Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 26. januar 2024



Tophistorier

ECB varmer op til rentegaver til boligejerne
I går, torsdag, var der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Her besluttede man, at renten fastholdes på fire procent. Det skriver Berlingske. På det efterfølgende pressemøde signalerede Christine Lagarde dog, at der kan være rentesænkninger på vej senere på året. "Den største forhindring for rentenedsættelser er det stramme arbejdsmarked og den høje lønvækst, og Lagarde gjorde en del ud af at sige, at der også på det område er tegn på opblødning," vurderer Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank. Og det kan være en gave til danske boligejere. "Renteforhøjelserne fra ECB er den altafgørende grund til, at F-kort-renten og renten på rentetilpasningslånene er skudt i vejret de seneste to år. Men nu forventer investorerne på finansmarkederne, at næste bevægelse fra ECB bliver nedad. Det betyder, at boligejerne næppe får højere renter, end det er tilfældet lige nu," siger Svend Greniman Andersen, seniorøkonom, Totalkredit, som dog ikke tror på rentefald før tidligst i april. Hos Nykredit mener cheføkonom Palle Sørensen, at ECB er for længe om at sænke renten igen. "Vi mener stadigvæk, at der er en relativt betydelig risiko for, at ECB venter for længe med at sætte renten ned. Derved risikerer centralbanken at gøre mere skade end gavn på europæisk økonomi. Det vil i så fald ikke være første gang," kommenterer Palle Sørensen på gårsdagens melding fra ECB.

Til Jyllands-Posten siger Søren Kristensen, cheføkonom, Sydbank, at ECB går en svær balancegang, hvad renterne angår. "Hvis de sænker renten for hurtigt kan inflationen blusse op igen, men venter man for længe, kan den bløde landing pludselig fordufte, og man ender i en hård landing, hvor europæerne i hobetal mister jobbet," forklarer Søren Kristensen.

Både Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at ECB´s udmelding torsdag fik renten på den tiårige danske statsobligation til et lande på et niveau på 2,44 procent, hvilket er seks basispoint lavere end lukketidskursen dagen før.

På pressemødet oplyste Christine Lagarde også, at stigningen i inflationen i eurozonen i december var mindre end ventet, og at man forventer, at inflationen vil aftage igen i 2024. Det skriver Jyllands-Posten.

Christine Lagarde, understreger, at hun står ved de udtalelser hun gav til Bloomberg under WEF-topmødet i Davos i sidste uge. Det skriver Børsen. Her sagde hun, at det kunne være "sandsynligt” med den første rentenedsættelse til sommer." Lagarde understregede, at det er den samlede analyse af inflationen, lønudviklingen, væksten, geopolitiske risici, samt de eksisterende renters impact, som afgør, hvornår renten kan sænkes. Og det er ikke nu, sagde Christine Lagarde på pressemødet. "Vi forventer, at inflationen aftager yderligere i løbet af i år, efterhånden som virkningerne af tidligere energichok, flaskehalse og genåbningen af økonomien aftager, og en strammere pengepolitik fortsætter med at lægge pres på efterspørgslen,” forklarede Christine Lagarde, som også sagde, at en eskalering af Houthi-angreb på skibe ud for Yemens kyst kan øge risikoen for forstyrrelse af skibstrafikken eller stigende energipriser.
Berlingske, s. 1, 2, 12; Børsen, s. 1, 2, 18, 30; Jyllands-Posten, s. 12, 20 (26.01.2024)

Prioriterede historier

EU lancerer AI-innovationspakke
Børsen og Altinget skriver, at EU-Kommissionen onsdag lancerede en ambitiøs innovationsplan for kunstig intelligens, som har til formål at styrke europæiske virksomheders position og hjælpe dem i konkurrencen mod USA og Kina. De næste tre år vil EU støtte AI-startups og SMVere med at udvikle løsninger, som "respekterer EU´s værdier." Derudover vil EU bygge AI-fabrikker, hvor virksomheder får adgang til "supercomputere." "Der er brug for computerkraft for at udvikle kunstig intelligens. Meget af det. Derfor ønsker vi at give smv'er og nystartede virksomheder privilegeret adgang til et netværk af europæiske supercomputere," udtaler Margrethe Vestager, konkurrencekommissær, i en pressemeddelelse. Innovationsplanen er et produkt af den politiske aftale omkring kunstig intelligens, der blev indgået i EU i december 2023. Børsen skriver i en leder blandt andet: "Tronskiftet og Nordic Waste-skandalen. Siden årsskiftet har mediebilledet været fyldt af følelsesladede sager. [... ] Mens beslutninger, der har langt større betydning for vores langsigtede fremtid, til gengæld går helt under medieradaren. Undtagen på Børsen, hvor vi mandag kunne fortælle, at der bag EU-kulisserne kæmpes hårdt om de helt konkrete europæiske regler for AI. Udfaldet kan være helt afgørende for vores økonomi og erhvervsliv. Der blev før nytår indgået en aftale om verdens første og dermed strammeste AI-regulering i EU. Men allerede dengang advarede Frankrigs præsident Macron imod, at den aftalte regulering kunne være økonomisk ødelæggende for europæiske virksomheder i AI-konkurrencen med andre globale kraftcentre. [...] Netop AI-bekymringsindustrien har digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) herhjemme forsøgt at distancere sig fra. Til Politiken erkendte hun, at hun “ikke har været god nok til at adressere alle potentialerne ved digitalisering”. Hun anerkendte AI-bekymringer, men pegede på en “enorm industri i kunstig intelligens og digitalisering” og erklærede sig “mere bange for, at vi ikke får grebet mulighederne”. Signalet er et kærkomment gearskift efter en lang periode, hvor regeringens tilgang til AI har været alt andet end offensiv. [...] Virkeligheden er imidlertid som altid konkret. Og lige nu bag lukkede døre i Bruxelles afgøres en tvekamp, som kan betyde mere for vores økonomiske og teknologiske fremtid end summen af de diskussioner, der foregår over radaren og præger den danske offentlighed. Her må man heppe på EU's store medlemslande. De repræsenterer det kølige rationale, at man selv med bekymring for teknologiens risici ikke vinder noget ved at lamme EU's konkurrenceevne og overlade udviklingen til Kina og USA. Tværtimod. Hvis ikke EU indhenter klodens andre magtcentre teknologisk, vil vores værdier spille en mindre rolle på verdensscenen fremover. [...] Modargumentet lyder, at EU kan sætte normen for resten af kloden ved at regulere tidligst og strammest. Det kræver, at man tror, USA og Kina vil lade deres kapløb om økonomisk, teknologisk og militær dominans regulere af nogen, der selv er milevidt bagud. Det tør EU's stormagter klogt nok ikke satse på. Nu må den danske regering ud af busken. Hvem er vi på hold med? "EU skal indhente klodens andre magtcentre teknologisk?"
Børsen, s. 26, 32; Altinget, torsdag (26.01.2024)

Institutionelle anliggender

Tror EU, at valgpåvirkning kan forbydes?
I en analyse på Altinget skriver Jette F. Christensen, statskundskaber og skribent, blandt andet: "I det europæiske supervalgår 2024 står meget på spil. Virkemidlerne til at påvirke valgene er historisk mange, og EU gør sit for at forsøge at modvirke det. Men er en nye demokratipakke fra EU den rigtige vej at gå? [...] En større åbenhed om finansiering vil øge tilliden til demokratiet og fjerne det stigma, som organisationer advarer imod. Det er lovende, at EU starter arbejdet med at bekæmpe strategisk valgpåvirkning. Men det er en større opgave end blot at følge pengene, og der er brug for civilsamfundet på holdet."
Altinget, torsdag (26.01.2024)

Interne anliggender

De højreradikale drømmer støjer ikke, når de dør
Information tager i et rejseessay et nærmere kig på lande Serbien og landets radikale højrefløj. Den serbiske højrefløj ser Ruslands præsident, Vladimir Putin, som en frelser i den ideologiske kulturstrid mod et Vesten, der ifølge de højreradikale kæmper for LGTB-rettigheder og vil fortrænge patriarkalske normer. NATO-bombardementerne af Serbien i 2000 har skabt en serbisk modvilje mod USA, NATO og Vesten. Landets præsident Aleksandar Vucic spiller på to heste. Han flirter både med EU og med Rusland. Vucic har selv en fortid som hooligan, men han står ikke tilbage for at bede landets hooliganfraktioner om at holde sig i ro, i forbindelse med Pride-marcher i landet, så Serbien kan fremstå demokratisk og tolerant over for det EU, som Serbien har søgt om medlemskab af. Aleksandar Vucic kan, hvis han ønsker det, skabe kaos på Balkan, ved at skabe uro i Kosovo og støtte Kosovo-serbernes løsrivelsesproces fra Kosovo. Serbien kan kaste Europa ud i et kaos, hvis Vucic ønsker det. Også sådan et kaos er det sidste, som USA og EU ønsker midt i den aktuelle militærkonflikt med Rusland.
Information, s. 6-9 (26.01.2024)

