud over aktiviteterne på havnene. Og på sigt kommer det til at få konsekvenser for fødevareforsyningen. Derfor er det på høje tid, politikerne griber ind og hjælper de danske fiskere igennem den brændstofkrise, som krigen i Ukraine har sat turbo på. [...] Politikere i Spanien, Sverige, Tyskland og Frankrig har allerede taget ansvar og vedtaget støtteordninger til fiskeriet for at sikre forsyningskæderne. I EU har man åbnet op for, at man kan bruge pengene på det europæiske program for hav, fiskeri og akvakultur til at støtte fiskeriet i den svære situation. Den mulighed skal de danske politikere bruge."
Jyllands-Posten, s. 33 (24.06.2022)

Griseproduktionen rasler ned, men priserne ligger bomstille
Jyllands-Posten skriver, at produktionen af grise i Europa rasler ned, men at priserne på svinekød alligevel er lave. Det skyldes, at trods det store fald i produktionen, er de tyske lagre af frosset grisekød vokset til 211.000 tons mod 150.000 tons på samme tid for et år siden. Situationen er, at produktionen falder hastigt, og masser af kød parkeres på frost, men alligevel er priserne fastlåst på et niveau, der efterlader de danske svineproducenter med tab i størrelsesordenen 89 millioner kroner om ugen. Hvis Kina ikke gør comeback som storimportør af svinekød fra EU, bliver det ifølge en analyse fra Agromarkets nødvendigt at reducere den samlede produktion af svinekød i EU med 15-20 procent for at genskabe balancen i markedet.
Jyllands-Posten, s. 13 (24.06.2022)

Migration

Ministeren i nærområdet
Weekendavisen bringer en reportage fra Uganda, hvor udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) denne uge var på besøg for at studere, hvordan man kan begrænse flygtningestrømmen mod EU. Ifølge ministeren er Uganda interessant for regeringen, fordi landet huser 1,5 millioner flygtninge fra nabolandene. Og den danske regering vil gerne bidrage til, at Uganda bliver ved med at huse flygtninge, så de ikke skal få den fikse idé at forsøge at rejse nordpå i stedet. "Uganda løser en helt særlig opgave i forhold til flygtningestrømmen. Jeg har mange gange mødt fortællingen om, hvordan open door-modellen i Uganda er noget helt særligt. Så personligt har jeg haft en stor interesse i at komme herned og se, hvordan man administrerer det her, og tale med værtsbefolkningen. Jeg ser for mig, at vi skal fortsætte et meget stort engagement i Uganda," siger Flemming Møller Mortensen. På spørgsmålet "Ser I gennem fingre med menneskerettighederne, fordi Uganda tager så mange flygtninge? ," svarer ministeren: "Nej, jeg tror, at hvis ugandiske politikere kunne svare i det her interview, så ville de vide, at hvis der er noget land, der står på menneskerettigheder her i landet, så er det den danske regering og den danske ambassade."
Weekendavisen, s. 11 (24.06.2022)

Retlige anliggender

Sådan kan super league-pirater skabe fodboldrevolution
Ekstra Bladet skriver, at en sag ved EU-domstolen i næste måned, som anlægges af Real Madrid, FC Barcelona og Juventus, kan risikere at vende op og ned på fodbold. De tre klubber og Super League forsøger at overbevise EU-domstolen om, at UEFA misbrugte organisationens magt sidste forår, hvor man på 48 timer fik presset og stoppet Super League. UEFA mener, at man er undtaget fra en række bestemmelser i EU-lovgivningen om fri konkurrence, og at den ret blandt andet strækker sig til retten til at udelukke klubber fra UEFA-turneringer, som var det, man truede Super League-klubberne med sidste år. Hvis EU-domstolen nikker ja til det, er det nok game over for rebellerne. Rebellerne siger til gengæld, at UEFA forbryder sig mod bestemmer i EU's konkurrencelovgivning, som man uanset sportens juridiske særstatus ikke kan og må sætte sig ud over.
Ekstra Bladet, s. 3, 6 (24.06.2022)

