Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. december 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 3. december

 

Dagens EU-tophistorier

Sundhed: Omikron er snart "den dominerende smitte" i EU
Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) kan Omikron-varianten udgøre over halvdelen af alle coronatilfælde i Europa i løbet af ”de næste få måneder”. Ifølge Jyllands-Posten meddelte Sydafrikas sundhedsstyrelse torsdag, at omikron medfører en forhøjet risiko for coronasmitte efter overstået infektion og højere risiko for at blive smittet igen sammenlignet med andre varianter. Altinget skriver, at udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) mener, at tunge juridiske forhandlinger forhindrer vaccinedonationer til tredje verdens lande, eksempelvis Afrika, og det ansvar bæres blandt andet af vaccineproducenterne. Han vil have EU-kommissionen til at lægge større pres på industrien.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Citater har det med at få deres eget liv. Lad os derfor lægge ud med, hvad EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen faktisk sagde i onsdags: ”Vi burde muligvis tænke over en vaccinepligt i EU." Og: ”Vaccinepligt er en diskussion, som skal føres.” Von der Leyen har altså ikke direkte krævet en almen vaccinepligt i EU, som ramaskriget antyder. Alligevel har hun stukket fingrene i en hvepserede, som hun burde holde sig fra. For det første ved hun, at den slags udtalelser breder sig som en lynild i mere eller mindre muterede varianter. For det andet er vaccineanskaffelsen godt nok et EU-anliggende, men vaccinepolitik er et nationalt anliggende. Og for det tredje booster den slags udtalelser fra Bruxelles den udbredte og ofte konspiratoriske skepsis mod ”dem deroppe” - de europæiske og økonomiske eliter: Altså det måske mest betændte tankemønster i vaccinedebatten. [...] Så meget burde alle ledere efterhånden have forstået i coronakrisen: Kommunikation er alfa og omega. For Ursula von der Leyens klodsede udmelding er der altså ikke nogen god undskyldning."

I et debatindlæg i Politiken skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, blandt andet: "I Danmark er det er kun folks villighed, der afgør antal vaccinerede. Helt anderledes ser det ud i de fattigste lande, hvor kun 4,6 procent har fået første stik. Når vi end ikke sundhedspersonale og sårbare grupper er vaccineret, skyldes det især medicinalindustrien, der klamrer sig til patenterne, som var de deres sidste livsforsikring. Nu skovler industrien penge ind, men nægter at række en hjælpende hånd til de nødlidende. [...] Det eneste rimelige er, at industrien frigiver vaccinepatenterne og giver samfundet noget tilbage af det, de har fået. Ifølge Læger uden Grænser er der tilstrækkelig kapacitet og kompetencer flere steder i verden til, at vi i løbet af få måneder kan få produktionen op på et niveau, hvor ønsket om at få alle vaccineret giver mening. [...] Strategien med midlertidig suspension af patentet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) er stadig på bordet og har støtte mange steder fra. Det er pinligt, at EU-landene og få andre modsætter sig. Det må være slut med patentregler på industriens præmisser. Den bedste løsning på 'vaccineuligheden' er dog, at industrien indser, hvad de skylder samfundet, frigiver patenterne og gør alt for at udvide vaccineproduktionen til de mange produktionsanlæg, som blot står og venter."

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver kommentator, Poul Madsen, blandt andet: "Jeg er med på, at det ville være meget udansk at kræve, at alle skal vaccineres mod corona, og at der ikke er nogen grund til at begynde at diskutere vaccinepligt, sådan som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ønsker. Til gengæld kunne vi godt begynde at diskutere, om de uvaccinerede også skal have samme ret til hospitalsbehandling som de vaccinerede. Hver fjerde voksne dansker er stadig ikke vaccineret. Det er grotesk. Hvad bilder de sig egentlig ind? [...] Jeg er træt af ugidelighed, vaccinefornægtere og konspirationsteoretikere - som Muhammed fra Gellerup, der ikke gider lette røven og gå hen og blive vaccineret, eller Karen fra Vesterbro i København, der sammen med ligesindede ser en konspiration mellem medicinalindustrien og EU."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Ekstra Bladet, s. 12; Information, s. 2; Politiken, s. 7; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Migranter er brikker i et fransk-britisk opgør
Frankrig og Storbritannien er uenige om, hvem der er skyld i, at der kommer stadig flere migranter over Den Engelske Kanal. Weekendavisen skriver, at forholdet mellem de to lande er så forsuret, at Frankrig i sidste uge trak en invitation til den britiske indenrigsminister, Priti Patel, tilbage til et europæisk krisemøde i Calais. Den franske præsident, Emmanuel Macron, var rasende over, at premierminister Boris Johnson havde offentliggjort et brev til ham på Twitter, inden han selv havde haft tid til at forholde sig til det. I brevet stod der blandt andet, at det burde være muligt at sende migranterne direkte tilbage til Frankrig, samt at britisk grænsepoliti burde have mulighed for at afpatruljere fransk farvand. Priti Patel, som er overbevist om, at franskmændene med vilje skruer op og ned for indsatsen langs kysten for at straffe briterne for Brexit, har skruet op for kritikken af den franske indsats. Brexit er uden tvivl en komplicerende faktor i forhold til at løse migrantkrisen. Bruddet med EU forhindrer briterne i at sende asylansøgere tilbage til Frankrig under unionens såkaldte Dublin-forordning. Weekendavisen skriver, at Frankrig ikke har ønsket at indgå en bilateral aftale med henvisning til, at en mulig aftale om tilbagesendelse af asylansøgere skal indgås med hele EU. Søndag blev der afholdt et krisemøde mellem Frankrig, Holland, Belgien og EU-Kommissionen i Calais. Mødet understregede netop, at franskmændene ser krisen som en EU-krise.

Kristeligt Dagblad skriver, at 2021 har sat ny rekord i antallet af migranter, der har taget turen over Den Engelske Kanal. Ifølge avisen tjener menneskesmuglerne store penge på deres ulovlige handlinger. Der er tale om en brutal forretning, hvilket bliver understreget af, at en migrant nægtede at gå om bord i den gummibåd, der for nylig forliste. Migranten blev som straf skudt i det ene ben, fordi menneskesmuglerne på den franske side af Kanalen først får anden halvdel af deres betaling, når migranterne er ankommet til Storbritannien. Storbritannien ønsker at fjerne incitamentet til, at migranter tror, der venter en gylden fremtid, hvis de har held til at krydse Den Engelske Kanal. Den britiske regering forhandler med Albanien om at oprette centre, som asylansøgere kan sendes til, mens deres sag behandles i Storbritannien.

Jyllands-Posten bringer i dag en analyse skrevet af avisens korrespondent Jørgen Ullerup. Han skriver blandt andet: "Frankrig og Storbritannien har besluttet at indlede seriøse forhandlinger om, hvordan man stopper problemet med bådflygtninge på Den Engelske Kanal. Tragedien tidligere på måneden, hvor mindst 27 migranter druknede, da deres overfyldte gummibåd tog vand ind og klappede sammen, har øget presset på begge lande for at finde løsninger. [...] Men krisen har nu varet i årevis, og intet tyder på, at en varig løsning er lige om hjørnet. En af forklaringerne er brexit. Forhandlingerne fik en uheldig start, da den britiske premierminister, Boris Johnson, på Twitter offentliggjorde et brev til præsident Emmanuel Macron, hvori han giver Frankrig skylden. Macron blev rasende over formen, men også over et britisk forslag om, at Frankrig skal gå med til at tage alle migranter tilbage for at afskrække andre for at begive sig ud på turen. Idéen blev i Elysée-palæet vurderet som useriøs og endnu et eksempel på den french bashing, hvor nogle briter kritiserer alt, der foregår på den anden side af Kanalen. [...] Formentlig med en vis fryd konstaterer franske diplomater nu, at den britiske premierminister må erkende, at han har brug for EU's hjælp til at styre sin indvandringspolitik. ”Storbritannien forlod Europa, men ikke verden. Vi må samarbejde seriøst om disse spørgsmål uden at blive gidsler for britisk indenrigspolitik,” har den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, opsummeret stemningen i Paris. Frankrig stiller en række krav, som er vanskelige at opfylde. Storbritannien skal gøre sig selv mindre attraktivt for migranter ved at gøre det vanskeligere for illegale at finde arbejde. Den franske europaminister, Clément Beaune, har beskrevet det britiske arbejdsmarked for det nærmeste, man kommer moderne slaveri. Uanset at undersøgelser viser, at det oftest er familieforhold og sproget, der får migranter til at søge til Storbritannien. Frankrig beskylder også briterne for at ville tørre Europas migrantproblem af på EU-landene, selv om Storbritannien årligt modtager langt færre asylsøgere end de store EU-lande. [...] Foreløbig styrkes overvågningen og kampen mod menneskesmuglere. Fra den 1. december sætter EU's grænseagentur, Frontex, et fly ind for at hjælpe med at overvåge den lange franske kyststrækning. Onsdag kom det frem, at det er et dansk militærfly, som bliver indsat. Desuden skærper begge lande kampen mod de kriminelle, der tjener på migranterne."
Kilder: Weekendavisen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 19; Kristeligt Dagblad, s. 9

Migration: EU skubber migranter tilbage over grænsen
Regeringen i Polen har erklæret nødretstilstand i grænseområdet til Hviderusland og dermed forhindret NGO'er, journalister og andre udefrakommende i at komme ind, skriver Politiken. Samtidig har regeringen vedtaget en lov, der tillader, at grænsevagterne sender de frysende mennesker tilbage uden at give dem mulighed for at søge asyl - såkaldte pushbacks. Ifølge Jens Vedsted-Hansen, der er ekspert i menneskerettigheder ved juridisk institut ved Aarhus Universitet, er denne praksis efter alt at dømme i strid med internationale regler. "Ud fra de medieinformationer, der har været tilgængelige, er der næppe tvivl om, at Polen har overtrådt centrale EU-retlige regler såvel som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved generelt at nægte asylansøgere på grænsen adgang til at indgive deres ansøgninger og få dem behandlet i Polen," udtaler han. Der er stadig mere dokumentation for, at andre europæiske lande også benytter sig af pushbacks, selv om de benægter det. EU-lande har skubbet mindst 40.000 asylsøgere ulovligt ud af europæisk territorium i løbet af 2020. Det skriver den britiske avis The Guardian. Ifølge avisen kædes denne praksis sammen med "flere end 2000 dødsfald" og er assisteret af EU's grænseagentur, Frontex. Frontex blev tidligere på året sagsøgt af et netværk af menneskerettighedsadvokater. Sagen er bragt til Den Europæiske Unions domstol i Luxembourg og omhandler fem tilfælde af pushbacks ved den græsk-tyrkiske grænse, hvor Frontex er til stede. "Ifølge EU-lovgivning skal Frontex slet ikke operere på et sted, hvis de er bekendt med, at medlemsstaternes grænsevagter krænker menneskerettighederne der," udtaler advokat Omer Shatz fra Progress Lawyers Network, som er drivkraften bag søgsmålet. Ylva Johansson, som er EU-kommissær for interne anliggender, tvang i sommer Frontex til at hyre såkaldte fundamental rights officerer, der skal holde øje med, at agenturet overholder menneskerettighederne. Politiken har skriftligt spurgt den danske udlændingeminister, Mattias Tesfaye (S), om han anerkender, at pushbacks bruges aktivt på EU's ydre grænser, at de er ulovlige og kan være livsfarlige. Han svarer, at det ikke er op til ham ”at vurdere eller udtale mig om, hvorvidt konkrete hændelser eller konkret lovgivning er i strid med menneskerettighederne”. "Det er afgørende for regeringen, at vi i EU står sammen om at sikre effektiv kontrol med vores fælles ydre grænse og beskytte national og europæisk sikkerhed," skriver han og tilføjer, at det ”skal ske med fuld respekt for grundlæggende rettigheder”, og der ”skal være mulighed for at søge asyl”.

Jyllands-Posten skriver, at EU's medlemslande i går vedtog en femte sanktionspakke mod Hviderusland, som træder i kraft med det samme. Sanktionerne er rettet mod 17 enkeltpersoner og 11 virksomheder eller organisationer, der har medvirket til migrationspres ved EU's grænser mod Hviderusland.
Kilder: Politiken, s. 1, 6; Jyllands-Posten, s. 14

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Vilde forudsigelser skal udfordre investorer
Traditionen tro har Saxo Bank kigget dybt i krystalkuglen for at finde nogle vilde forudsigelser for 2022, skriver Børsen. I banken årlige "outrageous predictions" gætter Saxo Bank på en række højst usandsynlige og undervurderede begivenheder, som vil kunne sende chokbølger gennem de finansielle markeder. En af forudsigelserne fra Saxo Bank er, at EU etablerer en superfond, der skal løse de store udfordringer forbundet med klima, energi og forsvar. Fonden bliver finansieret af europæernes pensioner. “Den kommer til at ske. Det er jeg ret overbevist om. Men det bliver nok bare ikke i 2022,” siger Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, og tilføjer: “De største udfordring for EU er nemlig, at man ikke aner, hvem der skal betale for den grønne omstilling. Derudover er EU ineffektive på energi og underbemandet på militær."
Kilde: Børsen, s. 44

Finansielle anliggender: Jyske Bank tror Nationalbanken er på vej med rentedyk
Nationalbankdirektør Lars Rohde sænkede for to måneder siden den ledende danske rente fra -0,5 pct. til -0,6 procent, men der kan inden længe være endnu en rentenedsættelse på vej fra Nationalbanken, mener Jyske Bank. Børsen skriver, at Nordea hælder endnu mere i retning af Jyske Bank: "Døren er helt klart åbnet for, at der kan komme en rentenedsættelse, og hvis den kommer, så tror vi ligesom Jyske Bank, at den kommer i første kvartal," lyder det fra Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea. Over den seneste måned har de finansielle markeder udskudt deres forventninger til, hvornår Den Europæiske Centralbank hæver renten, så den første renteforhøjelse på 0,25 procentpoint nu først ligger i slutningen af 2023.
Kilde: Børsen, s. 38

Finansielle anliggender: Bøder til fem europæiske storbanker
EU-Kommissionen har afsluttet sin kartelefterforskning, og nu vanker der millionbøder til fem europæiske storbanker. Bankerne får bøderne for at have brudt reglerne for handel på valutamarkedet, skriver Børsen.
Kilde: Børsen, s. 31

Institutionelle anliggender: Tysk tyngde
Mikkel Vedby Rasmussen, dansk professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, skriver i en kommentar i Weekendavisen blandt andet: "Dansk udenrigspolitik har nægtet at forholde sig til det ubekvemme faktum, at Tyskland er den dominerende magt i Europa. At formanden for Europa-Kommissionen er tysker, gør det næsten for tydeligt, at tyskerne er først blandt ligemænd ved mødebordene i Bruxelles. Dér oplever danske diplomater dagligt den tyske magt; og i den udenrigspolitiske hverdag er samarbejdet med Berlin vigtigt for Danmark. Men når danske udenrigspolitikere skal tænke store tanker, så tænker de sjældent på Tyskland. I stedet tænker de på, hvordan Danmark kan være en attraktiv alliancepartner for USA. [...] Den nye regering i Berlin lægger sig på linje med præsident Biden, når den taler om, at demokratierne skal stå sammen for at forsvare folkeretten og menneskerettighederne. At Tyskland således begynder at tænke på Kina som en strategisk udfordring såvel som en handelspartner, skaber langt bedre muligheder for at samarbejde med USA. Det er en lettelse for Danmark, fordi støtten til en hårdere amerikansk kurs over for Kina ikke bringer København i modsætning til Berlin. Til gengæld vil det bekymre i Udenrigsministeriet, at koalitionsaftalen også støtter tanker om ”strategisk suverænitet” for EU, hvilket er en anden måde at sige på, at EU skal have kapacitet til at handle uafhængigt af USA og, måske lige så vigtigt, formulere egne interesser uafhængigt af amerikanerne. Det har Danmark svært ved at være med til på grund af forsvarsforbeholdet. Den nye tyske regering lover en egentlig national sikkerhedsstrategi til næste år, og den vil givetvis give et klarere billede af, hvad Tyskland vil. Men det står allerede klart, at Tyskland vil mere. Tiden er kommet til at indtænke Tyskland, når der skal tænkes store tanker om udenrigspolitik."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Retlige anliggender: På flugt fra Danmark
Det er lykkedes syriske statsborgere, der har forladt Danmark, at få tilkendt asyl i Tyskland, skriver Weekendavisen, som har fået adgang til en række retsdokumenter og afgørelser fra det tyske Bundesamt für Migration und Flüchtlinge - i grove træk Tysklands svar på Udlændingestyrelsen. I henhold til Dublin-forordningen skulle de syriske flygtninge, som er rejst fra Danmark til Tyskland, ellers være sendt tilbage til deres hjemland. Men flere af de syriske familier har fået tilkendt ”subsidiær beskyttelsesstatus” i Tyskland, hvilket vil sige et års opholdstilladelse, som de efterfølgende kan forlænge med to år ad gangen. For at forstå, hvordan det lykkes de syriske flygtninge på trods af Dublin-forordningen, skal vi til Luxembourg i begyndelsen af sommeren 2021, hvor EU-domstolen afsagde en dom, der danner grundlag for tyske domstoles nye retspraksis i sager om de syriske flygtninge fra Danmark. En iransk statsborger indgav i 2014 en ansøgning om asyl til Bundesamt für Migration und Flüchtlinge. Han havde allerede søgt om asyl i Norge og fået afslag, og umiddelbart ville sagen slutte her, eftersom både Norge og Tyskland har implementeret Dublin-forordningen. Men det europæiske asylsystem udgøres dog også af en række direktiver, eksempelvis EU-direktivet nr. 32 fra 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Norge er ikke medlem af EU, og landet har ikke implementeret og er ikke bundet af EUs direktiver. Derfor kan Tyskland ikke afvise iranerens ansøgning som en ”fornyet ansøgning” i henhold til Dublin-forordningen, men skal behandle sagen på ny, lyder dommen fra Luxembourg.
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Handel: Nordisk elkrig
I sidste uge meddelte den norske for­syningsmyndighed Statnett, at man frem­over vil reducere overførslen af el til Sverige ”for at sikre symmetri og balan­ce i vort samarbejde”, som Hilde Tonne, Statnetts kon­cernchef, udtrykte det i en pressemeddelelse. Weekendavisen skriver, at det sker som en reaktion på, at modparten i Sverige, Svenska Kraftnät, i dette efterår flere gange har blokeret el­-eksport til Norge. Statnett anklager Sverige for at være sig selv nærmest og se stort på det nordiske samarbejde. Problemet er opstået, efter at Sverige i løbet af to år har lukket to kernekraft­reaktorer. Sverige har for tredje år i træk søgt om dispensation fra EU-regler for handelskapacitet mellem lande, hvilket ikke kun vækker irritation i Norge, men også i Danmark og Finland.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Finansielle anliggender: Pandemien fortsætter med at kaste grus i det økonomiske maskineri
Lige nu er det for tidligt at sige noget sikkert om, hvad den nye omikronvariant kommer til at betyde for økonomien, men ifølge nogle økonomer er der grund til at være bekymret for en opadgående løn- og prisspiral, skriver Information. "Lige nu er økonomien robust, og inflationspresset højt. Og det er derfor efter min mening passende at overveje at afslutte nedtrapningen af vores obligationsopkøb, som vi bekendtgjorde på vores møde i november, måske nogle måneder tidligere," udtalte USA's centralbankchef, Jerome Powell, i en senatshøring tirsdag. Inflation i eurozonen er på nuværende tidspunkt ikke nær så faretruende som i USA, hvilket tager noget af presset på Den Europæiske Centralbank (ECB), der i midten af december skal tage stilling til en revision af sine opkøbsprogrammer og rentepolitik.

Weekendavisen skriver, at efter flere årtier med lave prisstigninger er der igen stor tysk bekymring over inflationen, hvor tallet for november 2021 er 6,0 procent. Men Den Europæiske Centralbank maner til besindighed og mandag sagde Isabel Schnabel fra ECBs bestyrelse til den tyske tv-station ZDF, at hun forventer, "at november vil vise sig at blive inflationens kulmination" i Tyskland. Også på europæisk plan breder inflationen sig lige nu, hvor ECB meddelte tirsdag, at inflationen i hele Euroland er 4,9 procent. Selvom det er rekord for den fælles mønt, afviser ECB, at der er brug for at stramme pengepolitikken. Banken forventer, at energipriserne og de pandemibetingede flaskehalsproblemer vil flade ud i løbet af 2022.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos. Han skriver blandt andet: "For mange står den daværende amerikanske præsident Jimmy Carter som symbolet for den fejlslagne økonomiske politik i 1970'erne - med stigende offentlige udgifter og gæld, højere skatter og arbejdsløshed og ikke mindst accelererende inflation. Men han gjorde én ting rigtigt. Eller rettere undlod: Nemlig at lægge pres på daværende centralbankchef Paul Volcker for at tage kortsigtede politiske hensyn i pengepolitikken. [...] Nu er inflationen imidlertid på vej tilbage på begge sider af Atlanten, hvor de seneste rater i euroområdet, Storbritannien og USA har ligget på 4-6 pct. [...] Derfor er det afgørende spørgsmål nu: Findes der i EU og USA politiske ledere som Carter, der er villige til at lade centralbankerne gøre det nødvendige for at bremse inflationen igen? Og nok så vigtigt: Findes der centralbankchefer som Volcker, der kan føre politikken ud i livet? [...] I EU bestyres centralbanken af en fransk politiker, og lempelsen er blevet udnyttet til at feje en gældskrise ind under gulvtæppet ved at opkøbe statsgæld fra strukturelt svage lande som ikke mindst Italien. En stramning af pengepolitikken vil udover et midlertidigt tilbageslag kunne gøre statsgældsproblemerne akut synlige igen. Nøjagtig som i 1970'erne vil det imidlertid gøre ondt værre at trække pinen ud og tillade inflationen at slå rod. Der er ingen langsigtede fordele, kun ulemper. Men i politik vægter det korte sigt ofte tungt."
Kilder: Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 18; Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: Den tyske forbindelse
Weekendavisen bringer et interview med den tyske Danmarkskender, professor Detlef Siegfried. I interviewet taler journalist Jesper Vind med Siegfried om den dansk-tyske forbindelse i den nyere historie. Måske bliver afstanden mellem Danmark og Berlin mindre, når den nye tyske regering udnævnes i næste uge med en kansler Olaf Scholz, som er tidligere borgmester i Hamburg, og en vicekansler Robert Habeck fra Flensborg. "Det politiske og mediemæssige blik fra Berlin har i de seneste år ikke har rettet sig synderligt meget mod nord, men snarere mod øst, syd og vest," siger Siegfried over zoom-forbindelsen. "Det er, fordi der ikke foregår de store verdenspolitiske sager i Skandinavien. I stedet forholder man sig i Berlin meget mere til Syd-, Øst- og Vesteuropa. Her er der konflikter, og her føler tyskerne, at de har en ekstrem vigtig formidlerrolle som EUs centrale magt og Europas 'geografiske hjerte'. Men min forskning viser, at der især mellem venstrefløjen i Tyskland og Danmark har været en stor politisk og kulturel vekselvirkning. Det kan der måske også komme mere af, især når to nordtyskere nu skal lede landet fra næste uge," mener professoren, som ville undre sig stærkt, hvis ikke vicekansler Robert Habecks tætte forhold til Danmark vil få en gavnlig effekt på forholdet mellem Tyskland og Danmark.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Klima: Genopretning af miljøforskningen er et must for grøn omstilling
Politiken bringer et debatindlæg med 10 underskriver, alle professorer ved Inst. for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, samt Ole Hertel, professor og institutleder ved Inst. for Ecoscience, Aarhus Universitet. De skriver blandt andet: "Den grønne omstilling er kommet op i omdrejninger, og på Christiansborg er efterspørgslen stor på viden, data og vurderinger for at understøtte udvalgsarbejder og beslutningsprocesser. Vidensgrundlaget tilvejebringes i stor udstrækning af ministerier og styrelser gennem universiteternes rådgivningssystemer. Desværre er dette vidensystem igennem mange år blevet udsultet gennem årlige 2-procents nedskæringer. [...] I aftalen om forskningsreserven er der afsat betydelige midler til en række nye satsningsområder relateret til landbrugets omstilling, hvilket er en positiv udvikling. Forskerne har også mulighed for at hente eksterne midler fra EU og private fonde. Imidlertid er det sådan, at uden en hæderlig finansiering af den grundlæggende infrastruktur i form af laboratorier, målinger og databeredskab er mulighederne for at gøre sig gældende i konkurrencen om program- og fondsmidler spinkle. [...] Med en fortsættelse af 2-procents nedskæringerne og med den allerede stærkt udhulede forskningsbevilling må vores forskere se i øjnene, at positionen svækkes også i forhold til de internationale forskningsprogrammer, hvilket ikke fremmer Danmarks muligheder for at katalysere den grønne omstilling i EU og internationalt. Dette til trods for at miljøforskningen i Danmark er langt fremme og gang på gang har opnået fine vurderinger ved internationale evalueringer. Vi er nu i 12. time, hvis der ikke skal ske et mærkbart tempotab."
Kilde: Politiken, s. 6

Finansielle anliggender: Minusrente kan være ulovligt - og en bombe under banker
Forbrugerombudsmandens jurister har sået tvivl om bankernes ret til at opkræve negative renter fra sine kunder, skriver flere aviser. Finanstilsynet vurderede for to år siden, at negative renter ikke var i strid med nogen finansiel regulering, men lige så længe har forbrugerombudsmanden undersøgt, om det kan passe. Interne dokumenter afslører, at de to myndigheder er dybt uenige om reglerne, rapporterer TV 2. "Finanstilsynet forstår, at forbrugerombudsmanden i forbindelse med en konkret klage mener, at EU-lovgivningen ikke muliggør negative renter. Finanstilsynet har rettet henvendelse til EU-Kommissionen for at få dennes udlægning af reglerne. Forbrugerombudsmanden anfægter også det aftalemæssige grundlag. Finanstilsynet har ikke taget stilling til det aftalemæssige grundlag," hedder det ifølge Berlingske i en skriftlig kommentar fra direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg. Ifølge Politiken betaler en typisk familie over 1.000 kr. i negativ rente i år.
Kilder: Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 11

Retlige anliggender: Polen og Ungarn afvist af EU-advokat
Torsdag blev en klagesag fra Polen og Ungarn afvist af EU-Domstolens generaladvokat, skriver Politiken og Børsen. De to lande ville have rettens ord for, at EU-landene og EU-Parlamentet handlede ulovligt, da de sidste år vedtog et nyt værktøj, som betyder, at det er muligt at tilbageholde EU-penge til lande, som overtræder de fælles principper om demokrati og retsstat. Generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas vejledende vurdering er, at det er lovligt at have en mekanisme i EU, så man kan lukke for milliardstøtte til f.eks. Polen og Ungarn, hvis de ikke står vagt om retsstaten. Generaladvokatens vurdering er ikke juridisk bindende, men det er en indstilling til EU-Domstolen om, hvordan den bør dømme, når striden skal afgøres i januar. EU-Parlamentet har længe presset på for, at EU-Kommissionen skulle bringe det nye værktøj i spil over for netop de to lande, men det har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ønsket at skubbe til efter den her retsstrid. EU-Kommissionen sendte dog for to uger siden breve afsted til netop Polen og Ungarn, hvor de kræver svar på konkrete bekymringer. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, fortæller, at “presset er vokset gevaldigt på Polen og Ungarn for at rette ind. “I Tyskland har Merkel fået kritik for at være den, der holdt hånden over Polen og Ungarn. Nu er en ny regering på vej, og i koalitionsaftalen strammer partierne skruen ved at skrive direkte, at lande kun skal have støtte fra EU's genopretningsfond, når de har uafhængige domstole. Dermed stiger presset også på Kommissionens formand Ursula von der Leyen for at tage mekanismen i brug,” siger Lykke Friis ifølge Børsen.
Kilder: Politiken, s. 10; Børsen, s. 36

Institutionelle anliggender: Du kan selv være en idiot, Michel Houellebecq!
Den franske forfatter Michel Houellebecq har netop udgivet "Interventioner", som er en blandet landhandel af essays, breve og interviews, han har givet. Noget af det er idiotisk, skriver Weekendavisen. EU-modstanderen Michel Houellebecq hævder i et interview med det amerikanske Harpeŕs Magazine i januar 2019, at Den Europæiske Union aldrig var tænkt som et demokrati, "dens mål var endda det stik modsatte," og han glæder sig over, at briterne stemte for Brexit. Derudover udtaler han blandt andet, at det er forståeligt, at den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, ikke betragter den russiske præsident, Putin, som en uværdig samtalepartner.
Kilde: Berlingske, s. 10

Det digitale indre marked: Dansk IT: Regeringen skal gøre lovgivningen digitaliseringsparat
Altinget bringer et debatindlæg af Ejvind Jørgensen, formand for udvalget for it i den offentlige sektor, Dansk IT. Han skriver blandt andet: "Danmark ligger nummer et i digitalisering i EU, lyder konklusionen i EU-Kommissionens DESI-rapport, der netop er udkommet. I Kommissionens årlige ranking har Danmark dermed forbedret sig sammenlignet med sidste års tredjeplads. Fremgangen og førstepladsen er vigtig for Danmark. Samfundet er digitalt, og digitaliserer vi fremadrettet klogt, så vil det bidrage til at skabe yderligere vækst, velstand, og velfærd for Danmark og til at øge landets konkurrenceevne. Anerkendelsen på EU-niveau bekræfter de høje ambitioner, som det af regeringen nedsatte Digitaliseringspartnerskab har lagt op til. [...] Som leder er man i den digitale verden nødt til at forstå fagligheden. Ellers kan man ikke digitalisere virksomhedens processer med succes. Netop forandring af det eksisterende systemlandskab tager afsæt i en grundlæggende forståelse af forretningsprocesserne. Her ligger en central ledelsesopgave - og altså også en opgave for de danske politikere og ikke mindst regeringen."
Kilde: Altinget

Handel: Dansk alarmværktøj skal fange farlige varer på nettet
Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet har med finansiering fra EU-Kommissionen og i samarbejde med it-giganten KMD udviklet et nyt værktøj - kaldet SAFE - som skal være med til at gøre handlen på nettet sikrere. Berlingske skriver, at værktøjet nu gennemtrawler internettet i jagten på farligt legetøj til børn, usikre mobilopladere, skateboard med løse hjul og andre farlige eller mangelfulde produkter og advarer myndighederne i 16 EU-lande, hvis de bliver solgt dér. "Danske producenter er kendt for kvalitet og for at leve op til høje standarder. SAFE er med til at holde underlødige konkurrenter, som kan prisdumpe markedet med dårligt bras, væk. Dygtige danske producenter af legetøj har været under hård beskydning af produkter, der er sendt ind på det europæiske og danske marked, og hvor legetøjet har kunnet for eksempel kvæle børn. Derfor er det en kæmpe ting for både forbrugerne og et plus for de danske virksomheder, som har orden i penalhuset, at SAFE nu lanceres så bredt, og jeg sender en åben invitation til resten af EU-landene om at komme med," udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Kilde: Berlingske, s. 10

Migration: Flygtningenævnets nye formand stempler ind i Syrien-debat: ”Det er en høj omgørelsesprocent”
Jyllands-Posten bringer i dag et Indblik skrevet af journalist Anders Redder. Han skriver blandt andet: "Landsdommer Ib Hounsgaard Trabjerg siger det selv. Hans slags lever bedst i skyggen. Det er en uskreven regel blandt dommerstanden, at man ikke går i pressen for at efterrationalisere sin praksis. En dom er en dom og taler bedst for sig selv. Men som ny formand for Flygtningenævnet, den højeste retsinstans i asylsager i Danmark, går Ib Hounsgaard Trabjerg nu ind i den ophidsede debat om hjemsendelser af syriske flygtninge og kommer med en direkte opfordring til Udlændingestyrelsen. I sidste uge kunne Jyllands-Posten fortælle, at Flygtningenævnet omgør næsten hver anden afgørelse - 43 pct. - i de sager, hvor Udlændingestyrelsen tager opholdstilladelsen fra flygtninge, der kommer fra provinserne Damaskus og Rif Damaskus. Tallet får Flygtningenævnet til højest usædvanligt at blinke med advarselslamperne. ”Det er nogle meget komplicerede sager, men omgørelsesprocenten taler lidt for sig selv. Det er en høj omgørelsesprocent. Det er et udtryk for, at vi mener, at situationen i Syrien ikke er ligetil. Der skal foretages en meget nøje konkret og individuel vurdering i sagerne,” siger Ib Hounsgaard Trabjerg. [...] I december 2019 vurderede Flygtningenævnet, at den syriske hovedstad, Damaskus, var sikker nok til, at man kan vende tilbage, hvis ikke man er personligt forfulgt. Siden fulgte samme vurdering af Rif Damaskus, en stor geografisk provins, der omkranser selve byen Damaskus. Det banede vejen for en kontroversiel beslutning, hvor udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye bad Udlændingestyrelsen revurdere en stor gruppe syreres opholdstilladelse og gjorde Danmark til det første land i EU, der forsøger at udsende flygtninge fra det borgerkrigsramte land. Det kaldes også ofte Projekt Damaskus i offentligheden. [...] Siden Damaskus-projektets begyndelse er kritikken haglet ned over de danske asylmyndigheder. Flygtningenævnets blik på sikkerhedssituationen i Syrien baserer sig i et vist omfang på rapporter fra Udlændingestyrelsen, som en lang række af de medvirkende syriske kilder efterfølgende har undsagt. Men den helt store debat udfolder sig i disse måneder et andet sted. Kan syrerne - også selv om krigen rent faktisk er aftaget i Damaskus - undgå konflikter med en af landets fire berygtede efterretningstjenester, hvis de vender hjem? EU's asylagentur, Easo, hvis rapporter Udlændingestyrelsen selv er med til at kvalitetstjekke, er ikke i tvivl. ”Syriske myndigheder fortsætter med at arrestere, (midlertidigt) tilbageholde, afhøre, torturere og/eller forfølge hjemvendte,” skriver Easo i en stor rapport fra juni."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Indfør obligatorisk værnepligt som værn mod den ydre trussel og den indre opløsning
Jyllands-Posten bringer en kronik af Mads Rykind-Eriksen, cand.mag. i historie og filosofi, forstander, Rødding Højskole. Han skriver blandt andet: "Evnen til at forsvare sit land og bevidstheden om, hvad man kæmper for, er helt central for enhver nation. Også for Danmark, hvor det gennem århundreder har været en pligt for danskere at skulle aftjene deres militære værnepligt. [...] Med Berlinmurens fald i 1989, Den Kolde Krigs ophør, EU's udvidelse med de central- og østeuropæiske lande samt demokratiseringen af vores gamle fjende Rusland var risikoen for krig minimeret; vi skar ned på militæret, reducerede i budgetterne, antallet af værnepligtige og længden af værnepligten. Men verden er ikke stationær, og de store tektoniske plader har igen forskudt sig. [...] Kina ses nu som en systemisk rival, og Rusland opruster kraftigt i disse år og truer vores sikkerhed - militært, hvor russerne i 2008 gik ind i Georgien, og i 2014, hvor de annekterede Krim - og med Ruslands konstante krænkelse af Danmarks og vores allieredes luftrum samt opstillingen af nye atommissiler i Kaliningrad rettet mod os udfordrer og truer russerne konsekvent Vestens sikkerhed. [...] Med den stigende militære trussel og den begyndende atomisering af vores samfund står vi i dag over for en presserende forsvarsmæssig og folkelig udfordring, der kræver, at vi handler nu og tænker langsigtet. Og her er en obligatorisk værnepligt en væsentlig faktor til forsvar mod truslen. Vi skal derfor opdrage vores børn og unge til at forstå, at vi alle har pligt til at bidrage - også kvinderne. Og vil man ikke aftjene en militær værnepligt, skal alternativet være at aftjene en civil værnepligt. For at kunne løse denne opgave skal forsvaret selvsagt have tilført flere midler. Her kunne man passende starte med at afsætte to procent af bnp til dette formål. Det er, hvad vi har forpligtet os til over for vores Nato-allierede, men som vi ligger pinligt langt fra, når vi tænker på, at det gælder Danmarks sikkerhed, samt forventningen om at USA og vores allierede står her, hvis vi bliver angrebet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35

Klima: Naturens kemiske våben
I en klumme i Weekendavisen skriver Ninna Cedergreen, professor i miljøtoksikologi, Københavns Universitet, blandt andet: "Har vi også i Danmark planter, som laver gifte, der er stabile i miljøet og kan overføres til mennesker i et omfang, som kan give kroniske skader? Det arbejder vi med at undersøge i min sektion, og min kollega Hans Christian Bruun Hansen har lige afsluttet et stort EU-finansieret projekt, NaToxAq, hvor 15 ph.d.-studerende har gravet dybere i, hvad der sker med de naturlige giftstoffer, som blandt andet planter producerer. En af stofgrupperne, som blev undersøgt, var pyrrolizidin-alkaloider, som blandt andet bliver produceret af planter som engbrandbæger og rød hestehov. [...] I et nye studie undersøgte gruppen bag NaToxAq derfor forekomsten af pyrrolizidin-alkaloider i Stænge Bæk på Midtsjælland og i indsivningsvand til en grundvandsboring, omringet af rød hestehov. De fandt i gennemsnit 70 ng/l alkaloider i åen og cirka ti gange så meget efter regn. I indsivningsvandet til grundvandsboringen var der cirka 230 ng/l. [...] Vi kan lære at undgå giftige planter og svampe, sådan som mine forældre lærte mig det som barn. Men vi kan ikke undgå deres giftstoffer, hvis de findes usynligt i vores fødevarer og drikkevand. Her er vi helt afhængige af, at myndighederne sørger for at se efter, om de findes."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Migration: En udlændingepolitik til gavn for både danskere og udlændinge
I Berlingske kan man læse en kronik af Pernille Vermund, partiformand for Nye Borgerlige. Hun skriver blandt andet: "Forleden bragte Berlingske en artikel om trængslerne for at få britisk arbejdskraft til Danmark efter Brexit. Artiklen var en kortlægning af, hvordan protektionistiske hensyn fattiggør danskerne. Et eksempel på, hvordan udlændingepolitikken er blevet totalt forvredet på grund af 40 års fejlslagen indvandring. [...] I udlændingepolitikken skal vi skelne mellem de arbejdsivrige og tilpasningsdygtige udlændinge på den ene side og de udlændinge, som hverken kan eller ønsker at tilpasse sig et liv i Danmark og forsørge sig selv, på den anden side. Den ene gruppe skal vi gøre os attraktive overfor. Den anden gruppe skal vi ikke lukke ind. [...] Især når vi ser på de udlændinge fra lande uden for EU, som kommer til Danmark i erhvervsøjemed, ligger nettobidraget til de offentlige finanser på 300.000 kroner i gennemsnit. Medregnes den medfølgende familie, er det samlede nettobidrag fra personer på beløbsordningen 2,5 milliarder kroner fordelt på blot 18.000 personer. Det er let at forestille sig, hvordan globaliseringen kan true den nationale egenart. Derfor ligger der en vigtig opgave i at finde den rigtige balance mellem at værne om Danmark og det danske i en tidsalder, hvor det bliver lettere og lettere at rejse og handle mellem verdensdelene. Men denne opgave løftes ikke ved, at man lukker sig om sig selv og omfavner en dagsorden, der truer med stagnation gennem væksthæmmende politik ved at gøre modstanden mod udenlandsk arbejdskraft til en dyd. Politikerne bør føre en politik, der fremmer landets egeninteresser."
Kilde: Berlingske, s. 36-37

Retlige anliggender: Flertal vil udskyde regeringens lov om overvågning
Ifølge Politiken og Jyllands-Posten ønsker et politisk flertal at udskyde regeringens lovforslag om fortsat registrering af borgernes teledata. I stor udstrækning lægger det op til at fortsætte den overvågning, som EU-Domstolen en række gange har kendt ulovlig. I årevis har skiftende regeringer haft en ulovlig praksis, hvor informationer om placering af borgernes mobiltelefoner registreres og gemmes af teleselskaber. Ifølge tilhængere gør denne praksis livet sværere for kriminelle, mens kritikere mener, at det er alt for omfattende, når alle borgere rammes. For flere år siden pålagde EU-Domstolen en række lande at lave det om, men ind til de nye regler kan blive indført, vil regeringen fortsætte den logning, som er kendt ulovlig.
Kilder: Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Schmeichel må erkende, at sport og politik går hånd i hånd
I et debatindlæg i Berlingske skriver Adam Holm, historiker og freelance journalist, blandt andet: "Engang var det prins Axel af Danmark, der mente, at idræt og politik burde holdes adskilt. [...] I dag er det Peter Schmeichel, som fører dette synspunkt i marken. Den danske legende har netop gæstet Qatar sammen med andre fodboldkoryfæer forud for næste års VM. Under sit besøg blev Schmeichel interviewet af en svensk journalist, der spurgte til hans tanker om, at verdens mest prestigefulde sportsbegivenhed finder sted i skyggen af mindst 6.500 dødsfald blandt migrantarbejdere samt talrige historier om grove menneskerettighedskrænkelser. Schmeichel forsøgte først at gøre sig lystig over, at Sverige endnu ikke har kvalificeret sig, men da journalisten insisterede, fik han dette svar i en halvvrissen tone: ”For mig handler det om fodbold. Politikken må dem, der har valgt at gøre karriere i politik, tage sig af.” [...] Valget af Qatar var dengang som nu åbenlyst fejlagtigt, men det er, så at sige, en kamel, vi må sluge. Lad det være den sidste af slagsen. Kulturministeren har i samarbejde med andre nordiske lande netop stillet forslag på et EU-ministerrådsmøde om, at de internationale idrætsforbund fremover indskriver menneskerettigheder som et vigtigt grundlag for tildelingen af værtskaber. Vi har forsømt at læse op på den historiske lektie, men hvis vi vil undgå igen at stå afklædte, skal vi engang for alle begribe, at sport og politik går hånd i hånd. Prins Axel tog fejl, det samme gør Schmeichel, engang kendt som 'Kongen af Manchester'. Det er vist på tide, at han kommer på bedre tanker. Eller abdicerer."
Kilde: Berlingske, s. 35

Interne anliggender: Østrigs konservative komet er styrtet. Vil hellere være far
Weekendavisen bringer et portræt af den østrigske Sebastian Kurz, som opgav kanslerposten, da han i oktober officielt blev genstand for efterforskning i en korruptionssag. Kurs, som blev verdens yngste regeringsleder, kørte et tæt parløb med sin socialdemokratiske danske kollega, Mette Frederiksen, i EU. Torsdag meddelte han så, at han trækker sig helt fra politik. Ifølge Kurz, som netop er blevet far, er han efter eget udsagn ”blevet bevidst om, hvor mange smukke og vigtige ting der er uden for politik”.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Retlige anliggender: Overlæge: Et tilfældigt flertal i Folketinget bør ikke afgøre brug af ansigtsgenkendelse
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med Johan Busse, uddannet cand.jur., Master of Public Governance, som siden april 2019 har været formand for Dataetisk Råd, udpeget af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Tidligere på efteråret vedtog et flertal i EU-parlamentet et forbud mod, at politiet anvender digital ansigtsgenkendelse på offentligt tilgængelige steder, blandt andet med det formål at forsøge at forudsige og dermed afværge kriminalitet på baggrund af billeddata. "Det er nødvendigt, at politikerne i Folketinget, myndighederne og beslutningstagere i såvel det offentlige og det private tænker sig rigtigt godt om, og nøje afvejer fordele og ulemper for eksempel i forhold til lovgivningen om persondatabeskyttelse og vores ret til selv at have kontrol over vores data," mener Johan Busse.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Sikkerhedspolitik: Fremtiden er nostalgisk
Weekendavisen bringer en kommentar af Sergej Lebedev, romanforfatter, geolog og journalist, som blandt andet skriver: "For 30 år siden, den 8. december 1991, mødtes præsidenterne for sovjetrepublikkerne Rusland, Ukraine og Belarus i den lille by Viskuli tæt på grænsen mellem Belarus og Polen for at underskrive Minsk-aftalen, også kaldt Belavezjskajaaftalen, der juridisk formaliserede Sovjetunionens opløsning og dermed afsluttede USSRs eksistens. I dag, tre årtier senere, er de selvsamme steder - Brest-regionen, urskovsområdet Belovezjskaja pusjtja, grænselandet mellem Belarus og Polen - endt som hjemsted for en konflikt, der er uden fortilfælde for denne region og nok for hele det postsocialistiske Europa i det hele taget. Den belarussiske diktator Aleksandr Lukasjenko har med Ruslands åbenlyse støtte - teknisk og sikkerhedsmæssigt, såvel som politisk - brugt migranter, der er bragt til landet fra især Mellemøsten, til at skabe en storstilet ”hybrid konflikt” på grænsen til EU. [...] Som jeg ser det, er denne konflikt, der lige nu udspiller sig i grænselandets isnende skove, blandt andet et tegn på, at Sovjetunionen på ingen måde er endeligt opløst. [...] I de tidligere sovjetrepublikker, der havde opnået uafhængighed, brugte Rusland krige til dels at skabe grobund for interne spændinger, som det kunne kontrollere, dels at påvirke landenes uden- og indenrigspolitik. I dag oplever EU denne fremgangsmåde blive vendt mod sig. Den aggressive russiske fremfærd over for Ukraine foregår mindre end 1.000 kilometer fra de europæiske grænser; fra det annekterede Krim til Tyrkiet, et NATO-medlem, er der 260 kilometer. Det er meget tæt på både i militært og samfundspolitisk henseende. I en eller anden forstand kan man sige, at Jerntæppet som et symbol på konflikten mellem Vest og Øst er på vej tilbage, nu er det blot placeret længere mod øst: Grænsen mellem Rusland og Ukraine er nu kampzonen, der er skyttegrave, pigtråd, meldinger fra fronten, regelmæssige tab på den ukrainske hærs side."
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 8, 9

Klima: Ingeniør: 70 procent af danskerne har aldrig hørt om verdens mest skadelige drivhusgas
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Wilhøft, Project Sales Engineer, Eaton. Han skriver blandt andet: "SF6 er den mest potente drivhusgas, vi på nuværende tidspunkt kender til. Den har et foruroligende højt opvarmningspotentiale: Alene et kilo SF6 svarer til 23.500 kilo CO2. [...] Derfor kan det overraske, at nærmest ingen danskere har hørt om gassen. I en ny undersøgelse som Eaton har foretaget blandt 1009 danskere via analysebureauet YouGov, svarer hele 70 procent af danskerne, at de aldrig har hørt om gassen før. [...] EU har af flere omgange diskuteret et totalforbud mod SF6, og jeg håber, at de endelig tager springet, når de i 2022 endeligt tager sagen op igen. I mellemtiden savner jeg dog, at de danske politikere - inklusive flere forsyningsselskaber - også tager ansvar for situationen. Hvis ikke vi gør noget snart, er konsekvensen langt værre end blot status quo, som ellers er slem nok i sig selv. For med den grønne omstilling, der allerede er godt i gang, skal der kobles flere hundrede nye anlæg til vores elnet, hvilket betyder, at mængden af SF6 - ironisk nok - kommer til at stige i takt med den grønne omstilling, såfremt vi ikke begynder at anvende nogle andre isolationsmedier."
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. december 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark