EU i dagens aviser fredag den 26. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Rusland bekræfter at stå bag angreb mod togstation
Flere af dagens aviser bringer nyheder omkring krigen i Ukraine.
Flere af dagens aviser skriver i dag, at Rusland har bekræftet et angreb mod en togstation i det centrale Ukraine, hvor der ifølge russiske myndigheder var over 200 ukrainske soldater, der blev dræbt. Ifølge ukrainske myndigheder er der dog kun tale om 25 civile, der mistede livet. Der er dermed stor uenighed om angrebets ofre og det har ikke været muligt at få bekræftet angrebets omfang. Ruslands forsvarsministerium har fortalt, at de decideret gik efter at ramme et militærtog i byen Tjaplyne, som skulle levere våben til ukrainere ved frontlinjen i den østlige Donbasregion. "EU fordømmer på det kraftigste endnu et forfærdeligt russisk angreb mod civile,” skriver EU's udenrigschef, Josep Borrell på Twitter og tilføjer: "De ansvarlige for Ruslands missilterror vil blive stillet til ansvar."

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, langer hårdt ud efter Danmarks opbakning til Ukraine samt Danmarks militære støtte. Ifølge Barbin mener han, at det er farligt, at Danmark fortsat satser på "fortsatte blodsudgydelser". Han mener ikke, at hverken våbenleverancer eller træning af ukrainske soldater vil føre til en ukrainsk sejr. "I stedet for at opmuntre den ukrainske regering i Kyiv til at finde en løsning ved forhandlingsbordet, satser Danmark på muligheden for en ukrainsk militær sejr. Det er en meget farlig illusion, som kan eskalere konflikten yderligere, og det vil uundgåeligt føre til flere og flere døde og ofre for Ukraine," siger Vladimir Barbin, som fortsat mener, at der ikke er tale om en krig i Ukraine, men "en særlig militær operation". Ifølge Barbin mener den russiske regering, at "det er et fjendtligt tiltag mod Rusland. Ingen tvivl om det." De seneste par uger, har der også været stærke opfordringer fra Finland og Estland om at stoppe udstedelser af turistvisa fra alle EU-lande til russiske statsborgere. Den danske regering har sagt, at de vil støtte en fælles europæisk løsning. "Det vil være diskrimination. En indførelse af restriktioner baseret på passets farve vil være helt uacceptabelt og diskriminerende. Det vil være det samme som forskelsbehandling baseret på race, nationalitet eller køn," siger Barbin.

Den russiske oligark Igor Sechin, der ifølge EU er præsident Vladimir Putins personlige ven og mest betroede rådgiver, har fået sine indefrosne midler i Danmark frigivet. Der er i alt tale om 2,2 millioner kroner, som er blevet frigivet. Det viser en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen, som begrunder det ved, at midlerne blev overført som en betaling, som var indgået forud for sanktionerne og dermed har Erhvervsstyrelsen udstedt en tilladelse til frigivelse af de indefrosne midler.

Information skriver blandt andet i en leder: "Skal russere fortsat kunne få turistvisum til EU? Og skal vi i denne debat lade os lede af vores moralsk forargede mavefornemmelse, når vi det ene sekund ser billeder af sønderbombede ukrainske banegårde og det næste sekund af glade russere, der cruiser ned langs Solkysten? [...] Så længe krigen raser, bør vi stoppe for masseudstedelsen af turistvisa til russere. [...] Et konsekvent stop vil have dramatiske bivirkninger, og den europæiske konsensusmaskine ser da også ud til at lande et blødere kompromis. Et forbud vil nemlig gøre livet surt for blandingsægteskaber i Rusland og for russiske mindretal i Europa. [...] Der er altså risiko for, at et visumforbud og yderligere isolation på kort sigt kan svække de liberale kræfter i Rusland - og at det på længere sigt kan svække båndene og dermed dialogen med det nye Rusland, der forhåbentlig opstår en dag. [...] Blandt de forhåndenværende midler er et turistvisumforbud i EU, som vil lade den bredere top af det russiske samfund forstå, at de som stiltiende borgere har et medansvar for krigen. Ja, det rammer personligt og ikke kun den russiske stat eller krigsmaskine. [...] Disse dilemmaer skal EU tage stilling til i den kommende uger. At de østeuropæiske grænselande med dystre erfaringer fra sovjettiden på trods af store russiske mindretal går forrest med kravet om et visumforbud, bør gøre indtryk på det tøvende Vesteuropa, hvor der lægges mere vægt på udveksling, på retsstatslige principper og på den liberale oppositions spillerum i Rusland."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 16; Berlingske, s. 8; B.T., s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Investorer spår nu ECB-rentehop på 1 procentpoint
Flere af dagens aviser skriver om de økonomiske udviklinger i Europa.
Børsen skriver i dag, at eksperter forventer et rentehop fra Den Europæiske Centralbank. Om to uger skal Christine Lagarde, præsidenten for ECB nemlig fortælle, hvad der skal ske med renten. Onsdag vurderede pengemarkederne for første gang, at ECB vil hæve renten med 1 procentpoint inden udgangen af oktober. Det skyldes inflationsfrygten, som er tilbage i markedet og som også har skubbet til recessionsfrygten. "Inflationsfrygten har fået investorerne til at forvente, at ECB bliver nødt til at gå endnu hårdere til værks end først antaget for at få tæmmet inflationen," siger Piet Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank.

I Nordea er de også enige i, at vi kan forvente rentehop indenfor kort tid. Det skriver Jyllands-Posten. "De højere boligrenter er kommet for at blive," sagde Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, på et webinar om renteudviklingen.

Det er hårde tider vi ser frem til i økonomien, mener Steen Michael Erichsen, der er adm. direktør i pensionsselskabet Velliv. Det skriver Børsen. Han tager udgangspunkt i inflationen i Danmark, som på sidste måling var på 9,6 procent. Han mener ikke, at inflationen kan tøjles hurtigt ved hjælp af centralbankerne, men mener derimod at det kommer til at tage tid. "De dygtigste økonomer havde ikke forudset det, der sker i dag. Jeg tror, vi får en permanent høj inflation, som vil få effekt i relativt lang tid. Og så tror jeg også, at renterne skal op i et endog højere niveau, end vi ser i dag - blandt andet fordi centralbankerne må gå hårdt til vaflerne for at tøjle inflationen," siger han.

I en analyse i Børsen skriver Steen Bocian, cheføkonom, blandt andet: "Den høje inflation gør ondt på danskernes privatøkonomi. Alt tyder på, at der er udsigt til et fald i reallønnen på knap 4 pct. i år - det kraftigste dyk siden 1950. [...] I tillæg til at reallønnen falder, så stiger renterne. Så boligejere med variabelt forrentede lån rammes dobbelt. Renterne faldt godt nok i juli, men de seneste uger har rentepilen atter peget kraftigt op, og det er ikke usandsynligt, at Den Europæiske Centralbank vil hæve renten betydeligt på det kommende centralbankmøde. [...] Regeringen forventede indkøbskurven ved indgangen til året, at reallønnen ville stige med over 1 pct., men regeringen undervurderede inflationspresset, og det er også muligt, at økonomerne fortsat er for optimistiske. Både gas- og elpriserne sætter rekord i disse dage, og bliver det en kold vinter, er der nok udsigt til et endnu større dyk i reallønnen, end de nævnte knap 4 pct. [...] Det er svært at vide om den negative reallønsudvikling fortsætter næste år - men det bliver interessant at følge overenskomstforhandlingerne i foråret. Mon ikke en del lønmodtagere forventer en højere løn i lyset af de stigende leveomkostninger."

I en kronik i Børsen skriver Peter Belling, cand.polit, ekstern lektor CBS, blandt andet: "Inflationen fortsætter med at overraske negativt og har nået nye højder i verden. Den Internationale Monetære Fonds (IMF) seneste vurdering viser markant øget forventning til den globale inflation, samt at perioden med øget inflation vil trække ud. [...] IMF forventer, at en opstramning af den økonomiske politik vil få inflationen ned igen ultimo 2023 til et niveau i omegnen af 2-3 pct. i de rige lande. [...] Med økonomiske uføre følger politisk ustabilitet, som kan medføre flere geopolitiske spændinger. En væsentlig usikkerhed er udviklingen i energi og fødevarer - både med hensyn til priser og forsyninger. Krigen i Ukraine inkluderer en sanktionskrig mellem Rusland og Vesten, hvor Rusland har vist, at de kan skade hele verden, især Vesten, ved at udnytte sin position i energimarkedet og kornmarkedet. [...] Centralbanker og regeringer i Vesten vil blive tvunget til at bekæmpe inflation og gældsudfordringer med at stramme penge- og finanspolitikken. Risikoen for recession bliver overhængende. Præsident Putin kan derved få regeringer og centralbanker til ufrivilligt at forstærke Ruslands angreb på den økonomiske vækst og velfærd i Vesten. [...] En acceleration af den grønne omstilling vil gøre Vesten mere uafhængig af energi fra andre lande og reducere risikoen for inflationære skub. Spørgsmålet er, om der kan skabes tilstrækkelig kapacitet til en accelereret grøn omstilling samtidig med, at inflationen bekæmpes effektivt. Vesten står over for nogle vanskelige prioriteringer, hvor forsvar, forsyningssikkerhed og klima indgår og med inflationen som et forstyrrende element."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 7, 8, 32, 50-51

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Trods frygt for øget overvågning: Tesfaye ser positivt på EU-forslag om screening for seksuelle overgreb på børn
Over sommeren har EU-Kommissionen fået hård kritik for et nyt lovforslag om at stille krav til digitale platforme om obligatorisk screening af private beskeder for indhold, hvor børn misbruges seksuelt, men justitsminister Mattias Tesfaye (S) ser positivt på lovforslaget. En række organisationer mener, at det er en krænkelse af privatlivets fred.
Kilde: Altinget, torsdag

Det digitale indre marked: Sådan bliver du overvåget af din bil
Der findes flere og flere sensorer i bilerne i dag, som skal opfange data. Dataindsamlingen af bilerne begyndte allerede i 1980'erne, men er blevet mere kompliceret i dag og det medfører nye krav til lovgivningen. Det skriver Børsen i dag. I alt findes der flere hundrede forskellige sensorer, som gemmer data lokalt i bilen, som blandt andet bruges på værkstederne til at stille diagnoser for bilen. Det har fået den tyske organisation for bilejere ADAC til at kræve større gennemsigtighed. Karsten Schulze den tekniske direktør i ADAC vil blandt andet kræve en ny EU-lovgivning, hvor ejeren skal få større viden omkring, hvad bilen gemmer af data, og hvad de bruges til. Det samme mener den danske organisation for bilejere, FDM. Nye regler kan dog allerede være på vej, for i februar fremlagde EU-Kommissionen et forslag om en ny “Data act”, en tværgående lovgivning, som skal sikre rammerne for indsamling og brug af data i hele EU. FDM mener dog, at lovgivningen er mangelfuld.
Kilde: Børsen, s. 4-6

Interne anliggender: Svensk regering vil sende elmilliarder tilbage til borgerne
Børsen skriver i dag, at den svenske regering planlægger at tilbagebetale milliardindtjeninger på tårnhøje elpriser til forbrugerne. Der er tale om flaskehalsindtægter, som kommer fra store prisforskelle i elpriserne. Flaskehalsindtægterne ligger på omkring 60 milliarder svenske kroner, hvoraf regeringen skal tilbagebetale 30 milliarder af dem. I Danmark ser vi også store flaskehalsindtægter for det statsejede selskab Energinet, som allerede har tjent 4 milliarder kroner i år. En indtægt som normalt ligger på omkring 600-900 mio. kr. årligt. Det får nu Energinet til at overveje om de skal sænke priserne. Normal vis siger EU-lovgivningen, at pengene først og fremmest skal gå til investeringer i elnettet og nedsættelse af tariffer. Men de kan også gå til at sænke priserne for kunderne.
Kilde: Børsen, s. 22

Interne anliggender: Svaret er 53
Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, politolog, som blandt andet skriver: "53 milliarder kroner er cirka det beløb, som Finansministeriet i januar vurderede, at et forsvarsbudget på to procent af bnp vil udgøre i 2033, hvor partierne bag det nationale kompromis om Forsvaret besluttede, "at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til to procent af bnp inden udgangen af 2033". [...] Da Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre, Konservative og SF 6. marts blev enige om at forøge forsvarsbudgettet i 2033, havde de tilsammen et flertal på 131 mandater i Folketinget. [...] Kompromiset i marts tog udgangspunkt i, at de mange milliarder til Forsvaret skulle findes ved at lempe budgetloven, så staten kunne bruge flere penge. [...] I marts blev man enige om at bruge den politiske energi på at vinde en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det var symptomatisk for en forsvarspolitik, som foretrækker at diskutere rammer (størrelsen på budgettet, forpligtelser over for NATO, medlemskab af EUs forsvarsdimension) snarere end indhold. [...] Skal man bruge mere end 18 milliarder kroner yderligere på Forsvaret om året, så kan man ikke blot købe ekstra geværer og kampvogne; vælgerne vil kræve en sammenhængende forklaring på, hvordan pengene bliver brugt."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Interne anliggender: Syden er stadig Italiens ømme tå
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at arbejdsmarkedet i Italien har udviklet sig til, at der kun er færre og dårlige jobs på markedet i Syditalien, og det får flere og flere til at søge andre steder hen, blandt andet til Norditalien, men også andre EU-lande. "I dag overstiger antallet af landsmænd, der har valgt at tage bopæl i udlandet, antallet af officielt registrerede indvandrere i Italien. Det eneste Italien, der vokser, er det, der slår rødder i udlandet," siger Delfina Licata, migrationssociolog ved tænketanken Fondazione Migrantes. Der findes ikke præcise tal på, hvor mange italienere, der har søgt til andre EU-lande da mange nemlig fortsat er registreret som bosiddende i Italien. Generelt set i Italien er der stor mangel på jobs, som ikke er underbetalte eller midlertidig. De seneste 15 år er der blevet nedlagt over en million tidsubegrænsede fuldtidsstillinger, viser beregninger fra den italienske stats statistiske institut, Istat. Selv de mest kvalificerede på arbejdsmarkedet har udvandret fra Italien, hvor der på nuværende tidspunkt mangler kapacitet i den offentlige administration i Syditalien til at få del i de 1643 milliarder kroner fra EU's genopretningsplan for Italien i kølvandet på pandemien. "Paradoksalt nok kan genopretningsplanen kun virke, hvis der kommer gang i hjulene i Syditalien. Norditalien kan ikke lave mirakler og har tabt pusten. Italiens muligheder afhænger af syden," vurderer Svimez' direktør, Adriano Giannola.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Klima: Grønt rejsefirma henter nye penge: »Nu taler vi til hjernen og tegnebogen«
Jyllands-Posten skriver i dag, at flere og flere virksomheder har brug for at dokumentere deres CO2-udledninger, hvilket har smittet af på rejseplatformen Goodwings, som satser stærkt på CO2-neutrale forretningsrejser. Christian Møller-Holst, der er stifter og adm. direktør i Goodwings har oplevet en stor vækst i antallet af virksomhedskunder i løbet af årets otte første måneder. Virksomheden beregner for deres kunder, hvor meget CO2 en rejse udleder og i samme omgang søger virksomheden klimakreditter, som svarer til rejsens klimabelastning. Tendensen som Christian Møller-Holst ser på markedet, er tæt forbundet med et nyt EU-direktiv, hvor alle virksomheder med ovre 250 ansatte skal rapportere om deres CO2-udledninger.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Naturgasprisen sætter atter rekord
Energipriserne er allerede høje og mange mener, at man godt kan forvente en yderligere stigning. Det skriver Jyllands-Posten. I torsdags steg engrosprisen på naturgas til 318 euro pr. megawatttime (MWh), altså en syvdobling af prisen siden 25. august sidste år. Årsagen til de rekordhøje priser torsdag er grundet nedlukningen af Nord Stream-rørledningen fra den 31. august til den 2. september. Gasstrømmen gennem rørledningen er i forvejen nede på 20 procent, men nu frygter flere, at den russiske eksportmonopol Gazprom vil benytte anledningen til at trække reparationsarbejdet i langdrag eller skrue yderligere ned for naturgasstrømmen.

Børsen skriver i dag, at den nuværende energikrise kommer til at være dyb og længerevarende og have samme konsekvenser som energikriserne i 70'erne. Caroline Bain, chefanalytiker for råvarer, Capital Economics, siger, at "prischokket i gasmarkedet nu er dobbelt så stort som oliechokket i 70'erne. Jeg har aldrig set nogen lignende, prisstigningerne er helt uden sammenligning med noget andet." I EU er man begyndt at forberede sig på at rationere, hvor der er blevet lavet en frivillig aftale om at spare 15 procent på gassen. I Tyskland er de ved at være godt på vej i mål om at få fyldt deres gaslagre op, men flere eksperter mener dog ikke, at det nødvendigvis er grund til optimisme. Det er i sig selv ikke nødvendigvis nok, hvis det bliver en hård vinter. Hvis de europæiske lande ikke tager "alle tænkelige optioner i anvendelse" for at spare på energien, så "vil energikrisen ikke kun vare i to vintre," siger Dr. Ludwig Möhring, adm. direktør for Association of German Oil/Gas producers and Geothermal Energy.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sikkerhedspolitik: Østersøsamarbejdet har fået comeback
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "I de senere år har Østersøarbejdet været meget lavprioriteret. [...] Først i maj 2022, altså efter Ruslands invasion af Ukraine, samledes ministrene i Kristiansand i Norge. Og netop krigen er grunden til, at den danske regering er ved at sadle om, og at en ny regering bør gøre det samme. Det er simpelthen blevet tid til at give samarbejdet en renæssance, nu hvor sikkerhedstruslerne desværre er vendt tilbage. [...] Ministrene er som nævnt begyndt at mødes igen, og på tirsdag har statsminister Mette Frederiksen inviteret hele regionen til Bornholm for at diskutere, hvordan vi går i gang med udbygning af havvind i Østersøen. Blandt deltagerne er også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og energikommissæren. Hvis forårets Esbjerg-erklæring for havvind i Nordsøen kan få en tvilling med en Bornholm-erklæring, er det godt nyt i kampen for at blive uafhængig af russiske fossile brændsler. [...] Med invasionen er vi imidlertid rykket meget mere sammen som region og har erkendt, at vi alle er i samme båd. Et finsk og svensk Nato-medlemskab er essentielt for balternes sikkerhed, ligesom vi alle har kunnet nyde godt af den estiske statsminister Kaja Kallas principielle lederskab. [...] Midt i al tragedien gælder det om at udnytte det momentum. Østersørådet må relanceres, og hvem ved, måske kan Baltic Development Forum (BDF) også genopstå i en form - eller som minimum kan tankegods overføres til andet regi."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sikkerhedspolitik: Præstestyrets pil har forladt buen
Weekendavisen bringer et portræt af Hossein Abedini, en iranskfødt dissident, som blandt andet mener, at den nye atomaftale med Iran slet ikke er i Vestens interesse. "Hver en indgået aftale bliver i Teheran tolket som en carte blanche til at fortsætte deres ugerninger. Hver en vestlig underskrift giver Iran mere selvtillid, både geopolitisk og over for landets egen befolkning, som helst skal have indtrykket af, at præstestyret er legitimt i en moderne verden; det må det jo være, hvis EU og USA accepterer styret nok til at indgå bindende aftaler," siger Abedini. EU har længe presset på for en ny atomaftale, hvor flere mener, at en aftale vil være på plads meget snart.

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Matias Seidelin, avisens korrespondent, blandt andet: "Debatten om USA's politik over for Iran er de seneste dage gået ind i en helt ny og afgørende fase i Washington. [...] Mens den amerikanske regering igennem længere tid har arbejdet på at indgå en atomaftale med Iran, har iranerne i al hemmelighed ifølge FBI forsøgt at slå flere toppolitikere ihjel i USA. [...] Forleden udtalte John Bolton til mediet Politico, at han mener, at sagen udstiller, hvor forkert det er, at Joe Biden lige nu arbejder på igen at indgå en atomaftale med det iranske præstestyre. "Irans atomvåbenprogram og dets terroraktiviteter er to sider af samme mønt," sagde han og understregede samtidig, at mordforsøget på Salman Rushdie i New York blot forstærker den pointe. [...] Joe Biden har sagt, at han vil have USA tilbage i aftalen, der også bliver støttet af EU. [...] I denne uge forsøgte EU's udenrigschef og topforhandler på atomaftalen, Josep Borrell, på samme tid at lægge maksimalt pres på amerikanerne for at få dem til indgå aftalen med Iran. Ifølge Josep Borrell har EU udfærdiget en aftaletekst om den nye atomaftale, og den tekst skulle Iran med få undtagelser have godkendt, forlyder det. [...] Af samme grund kommer sagerne om de mange iranske likvideringer også på et særdeles uheldigt tidspunkt for Joe Biden. Også selv om der ikke er noget, der tyder på, at den 24-årige mistænkte i sagen om drabsforsøget på Salman Rushdie skulle have arbejdet for Iran. [...] Lignende sager er set i både Danmark og Holland, og derfor mener kritikerne af atomaftalen, at det kun er ret og rimeligt, at både USA og EU nu stiller sig mere kritiske over for Teheran."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Weekendavisen, s. 9

Landbrug: Norsk gødningsgigant lukker fabrikker
Jyllands-Posten skriver i dag, at den norske gødningsgigant Yara lukker flere af deres fabrikker grundt de rekordhøje gaspriser. Det betyder, at selskabet vil reducere deres totale europæiske produktionskapacitet til omkring 35 procent. En lavere produktion af kunstgødning kan have alvorlige konsekvenser for den globale fødevarekrise. "Kunstgødning er af fuldstændig vital betydning for den globale fødevareproduktion. Gødningsfabrikkerne er kritisk infrastruktur, og man kan i den aktuelle krise godt undre sig over, at EU-Kommissionen eller andre ikke griber ind og sikrer, at de fabrikker kører på maksimal kapacitet 24 timer i døgnet. Den manglende produktion har vidtgående negative konsekvenser og forstærker ultimativt den globale fødevarekrise," siger Ole Schou, Kornbasen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Udenrigspolitik: Bornholmsk fiskegigant forsyner McDonald's med tonsvis af russiske fisk
Berlingske skriver i dag, at den bornholmske fiskegigant Espersen forsyner McDonald's-restauranter i hele 39 lande, heriblandt Danmark, med fisk fanget af norske og russiske skibe. Klaus Nielsen, der er direktør i virksomheden bekræfter, at omkring halvdelen af de fisk som bliver brugt i produktionen, er fanget af russiske fiskeskibe. Disse skibe er blandt andet ejet af den russiske fiskemilliardær Vitalij Orlov, som er tæt knyttet til den russiske præsident, Vladimir Putin. "Det er EU, der driver politik, og vi driver forretning," lyder det fra Lars Nielsen, som ikke har planer om at indstille indkøbet af fisk fra de russiske skibe. Han uddyber også, at der ikke er nogle sanktioner mod Rusland, som begrænser importen af de fisk, Espersen køber. "Vi arbejder helt i overensstemmelse med alt, hvad EU har sagt indtil nu," siger han. Det har Toldstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bekræftet overfor Berlingske. Ifølge Lars Nielsen må det være op til EU at bestemme, om Espersen skal stoppe importen af russiske fisk.
Kilde: Berlingske, s. 4-5