Sikkerhedspolitik

Stine Bosse: Danmark får helt nye muligheder i EU efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Den 1. juni tog vi en moden og velovervejet beslutning. Efter 30 år valgte vi at afskaffe det danske forsvarsforbehold, og allerede i juli kan vi blive en del af det europæiske forsvarssamarbejde. Det er godt for Danmark, Europa og hele den frie verden. Jeg står tilbage med en stor glæde over, at Danmark med det valgresultat kommer meget tættere på hjertet af EU. Med et klart ja har vi sikret mere dansk indflydelse på europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik. [...] Det er på tide, at vi ikke kun diskuterer minimumsnormeringer eller ældrecheck, når et folketingsvalg lurer i horisonten, men også hvilken position vi som land gerne vil indtage i EU, og hvordan vi ønsker at præge dagsordenen. Heldigvis tyder det nu på, at vi som danske statsborgere har overvundet vores småstats-forskrækkelse og påtaget os rollen som et land, der er villig til at yde sit bidrag, søge indflydelse og gribe de chancer, der følger med et EU-medlemskab. Det har potentiale til at få en lang række privilegier, og det vil flytte den politiske debat fra 'mere eller mindre EU' til 'hvad skal vi bidrage med, og hvordan kan vi påvirke.' Den nysgerrighed om EU-spørgsmål skal vi fortsat holde fast i, og søge indsigt i problemer, der kræver fælles løsninger med de andre europæiske lande. [...] Den Europæiske Union er ikke perfekt. Det er staten, regionerne og kommunerne heller ikke, men især derfor skal vi søge indflydelse og påvirke processer, beslutninger og dagsordenen på EU-niveau, som tager afsæt i en styrket EU-debat herhjemme. Uden et forsvarsforbehold kan vi det nu langt mere i dag end i går, fordi vi har forladt positionen, hvor vi havde foden i døren, og i stedet sat os ved forhandlingsbordet. Den chance skal vi nu gribe, og udnytte på bedst mulig vis – også på andre områder i EU-samarbejdet."
Altinget (24.06.2022)

Udenrigspolitik

Biden inden topmøde: Vil straffe Rusland på økonomien
Børsen skriver, at USA's præsident Joe Biden ifølge regeringskilder vil komme med konkrete forslag, der skal ramme den russiske økonomi, når han deltager i weekendens G7-topmøde i Tyskland. Blandt de mest konkrete forslag er, at man skal lægge et låg over prisen på russisk olie for at reducere pengestrømmen til den russiske statskasse, der nu også er en krigskasse. Om det i praksis kan fungere, er ikke klart, eftersom USA og Storbritannien har lukket helt ned for import af russisk olie, og EU-landene er i færd med at gøre det. Men idéen kan være, at et fald i prisen på russisk Ural-olie, der allerede sælges omkring 30 procent billigere end europæisk Brent- og amerikansk WTI-olie, kan skubbe til prisfald på de andre typer.
Børsen, s. 20 (24.06.2022)

Europa må undgå et nyt München
I en kommentar i Berlingske af Michael Ehrenreich, tidligere hofmarskal, redaktør og direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, kan man blandt andet læse: "Chokket fra 24. februar er for alvor ved at aftage. Som tiden går, svækkes opbakningen, og fokus rettes mod at få stoppet krigen. Det er en udvikling, som risikerer at blive forstærket i takt med galoperende energipriser og den internationale fødevarekrise, som er under opsejling. [...] Kredsen omkring præsident Putin betragter det som sin historiske opgave dels at tilbageerobre de territorier, som gik tabt ved Sovjetunionens opløsning i 1991 og dels polstre Ruslands egen sikkerhed ved at genetablere en zone af bufferstater i Øst- og Centraleuropa. Derfor var Ukraines stadigt mere vestvendte kurs inden krigsudbruddet uacceptabel for Kreml, og derfor er de baltiske landes medlemsskaber af NATO til stadighed en torn i øjet som udtryk for, at man tabte Den Kolde Krig. [... ] I den nuværende situation, hvor krigen trækker ud og krigslykken for øjeblikket ikke er med ukrainerne, er det afgørende, at såvel Kremls reelle hensigter, som billederne fra Butja og Mariupol, står lysende klart for vestlige beslutningstagere. Det gælder helt aktuelt, når lederne fra G7-landene i den kommende weekend samles til topmøde på Schloss Elmau nær München. G7-kredsen omfatter USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada og Japan. På topmødet deltager desuden repræsentanter for EU. [...] Regimet i Kreml vil fortsætte sine erobringstogter i forvisning om, at Europa ikke i længden kan holde sammen, men tværtimod vil gøre næsten hvad som helst for at undgå det store opgør. Man skal være varsom med historiske paralleller i storpolitik. Hver krise er forskellig. Men eftersom det kommende G7-topmøde finder sted nær München, er det fristende at se tilbage på mødet i netop München i 1938 mellem Nazi-Tyskland og en række vestlige stormagter. [...] I den kommende weekend må Europa gøre alt for at undgå et nyt München."
Berlingske, s. 23 (24.06.2022)

Tysk topminister: Gaskrisen kan ende med et kollaps som Lehman Brothers
Jyllands-Posten skriver, at Tyskland får svært ved at fylde sine lagre med naturgas inden vinteren. Derfor er situationen særligt alvorligt efter Gazprom har reduceret leverancerne af naturgas gennem rørledningen Nord Stream. "Som nation bevæger vi os nu ad en stenet vej. Selv om det ikke føles sådan, står vi midt i en gaskrise," sagde den tyske økonomiminister Robert Habeck på en hasteindkaldt pressekonference. De reducerede leverancer betyder konkret, at det bliver svært for tyskerne at få nok gas på lagrene, som ifølge en aftale i EU senest den 1. november skal være 80 procent fyldte. "Vi må gå ud fra, at Putin er parat til at reducere gasleverancerne yderligere. Allerede nu ser vi et voksende underskud af naturgas i lagerbeholdningerne. Hvis dette minus bliver så stort, at markedet ikke længere kan klare efterspørgselspresset, kan det ende i et kollaps, der vil får samme effekt på energimarkedet, som Lehman Brothers' havde det på finansverdenen," siger Habeck. En midlertidig løsning er at chartre specialtankskibe til flydende naturgas, og så lade dem fungere som modtageanlæg, selvom det er meget dyrt. "Hvis Europa skal erstatte al naturgas fra Rusland, der kommer via rørledninger, skal der årligt importeres 275 milliarder kubikmeter flydende naturgas, baseret på tallene for 2021, hvilket svarer til godt halvdelen af den globale handel med flydende naturgas. Herudover skal der også findes erstatning for den flydende naturgas, som EU har importeret fra Rusland," siger Anne-Sophie Corbeau, seniorforsker ved Climate School under Columbia University i New York.
Jyllands-Posten, s. 16 (24.06.2022)

Xi støtter Putin men uden at udfordre Vesten
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Kinesiske virksomheder forbliver i Rusland, men intet tyder på, at de for alvor bryder med Vestens omfattende økonomiske sanktioner. Målt på en af de mest udbredte historier om Kinas lange syn på historien, bør det ingenlunde overraske, at Riget i Midten vil placere sig nogenlunde i midten i den militære og økonomiske krig mellem Rusland, Ukraine og store dele af Vesten. [...] Inden den russiske invasion i Ukraine var Kina for længst i færd med et intenst opgør med USA om at blive verdens førende økonomiske, politiske og militære magt. Med Rusland og en krig som en yderligere udfordring til USA og Nato, skal USA fokusere på mere end én krise. Det hjælper Kina. [...] Dengang blev Xi citeret for at sige til Putin, at han skal “respektere alle landes suverænitet og territoriale integritet,” implicit også Ukraines. Når der alligevel i Vesten ikke er højlydt kritik af Kinas politisk støtte til Rusland, hænger det især sammen med, at den økonomiske støtte synes begrænset til køb af russisk olie. Det sender ganske vist mange flere penge til Moskva, men synes også at betyde, at der bliver mere olie fra andre producentlande til EU og resten af Vesten. For Kina har med begge hænder grebet muligheden for at købe den russiske Ural-olie, som er boykottet i USA og Storbritannien og under udfasning i EU. I maj var Rusland den største leverandør af olie til Kina, en rolle som Saudi-Arabien ellers traditionelt har haft. [...] Spørger man direkte hos handelskammeret European Chamber of Commerce in China (ECCC), om de opfatter Kina som en russisk allieret i krigen i Ukraine, eller om de sidder på hegnet, er svaret, at det kinesiske erhvervsliv ikke har taget skridt, som for alvor kunne underminere Vestens økonomiske sanktioner; at levere sanktionsbelagte varer som avancerede komponenter til russisk bil- og flyindustri."
Børsen, s. 19 (24.06.2022)