Store antinazistiske demonstrationer i Tyskland.
Afsløringer af nynazister og AfD-politikeres fælles planer om et forslag om massedeportation af udlændinge har ført til store antiracistiske demonstrationer i Tyskland. Det skriver Politiken. Forslaget, der blev drøftet på et hemmeligt møde, opsatte tre kategorier af mennesker, som bør smides ud af Tyskland; asylansøgere, folk med opholdstilladelse og "statsborgere der ikke er assimileret." Det opsigtsvækkende ved det hemmelige højrefløjsmøde var, at fire af deltagerne var højtstående partimedlemmer af Tysklands næststørste parti i meningsmålingerne, AfD. Mere end hver femte tysker overvejer at stemme på AfD. "AfD skader vores land," har Olaf Scholz, forbundskansler, udtalt til Die Zeit. Han forklarer højrefløjens fremmarch i Europa med, at kontinentet har været plaget af pandemi, migration, krig, klimaomstilling, energikrise og stigende priser. Det har presset borgere på deres tryghed og økonomi, og det har givet højrefløjen vind i sejlene, mener Olaf Scholz. "Hos os har det taget længere tid end i andre lande, men nu må vi konstatere: Ånden er ude af flasken," siger Olaf Scholz. Selvom der har været store demonstrationer som følge af afsløringen af massedeportationsforslaget, så ser det ikke ud til at have haft negativ indflydelse på vælgertilslutningen til AfD. Udover at det ventes, at partiet står til at blive det største parti i flere tyske delstater, så spår mange også, at AfD vil gå markant frem ved Europa-Parlamentsvalget i juni måned.
Politiken, s. 2 (26.01.2024)

Venstre tordner mod LA og K: “De er uansvarlige”
Venstre raser mod Liberal Alliance og Konservative efter, at de har stemt imod ny lovgivning. Det skriver Børsen. Det drejer sig om det omdiskuterede forslag om tidsregistrering på danske arbejdspladser, som blev vedtaget i Folketinget tirsdag. Loven udspringer af en EU-dom, og ifølge regeringen kunne man derfor ikke gøre andet end at stemme for. Alligevel valgte blandt andet Liberal Alliance og De Konservative at stemme imod lovgivningen. "Det er stærkt bekymrende, at to partier, som gerne vil sidde i regering, ikke stemmer for, at vi lever op til vores EU-medlemskab. Det ville de aldrig have gjort, hvis de rent faktisk sad i en regering. De er uansvarlige, når de på den måde trækker en fribillet og stemmer imod," raser Torsten Schack Pedersen (V), politisk ordfører. Solbjørg Jakobsen (LA), politisk ordfører, gør opmærksom på, at LA har et grundprincip om, at EU ikke bør blande sig i det danske arbejdsmarked. "Derfor så vi gerne, at man stod fast og sagde, at EU heller ikke skal blande sig i arbejdstiden eller registrering af arbejdstiden. Vi mener, man burde udfordre EU på den her lovgivning," udtaler Solbjørg Jakobsen. Hos Venstre påpeger man, at der allerede er fældet dom i EU-sagen om tidsregistrering, og at embedsmænd og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter i fællesskab er kommet frem til, at grundet EU-retten, så er det "nødvendigt, at lovgivningen ændres." Men denne arbejdsgruppe har ikke arbejdet mod at undersøge, om man kan rejse en sag ved EU-Domstolen om spørgsmålet, som regeringen ellers har gjort i spørgsmålet om EU´s krav til mindsteløn, forklarer Solbjørg Jakobsen. "Man har arbejdet med, hvordan man kan implementere det på den mest skånsomme måde, men har ikke sat spørgsmålstegn ved, hvordan vi kan udfordre det," siger Solbjørg Jakobsen.
Børsen, s. 8 (26.01.2024)

Klima

Hvorfor vente, før vi dropper verdens mest skadelige gas?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Wilhøft, project sales engineer, Eaton Damark, blandt andet: "EU-Parlamentet tog i sidste uge et vigtigt skridt for klimaet. I 2050 skal det være helt slut med at bruge F-gasser. Det er godt nyt på SF6fronten. For nu rykker energibranchens hemmelige klimasyndere endnu et skridt nærmere en udfasning. I årevis har FN kendt til SF6's skadelige klimapåvirkning, men gassen har levet et stille liv blandt andet som isoleringsmiddel inde i vores mellemspændingsanlæg. [...] Når det er sagt, er der længe til 2050. Heldigvis er Europarådet og Europa-Parlamentet i mellemtiden blevet enige om en ny stramning af lovforslaget om at forbyde SF6-gas i al nyinstalleret elektrisk koblingsudstyr til og med 24 kV i hele EU. [...] Mindre opløftende er det dog, at der inde i det udstyr, som energisektoren bruger til at forsyne os med CO2neutral energi, ligger en risiko for yderligere global opvarmning og lurer. Det er vel at mærke udledninger, der ovenikøbet er helt unødvendige. Vi har allerede flere gode, velafprøvede alternativer til SF6-holdigt udstyr på det danske marked. Efter at have arbejdet med SF6-fri løsninger i mere end 20 år kan jeg heldigvis nu begynde at se et betydeligt træk imod at bidrage til en grøn forsyning i branchen. For hvad nytter det med grøn energi, hvis der stadig er klimaskadelig gas i rørene? [...] Det er særligt de små og mellemstore forsyningsselskaber, der har de grønne briller på og investerer i SF6frit udstyr. Dog er der stadig sorte pletter på landkortet: For vi mangler at få en del af de store spillere med - hvis vi for alvor skal eliminere SF6 i den danske forsyningsbranche. Ærlig talt forstår jeg det ikke. Udover at der allerede findes gode, og grønne alternativer, er det faktisk ikke dyrere at producere elektricitet uden SF6 - for de nye anlæg er ofte billigere i drift og har en langt længere levetid. Jeg er med på, at EU's totalforbud mod hverken F-gasser eller SF6 i mellemspændingsudstyr er trådt i kraft. Men helt ærligt - behøver det at være forbudt, før vi begynder at reagere?"
Jyllands-Posten, s. 14 (26.01.2024)

Miljøfolk i EU og USA vil søge sprøjtegift forbudt ad rettens vej
I EU og USA går miljøorganisationer nu rettens vej i forsøget på at få forbudt aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup. Det skriver Information. 47 europæiske miljø-, sundheds-, landbrugs- og faglige organisationer, samlet i netværket Pesticide Action Network (PAN) vil således overbevise EU-Domstolen om, at underkende den tiårige forlængelse af godkendelsen til at anvende glyfosat i Roundup. Det var EU-Kommissionen, som i november 2023, forlængede godkendelsen. I USA forsøger en koalition af grønne organisationer, landmænd og sundhedsorganisationer at overbevise den amerikanske miljøstyrelse om at tilbagekalde tilladelsen til sprøjtemidlet. På begge sider af Atlanten argumenteres der, at der eksisterer ny eller forbigået viden om sundhedseffekterne ved anvendelsen af glyfosat, som taler for en annullering af tilladelsen til at bruge glyfosat. Selvom WHO allerede i 2018 konkluderede, at glyfosat "sandsynligvis er kræftfremkaldende i mennesker, " så har både EU´s agentur for fødevaresikkerhed (EFSA) og agenturet for kemiske stoffer (ECHA), adskillige gange konkluderet det modsatte. I forbindelse med forlængelsen af tilladelsen i 2023, kunne EU-landende ikke blive enige om hverken et flertal for eller imod en tilladelse, hvilket fik EU-Kommissionen til at skære igennem og udstede godkendelsen. Hos PAN mener man, at godkendelsen er givet på fejlagtigt grundlag, og de har derfor formelt anmodet EU-Kommissionen om en intern vurdering af godkendelsesgrundlaget. Sådan en anmodning er det første, formelle skridt i retning af en retssag ved EU-Domstolen. EU-Kommissionen har svarfrist frem til slutningen af juni. Fastholdes godkendelsen af glyfosat, kan PAN rejse sagen ved EU-Domstolen. "Margriet Mantingh, formand for PAN i Holland, udtaler, at, "EFSA's risikovurdering af glyfosat negligerer den mulige betydning for udvikling af Parkinsons sygdom og autisme hos børn, alt mens forskning fra uafhængige forskere peger på en mulig effekt. Det bekymrer os, at Kommissionen ikke beskytter sine borgere ordentligt. Derfor forlanger vi, at Kommissionen anvender forsigtighedsprincippet og trækker godkendelsen til glyfosat tilbage." I Danmark medfører den nye EU-tilladelse fra november, at producenter af glyfosatholdige midler skal ansøge Miljøstyrelsen om fornyet tilladelse til at markedsføre de specifikke produkter. Ifølge Miljøstyrelsen, er dette dog endnu ikke sket: "Dette skyldes, at der i forbindelse med aktivstoffornyelsen af glyfosat i EU blev identificeret behov for yderligere undersøgelser af rester af nedbrydningsproduktet AMPA i efterfølgende afgrøder, det vil sige for spiselige afgrøder, som dyrkes på en mark, efter at en tidligere afgrøde er blevet sprøjtet. Miljøstyrelsen har, i lighed med de øvrige medlemslande i EU, udsat producenternes frist for indsendelse af ansøgninger om fornyelse, indtil de pågældende undersøgelser er afsluttet," skriver Miljøstyrelsen i et svar til Information.
Information, s. 11 (26.01.2024)

Konkurrence

EU vil have bedre kontrol med mikrochip og droner
Onsdag fremlagde EU-Kommissionens to næstformænd, Margrethe Vestager go Valdis Dombrovskis, en række forslag, som skal styrke "Europas økonomiske sikkerhed. Det skriver Børsen. Der foreslås en styrket screening af udenlandske investeringer i EU og bedre kontrol med eksport af varer, der både kan bruges til civile og militære formål. Derudover forslås det at undersøge, hvordan man kan mindste risici forbundet med investeringer der går fra EU til "risikofyldte lande." "Det er en meget simpel observation, der ligger bag den her strategi. At der er en skarp konkurrence over hele verden for de teknologier, vi har mest brug for. Ved at gøre, hvad vi foreslår, kan vi mindske de risici, der er ved vores økonomiske afhængigheder," udtaler Margrethe Vestager. Nogle EU-lande har siden 2020 screenet udenlandske investeringer. Men der har primært været tale om screeninger af investeringer fra lande som USA; Kina og De Forenede Arabiske Emirater. Fremover skal alle EU-lande foretage disse screeninger af udenlandske virksomheder, der arbejder inden for kritiske områder med mikrochip, kunstig intelligens, "kritisk" medicin og varer der kan bruges både civilt og militært. Begge kommissærer understreger, at indsatsen ikke må gå ud over europæiske virksomheders konkurrenceevne. "en midt i så stort geopolitisk kaos og så hurtig teknologisk udvikling skal vi være seriøse omkring de risici, vi står over for,” udtaler Valdis Dombrovskis.
Børsen, s. 20 (26.01.2024)

Vestager vil presse lande til hurtigere beslutninger med kort vindue for øget statsstøtte
Margrethe Vestager, EU-kommissær, siger, at det er helt bevidst, at EU-landenes vindue for at søge udvidet statsstøtte kun løber frem til 2025. Det skriver Altinget torsdag. "Vi har med vilje lavet vinduet relativt kort, fordi vi vil have regeringerne til at tage beslutninger. Vi er meget optagede af, at Europa er meget langsom. Der går virkelig lang tid, før man tager beslutninger," forklarer Margrethe Vestager.
Altinget, torsdag (26.01.2024)

Landbrug

Landbrugsminister gik til modangreb på Enhedslisten under samråd om ubrugte grønne støttekroner
I et samråd om ubrugte grønne støttekroner erkendte fødevareminister Jacob Jensen (V), at manglende klarhed omkring CO2-afgiften kan være en af årsagerne til, at Danmark nu skal betale ubrugte støttemidler tilbage til EU. Men, at Danmark nu skal betale 1,6 milliarder kroner tilbage til EU, der kunne have været brugt til grønne tiltag i landbruget, det bærer Enhedslisten, Radikale og SF også ansvaret for, sagde Jacob Jensen på samrådet.
Altinget, torsdag (26.01.2024)

Traktorerne indtager Europas hovedstæder: Landmænd gør oprør mod grøn omstilling
De tyske landmandsprotester har bredt sig til Frankrig, og i Østeuropa er der også stigende utilfredshed. Det bekymrer EU-Kommissionen og flere europæiske regeringer, skriver Kristeligt Dagblad. I Frankrig er det faldende indtægter i landbruget, som får bønderne på barrikaderne. Ifølge en rapport tjener halvdelen af de franske landmænd under 7.700 kroner om måneden. Men de franske protester er også et opgør med voksende, bureaukratiske miljø- og klimaregler. "Der er brug for en pagt mellem landmændene, forbrugerne, regeringerne og EU om, hvad vi skal spise, til hvilken pris, og hvordan det skal produceres. Man kan ikke på den ene side kræve, at landmændene skal omstille sig, og samtidig kræve at de skal producere til verdensmarkedet," siger Mathieu Gloria, fransk landmand. I Europa-Parlamentet er der et begyndende opgør med den europæiske klimapolitik. De konservative og kristendemokratiske partier i EU-Parlamentet har sammen med de yderste højrepartier forsøgt at udvande direktivet om naturgenopretning. Og opgøret om klimapolitikken mellem højre- og venstrefløjen kan komme til at sætte dagsordenen forud for valget til Europa-Parlamentet i juni. Geert Wilders højrevalgsejr ved seneste valg i Holland er en forsmag på dette scenarie. I Tyskland forsøger det højrenationale parti AfD at vinde stemmer ved at tage landmændene parti imod EU og den siddende tyske regering.

Jyllands-Posten skriver, at de franske landmandsorganisationer har sendt en liste med 24 krav til den franske regering. Kravene er ikke til forhandling. Landmændene ønsker blandt andet store brændstofrabatter og hurtigere udbetaling af EU-tilskud. Landmændene kritiserer samtidig EU for at have gjort deres hverdag til et uoverskueligt kaos som følge af et virvar af bureaukratiske EU-standarder, som skal efterleves. "At indføre et krav om at genindføre græsarealer, selv på gårde, der ikke længere har dyr, er blot en idé fra Bruxelles," siger Arnaud Rosseau, formand for landmandsorganisationen FNSEA. Vreden mod EU styrkes af, at EU, samtidig med høje krav til europæiske landmænd, importerer massevis af fødevarer, som ikke lever op til EU´s egne regler for brug af sprøjtemidler eller dyrevelfærd.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10 (26.01.2024)

Migration

Regeringen vil hente 1000 sosu'er uden for Europa
For at løse den store mangel på personale i sundhedssektoren vil den danske regering gøre det lettere for sundhedspersonale fra ikke-EU-lande at opnå tilladelse til at arbejde indenfor den danske sundhedssektor. Det skriver Børsen. Lolland Kommune har i længere tid målrettet arbejdet med at rekruttere sundhedspersonale i andre EU-lande. Og Inge Kromann, leder af ældreplejen på Lolland, ser et stort potentiale i også at se udover EU´s grænser, når man skal rekruttere personale til sundhedssektoren. "Vi kører lige nu et projekt, hvor vi rekrutterer medarbejdere fra EU-lande til ældreplejen på Lolland. Fordelen er, at de har automatisk opholds- og arbejdstilladelse. Men vi har faktisk oplevet, at vi også får en del gode ansøgninger fra borgere uden for EU. Vi har bl.a. set velkvalificerede kandidater fra Indien, så der må være et potentiale, der er meget større end Europa," siger Inge Kromann. Ifølge Finansministeriets beregninger vil den danske sundhedssektor mangle op mod 15. 000 SOSUér i 2050.
Børsen, s. 22 (26.01.2024)

Retlige anliggender

Ny havnealliance skal stoppe narkotrafikken
EU-Kommissionen har dannet en havnealliance, som skal bekæmpe den stigende narkokriminalitet, som plager de europæiske havne. Det skriver Politiken. "Vi er nødt til at gøre de samme ting i Rotterdam, Hamburg, Le Havre og Barcelona som i Antwerpen. Det er derfor, havnealliancen er vigtig. Der er ingen mirakelløsning, men vi tager kontrollen tilbage langsomt, men sikkert," udtalte Belgiens justitsminister, Paul van Tigchelt, onsdag, da EU´s justitsministre, kommissærer, havne- og efterretningschefer i fællesskab præsenterede alliancen i Antwerpen. Det er planen, at EU-landene i stigende grad skal gøre brug af Europol til at samle og kortlægge viden for at skabe et bedre transkontinentalt overblik over de kriminelle netværk. "Vi har et enormt problem med narko i EU. Halvdelen af alle drab i EU er relateret til narko, så vi er nødt til at samarbejde mere, og derfor har vi brug for denne alliance mellem lande, myndigheder og virksomheder, for det kræver et netværk at bekæmpe et netværk, " udtaler Ilva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender. Justitsminister Peter Hummelgaard (S), hilser den nye alliance velkommen. "Vi har en kæmpe interesse i at være så meget en del af det her som overhovedet muligt. Det går stærkt de her år, og det er nødt til at gå stærkt, for de organiserede kriminelle bliver dygtigere og får bedre hjælp fra den teknologiske udvikling," udtaler Peter Hummelgaard, som til Altinget udtaler, at han ikke vil afvise, at regeringen på sigt vil skærpe den nationale lovgivning på området. Foreløbig skal Danmark dog primært bidrage til samarbejdet med vidensdeling. "Vi skal bidrage med vores viden og vores efterretninger, men det, vi allerhelst skulle have ud af samarbejdet, er at trække på de erfaringer og ressourcer, som et fælles europæisk samarbejde også kan bidrage med til at bekæmpe organiseret kriminalitet også ved danske havne," siger Peter Hummelgaard.
Politiken, s. 1, 3; Altinget, onsdag (26.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Brancheorganisationer: Dansk forskning risikerer at misse det forsvarsteknologiske lyntog
I et debatindlæg på Altinget skriver Mette Lundberg Direktør for politik og kommunikation, IT Branchen, næstformand Punktum, næstformand, DIFO cand.jur., Jan Gilling Timmermann Formand, IDAs Erhvervs- og vækstudvalg og Mikkel Haarder Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999), blandt andet: "Regeringen har sat sig selv som ambition, at den vil måles på at skabe reelle forandringer og håndtere de grundlæggende udfordringer i Danmark. Det gælder ikke mindst den massive opbygning af dansk forsvar, sikkerhed samt forsvarsindustri, som Danmark, EU og Nato har brug for. Med Mette Frederiksens ord, så er det nødvendigt, at "vi kan mere selv", så vi kan imødegå den sikkerhedssituation, vi befinder os i i dag. Den ambition deler vores organisationer. [...] Konkret anbefaler vi, at regeringen og forligspartierne under de igangværende forsvarspolitiske forhandlinger tager de næste store skridt og prioriterer at få systematiseret samarbejdet mellem Forsvaret, vidensinstitutionerne og Produktionsdanmark. Vi opfordrer politikerne til at afsætte yderligere mindst to procent af forsvarsmidlerne til forskning- og teknologiudvikling frem mod 2030. Det svarer til cirka en milliard kroner ud af i alt 49,8. I dag bruger Danmark under 0,5 procent af forsvarsmidlerne til forskning og udvikling, imens andre lande i EU bruger i omegnen af 1,7 procent."
Altinget, torsdag (26.01.2024)

Farlig alliance mellem Putin og Kim
Information skriver i en leder blandt andet: "EU eller Nordkorea. En samling af velstående europæiske industrinationer eller en isoleret, forarmet nordøstasiatisk stat. Hvilken af de to ville man vælge som partner? Hvis man er på udkig efter ammunition, så er svaret lige nu Nordkorea, som er i stand til at levere flere artillerigranater til Rusland, end Europa er til Ukraine. Og den næsten groteske situation udtrykker Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, da også sin utilfredshed med. ”Hvor latterligt det end lyder, så ser det ud til, at Nordkorea er en mere effektiv partner for Rusland, end de venner, der forsyner Ukraine med artilleriammunition, er for os. Det er til grin. Og det skal ændres,” sagde Kuleba i et interview denne uge med det tyske medie Bild. [...] Ifølge den sydkoreanske efterretningstjeneste har Nordkorea sendt en million artillerigranater til Rusland mellem august og november. Det er det samme antal, som EU-landene sidste marts lovede at levere til Ukraine inden for et år, men i midten af januar - med blot to måneder tilbage inden deadline - er der officielt kun leveret 300.000. Det har afgørende betydning på slagmarken. Som Information beskrev i går, så er der akut lavvande i Ukraines beholdning af artilleriammunition på grund af de manglende leverancer fra Europa og USA. Nu er Nordkorea angiveligt også begyndt at levere ballistiske missiler til Rusland, som ifølge USA og ukrainerne er blevet brugt i angreb inden for den seneste måned. Det kan give russerne ekstra kraft til at overvælde det ukrainske luftforsvar. [...] Lige nu ser det bestemt ud til, at den autokratiske alliance vokser sig stærkere. Og mens Nordkorea fodrer Ruslands krigsmaskine med granater, så leverer EU blot gode intentioner til Ukraines kanoner. Det mindsker yderligere tiltroen til, at Europa og Vesten har viljen og tilstrækkelig med udholdenhed til at tage kampen op."
Information, s. 16 (26.01.2024)

Krigens købmænd
Trods sanktioner, så ser det alligevel ud til, at russerne er i stand til at importere de produkter, som blandt andet det russiske militær mangler. Det skriver Weekendavisen. "Trods sanktionerne har russerne ikke de helt store problemer med at få de komponenter, som de har brug for. Sanktionerne er ubelejlige for dem, men stærkt problematiske er de ikke," siger Elina Ribakova, senior fellow ved Peterson Institute og medforfatter på en detaljeret analyse omkring vestligt isenkram i russiske våben. "Det er typisk komponenter fra amerikanske og europæiske techvirksomheder, som bliver produceret i asiatiske lande som Kina, Malaysia, Vietnam og Filippinerne. De bliver som regel sendt ud på en rundrejse i Asien, hvorefter de bliver leveret til Rusland," forklarer Elina Ribakova. Agathe Demarais, senior fellow ved European Council on Foreign Relations, er lidt mere optimistisk omkring effekten af sanktionerne mod Rusland. "Rusland får rigtignok en hel del af de halvledere, som landet har brug for. Men russerne betaler en høj pris for at få dem, og det ser umiddelbart ud til, at de har svært ved at få dem i den bedste kvalitet. Det vil sige, at sanktionerne faktisk virker efter hensigten," siger Agathe Demarais og fortsætter: "Så længe der er sanktioner, vil der også være sanktionsomgåelse. Derfor er vi nødt til at være realistiske. Rusland er hverken Cuba eller Nordkorea. En så stor økonomi som den russiske kan ikke isoleres i et vakuum. Hver gang vi i Vesten forsøger at gøre ting sværere for Rusland, vil Rusland forsøge at finde en udvej. Men vi kan selvfølgelig gøre mere i forhold til at lukke disse smutveje," forklarer Agathe Demarais.
Weekendavisen, s. 10 (26.01.2024)

Udenrigspolitik

Frygten for Trump skal ikke skygge for, at Europa har sit eget at slås med
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "Lad det være sagt med det samme: I det globale supervalgår, hvor 4 mia. mennesker skal til valg, er det amerikanske det vigtigste. Her kan hverken Indien, Sydafrika eller Indonesien være med. På vores egne breddegrader vil Europa-parlamentsvalget til juni også blive overskygget. En Donald Trump-sejr vil ikke alene gøre det overvejende sandsynligt, at europæerne skal løfte mere i Ukraine, vi risikerer også at være alene hjemme med Putin, hvis Trump sætter store spørgsmålstegn ved Natos musketered. [...] Men konsekvenserne for Europa afhænger altså i høj grad også af, hvordan vi selv reagerer i Europa. Præcis derfor bør vi alle - og ikke mindst danske medier - holde et skarpt øje med, hvad der foregår tættere på os selv. [...] For det første er der Frankrig. I sidste uge fyrede Emmanuel Macron sin premierminister og lod stafetten gå videre til Gabriel Attal. Hovedforklaringen er, at Macron frygter at lave en ”Obama II”. Da Barack Obama efter sine to perioder som amerikansk præsident ikke kunne stille op igen, vandt Trump præsidentvalget. Skal man tro målingerne i Frankrig, kan Macrons afløser i Elyseepalæet meget vel blive højrefløjspolitikeren Marine Le Pen. Valget finder sted i 2027, men Europa-parlamentsvalget til sommer vil allerede give et vigtigt fingerpeg. Derfor er det nu, Macron reagerer. Som bekendt vil Le Pen nemlig være en vigtig allieret for Trump. For det andet er der situationen i Tyskland. For nylig kunne et tysk gravermedie afsløre, at dele af Alternative für Deutschland (AfD) har forbindelser til det yderste højre. Lige rundt om hjørnet venter tre delstatsvalg i det tidligere Østtyskland, hvor AfD står til at blive det største parti. Meningsmålingerne har for længst vist, at den nuværende koalitionsregering har mistet sit flertal. At Tyskland er i opbrud, ses også af, at der er kommet to nye partier på landkortet: Sahra Wagenknechts BSW og den såkaldte ”Werteunion” med rødder i kristendemokraterne (CDU/CSU). [...] Endelig er der en ny potentiel alliance i EU mellem Ungarn og Slovakiet. I sidste uge mødtes Ungarns Viktor Orbán nemlig med sin nye slovakiske kollega, Robert Fico. I den forbindelse slog Fico fast, at Ukraine ikke er et suverænt land, men fuldstændigt domineret af USA. Helt i tråd med Orbáns politik skal Ukraine under alle omstændigheder snart finde et forhandlingsbord og afgive en del af sit territorium for at få fred. Ligesom Orbán er Fico også kritisk over for, at EU på topmødet den 1. februar skal blive enige om en ny hjælpepakke til Ukraine. Hermed er der på ny sået tvivl om, hvorvidt EU er villig til at stå skulder ved skulder med Ukraine. "
Jyllands-Posten, s. 24 (26.01.2024)

Udvidelse

Georgien og oligarken
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, blandt andet: "Danmarks ambassadør i Georgien, Anne Toft Sørensen, er blevet indkaldt til kammeratlig samtale i udenrigsministeriet i Tbilisi. Forklaringen er, at hun i et indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten 10. januar betegnede Bidzina Ivanishvili som en ”oligark”. Men hvem er overhovedet denne Ivanishvili? [...] Han er Georgiens stærke mand. En milliardær med tætte forbindelser til Rusland. Tidligere premierminister og den reelle leder af partiet Georgiens Drøm, der de facto har kontrolleret regeringsmagten siden 2012. Nu er Ivanishvili uden en formel position, men han trækker fortsat i trådene via stedfortrædere i alle grene af magtapparatet. Han holder sig heller ikke tilbage fra at købe stemmer. [...] Tilbage står, at han for længst burde stå på EU’s såvel som USA’s sanktionsliste. [...] I den ældre generation i Georgien er nostalgien efter Sovjetunionen stærk. Landet har ikke tilsluttet sig sanktionerne mod Rusland, og georgiernes støtte til Ukraine har været yderst begrænset, hvilket for et år siden afstedkom uforbeholden ros fra den russiske udenrigsminister. For nylig er der etableret en direkte flyforbindelse mellem Tbilisi og Moskva. [...] Til vælgerne, ikke mindst de unge, siger regeringen, at den går efter EU-medlemskab, men i realiteten forfølger den sine politiske modstandere, f.eks. ekspræsident Saakashvili, med metoder, der leder tankerne hen på Vladimir Putins Rusland. Ud fra geostrategiske overvejelser var det velbegrundet, da EU på topmødet i december gav Georgien kandidatstatus. Men vejen dertil bliver lang, og skal projektet lykkes, nytter det ikke, at EU taler med uld i mund. Derfor skal ambassadør Sørensen have tak for at være klar i mælet og kalde oligarken Bidzina Ivanishvili ved rette navn."
Weekendavisen, s. 13 (26.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark