EU i dagens aviser fredag den 6. oktober 2023

Tophistorier

Nabolande skruer op for grøn milliardstøtte
Green Power Danmark siger, at Danmark er nødt til at følge trop, når andre lande øger deres erhvervsstøtte til den grønne industri. Det skriver Børsen. I Tyskland er man blevet enige om en grøn støttepakke til 57,6 milliarder i 2024. I Frankrig afsætter man syv milliarder ekstra til klimaomstilling i 2024. I Danmark har man til gengæld endnu ikke valgt at gøre brug af de nye muligheder, EU giver for at yde udvidet statsstøtte ti grønne teknologier. EU´s tiltag er et modsvar til de tiltag som USA og Kina opererer med for at styrke deres grønne industri. Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog for nylig åbnet op for, at en dansk udvidet støtte kan komme på tale. Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Danmark, ser gerne, at Danmark agerer snarligt. "Der er sket det, som næsten måtte ske: Vi har fået et kludetæppe af forskellige ordninger - alt efter hvad man i hvert land ser som det vigtigste. Nu opstår der så en national konkurrence mellem landene, og for Danmark er det en kæmpestor udfordring," forklarer Jan Hylleberg og fortsætter: "Valget er benhårdt: Enten går vi med og gør noget, der minder om det, de andre lande tilbyder. Eller også kan vi sidde og se på - og så vil der være virksomheder, som er nødt til at flytte investeringer ud af Danmark."

Forhenværende finansminister for Venstre, nu direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, argumenterer for, at den danske, grønne industri skal ydes 1,5 milliarder kroner i statsstøtte. Det skriver Berlingske. Statsstøtten skal ydes, fordi der sættes ganske få nye vindmøller op for tiden, og at ordrebøgerne er tomme. "Vi risikerer at miste det, vi har bygget op over de seneste 40 år, i løbet af de næste fire år, hvis vi ikke gør noget," advarer Kristian Jensen. "Jeg er ikke bekymret for, om vi kan købe vindmøller fremadrettet. Det kan vi godt. Men om det bliver fra en europæisk værdikæde, eller om vi er afhængige af kinesisk teknologi, det er jeg meget bekymret for," fortsætter Kristian Jensen, som også kommer ind på de problemer åben-dør-ordningen er løbet ind i på grund af, at ordningen konflikter med EU´s statsstøtteregler. Udover at sakke bagud i forhold til Kina og USA, så er Danmark også ved at tabe terræn til land som Tyskland, Frankrig og Polen, som med godkendelse fra EU nu yder statsstøtte til produktionen af teknologi, der fremmer energiomstillingen. Kristian Jensen ønsker, at Danmark gør brug af de samme greb og lægge sig i slipstrømmen af den markante opskalering af grønne industrier som EU-Kommissionens "The Net-Zero Industry Act" lægger op til.

Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, siger, at EU´s modsvar på USA og Kinas grønne industristøtte risikerer at forårsage et internt og konkurrenceforvridende støtteræs internt i Europa. Det skriver Børsen. EU-Kommissionen præsenterede i denne uge en liste med ti kritiske teknologier. "Det kommer til at kræve en meget stærk styring og et stærkt samarbejde. Lige nu ser vi, at mange lande forsøger at forsvare egne interesser. Det gør den grønne omstilling ekstra dyr og besværlig, hvis vi konkurrerer med hinanden i Europa," forklarer Anders Overvad. Anders Overvad mener, at man bør overveje andre redskaber end statsstøtte: "Der kan f.eks. gøres endnu mere for at sætte fart i tilladelser og fjerne bureaukrati. Men Kommissionen kan jo ikke gøre mere, end de 27 medlemslande er med på. Det er dem, der skal føre det ud i livet," siger Anders Overvad. USA´s Inflation Reduction Act, som støtter udviklingen af grøn industri med 2600 milliarder kroner har fået EU til at lancere flere modsvar: Der er tale om en grøn industriplan, som skal mindske bureaukrati, midlertidig lempelse af EU´s støtteregler, og en ny EU-fond, som skal sikre fælles investering af strategisk vigtige industriprojekter. Opbakningen til fondsdelen af forslaget var mangelfuld, og fonden eksisterer derfor i en form, som primært trækker på eksisterende EU-pengekasser.
Børsen, s. 14, 14; Berlingske, s. 4-5 (06.10.2023)

