Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 7. oktober 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 33 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 7. oktober 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: 44 ledere rejser til Prag: Europa søger allierede i nervekrigen med Putin
Torsdag samledes den Europæiske Union med en bred kreds af kontinentets ledere fra 44 lande i og omkring Europa for at drøfte sikkerhed og energi, skriver flere aviser. Det nye forum kaldes foreløbig det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC), men der er delte meninger om, hvad det nye forum kan og skal bruges til. ”Det er ikke usandsynligt, at der kommer sammenstød. Men verden står i en alvorlig situation. Vi har behov for at vise, at europæerne og deres naboer står sammen,” siger en kilde i EU’s ministerråd forud for to topmøder torsdag og fredag. Håbet er, at man kan skabe en kreds af politiske allierede i nervekrigen med Putin. "Det her er stadig meget nyt. Vi udvikler idéen, mens det foregår, så der er stadig mange ubesvarede spørgsmål," siger en EU-kilde involveret i forberedelserne. Under topmødet lød det fra den norske statsminister Jonas Gahr Støre, at nordmændene gerne vil hjælpe, men EU-drømme om at forhandle en fælles, lavere gaspris med den norske regering er ikke umiddelbart realistiske. "Norge har gjort alt det, vi kan gøre. Vi har øget produktionen af gas fra Norge så meget, som vi kan," siger Jonas Gahr Støre og fortsætter: "Norge forhandler ikke her om pris på gas. Lad mig gøre det helt klart. Norge som land og regering sælger ikke gas. Det er selskaberne i Norge, som sælger gas til europæiske selskaber inden for de regler, som gælder i EU." Kort før mødets start udsendte Støre en erklæring sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor de begge lover tæt samarbejde for at "udvikle redskaber", der kan "stabilisere energimarkedet" og "reducere overdrevent høje priser" - men det betyder altså ikke umiddelbart billigere gas, skriver Altinget torsdag. Statsminister Mette Frederiksen deltager ikke før fredag på grund af Folketingets åbningsdebat.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Da den franske præsident, Emmanuel Macron, skred hen over pladsen foran Prags Slot torsdag eftermiddag, var hans valg af følgesvend alt andet end tilfældigt. Ved hans side gik en gråskægget herre, som de færreste kender: Edi Rama, Albaniens regeringsleder, i Bruxelles-slang kendt som 'Ramaskriget', fordi han ofte højlydt demonstrerer sin utilfredshed over at være havnet i EU's venteværelse som mangeårigt ansøgerland. Rama var en af de 44 ledere, som var inviteret til Prag torsdag for at diskutere Ukraine-krigen, europæisk sikkerhed, migration og klima. 43 mødte op, heriblandt Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Storbritanniens leder, Liz Truss, mens den ukrainske præsident Zelenskyj var med på link. [...] Mødet er en gammel fransk drøm, som Macron med krigen som bagtæppe har fået resten af Europa med på. Med en anelse blandet engagement. For er der ikke fora nok? Og er flokken ikke for broget til overhovedet at skabe en fælles røst om noget, selv om planen er at mødes hvert halve år? "Hvis ikke franskmændene havde fået ideen, havde vi nok aldrig selv foreslået det," som en EU-diplomat tørt konstaterede. Men man skal ikke underkende betydningen af, at hele Europa mødes lige nu og dermed signalerer, at alt fra Balkan og Sydkaukasien over Tyrkiet til EU, Schweiz og Storbritannien står sammen - mens to navne mangler på invitationslisten: Rusland og Belarus. Det siger den anerkendte hollandske politolog og filosof Luuk van Middelaar. [...] Det er med andre ord hele Europa mod Rusland - ikke bare EU. Og som Luuk van Middelaar understreger, er alle lande med som ligeværdige partnere og ikke bare som bænkevarmere til endnu en EU-fest i storslåede rammer. Og det bringer os tilbage til albanske Edi Rama, for mens der blev mumlet i krogene om, hvorvidt mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) var en syltekrukke for de lande, der gerne vil med i EU, har Edi Rama valgt at knuselske det nye format. [...] Skulderklap, store smil og bevingede ord fjerner selvfølgelig ikke små og store uenigheder mellem landene, og dem er der masser af, hvilket ikke gør en bordplan nem. Husk: Endelig ikke Grækenland ved siden af Tyrkiet eller Armenien og Aserbajdsjan ved samme bord. Mere interessant var de bilaterale møder og muligheden for 'speed dates' undervejs. Ikke mindst mødet mellem den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Selv om mange grinte af Frankrigs evindelige evne til at opfinde nye institutioner, da idéen opstod tidligere i år, har Macron ramt en nerve med det nye forum. Der er et enormt behov for, at EU skaber stærkere bånd til nabolandene og tager dialogen med urostiftere som