EU i dagens aviser fredag den 29. oktober

Dagens EU-tophistorier

Klima: COP26 - to ugers kamp om retten til en fremtid
Søndag indledes klimatopmødet COP26 i Glasgow og presset er allerede lagt, skriver flere aviser. Regeringerne har kollektivt lovet alt for lidt, og under dagene i Glasgow skal de overtale sig selv og hinanden til at love mere. "Vi må sikre os, at COP26 bliver øjeblikket, hvor ethvert land og alle dele af samfundet tager ansvaret på sig for at beskytte vor planet, så vi kan holde 1,5 graders målet inden for rækkevidde, holde 1,5 i live," sagde den britiske værtsformand for COP26, Alok Sharma, i en af sine mange taler op til klimamødet ifølge Information. Tidligere i år har EU skærpet sit 2030-mål fra 40 til 55 procent CO2-reduktion, men ifølge Climate Action Tracker er selv ikke det nok til at være i pagt med Paris. Forskere vurderer, at hjemlige udledningsreduktioner på 58-70 procent er nødvendige for at bringe EU i overensstemmelse med Paris-aftalen. I mandags nærmest tryglede FN's generalsekretær Antonio Guterres Kina - verdens største udleder - om at skærpe sine ambitioner. "Jeg appellerer om, at Kina præsenterer et ambitiøst nationalt mål i opløbet til COP26," sagde Guterres og sigtede formentlig til weekendens G20-møde i Rom, hvor mange håber på nye klimameldinger fra store lande.

Kristeligt Dagblad skriver dog, at markante afbud gør det svært for G20-topmødet i Rom i denne weekend, der ses som en optakt til klimatopmødet COP26. Både Kinas og Ruslands præsident bliver hjemme og deltager kun via en videoforbindelse og de to markante afbud skaber tvivl om, hvor meget der kan opnås i G20-regi. Efter at en ny FN-rapport understregede, at der i høj grad er brug for at G20-landene slår ind på en fælles klimakurs, lød det fra FN-chef António Guterres: ”Tiden til diplomatiske småjusteringer er forbi. Hvis regeringerne, især G20-regeringerne, ikke rejser sig og fører an i denne indsats, har vi retning mod forfærdelig menneskelig lidelse.”

B.T. skriver, at i en erklæring torsdag lød opfordringen fra EU-Kommissionen, at rige lande skal øge deres klimafinansiering ved klimatopmødet COP26, som finder sted de kommende uger i Glasgow i Skotland. Lige nu mangler der omkring 20 milliarder dollar, selv når man tæller alt med af lån og tilskud. "Vi har lovet at levere 100 milliarder dollar om året til de mindst udviklede og mest sårbare lande. Vi er nødt til at levere," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "I denne weekend samles stats- og regeringscheferne til endnu et G20-topmøde, denne gang i Rom, men det bliver stedse sværere at se berettigelsen af disse seancer. Fra at have fokus på udfordringerne i den finansielle sektor har G20 bevæget sig ind på andre områder, hvor de deltagende lande har til tider stærkt divergerende holdninger, hvilket betyder udvandede og ikke sjældent ret ligegyldige kommunikéer. Anderledes bliver det næppe denne gang - ikke mindst fordi to af de vigtigste aktører, præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin, ikke kommer til Rom. [...] Hvis G20 ikke evner at formulere en rimelig grad af enighed om globale klimaløsninger, hvordan skal det da være muligt i Glasgow, hvor alle verdens lande er repræsenteret med hver sin dagsorden. Verdens største udledere af drivhusgasser må ikke bare vise vejen, men også gå forrest. Derfor har de en unik mulighed for at sende et stærkt og umisforståeligt signal fra Rom til bredden af Clyde, men sandsynligheden for, at det sker, er minimal. I en stedse mere polariseret verden har dialog aldrig været vigtigere, men svækkelsen af USA's globale lederskab under præsidenterne Barack Obama, Donald Trump og nu Joe Biden har medført markante forskydninger i den globale magtstruktur, hvor Kina under Xi Jinping målrettet går efter at blive den dominerende kraft i verden, og hvor Rusland under Vladimir Putin systematisk og med succes søger at undergrave de vestlige lande. Senest har Rusland - uden at blive mødt med et yderst påkrævet og kontant modsvar - aktivt bidraget til energiprischokket ved at destabilisere naturgasmarkedet i EU. Det er ildevarslende, at de demokratiske lande i G20 ikke udgør en enig front mod verdens totalitære kræfter og ikke evner at sælge et politisk budskab, der er anderledes attraktivt end sirenesangene fra Beijing og Moskva."

Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak. Hun skriver blandt andet: "I VESTEN ØNSKER man sig en grøn omstilling af verden i en fart, men et dilemma træder stadig tydeligere frem: Selv hvis USA og EU lykkes med at nå deres allermest ambitiøse reduktionsmål, kan det ikke bremse klimaforandringerne. Hvis ikke Kina, der udleder mere end USA og EU tilsammen, eller Indien og Rusland, der kommer på en tredjeplads og fjerdeplads over verdens største CO2udledere, også seriøst nedbringer deres udslip, så batter det simpelthen ikke nok. [...] Lige nu befinder EU sig i en energikrise, blandt andet som følge af, at EUs egen produktion af gas og kul er faldet betragteligt som led i udfasningen af fossile brændstoffer. På sin årlige sikkerhedskonference i Valdai forsikrede Putin, at Rusland inden årets udgang gennem Nord Stream 2 ville kunne levere ikke mindre end 55 milliarder kubikmeter gas, hvis altså bare Tyskland og EU-Kommissionen fluks gav tilladelse til at tage den i brug. Det fremgik, at al den ekstra gas ikke ville tilflyde europæerne gennem de øvrige linjeføringer; nej, det skulle netop være gennem den omstridte Nord Stream 2. Putin bedyrede dog samtidig, at han så absolut anser Rusland for en af klimakampens stødtropper: Han har ligesom Kina meldt ud, at Rusland vil være CO2-neutralt i 2060. Om det ligesom for Kinas vedkommende betyder, at Rusland sagtens kan tænkes at øge sine udledninger frem mod 2030, melder historien foreløbig intet om. Men det er sigende, at Putin også benyttede Valdai-konferencen til at tage afstand fra EU-Kommissionens arktiske strategi, der lægger op til, at naturressourcer i Arktis ikke skal udvindes. [...] På samme vis tog Putin skarpt afstand fra drøftelser i EU om importtold på fossile brændstoffer, som han anså for at være et konkurrenceforvridende tiltag. Man kan altså roligt regne med, at Putin, der i halvfemserne skrev en ph.d.-afhandling om naturressourcernes betydning for Ruslands indflydelse i verden, ikke forestiller sig, at den grønne omstilling kommer til at gøre Rusland fattigere. Tværtimod henledte han opmærksomheden på, at gasfyrede gødningsfabrikker i EU havde måttet indstille produktionen på grund af energikrisen, men at Rusland heldigvis er klar til at eksportere såvel højkvalitetsgødning som fødevarer til verdensmarkedet. På den baggrund er det måske værd at overveje i EU, om udfasningen af vores egen produktion af gas og olie kan gå for stærkt: Nemlig så stærkt, at vi i stedet for klimaet hjælper autoritære magter som Kina og Rusland."
Kilder: Information, s. 1, 8-10; Kristeligt Dagblad, s. 7; Jyllands-Posten, s. 34; B.T., s. 10; Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Christine Lagarde afviser blankt frygt for stagflation
Som ventet var der ingen ændringer i pengepolitikken på torsdagens ECB-møde, men det lykkedes ikke chefen for den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, at dæmpe klar mistro i markedet til, at ECB kan sikre prisstabilitet, skriver flere aviser. “Vi er ikke midt i en stagnation. Økonomierne vokser. Vi ser ingen stagnation inden for vores prognoseperiode (normalt tre år, red.), og inflationen vil, som jeg har gentaget flere gange, falde igen i løbet af 2022. Altså ingen stagflation,” sagde Lagarde til pressekonferencen efter mødet, hvor der blev fokuseret på forskellen mellem finansmarkedernes forventninger til, at ECB midt i 2022 forhøjer renten fra det aktuelle niveau på -0,50 procent, og ECB's egne prognoser, hvor man ikke påregner nogen renteændring i måske tre år. “Det er klart en forskel i vurderingerne, et disconnect. Om det er, fordi man i markedet ikke tror på vores forward guidance (varslingerne om ændringer af pengepolitikken, red.), eller fordi man ikke tror på vores forventninger til inflationsudviklingen, kan jeg ikke sige,” siger Christine Lagarde. Generelt er Christine Lagarde optimistisk og hun taler i centralbankers eget sprog om “afbalancerede risici” og understreger, at vi er midt i et stærkt opsving i eurozonen - omend på det seneste i “lavere tempo” - med et forbrug i stærk udvikling og fortsat “favorable finansieringsvilkår for både husholdninger, erhverv og offentlige myndigheder”.

Men det finansielle marked er ikke lige så overbevist om, at den høje inflation er "midlertidig" og derfor fik rentestigningerne tag i det danske obligationsmarked torsdag, skriver flere aviser. Renten på den toneangivende 10-årige statsobligation steg eksempelvis 2 basispoint til 0,09 procent, blandt andet fordi markedet er begyndt at indregne mindre rentestigninger ved udgangen af næste år. Derudover røg euro i vejret med Lagardes inflationssnak, hvor euroen torsdag eftermiddag lå pænt styrket i 1,1684 dollar mod 1,1600 dollar onsdag. "Meldingerne er mere høgeagtige, når det kommer til inflationsudsigterne, så det bør også løfte euro," siger valutastrateg i Nordea Niels Christensen ifølge Børsen. ECB fastholdt også rammen for sit pandemiopkøbsprogram, PEPP, på samlet 1.850 mia. euro - som minimum indtil udgangen af marts næste år. "I alle tilfælde indtil det vurderes, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre," skriver ECB i en pressemeddelelse.

Berlingske skriver, at inflationen i euroområdet ligger på det højeste niveau i 13 år og fredag kommer tallene for oktober, hvor økonomer, ifølge Bloomberg, forventer, at inflationen er hoppet op til 3,7 procent. "ECB vil gå meget langt for at undgå en diskussion om, hvornår renterne skal holde op med at være negative. Derfor hører man ECBs chef nærme sig 'Komiske Ali', når hun fastholder, at udbruddet af inflation primært skyldes energi samt en effekt fra en midlertidig tysk momsnedsættelse, og dermed er midlertidigt og derfor ikke vil bide sig fast," siger Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Harald Bie.
Kilder: Børsen, s. 32, 39, 42; Berlingske, s. 10, 12; Jyllands-Posten, s. 2, 20

Andre EU-historier

Klima: Temaet for COP26 bør være, hvordan digitalisering kan forvandle klimaplaner til handling
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Tanderup Kristensen, direktør for Global Affairs, cBrain. Han skriver blandt andet: "To strømme af forandring former fremtidens samfund: digitalisering og bæredygtighed. Denne grundlæggende erkendelse er også på dagsordenen i Glasgow, når verdens ledere samles til den 26. Convention of the Parties (COP) for at drøfte den klimakrise, vi står midt i. Og kampen mod klimaforandringerne og for at bevare biodiversiteten har et desperat behov for, at der sker noget. [...] Vi er overbevist om, at det at tilbyde verden vores ekspertise i at kombinere det grønne lederskab og det digitale lederskab ikke kun er en mulighed, men også et ansvar. En mulighed for at springe fra business as usual og erstatte bureaukratiske forsinkelser og forældet it med standardiseret software, der vil bringe klimaindsatsen til live hurtigt. Og hvis vi ikke gør det, løber vi tør for tid. Derfor bør temaet på COP 26 i høj grad være, hvordan vi går fra politik til implementering. Fra at sætte mål og vedtage lovgivning til at få det til at fungere i det virkelige liv. Fra at være frustreret over forsinkelser og overskredne it-budgetter til at gøre noget ved det. Så afsted. Til Glasgow til COP26 for at dele danske erfaringer om det effektive digitale klimabureaukrati, som - hvor kedeligt det end lyder - kan være vejen mod at afværge den klimakrise, der står med katastrofeblinkene tændt lige foran os."
Kilde: Altinget

Migration: Nikolaj Villumsen: Socialdemokraternes mure og dødelige pigtråd er ikke humanisme
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Desperat påråber Mattias Tesfaye sig en humanisme, som, han udemærket ved, ikke findes i den brutale virkelighed ved EU's ydre grænse. For hvad er virkelighed ved EU's grænse? Det er milevidt fra Tesfayes skønmaleri. I Polen dør mennesker på grænsen til Belarus. I Kroatien tæskes flygtninge sønder og sammen af grænsevagter. I Grækenland skubbes skrøbelige gummibåde tilbage i klar strid med international lov. Og i Litauen vil regeringen med socialdemokratisk støtte fra Danmark nu opsætte selvsamme slags dødelig pigtråd, som tidligere har kostet menneskeliv ved den spansk-marokkanske grænse. [...] EU's nuværende kortsigtede og fatale flygtningepolitik giver autoritære regimer ved EU's ydre grænse ekstremt stærke kort på hånden. Det har vi set med Erdogans regime efter Tyrkiet-aftalen, med libyske militser, kongediktaturet i Marokko og nu senest diktatoren i Belarus. Hvis autoritære regimer kan true EU med åbne grænser, bliver vi magtesløse i kampen for demokrati og menneskerettigheder på grænsen til Europa. Det er ikke alene et svigt af vores værdier, men vil uden tvivl også bidrage til yderligere destabilisering af Mellemøsten, Nordafrika og Østeuropa. Regeringens asylpolitik er altså ikke humanisme. Det er tværtimod skræddersyet spindoktorarbejde for at tækkes den laveste fællesnævner i den hjemlige debat. Regeringens politik er et svigt af asylretten og mennesker på flugt. Den bidrager til at destabilisere EU's nabolande og svække vores muligheder for at fremme en værdibaseret udenrigspolitik. I stedet bør Danmark arbejde for at skabe et solidarisk asylsystem, der hviler på en fair fordeling af flygtninge i EU og en hård hånd over for despoter og tyranner som Erdogan og Lukasjenko."
Kilde: Altinget

Klima: Klimakamp: “Grønt Eldorado” eller megadyrt
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Næsten for godt til at være troværdigt. Men den økonomiske tænketank hos revisionsgiganten Deloitte, mener, at Europa står over for et guldglimtende “grønt Eldorado” på vej mod klimaneutralitet. Dog med en disclaimer. Præcis som i den danske hængekøje-debat - om overholdbarheden af de danske statsfinanser efter 2050 - skal man have tillid til årtier lange fremskrivninger. For guldet begynder først at glimte efter 2050. Men så vil vi også “efterlade vore børn og børnebørn både sikrere og rigere,” ifølge Majbritt Skov, partner i Deloitte Economics. [...] Ikke overraskende er der altså dyb uenighed om prisen og de økonomiske konsekvenser for klimaomstillingen inden COP26, klimatopmødet i Glasgow, der indledes søndag. Uenigheden handler selvfølgelig om tidsmæssige perspektiver og de befolkningsgrupper og geografiske områder, man har fokus på. Det er klart, at de fattigste lande har mest at tabe, fordi billig energi er en forudsætning for at klatre op af velfærdsstigen. [...] Den anden side af kritikken handler om, at når både Tyskland og andre EU-lande bliver mere afhængige af fossilt naturgas, er man dybt afhængige af leverancer fra Rusland. Niall Ferguson fremhæver, at “regeringerne alt for sent har opdaget, at der skal være en stødpude”: Energikilder, der leverer, også når der hverken er blæst eller solskin, samt at europæiske og britiske beslutninger om ikke at investere i såkaldt fracking, vandrette boringer, har “gjort Europa farligt afhængige af gas fra Rusland”. Hvad det kan betyde for energipriserne, er der mange bud på. Men Niall Ferguson henviser til en ny undersøgelse fra Rob West, Thunder Said Energy, der peger på, at med den aktuelle klimapolitik kan greenflation løfte priserne med mellem 20 og 30 pct."
Kilde: Børsen, s. 22

Klima: Nej, Morten Helveg. Atomkraft er ikke dyrere end grøn energi
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), MEP, som blandt andet skriver: "At diskutere kernenergi med Morten Helveg fra De Radikale har vist sig at være lidt som at diskutere valget af familiens næste bil, hvor han har besluttet sig på forhånd, hvilke typer han i al fald ikke vil have. [...] Af nyeste tal fra anerkendte kilder, er der altså ikke noget der tyder på, at atomkraft skulle være meget dyrt, som Morten Helveg Petersen påstår. Desuden er priserne på vindenergi faldet i takt med investeringer og støtte til industrien. På samme måde skal vi fortsætte med at understøtte den massive udvikling, der foregår i kerneenergi i EU. Mangfoldigheden af energityper bidrager også til at sikre, at EU snarest bliver fri af import af energi og fri af den klemme, som Rusland og Mellemøsten hermed har på os, samt energipriser, som forbrugerne har råd til at betale."
Kilde: Børsen, s. 47

Konkurrence: Amazon og Wish undergraver erhvervslivet
Børsen bringer en kronik af Morten Løkkegaard (V), MEP og Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Danske virksomheder knokler hver dag, for at deres varer lever op til omfattende EU-regler, som beskytter forbrugere mod farlige produkter. Et stort arbejde, som kræver tid og penge. Langt lettere er det for online markedspladser som Amazon, Wish og Aliexpress m.fl. Disse itgiganter har længe sneget sig uden om at tage et ansvar for produkterne, som uafhængige sælgere fra eksempelvis Kina tilbyder på platformene. Og det er et kæmpe problem. Forbrugersikkerheden undergraves, fordi alt for mange produkter på platformene ikke lever op til EU-regler, og det skaber også en helt urimelig konkurrence for dansk erhvervsliv. [...] For tiden forhandler man i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet om fremtidens regler for digitale platforme, den såkaldte Digital Services Act, så chancen for at lukke hullet for ulovlige varer er nu. Desværre er EU-Kommissionens forslag utilstrækkeligt. Dét pålægger kun tech-giganterne at fjerne farlige varer fra deres platforme, hvis myndighederne gør dem opmærksomme på det. Men det gør forbrugerne til forsøgskaniner for potentielt farlige produkter. [...] For at komme de ulovlige farlige produkter til livs er vi nødt til at give Amazon, Wish og resten af handelspladserne samme forpligtelser som importører og almindelige webshops. Heldigvis har et stort flertal i Folketingets Erhvervsudvalg bakket op om netop dét forslag. Vi opfordrer nu regeringen til at støtte forslaget og i EU's Ministerråd kæmpe for at give dansk erhvervsliv mere fair konkurrence og beskytte danske forbrugere."
Kilde: Børsen, s. 46-47

Retlige anliggender: At leve på polsk
I sidste uge blev der skruet ekstra op for retorikken, da Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, blev grillet af EU-toppen i en ophedet debat i Europa-Parlamentet, skriver Weekendavisen. Polens ageren ”udfordrer direkte sammenholdet i den europæiske retlige orden,” lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. ”Vi kan og vil ikke tillade, at vores fælles værdier bliver sat på spil. Kommissionen vil handle,” sagde hun også og truede landet med økonomiske sanktioner. Polen kritiseres for at slå fast, at den polske forfatning står over EU-retten, men den tidligere supereuropæer Uffe Østergård mener, at den voksende nationalisme lurer under overfladen overalt i Europa. "Det europæiske samarbejde har bevæget sig i en anden retning. Nationalstaterne er ikke forsvundet. De er tværtimod blevet styrket. Jeg ser politiske og nationale kulturer, sprogene, som ikke forsvinder, men bliver dyrket. Der er masser af selvstændighedsbevægelser på spil. En indadvendthed og national bevidsthed, der også kommer til udtryk i juraen som nu i Polen, men langtfra kun i Polen. Nationalismen og universalismen sætter sig i vejen for hinanden," siger han. EUs opfattelse er kommet tydeligt til udtryk den seneste måned: "Alle EU-Domstolens domme er bindende i alle medlemsstaters myndigheder, inklusive de nationale domstole. EU-retten har forrang over national lov, inklusive forfatningsmæssige bestemmelser," skrev Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse dagen efter den polske dom. Men problemet er, at sådan ser medlemsstaterne ikke selv på det, de mener ikke, at EUs love og regler har forrang for de nationale grundlove eller forfatninger, skriver Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 7

Retlige anliggender: Polen vs. EU
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Wolfgang Zank, ph.d., ekstern lektor ved Aalborg Universitet. Han skriver blandt andet: "I WA 22. oktober 2021 forsøgte Leny Malacinski og Martin Krasnik at vække forståelse for den polske position i den verserende konflikt med EU-systemet. Men det blev lidt på bekostning af nøjagtigheden. Ifølge Malacinski insisterer Polen (bare) på at være en nationalstat og at kunne opføre sig som en sådan. EU har glemt, ”at den ikke er sit eget rige, men består af selvstændige lande”. Hun har for så vidt ret: Medlemslandene er ”selvstændige” forstået på den måde, at de, hvis de vil, kan forlade unionen. Men da de indtrådte i EU, transfererede de på en række områder deres suverænitet til EU-systemet. Det gælder for eksempel udenrigshandelspolitik, hvor EU har eksklusiv kompetence: Medlemslande kan dermed ikke sætte deres egne toldsatser eller importkvoter. [...] Hvis der er uoverensstemmelse mellem tyske og EU-love, så skal de tyske normer ændres. Men det gælder selvfølgeligt kun, hvis landene gennem traktater har transfereret tilsvarende kompetencer til EU-niveauet. EU må altså ikke selv tilrane sig nye kompetencer. Unionen har, som forfatningsdomstolen formulerede det, ingen Kompetenz-Kompetenz. Alle er enige om det, ikke mindst EU-Kommissionen og EU-Domstolen."
Kilde: Weekendavisen, s. 12-13

Migration: Min kone og børn er blevet væk i skoven
I byen Bialystok i Polen, som ligger cirka en halv times kørsel fra grænsen til Hviderusland sidder manden Aras, en 50-årig irakisk kurder med britisk statsborgerskab, som leder efter sin familie i skoven i grænseområdet mellem Hviderusland og Polen. Politiken møder ham uden for et modtagecenter, som huser nogle af de 1.800 asylansøgere, der er kommet ud fra grænseområdet siden i sommer. Det er svært for migranter og flygtninge at komme ud af skovene på grænseområdet, som er cirka 400 kilometer langt og 3 kilometer bredt. Den polske regering har sat alt ind for at bremse den migrantstrøm, som Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko har iværksat for at ryste EU ved at skabe en ny ulovlig rute til EU og situationen har givet EU og medlemslandene en kæmpe hovedpine. I skovene på grænsen mellem Polen og Hviderusland er der opstået et nyt netværk af menneskesmuglere, og presset mærkes tydeligt i Tyskland, hvor modtagecentre bliver hastigt fyldt op. Men ved hjælp af menneskesmuglere er det lykkes Aras's familie at undslippe skoven. "Konen og svigersønnen er et godt stykke over grænsen, det er det eneste, jeg ved. En mand i skoven tilbød dem et lift. Herefter skulle min kones bror i Irak færdiggøre dealen. Han skulle kontakte et irakisk nummer og garantere, at der var penge nok. De aftalte et beløb på 3.000 euro for hver passager. Vi ved ikke, hvor længe de har siddet og ventet på at blive samlet op," siger han. Han vil dog ikke svare på, om han selv har været med til at formidle kontakt til menneskesmugleren. Dagen efter får han lov til at besøge sin 13-årige søn, sin voksne datter og sit barnebarn på modtagecentret, hvor de skal være i op til tre måneder, mens deres asylbehandling er i gang. Aras tror ikke, at ideen om at flytte asylbehandling til et tredjeland uden for EU vil få bugt med menneskesmugling eller ulovlige migranter. "Så længe vores hjemlande er så ødelagte, vil vi være parate til at migrere. Lovligt eller ulovligt. Og så længe vi er parate, vil der være smuglere," siger han.
Kilde: Politiken, s. 1, 6

Udenrigspolitik: Dansk udenrigspolitik har aldrig været vigtigere
I Kroniken skriver Ulrik Federspiel, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, blandt andet: "Den internationale orden er i opbrud med nye stormagter og internationale organisationer, der skal finde nye roller. For et lille land som Danmark er udenrigspolitikken helt afgørende nu. [...] Det Udenrigspolitiske Selskab, der senere på ugen fejrer sit 75-års jubilæum, blev dannet af tidligere modstandsfolk repræsenterende alle grene af modstandsbevægelsen, inklusive kommunisterne. Selskabet skulle netop bidrage til en folkelig debat om udenrigspolitiske emner, der skulle sikre, at Danmark ikke igen endte i et udenrigs- og sikkerhedspolitisk tomrum som før krigen. [...] I DAG ER ALLE disse organisationer under pres af mange forskellige årsager, og nye samarbejdsformer opstår. Det kræver samme politiske og diplomatiske kreativitet som i efterkrigstiden og udfordrer ikke blot det internationale system, men også det danske. Denne fragmentering af den gamle verdensorden, hvor en ny ikke er på plads, har historisk set været farlige tider både internt i staterne og staterne imellem."
Kilde: Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: Gasmangel har kastet Moldova ud i stormagtsgyser
EU's udenrigschef, Josep Borrell, underdrev ikke, da han for en måned siden ønskede Moldovas nye 44-årige regeringsleder, Natalia Gavrilita, velkommen i jobbet og held og lykke, for opgaven er gået fra svær til umulig, skriver Politiken. Den tidligere sovjetrepublik Moldova er erklæret i undtagelsestilstand på grund af de stigende energipriser og et brat fald i leverancer fra Rusland, hvor den russiske energigigant Gazprom har truet med at lukke helt ned for gassen. Gazprom vil kun indgå en ny gasaftale med Moldova til en væsentlig højere pris, hvis landet til gengæld løsner båndene til EU. Den nye kvindeduo, som leder i dag Moldova, gik til valg på at kappe de tætte bånd til Rusland og søge mere samarbejde med EU, da det liberale parti mener, at fremtiden ligger i EU-familien. Derfor har ministerpræsident Natalia Gavrilita netop været to dage i Bruxelles med hatten i hånden hos den EU-top, som for nylig lovede at støtte hendes kamp for at bringe Moldova ud af russisk favn og tættere på EU. Natalia Gavrilitas dilemma er til at få øje på: Enten bukker hun under for Gazproms pres og laver en ny langsigtet aftale med den russiske leverandør, som sikrer de 2,6 millioner moldovere energi hen over vinteren, eller også sætter hun sin lid til, at EU vil hjælpe, og at kommissionsformand Ursula von der Leyens ord om, at "vi står side om side med Moldova", også holder til et virkelighedstjek. Indtil videre har EU-Kommissionen lovet at hjælpe Moldova med 60 millioner euro, hvilket kan forsyne landet med gas i 20 dage, men det er ikke nok til at få landet gennem en kold vinter. ”Selvfølgelig vil vi gerne have mere hjælp, også til at reformere vores marked fremadrettet. Men vi er taknemmelige for den hurtige bistand fra EU, også med teknisk hjælp til at løse vores gaskrise,” sagde Gavrilita på et pressemøde med Josep Borrell torsdag. Borrell ville ikke direkte forholde sig til, om EU har advaret Moldova mod at indgå en ny aftale med Gazprom, men han forsikrede, at de 60 millioner euro, og hvad der ellers kommer, vil havne i moldovernes lommer og ikke i Gazproms. EU-Kommissionen har blandt andet lovet at få EU-lande til at sende overskydende gas og nabolandene Polen og Rumænien har allerede sendt gasforsyninger til Moldova, og den polske gasleverandør PGNiG har lovet mere energisolidaritet for at holde arvefjenden Rusland ude af nabolandet. Men i Europa - og særligt Østeuropa - kæmpes der også med lav gasforsyning og høje priser og derfor kommer gassen heller ikke til vennepris.
Kilde: Politiken, s. 15

Sundhed: Eksperter advarer om udbrud af influenza
EU's folkesundhedsagentur, ECDC, advarer om influenza-epidemi, til trods for at influenzatallene stadig er lave i de fleste EU-lande, skriver Politiken. I Kroatien ligger influenzacirkulationen over sæsongrænsen, hvilket er usædvanligt tidligt og det er influenza-undertypen A(H3N2), der florerer i landet. Denne undertype rammer ældre uforholdsmæssigt hårdt og er forbundet med lavere vaccineeffektivitet. "De tidlige påvisninger af A(H3N2)-undertypen er en indikation af, at den kommende influenzasæson kan blive alvorlig, selvom vi ikke kan vide med sikkerhed, hvordan den kommende influenzasæson vil se ud," skriver Pasi Penttinen, leder af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes (ECDC) influenzaprogram, i en advarsel til EU-landene. ECDC frygter, at en stejl stigning i influenzainfektioner under den igangværende covid-19-pandemi kan lægge en yderligere byrde på sundhedssystemer, der allerede er belastet.
Kilde: Politiken, s. 11

Migration: EU skal betale for at beskytte ydre grænser
I en kommentar skriver Søren Gade, MEP (V) og blogger, blandt andet: "I sidste uge besluttede kommissionen, at EU ikke skal finansiere beskyttelsen af EÚs ydre grænser. Det var selvfølgelig en fejl, for fællesskabet har et ansvar for vores sikkerhed, og det er ikke rimeligt at lade grænselandene stå med hele ansvaret. Flygtningepresset stiger, og uanset om vi ser til Hviderusland mod øst eller til Middelhavet mod syd, står det klart, at situationen, som den er nu, ikke er holdbar. [...] Hvis vi skal beskytte de mennesker, som flygtningekonventionen er sat i verden for at beskytte, kommer vi simpelthen ikke uden om at begrænse vores økonomiske byrder. Det gør vi blandt andet ved at styrke EU's ydre grænser. Det kan lyde hårdt, men vi må sige nej til økonomiske flygtninge. Og som de fleste europæiske statsledere er ved at indse, kan det ikke lade sig gøre uden hegn og vagter. ”Fort Europa” er for nogle ikke en rar tanke, men der er ingen vej udenom. EU betaler flere penge end nogen anden region til verdens fattigste. Vi bruger mange af pengene forkert i EU. Man kan skabe sikkerhed og gøre mere gavn for langt, langt flere mennesker ved at hjælpe i nærområderne end ved at åbne grænserne til Danmark og Europa. [...] Alvoren er tydeligvis gået op for de fleste europæiske statsledere. Det er også på tide, for EU's borgere vil noget andet. EU er nødt til at tage borgernes frygt for migration og illegal indvandring alvorligt. Som det er nu, svigter EU både de egentlige flygtninge og verdens fattige. Beviserne skyller op på strandene i Sydeuropa med jævnlige mellemrum. Derfor må kommissionen træde i karakter, ændre sin beslutning og sikre beskyttelsen af unionens ydre grænser."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 36

Retlige anliggender: Polen skubber Danmark foran sig i opgør med EU-retten
I Indblik skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Polen har fået hård kritik for at indlede et opgør om, hvor meget EU-Domstolen må bestemme i landet. Men Polen gør ikke noget, som andre EU-lande ikke også har gjort i årevis, lyder forsvaret fra Warszawa. I et notat oplister den polske regering en række sager fra andre lande som eksempler. [...] Det aktuelle opgør tog fart den 7. oktober, da den polske forfatningsdomstol afgjorde, at centrale dele af EU-traktaten ikke kan forenes med den polske forfatning. Afgørelsen kommer på et tidspunkt, da der i forvejen er stor diskussion om Polens retsvæsen, som beskyldes for at være politisk styret og ikke uafhængigt - f.eks. kritiseres forfatningsdomstolen selv for at være styret af regeringspartiet, PiS. Den omstridte dom udspringer af et opgør om det polske domstolsråd, der udpeger dommere til landets højesteret, men som EU-Domstolen mener kan være i strid med EU's principper. EU-Domstolen mener også, at polske dommere i den sammenhæng skal følge EU-retten frem for polsk lov. Det siger polakkerne fra overfor. Det har udløst stor bekymring for, om Polen grundlæggende undsiger EU-retten og fundamentet under unionen. […] ”Jeg mener ikke, at afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol kan sammenlignes med tidligere domme fra Højesteret. Den polske dom har en helt anden karakter. Omdrejningspunktet er de polske domstoles uafhængighed, altså selve kernen i retsstatsprincippet. På den måde sætter den polske forfatningsdomstol grundlæggende spørgsmålstegn ved selve EU-traktaten, hvilket er dybt problematisk,” skriver udenrigsminister Jeppe Kofod.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20-21

Interne anliggender: Afgørende spil om tysk ministerpost
Information bringer en kommentar af Adam Tooze, professor i historie ved Columbia University. Han skriver blandt andet: "Bliver FDP's Christian Lindner ny tysk finansminister, risikerer vi, at EU presses tilbage til en ny sparepolitisk æra - til stor skade for den grønne omstilling og for unionens sammenhængskraft. [...] FDP og De Grønne er partier, der begge vil modernisere Tysklands infrastruktur, men de er vidt forskellige, når det gælder klimapolitik, social og økonomisk politik og den tyske EU-linje. FDP-formand Christian Lindner står for lave skatter, gældsbegrænsning og en hård kurs over for Tysklands europæiske partnere. Klimakrisen skal klares med private investeringer og CO2-afgifter. De Grønne sætter klimaet først og vil derfor slække på Tysklands gældsbremse og føre en gældsfinansieret investeringspolitik for at realisere den grønne omstilling. [...] Brændet til bålet er på plads: Otte europæiske småstatsregeringer kræver en konservativ konsolidering af Europas finanser med start i 2022, men om de kommer igennem med kravet afhænger helt og holdent af Tysklands standpunkt. Med magten inden for rækkevidde kan SPD blive fristet til at imødekomme FDP's ønske og overlade finansministeriet til Lindner. Scholz-holdet kan måske bilde sig ind, at de kan styre finansministeren. Men det er en hasarderet strategi. En økonomisk konservativ i det tyske finansministerium er en systemisk risiko for Europa."
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: 'VI LIDER. HJÆLP OS'
I kølvandet på afsløringerne af det dårlige arbejdsmiljø under den radikale EU-profil, Karen Melchior, lyder det i en sms til Ekstra Bladet fra en desperat ansat i Europa-Parlamentet: "Vi lider stadig her i Bruxelles. Please, hjælp os med at få retfærdighed." Ekstra Bladet har ad flere omgange spurgt parlamentets instans, der arbejder for at bekæmpe chikane og grænseoverskridende adfærd, om de er opmærksomme på problemerne med arbejdsmiljøet under Karen Melchior, og om de har sat konkrete initiativer i gang. Men Ellen Robson, formand for den såkaldte 'Advisory Committee on Harassment and its Prevention at the Workplace', skriver til Ekstra Bladet, at hun ikke kan udtale sig om sagen og den samme melding lyder fra Margaret Dean, der sidder i instansens sekretariat.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 5

Institutionelle anliggender: I øvrigt mener
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Arne Vendelbo fra Hvidovre: "Von Leyen og EU's trusler og sanktioner mod Polen viser med al afskyelig tydelighed, at vi HAR afgivet suverænitet til EU. Men det strider bare mod grundloven, så Danmark bliver nok også snart truet med udsmidning."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 17

Udenrigspolitik: 2021 er statskuppenes år - demokratiet bløder
Berlingske bringer en analyse af Carolina Kamil, korrespondent i Mellemøsten. Hun skriver blandt andet: "Det igangværende militærkup i Sudan er en del af en foruroligende tendens, som præger hele 2021. USA og EU er ”dybt bekymrede”, ”fordømmer på det kraftigste” og støtter moralsk de demokratiske kræfter. Men de, som hepper på de militære kupmagere, kan tilbyde noget meget bedre. [...] I Sudan sker militærkuppet to et halvt år efter frustrerede, unge sudanesere gennem månedslange protester lykkedes med at afsætte landets mangeårige og brutale diktator Omar al-Bashir, og kun uger før, det var meningen militæret skulle overdrage magten i den delte ledelse til de civile demokratiske kræfter. I begge lande argumenterede kupmagerne, som autokrater ofte gør, at de ville sikre stabilitet og fremgang på en mere effektiv måde. Og som altid ved kup udtrykker USA og EU ”bekymring”, ”fordømmer” kuppene, og anmoder autokraterne om at vende tilbage til den demokratiske bane. Problemet er, at det sjældent bliver til meget mere. Efter i årtier at have støttet liberaliseringsprocesser og demokratiske bevægelser i Afrika er engagementet aftaget i takt med de manglende succeser. Dertil kommer, at Vesten, hvis valget står mellem langsigtet, men kaotisk demokratisering og kortsigtet stabilitet, som oftest vælger det sidstnævnte. [...] Skal Sudan have nogen chance for at vende tilbage til det demokratiske spor, kræver det derfor, at Vesten presser golflandene til at presse generalerne i Sudan til at ændre kurs, som International Crisis Group påpeger. Den kommende tid vil vise, hvor høj en prioritet det har."
Kilde: Berlingske, s. 16

Klima: COP26 er et politisk gyserspil om klodens fremtid
Altinget bringer et debatindlæg af Mattias Söderberg, chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp. Han skriver blandt andet: ”I de kommende to uger vil ministre og diplomater fra alle verdens lande være dybt optaget af det politiske COP26-forhandlingsspil om at lande en politisk aftale, der kan bidrage til løsningen på klimakrisen. Forhandlingerne burde naturligvis kun handle om klima, men i realiteten er der meget mere på spil. Her indgår også risikoen for arbejdsløshed, handelsbalance, investeringer, sult, migration og konflikter på den globale og ikke mindst den hjemlige spilleplade. Dan Jørgensen (S) skal ud i én af sine sværeste politiske opgaver som forhandlere, når han skal prøve at skabe enighed mellem lande som Kina og USA, men også den samlede gruppe af afrikanske lande og EU. Det er og bliver et politisk gyserspil om klodens temperatur og fremtid. […] Det politiske spil i Glasgow bliver med andre ord vanskeligt. Men ikke umuligt. Jeg ønsker Dan Jørgensen og den danske delegation held og lykke. Jeg håber, at de husker, at ulandenes interesser og prioriteringer ikke kun handler om taktik, men at de afspejler en virkelighed, hvor fattige mennesker allerede i dag trues af den buldrende klimakrise. Vi har brug for at COP26 bliver til en succes, hvor alle går hjem med en klima-medalje om halsen.”
Kilde: Altinget