EU tæt på historisk migrationsaftale
Allerede inden EU´s stats- og regeringschefer mødes i dag, er de sidste detaljer omkring en ny historisk migrationsaftale blevet aftalt. Der er dog stadig enkelte problemer, som skal løses, før aftalen kan vedtages endeligt. Det skriver Kristeligt Dagblad. Aftalen, som kom på plads i Spanien i onsdags, kaldes for et afgørende gennembrud for den migrations- og asylpagt, som blev præsenteret af EU-Kommissionen tilbage i 2020. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen kalder det således en aftale, som vil ændre spillets gang. EU´s forsøg på at nå til enighed om en reform af den fælles asyl- og migrationshåndtering har siden flygtningekrisen i 2015-2016 ført til konflikter mellem de såkaldte "strammer"- og "slapper"-lande. Sydeuropæiske medlemslande har ligeledes argumenteret for, at nordeuropæiske lande skal tage imod en større del af asylansøgerne. De 27 EU-lande er nu blevet enige om en kriseforordning med særregler, hvis et massivt migrationspres truer med at vælte et lands kapacitet. Reglerne skal også gælde, når tredjelande skubber migranter ind over europæiske grænser. Blandt andet giver særreglerne Det Europæiske Råd mulighed for at begrænse beskyttelsen af migranter og asylansøgere, forenkle asylansøgningsbehandlingerne, så de kan gennemføres hurtigere, samt forvare migranter og asylansøgere i forvaring langs grænser i op til 40 dage. Derudover skal solidaritetsmekanismer effektueres, så lande, der ikke er påvirket direkte af krisen, overtager dele af asylansøgerne, eller på anden måde er behjælpelige. Med aftalen har Det Europæiske Råd nu et mandat, det kan arbejde ud fra, når forhandlingerne om aftalen går i gang i Europa-Parlamentet. Vedtages aftalen ikke endeligt af Europa-Parlamentet inden april, hvor der er Europa-Parlamentsvalg, skrottes aftalen, og man skal begynde forfra på udarbejdelsen af en ny aftale.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (06.10.2023)

EU: Kremls angreb med misinformation vokser og truer Europas sikkerhed
EU-Kommissionen advarer i en rapport, at Ruslands spredning af misinformation på sociale medier truer både sikkerheden og europæiske valg. Det skriver Jyllands-Posten. I rapporten skriver EU-Kommissionen også, at Elon Musks lempelser af sikkerhedsforanstaltninger og retningslinjer på X, før Twitter, har været medvirkende til Ruslands succes med stigende spredning af misinformation. Elon Musks beslutning om at trække X ud af en frivillig aftale med EU om bekæmpelse af netop misinformation har, ifølge rapporten, også været med til at øge mængden af russisk misinformation. "Foreløbige analyser tyder på, at rækkevidden og indflydelsen af Kreml-støttede konti er vokset yderligere i første halvdel af 2023, især drevet af afviklingen af Twitters sikkerhedsstandarder," skriver EU-Kommissionen i rapporten. Også Facebooks ejere, Meta, og det russiske Telegram får kritik for deres medvirken til spredning af misinformation. I rapporten skriver kommissionen således, at store sociale medier, trods løfter om samarbejde, i høj grad ikke har formået at standse den russiske misinformation. I Rapporten advarer EU-Kommissionen ligeledes, at den russiske påvirkning på sociale medier kan have negativ indflydelse på næste års valg til EU-Parlamentet og andre valg i Europa. Udover negativ påvirkning af europæiske valg, så udgør den russiske misinformation "en risiko for den offentlige sikkerhed og grundlæggende rettigheder" i EU, lyder det i rapporten. Den 25. august trådte en ny lovgivning i kraft, Digital Services Act (DSA), der forpligter sociale medier til at slå hårdt ned på misinformation og øge brugerbeskyttelsen. Den nye lov betyder, at selskaber, som overtræder loven, kan pålægges bøder på op til seks procent af deres årlige, globale omsætning. Tobias Bornakke, formand for den Nordirske Tænketank for Tech og Demokrati, siger, at EU-Kommissionens rapport er "overraskende direkte med en meget hård kritik og klare konklusioner." Ifølge Bornakke signalerer rapporten, at EU har plottet sig ind på en kurs, hvor man agter at håndhæve loven stramt. "Det er meget sjældent, at der gås så hårdt til stålet i en EU-rapport. Det viser, at EU-Kommissionen mener det her alvorligt," forklarer Tobias Bornakke og fortsætter: "EU-rapporten slår bl.a. fast, at Elon Musks sociale medie og en række andre tech-giganter ville have fået meget store bøder for ikke at beskytte EU-borgerne imod målrettet russisk propaganda, hvis den nye EU-lovgivning var trådt i kraft tidligere." I Danmark advarer PET mod truslen fra russiske påvirkningsoperationer og bekræfter i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at truslen mod europæiske lande er konkret: "Det sker eksempelvis ved at forsøge at svække sammenholdet i EU og Nato eller ved at forstærke eksisterende konflikter mellem befolkningsgrupper eller ved direkte at holdningspåvirke enkeltindivider eller grupper i enkelte lande," skriver PET til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 1, 14-15 (06.10.2023)

Prioriterede historier

51 meldt dræbt efter russisk angreb mod mindehøjtidelighed
Danske aviser skriver i dag følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:I en kommentar i Weekendavisen skriver Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab, blandt andet: "ZELENSKYJ HAR fået sit land igennem to års krig på håbets retorik. Denne vinter skal det ukrainske folk varme sig ved løftet om, at Ukraine bliver medlem af EU og NATO. Men så let er det ikke at lukke et landbrugsland med 44 millioner indbyggere ind i EU, som striden med Polen også vidner om. NATO optager ikke lande, der er i krig, og de sydeuropæiske lande frygter, at hvis Ukraine alligevel skulle finde vej ind i alliancen, så vil deres bekymringer om Nordafrika og migration bliver ignoreret i et NATO, der skal bruge den næste generation på at holde snuden i sporet som en sporhund med blikket stift rettet mod Rusland. [...] Ukrainsk medlemskab af EU vil endegyldigt bryde med Bruxelles' konsensus om liberale værdier, bæredygtighed og mange af de andre ting, som i øvrigt er vigtige i dansk politik. Ukrainsk medlemskab af NATO kan føre til opbrud i alliancen. Det er værd at diskutere, ligesom man også kunne bruge lidt tid på at drøfte præcis, hvordan Danmark fortsat vil støtte Ukraine, hvis USA indstiller sin støtte.

I en kronik i Politiken skriver Mogens Stig Møller, cand.mag. i historie og pensioneret lærer, blandt andet: "Thorkild Kjærgaards Kronik om rimeligheden i Ruslands invasion af Ukraine er helt skæv. Putin forsøger med magt at genskabe det russiske imperium. Det er afgørende, at det ikke lykkes. [...] Vi har erkendt, at der ikke findes 'retfærdige' grænser uden nationale mindretal, og at måden at løse det på ikke er gentagne erobringskrige, men at lave et system, så grænserne betyder mindre og mindre. EU er et af svarene. Nato er et andet. [...] Der har vist sig at være to svar på, hvad man kan gøre, når ens imperium forfalder. Det ene er integration i en større enhed, og det andet er mere imperialisme og forsøg på at tilbageerobre det tabte. Svaret for Vesteuropa var det europæiske samarbejde, hvor man gjorde sin del af kontinentet til et stort indre marked, og EU består i dag stort set af to typer af stater: de gamle imperiemetropoler og lande, der selv har tilhørt den koloniale periferi - hovedsageligt fra det russiske imperium, men også et land som Irland tilhører den gruppe. Så svaret på de tabte imperier blev integration i Europa. Men Rusland valgte at ville genopbygge sit imperium, og det første skridt på den vej var at stoppe yderligere udskilning. [...] i har i Vesteuropa været for naive i forhold til russisk imperialisme efter den kolde krigs afslutning, men de central- og østeuropæiske lande, der var ofre for russisk 'broderlig hjælp', har ikke de samme illusioner. Derfor blev Nato udvidet efter den kolde krig. Det var hverken USA eller Vesteuropa, der ønskede udvidelsen mod øst af hverken Nato eller EU, men et voldsomt pres fra de lande, der frem for alt ønskede beskyttelse mod Rusland. [...] Ingen ønsker at invadere Rusland, og ideen om en trussel fra Nato er forkert. Men der er heller ingen, der ønsker at blive invaderet af Rusland, og derfor må vi sikre os, at det ikke sker, og det er Nato's berettigelse."
Berlingske, s. 10; Politiken, s. 12, 5-6; Weekendavisen, s. 13 (06.10.2023)

EU skal udvides, og nu går lederne i gang med de svære diskussioner. For hvordan skal det foregå og ikke mindst hvornår?
Der tages hul på diskussionen om at udvide EU med op mod ni lande, når EU´s lederes mødes i dag, fredag. Det skriver Politiken. Og når det gælder udvidelsesdrøftelser, så er landbrugsstøtten et ømtåleligt emne. "Mit råd er at få landbruget på plads hurtigt. Det forsøgte man også dengang, uden at det rigtig lykkedes, men denne gang er der en særlig dynamik," siger Poul Skytte, forhenværende EU-ambassadør, som spillede en central rolle under optagelsesforhandlingerne med ti østeuropæiske lande i 2004. Denne gang rumsterer også udregninger fra Det Europæiske Råd, som viser, at nye medlemslande kommer til at koste EU-medlemslandene flere penge. En udvidelse med ni lande vil føre til, at EU-budgetterne stiger med 21 procent, eller 256 milliarder euro over en syvårig periode. Heraf vil Ukraine koste 186 milliarder. Tidligere EU-Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, udtalte for nylig til en tysk avis, at det gør ham "vred", når Ukraine loves hurtigt medlemskab. "Enhver, der har haft noget at gøre med Ukraine, ved, at dette er et land, der er korrupt på alle niveauer i samfundet. På trods af bestræbelserne er landet ikke i stand til at tiltræde. Det har brug for massive interne reformprocesser," udtalte Juncker videre, Og mange kritiske røster påpeger, at det vil tage årevis at reformere Ukraine, så det vitterligt lever op til europæiske krav. EU´s egne reformer vil EU-Kommissionen komme med et bud på til foråret. Det gælder både reformer for EU´s landbrugs- og strukturfonde, såvel som EU-budgettet.
Politiken, s. 8 (06.10.2023)

AI med lange fingre
Forfattere i blandt andet USA og Europa lægger sag an mod AI-virksomheder for, uden tilladelse eller kompensation, at gøre brug af forfatteres tekstmateriale til at udvikle diverse AI-værktøjer. Det skriver Weekendavisen. "Vi står over for det helt grundlæggende problem, at tech-virksomheder typisk er meget lukkede omkring udviklingen af deres sprogmodeller. I mange tilfælde aner vi ikke, hvad det er for materiale, de er trænet på. Der findes helt sikkert andre ulovlige databaser, som endnu ikke er afsløret, og vi mangler først og fremmest langt mere åbenhed på det her felt, "siger Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen. På vegne af forfatterorganisationer og andre interessenter har Rettighedsalliancen arbejdet på at forhindre adgang til Books3, en database, der uden tilladelse har samt mere end 196.000 skriftlige værker, som mange AI-virksomheder bruger til dataindsamling. Mange forventer, at EU´s kommende lovgivning vedrørende kunstig intelligens, vil styrke og støtte rettighedshaveres kamp mod AI-udvikleres ulovlige brug af deres værker. EU-forordningen ventes vedtaget sidst på året, men Maria Fredenslund kalder forordningen, i sin nuværende udformning, mangelfuld. "Vi savner først og fremmest, at EU stiller langt højere krav om transparens til tech-virksomhederne. I dag er det sådan, at rettighedshavere i princippet kan frasige sig, at deres indhold bruges til såkaldt tekst- og dataminering, men i praksis kan det ikke kontrolleres, fordi udviklerne ikke er tvunget til at lægge oplysningerne frem. Den private ejendomsret er reelt sat ud af spil," siger Maria Fredenslund, og fortsætter: "Helt konkret er der behov for, at det i en kommende forordning mejsles fuldstændig ud, hvad det præcis er for oplysninger, tech-virksomhederne skal dele med omverdenen, så det bliver muligt at identificere kunstneriske værker af enhver art, så rettighedshaverne kan sige enten ja eller nej til, at de bruges."

Information skriver, at i et åbent brev, underskrevet af 200 professionelle, europæiske oversættere, argumenterer underskriverne, at AI ofte reproducerer racistiske og sexistiske bias. Oversætterne fremhæver også, at AI´s ekstreme databearbejdning er voldsomt klimabelastende. Derudover frabeder forfatterne af brevet sig, at deres film og litteratur oversættes af kunstig intelligens, ligesom de kræver indførslen af en varebetegnelse af alt produktion, hvor AI er involveret.
Weekendavisen, s. 3; Information, s. 2 (06.10.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-dom udfordrer dansk tillidskultur. Stempeluret er på vej tilbage
En EU-Domstolsafgørelse i den såkaldte Deutsche Bank-sag kan betyde, at stempeluret vender tilbage til de danske arbejdspladser. Det skriver Kristeligt Dagblad. Fra den 1. januar 2024 forpligtes arbejdsgiverne til at registrere de ansattes arbejdstid, hvis de altså står til EU og den danske regering. Lovforslaget, som foreslår dette, blev sendt i høring i september. Forslaget er en konsekvens af Deutsche Bank-sagen, hvor EU-Domstolen fastslog, at arbejdsgiverne skal pålægges at indføre "et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid." Flere kritikere kritiserer dog forslaget, som de mener er et slag mod den danske tillidskultur. "Der er stor forskel på landene i EU, og man kan ikke ensidigt lovgive efter, at one size fits all. Når man stiller danskerne spørgsmålet, hvorvidt ens medmennesker er troværdige, svarer 77,4 procent ja, og som udgangspunkt stoler vi også på, at folk passer deres arbejde, " siger Gert Tinggaard Svendsen, professor i Statskundskab og forfatter til bogen "Kontrol er godt, men tillid er billigere." Thomas Bredgaard, forskningsleder på Center fra Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, kalder lovforslaget et indgreb i medarbejdernes frihed. "Det bliver en kæmpemæssig bureaukratisk og logistisk opgave, som også svækker tilliden mellem ansatte og arbejdsgivere. Især i kølvandet på corona er der en stor lyst til at eksperimentere med arbejdstid på mange arbejdspladser. Umiddelbart kommer krav om tidsregistrering på tværs af disse eksperimenter," siger Thomas Bredgaard.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (06.10.2023)

Interne anliggender

Danskerne skal til EU-valg næste år
I går, torsdag, meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at Europa-Parlamentsvalget vil blive afholdt søndag den 9. juni 2024. Det skriver Kristeligt Dagblad og Altinget torsdag. Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år i Danmark. Valget vil være en lille smule anderledes næste gang, for vi plejer at forholde os til 14 medlemmer af Europa-Parlamentet. Denne gang er det 15 danske medlemmer, der skal vælges," fortalte Mette Frederiksen i forbindelsen med annonceringen af valgdatoen.
Kristeligt Dagblad, s. 4; Altinget, torsdag (06.10.2023)

Kinesisk stråmand
Det tyske højreparti Alternative Für Deutschland går frem i meningsmålingerne, og partiet satser på en valgsejr ved Europa-Parlamentsvalget næste år. Det skriver Weekendavisen. Advokaten Maximilian Krah blev i sommer valgt som partiets nye spidskandidat, og han har nu til opgave at promovere partiets modstand mod EU og indvandring. Han skal også forsvare, hvad partiet anser som værende tyske, nationale interesser. Men, en rapport, præsenteret af nyhedssitet T-Online, beretter, at Maximilian Krah har tætte bånd til kinesiske lobbynetværk i Europa. Blandt andet har flere personer i Kraghs nære cirkel modtaget kinesiske støttepenge. Maximilian Krah benægter, og kalder påstandene grundløse. AFD´s kinesiske relationer er et velkendt mønster i Europa, siger Foreign Policy. Kina søger i stigende grad indflydelse hos radikale højrepartier, som i forvejen støtter Rusland, en af Kinas geopolitiske allierede.

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Søndag er der delstatsvalg både i Bayern og Hessen. Det er en syretest for regeringens popularitet og AfD's voksende styrke. [...] Partiet er p.t. det næststørste i Tyskland med tilslutning af godt hver femte vælger. [...] Ved valget til Bundestag i 2025 planlægger AfD for første gang at stille med en kandidat til posten som Bundeskanzler. Så hvor radikalt et parti er det, der fylder så meget i den politiske debat. Svaret er på ingen måde entydigt. Politiske iagttagere i Tyskland er et langt stykke af vejen enige om, at AfD placerer sig langt længere til højre end tilsvarende partier i andre europæiske lande. Det afspejles bl.a. i, at Ungarns populistiske og højrevendte premierminister Viktor Orban sidste år sagde, at han “er tvunget til at ofre forholdet til AfD på de gode internationale forholds alter”."
Weekendavisen, s. 11; Børsen, s. 20 (06.10.2023)

Klima

Dansk nej til kernekraft
En affable om at bygge Polens første kernekraftværk er blevet indgået mellem et amerikansk konsortium og PEJ, Polens største elselskab. Det skriver Weekendavisen. Erhvervsminister Morten Bødskov(S) har for nylig fået mandat til, at Danmark går imod, at kernekraft i EU skal nyde samme fordele om hurtigere sagsbehandling og adgang til en ekstra energipulje på det grønne område. "Vi synes ikke, at atomkraft skal have adgang til finansiering på lige fod med eksempelvis vedvarende energi," udtaler Morten Bødskov.
Weekendavisen, s. 11 (06.10.2023)

Målinger viser et højt indhold af PFAS i havskum
I august er der fundet endnu mere PFAS i havskum langs strandene end sidste år. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge Hans Peter Birk Hansen, funktionsleder, Miljøstyrelsen, så ved myndighederne ikke, hvor PFAS kommer fra. "Der er mange potentielle kilder, og man finder stort set det samme niveau langs hele den europæiske vestkyst. Det er derfor et EU-problem,« konstaterer Hans Peter Birk Hansen. Også Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, kalder det et internationalt problem. Han forklarer, at store mænger PFAS har været produceret på hollandske og belgiske fabrikker, og at det har foregået i årtier. "Begge ligger ved en flod tæt på kysten, og de har udledt store mængder PFAS til Vesterhavet. Jeg har set tallene og undrer mig over, at forureningen ikke er standset for længst. De nye tal viser, at vi har store opgaver i Danmark med at isolere og fjerne PFAS, men også at det skal ske i internationalt samarbejde. Vi er langt bagude i indsatsen herhjemme, men også i EU," siger Philippe Grandjean.

Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "Et tilbageblik viser, at fagfolket har rapporteret trofast gennem årene om kvælstof, alger og iltsvind. To politiske beslutninger har især fået kritik for at sætte aftryk i havmiljøet. Ved udgangen af 2008 opgav EU sin braklægningsordning, og her i landet blev 177.000 hektar jord sat under plov igen, hvilket et par år efter kunne spores i kvælstofudledningerne til havmiljøet. Og i 2016 kom den landbrugspakke, som Venstre havde lokket bønderne med ved valget i 2015. Beskyttelseszonerne ned til vandløb blev opgivet og gødningsreglerne liberaliseret. Det blev også den lovpakke, som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen kort efter faldt på, fordi hun havde været for kreativ i sin brug af miljødata for at få liberaliseringerne til at glide ned. Når fiskene nu forsvinder, betragter fagfolk det som resultatet af mange årtiers ødslen med kvælstof. Skal havmiljøet helbredes, skal der skæres 20.000 ton årlige kvælstofudledninger væk i en fart. Men da Miljøministeriet i juni fremlagde en ny plan for vandmiljøet, blev der kun meldt ud om en kvælstofreduktion på godt det halve af det, som fagfolk ønsker, og en række miljøorganisationer har nu klaget til EU. Der er flere paralleller til oktober 1986. Fisk og bunddyr mangler, politikerne tøver, mens lystfiskere, marinbiologer og naturlobbyister er kampberedte. Konturerne af en reprise tegner sig. Nu mangler vi bare en plan, der sætter spor i såvel havmiljø som i historien."
Weekendavisen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 2 (06.10.2023)

Virksomhedsleder: Der er behov for vejledning til danske virksomheder, hvis de skal vinde kapløbet inden for ESG
I et debatindlæg på Altinget skriver Malene Thiele, Direktør, Global Bæredygtighed og ESG, Nilfisk A/S, bestyrelsesmedlem, FN's global compact network Denmark, blandt andet: "Nye EU-standarder bliver fremtidens bevisførelse for bæredygtighed, men for tiden går de ubemærket hen. Der er behov for skarp vejledning til danske virksomheder, hvis Danmark skal være en grøn førernation i fremtiden. [...] Allerede i det næste regnskabsår skal danske virksomheder med flere end 750 medarbejdere fremlægge en stor mængde detaljerede informationer om deres arbejde med klima, miljø, sociale forhold samt god selskabsledelse (ESG), og kravene fases også ind overfor de fleste andre virksomheder i de følgende år. Danske virksomheder halter faktisk bagefter de nordiske kolleger, når det kommer til ESG rapportering og parathed til at håndtere de nye rapporteringsstandarder. Det samme gælder i øvrigt for virksomhedernes eventuelle europæiske konkurrenter. [... ] Givet betydningen af de nye regler, kan det undre, at der ikke er mere officiel vejledning at finde, hverken fra EFRAG, der har udviklet standarderne på vegne af EU Kommissionen, eller fra Erhvervsstyrelsen. Brancheorganisationerne og konsulenterne gør bestemt deres, men at der endnu ikke er udgivet officiel vejledning, hverken fra europæisk eller dansk side, efterlader et tomrum af autoritet. Et input til dansk interessevaretagelse, som frit kan gribes! Årsagen er formentlig det forjagede tempo, som reglerne er indført med. Knap blev de vedtaget af EU Kommissionen i juli 2023, førend de træder i kraft i 2024. Men skal danske virksomheder udmærke sig, og vinde kapløbet med de europæiske konkurrenter indenfor ESG, er der brug for skarp vejledning.[...] Vi har brug for danske politikere med interesse for erhverv og klima bliver opmærksomme på dét potentiale, der ligger i ESG og bæredygtigheds-rapportering for dansk erhvervsliv."
Altinget, fredag (06.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark deltager i endnu et EU-forsvarsprojekt
Altinget skriver, at Danmark nu tilslutter sig det fjerde europæiske forsvarsprojekt, siden afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold sidste år. Det er et mobilitetsprojekt, som Danmark nu tilslutter sig. Projektet omhandler, i følge Forsvarsministeriet, militær mobilitet, som skal gøre transport af soldater og udstyr på tværs af landegrænser nemmere. Udover Danmark deltager 25 andre EU-medlemslande i projektet, ligesom Norge, Canada og USA også deltager. "Det bliver vigtigere i disse år, at vi hurtigt og effektivt kan flytte militært personel og materiel. I den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Europa er det f.eks. afgørende at kunne modtage forstærkninger hurtigt og gnidningsfrit. Det er også derfor, at tredjelande uden for EU deltager i samarbejdet. Jeg er glad for, at den danske befolkning med folkeafstemningen sidste år har gjort det muligt for Danmark at deltage i PESCO-projektet," siger Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister.
Altinget, fredag (06.10.2023)

Europæisk netværk sælger digitalt spionudstyr til autoritære regimer
En alliance af europæiske virksomheder har i årevis solgt avanceret overvågningsteknologi til lande med blakket ry. Eksperter kalder det en trussel mod demokratiet. Det skriver Politiken. Det er blandt andet spywaren Predator, som sælges, blandt andet til Egypten. hidtil hemmelige dokumenter, påviser, at Egypten købte overvågningssoftwaren fra Intellexa-alliancen. Intellexa-alliancen udgøres af en gruppe avancerede spywarevirksomheder med base i Europa. "Det er en kæmpe trussel, når flere kan få adgang til det her. Det kan både bruges mod enkeltindivider, mellem lande og til industrispionage. Det giver helt nye muligheder," siger Sofie Freja Frederiksen, ekspert i cybersikkerhed i ingeniørforeningen IDA og virksomheden Dubex. Sofie Freja Christensen kalder spywaren for en trussel mod demokratiet. Egypteren Ayman Nour er kritiker af det egyptiske regime, og hans telefon har været inficeret - og overvåget af Predator spywaren som Egypten købte i Europa. Han mener, at producenterne, EU og de nationale myndigheder bør pålægges et ansvar for salg af overvågningsteknologi til menneskerettighedskrænkende lande. Europæiske spywarevirksomheder sælger, ifølge tyske Der Spiegel, spyware for milliardvis af kroner til autoritære regimer. Købere er blandt andet lande som Egypten, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Singapore, Vietnam og Congo. Spyware kategoriseres som dual-use-teknologi, der både kan bruges til civile og militære formål. EU-lovgivning regulerer området, men eksport af spyware teknologi kræver en national tilladelse fra eksportlandet. På sin hjemmeside fremhæver Intellexa-alliancen, at dens produkter er "reguleret af EU." "Det er chokerende, det er forfærdeligt og en klar overtrædelse af loven," siger Sophie In´t Ved, hollandsk Europaparlamentariker, da hun forholdes til oplysningerne. Sophie In´t Veld er ordfører for Europa-Parlamentets undersøgelseskomite, der for nylig har undersøgt spywareområdet. USA reagerede i sommers ved at føje flere af Intellexa-selskaberne til en sanktionsliste med begrundelsen, at de havde deltaget "i aktiviteter, der strider mod USA's nationale sikkerhed eller udenrigspolitiske interesser." EU har endnu ikke taget lignende skridt. For to år siden vedtog EU en forordning, som skærpede reglerne for eksport af spyware, men flere kritikere siger, at reglerne er for nemme at omgå. Sophie In´t Veld opfordrer EU til at følge USA´s eksempel. "Vi har brug for et fælles system til sort- og hvidlistning. Spywaren bliver solgt herfra af spywareleverandører, som nyder godt af de slappe europæiske regler, og ender i hænderne på regimer rundtomkring i verden," argumenterer Sophie In´t Veld. EU-Kommissionen kommenterer ikke direkte på kritikken, men svarer skriftligt, at "Der vil blive lagt særlig vægt på offentliggørelse af oplysninger om eksport af cyberovervågningsteknologi i betragtning af den offentlige interesse for og politiske betydning af dette spørgsmål."
Politiken, s. 1-10 (06.10.2023)

Svensk Natolimbo kan vare et helt år mere
Optagelsen af Sverige kan vare helt frem til efter det amerikanske valg i 2024. Det vurderer en analytiker, skriver Kristeligt Dagblad. Den svenske ansøgningsproces har indtil videre varet 16 måneder. Det skyldes, at hverken Tyrkiet eller Ungarn endnu har ratificeret den svenske ansøgning om NATO-medlemskab. "Det kan være, at Sverige er nødt til at vente på, at Erdogan (Tyrkiets præsident, red.) og Orbán (Ungarns premierminister, red.) forlader deres poster - og det kan tage lang tid," siger historiker og NATO-ekspert, Jussi Hanhimaki. Mens Ungarn forventes at agere inden ikke for længe, så er der tvivl om, hvornår Tyrkiet har tænkt sig at gøre noget. Tyrkerne bliver ved med at fremsætte nye krav, før de vil skrive under på noget. Patrik Oksanen fra tænketanken Fri Verden, siger, at naturligvis er de to lande, som modsætter sig sanktioner mod Rusland og NATO-medlemskab til Sverige, også de to lande med tætteste relationer til Rusland. Oksanen mener, at jo længere tid, der går, jo mere vil den svenske befolknings opbakning til et NATO-medlemskab svinde. "I øjeblikket er der også stadigvæk opbakning i den svenske befolkning til Nato-medlemskab. Men det er klart, at det kan blive besværligt på sigt. Og er Sverige ikke medlem næste sommer, så nærmer vi os den amerikanske valgkamp, og skulle Donald Trump blive USA's næste præsident, så øger det risikoen markant - både for, at den svenske opinion bliver mere Nato-kritisk, og for sikkerhedssituationen i vores del af verden generelt," vurderer Patrik Oksanen.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (06.10.2023)

Sundhed

En nød, vi ikke kan knække
Et EU-forskningsprojekt, det største nogensinde, havde som vision at skabe en kopi af hjernen i en supercomputer. 600 millioner euro er brugt, og 500 forskere har brugt tid på forsøget, men man er stadig ikke helt klar over, hvordan hjernen fungerer. Det skriver Weekendavisen. I 2013 lykkedes det neuroforskeren Henry Markram at overtale EU-Kommissionen om at støtte forskningsideen. Indledningsvis havde projektet udsigt til en EU-finansiering på en milliard euro. I september sluttede The Human Brain projektet efter ti års arbejde. projektet har kostet 607 millioner euro og har kastet 3.000 videnskabelige artikler af sig. Projektets ledelsesteam siger, at man har "taget væsentlige skridt," indenfor neurovidenskaben. Blandt andet har man skabt et atlas over den menneskelige hjerne, som vil være en hjælp for medicin og teknologi. Projektet har efter dets afslutning også været ramt af kritik. "Jeg er ikke bekendt med, at projektet som helhed har opnået væsentlig ny viden om hjernen, " udtaler Albert Gjedde, hjerneforsker på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet. Han mener slet ikke, at projektet har levet op til forventningerne.
Weekendavisen, s. 12-13 (06.10.2023)