EU i dagens aviser fredag den 28. januar 2022

Tophistorier

Sanktionsvåbnet vil gøre ondt på Rusland og Putin, men det kan også blive en boomerang
Truslen om krig i Ukraine er ikke blevet mindre, efter at USA og Nato igen afviser Ruslands centrale krav, skriver Information og Politiken. Udtalelser fra Kreml torsdag antyder dog, at den russiske regering ikke lukker døren helt for en diplomatisk udvej på Ukraine-krisen efter at have modtaget et skriftligt svar fra USA og NATO på de sikkerhedskrav, Rusland stillede i to traktatudkast i december, skriver Information. Udenrigsminister Sergej Lavrov slog en pessimistisk tone an i en kommentar - dog uden at smække med døren: "Vi kan nu regne med at gå i gang med seriøse drøftelser om sekundære emner. Men der er ingen positiv reaktion på de for os afgørende emner," sagde udenrigsministeren. En talsmand for Udenrigsministeriet i Moskva sagde torsdag, det ville være "uacceptabelt" for Rusland og Ukraine at gå i krig med hinanden, alligevel lød det fra USA's viceudenrigsminister Wendy Sherman i en tale onsdag, at "vi ser mange tegn på, at Putin vil bruge militærmagt på et eller andet tidspunkt fra nu af og frem til midten af februar". I denne uge har USA og EU arbejdet intenst på at blive enige om en liste af nye sanktioner, der vil blive påført Rusland, hvis spekulationerne om en invasion i Ukraine skulle blive til virkelighed. Efter mandagens møde mellem udenrigsminister Antony Blinken og hans 27 kolleger i EU lød det fra den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S): "Der er ingen tvivl om, at vi er klar til at reagere med omfattende, hidtil usete sanktioner, hvis Rusland atter skulle foretage en invasion i Ukraine." Det er dog uvist, hvad de "hidtil usete sanktioner" dækker over. EU-Kommissionen og EU's udenrigstjeneste holder deres møder i aflytningssikrede lokaler og der forhandles stadig på nuværende tidspunkt mellem EU-lande, som har vidt forskellige økonomiske bånd til Rusland. EU er Ruslands vigtigste handelspartner, så selvom der vil være en vis boomerangeffekt, så står der altså langt mere på spil for Rusland end for Europa som afsender af sanktionerne.

Politiken skriver, at den ukrainske udenrigsminister, Dmitro Kuleba, torsdag var i København for at tale med udenrigsminister Jeppe Kofod, der ikke kunne love at hjælpe Ukraine med våben, men derimod gerne vil støtte på anden vis - blandt andet med 164 mio. kr. til forsvars- og sikkerhedssektoren. Ukraine bliver hovedmodtager af det danske naboskabsprogram for Østeuropa, der omfatter lande tæt på Rusland, herunder også Georgien og Hviderusland. I alt skal de seks lande have 875 millioner i det nye program, hvilket er 15 millioner mere end det tidlige program. "Det er udtryk for en stor opprioritering, at vi laver et program på 875 millioner, som skal fremme de værdier, vi står for: demokrati, menneskerettigheder, støtte til civilsamfund, kvinders rettigheder og grøn omstilling," siger udenrigsminister Jeppe Kofod og fortsætter: "Derudover arbejder vi med vores partnere, f.eks. med EU, som lige har annonceret omkring 8 milliarder kroner i makroøkonomisk bistand. Vi er på alle fronter i kamp for vores værdier og de principper, som alle europæiske befolkninger bør være omfattet af: friheden til at vælge deres egen regering, friheden til at vælge at leve i et demokrati og respekt for retsstaten." På et pressemøde lød det fra Kuleba: "Hvis Rusland får succes, så vil det få dramatiske konsekvenser over hele verden. Rusland vil føle sig mere magtfuld og forstærke sin aggression i Arktis, mod Polen og mod andre EU-lande." Kuleba lover samtidig, at Ukraine satser på en diplomatisk løsning, men siger samtidig: "Men hvis Rusland beslutter at kæmpe, vil vi slå tilbage. Det er vort land, og vi vil forsvare det." Fra dag til dag forhøjer Putin indsatsen i det dramatiske spil, hvor det fra vestlige efterretningskilder lyder, at der befinder sig op mod 120.000 soldater tæt på den russiske grænse til Ukraine og russiske kampfly og faldskærmstropper skal være ankommet til Ukraines nordlige nabo, Hviderusland, kun ca. 100 kilometer fra Kijev. I de kommende uger deltager de angiveligt i en militærøvelse med hviderussiske tropper, men det betyder, at russerne i øjeblikket truer Ukraine fra nord, øst og syd.

Weekendavisen skriver, at tysk tøven og fransk enegang truer sammenholdet i NATO i konflikten med Rusland. "Jeg havde et meget, meget, meget godt møde - total enstemmighed med alle europæiske ledere," lød det fra en opstemt Joe Biden, efter en videokonference med lederne fra de vigtigste NATO-lande. Men Bidens tilsyneladende optimisme kan ikke skjule, at de førende europæiske alliancepartnere er uenige om stort set alt, hvad angår den russiske trussel mod Ukraine, og hvordan man modgår den. Kristi Raik, direktør for Det Estiske Udenrigspolitiske Institut, mener, at der er flere lande i Europa, som ikke er bevidste om, at Putins Rusland udgør en alvorlig trussel, ikke kun mod Ukraine, men mod hele Europas sikkerhed. "Vi har set nogle lande, der som Danmark sender nye bidrag til at styrke NATOs tilstedeværelse på den østlige flanke (Danmark har netop sendt fire F-16-fly og en fregat til Baltikum, red.). Men i andre lande, der ligger længere væk, er den politiske og folkelige forståelse for, at afskrækkelse er absolut nødvendig, meget lille. Og i Tyskland er det et omstridt spørgsmål, hvilken pris man er villig til at betale for at svare på Ruslands trusler. For sanktioner kommer altid med en pris," siger Kristi Raik.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Diplomatiet fortsætter forsøget på at forhindre en militær optrapning eller krig mellem Rusland og Ukraine. Den gode nyhed er, at en form forhandlinger mellem Rusland, USA og Nato fortsætter på diplomatisk topniveau. Den dårlige nyhed er, at forhandlingerne går rigtigt dårligt. USA har leveret det krævede skriftlige svar på Ruslands krav om bl.a. en juridisk garanti for, at Ukraine aldrig bliver Nato-medlem. Svaret er en blank afvisning. Som udenrigsminister Sergej Lavrov siger til lokale journalister, “ikke positivt”. Lavrov siger, ifølge Reuters, at det nu er præsident Putin, der “bestemmer Ruslands næste skridt”. Hvilken kategori, den udtalelse falder i, er umuligt at sige. Men det kan være dårligt nyt. Eftersom iagttagere i Vesten, bl.a. en amerikansk viceudenrigsminister, er sikre på, at Putin vil beordre en invasion indenfor få uger. Men inden da er der aftalt et møde mellem Rusland og Ukraine i Berlin om to uger. Det tolker den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba som en god nyhed, fordi “Rusland i det mindste i de kommende to uger sandsynligvis vil blive i det diplomatiske spor”. [...] Uvisheden er derfor stadig betydelig, men krigstruslen er i stigende grad også reel. Mens USA og EU forsøger på at lave en fælles økonomisk sanktionsliste for at forhindre russisk militær aggression. Men skal præsident Putin tage en sanktionsliste alvorligt, skal den være hårdtslående, omfattende og i realiteten derfor også gøre skade på sanktionslandene selv. [...] Faren for økonomiske sanktioner har fået ECB til at kræve af EU's største banker med stor eksponering mod Rusland, at de opstiller scenarier for, hvad de vil gøre, hvis f.eks. russerne udelukkes fra Swift, eller de får tab på russiske forretninger. Bankerne er bl.a. Unicredit, Société Générale, Raiffeisen, ING og Deutsche Bank. Krisen og mulige sanktioner er i Moskva “det, vi taler mest om blandt forretningsfolk som mig selv, ikke oligarkerne, men succesfulde russere lige under dem”, siger en højt placeret bankmand til Moscow Times. Ligesom andre velhavende kilder tør han ikke lægge navn til, men alle forventer milliardtab."
Information, s. 8-9, 11; Politiken, s. 4; Weekendavisen, s. 11; Børsen, s. 24 (28.01.2022)

Prioriterede historier

Danmark trækker sine soldater hjem fra Mali
Politiken og Jyllands-Posten skriver, at Danmark har valgt at trække sine soldater hjem fra Mali. De danske jægersoldater og et kirurghold landede kun for lidt over en uge siden i Mali, men nu afbrydes missionen brat, efter at Mali har erklæret, at de danske soldater ikke er velkomne alligevel. Efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod, at Danmark ikke vil finde sig i, at Mali nu forsøger at så tvivl om aftalerne om dansk tilstedeværelse. "Derfor har vi også besluttet, at vi trækker vores soldater hjem, og vi fortsætter det tætte og gode samarbejde med vores europæiske allierede," sagde Kofod. Fra forsvarsminister Trine Bramsen (S) lød det supplerende: "Vi gider ikke være til grin." Jyllands-Posten skriver, at kupregeringen i Vestens øjne er blevet mere og mere utilregnelig og det vakte stor forargelse, da den begyndte at samarbejde med russiske lejesoldater. "Det er svært ikke at se det som en magtkamp mellem EU, Frankrig og Mali, hvor vi er blevet ramt af noget, vi ikke har nogen del i. For hvorfor er det lige Danmark og ikke Norge, Sverige eller andre af de små lande i koalitionen, det har ramt?" siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet og fortsætter: "Hvis det her betyder, at de andre lande også trækker sig, vil Mali stå ene tilbage, og det kan få negative konsekvenser for dem. De satser ganske enkelt hele butikken på, at Frankrig, EU og FN fortsat vil støtte dem, på trods af at de tog magten ved et militærkup og ikke har afholdt valg. Deres sats er, at de andre er så bange for, at russerne kommer, at man ikke tør gengælde."
Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 10 (28.01.2022)

Det digitale indre marked

Den teknohumane by
Weekendavisen bringer en kronik af Rikke Duus, lektor ved UCL School of Management, Marius Sylvestersen, innovationscenterchef ved Københavns Universitet og Mike Cooray, professor i strategi og transformation ved Hult International Business School. De skriver blandt andet: "SMART CITY. Fremtidens by er fuld af digitale løsninger. I bedste fald kan teknologien gøre byen mere bæredygtig og fleksibel - i værste fald kan den skabe et dystopisk overvågningssamfund. [...] Mange vil gerne undgå den ekstreme brug af kunstig intelligens og overvågning, vi ser i Kina. I nogle kinesiske byer er der et overvågningskamera for hver sjette borger. Via disse kameraer indsamles og analyseres der konstant information om borgernes bevægelser og handlinger, ofte ned til mindste detalje. [...] I 2021 fremlagde EU-Kommissionen deres bud på, hvordan scenarier som dette kan undgås ved at sætte rammer omkring brugen af dataindsamling og kunstig intelligens og eksempelvis forbyde systemer, der manipulerer menneskers adfærd eller anses som en trussel mod deres sikkerhed eller ret til privatliv. Ambitionen er at gøre Europa til det globale knudepunkt for udviklingen og brugen af "troværdig" kunstig intelligens med henblik på at beskytte borgere og virksomheders rettigheder. [...] Det er vigtigt, at fremtidige initiativer anerkender, at nogle digitale løsninger skaber menneskelige teknologiske spændinger. Hvis disse spændinger ikke adresseres, vil det markant udfordre de fremskridt, der hidtil er sket inden for byudviklingen. Derfor skal der fokus på det positive og meningsfulde samspil mellem teknologien og borgere: mindre fokus på den smarte by og mere fokus på den teknohumane by, som primært er designet med mennesket og borgeren i tankerne."
Weekendavisen, s. 11 (28.01.2022)

Finansielle anliggender

Dansk cheføkonom i fransk storbank: USA's vilde krisepolitik har været en fejl
Danske Michala Marcussen, der siden 2017 har været cheføkonom i den franske storbank Société Générale, og som også er medlem af bankens direktion, mener ikke, at der er grund til at bifalde den vilde krisepolitik, som USA har ført de seneste to år, skriver Weekendavisen. “Jeg vil ikke sige, at jeg er decideret pessimistisk omkring USA, men jeg er kritisk over for den økonomiske politik, de fører,” siger Michala Marcussen. Hun mener, at Europa har håndteret krisen bedre end USA: “Jeg synes, at Europa har gjort det bedre ift. designet af den økonomiske politik i krisen.” Vicedirektør i Nationalbanken, Thomas Harr, mener, at de europæiske lønkompensationsordninger har været afgørende for at forhindre samme ødelæggelser på arbejdsmarkedet i Europa som i USA. “Vi har ikke set de samme ar på arbejdsmarkedet i Europa som i USA, fordi man har sikret folks tilknytning til arbejdsmarkedet. Graden af ar er større i USA,” siger Thomas Harr. Michala Marcussen tror på et sted mellem en og to renteforhøjelser over det kommende år. “Idéen om, at nu er inflationen på 7 procent, så nu skal renterne tilsvarende reagere meget aggressivt, det er jeg mindre overbevist om,” siger Michala Marcussen, som fortæller, at Société Générale først forventer, at Den Europæiske Centralbank begynder at hæve renten i 2024.
Børsen, s. 20-21 (28.01.2022)

Gældskrisen kan føre til enden på EU, som vi kender det
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Han skriver blandt andet: "EU befinder sig i en overset, men eksistentiel gældskrise. Den vil kunne ende enten med en føderal statsdannelse, eller at unionen bliver sprængt. Måske begge dele. Under alle omstændigheder kan det blive enden på det EU, vi kender, og et flertal sætter pris på. Problemet er den uholdbare udvikling i flere landes gæld. Et af dem, Frankrig, har netop overtaget formandskabet og vil prøve at få lempet det fiskale regelsæt. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) har i en årrække finansieret massive opkøb af forgældede landes statspapirer med frisktrykte penge - efter at have fundet en smutvej gennem traktatens forbud. [...] Det er helt afgørende at stramme håndhævelsen betydeligt. Landene bør forpligtes på et realistisk spor mod højst 60 pct. Alternativet til et effektivt decentralt system er at opbygge en styrket centralmagt. EU har som sagt allerede taget betydelige skridt på denne vej. Og hvis ikke det decentrale system kan bringes til at fungere, følger den føderale stat - USA fik sin føderale stat af samme årsag. Et andet alternativ er igen at tillade medlemslande at gå statsbankerot. For eurolandene vil det dog kræve store systemiske ændringer. Det kan i givet fald lede til et EU i to hastigheder - med eurolande som en føderale stat med fælles finanspolitik. Danskerne har ofte udvist betydelig skepsis ved folkeafstemninger om selv mindre suverænitetsafgivelse. Nu står vi over for en udvikling, som kan blive langt mere vidtrækkende - nærmest uden nogen demokratisk debat."
Jyllands-Posten, s. 18 (28.01.2022)

Handel

EU lægger sag an mod Kina ved WTO
EU har lagt sag an mod Kina ved Verdenshandelsorganisationen, WTO, efter at Kina har indført restriktioner for import fra Litauen, skriver flere af dagens aviser. ”Et søgsmål ved WTO er ikke noget, vi tager let på,” siger EU's handelschef, Valdis Dombrovskis og fortsætter: "Men efter gentagne mislykkede forsøg på at få løst den bilaterale strid ser vi ingen anden udvej end at få WTO til at gå ind i sagen og drøfte sagen med Kina." Han tilføjer, at EU dog fortsat vil forsøge at finde en diplomatisk løsning på striden. Peter Thagensen, underdirektør i Dansk Industri, mener, at situationen er alvorlig, men at EU's modsvar haren helt afgørende svaghed, skriver Berlingske. "Det har en vis signaleffekt om, at vi står sammen i EU og ikke vil acceptere dette. Omvendt må vi erkende, at WTO er en organisation i krise. Så vi har reelt ikke nogle repressalier, som vi kan sætte i værk," siger Peter Thagensen.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 6 (28.01.2022)

Institutionelle anliggender

Efter nyliberalismen kommer politik
Information skriver blandt andet i sin leder: "De seneste uger har vi her på avisen bragt en række artikler om nyliberalismens angivelige endeligt og bedt tænkere, politikere og økonomer komme med bud på, hvad der kunne komme efter nyliberalismen. I den sammenhæng var Davos Agenda 2022, som blev holdt virtuelt i sidste uge, af to årsager en bemærkelsesværdig begivenhed. For det første passerede mødet nærmest ubemærket forbi. Ganske vist deltog både Xi Jinping, Ursula von der Leyen og USA's finansminister Janet Yellen, men de talte ikke til en global offentlighed, som kiggede mod dem for svar på, hvor verden er på vej hen. De talte ikke med den ubestridte magts autoritet. [...] Den hidtidige globalisering, som - nærmest uden hensyn til klima, natur og social retfærdighed - har været kalibreret til at maksimere vækst og velstand, er ikke længere holdbar. Den leverer ikke det, vi har brug for, erklærede konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Men en variation af det samme budskab kunne lige så godt tilskrives venstresocialisten Pelle Dragsted, Martin Wolf fra Financial Times eller historikeren Gary Gerstle. [...] Fra Davos udgik en implicit tvang - en forestilling om en uafvendelig udvikling fuld af usagte nødvendigheder og markedsbestemte begrænsninger. Som Tony Blair sagde, gav det ikke mening at forsøge at ændre globaliseringen. Man kunne lige så godt kæmpe for at forhindre efteråret i at komme efter sommeren. Det er langtfra sikkert, at vi bryder os om det, der nu er på vej, udviklingen kan sagtens gå i den forkerte retning, men verden er åben."
Information, s. 16 (28.01.2022)

Et levedygtigt kontinent
Weekendavisen bringer et interview med den 67-årige hollandske sociolog Paul Scheffer, som har været en fremtrædende politiker, udgivet flere bøger og han har også arbejdet som udlands-korrespondent, kommentator og senest var han professor i europæiske studier ved universitetet i Tilburg, hvor han nu er professor emeritus. Han mener, at forudsætningen for en effektiv asyl- og migrationspolitik er en effektiv kontrol med Europas ydre grænse. "Banalt og indlysende, hvis ikke vi levede i en tid, hvor populismen ikke synes at have travlt med at forlade europæisk politik, og hvor en europæisk sammenhængskraft er vanskelig at få øje på," siger Scheffer og fortsætter: "Det er sigende, at det er USA, der forhandler med russerne om Ukraine. Hvor er vi henne?" EUs udenrigschef, Josep Borrell, har lovet ukrainerne "fuld støtte" i tilfælde af en russisk invasion, men fra Scheffer lyder et opgivende suk: "Jeg har dyb respekt for Josep Borrell, men man kunne have valgt stærkere personligheder, der i højere grad giver udtryk for viljen til en seriøs udenrigspolitik." Scheffer diagnosticerer unionen med et alvorligt underskud af en forenet og sammenhængende udenrigspolitik. "Vi er en sammenslutning af små lande, der enkeltvis ikke har den største gennemslagskraft. Men når EU som et af de største handelsområder i verden taler, bliver der lyttet," siger han og fortsætter: "Det er mit hovedargument mod populisme: Det løfte om beskyttelse, populisterne giver, er på mange måder et falsk løfte. Vi har brug for Europa for at opnå reel beskyttelse. Hvis vi virkelig vil have noget at skulle have sagt over for Kina, kan vi ikke gøre det alene. Det samme gør sig gældende, når vi vil have multinationale selskaber til at bidrage på lige fod med alle andre og betale deres skat."
Weekendavisen, s. 7 (28.01.2022)

Interne anliggender

Et andet syn på Ungarn
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af freelancejournalist Ota Tiefenböck, som blandt andet skriver: "Dækningen af Ungarn og Viktor Orbán har aldrig været specielt nuanceret i danske medier, men hvad Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, præsterer i sin kommentar i JP 14/1, må betegnes som misvisende. Friis skriver, at "det næsten er misvisende at bruge udtrykket valg", underforstået at det ungarske parlamentsvalg den 3. april ikke bliver demokratisk. Ifølge Friis, fordi Viktor Orbán har ændret Ungarns valgsystem til sin fordel. Det er ikke korrekt. [...] Lykke Friis skriver yderligere, at Viktor Orbán i de senere år har udmærket sig ved at ville "væk fra Europa”. Orbán har ganske rigtigt en anden holdning til EU, end Lykke Friis formentlig har. Han ønsker ikke et føderalt EU, men et EU bestående af suveræne stater. Det er en ganske legitim holdning i et demokratisk EU, og Orbán er ikke alene om en sådan. [... ] Lykke Friis synes kun at have et budskab: Vinder Viktor Orbán valget, vinder han ikke, fordi flertallet af ungarere ønsker ham som premierminister, men fordi valget ikke foregik demokratisk. Vinder oppositionen, bliver det demokratiets sejr."
Jyllands-Posten, s. 30 (28.01.2022)

Europas socialdemokratiske stjerne kan pludselig miste magten i Portugal
Kort før søndagens parlamentsvalg har Portugals premierminister António Costas parti PS sat føringen over styr, hvilket åbner for, at højrepopulistister kan få indflydelse et af de få steder i Europa, hvor de indtil nu kun har været et randfænomen, skriver Information. De seneste meningsmålinger har vist, at PS inden for få dage har smidt en ellers sikker føring over styr, og vælgerne er ved at svinge over til højrefløjen til PSD. "Situationen er ekstremt usikker på nuværende tidspunkt, hvor der er så godt som dødt løb mellem PS og PSD," siger politolog Pedro Magalhaes fra Lissabon Universitet. Marina Costa Lobo, professor i samfundsvidenskab fra Instituto De Ciencias Sociais i Lissabon, mener at PSD nyder gavn af, at vælgerne ikke længere kan se en vej frem for en venstrefløjsregering og derfor kigger mod et alternativ. "Det ekstreme højre vil nu forsøge at politisere migration, flygtninge og minoriteter," siger Marina Costa Lobo.
Information, s. 1, 10, 11 (28.01.2022)

Klima

EU's slatne energipolitik er skyld i de høje energipriser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Ansvaret for, at vi er havnet i denne energikrise, ligger særligt ét sted: i EU-samarbejdet og den slatne energipolitik, vi desværre har ført de seneste årtier. Det er på tide med en ny kurs. [...] Lige nu dækker vi over halvdelen af vores energiforbrug i EU med importeret energi fra andre lande. Størstedelen af den importerede energi kommer fra fossile kilder, og størstedelen kommer fra Rusland. Det er simpelthen både en energipolitisk, klimapolitisk og ikke mindst sikkerhedspolitisk skandale, at vi stadig er så afhængige af fossil energi fra Rusland for at dække vores energibehov. En stor del af skylden ligger hos EU, som simpelthen har ført en alt for slatten energipolitik: Medlemslandene har været for dårlige til at koordinere, og kommissionen har været for uambitiøs i sine udspil og krav. Hvis vi sammen i EU for år tilbage havde investeret mere i vedvarende energi og energieffektivisering, kunne vi have undgået de værste konsekvenser af den suppedas, som de europæiske energiforbrugere nu betaler prisen for. I stedet har flere EU-lande selv haft travlt med at planlægge milliarddyre udbygninger af gasrørene, så vi er bundet til dyr og klimaskadende gas fra Rusland langt ud i fremtiden. Det er helt sort. [...] Jeg håber dog, at den nuværende energikrise kan være med til at sætte turbo på den grønne omstilling i EU. Grøn omstilling er nemlig ikke syndebukken, men løsningen på klimakrisen og energikrisen."
Jyllands-Posten, s. 30 (28.01.2022)

Hov, Putins aggressioner giver nyt liv til atomlobbyens agenda
Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver: "Ruslands og den russiske præsident Vladimir Putins aggressioner ved den ukrainske grænse begynder at brede sig fra den politiske til den realøkonomiske agenda. Hvorvidt konflikten ender i krig, russisk annektering, handelskonflikt, energikrise eller en diplomatisk løsning, skal jeg ikke spå om. [...] Vesteuropa har sædvanen tro ikke været den samlende, udenrigspolitiske stemme, som regionens position burde berettige. EU's udenrigspolitiske tydelighed er også i dette tilfælde hæmmet af de mange og forskelligartede, nationale interesser, der ligger under overfladen. [...] Energy Intelligence konstaterer, at EU godt kan importere tilstrækkelig meget flydende gas fra andre dele af verden til at udligne tabet af russiske forsyninger - i teorien. Men om det lader sig gøre i praksis, er en helt anden sag, vurderer analytikerne. De facto er Europas delafhængighed af russisk gas altså en realitet. Skal den brydes på længere sigt, kræver det massive investeringer i EU-landenes egne energisektorer. I de fleste former for vedvarende energi, naturligvis, men ikke overraskende får den aktuelle problemstilling også atomkraftlobbyen til at vågne fra sin dvale. [...] Vi bør ikke afvise atomkraften alene baseret på skrækscenarier. Men de kolde fakta taler: Den hurtigste, billigste og sikreste vej ud af Putins greb om sensitive dele af Europas energiforsyning handler ikke om atomkraft, men entydigt om en acceleration af investering og udbygning af andre og alt overvejende vedvarende energikilder."
Jyllands-Posten, s. 2 (28.01.2022)

Tag nu virksomhederne med på råd
Børsen bringer en kronik af Frederik Vilhelm Greibe, group director, Public Affairs & International Relations, Danish Crown. Han skriver blandt andet: "I år skal EU behandle store dele af den lovgivningspakke, der skal danne grundlag for, at EU når sit mål om at reducere CO2-udledningen med 55 pct. inden 2030 og klimaneutralitet i 2050, den såkaldte “Fit for 55”-lovpakke. Lovpakken skal opdatere EU's lovgivning inden for klima-, transport- og energiområdet - områder, der i den grad vil påvirke danske og europæiske virksomheder. Derfor ville det være oplagt, at EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet tog virksomhederne med på råd. Danish Crown foreslår, at EU lader sig inspirere af Danmarks tilgang og opretter europæiske klimapartnerskaber. [...] Mens EU skal have stor ros for at facilitere et samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og organisationer, er der ét problem med “Fit for Future”; det forum forholder sig først til forslag fra EU-Kommissionen, når forslagene er lavet. Hvorfor ikke tage virksomheder og organisationer med tidligere i processen, når politikken skal udvikles? Særligt når vi står over for en så stor og gennemgribende lovpakke som Fit for 55, der skal sikre EU's mål om at reducere klimagasserne med mindst 55 pct. i 2030. [...] Med europæiske klimapartnerskaber kan vi ikke kun sikre, at erhvervslivet bliver taget med på råd. Vi kan også give danske virksomheder en mulighed for at udbrede den førerposition, som vi har i forhold til klimaeffektiv produktion og bæredygtige løsninger."
Børsen, s. 38-39 (28.01.2022)

Tysklands energipolitiske fiasko
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Det har vakt berettiget opsigt, at EU-Kommissionen foreslår, at atomkraft og naturgas kan klassificeres som »grønne« for at sikre fortsat adgang til finansiering og investeringer som led i klima-energiomstillingen. Europa befinder sig netop nu i et energiprischok, der dels er globalt, dels regionalt, og som synliggør konsekvenserne af den ukoordinerede klimaomstilling i Europa. Endvidere udstiller udviklingen Europas generelt dybe afhængighed af importeret energi. Næsten to tredjedele af energiforbruget importeres med Rusland som den absolut største leverandør. Sårbarheden bliver for alvor stillet til skue i konfrontationen om Ukraine. [...] Det er ufatteligt, at tyskerne ikke selv evner at se konsekvenserne af deres forfejlede energipolitik og håbløse afhængighed af Rusland, der kun vil blive større, når Nord Stream 2rørledningen bliver godkendt og taget i brug. Afhængigheden af Rusland er en skandale af historiske dimensioner, og det må aldrig kunne ske igen, at én autokrat kan tage Europa som gidsel i sin imperialistiske magtpolitik. EU skal ikke kun frigøre sig fra fossile brændsler, men i samme ombæring også blive selvforsynende med energi."
Jyllands-Posten, s. 28 (28.01.2022)

Retlige anliggender

Justitsministeren holder fast i udskældt overvågning
Trods risikoen for ny underkendelse ved EU-Domstolen, vil justitsminister Nick Hækkerup (S) gøre alt for at fortsætte den omfattende indsamling af danskernes tele- og internetdata længst muligt, skriver Berlingske. "Lige nu skal vi sikre, at politiet i videst muligt omfang kan fortsætte sit arbejde med de begrænsninger, som EU-retten desværre sætter. Det er min klare ambition at gå så langt, som det overhovedet er muligt inden for rammerne af EU-retten, og Justitsministeriets vurdering er, at hele lovforslaget ligger inden for rammerne," sagde Nick Hækkerup i går på et åbent samråd i Folketingets retsudvalg. Nick Hækkerup slog dog fast på samrådet, at "jeg synes ikke, at man skal overvåge unødigt". "Til gengæld er jeg af den opfattelse, at overvågning er et af de elementer, som kan være med til at sikre vores frihed," sagde justitsministeren og langede igen ud efter EU-Domstolen, som "insisterer på at operere politisk, sådan som det er sket i denne sag". Inden den nye logning kan vedtages skal den igennem anden- og tredjebehandling i Folketinget.
Berlingske, s. 10 (28.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Danmark er en "ubesunget helt" for Litauen
Berlingske bringer en kommentar af Linas Kojala, direktør for Center for østeuropæiske studier og underviser på Vilnius Universitet, som blandt andet skriver: "Danmark meddelte for nylig, at man var ved at sende en fregat til Østersøen og ville sende fire F-16-jetjagere til Litauen. Det var hverken en lille eller kun symbolsk gestus. På dette tidspunkt med geopolitiske spændinger i og omkring Ukraine er hvert skridt for at styrke afskrækkelsen på NATOs østlige flanke betydningsfuldt. Baltikum føler sig sikkerhedsmæssigt sårbar, ikke mindst fordi Litauen, Letland og Estland har direkte grænser til Rusland (og Kaliningrad) samt Belarus. Sikkerhedssituationen er skrøbelig med Ruslands militære opbygning og det belarusiske regimes tætte forhold til Kreml. Derfor spiller Danmark en rolle i at berolige en allieret og sende et budskab til de ikkeallierede naboer om NATOs modstandskraft. [...] Nogle siger, at Danmarks egne erfaringer som lille europæisk nation havde affødt en følelse af solidaritet med balterne. For andre er det blot endnu et eksempel på geopolitik i spil, da sikkerheden i Østersøregionen uden tvivl er i Københavns interesse. Alligevel er sande og varige venskaber sjældne i politik. Hvis historiske fakta ikke rækker, så minder i det mindste det nyeste eksempel på Danmarks støtte på sikkerhedsområdet litauere om vores "ubesungne helt"."
Berlingske, s. 34 (28.01.2022)

Frontlinjen er overalt
Weekendavisen bringer et interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S). Hun mener, at trusler kan bo alle steder og er derfor ved at opruste Danmark til hybridkrig. I begyndelsen af februar præsenteres regeringens længe ventede udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og konturerne viser, at Danmark prioriterer at beskytte sine interesser i samarbejde med alliancepartnerne i NATO og EU, men viser sig også villig til at gå langt på egen hånd - både i og uden for alliancerne. "Vores indsatser i Ukraine, Mali og piratjagten i Guineabugten viser den fremtid, vi ser ind i," siger Trine Bramsen, som mener, at angrebsfladen er blevet markant forstørret: "I dag står vi over for fjender, der kan rigtig mange ting og ikke skyr nogen midler. Der bruges misinformation, og gennem påvirkningskampagner kan demokratiske valg influeres på både lokalt og nationalt plan ved at forsøge at skabe splittelse eller presse på for, at bestemte kandidater bliver valgt. Der er også forsøg på at skabe splittelse i EU og NATO. Læg dertil cyberangreb og angreb på staters forsyningssikkerhed. Fjenden har mange gryder, som - hvis de varmes op alle sammen - gør truslen endnu mere kompliceret."
Weekendavisen, s. 1 (28.01.2022)

Skal verden lære at leve med et Iran, der kan fremstille en atombombe i løbet af få måneder?
I Globalt Dilemma i Kristeligt Dagblad skriver Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten, blandt andet: "Siden den demokratiske præsident Joe Biden blev taget i ed for et år siden, har han på USA's vegne forsøgt at genforhandle atomaftalen fra 2015 og dermed atter gøre USA og Iran til parter, der respekterer aftalen. Men problemet er, at forhandlingerne i Wien ikke har ført til et gennembrud. Tiden går, og i mellemtiden er Iran rykket meget tæt på at være en såkaldt tærskelmagt, det vil sige en nation, der kan fremstille egne atomvåben i løbet af få måneder, hvis denne beslutning træffes. [...] Den eneste løsning, der reelt set kan bidrage til at forhindre, at Irans tærskelstatus destabiliserer Mellemøsten og skaber et atomkapløb og risiko for krig, er, at parterne når til enighed om en bæredygtig og omfattende atomaftale. Aftalen skal indbefatte en mere detaljeret overvågning af atomprojektet end aftalen fra 2015, og den skal også omfatte Irans missilprogram. Det var disse mangler, der fik Trump til at droppe aftalen, og Israel til at kritisere den fra sidelinjen. Det er i sidste ende både i det iranske præstestyres og USA's interesse at nå til enighed om en aftale, der overholdes af alle. Ingen af de to parter ønsker militær konfrontation, og det iranske regime kan leve med at have den nødvendige viden til at fremstille en bombe, dog uden at være i besiddelse af en. På samme måde kan USA leve med, at Iran kom tæt på, men at man undgik en krig, og at man fremover vil kende både indhold og rammer for det iranske projekt."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (28.01.2022)

Sundhed

Europæere spejder efter en afsked med pandemien
Flere lande taler om covid-19 som en endemisk sygdom, der er forudsigelig, i stedet for en pandemi. Men WHO mener ikke, at vi er der endnu, skriver Jyllands-Posten. Spaniens premierminister, Pedro Sanchez sagde allerede før jul, at EU skal begynde at se endemisk på sagen. "Jeg mener, at betingelserne er rigtige for, at vi forsigtigt og langsomt åbner debatten på teknisk niveau og blandt sundhedsfagfolk, men også på europæisk niveau, om at vurdere sygdommen med andre parametre, end vi har gjort indtil nu," sagde Sanchez. Som alle andre EU-lande har Spanien oplevet omikronvarianten føre til stærkt stigende smittetal, men antallet af patienter med behov for intensiv behandling er ikke fulgt med op. Men fra FN's sundhedsorganisation er tonen stadig skeptisk. "Vi er stadig et stykke fra endemisk status," sagde ledende embedsmand i WHO/Europe, Catherine Smallwood, i denne måned og tilføjede: "Den bliver måske endemisk på et tidspunkt, men at sætte det til 2022 er lidt vanskeligt på dette tidspunkt."
Jyllands-Posten, s. 12 (28.01.2022)

Udenrigspolitik

Danmarks udkårne
Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "HVIS DANSK UDENRIGSPOLITIK var en dating-app, så ville den være let at programmere. For svaret på blot to spørgsmål afgør, hvor man står i dansk udenrigspolitik. Første spørgsmål er: Skal Jydske Dragonregiment sendes til de baltiske lande? Hvis konflikten om Ukraine eskalerer, kan regeringen meget snart komme til at forholde sig til det spørgsmål. Svarer man ja til at leve op til Danmarks NATO-forpligtelser over for Estland, Letland og Litauen, så har man også sagt ja til, at danske soldater skal kæmpe mod den russiske hær. [...] ANDET SPØRGSMÅL LYDER: Er Danmark ven med USA, selvom Donald Trump bliver genvalgt? Udenrigsminister Jeppe Kofod har talt om en værdibaseret udenrigspolitik. Blandt de værdier, som udenrigsministeren taler for, er en regelbaseret international orden, som er grundet på liberale værdier om frihandel og menneskerettigheder. Statsministeren bekymrede sig for, at »vores værdier kommer under stadig større pres« i sin tale til Udenrigspolitisk Selskab. Det pres kommer selvfølgelig primært fra Kina og Rusland, men skulle Trump eller en trumpist blive USAs næste præsident - og sådan som Biden håndterer embedet, er det ikke usandsynligt - så vil der for mange europæere gå et jerntæppe ned mellem Europa og USA. [...] Når den nuværende regering taler Beijing og Moskva midt imod, så taler den til den danske befolknings instinktive ringeagt for bøller. Regeringen vil endvidere have større opbakning til sin udenrigs- og sikkerhedspolitik hos oppositionspartierne end hos sit eget parlamentariske grundlag. Hvis værdier skal omsættes til handling, så er det borgerlige stemmer, der skal bære højere forsvarsbevillinger hjem, ligesom det også er til højre i Folketingssalen, at regeringen skal finde opbakning til at prioritere forholdet til USA."
Weekendavisen, s. 11 (28.01.2022)

Det er tid til kursskifte i Europas forhold til Afrika
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Europas politikere bør rykke opmærksomheden over på Afrika, hvor fokus alt for længe primært har været på udviklingsbistand og migration. Det er ganske enkelt et alt for snævert perspektiv i en tid, hvor vi i stigende grad indgår i et gensidigt afhængighedsforhold inden for bl.a. klima, sundhed og adgang til vigtige råvarer. [...] Inden topmødet bør EU-landene derfor strømline indsatsen og på topmødet sætte gang i et arbejde, der målrettet kan sikre offentligt-private investeringer i alt fra energinet over opskalering af solpanelfabrikker til produktion af elbiler med partnere på det afrikanske kontinent. Et sådant samarbejde vil også have den fordel, at det adskiller sig fra Kina, som via det såkaldte Silkevejsprojekt primært har blikket stift rettet mod store infrastrukturprojekter som veje og broer. Uanset hvad må Europa i disse år sande, at vores geopolitiske betydning langtfra kun afhænger af forholdet til USA, Kina og Rusland, men i høj grad også Afrika."
Jyllands-Posten, s. 28 (28.01.2022)