Tyrkiet, Aserbajdsjan og Serbien direkte. EU-optagelsesforhandlingerne er ikke det rette forum midt i krig og krise. Europa er ikke kun EU. Europæisk sikkerheds- og energipolitik bør derfor skabes i en dialog med nabolandene, og frem for alt bør EU i sikkerhedsspørgsmål fastholde en bred alliance, som stiller sig imod Putins imperialisme. Frem for alt er det afgørende, at Storbritannien spiller en rolle for sikkerheden i Europa, og at der skabes et forum, hvor Brexit-arven ikke tager al ilten i rummet. Når de 43 statsledere samledes ved fire rundbordssamtaler og en middag i Prag, viser det en vilje til at engagere sig med nabolandene og trække dem tættere på europæiske værdier og principper. Ja, der skal hugges en hæl og klippes en tå, men det er ikke en forpligtende, retsbaseret union som EU, men derimod et samarbejde af løsere karakter. Den slags alliancer har Europa brug for. [...] Fredag begynder det rigtige EU-topmøde i Prag, hvor de 27 medlemslande skal diskutere to hovedpiner: Rusland og Ukraine - og økonomi og energikrise. Efterårsmødet sker i historiske rammer på Prags ældgamle borg, kort før vinteren sætter ind. Den simple sæsonsammenhæng vil sætte tonen for topmødet. Kulden sniger sig ind, og det samme gør splittelsen. [...] 15 lande har på forhånd sagt, at de støtter et gasprisloft. Det er kontroversielt, fordi mange frygter, at det vil føre til, at leverandørerne vil trække sig, eller store udgifter, hvis staterne skal betale prisforskellen mellem forbrugernes pris og markedsprisen. "Kun en fælles europæisk indsats kan reducere energiomkostningerne for familier og virksomheder og sikre energisikkerhed i denne og de kommende vintre," skrev Ursula von der Leyen i et brev til EU-lederne før topmødet. Senere i oktober vil hun komme med konkrete forslag baseret på tilkendegivelserne i Prag. [...] Hvis hvert land kun tænker på sig selv, giver det sprækker i fundamentet i EU. Det kan skabe grobund for, at solidariteten med Nordeuropa forsvinder i en række andre spørgsmål, hvor Danmark, Tyskland og Holland er afhængige af velvilje fra østlige og sydlige medlemslande. EU bør genfinde solidariteten og opfindsomheden fra pandemiens tid."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Efter en måneds ophold i Tyskland er jeg ikke i tvivl: Vores store nabo befinder sig i en identitetskrise, hvor der er blevet vendt op og ned på hemmeligheden bag landets økonomiske succes: Sats på billig russisk energi, den amerikanske sikkerhedsgaranti og det store kinesiske marked. Efter den 24. februar er det sket med importen af russisk energi, og tyske politikere knokler verden rundt for at finde ny, dyr energi. [...] Budskabet i denne uge fra Tyskland var fundamentalt anderledes: Dagen før EU-energiministermødet meldte Scholz-regering ud, at den afsætter intet mindre end 200 mia. euro til at bekæmpe de høje energipriser i Tyskland. [...] Stribevise af aktører gik i rette med tyskerne - lige fra EU-kommissærer over Ungarns Viktor Orbán til Italiens afgående premierminister, Mario Draghi. De barske reaktioner skal også ses i relation til noget andet, der er nyt, nemlig at Tyskland har mistet legitimitet i mange EU-lande. Især østeuropæerne er dybt kritiske over for landets årelange energiparløb med Putin og de langsommelige våbenleverancer. Alt andet lige betyder Tysklands identitetskrise og svækkede legitimitet, at andre må være væsentligt mere aktive i denne krise. Hvilke forslag kan hjælpe alle 27 medlemslande igennem, når vinteren for alvor melder sig? Skal EU f.eks. begynde at købe gas ind i fællesskab? En stor del af opgaven ligger hos kommissionen, og formand Ursula von der Leyen spiller da også ud med nye initiativer på topmødet i Prag fredag. På grund af den danske valgkamp skal man ikke forvente initiativer fra Danmark foreløbigt. Men derfor kan det alligevel være på sin plads, at Danmark bruger valgkampen til at gøde jorden: Hvordan mener vi fra dansk side egentlig, at hele EU kommer igennem energikrisen, og er det virkelig realistisk at insistere på, at EU kan optage Ukraine og alle lande på Balkan uden at genbesøge EU's institutionelle spilleregler?"
Kilder: Altinget, torsdag; Politiken, s. 13; Information, s. 16, Jyllands-Posten, s. 36

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Nye sanktioner rammer russisk stål og olie
Torsdag nåede EU-landene til enighed om en ny pakke af sanktioner mod Rusland. EU-Rådet oplyser i en pressemeddelelse, at pakken indeholder flere elementer, herunder en udvidelse af sanktionerne på russisk stål og olie. "Den nye sanktionspakke mod Rusland er bevis på vores beslutsomhed for at stoppe Putins (Ruslands præsident, red.) krigsmaskine og besvare hans seneste eskalering med falske "folkeafstemninger" og ulovlige annekteringer af ukrainsk territorium," siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, i meddelelsen.

Børsen skriver, at sanktionskrigen udløser stort dyk i dansk-russisk samhandel. Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, fortæller, at dansk erhvervsliv taber rigtig mange penge i Rusland, selvom dansk erhvervsliv generelt er globale, hurtige, agile og gode til at omstille sig. Omstillingen er i gang, men dem, som har haft et stort engagement i Rusland, de har tabt store summer penge. “Der er blevet vedtaget syv sanktionspakker, og den ottende er under implementering. Det er de mest omfangsrige sanktioner, vi nogensinde har sat i værk,” siger Peter Thagesen. Sanktionerne kan mærkes på den russiske økonomi og ifølge Peter Thagesen er det “en langsom kvælning af Ruslands økonomi.” Jens Hjarsbech, cheføkonom i Axcelfuture, mener også, at sanktionerne kan mærkes i Rusland. “Vi kommer helt klart til at se yderligere fald i importen, simpelthen af den årsag at Rusland selv har lukket for gassen. EU er i gang med at lave et prisloft for russisk olie, hvilket også kommer til at sænke importen både i mængder og i priser,” siger Jens Hjarsbech og fortsætter: “Jeg tror, at det påvirker Rusland meget mere, end man måske lige går og tror."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 34; Altinget

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB-referat og Shell ødelagde stemningen
Tidligt torsdag var der ansatser til en positiv handelsdag på det europæiske aktiemarked, men en nedjustering fra Shell og dernæst referatet fra seneste møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, betød et entydigt fald på 0,6 pct. for det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, skriver Børsen. Referatet fra ECB mundede også ud i en renteforhøjelse på markante 75 basispoint, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Blandt Styrelsesrådets medlemmer var der stor tilslutning, men ikke enstemmighed, og referatet bekræftede, at ECB agter at hæve renten de næste mange møder.
Kilder: Børsen, s. 47, 48, 50; Jyllands-Posten, s. 28

Udenrigspolitik: Energiagentur: EU's gaslagre tomme til februar
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Lukker Putin fuldstændigt for den sidste naturgas til Europa, og overbyder andre lande på spotmarkedet for lng-gas, har EU et problem. [...] Fra Det Internationale Energiagentur lyder advarslen, at den europæiske energikrise kan blive forværret kun et par måneder inde i det nye år. Hvis russerne helt stopper for gasleverancerne til Europa, og det bliver svært at købe de nødvendige og betydelige mængder af den flydende lng-gas i Qatar, USA og andre fjerne leverandørlande, så vil de europæiske gaslagre “være knap 5 pct. fyldte til februar,” skriver IEA. Hvis det derimod lykkes at få større lngforsyninger, vil de europæiske lagre “være mindre end 20 pct. fyldte til februar.” [...] Verden skulle i europæisk optik have set meget anderledes ud. Det er to år siden, fhv. forbundskansler Angela Merkel ved åbningen af World Economic Forum i Davos sagde, “Europa vil være det første CO2-frie kontinent.” Året inden havde Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, talt om “Europas mand på månen-øjeblik”, da hun lancerede EU's European Green Deal, der skal gøre EU klimaneutral senest i 2050. [...] Igen er Tyskland i fokus som et af hovedproblemerne, fordi man under skiftende regeringer stolede så meget på Gazprom, at der ikke var politiske overvejelser om lng-terminaler. Nu haster man godkendelser af nye terminaler igennem bureaukratiet, der normalt vil tage flere år. To nye terminaler kan være i funktion denne vinter. Holland er i gang med samme øvelse, men det løser ikke udfordringen. Og slet ikke energikrisens andet store problem. Priserne på lng vil være meget høje, fordi Kina, Japan, Sydkorea og andre lande konkurrerer om at købe den samme flydende gas. Lyspunkterne er få. Putin vil fortsat bruge gas som led i hybridkrigen mod Europa. Gazprom har allerede truet Naftogaz, den ukrainske gasoperatør, med at afbryde leverancerne. Leverancerne gennem Østrig til Italien har været afbrudt af såkaldte “regulatoriske problemer”, der nu synes løst, men kan genopfindes, hvis Putin finder det opportunt."
Kilde: Børsen, s. 36

Finansielle anliggender: Stor luns skraldet af ECB's rentetop på blot en uge
Efter den britiske regering - med premierminister Liz Truss i spidsen - fremlagde en enorm, ufinansieret økonomisk pakke, fik økonomer og investorer travlt med at revurdere deres syn på Den Europæiske Centralbank (ECB), skriver Børsen. Forventningerne er i frit fald og spørgsmålene hober sig op: Var centralbankchefen Christine Lagarde nu nødt til at hæve renten endnu mere, fordi inflationen ville løbe løbsk? Og kunne det samme gentage sig andre steder i Europa? “Det gik meget hurtigt på bagkant af den finanspolitiske pakke i Storbritannien. Det ville ingen ende tage, hvor højt markedets forventninger skulle op,” siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank. Den helt store ubekendte i det samlede ECB-regnestykke er finanspolitikken, hvor den aktuelle inflations- og energikrise har tvunget regeringer over hele Europa til at kaste en redningskrans ud til forbrugere og familier. “Der kommer pakker stort set hver dag fra regeringer rundt i Europa i øjeblikket. Det har ikke udløst samme markedsreaktion som i Storbritannien. Men på et tidspunkt bliver det så generelle lempelser, at det begynder at blive inflationært. Dermed er der en risiko for, at vi kommer til at se flere renteforhøjelser, end der er lagt op til,” siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea.
Kilde: Børsen, s. 28

Klima: Risikoforsker: Grønland kan levere kritiske råstoffer og sikre EU's grønne omstilling
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Taarup-Esbensen, ph.d., lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Han skriver blandt andet: "Flemming Larsen, direktør i GEUS, skriver i Altinget den 22. september, at Danmark, når det for eksempel gælder litium og de sjældne jordartsmetaller må sikre sig adgang til de globale værdikæder gennem et koordineret EU-samarbejde." Hvad jeg læser ud af den sætning - og hvad jeg som udgangspunkt er enig i - er, at vi skal købe vores kritiske råstoffer fra steder i verdenen, som er politisk stabile, og hvor basale menneskelige rettigheder overholdes. For som Flemming Larsen også skriver, så kan den cirkulære økonomi ikke klare efterspørgslen på denne type af mineraler. Grønland sidder på store forekomster af zink, guld, titanium og ikke mindste sjældne jordartsmetaller, som har stor betydning for overgangen til en grøn økonomi. Så hvorfor sker der ikke noget? [...] Lige nu arbejdes der hårdt på at finde alternative udgaver af de centrale grønne teknologier med et lavere forbrug af de strategisk kritiske mineraler, som Grønland potentielt kan levere. Det vil på sigt skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel og ikke mindst grundlaget for en cirkulær tilgang til vores forbrug af råstoffer. Men i de 20-30 år, som nemt går, før disse alternativer er på plads, kan Grønland være en fremragende partner for EU som et land med store forekomster af råstoffer og politisk stabilitet. En strategi baseret på uddannelse, viden, leveringskæder og finansiering vil altså være til enorm gavn for EU. Men det vil også få en positiv betydning for udviklingen i Grønland. Og Danmark bør via sin stærke historiske tilknytning til begge parter samle handsken op og påtage sig opgaven med at gå forrest."
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: Tænketanken Europa: Lemper EU statsstøttereglerne, kan det skade danske interesser
Altinget bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen og Anders Christian Overvad, chefanalytikere, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Med en pakke på 200 milliarder euro har tyskerne antændt en europæisk diskussion om, hvilken rolle statsstøtte skal spille i energikrisen. For kan det være rigtigt, at store rige lande kan garantere så mange penge, at deres industri kan udkonkurrere de resterende EU-lande? EU's statsstøtteregler har været suspenderede siden starten af covid-19, og suspenderingen var bestemt ikke ukontroversiel. Nu ønsker Kommissionen, grundet energikrisen, igen at suspendere statsstøttereglerne. Det lyder tilforladeligt, men EU's statsstøtteregler er sat i verden for at sikre, at medlemslandene ikke støtter egne industrier i et sådant omfang, at det forvrider konkurrencen i EU. Derfor er det heller ikke uden grund, at statsministeren nævner behovet for et kritisk eftersyn af statsstøttereglerne i EU i sin tale til folketingets åbning. [...] Opgørelser fra Kommissionen viser, at der til og med februar 2022 var godkendt cirka 900 nationale støtteinitiativer, med en samlet estimeret støtteramme på næsten 3,2 billioner euro, svarende til cirka 23 procent af EU's BNP før covid-19. [...] Det samlede billede indikerer, at lempelsen af statsstøttereglerne har virket i den forstand, at de lande, der blev hårdest ramt af krisen, også er dem, der har støttet mest. Det er dog vigtigt at understrege, at det på grund af den store forskel mellem godkendt og udbetalt støtte stadig er muligt for medlemsstaterne at udbetale store støttebeløb, og at denne mulighed særligt tilfalder store medlemsstater. Derudover kan vi ikke antage, at symmetrien mellem skade og udbetaling vil være lige så tydelig i fremtidige kriser. Det er altså ikke sikkert, at vi fortsat vil se store stater mobilisere midler uden at bruge dem."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: I fredags i Statsministeriet blev jeg sikker på, at valget handler om lederskab
I Perspektiv i Børsen skriver politisk korrespondent Jesper Hvass blandt andet: "Folketingsvalget den 1. november bliver afholdt i krisernes tegn med en krig i Europa, høj inflation og energikrise. Samt en parlamentarisk krise. Derfor vil det handle langt mere om personer, tillid og lederskab end om politik og policy. [...] Den britiske økonom Adam Tooze brugte efter den russiske invasion i Ukraine begrebet polykrise for at forklare det rod, verden og Vesten er havnet i. En polykrise er ikke bare en situation, hvor vi står over for en række kriser på én og samme tid. Nej, det er en situation, hvor kriserne er flettet ind i hinanden, og hvor helheden af kriser er værre end summen af de enkelte kriser. Krigen er årsag til de høje energipriser, der presser familiernes økonomi, der sætter sig i en tillidskrise til politikerne. Tooze lånte begrebet polykrise fra den tidligere formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der anvendte begrebet om et sammenfald af kriser i perioden 2010 til 2016: Finanskrisen, gældskrisen, flygtningekrisen og brexit var på Junckers kriseliste i en tale, han holdt i juni 2016. Det er seks år siden og kan måske minde os om, at kriser selvfølgelig ikke er noget nyt. Valget i 2011 blev også kaldt “krisevalget”. Alligevel er det som om, at krisesnakken er taget til, at det spidser til, at noget er forandret. [...] Med usikkerhed om den europæiske energiforsyning forud for en vinter, der meget vel kan blive særdeles kold og mørk. Fordi en russisk diktator har sendt verden ud i endnu en krise, selv om Putins ambitioner om et større Rusland ikke ser ud til at matche landets militære kapaciteter, som ruslandskenderen Stephen Kotkin har formuleret det. Statsministeren valgte efter gassabotagen at tilsidesætte alle planer om at lancere regeringens økonomiske plan frem mod 2030. Den overlod hun til finansministeren. I stedet fokuserede hun kræfterne på besøg hos den konservative britiske premierminister Liz Truss i Downing Street og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Bruxelles. De handlede om angrebene i Østersøen. Og mandag tog Frederiksen sig tid, da den længe ventede Zilmer-rapport om sikkerhedssituationen for Danmark blev præsenteret. “Et nyt jerntæppe sænker sig over Europa efter Ruslands brutale angreb på Ukraine,” hedder det ildevarslende i rapporten. Dermed fik Frederiksen signaleret, at det ikke er lige meget, om der er en sikker hånd på rattet. [...] Lederskab og troværdighed er lodderne på den vægt. Både Frederiksen og Ellemann var da også onsdag efter valgudskrivelsen hurtige til at kåre sig selv som de bedste til at lede landet. Så nemt bliver det dog næppe at overbevise nogen."
Kilde: Børsen, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Europas uforenede højre
Europas nationalkonservative partier har igen fremdrift og er tæt på den styrke, de opnåede under flygtningekrisen i 2015-16. Men holdningen til Putins Rusland splitter dem, skriver Weekendavisen. Kronen på værket var naturligvis Giorgia Melonis og De Italienske Brødres valgsejr i Italien 25. september, men også i søndags blev Bulgariens NATO-og EU-venlige centrumregering stemt fra magten til fordel for landets mangeårige premierminister, oligarken og højrefløjspolitikeren Bojko Borisov. Weekendavisen har talt med to eksperter i højrenationale bevægelser, som mener, at billedet er lidt mere kompliceret. "Selvfølgelig vil højreradikale bevægelser forsøge at gribe fat i og udnytte den modstand, der har vist sig i samfundet, mod stigende energipriser og en skyhøj inflation - og vil forbinde den med sanktionspolitikken over for Rusland. Jo koldere vinteren bliver i Europa, jo større vanskeligheder vi får med at skaffe energi, desto mere vil højreradikale partier være i stand til at udnytte situationen," siger Daniel Hegedüs, ungarsk forsker ved tænketanken German Marshall Fund i Berlin, men tilføjer, at det også virker til at gå den anden vej. Hegedüs mener, at meget vil afhænge af EU: "Vil en succesfuld EU-håndtering af krisen, for eksempel indførelse af et loft over gaspriserne og en solidarisk fond til at imødegå krisens virkninger, kunne dæmme op for de højreradikales succes? Eller er det de højreradikale kræfter, der vil få held til at ændre EUs holdninger, hvad angår Ukraine og Rusland?" Luigi Scazzieri, seniorforsker ved den London-baserede tænketank Centre for European Reform, mener heller ikke, at årsagerne til de højrenationale partiers fremgang er så entydige, men der er ifølge ham en ting de højreradikale partier er enige om: Der skal ikke gives mere magt til EU. "Den nye regering i Italien vil gøre enhver form for yderligere integration i EU vanskelig. Forslag om traktatændringer vil blive mødt med endnu større skepsis end hidtil. Det vil også være mindre sandsynligt, at man vedtager det tyske forslag om større brug af kvalificeret flertal i stedet for vetoret. Italien vil under Meloni kæmpe for den nationale suverænitet. Det betyder ikke, at der ikke kan være mere samarbejde om forskellige sager, men det må ske mellem suveræne nationalstater. Så Melonis valgsejr vil ikke føre til EUs opløsning, men til et EU, der forbliver nogenlunde, som det er nu," siger Scazzieri.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Udenrigspolitik: Vesten går under hver dag
Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak. Hun skriver blandt andet: "Putin tog fejl af Vesten. Det er der ikke noget at sige til. Det gør vi hele tiden selv. Læser man de russiske medier, får man indtryk af, at Vesten er på randen af et snarligt sammenbrud. På nyhedsbureauets RIA Novostis hjemmeside forklarer Aleksej Pusjkov, medlem af det russiske overhus, Føderationsrådet, hvorfor USA ødelægger forholdet mellem EU og Rusland: "Europas fald og ødelæggelsen af dets økonomi gavner USA. Ved at blokere for enhver dialog mellem Europa og Rusland svækker USA bevidst Europa, der drives dybere og dybere ind i en underordnet position som amerikansk vasal," hævder senatoren. [...] De vestlige og russiske medier er fælles om at holde dommedag over Vesten hver eneste dag. Vestens fremtid er én lang række af foruddiskonterede katastrofer. Nutiden er ren apokalypse. Trump. Brexit. Flygtningestrømme. Populisme. Identitetspolitik. Klimaforandringer. Nye coronavarianter. Voksende ulighed. Og på den baggrund kan man måske bedre forstå, at en autokrat som Putin kunne bilde sig ind, at det var muligt at indlede en storkrig mod Ukraine, fremtvinge et regimeskifte og indsætte en Moskva-kontrolleret regering, uden at Vesten ville finde styrken til at reagere. [...] I Vesten er der til enhver tid kamp om konventionerne, og så længe det kan lade sig gøre for folk at leve nogenlunde fredeligt side om side i gensidig modvilje, ja, så er det netop Vesten. Det, der definerer vores civilisation - fra USA og Polen over Frankrig og Japan til Grækenland og Italien - er ikke et sæt af specifikke synspunkter, men påstanden om de uenige borgeres iboende ligeværd. Selv de politiske magthavere er underlagt loven og folkeviljen - og det har negative konsekvenser for dem at ignorere det. Og fordi Putin ikke indså, at Vesten i sin essens er i splid med sig selv, risikerer det at gå Rusland ganske som den russiske statsadvokat Ippolit Kirillovitj forudså i Dostojevskijs roman "Brødrene Karamazov" fra 1880. Her advarer statsadvokaten mod at tro på digteren Nikolaj Gogols fremstilling af Rusland som den "fyrige trojka, ingen kan indhente". [...] På en og samme tid er vi alt det, Putin siger, vi er. Men vi er også alt det modsatte. For Vesten er uvished, genforhandling og ét langt skænderi. Medmindre en løbsk trojka i rasende fart er på vej til at smadre ind i os. Så bliver vi måske til en fast mur."
Kilde: Weekendavisen, s. 16

Institutionelle anliggender: Udpeget som repræsentant for europæiske unge i FN
Nadia Gullestrup Christensen er netop blevet udpeget som EU's ungdomsdelegat til FN, hvor hun skal være med til at give ungdomsperspektiver på de udfordringer, FN står overfor gennem sin deltagelse i store FN-møder, skriver Kristeligt Dagblad. Nadia Gullestrup Christensen læser til dagligt en kandidat i miljøøkonomi på Københavns Universitet og har tidligere været verdensmålsambassadør, hvor hun tog ud på forskellige folkeskoler for at engagere danske unge i verdensmålene.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Sikkerhedspolitik: Kontraspionagen i aktion mod russiske forsøg på at påvirke folketingsvalget
Den danske valgkamp finder sted midt i en spændt, sikkerhedspolitisk situation med sabotage mod gasledninger ved Bornholm og en russisk invasion af Ukraine og derfor arbejder PET i disse uger aktivt for at opdage og stoppe russiske forsøg på at påvirke valget, skriver Jyllands-Posten. Fra Anders Henriksen, chef for kontraspionage PET, lyder det, at det skal være muligt at "gennemføre vores demokratiske valghandlinger uden forsøg på indblanding fra fremmede stater." En særlig taskforce bestående af Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet øger aktiviteterne under valget. Indtil videre har myndighederne ikke opdaget systematisk russisk påvirkning ved danske valg og i en skriftlig udtalelse siger Anders Henriksen: "PET har ikke hidtil afdækket koordineret og systematisk fremmed statslig påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valg i Danmark, men der er flere udenlandske eksempler på forsøg på påvirkning af demokratiske valg. Vi forventer heller ikke, at vi ved dette folketingsvalg vil se en forberedt, koordineret påvirkningskampagne - hverken fra Rusland eller Kina". Generelt er det PET's vurdering, at Danmark står godt rustet til at modstå påvirkning, blandt andet fordi danske medier generelt er gode til at forholde sig kritisk til misinformation.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Klima: 12 topchefer i fælles klimaopråb til Danmarks kommende regering
Mærsk, Carlsberg, Lego, Vestas, Ørsted og syv andre toneangivende virksomheder opfordrer politikerne til at holde fokus på klimaindsatsen til trods for skræmmende inflationstal og eksplosive energipriser. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi opfordrer alle danske politikere, nuværende og kommende regeringer til at sikre, at Danmark forbliver et bæredygtigt globalt foregangsland, der vælger modige og fleksible løsninger for den grønne omstilling," skriver topcheferne i deres tre sider lange opfordring til at holde grønt fokus. Mærsks adm. direktør for Ocean & Logistics, Vincent Clerc, forsikrer over for Jyllands-Posten, at alle virksomhederne bag opfordringen er klar til at tage de næste grønne skridt, men det kræver, at politikerne ikke sætter klimaindsatsen på pause, mens de løser andre presserende problemer. "Der er mange konkurrerende prioriteter lige nu, som måske vil overskygge det vigtige fokus på den grønne omstilling. Den energikrise, vi oplever, kræver nogle kortsigtede indgreb, men den understreger samtidig nødvendigheden af, at vi omstiller energiforsyningen," siger Vincent Clerc. Både i EU og Danmark er der lige nu en højspændt diskussion om overnormale profitter blandt energiproducenter og elhandelsselskaber. EU-Kommissionen og den nuværende danske regering vil inddrage den overnormale indtjening, for at dele den ud til borgerne, men det advarer industrien kraftigt imod, da man risikerer at ødelægge hele elmarkedet og bremse investeringslysten i nye grønne energiprojekter.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark halter efter i jagten på udenlandsk arbejdskraft
En ny analyse fra tænketanken Axcelfuture viser, at selv om antallet af udenlandske medarbejdere i danske virksomheder er steget de seneste år, så ligger Danmark stadig under gennemsnittet i EU og et godt stykke efter lande som Tyskland og Norge, skriver Jyllands-Posten. Axcelfuture vurderer, at hvis Danmark skal op på gennemsnittet i de 10 lande, som ligger over os i tabellen - fratrukket Luxembourg, som med en andel over 50 pct. er ekstrem - så kræver det yderligere 214.000 udlændinge til arbejdsmarkedet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Udenrigspolitik: Ti år med Xi: Selvhævdende Kina presser Europa og USA
Den kinesiske leder, Xi Jinping, har gjort op med årtiers udenrigspolitisk mantra om at holde lav international profil, men samtidig vender Kina sig paradoksalt mere indad. Resultatet er et mere isoleret Kina og en mere uforudsigelig verden, skriver Information. Om en uges tid åbner kommunistpartiets femårlige kongres i den kinesiske hovedstad og der vil Xi beskrive det som en ny æra og genoprejsningen af den kinesiske nation. Kongressen markerer et årti med Xi ved magten, men den skuer også fremad og sætter nye rammer om Kinas politiske virkelighed, hvor Xi strammer grebet. For Europa og USA er udviklingen bekymrende. "Der er ingen tvivl om, at Kina under Xi er blevet mere selvhævdende og på nogle områder endda mere aggressiv. Xi er symbolet på et skifte i partiledelsen, der bunder i en opfattelse med start i den globale finanskrise, hvor Kina så Vesten blive svagere. Det var en periode, hvor Kinas egen udvikling og transformation var bemærkelsesværdig succesfuld, hvilket blev opfattet af mange i Kina som et tegn på, at Kinas tid var kommet," siger norske Odd Arne Westad, som er historieprofessor med speciale i Østasien og forfatter til bogen Restless Empire: China and the world since 1750. Formelt hedder det fortsat, at EU anser Kina som både en partner, konkurrent og rival, men de seneste fem år har ledende EU-politikere skærpet tonen markant, mens ny lovgivning er blevet indført for at beskytte europæisk konkurrenceevne og infrastruktur. I disse år træder de værdimæssige forskelle mellem Kina og Europa også tydeligere frem, hvor Xi Jinpings tætte partnerskab med præsident Vladimir Putin ikke er gået ubemærket hen i Europas hovedstæder. "Det har haft katastrofale følger for Kinas forhold til Europa, og jeg tror ikke, at den kinesiske topledelse er klar over det. Den forstår ikke, at for mange europæere handler det her ikke kun om Ukraine, men også om, hvad der kan ske andre steder. Og om normer og værdier, der er helt centrale for Europa, og hvad vi står for," siger Odd Arne Westad, som vurderer, at det kan komme til at tage generationer at genoprette den tillid, der er gået tabt. "Vi står over for en række alvorlige udfordringer forbundet med Kina og bliver derfor nødt til at tænke mere strategisk og styrke vores samarbejde og alliancer. Men det bedste, vi kan gøre, er at styrke vores egne samfund over en bred kam fra uddannelse til sikkerhed. Og det har vi ikke rigtig gjort. Vi har ikke fuldt ud accepteret, hvad det er, vi har med at gøre."
Kilde: Information, s. 10-11

Finansielle anliggender: Pengetørke er den alvorligste trussel mod finansmarkederne
Høj inflation og store rentehop fra centralbankerne er blevet årets helt store temaer, men ifølge Kasper Lorenzen, investeringsdirektør i PFA, er der faktisk en endnu større trussel mod finansmarkedet derude, nemlig likviditet, eller nærmere bestemt mangel på samme, især på det amerikanske obligationsmarked. Det skriver Berlingske. "Det er den helt store dark horse. Vi har aldrig været i den her situation før. Alle de penge, der er blevet pumpet ud i systemet, de skal nu trækkes tilbage, og det skal gøres hurtigt," siger Kasper Lorenzen og tilføjer: "Det lykkedes ikke at gøre det i årene efter finanskrisen. Dér fik vi aldrig normaliseret tingene. Nu er omfanget meget større, og jeg tror slet ikke, at markedet har taget ind, hvad effekten kommer til at være." Ifølge den amerikanske storbank Bank of America kan det bringe det globale finanssystem og verdensøkonomien i knæ. Bankens renteekspert, Ralph Axel, kalder det en "systemisk risiko". "Efter vores opfattelse udgør faldende likviditet og robustheden af det amerikanske obligationsmarked uden tvivl en af de største trusler mod den globale finansielle stabilitet i dag, potentielt værre end boligboblen i 2004-2007," skriver Axel i en rapport.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Finansielle anliggender: Søren Pind har en kontroversiel idé til at dæmpe inflationen - gal eller genial?
Tidligere minister og toppolitiker Søren Pind foreslår at gøre op med 40 års fastkurspolitik for at få styr på inflationen, skriver Berlingske. Han ønsker at tage magten over dansk penge- og valutapolitik fra Den Europæiske Centralbank (ECB). "Jeg mener, man bør diskutere, om vi skal have fastkurspolitik eller ej, og revaluere kronen. Så vil både inflationen og renten falde. Jeg siger ikke, det er den eneste løsning. Jeg er bare træt af at høre, at der ikke er nogen løsning på inflationen. Så jeg vil gerne høre de gode argumenter imod at gøre op med fastkurspolitikken," siger Søren Pind. Michael Bergman, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, mener, at Søren Pinds forslag er en dårlig idé. "At revaluere kronen og gøre op med fastkurspolitikken er et rigtig dårligt forslag," siger han og fortsætter: "Fastkurspolitik skal være fast, fordi den har bidraget med en god udvikling af dansk økonomi i lang tid. En revaluering vil trække ned i importpriserne, men også bidrage med lavere eksport." Thomas Barnebeck Andersen, økonomiprofessor ved Syddansk Universitet, har forsket i fastkurspolitikken. Han synes, at fastkurspolitikken til tider, og særligt under finanskrisen, har været uhensigtsmæssig for dansk økonomi, men den har samtidig også været "et stabilt anker". Han mener dog ikke, at det er mejslet i sten, at Danmark skal føre fastkurspolitik i al evighed. "Ifølge økonomisk teori bør det på lang sigt ikke betyde noget for den økonomiske vækst, hvilket monetært system man har. Men det er en interessant diskussion, om vi tror på euroområdet med alle de problemer, der er. Er det virkelig hensigtsmæssigt at blive ved med at binde kronen til et område, der på mange måder er dysfunktionelt? Det er klart en relevant diskussion," siger professoren.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Finansielle anliggender: Realkreditten: Sådan bliver boligrenten frem mod 2024
Hvad enten man har udsigt til en refinansiering, gerne vil konvertere sit lån eller skal have et nyt lån, kan det være nervepirrende at følge med i de voldsomme udsving i boligrenterne, skriver Berlingske. "Europæisk økonomi er på vej i recession - hvis vi ikke allerede er der - og derfor er det begrænset, hvor meget ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) vil sætte renten yderligere op. Og med en recession i Europa, så vil markedet indprise det i renter med lang rentebinding såsom F3, F5 og fast rente," siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Julie Christine Schmidt, økonom i Jyske Bank, påpeger, at det i høj grad er nye boligejere, som mærker effekten af rentestigningerne. Men der er også udsigt til helt andre renteniveauer, hvis man ønsker at låne i friværdien. Fra Nordea Kredits boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, lyder det: "Vi forventer, at de danske boligrenter vil stige en lille smule mere fra det nuværende niveau, men at vi er tæt på toppen for de lange renter. Det er således primært de korte renter, hvor vi forventer yderligere stigninger."
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Det digitale indre marked: Tre gode grunde til at forbyde partiers reklamer på de sociale medier
I en kronik i Berlingske skriver Mikkel Vinther, leder af Kritik Digital, blandt andet: "Et politisk parti kan købe reklameplads og sende budskaber direkte til mulige vælgere på busser, i bybilledet med plakater og på sociale medier. Men ikke i tv. Her er der forbud mod politiske reklamer. [...] Vi bør altså udvide forbuddet til at omfatte sociale medier og techplatforme. Loven kan desuden med fordel udformes teknologineutralt, så den ikke skal opdateres, hver gang en ny techplatform overtager opmærksomheden. I overvejelsen om en ny dansk lov skal man forholde sig til de gældende EU-regler. Med Digital Services Act og et relateret europæisk lovinitiativ, ønsker EU-Kommissionen at stramme kravene til gennemsigtighed for politiske reklamer og at begrænse muligheden for at reklamere målrettet mod personoplysninger af særlig sensitiv art. Desuden bør det overvejes, hvilken konsekvens det har for det danske forbud mod politiske partiers tv-reklame, at EU-Domstolen i 2008 fastslog at Norge krænkede ytringsfriheden ved at opretholde og sanktionere et lignende forbud. [...] Databrug og skjulte, målrettede reklamer er en usynlig magtfaktor i politik, som jeg mener, borgerne har krav på oplysning om."
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7. oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark