EU i dagens aviser mandag den 10. oktober 2022

EU i weekendens og dagens aviser

Den 8. - 10. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Topmøde: Europas ledere sætter gang i forhandlinger om fælles opkøb af gas
Flere af dagens og weekendens aviser skriver, at EU-landene diskuterer et system for fælles indkøb af gas. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen advarer efter et EU-topmøde i Prag om, at fælles løsninger er den eneste vej frem, hvis vi ikke skal gå ind i en gaskrise næste år. Det skriver Altinget lørdag. "Vi må for alt i verden undgå fragmentation og splittelse nu. Igen og igen har det indre marked vist sig som vores største styrke," sagde von der Leyen efter topmødet. EU-landene er nemlig meget splittet, hvor man ser støtte fra Frankrig og Belgien, som mener, det er nødvendigt med drastiske indgreb i det europæiske energimarked, mens man for eksempel i Danmark, Holland og Tyskland har været mere skeptiske. De seneste par dage har den danske statsminister Mette Frederiksen (S) dog været mere klar til at diskutere et europæisk prisloft end tidligere. "Jeg er villig til at diskutere alle gode idéer inklusive et loft, hvad angår priserne," sagde Frederiksen efter topmødet ifølge Jyllands-Posten lørdag. Og det faktum, at prisloftet nu diskuteres alvorligt på EU-plan, bevidner også om, hvor stort presset er for at nedbringe energipriserne i Europa. For blot en måned siden konkluderede EU-Kommissionen i et lækket arbejdspapir, at man "ikke anbefaler denne løsning." "I dag lyttede vi til de forskellige meninger og prioriteter, der blev udtrykt, og vi mærker, at der er en reel følelse af behov for en pragmatisk tilgang," sagde Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd ifølge Jyllands-Posten lørdag. Nu planlægger von der Leyen og EU-Kommissionen at arbejde videre med forskellige modeller for, hvordan man kan tvinge gaspriserne ned ved hjælp af fælles beslutninger. Disse forslag planlægges allerede at skulle fremlægges om to uger på et nyt EU-topmøde i Bruxelles den 20.-21. oktober. Flere embedsmænd og diplomater har dog udtrykt tvivl om, hvorvidt det kan lykkes at fremlægge konkrete forslag på så kort tid. EU har haft succes med at fylde gaslagrene op 90 procent, og det har blandt andet sket med hjælp af en øget produktion i Norge. Men den norske statsminister Jonas Gahr Støre har allerede advaret om, at Norge ikke kan producere endnu mere: "Norge har gjort alt det, vi kan gøre," sagde Støre i sidste uge, hvor han også gjorde det klart, at det ikke er muligt for den norske regering bare at sænke prisen på norsk gas for at hjælpe EU. "Norge som land og regering sælger ikke gas. Det er selskaberne i Norge, som sælger gas til europæiske selskaber inden for de regler, som gælder i EU," sagde han. Langsigtede prisforhandlinger var ellers en af de muligheder, som Kommissionen nu arbejder videre med i deres forslag. "Der er forskellige modeller. Men en ting står klart: Når lagrene er tømt næste år, og vi nærmer os næste års vinter, så er det afgørende, at vi har opbygget et fælles system for opkøb af gas. Ellers kommer vi til at overbyde hinanden," sagde Ursula von der Leyen.

I en analyse i Politiken lørdag skriver Karin Axelsson, avisens korrespondent blandt andet: "Stemmen lød en anelse frustreret, da den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, for gud ved hvilken gang skulle forholde sig til, om Norge kan forsyne EU med en favorabel aftale om gas. [...] Alligevel er Støre blevet en slags energimessias for en del EU-ledere. Og det er måske ikke så mærkeligt, for i kampen for at vikle sig ud af russisk gas er Norge med ét blevet EU's største gasleverandør. Og både EU-Kommissionen og mange af landene er begyndt at italesætte Norge som løsningen på en del af EU's hovedpine med svimlende energipriser. [...] Og Støre vil også vældig gerne hjælpe, fortalte han både journalister og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ved topmødet i Prag. Der er bare det problem, at Norge også er en markedsøkonomi, hvor energiselskaberne er helt eller delvist på private hænder, og derfor kan han altså ikke sidde og forhandle gasaftaler med EU-ledere på et slot i Prag. [...] Alligevel lovede Støre i en fælles udtalelse med von der Leyen at bringe alle værktøjer i brug for at påvirke de høje priser, inden han hastede væk fra slottet i Prag. Præcis hvilke værktøjer det er, forsvandt i disen over slottet. Ligesom det stadig er uklart, hvordan EU-Kommissionen forestiller sig, at fælles EU-indkøb skal se ud. [...] En stor gruppe på cirka 15 lande har længe presset på for et prisloft på al importeret gas til Europa. Det er lande som Frankrig, Belgien og Grækenland og Italien, der har skrevet under på det. Men som den norske statsminister også lidt undrende konstaterede efter sine mange samtaler med kolleger fra EU, så lader det til, at de 15 lande mener noget ret forskelligt med et prisloft. Måske fordi energikrisen på mange måder er sværere at håndtere end coronakrisen, hvor alle skulle kureres for samme virus med samme vaccine. Med 27 forskellige energimodeller har EU-landene brug for vidt forskellige løsninger. [...] Og forud for EU-topmødet i Prag konstaterede EU's energikommissær, Kadri Simson, at næste vinter bliver endnu værre. For det er lykkedes EU at fylde gaslagrene op - mange steder endda mere end de 80 procent, som var aftalt. Men det var jo også, imens Europa stadig havde adgang til russisk gas. Når lagrene skal til at fyldes op igen fra marts, bliver det derimod uden russisk gas. Så presset på regeringerne og EU-Kommissionen ser ikke ud til at tage af foreløbig. Uanset hvor meget de presser den norske statsminister."

I en kronik i Information mandag skriver Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, blandt andet: "Det er på tide at tage fra de rige. [...] Kriserne rammer ulige. De penge, vi i denne tid betaler ekstra til elregningen eller nede i supermarkedet, går ikke op i den blå luft. De ryger ned i nogens lommer. Dengang i lommerne på nationale olieselskaber. [...] Inflationen er lige så alvorlig, som den er uvant blandt de nuværende folketingsmedlemmer. Den vej, vi nu vælger at træde ind på i denne ekstraordinære tid, vil blive definerende for os i mange år fremover. Som jeg ser det, står vi med et meget enkelt valg. Der er to veje igennem inflationen: Enten tager vi et politisk ansvar for at give krisegevinster fra de milliardvirksomheder, der har skummet fløden på krisen, tilbage til dem, der blev allermest forarmet af samme krise. Eller også lader vi stå til, mens inflationen øger uligheden og usikkerheden. [...] Skat på overnormal profit er også konservativ politik. En række europæiske lande har allerede indført eller planlægger at indføre beskatning af overnormale profitter. [...] I dag kæmper forkvinden for EU-Kommissionen, den konservative tyske politiker Ursula von der Leyen, og FN's generalsekretær António Guterres begge for skat på overnormal profit i krisens tegn."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 2; Information, mandag, s. 16-17; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Altinget, lørdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Usikkert farvand
I Norge frygter man nu, at de norske gasrørledninger kan blive næste sabotagemål efter, at Nordstream-ledningerne blev udsat for sabotage et par uger tilbage. Det skriver Information lørdag. Det har været det store debatemne i Norge de sidste par uger og seneste på NRK, i et debatprogram: "Debatten - Krigen rykker nærmere", hvor hovedtemaet var sikkerheden for den norske olie- og gasproduktion. "Det er ikke bare norsk statssikkerhed, vi snakker om. Vi snakker om hele Europas energisikkerhed og dermed den storpolitiske stabilitet og sammenholdet i vores politik mod Rusland," lød det fra Tor Ivar Strømmen, orlogskaptajn i det norske forsvar og forsker ved Sjøkrigsskolen. Efterhånden som Rusland de seneste par år har skruet voldsomt ned for gastilstrømningen til Europa, er Norge nemlig blevet EU's største gasleverandør. Oberstløjtnant Geir Hågen Karlsen har nu kaldt den norske gasforsyning for det "største og mest strategiske sabotagemål i Europa netop nu". I Norge har man nu øget beredskabet i Nordsøen efter sabotagen i Østersøen og efter at man for et par uger siden observerede uidentificerede droner over de norske boreplatforme. Det fortæller Ståle Ulriksen fra Norges militære forskningsinstitution, Forsvarets høgskole. "Vi antager, de kommer fra russiske fartøjer, uden vi rigtig ved det," forklarer Ulriksen og fortsætter: "Uanset hvem der står bag, så har de norske gasleverancer til Europa en langt større strategisk vigtighed end nogensinde før. Vi er et mere attraktivt mål for Rusland, end vi nogensinde har været." Og selvom det norske netværk af gasledninger er 8.800 kilometer langt og derfor meget svært at overvåge, mener Ståle Ulriksen ikke, at det er umuligt. "Ja, det vil kræve ganske meget. Men der findes allerede en del, der hjælper med det. I søforsvaret har de mineryddere med droner, som kan fotografere og overvåge. Og samme type droner findes i langt større antal hos de civile offshore-virksomheder," forklarer Ulriksen.
Kilde: Information, lørdag, s. 6-9

Udenrigspolitik: Russiske lejesoldater i Afrika kan give Putin et våben mod Vesten: Flygtninge
Rusland er ved at indtage Afrika, hvilket giver Putin adgang til det ultimative våben imod Vesten - at kunne kontrollere migrationen i retning af EU, skriver Berlingske søndag. "Det, russerne er blevet klar over, er, hvor vigtige Sahel og Libyen er for at kunne kontrollere migrationen i retning af EU. Det er ekstraordinært effektivt, for set i lyset af den europæiske diskurs om migranter, kan man tabe valg på den baggrund," siger Roland Marchal, der er Afrika-ekspert og forsker ved den franske forskningsinstitution SciencesPo i Paris, som samtidig understreger, at russerne også på det afrikanske kontinent opererer bag et røgslør, som gør det svært i første omgang at identificere, hvem der trækker i trådene: "Det er en del af deres politik, at det ikke ser ud som om, at det er dem, der giver ordrerne. Der findes måder, hvorpå man blokerer lidt, meget og enormt meget for migrationen," siger Marchal. Den britiske Ruslands-ekspert Keir Giles, der er tilknyttet en af verdens førende internationale tænketanke, Chatham House, mener også, at det er forventeligt, at Rusland vil bruge migration som et våben. EU betaler i øjeblikket Libyen for groft sagt at holde migranterne på den afrikanske side af Middelhavet og netop i Libyen har russerne engageret sig på politisk hold. "Det er meget simpelt. Enten gør du situationen i de lejre, hvor migranterne tilbageholdes, ustabil, eller du tager selv kontrollen med stederne, og så gør du den stabil, fordi så kan du selv bestemme, hvor mange der kan komme ud," siger Keir Giles. I en analyse fra 2021 fra forskningscentret Africa Center for Strategic Studies, som hører under det amerikanske forsvarsministerium, noteres det også, at "russisk indflydelse i Libyen og Sahel giver Rusland adgang til centrale knudepunkter på ruterne for afrikansk migration og menneskesmugling. På den måde har Rusland muligheden for at fremprovokere menneskelige og politiske kriser i Europa."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Von der Leyen og estisk premierminister om Global Gateway: "Der kan ikke sættes et prismærke på frihed"
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Ursula von der Leyen og Kaja Kallas, hhv. formand, Europa-Kommissionen og premierminister, Estland. De skriver blandt andet: "Vores sanktioner mod Rusland lammer landets krigsøkonomi, og Ukraine gør fremskridt på slagmarken Dette er netop formålet med Global Gateway, EU's investeringspakke på 300 milliarder euro, der skal hjælpe med at fastholde den internationale og økonomiske regelbaserede verdensorden. [...] De tre baltiske stater og andre stater i Central- og Østeuropa har i årevis forstået Putins virkelige hensigt og advaret andre om, at Rusland ikke er nogen pålidelig energipartner. Estland, sammen med Letland, Litauen og Polen, begyndte at afkoble sig fra russisk energi længe før Kremls invasion af Ukraine. Disse lande har investeret i vedvarende energi, LNG-terminaler eller samkøringslinjer. Med RePowerEU følger hele Europa nu deres eksempel for at sætte en stopper for vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer en gang for alle. Den nuværende krise har afsløret EU's indre styrke. Vi har handlet som en enhed - hurtigt og beslutsomt. [...] Det er vigtigt at gøre fælles front mod autokratiske regimers voksende selvhævdelse og aggression. Derfor er Global Gateway gået sammen med Europas nærmeste partnere og har tilsluttet sig andre pålidelige konnektivitetsinitiativer. For eksempel med G7-partnerskabet for global infrastruktur og investeringer, som ikke kun skal udnytte vores investeringer, men også vores know-how og indflydelse på etablering af standarder. Sammen kan vi bidrage til en ny globaliseringsæra, hvor økonomisk modstandsdygtighed flugter med økonomisk effektivitet, og hvor både vores værdier og vores velfærd er i højsædet. [...] Vi oplever et afgørende øjeblik - et sandhedens øjeblik. Det er bydende nødvendigt at fortsætte med at tage udfordringen op og opbygge en stærk koalition for fremskridt mod historisk revisionisme. Som et bidrag til vores samarbejde har Estland udviklet Team Europe-partnerskabsportalen for Den Europæiske Union og dens medlemsstater for at engagere sine partnere som en del af Global Gateway. Dette års digitale topmøde i Tallinn er en opfordring til demokratier om sammen at levere pålidelig konnektivitet, at opretholde frihed og demokrati og vise, at vi er med i det lange seje træk - for Ukraine, for fred og for en fremtid med en åben og retfærdig international orden."
Kilde: Altinget, mandag


Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Aggressiv ekspansion fra Kina nager afhængigt Tyskland
Information skriver lørdag, at på trods af stigende aggression i Kina mod Taiwan er Tysklands afhængighed af Kina fortsat stigende. Og det kan på sigt komme til at gøre Europas økonomi meget sårbar, hvis en konflikt mellem Kina og Taiwan skulle blusse op. Flere eksperter peger på en afkobling mellem Kina og Vesten. Men Tyskland, som er verdens fjerdestørste økonomi, er det land i EU, som er mest økonomisk afhængigt af Kina. I 2021 købte Kina varer for omkring 100 milliarder euro fra Tyskland. "Tyskland bør justere hele sin model. Men det modsatte sker," konstaterer økonomen Jürgen Matthes, Kina-ekspert og leder af afdelingen for globale markeder ved Institut for tysk økonomi (IW) i Köln og fortsætter: "De direkte tyske investeringer i Kina har aldrig været så høje som nu. Importen fra Kina har aldrig været så høj som nu. Og det tyske handelsunderskud over for Kina har aldrig været så højt som nu." Fra Janka Oertel, der er Kina-ekspert og leder af Asien-afdelingen ved tænketanken ECFR i Berlin, lyder det: "Vi står jo i en nytænkning af hele den internationale handelsorden. Hele det indre marked i EU har profiteret kraftigt på det store Kina-eventyr, men nu lakker den naive tid og frihandelsmodellen mod enden. EU opererer efterhånden også med langt mere handelspolitik - selv Margrethe Vestager må indrømme, at det er tidens tegn: Vi oplever så mange kriser, at statslige indgreb har fået en ny beskyttelsesfunktion. Men derfor ser jeg ikke nogen grund til panik. Eller til at pege med moralske pegefingre på Tyskland. I regeringsgrundlaget hedder det sort på hvidt, at Kina-politikken skal afstemmes bedre med resten af Europa. Det er ikke sket endnu, og der er med til at ødelægge Tysklands troværdighed i Europa. Hvis vi skal skabe ens konkurrencevilkår med Kina, skal vi bruge hele det indre markeds kraft - og formentlig også slå os sammen med USA og Japan og så videre." Ifølge Jürgen Matthes, mener han, at EU bør droppe de frosne forhandlinger om en bilateral investeringsaftale mellem EU og Kina. I stedet bør man satse på at få afsluttet de bredere frihandelsaftaler med en lang række asiatiske lande - aftaler, som man ikke kan komme videre med grundet EU's høje standarder inden for menneskerettigheder og bæredygtighed. "Her ligger en afgørende diskussion i EU: Hvad er vigtigere: Geostrategi eller menneskerettigheder og bæredygtighed? Jeg tror ikke på den 100 procent værdibaserede tilgang, som Europa-Parlamentet kører med. Vi kan ikke bevæge verden så meget, som vi engang troede," siger Jürgen Matthes og fortsætter: "Vi må være mere pragmatiske i vores reaktion på de her store skred, ikke kun for Tysklands, men for hele Europa skyld."
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Grundlæggende rettigheder: Aktivist og organisationer får Nobelpris
Den fængslede belarusiske forfatter og aktivist Ales Bjaljatskij samt to henholdsvis russiske or ukrainske menneskerettighedsorganisationer, Memorial og Center for Civil Liberties modtager Nobels fredspris 2022. Det skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet lørdag. Bjaljatskij har tidligere siddet fængslet mellem 2011 og 2014 og blev igen i 2020 fængslet efter demonstrationer mod det belarusiske styre for at have svindlet med præsidentvalget. "Med årets fredspris ønsker Den Norske Nobelkomité at hædre tre fremragende forkæmpere for menneskerettigheder, demokrati og fredelig sameksistens i nabolandene Hviderusland (Belarus, red.), Rusland og Ukraine," lyder det i begrundelsen. "Gennem deres konsekvente støtte til humanistiske værdier, antimilitarisme og retlige principper har årets prisvindere revitaliseret og hædret Alfred Nobels vision om fred og folkenes forbrødring. En vision, vores verden behøver mere end nogensinde," lyder det videre.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 40; Ekstra Bladet, lørdag, s. 23

Sikkerhedspolitik: Opfordring til EU: Samarbejd med os om sikkerhed
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Liz Truss, premierminister, Storbritannien, som blandt andet skriver: "Sikkerhed, energi og migration er tre af de mest presserende emner for den britiske befolkning, så de står også øverst på min dagsorden, da jeg deltog i mødet mellem de europæiske ledere i Prag torsdag. Disse vitale spørgsmål berører hele vores kontinent, så det helt rigtige er at finde fælles fodslag med vores europæiske venner og allierede. Det er også derfor, at vi ønsker at lande uden for EU, såsom Ukraine, Norge og Schweiz, skal have en stærk stemme. Mødet i Prag er ikke en EU-konstruktion eller et EU-alternativ. Det samler regeringer fra hele Europa, hvoraf omkring en tredjedel er uden for EU. Et Storbritannien efter brexit bør som et uafhængigt land uden for EU deltage i drøftelser, der berører hele kontinentet og os alle herhjemme. Vi deltager som en uafhængig, suveræn nation, og vi vil optræde som en sådan. [...] Jeg glæder mig således over muligheden for at arbejde sammen med ledere fra hele kontinentet i det nye forum. Men det må ikke gå på tværs af sammenarbejdet i G7 og Nato, og det må ikke være en snakkeklub. Jeg ønsker at se konkrete tiltag og resultater på tre hovedprioriteter. For det første skal vi sikre, at Putin bliver besejret. Hans mobiliserings- og annekteringsforsøg er et udtryk for svaghed. [...] Det er nu, vi skal forstærke vores beslutsomhed yderligere. Storbritannien sender 2,3 mia. pund i militærstøtte til Ukraine i år - og vi vil matche eller overgå dette beløb næste år. Jeg vil opfordre mine europæiske venner til fortsat at samarbejde med os om at levere flere våben, indføre flere sanktioner og støtte Ukraine i at presse de russiske styrker ud. For det andet skal vi gøre en ende på vores afhængighed af russiske kulbrinter. [...] Det er det helt rigtige at tale med vores europæiske allierede om, hvordan vi kan gøre det i fællesskab. Putin håber, at han kan splitte os i et kapløb om energiforsyninger. Vi må vise ham, at han tager fejl. [...] Vi skal indlede en ny æra med europæisk energiuafhængighed og dramatisk fremskynde vores egen energiproduktion. Vi er klar til at samarbejde med vores europæiske venner om at udvikle næste generation af forsyningslinjer i Nordsøen. [...] For det tredje skal vi benytte lejligheden til at fokusere på migration. Vi er stolte af den måde, hvorpå vi har åbnet vores hjem for 130.000 ukrainske flygtninge. Men vi har brug for et stærkere modsvar mod de kriminelle bander, der udnytter desperate menneskers situation. [...] Jeg er af den opfattelse, at når autoritære stater underminerer stabiliteten og sikkerheden rundtom i verden, så er demokratiske nationer nødt til at være mere modige og innovative i deres samarbejde for at sikre, at vores fælles værdier sejrer."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 35

Sikkerhedspolitik: Erdogan beroliger Finland om Nato-medlemskab
Politiken skriver lørdag, at der nu ikke længere er problemer i forhold til Finlands Nato-medlemskab. Det har den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan sagt ifølge den finske statsminister Sanna Marin. Både Finland og Sverige har ellers i en lang periode befundet sig i en usikker situation i forhold til Tyrkiets tilladelse til at lade landene blive optaget i Nato, hvor Tyrkiet endnu ikke har givet grønt lys. "Jeg har talt med Erdogan om Nato-ratificeringen. Han sagde, at der ikke er nogen problemer i forhold til Finland," siger Sanna Marin på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Prag fredag og fortsætter: "Vi har altid været konsistente. Vi forhandlede allerede før Nato-topmødet i Madrid, og vi opfylder nu løfterne fra Madrid. Så vi håber selvfølgelig, at Tyrkiet vil ratificere vores Nato-medlemskab så hurtigt som muligt." Tyrkiet er derimod fortsat kritiske overfor Sverige og den svenske behandling af Det Kurdiske Arbejderparti (PPK), som er på både EU's, USA's og Tyrkiets terrorliste. I en aftale fra Nato-topmødet i Madrid mellem Finland, Sverige og Tyrkiet, forpligter Sverige og Finland sig til at støtte Tyrkiet over for "trusler mod Tyrkiets nationale sikkerhed". Hermed bekræfter man PKK som værende en "terrororganisation". "Vi har lavet en aftale efter Nato-topmødet i Madrid, og vi arbejder i overensstemmelse med den. Og det vil jeg selvfølgelig sige til Erdogan", sagde Magdalena Andersson torsdag før mødet med Erdogan.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 17

Institutionelle anliggender: Man skal passe på med at overvurdere populismens styrke
Politiken bringer lørdag et interview med den tyske idehistoriker og populismeforsker Jan-Werner Müller, som blandt andet mener, at det er forkert at sige, at populismen ruller ind over Europa som en ustoppelig bølge lige nu. "For det første tror jeg ikke, det er sandt. For det andet skaber det et billede af, at populismen er noget, der skyller ind over os, uden at nogen kan gøre noget ved det," siger Müller og fortsætter: "Vi burde efterhånden have lært, at det først og fremmest handler om specifikke nationale kontekster, der er afgørende for, hvilke politikere vi vælger i de enkelte lande. Ikke om transnationale tendenser og trends." Han mener ikke, at valget i Italien og Sverige, hvor to højrepopulistiske partier havde succes, er udtryk for en populistisk bølge. "Alle de valg er ikke desto mindre afgjort af specifikke nationale kontekster. I Italien har Italiens Brødre været det eneste større parti i opposition til Draghi-regeringen, og derfor har de været det eneste åbenlyse udtryk for utilfredshed med den førte politik under coronapandemien. I Sverige har vælgerne haft deres egne nationale grunde til at gå til Sverigedemokraterna. I østeuropæiske lande som Ungarn, Polen og Slovenien har de populistiske bevægelser hver især også deres helt egne historier," forklarer Müller. Under flygtningekrisen i 2015 så man højrepopulistiske partier gå frem over hele Europa med et ønske om at stoppe flygtningestrømmene. "I 2015 var der meget snak om en populistisk højrebølge, der skyllede ind over Europa. Men mange af de højrepopulistiske partier er stadig meget langt fra at være kommet i regering. Eksperter og medier fortæller os konstant, at vi lever i populismens tidsalder, men jeg mener, vi har set, at man skal passe på med at overvurdere populismens styrke," fortæller Müller.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Finansielle anliggender: Dansker er vagthund for eurozonens største banker
Børsen bringer lørdag et portræt af Thomas Broeng Jørgensen, vicegeneraldirektør i Den Europæiske Centralbanks (ECB) banktilsyn, også kaldet Single Supervisory Mechanism. Her leder han en afdeling på 275 medarbejdere, hvor han har ansvaret for “systemiske og internationale banker”, som ECB kalder det. Han forklarer, at ledelsesopgaven kan kompliceres af, at i hans afdeling kan mange af medarbejderne i lange perioder arbejde udenfor kontoret, og at det er en meget forskellig gruppe, da der er behov for mange forskellige specialkompetencer, når de største banker skal ses efter i sømmene. "Hvis vi skal undersøge et særligt område i en bank, så vil vi typisk sende et inspektionshold på ca. 10-15 personer til banken, der så bruger op til seks måneder i banken for at komme helt til bunds og forstå, hvordan banken arbejder i praksis," forklarer Jørgensen. Desuden forklarer han også, at det kan være svært at lede et hold af medarbejdere med vidt forskellige europæisk baggrund. "En af de svære ledelsesopgaver er, at jeg på et bankteam kan have en medarbejder eller chef, der er meget bestemt og måske lidt firkantet i forhold til bankers governance og risikostyring, mens en anden medarbejder over flere år begynder at få lidt for meget sympati for bankens argumenter. Og her er balance nødvendig, og også grunden til vi har et rotationsprincip i vores bankteams," siger Thomas Broeng Jørgensen, som har arbejdet i eurozonens tilsynsmyndighed i otte år nu. "For mig personligt er det ekstremt spændende at føre tilsyn. Jeg lærer nyt hele tiden, og bliver hver dag fagligt udfordret. Hertil kommer ledelsesopgaven og at være med til at udvikle vores strategiske fokus," siger han.

I Danmark er det Finanstilsynet, som holder øje med bankerne, men det er langt fra tilfældet overalt i Europa, skriver Børsen lørdag. For de 110 største banker i eurolandene er det landenes nationalbanker, som står for banktilsynet, hvor den fælles tilsynsmyndighed, Single Supervisory Mechanism, eller SSM'en, er en enhed under Den Europæiske Centralbank (ECB). Thomas Broeng Jørgensen, vicegeneraldirektør i ECB's tilsyn, mener, at det at have tilsynet med bankerne som en del af en centralbank har nogle klare fordele. “SSM'en er en kompleks organisation. Men jeg oplever, at det er en kæmpe fordel som banktilsyn at være en del af en centralbank. Det giver os adgang til grundige analyser om økonomien, finansiel stabilitet og effekter af pengepolitikken i de lande, der er en del af eurozonen,” siger Thomas Broeng Jørgensen. Han mener, det vil give god mening, at det er en centralbank, der holder øje med de enkelte banker - blandt andet fordi både ECB og Nationalbanken har ansvaret for den overordnede finansielle stabilitet, og altid involveres, hvis en bank kommer i problemer. “I Danmark har Finanstilsynet naturligvis adgang til data fra bankerne og offentlige data, og man kan også samarbejde med andre nationale tilsyn. Men vi har nogle virkeligt stærke interne data og analyseværktøjer der gør, at jeg synes, vi har rigtig gode muligheder for at sammenligne banker på tværs. Det gør os bedre i stand til at udfordre bankerne,” siger Thomas Broeng Jørgensen.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 16-22, 23

Institutionelle anliggender: Concito: Energibesparelser er den eneste farbare vej gennem krisen
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Rasmus Lindø Kaslund, klimaanalytiker, Concito og Michael H. Nielsen, seniorrådgiver, Concito. De skriver blandt andet: "De enorme prisstigninger giver dybe panderynker hos borgere og virksomheder og villigheden til at imødekomme dem er stor - ikke mindst påvirket af et forestående valg. Hvem, der skal hjælpes, og hvor meget er et fordelingspolitisk spørgsmål. [...] Ultimativt er der kun én måde Danmark og resten af Europa kan komme fornuftigt igennem vinteren - og det er ved at spare på energien. [...] Senest har regeringen foreslået at lægge et "loft" over danskernes energiregninger til vinter, så man gennem en låneordning skal kunne indefryse ekstraregninger og betale dem af over fem år, og Folketingets partier har vedtaget en "vinterhjælp" til danskerne. Vinterhjælpen kommer oveni EU-Kommissionens forslag om at sætte et prisloft på 180 euro per kilowatttime strøm, hvilket svarer til det halve af prisen lige nu. [...] Alt for mange boliger er mangelfuldt isolerede og bruger mere energi end nødvendigt. [...] Der er derfor brug for en national strategi for energieffektivisering, der skal sørge for, at Danmark lever op til skærpede krav, som Europa-Kommisionen har foreslået i sin REPowerEU-plan. [...] Endelig er det en fælles opgave fortsat at spare på energien, så meget vi kan denne vinter.
Kilde: Altinget, fredag

Migration: Radikal EP-kandidat: Europa, luk russerne ind!
Altinget bringer fredag et debatindlæg af David Munis Zepernick, Kandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, Head of Member Engagement & Communication, Medicon Valley Alliance, bestyrelsesformand, Fonden Safe and Alive. Han skriver blandt andet:"Antallet af russiske mænd på flugt rejser spørgsmålet om, hvordan vi i EU skal forholde os til denne nye gruppe flygtninge. [...] Hvis svaret ligger i de nabolande, som alle har et historisk og politisk betændt forhold til Rusland og/eller har større russiske minoritetsbefolkninger, tyder meget på, at de russiske mænd bliver afvist ved grænsen. Spørgsmålet er imidlertid, om det er den mest hensigtsmæssige og langsigtede tilgang for Europa som helhed? Selvom man i de pågældende lande kan have forståelse for modviljen til at tage imod titusindvis af russiske flygtninge, så er realiteten, at hver en afvist russisk mand kan risikere, om end modvilligt, at ende med gevær i hånd på slagmarken i Ukraine. Samtidig vil afvisningen også kunne opfattes som et svigt af de demokratiske, pro-vestlige og oppositionelle kræfter, som vi i Europa hidtil har støttet op om. Det vil være vand på Putins mølle både at få hjælp til at lukke "udsivningen" og det tilhørende brain drain og til at lukke narrativet om Europa som et attraktivt, venligtsindet og liberalt tilflugtssted. Det er derfor både politisk og militært i Europas og EU's egeninteresse at lukke de flygtende russere ind. [...] Bekymringerne i landene i Baltikum, Øst- og Centraleuropa, hvis historie og politiske bevidsthed i høj grad er formet i opposition til russiske aggression, kolonisering og tyranni, skal selvfølgelig tages alvorligt. Netop derfor bør de lande, herunder Danmark, som ikke på samme måde som eksempelvis EU-landene Finland, Estland og Polen, har et særligt indenrigspolitisk følsomt forhold til Rusland, løfte et ekstra ansvar og tilbyde at tage imod de flygtende russiske mænd. Hvem ved, måske kan netop denne gruppe russiske mænd blive en del af det fundament, som fremtidens fredelige EU/Rusland-relationer kan genopbygges på, når det nuværende anti-demokratiske, militaristiske og ultranationalistiske regime får en ende, og Rusland får en ny chance for at genindtræde som en respekteret partner i europæisk og international politik?"
Kilde: Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: Lektor: Østersøen er skueplads for en hybridkrig, men Forsvaret har ringe midler til at overvåge havet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Martin A. Husted, lektor og forfatter, som blandt andet skriver: "Den seneste tids begivenheder i Østersøen understreger, at havbunden nu er skueplads for en hybridkrig, hvor man med sabotage af sårbar infrastruktur fremhæver sin evne og vilje til at true hele globaliseringens fundament: Adgangen til og brugen af havet. Eksplosionerne i Nord Stream 1 og 2 skaber allerede debat om Forsvarets kapaciteter og mangel på samme. I øjeblikket mangler Forsvaret kapabiliteter til at overvåge undersøiske knudepunkter effektivt og i længere tidsperioder. [...] Meget taler for, at sabotagen viser Forsvarets mangler, når det kommer til at beskytte kritisk infrastruktur på havbunden, og at beskyttelsen af denne globaliseringens infrastruktur selvsagt er en strategisk interesse for Danmark og Europa, for EU-landene og Nato-alliancen. [...] Den politiske diskussion vil i høj grad blive påvirket af Forsvarskommandoens udmeldinger om sabotageaktionens karakter og omfang på Nord Stream. Er der tale om nålestiksoperationer foretaget af specialstyrker, som er svære at opdage? Eller er karakteren af sabotagen så voldsom og resultat af så store mængder sprængstoffer, at man må antage, at der er blevet brugt ubåds- eller dronebårne eksplosiver? Er det sidste tilfældet, vil det i så fald være Forsvarskommandoens vurdering, at danske ubåde i fremtiden kan gøre Forsvaret i stand til at overvåge, hvad der sker under havoverfladen i en grad, hvor lignende sabotage og hybridkrigsaktioner kan afskrækkes og vanskeliggøres? Svarene kommer til at påvirke indholdet af det kommende forsvarsforlig, som med begivenhederne på Østersøens bund har fået en ekstra sikkerhedspolitisk dimension at forholde sig til."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: 'SLIP TØJLERNE OG SÆNK SKATTEN'
Ved det konservative landsmøde i sidste uge lød det fra Storbritanniens premierminister Liz Truss, at formålet med nytænkningen var "at skabe vækst, vækst, vækst", skriver B.T. lørdag. Hendes regering vil gøre det ved blandt andet at fjerne loftet for bonusser til bankfolk, sløjfe en planlagt stigning i selskabsskatten, samt fjerne en masse af de restriktioner og reguleringer, der i dag er vilkårene, når man driver virksomhed i EU. Nu forsvarer Thatchers gamle hoføkonom, Patrick Minford, premierminister Liz Truss' vilde økonomiske plan. "Hvis vi tør slippe tøjlerne og sænke skatten, så vinder hele samfundet," siger han til B.T. i London og fortsætter: "Når vi kigger tilbage på den store vækst, der var i firserne og begyndelsen af halvfemserne, så er der slet ingen tvivl om, at det var kombinationen af at sænke skatten og at fjerne alle de regler, der forhindrede folk i at tjene penge, der gjorde det store udslag. Efter min mening, så er det meget det samme, som Liz Truss nu forsøger sig med, og jeg er overbevist om, at det vil virke igen." Patrick Minford er ikke den eneste anerkendte økonom, der bakker op om Liz Truss vovede politik, men de er et klart mindretal, hvor langt de fleste britiske kommentatorer har rystet meget kraftigt på hovedet over Liz Truss store plan.
Kilde: B.T., lørdag, s. 22

Økonomi: Tysklands syv plager varsler økonomisk isvinter
I en analyse i Berlingske lørdag skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine har ramt de europæiske økonomier hårdt, men intet sted er slaget så hårdt og fundamentalt som i Tyskland. Med en sønderbombet vækstmodel og en svag politisk ledelse er vores nabo mod syd pludselig et af Europas svage led. [...] Da den økonomiske samarbejdsorganisation OECD kom med sin nyeste vækstprognose for de største vestlige økonomier, var det grum læsning. Nedjusteringer på stribe til nul komma ingenting med én væsentlig undtagelse: Tyskland. Og det var ikke en positiv undtagelse, for det var eneste land med et stort fedt minus foran. [...] Tyskland er vores største samhandelspartner, og derfor rammer det dansk økonomi ekstra hårdt, når Europas vækstlokomotiv er alvorligt syg. I den kommende tid kan store dele af de værste risikoscenarier for den økonomiske vækst godt blive en realitet. [...] Mangel på politisk lederskab og en klar strategi for fremtiden er et kæmpe problem for ikke bare den tyske økonomi, men hele Europa. Det er det for de over 100.000 danske arbejdspladser, der er afhængige af eksport til Tyskland. Men det er også et politisk problem, hvor Tyskland ikke tager førerskab i fælleseuropæiske problemstillinger. Det er sjældent, at Tysklands naboer drømmer om et militært stærkt og politisk handlekraftigt Tyskland, men det er præcis, hvad vi har brug for nu."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18

Institutionelle anliggender: EU's Ministerråd får ny generalsekretær
Den 7. oktober blev statslederne i EU enige om at godkende Thérèse Blanchet som ny generalsekretær for EU-Rådet, skriver Altinget lørdag. I en pressemeddelelse oplyser EU-Rådet, der samler unionens 27 landes ministre og stats- og regeringschefer, at den formelle og retslige godkendelse sættes i gang.
Kilde: Altinget, lørdag

Sikkerhedspolitik: Forsvar. Europa kommer til at stå alene
I en analyse i Politiken søndag skriver Gorm Rye Olsen, professor i International Politik ved Roskilde Universitet blandt andet: "Selv hvis Putin undlader at gøre det utænkelige - at bruge et eller to taktiske atomvåben mod Ukraine - har krigen mod Rusland vist to afgørende ting. Den har for det første demonstreret en overraskende stor europæisk afhængighed af USA og af USA's militære kapaciteter. For det andet har krigen afsløret en rystende uduelig og ineffektivt russisk krigsmaskine. Det gælder de russiske soldaternes moral og træning, de militære kommandostrukturer og selve det militære isenkram. [...] Europæerne står med endnu en udfordring. Det er i stigende grad vanskeligt for den gennemsnitlige amerikanske skatteyder at forstå, hvorfor 330 millioner amerikanere skal betale broderparten af udgifterne til forsvaret af 500 millioner (rige) europæere. [...] Der er en understrøm af folkelig frustration i USA og en følelse af at være offer og at blive udnyttet af europæere, der blot bliver ved med at køre på frihjul, når det kommer til forsvaret af deres eget kontinent. [...] Hertil kommer, at der er store uenigheder internt i den amerikanske udenrigspolitiske elite, der på godt og ondt både formulerer og sikrer gennemførelsen af USA's udenrigspolitik. Lige nu og her under præsident Biden ser det ud, som om den transatlantiske alliance er stærk og nyder stor opbakning. Men rent faktisk er der kun en del af Bidens støtter, den såkaldte gamle garde af atlantisister, der helhjertet går ind for den nuværende politiske kurs, hvor fokus er rettet mod Rusland og dermed mod Europa. Der er også en anden gruppe bag Biden, de såkaldte liberale hegemonister, som mener, at Rusland er en mindre udfordring for USA. De taler for, at USA's nationale interesser ligger i Stillehavet og i Det Indiske Ocean, området, der nu om dage kaldes The Indo-Pacific. Derfor skal USA bruge sine kræfter på at imødegå Kina og dets stadig mere selvhævdende politik. [...] Det er i lyset af denne erkendelse, man skal forstå de senere måneders europæiske noget nær følgagtighed over for USA og over for amerikanske krav til europæerne. Danmarks tilbud om adgang til danske militære faciliteter for det amerikanske forsvar ligger fint i tråd med erkendelsen af den ekstreme afhængighed af Amerika. EU taler godt nok om 'strategisk autonomi'. Men lige nu og her er der ikke meget, der tyder på, at europæerne tør eller kan forfølge det mål. De er mere optaget af at lytte til signalerne fra Washington. Derfor har de så travlt med at forhøje forsvarsbudgetterne, så de matcher løfterne, de afgav til Nato i 2014. Uanset hvordan krigen ender, vil Rusland står svækket, afpillet og isoleret tilbage. Derfor kan USA vende sig mod Asien. Så er Europa for alvor alene hjemme."
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Togtrafik lammet efter klippede kabler
Lørdag blev jernbanetrafikken i Nordtyskland lammet i tre timer som følge af sabotage, skriver Politiken og Berlingske søndag. "Sabotage mod kabler, som er vitale for togtrafikken, har betydet, at Deutsche Bahn har været nødt til at standse tog, der kører nordpå, i næsten tre timer," meddelte de tyske jernbaner, Deutsche Bahn (DB), som efterfølgende overdrog sagen til de tyske sikkerhedsmyndigheder. Fra kilder inden for politiet lyder det dog til magasinet Spiegel, at kabler til DB's kommunikationsnetværk er blevet klippet to steder, men om det vitterlig er sabotage, er uklart, da der også kan være tale om en tilfældig hændelse i forbindelse med reparationer ude på jernbanenettet, skriver Spiegel. Efter at Nato og EU på det seneste har påpeget, at det var vigtigt at beskytte kritisk infrastruktur mod sabotage, bliver de ødelagte kabler taget meget alvorligt i Tyskland og politifolk arbejder på højtryk med efterforskningen.
Kilder: Politiken, søndag, s. 11; Berlingske, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Nu åbner Danmarks vigtige ambassade i Georgien
I Dagens Brev i Berlingske søndag skriver Nana Sofia Hansen, journalist og Georgien-kender, og Torben Ravn, formand for Georgiens Venner, blandt andet: "Nu i oktober åbner Danmark sin første ambassade i Georgien. Fra hovedstaden Tbilisi bliver Danmark for første gang gennemført og kontinuerligt diplomatisk repræsenteret i Kaukasusregionen. Ambassaden skal også dække nabolandet Armenien. […] Det er helt utrolig glædeligt. Dels vil det knytte stærkere politiske og kulturelle bånd imellem vores nationer, dels vil det give Danmark større og langt mere kvalificeret føling med situationen i de lande østpå, som lider og strider under Ruslands kyniske ageren. [...] I år har Ukraine, Georgien og Moldova alle ansøgt om EU-medlemskab. De tre nationer higer efter europæisk inklusion, fri af Rusland. Længslen efter EU er ikke ny, men krigen i Ukraine har naturligt forstørret de tre landes ønske. For Georgien har drømmen om EU spiret lige siden Rosenrevolutionen i 2003 - ført an af den ny tidligere præsident Mikheil Saakasjvili. Ethvert land bør have mulighed for at vælge sin egen fremtid i åbenhed mod den frie verden. [...] Tillykke til os alle med den nye, danske ambassade, og lad os alle huske, hvor vigtigt det er kontinuerligt at forstå det kalejdoskopisk svære spænd, som de skrøbelige demokratier østpå befinder sig i - nemlig i spændet imellem Rusland og den frie verden."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 32

Interne anliggender: Forbrugerrådet Tænk: Regeringen forpasser stor chance i implementeringen af EU-direktiv
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet Tænk, som blandt andet skriver: "Et nyt EU-direktiv giver nu mulighed for at føre gruppesøgsmål i alle medlemsstater og forbedrede muligheder for at føre sådanne på tværs af landegrænser. [...] EU-direktivet er som udgangspunkt godt nyt for de danske forbrugere. Det er nemlig en oplagt mulighed for at styrke forbrugernes ret og udjævne bare lidt af den skævhed, der er mellem varetagelsen af pengestærke og koncentrerede erhvervsinteresser, og forbrugernes interesser som individer. Desværre går regeringen i sit seneste lovforslag efter en så snæver implementering som muligt og forpasser dermed en stor mulighed for at skabe lidt mere ligevægt mellem forbrugere og erhvervsliv. Med det nuværende forslag vil det fortsat være svært for danske forbrugere at gøre fælles front også i store, principielle sager. [...] Regeringen forpasser med sit lovforslag en oplagt chance for at tage endnu bedre hånd om de danske forbrugere og skabe et mere ligeværdigt og retfærdigt forhold mellem forbrugerne og de virksomheder, der bryder loven. Vi håber derfor på forbrugernes vegne, at regeringen vil implementere direktivet på en måde, så danske forbrugere, ligesom forbrugere i andre EU-lande, fremover får bedre mulighed for at stå sammen og få erstatning, når firmaer som Volkswagen eller Nets snyder og koster dem penge."
Kilde: Altinget, søndag

Interne anliggender: Professor: Euroen har lagt det italienske demokrati i gyldne lænker
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi, Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: "Trods blæst om Melonis person og partiets fascistiske ophav, skal den almindelige italiener nok ikke forvente de store forandringer i sin hverdag. Melonis økonomiske og politiske manøvrerum er meget begrænset. Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen har en række værktøjer, som kan bruges til at få Italien til at makke ret, skulle det blive nødvendigt. […] I euroområdet er det ECB, som har nøglerne til seddelpressen, og det giver ECB enorm magt. Magten er vokset i takt med omfanget af de støtteprogrammer, som har til formål at holde renteudgifterne på statsgælden i Sydeuropa nede. ECB er samtidig ultrauafhængig og uden effektiv demokratisk kontrol. Ændring af ECB's statutter kræver traktatændring. [...] EU-Kommissionen har også nogle værktøjer. Den kan for eksempel true med at stoppe for udbetaling af Italiens andel af EU's genopretningspakke- en genopretningspakke som ultimativt har til formål at forhindre Italexit. For Italien står der omkring 150 milliarder euro på spil (cirka 7,5 procent af BNP), som landet er tildelt under genopretningspakken, men endnu ikke har modtaget. Og for at sikre udbetaling af hver enkelt rate skal regeringen i Rom opfylde en række betingelser. "At undvære milliarderne fra genopretningsplanen ville være det rene selvmord," sagde lederen af en EU-tænketank for nyligt. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kunne da heller ikke dy sig for at gøre de italienske vælgere opmærksomme på dette et par dage før valget. [...] Euroen har, som Italiens teknokratiske elite forudså, lagt det italienske demokrati i gyldne lænker, men gevinsten i form af en bedre fremtid for italienerne er desværre udeblevet. Gennemsnitsitalieneren har ikke oplevet vækst i levestandarden, siden landet gik ind i euroen, inflationen er tæt på tocifret og statsgælden er reelt uholdbar. Spørgsmålet er derfor, om Draghi var løsningen på Italiens problemer, sådan som han blev præsenteret for omverdenen, eller måske snarere en del af årsagen."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Bidens olieopgør mod Putin og Saudi-Arabien
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Et højspændt trekantsdrama, der i en “Godfather”-film ville slutte med et blodigt shootout for at finde den regerende familie. I virkelighedens verden er opgøret om oliepriser mellem præsidenterne Joe Biden, USA, Vladimir Putin, Rusland og den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman ikke mindre dramatisk. Især fordi Europa kan blive offer for såkaldt collateral damage, utilsigtet skade, hvis USA for alvor går til modangreb på kartellet. [...] Om en måned er der midtvejsvalg i USA. Demokraternes flertal i begge kamre er uhyre spinkle, og en ny stigning i benzin- og energipriserne kan være afgørende for et tabt midtvejsvalg. [...] Blandt alternativerne er, at USA kan bruge sine strategiske lagre og sende mere olie ud på markedet for at holde priserne nede. Men i år har man allerede hentet 200 mio. tønder råolie fra lagrene, der svarer til ca. en tredjedel af de strategiske reserver. [...] Men med langt større konsekvenser kan præsident Biden også beslutte at begrænse USA's eksport af benzin og andre raffinerede olieprodukter. [...] Det vil gøre ondt i Europa, der som bekendt i forvejen står midt en historisk energikrise. Europa importerer betydelige mængder benzin fra USA, og i løbet af mindre end to måneder afskærer man sig frivilligt sig fra russisk olie, når EU iværksætter en embargo mod søtransport af olie fra Rusland. Eftersom situationen i energisektoren er kritisk og flydende, er der kun gæt på, hvad der kan ske med olie- og benzinpriserne, hvis USA indfører en form for eksportstop."
Kilde: Børsen, mandag, s. 19

Finansielle anliggender: Beskeden ufinansieret hjælpepakke vil puste marginalt til inflation
Tidligere overvismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, mener ikke, at en lille ufinansieret hjælpepakke til borgere vil puste til inflationen i betydelig grad, skriver Børsen mandag. Den høje inflation er primært drevet af udenlandske kræfter og derfor er det begrænset, hvor meget, der kan gøres fra dansk hold for at lægge en dæmper. “Man kan ikke undgå, at det øger inflationspresset, men hvor meget det bliver, afhænger af størrelsen på hjælpepakken,” siger Svarer. Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, er enig med Michael Svarer. “Hvis det er små ufinansierede hjælpepakker, gør det for mig at se ikke det store. Jeg har svært ved at se, at det rykker afgørende på inflationsbilledet. Vi er også i en situation, hvor inflationen i høj, høj grad er kommet til os udefra,” siger Frederik I. Pedersen. Cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, mener dog ikke, at staten kan bruge så meget som én ufinansieret krone. “Som jeg ser på det, bør man ikke gennemføre nogen ufinansierede hjælpepakker,” siger han. I Tyskland og Storbritannien har man for nylig indført ufinansierede hjælpepakker i en noget større størrelsesorden end den, Frederik I. Pedersen og Michael Svarer siger, der er albuerum til i Danmark og ifølge Svarer er det en farlig manøvre, vores europæiske naboer har gang i. Det vil nemlig skabe større efterspørgsel og presse energipriserne endnu højere op. “Det vil gå ud over Danmark, for så importerer vi deres inflationspres,” siger han. Fra Frederik I. Pedersen lyder det: “Politikerne bør lige klappe hesten med nye tiltag, der kan puste til inflationen, indtil vi har set effekten af det, der allerede er lavet, det, der kommer fra EU, og ikke mindst, hvordan energipriserne forløber de kommende måneder.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 6-7

Klima: Jubilæum: I 50 år har vi støttet udvikling af en kraftfuld nuklear industri i EU
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Hans Pedersen og Palle Bendsen, medlemmer af Noah/Friends Of The Earth Denmark, og Niels Henrik Hooge og Henning Bo Madsen, medlemmer af miljøorganisationen Vedvarende Energi. De skriver blandt andet: "14 af EU's 27 lande har ikke atomkraft, men betaler alligevel til det fælles Euratom-program. Nu er der grøde i en række europæiske lande for en revision af Euratomtraktaten og dermed Europas fremtidige energipolitik. [...] Hvorfor i alverden skal Danmark år efter år betale millioner til det europæiske atomforskningsprogram, når vi aldrig har haft og aldrig skal have atomkraft? Dertil kommer, at Euratom ikke er underlagt den samme demokratiske kontrol som alle andre grene af EU. EU-Parlamentet har ikke medbestemmelse ved beslutninger i Euratom. [...] Det bliver helt sikkert en lang og sej indsats, hvis en revision eller nedlæggelse af Euratom-traktaten skal finde sted. Men man kan knytte en vis optimisme til, at Tyskland har skrevet en reform af Euratom-traktaten ind i sit regeringsgrundlag. Et andet element, der kan understøtte et krav om en revision af Euratom-traktaten, er, at der sker markant konkurrenceforvridning, i og med at atomkraft understøttes af EU-midler. [...] I 2017 var Danmarks bidrag til Euratom 212 mio. kr. De penge, der bliver brugt til atomkraftforskning, atomkraftværker m.v., kan selvsagt ikke bruges til tilsvarende tiltag med udvikling af vedvarende energianlæg. Derfor er det forslag, som Østrig har forelagt, interessant. Forslaget foreligger i form af en såkaldt energiomstillingsprotokol. Det vil sige et forslag om en samlet plan for omstillingen af EU's energiplaner og energipolitik til vedvarende energi. I tilgift hertil et forslag om, at Euratom-traktaten ophæves."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Udenrigspolitik: Politiker: Tænk, hvis ingen under den kolde krig kunne russisk
Flere eksperter mener, at Danmark bør styrke Kina-dannelsen, fordi verdens anden supermagt er kommet for at blive, skriver Politiken mandag. "I takt med at kinesisk bliver vigtigere politisk og økonomisk, er det vigtigt, at danskere, ikke mindst diplomaterne, også har en viden om kinesisk kultur og sprog. Derfor er det et paradoks, at de studerende ikke kan læse kinesisk og have politiske fag som tilvalg - eller omvendt. Det er for mig at se et stort problem", siger Chun Zhang, som har arbejdet to årtier på Aarhus Universitet. Camilla T.N. Sørensen, forsker i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik på Forsvarsakademiet, er enig: "Jeg ser det som en stor barriere, at vi i Danmark - i modsætning til andre lande i Europa - har en tendens til at skelne skarpt mellem dem, der læser områdestudier, og dem, der læser samfundsvidenskab. Det bliver et problem, for de fleste diplomater, vi har, er derfor enten det ene eller det andet." Udenrigsministeriet råder i dag over 9 ansatte, som taler kinesisk, mens der til sammenligning er 628 ansatte, som taler fransk og/eller tysk. Danmarks allierede er begyndt at opruste på Kinafronten, hvor flere Nato-allierede uddanner sprogofficerer i kinesisk og USA har oprettet en tværministeriel enhed af Kina-eksperter, som kan rådgive kollegerne om alt fra handel til sikkerhed. Det danske udenrigsministerium har dog oprettet en ny stilling som "fagligt fyrtårn med dyb indsigt i Kina". Fyrtårnet er tiltænkt en nøglerolle som koordinator for Kina-politikken på tværs af ministerier og ifølge Politikens oplysninger blev stillingen i sidste måned besat af Jonas Bering Liisberg, som kommer fra en stilling som EU-ambassadør i Bruxelles. Liisberg, som kun taler en smule kinesisk, har før været udstationeret på den danske ambassade i Beijing og han har også skrevet en bog om Kinas retssystem.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Interne anliggender: Skotlands leder vil have folkeafstemning om løsrivelse om et år
Søndag sagde Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, som repræsenterer Skotlands Nationalparti (SNP) til BBC, at hun føler sig sikker på, at en folkeafstemning om Skotlands uafhængighed kan finde sted i oktober næste år. ”Ja, jeg føler mig sikker på, at det kan ske,” sagde hun. Tirsdag indleder den øverste britiske domstol en høring, hvor der vil blive fremlagt argumenter for en folkeafstemning, som ikke behøver den konservative britiske premierminister Liz Truss' og hendes regerings godkendelse. Skotland har allerede haft én folkeafstemning i 2014 om løsrivelse fra Storbritannien, hvor et flertal - 55 procent mod 45 procent - sagde ja til fortsat at være en del af Storbritannien. Men situationen har ændret sig, efter at Storbritannien stemte nej til fortsat medlemskab af EU i 2016, for i Skotland var der et meget stort flertal for at blive i EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: Når imperier eller stormagter falder sammen, følger kaos og krig
I Perspektiv i Kristeligt Dagblad mandag skriver Robert D. Kaplan, amerikansk forfatter og sikkerhedspolitisk ekspert, blandt andet: "Det 20. århundrede blev i høj grad defineret af dynastiske imperiers sammenbrud i de første årtier og af de krige og geopolitiske omvæltninger, dét udløste i de senere årtier. Selvom de intellektuelle ikke har meget til overs for imperier, så kan det ikke desto mindre afføde endnu større problemer, når et imperium falder sammen. [...] Alt det bør man have in mente, når man tænker på Kinas, Ruslands og USA's sårbarhed i dag. Det er tre stormagter, som kan være mere skrøbelige, end de umiddelbart ser ud til. Den form for bekymret fremsynethed, der er nødvendig for at undgå politiske katastrofer - det vil sige evnen til at tænke tragisk for at undgå tragedien - er enten utilstrækkelig eller slet ikke til stede i Beijing, Moskva og Washington. Indtil videre har både Rusland og USA indledt selvdestruktive krige: Rusland i Ukraine og USA i Afghanistan og Irak. I Kinas tilfælde kan regimets besættelse af Taiwan føre til selvdestruktion. Alle tre stormagter har de seneste år og årtier vist eksempler på ualmindelig dårlig dømmekraft, når det kommer til deres langsigtede overlevelse. [...] I dag står alle tre stormagter over for en usikker fremtid, hvor man ikke kan udelukke sammenbrud eller en delvis opløsning. De problemer, de står over for, er forskellige, men fælles for dem er, at de bliver afgørende for deres fremtidige eksistens. Rusland står over for den mest umiddelbare risiko. Selv hvis landet på en eller anden måde vinder i krigen i Ukraine, kan Rusland imødese en økonomisk katastrofe, som følge af at de er blevet holdt ude af EU og G7økonomierne, medmindre konflikten ender i ægte fred, og det virker usandsynligt. [...] For Rusland er det sandsynligvis for sent at undgå denne skæbne. Kina kan måske klare det, men det bliver svært. USA er bedst rustet af de tre, men jo længere man venter med at indføre et mere tragisk og realistisk skifte i sin tilgang, jo dårligere bliver oddsene. En gennemgående strategi med klare grænser er afgørende. Lad os håbe, at det begynder nu med Biden-administrationens krigspolitik i Ukraine."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7

Migration: Rwanda-planer bliver angrebet internt i S: Asyllejre skader Danmarks ry
En intern kritik i Socialdemokratiet af partiets Rwanda-planer bryder nu ud offentligt, hvor den tidligere udviklingsminister og EU-kommissær, Poul Nielson, langer ud efter idéen om asyllejre i Afrika. I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver journalist Anders Redder blandt andet: "Ikke ret mange danske politikere har mødt Paul Kagame, Rwandas kontroversielle og autokratiske præsident siden år 2000, eller har oplevet, hvordan han udøver sin magt. Men det har Poul Nielson. Flere gange endda. [...] Nu går han efter års bekymring for første gang offentligt ud med kritik af asylpolitikken i det parti, som han har repræsenteret i en menneskealder. [...] Poul Nielsons kritik af Rwanda-planerne bygger på tre søjler: Afrikanerne vil ikke have det. Det internationale samfund vil ikke have det. Og der vil - hvad angår hjemsendelser af afviste asylsøgere - være store praktiske udfordringer, forudser han. I august 2021 udsendte Den Afrikanske Union (AU) - groft sagt en afrikansk pendant til EU - en bemærkelsesværdig pressemeddelelse. Her fordømte unionen på "stærkest mulig vis" den danske regerings planer om at flytte dansk asylbehandling til Afrika. Det blev kaldt "fremmedfjendsk" og "fuldstændig uacceptabelt" af unionen. […] Han advarer kraftigt imod, at Danmarks internationale ry vil tage skade, hvis Socialdemokratiet gennemfører planen. Blandt andet har UNHCR, FN's Flygtningehøjkommissariat, udtrykt bekymring for planerne, bemærker Poul Nielson. [...] Justitsminister Mattias Tesfaye kalder det "rent gætværk", at Danmarks omdømme tager skade, hvis modtagecenteret bliver til virkelighed. "Vi har i en hel del år sagt, at udfordringerne med migration kun kan løses i et forpligtende samarbejde mellem Europa og Afrika. I den bedste af alle verdener vil EU og AU sætte sig ned og få stoppet menneskesmuglingen i fællesskab. Indtil det lykkes, tror jeg, at det vil være et skridt på vejen, hvis et enkelt europæisk land og et enkelt afrikansk land indgår en forpligtende aftale, som kunne inspirere bredere," udtaler justitsministeren."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6-7

Migration: Masseflugt skaber alvorlige problemer
Krigen har fået i titusindvis af russere til at strømme over grænserne for at undslippe mobiliseringen i hjemlandet. De nøjes ikke med at flygte til nabolandet Kasakhstan, men rejser også endnu længere til Kirgisistan, som ligger mellem Kasakhstan og Kina. Ankomsten af de mange russere har sendt lejepriserne i Kirgisistans hovedstad, Bisjkek, i vejret, og luksushoteller samt billigere hostels løber tør for sengeplads. Set udefra ligner det, at Kirgisistan og Kasakhstan tager imod russerne med åbne arme, men stemningen er ved at ændre sig. I den kasakhiske storby Almaty og Bisjkek i Kirgisistan er der meldinger om stigende utilfredshed, for det rammer almindelige borgere, at russere - ofte med mange penge på lommen - strømmer til. Derudover er der mange af de lokale, der har arbejdet som migranter i Rusland, hvor de blev udsat for racisme og diskrimination fra den russiske befolkning. Det er derfor langtfra populært hos alle, at russerne nu er at finde i titusindvis i de tidligere sovjetlande.
Kilde: B.T., mandag, s. 9

Finansielle anliggender: Hjælpepakker - centralbankernes nye hovedpine?
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, som blandt andet skriver: "Mens store hjælpepakker under coronakrisen var vejen til økonomisk optimisme og markedets gunst, så er situationen en helt anden i dag. Storbritannien er skoleeksemplet herpå. [...] Historien symboliserer et vanskeligt dilemma, hvor hjælpepakker mod tårnhøj inflation og vanvittige energipriser kan ende med blot at give mere inflation, højere renter og finansiel ustabilitet. Mere grundlæggende vidner miseren om et afgørende fokus i markederne den kommende tid. Det kan blive helt afgørende for inflationsudviklingen, hvor rundhåndet Vestens regeringer går til værks, når de skal hjælpe borgerne gennem krisen. [...] Briterne står ikke alene i intentionen om at støtte - kun i omfanget. Europa rundt har vi set initiativer, som sigter mod at hjælpe økonomierne. Men da tyskerne i sidste uge annoncerede en endog meget omfattende plan på 200 mia. euro (5 pct. af bnp), var bestyrtelsen stor. [...] Humlen er, at man med hjælpepakker fuldstændig underminerer det inflationschok, der netop fortæller os om knaphed efter store udbudschok (gas). Så forsvinder argumentet om, "at det hele var anderledes i 70'erne", da dyrtidsreguleringens løntilpasninger ledte til en spiral, der fastholdt inflationen høj. Da vil hjælpepakkerne være lønindekseringens substitut. Risikoen bliver, at centralbankerne må gå endnu længere i forsøget på at tæmme inflationen. Det kan lede til så voldsom en ændring i renteniveauer og finansielle vilkår generelt, at det ender med at lede til en langt mere alvorlig og dyb krise."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 21

Interne anliggender: Tænketank: Vi er nødt til at forhindre Orbán i at eksportere sit spindiktatur til resten af Europa
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Péter Krekó, direktør, Political Capital Institute, senior fellow, Center for European Policy Analysis. Han skriver blandt andet: "Hvordan lykkedes det Viktor Orbán at vinde en jordskredssejr i april sidste år, på trods af overvældende beviser for uhensigtsmæssig regeringsførelse, hans stærke bånd til Vladimir Putin og Ruslands invasion af Ukraine som et forstyrrende element i valgkampen? [...] Orbáns valgkamp byggede på fire centrale påstande, og disse bør tjene som advarselslamper for andre europæiske medlemslande, hvor populister er i fremgang - såsom Italien, hvor Orbáns allierede, Giorgia Meloni, var sejrherren i en valgkamp, der udformede sig som et kapløb mod bunden. For det første ønskede oppositionen, ifølge Orbán, at trække Ungarn ind i krigen og endda indkalde ungarske civile til at kæmpe i Ukraine. For det andet ville den ungarske opposition fjerne den 13."måneds pension - som regeringen hvert år betaler i form af en ekstra måneds pension. For det tredje konspirerede den ungarske opposition i hemmelighed med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy om at blande sig i Ungarns valg. For det fjerde ville børn blive udsat for farlige kønsskifteoperationer, hvis oppositionen vandt. [...] Disse fire angrebslinjer vandt valget, på trods af at de ikke havde nogen forbindelse til virkeligheden. Selvom oppositionen forsøgte at tilbagevise dem, hang de ved. [...] For at forstå, hvordan dette var muligt, bør vi låne begrebet "informationsautokrati" (eller "spindiktatur"), som beskrevet af Sergei Guriyev og Daniel Treisman. Orbáns regime passer glimrende ind i dette koncept. [...] Orbán-regeringen manipulerer befolkningen gennem centralt styret desinformation, der strømmer ud gennem tv, radio, trykte medier og Facebook. Dens retorik består af letforståelige, forenede budskaber udvalgt fra resultaterne af undersøgelser udført af pro-statslige tænketanke. [...] Europas ledere bør notere sig de informative aspekter af Orbáns styre og støtte frie og uafhængige medier. Da centraliseringen i Ungarn også er blevet kopieret af andre lande i regionen, kan det ligeledes være nødvendigt at afhjælpe dette andre steder. Den europæiske medielov kan være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men det er endnu vigtigere, at de vestlige lande er opmærksomme på Orbáns internationale indflydelse."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Det sker i EU: Budget under lup, status i venteværelset og mere energikrise
I Europa-Parlamentet skal udvalget for Unionens covid-indsats i denne uge mødes med repræsentanter for medicinalindustrien. Det skriver Altinget mandag. Blandt andet er Pfizer inviteret, men de ønsker ikke at sende CEO Albert Bourla til Bruxelles. Han er ellers særligt kommet i fokus efter, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har nægtet at udlevere sin SMS-korrespondance med ham, som hun tidligere har fortalt ved med til at sikre EU adgang til de mRNA-vacciner, som Pfizer leverede sammen med BioNTech under pandemien. Desuden vil den årlige dom over frem- og tilbageskridt for EU-kandidater komme i denne uge. Her skal de europæiske revisorer fremlægge sine anmærkninger på sidste års EU-budget. Denne uge vil Transportudvalget stemme om intelligente transportsystemer, samt Udvalget for International Handel skal tage stilling til et nyt instrument, som skal kunne ramme tredjelande, der truer eller presser EU-medlemmer til at indtage et særligt standpunkt.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Diis-forsker: Den kolde vinter bliver en hård prøvelse for Vestens sammenhold
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Amelie Theussen, Seniorforsker, DIIS, som blandt andet skriver: "Meldingen om skaderne på Nord Stream-gasledningerne syd for Bornholm har sat både myndigheder og politikere i alarmberedskab. Uanset årsagen til lækagerne, så puster de til en panisk ild, der ulmer overalt i europæisk politik: Kan vi fortsat sikre opbakning til sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine, hvis vores energiforsyning kollapser, og priserne eksploderer yderligere? Indtil videre har krigen lært os, at Vesten kan opnå meget, når vi er enige - og at langvarige og traditionsrige overbevisninger og politikker kan ændres hurtigt, når trusselsvurderinger skærpes, og politikere og borgere støtter op om ændringerne. Nu er vinteren på vej og for at komme igennem den, er det afgørende, at vi bevarer vestlig konsensus - mellem de europæiske lande og med allierede på tværs af Atlanterhavet, men lige så meget mellem politikere og borgere. Det kan meget vel være det sidste, som bliver den største udfordring. [...] Men diskursen og beslutningerne bærer også et signal til ens allierede om, i hvilken udstrækning Danmark tager sin rolle i den nye globale virkelighed alvorligt, og om man er villig til at tage ansvar og bære de omkostninger, som følger med. I sidste ende sender det også et signal til modstanderen om, hvor langt man er villig til at gå. Hvor dyre må omkostningerne af støtten til Ukraine og modstanden mod Rusland blive, inden man ikke længere er villig til at betale dem? Dette gælder ikke kun for en mulig valgkamp i Danmark, men også imellem EU-landene. Omkostningerne kommer ikke til at ramme ens, og nogle lande er bedre rustet til at betale omkostningerne end andre. Også her kræver det debat for at vedligeholde enigheden og navigere i omkostningerne, men helst på en måde som fremhæver den solidaritet, der ligger i hjertet af EU og Nato-alliancen fremfor konkurrencetænkning og indenrigspolitisk positionering."
Kilde: Altinget, mandag