EU i dagens aviser mandag den 11. marts 2024

EU i dagens og weekendens aviser

09.03 – 11.03.2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Russisk våbenindustri bruger tredjelande til at omgå sanktioner
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om krigen i Ukraine, herunder om oprustningen både i Ukraine, Rusland og Europa.

Den litauiske efterretningstjeneste oplyser i sin seneste trusselsvurdering, at Rusland benytter sig af huller i sanktionsreglerne og importerer finmekanik til våbenindustrien bl.a. fra den britiske fabrik Renishaw. Det skriver Politiken mandag. Importen foregår via lande i Centralasien og Kaukasus-regionen, der ikke er inkluderet i de europæiske sanktioner. EU har "opfordret tredjelande til at forbyde videreeksport af de varer til Rusland, eftersom de næsten helt sikkert kommer til at blive brugt af det russiske militær på slagmarken i Ukraine". Ukraine efterlyser mere kontrol fra EU's side, og for nylig kom der krav fra EU om, at virksomhederne i deres salgsaftaler skulle kræve, at sanktionsramte varer ikke blev videreeksporteret.

Den europæiske ammunitionsproduktion er i høj grad under pres, og i sidste uge lancerede EU-Kommissionen en plan for, hvordan man sikrer en stabil oprustning. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Også i Danmark er der taget initiativ til at etablere en ammunitionsfabrik, Danammo, uden for Frederikshavn. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har ikke kommenteret på initiativet, men ministeriet har sendt følgende skriftlige kommentar om undersøgelsen af produktion og forsyning af ammunition i Danmark: "En række virksomheder har i den forbindelse vist interesse. Af hensyn til princippet om ligebehandling kan der under markedsundersøgelsen og eventuel efterfølgende konkurrenceudsættelse ikke kommenteres på de konkrete henvendelser. Det forventes, at der inden udgangen af 2024 kan indgås aftale med en eller flere virksomheder om produktion af ammunition i Danmark," skriver ministeriet.

Efter EU-Kommissionens forslag om øget europæisk oprustning har danske pensionsselskaber meddelt, at de vil skrue op for deres investeringer inden for europæisk forsvar. Det skriver Børsen mandag. AP Pensions adm. direktør, Bo Normann Rasmussen, siger, at der nu skal ske en “kraftig stigning” i våbeninvesteringer. "Vi som pensionsselskab er dels sat i verden for at sikre afkast til kunderne, men vi har også et ansvar over for samfundet. Vi står i en ny virkelighed, hvor vi er en del af krigen i Ukraine og ikke bare kan betragte konflikten udefra. Den seneste aftale fra EU ser jeg som en lejlighed til at vise, at vi vil være med til at løse en vigtig opgave og ruste det europæiske forsvar," siger han. EU's nye strategi blev præsenteret af konkurrencekommissær Margrethe Vestager, industrikommissær Thierry Breton og EU's udenrigschef Josep Borrell. I første omgang skal der investeres 11 mia. kr. i den europæiske forsvarsindustri. Det skal få Europas forsvar op på et højere niveau, mens det også skal øge støtten af våben til Ukraine. Også ATP og Danica Pension åbner for flere investeringer i forsvarsindustrien.

Information bringer lørdag et interview med to eksperter omkring atombomben, som igen er blevet aktuel, efter at have levet et stille liv efter afslutningen af Den Kolde Krig. Mikkel Vedby Rasmussen, krigsforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, forklarer, at geopolitikken er tilbage, hvilket automatisk trækker atombomben med ind i international politik. "Amerikanerne har fra begyndelsen gjort klart, at deres atomparaply ligger over NATO, ikke over Ukraine, så derfor kunne Rusland gå ind i Ukraine, men ikke gå længere. Atomvåben er en del af forklaringen på, at krigen ikke har spredt sig. Hvis vi havde været i 1914, så havde Ruslands angreb på Ukraine været rigeligt til at udløse en europæisk storkrig," siger han. Casper Sylvest, professor i historie og institutleder ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, skelner mellem nukleare optimister og pessimister, hvor optimisterne fokuserer på, at atomvåbnene har bidraget til stabilitet og fred siden 1945. Pessimisterne anerkender scenariet men peger på, at hvis det går galt, risikerer det at gå grueligt galt. Amerikanerne har atomvåben i flere europæiske lande, men kun Frankrig og Storbritannien har egne sprænghoveder, og der spekuleres i, om det er nok til at afskrække Rusland. Sidste år diskuterede russiske militæreksperter åbent muligheden af at anvende taktiske atomvåben i Ukraine og udvalgte NATO-lande, for at få dem til at stoppe støtten til Ukraine. Vedby Rasmussen tror dog ikke på, at en eventuel atombombe fra Rusland vil udløse den næste fra NATO. "Vi har så mange muligheder for at presse russerne, at atomvåben næsten ville være overflødigt," konkluderer Vedby Rasmussen.

I sidste måned overraskede Frankrig præsident Emmanuel Macron på et topmøde i Paris ved at nævne muligheden for at sende vestlige styrker til Ukraine. Og han har siden været kontant i sin kritik af Ruslands Vladimir Putin. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Macrons holdning har dog forværret forholdet til den tyske kansler Olaf Scholz, da han samtidig kritiserer Tyskland for ikke at være skarpe nok i støtten til Ukraine.

Berlingske bringer et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation. Han skriver blandt andet: "Vi ved et par ting fra denne uges storpolitiske begivenheder. [...] Ukraine mangler ammunition til at forsætte forsvarskampen mod Rusland. Men Ukraine har fortsat kampvilje og kapacitet til at "sænke slagskibe" i Ruslands Sortehavsflåde. [...] Derfor skal Europa kunne gøre mere. Hvis vi taber ammunitionskrigen i Ukraine, er det et helt katastrofalt signal om vores evne til at håndtere et NATO-artikel-5-scenario andetsteds i Europa, hvor vi i fremtiden kunne stå for både selv at skulle være i kamp og sikre interne forsyningslinjer af ammunition. Her er den franske præsident Macron trådt ind på scenen som europæiske leder af krigsstøtten til Ukraine. Han taler om en "strategisk opvågnen" for Europa efter to år med Putins aggressionskrig i Europa. [...] Macrons velbegrundede pointe var dog, at hvis vi konstant sætter begrænsninger på vores reaktionsmuligheder, lader vi os diktere af Putin. Kremls hersker var dog heller ikke sen til at true med atomvåben som reaktion på Macrons udtalelse. [...] I denne uge var Macron i Prag, mødtes med præsident Pavel og støttede en tjekkisk plan om at opkøbe hundredtusinder stykker af artilleriammunition til Ukraine - også uden for EU. [...] Som den estiske premierminister, Kaja Kallas, har udtalt, er der ingen anden vej frem end at støtte Ukraine med alt, vi har, og øge vores forsvarsbudgetter. Estland er over på vej over tre procent. Det er Plan A. Plan B er ikke en fredelig forhandlet løsning, som nogle tror, men derimod en forfaldssliske, hvor Putin de facto vinder. Derpå går han i gang med at pønse på næste mål i Europa fra Moldova til Baltikum og med hele pakken af hybride midler."

Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af borgmester Jens-Kristian Lütken (V), landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Tidligt om morgenen krydsede jeg grænsen mellem Polen og Ukraine til fods. […] Det er en kort gåtur, men de få hundrede meters gang markerer forskellen mellem krig og fred. [...] Jeg er i Ukraine i forbindelse med toårsdagen for Ruslands invasion, og i Lviv besøger jeg et center for krigsveteraner drevet af KFUM. [...] Vi må indstille os på, at krigen kommer til at vare mange år og måske som en permanent tilstand i Europas nærområde. Vores og EU's støtte skal være todelt og bestå i at sikre, at Ukraine kan holde russerne stangen langs fronten, men også at det er muligt for ukrainerne at leve et nogenlunde almindeligt liv i de store byer uden at skulle frygte missilangreb. [...] Total frihandel med Ukraine skal skabe incitamenter, så EU og resten af det frie Vesten - trods krigens hærgen - investerer i Ukraine, f.eks. i form af garanteret økonomisk kompensation, hvis en investering måtte blive ødelagt af russiske missiler."
Kilder: Politiken, man, s. 6; Jyllands-Posten, man, s. 18-19, søn, s. 33, lør, s. 10; Berlingske, lør, s. 10; Information, lør, s. 6-8; Børsen, man, s. 8

Sikkerhedspolitik: Topforsker går i rette med statsministeren: Forkert billede af risikoen for krig i Europa
Weekendens og dagens aviser skriver om geopolitikken og forholdet mellem NATO, EU og Rusland.

Professor i statskundskab, Ole Wæver, fra Københavns Universitet, der har beskæftiget sig med sikkerhedspolitik i fire årtier, mener, at flere europæiske ledere skaber et "forkert billede", der har "skadelig virkning på den mentale folkesundhed og debatten". Det skriver Politiken mandag. Han nævner bl.a. formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, der en tale i februar sagde, at "truslen om krig er måske ikke overhængende, men det er ikke umuligt". Han forklarer, at Rusland eksperimenterer med aktiviteter, der ligger inden for NATO's gråzone, der kan aktivere den "magiske artikel fem", hvor et angreb på et medlem er et angreb på hele alliancen. "Rusland ville være superglade, hvis de kunne slippe afsted med en aktivitet, som de facto er et angreb, men også så uklar, at Nato ikke rigtig får handlet på det. Bagefter vil alle rende rundt og være i tvivl om, hvorvidt artikel fem eksisterer," siger han. Donald Trump fylder også i debatten om NATO, da han har sået tvivl om USA's støtte til NATO. Det har fået næstformand i Europa-Parlamentet og tidligere justitsminister i Tyskland, Katarina Barley, til at invitere til debat om behovet for en europæisk atomparaply, hvis Trump slår den amerikanske ned. Til det dilemma svarer Ole Wæver: "Der er et problem, som gør, at amerikanernes atomvåben ikke er helt nok. Godt nok har Storbritannien og Frankrig atomvåben, og vi skal ikke nødvendigvis opruste atomart, men vi skal muligvis europæisere det en smule".

Berlingske søndag bringer et interview med den danske topdiplomat Michael Zilmer-Johns, som ved flere lejligheder har oplevet Donald Trump tæt på. Han udtrykker bekymring over, at Donald Trump potentielt står som den næste præsident i USA. "Donald Trump er en farlig mand. Han er farlig for NATO. Han er farlig for det vestlige sammenhold. Og han er farlig for verden som sådan," lyder det fra Zilmer-Johns. Dog glæder han sig over, at NATO under Trumps sidste præsidentperiode styrkedes, da flere personer fra erhvervslivet, militæret og Kongressen styrkede deres samarbejde. Zilmer-Johns tror dog ikke, at Trump er ude på at ødelægge NATO. Han er mere interesseret i at påpege uretfærdigheden i, at USA bidrager mere end Europa. Dog bør Europa opruste i så høj grad, at vi ikke er afhængige af USA og stadig i stand til at afskrække Rusland, mener Zilmer-Johns. "Jeg tror sådan set, at USA vil komme os til undsætning, hvis Rusland bliver fristet til at forsøge sig med et angreb på NATO. Det vigtige er bare ikke, hvad jeg tror - det vigtige er, hvad Vladimir Putin tror," konkluderer han.

Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Lars Barfod, formand for Foreningen NORDEN, og Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen. De skriver bl.a.: "Sverige og Finland er kendt for deres solide demokratier, hvilket er understreget af internationale vurderinger fra anerkendte institutioner som Freedom House og Transparency International. Derfor kan de to nordiske landes engagement i Nato være med til, at vores fælles værdier får en stærkere stemme i Nato. [...] I en europæisk kontekst kan de to landes optagelse i Nato og den helt rigtige beslutning om at fjerne forsvarsforbeholdet i Danmark betyde, at vi i de nordiske lande står stærkere både i Nato og EU. Det bliver nemmere at koordinere de fælles interesser mellem EU, Nato og de nordiske lande, men først og fremmest fremmer det vores fælles sikkerhed."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Søren Dosenrode, dr.phil. Han skriver blandt andet: "For nylig kunne man i denne avis læse, at Niels Fuglsang (MEP, S) ønskede at give Ukraine en dato for, hvornår landet senest kunne få et EU-medlemskab - med den tilføjelse, at det er "vores ansvar, at Ukraine bliver klar til EU". Han har ret og tager dog så læsterligt fejl! [...] EU er, som statsminister Mette Frederiksen har fremhævet, et værdifællesskab. Hun hæver dermed EU op over mere end et rent interessefællesskab, langt mere. Men i Danmark og en række østeuropæiske medlemsstater er det svært at acceptere, at EU allerede er en form for stat, hvad den ud fra almindelig statsteori er. [...] Demokrati tager lang tid at lære. Og det ser man i dag i mange østeuropæiske stater, der ”kun” har været fri fra diktatur siden Berlinmurens fald i 1989. Hvis EU skal holde sammen og have en rolle i en tiltagende voldelig verden, er det centralt, at nye medlemmer deler de idéer og værdier, der danner EU's kerne. [...] I denne usikre verden har vi brug for et beslutsomt EU, som kan forsvare sig udadtil både økonomisk og sikkerhedspolitisk. Det vil ødelægge unionen, hvis man optager et meget stort land, der ikke er klar til det. Så lad Ukraine vide, at det er velkommen, når det er klar, når vi har kalibreret unionen til en udvidelse, og når vi mener, Ukraine er klar til at blive medlem af unionen. EU's stabilitet og sikkerhed må være vores førsteprioritet."
Kilder: Politiken, man, s. 1-2; Berlingske, man, s. 16-17, lør, s. 32-33, søn, s. 1, 20-23; Jyllands-Posten, man, s. 25; Kristeligt Dagblad, man, s. 9; Information, lør, s. 2-3; Børsen, lør, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: "Vi har brug for at få lavet om på vores egen selvopfattelse"
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om Danmarks og EU´s udenrigspolitiske strategier for landene på det afrikanske kontinent.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at der er behov en ny Afrika-strategi, hvor pragmatisme og nationale interesser skal fylde mere. Det skriver Jyllands-Posten søndag. En ny Afrika-strategi skal blandt andet arbejde imod et strukturelt migrationspres mod Europa, siger Lars Løkke Rasmussen. "Vi har brug for at få lavet om på vores egen selvopfattelse. For 30 år siden fyldte EU 30 pct. af den globale økonomi, nu fylder vi 16 pct., og om 30 år er det 12 pct. Samtidig vokser Afrika. Man skal altid passe på med lange fremskrivninger, men vi ser ind i, at en fjerdedel af Jordens befolkning bor her på kontinentet i 2050, og hver tredje unge i verden er afrikaner. De tal må få os til at forstå, at vi er nødt til at få en anden type engagement i Afrika, om ikke andet så af ren og skær selvinteresse. Hvis ungdommen taber troen på, at livet er værd at leve her i Afrika, så flytter de sig ikke til Kina, men op gennem kontinentet til Europa. Det er det, der allerede sker, og det er det, der kommer til at ske," siger Lars Løkke Rasmussen, der i sidste uge besøgte Sydafrika for at undersøge mulighederne for et mere helhedsorienteret samarbejde for Danmarks og EU´s samarbejde med Afrika. Mange afrikanske lande har i løbet af de sidste årtier i stigende grad vendt sig mod Rusland og Kina. Da 17 afrikanske lande i marts 2022 nægtede at fordømme Ruslands invasion, fik det Lars Løkke Rasmussen til at indse, at der er brug for handling. "Det er klart, at vi kollektivt har sovet i timen. Jeg tror, at vi - og her mener jeg Europa - hurtigere kunne have flyttet os fra at betragte Afrika som noget nødlidende, der skulle hjælpes med fattigdomsbekæmpelse og udviklingsbistand, til at se muligheden og potentialet for at etablere noget med mere gensidig interesse. Det kunne vi have set før, fortæller den danske udenrigsminister. Ruslands stærke indflydelse i Afrika og Nigers militærstyres genåbning af menneskesmuglingsruten gennem Sahara skaber frygt for, at Rusland nu kan kontrollere migration fra det sydlige Afrika mod Europa. "Vi har jo allerede set Putin bruge migrationsvåbnet. Når der pludselig står folk fra alle mulige mærkelige lande ved den finskrussiske grænse, så er det jo ikke, fordi de selv har fundet derop. Det er klart, at den russiske proxy-indflydelse med Wagnergruppen i hele Sahel-bæltet er enormt bekymrende," siger Lars Løkke Rasmussen. En vigtig del af Kinas og Rusland strategier for de afrikanske lande er BRIKS-samarbejdet, som ifølge Lars Løkke Rasmussen er en stor udfordring for EU. Men, Lars Løkke Rasmussen afviser, at Vesten er udspillet i Afrika. "Hvis man ser på de hårde tal i Sydafrika, så er EU samlet set absolut den største investor og største samhandelspartner. Det gælder sådan set på hele kontinentet, selvom der er forskel fra land til land. Europa er stadig vigtig for Afrika. Hvis folk flytter sig for at få et bedre liv eller af egen drift søge uddannelse, hvis folk søger internationale ansættelser, så står Europa også fortsat med en stor attraktion," siger Lars Løkke Rasmussen, som dog erkender, at flere lande i Afrika føler sig tættere knyttet til Rusland og Kina. Lars Løkke Rasmussen vurderer, at kommunikation og større samordning i Europa er nødvendigt for at opbygge et tættere og mere ligeværdigt forhold til de afrikanske lande. Blandt andet mener Lars Løkke Rasmussen, at Danmark skal øge antallet af diplomatiske repræsentationer på kontinentet.

Information bringer mandag et interview med udviklingsminister Dan Jørgensen (S), hvor han blandt andet fortæller om regeringens nye plan for dansk engagement i Afrika. Dan Jørgensen fortæller, at Danmark er et mønstereksempel på en moderne stat. "Pointen er, at vi for mange lande, også i Afrika, repræsenterer en samfundsmodel, de efterstræber," forklarer Dan Jørgensen og forsætter: "Altså, hvad er det i virkeligheden, udviklingslandene gerne vil have? Jamen, de vil have velfungerende institutioner, inddragelse, demokrati, menneskerettigheder. Og så vil de selvfølgelig have et højt velstandsniveau." Ifølge Dan Jørgensen er det dog nødvendigt med en ny plan for det danske engagement i Afrika, "fordi meget har ændret sig på kontinentet." Blandt andet ser man en voksende kinesisk og russisk indflydelse på kontinentet. "Det er en kæmpe udfordring,” siger Dan Jørgensen. “Mange ledere i Afrika har den tilgang, at vi ikke skal komme med løftede pegefingre og fortælle dem, hvordan de skal gøre tingene. Og der ligger vi altså nu i konkurrence med Kina og Rusland," siger Dan Jørgensen og forklarer, at EU trods alt investerer mere i Afrika end Kina gør, og at afrikanske lande samhandler mere med EU end med Kina. "Alligevel er det sådan i mange afrikanske lande, at Kina har en højere stjerne, både i befolkningen og blandt beslutningstagere. Det kan vi ikke opfatte som andet end en kæmpe udfordring," siger Dan Jørgensen og fortsætter: "Fra et lidt kynisk, kissingersk perspektiv kan man spørge, om vi har fået nok ud af vores engagement. Hvorfor er det ikke europæiske selskaber, der samarbejder med afrikanske lande om at udvinde de her råstoffer?" spørger Dan Jørgensen, som indrømmer, at Europa har sovet i timen. På spørgsmålet om, hvad Danmark skal gøre for at få adgang til flere afrikanske råstoffer, svarer Dan Jørgensen: "Foruden det, vi selv kan gøre som et lille land med stor indflydelse, skal vi selvfølgelig også agere via EU, som potentielt har den største indflydelse overhovedet. EU er by far den største bidragsyder af udviklingsbistand, den største samhandelspartner og har de længste historiske bånd til mange afrikanske lande," forklarer Dan Jørgensen og fortsætter: "Det bør kunne udnyttes bedre, både i forhold til at varetage vores interesser og hjælpe Afrika mere effektivt. Så det er altså en kombination af at forfølge vores egne interesser og gøre det, der er bedst for Afrika. De to ting kan godt gå hånd i hånd." Som eksempel på, hvordan man kan gøre dette, henviser Dan Jørgensen til det europæiske "Global Gateway" projekt, som har til formål blandt andet at investere stort i grøn omstilling og infrastruktur i Afrika.

Politiken skriver mandag, at Dansk Industri (DI) ønsker, at en ny, dansk udenrigspolitisk strategi for Afrika skal have primær fokus på at skabe jobs og søge indflydelse. "Hvert år træder 11 millioner unge afrikanere ind på arbejdsmarkedet, men der bliver kun skabt 3,7 millioner jobs til dem. Det er en tikkende bombe, hvis de unge ikke får en fremtid, fordi der ikke er arbejde til dem. Det er meget sympatisk at arbejde med alle mulige mellemfolkelige, lokale projekter. Men hvis ikke vi tager arbejdsløsheden alvorligt, kommer det til at kikse fuldstændigt for os," forklarer Lars Sandahl, direktør, DI, som finder Kinas massive tilstedeværelse i mange afrikanske lande for tankevækkende. "Jeg skal ikke gøre mig til specialist i, hvordan Kina laver projekter. Jeg siger heller ikke, at vi skal kopiere den kinesiske model. Men vi kan selv gøre meget. Frem for at pulje vores penge i EU og FN bør vi have langt mere bilateral bistand, så vi kan bruge pengene mere fokuseret og strategisk. Vi bør satse på vores styrkepositioner, såsom det digitale Danmark, fødevare- og vandbehandling" siger Lars Sandahl, som vil have handel, diplomati og udviklingsbistand knyttet tættere sammen i den nye danske udenrigspolitiske strategi for det afrikanske kontinent. "Offentlige-private partnerskaber er den måde, vi løser alle store problemer på i Danmark. Det bør vi også satse langt mere på i Afrika. Så kan man beskylde mig for, at det siger jeg bare, fordi jeg kommer fra det private. Men sandheden er, at danske virksomheder har så mange investeringsmuligheder rundt i verden, både i Europa, USA og Asien. De har ikke brug for at investere i Afrika," siger Lars Sandahl.

I en kronik i Politiken skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) blandt andet: "Det afrikanske kontinent er komplekst. 54 lande. Et par tusind sprog. Over en milliard mennesker. I 2050 vil hvert fjerde menneske i verden være afrikaner. I FN har de afrikanske lande en tredjedel af stemmerne. For en generation siden udgjorde Europas økonomi knap 30 procent af verdens BNP. Den tid er forbi; i dag er vores andel af verdensøkonomien halveret. Skåret ned til 16 procent. Verdens magtcentrum forskydes, og Vestens indflydelse svinder ind. Når Danmark og Europa skal gøre sig gældende i en ny geopolitisk orden, er vi nødt til at engagere os mere i den del af verden, som bevæger sig fremad. Særligt de afrikanske lande. Halvdelen af verdens hurtigst voksende økonomier vil i de kommende år ligge i Afrika. [...] I regeringen vil vi gentænke Danmarks relationer til de afrikanske lande og deres ledere. Være mindre belærende. Mere lyttende. [...] Strategien er ikke skrevet endnu; der findes ingen printet eller poleret version. For vi vil tillade os at blive klogere sammen med vores afrikanske og europæiske partnere, så vi om seks måneder har en nuanceret og strategisk tilgang. Danmark og resten af Europa skal ikke “give en hånd til Afrika”, som man sang i 80'erne. Vi skal give et gensidigt håndtryk. [...] Geografisk er det afrikanske kontinent Europas nærmeste nabo. Det er en vigtig handelspartner og en stadig mere magtfuld aktør ude i verden. Mange lande bejler til Afrika: På hver sin måde investerer Kina og Rusland stort med forventning om at blive kvitteret med større opbakning globalt. Kineserne finansierer topmoderne broer og motorveje og minedrift. Russerne leverer våben og lejesoldater fra Wagner-gruppen og gennemfører antivestlige kampagner. Hvilken retning vil de afrikanske lande orientere sig? Nogle vil måske spørge, hvad der skal til, for at landene bevæger sig i en vestligsindet retning. Her skal vi forstå, at vi ikke kan styre, hvad Kina, Rusland eller andre foretager sig på det afrikanske kontinent. Vi kan ikke forvente, at de afrikanske lande vælger side. De vil handle efter egne interesser. Vi skal komme med bedre tilbud. Ligeværd. Respekt. En ny tilgang. [...] I EU giver vi penge til lokale uddannelsesprogrammer i afrikanske lande. Men er man klar over, hvilke lande der gav kroner og øre til ens skolegang? Formentlig ikke. [...] EU har et mål om at få 10.000 afrikanske studerende til Europa om året gennem Erasmus-programmet. Det mål skal Danmark da hjælpe med at nå. Kun 26 kenyanske studerende er indskrevet på europæiske universiteter gennem Erasmus. Det er alt for få. [...] I EU støtter vi Den Afrikanske Unions indsatser med milliarder, men vores penge er knap så synlige. Målinger viser, at befolkningerne i Afrika er mere positivt stemte over for Kina sammenlignet med alle andre kontinenter. [...] Måske er det overflødigt at fortælle, at tallene for Europas popularitet er langt lavere. Eller som en skjorteklædt mand med dreadlocks sagde i Johannesburg: “Når vi taler med Vesten, får vi retorisk støtte. Når vi taler med andre, kommer der konkret støtte.”"
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7; Information, mandag, s. 10-11; Politiken, mandag, s. 5-6, 8

Andre EU-historier

Sundhed: En chance for bedre indeklima og grønnere gevinster
Børsen søndag bringer en kronik af Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand, SYNERGI. Han skriver bl.a.: "Det er på at tide, at vi får mere fokus på en af de mest oversete velfærdsudfordringer: Indeklimaet. Det har stor betydning for vores sundhed, velvære og økonomi. [...] I det kommende boligpolitiske udspil til foråret bør Danmark derfor gribe chancen for at blive et foregangsland for ikke kun klimaet, men også for indeklimaet. Netop nu har vi en enestående mulighed for at gøre noget ved det. Det bør afspejle sig i implementeringen af EU's nye energieffektivitetsdirektiv, der bl.a. forpligter Danmark til at spare 11,7 pct. af vores energiforbrug i 2030 i forhold 2020. [...] Et bedre indeklima i boligerne kan frigive 4300 årsværk og medføre en årlig gevinst på 300 mio. kr. gennem færre sygedage og øget produktivitet, viser analyser foretaget af Ea Energianalyse. Samtidig viser beregninger fra forskningsinstituttet Rand Europe, at vi i Danmark vil opnå økonomiske gevinster for svimlende 78 mia. kr. i 2050, hvis vi formår at renovere os ud af de fire største indeklimarisici (kulde, fugt, støj og manglende dagslys), ifølge Healthy Home Barometer. [...] Heldigvis er løsningerne ganske velkendte. Vi har teknologien, ressourcerne og, takket være EU's direktiver, en politisk ramme, der understøtter en ambitiøs indsats for at forbedre indeklimaet."
Kilde: Børsen, søndag, s. 14

Institutionelle anliggender: Europas ledere har fået en demografisk hovedpine
En ny rapport fra EU-Kommissionen fastslår, at den faldende fødselsrate inden for EU vil betyde, at arbejdsstyrken reduceres med 12 procent i 2070, skriver Børsen søndag. Faldet i antallet af arbejdsstyrken vil ske på trods af en forventning om, at flere ældre vil arbejde længere, flere kvinder vil blive en del af arbejdsmarkedet, og antallet af migranter til EU vil være på niveau med i dag. Flere EU-lande har iværksat initiativer for at få fødselstallet op, men to økonomer peger på, at den demografiske krise kan løses på anden vis. Dean Baker, seniorøkonom med speciale i det europæiske arbejdsmarked ved tænketanken The Center for Economic and Policy Research i Washington DC og Jonathan Cylus, seniorøkonom i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med speciale i aldrende befolkninger, mener ikke, at en aldrende befolkning nødvendigvis er en udfordring. "Vi har tid til at forberede os, så det kan jo ikke være en krise. Det er en forandring," lyder det fra dem. De peger på, at pensionsalderen kan hæves, man kan åbne for mere arbejdskraft over grænserne, og man kan ændre på skattesystemet.
Kilde: Børsen, søndag, s. 4-5

Handel: Kinas enorme elbileksport - dystert symptom
I Indsigt i Børsen søndag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder bl.a.: "Kina sender så store strømme af elbiler ud i verden, at både EU og USA nu vil inddæmme salgssuccesen. Det varsler handelskrig. Verden er ramt af et nyt kinesisk chok. En bølge af elbiler og andre billige forbrugsgoder truer med skabe nye og højere handelsmure mellem Kina, USA og Europa. Chokket er både politisk og økonomisk. [...] For store dele af verden vånder sig under udsigten til, at deres virksomheder kan blive udkonkurreret af flere billige varer fra Kina. I vidt omfang beskyldes styret i Beijing for at subsidiere eksempelvis elbiler for at få solgt og eksporteret den produktion hjemmemarkedet ikke kan absorbere. Fordi mange kinesere hellere vil spare op end følge præsident Xi Jinpings ambition om at forvandle Kina fra en eksportøkonomi til en økonomi, drevet af det hjemlige forbrug. Konsekvenserne vil være mærkbare i mange andre lande. "Med en svækket økonomi leder Kina naturligvis efter eksport," siger Brad Setser, forsker, Council on Foreign Relations, til wsj.com. Han understreger, at en eksportstigning af betydning "vil knuse produktionen andre steder". [...] I Bruxelles er EU-Kommissionen i færd med at undersøge, om man skal pålægge floden af kinesiske elbiler antidumpingafgifter, fordi produktionen er statsstøttet. [...] I USA valgte man i sidste uge en anden vej. Regeringen har beordret handelsministeriet til at undersøge, om kinesiske elbiler udgør en national sikkerhedsrisiko, fordi bilerne er "forbundne" og et konstant voksende antal kører rundt og samler data i USA. [...] Men mængden af kinesiske elbiler i USA er beskeden sammenlignet med mange europæiske lande. Bidens udspil synes derfor også at være et led i en større handelspolitisk offensiv mod Kina, der bl.a. også omfatter et meget omtalt forbud mod eksport af avancerede computerchips til kinesiske producenter."
Kilde: Børsen, søndag, s. 9

Klima: Hurtigere stop for nye fossilbiler udløser "betydelig klimaeffekt"
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Søren Have, programchef for Fremtidens Mobilitet, tænketanken CONCITO. Han skriver bl.a.: "Tak til Berlingskes lederskribent Thomas Bernt Henriksen for at sætte spotlys på CONCITOs og Rådet for Grøn Omstillings fokus på at fremskynde stoppet for salg af nye emissionsbiler. Vores forslag er at supplere EU’s juridiske stop i 2035 med et dansk "skattehammerstop" fra 2025 samt en indsats for at få EU-tilladelse til et egentligt forbud tidligere. Det er og bliver nemlig en vigtig diskussion, da det er afgørende for klimaet at få udfaset fossilbilerne hurtigst muligt. [...] Batter det i givet fald noget? Svaret er ja, det vil have en betydelig klimaeffekt. En typisk emissionsbil udleder i størrelsesordenen 40 tons CO2 i sin levetid. [...] Samtidig vil det kommende kvotesystem for vejtransport (ETS2) forventeligt øge både den private- og samfundsøkonomiske værdi ved at accelerere omstillingen til elbiler. Finansministeriet mangler dog fortsat at opdatere sine forudsætninger til at afspejle de sidste års EU-beslutninger."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14

Økonomi: ECB-chefen holder døren lukket til snarlige rentedyk
Berlingske lørdag bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholdt den toneangivende rente på fire procent på torsdagens møde. Samtidig blev døren til rentenedsættelser holdt lukket. Hvad skal der egentlig til, før ECB kan sætte renten ned igen? [...] Gennem nye prognoser sender ECB et signal om, hvad de mener er det rigtige rentesvar på situationen. Jo hurtigere inflationen kommer vedvarende ned, desto mere kan foden løftes fra rentebremsen. [...] Forventningen til inflationen i år blev nedjusteret. [...] Men prognosen for kerneinflationen blev kun nedjusteret til 2,0 procent i 2026, og ECB rørte slet ikke ved de mellemlange udsigter for den samlede inflation. [...] Christine Lagarde konkluderede på det efterfølgende pressemøde, at der var behov for mere information, før rentenedsættelser kan komme på tale. Men også, at ECB på mødet i juni har yderligere information. [...] Det gennemgående mantra i ECB er, at timingen og omfanget af rentenedsættelser afhænger af de indkomne data. Ikke mindst lønudviklingen er i fokus. [...] Den seneste undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at stemningen i euroområdet blev mørkere i februar. Faktisk var der tilbagegang i optimismen i alle dele af økonomien. Det nuværende stemningsniveau svarer historisk set til en økonomisk vækst på mellem nul og én procent. [...] Dertil kommer, at det europæiske arbejdsmarked befinder sig i ukendt territorium. De seneste års mange reformer af arbejdsmarkedet og tilbagetrækning betyder, at den europæiske arbejdsstyrke er steget kraftigt. Og det samme er beskæftigelsen, der befinder sig på et rekordhøjt niveau. Arbejdsløsheden i euroområdet befinder sig på det laveste niveau nogensinde. [...] Det er fortsat mest oplagt, at ECB sætter renten ned første gang i juni. Men det må efterhånden være tydeligt, at ECB er mere bange for at sætte renten ned for tidligt og dermed føde forventninger om, at renten skal bankes i bund som i årene før coronatiden, end de er for at holde den på et forhøjet niveau i længere tid."

Børsen mandag bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver bl.a.: "Den globale økonomi fortsætter sin solide fremgang. Den stærke økonomiske motor er amerikansk økonomi, som lige nu vokser med omkring 3 pct. p.a. [...] I Europa har udviklingen været helt anderledes. Her er industriproduktionen faldet i flere kvartaler, og den tyske industrimotor er ramt af store stigninger i energiomkostningerne. [...] EU oplever samlet set en vækstrate, der ligger 1-2 procentpoint lavere end det, man ser i USA. [...] Vi har i dag mangel på arbejdskraft i Nordeuropa, og i Sydeuropa er arbejdsløsheden nu så lav, at man snart vil have samme problem. [...] Heldigvis er der sket en vending i den europæiske konjunktur. Efter flere kvartaler med vækstrater tæt på 0 pct. er EU-væksten på det seneste kommet i et lille plus. Og mere er på vej. [...] Reallønnen er længere tid om at tilpasse sig i Europa kontra USA pga. den højere grad af organisering på arbejdsmarkedet, men effekterne af de seneste års overenskomster og lønforhandlinger for store grupper på det europæiske arbejdsmarked bærer nu frugt. Det bringer EU tilbage i en bedre økonomisk balance - dog med vækst under det amerikanske niveau. [...] Hvis man skal fremhæve et positivt udfald af den træge kinesiske vækst, er det effekten på varepriserne. Den lave kinesiske efterspørgsel har skabt deflation i Kina siden oktober, og det lægger et nedadgående prispres på forbrugsvarer globalt. Inflationen i varepriserne har da også været faldende i USA siden juni 2023, og det samme gælder for øvrige vestlige lande, der er store aftagere af kinesiske varer. [...] Markedsforventningerne til styringsrenterne afspejler dermed også en usikkerhed om, hvor stærk økonomien er i både USA og Europa."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 22; Børsen, mandag, s. 16-17, 22

Migration: Asylansøgere i limbo mellem Danmark og Italien
Som følge af at Italiens asylsystem er hårdt presset, har de anmodet andre lande, der har underskrevet Dublinforordningen, om ikke at sende asylansøgere retur til Italien, selv om det er der, asylansøgernes ansøgning skal behandles. Det skriver Information lørdag. Det betyder, at der i øjeblikket er mellem 70-100 asylansøgere i Danmark, der befinder sig i venteposition, vurderer Dansk Flygtningehjælp. Og de opfordrer sammen med Røde Kors udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til at behandle asylsagerne i Danmark i stedet for i Italien. "Det vil være en utrolig lettelse, fordi det er uvisheden, der gør dem så dårlige," siger asylchef i Røde Kors, Anne La Cour Vågen, til DR, og henviser til, at nogle af ansøgerne har fået det værre psykisk, mens de venter. Grundet sin geografiske placering modtager Italien et stort antal asylansøgere, og Dublin-aftalen blev udfærdiget for at tage presset af Italien. Men man fik ikke lavet klare regler for, hvordan landene skulle agere, hvis de ikke opfylder sine forpligtelser. Derfor er sagen både politisk og juridisk.
Kilde: Information, lørdag, s. 6

Interne anliggender: Den tysk-franske motor må på værksted
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver bl.a.: "Nu mundhugges Macron og Scholz om Ukrainekrigen. Det er mildest talt ikke lige det, EU har brug for. [...] Miseren startede for alvor for to uger siden, hvor præsident Zelenskyj blev sendt ud på en unødvendig lang rundrejse. Scholz og Macron kunne nemlig ikke blive enige om at underskrive deres sikkerhedstilsagn til Ukraine samtidigt. [...] Macron har brugt udtrykket "strategisk tvetydighed", altså at Vladimir Putin ikke skal vide sig sikker på, hvordan Vesten vil reagere på en ny russisk eskalation. Det giver i den grad mening. [...] Lige så klart er det imidlertid, at bundlinjen efter de forgangne uger snarere er strategisk forvirring - en forvirring, der næppe vil få Putin til at ryste på hånden eller imponere en kommende amerikansk præsident. [...] I en tid med krig og trusler har Europa ikke brug for et magtvakuum. Der er derimod brug for fælles retning, ikke mindst hvis magten snart skifter i Washington DC. [...] Selvom hun er travlt optaget af at føre valgkamp, kan kommissionsformand Ursula von der Leyen også være behjælpelig. Når alt kommer til alt, er hun jo et levende tysk-fransk kompromis. I sidste instans var det nemlig Macron, der indstillede den tidligere tyske forsvarsminister som kommissionsformand."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 31

Landbrug: Skal grise slagtes her eller i udlandet?
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af Bengt Holst, forfatter og tidligere videnskabelig direktør i København Zoo. Han skriver blandt andet: "Jeg tror, de fleste af os har set dem - de store grisetransporter, der kører i pendulfart mellem griseproducenternes stalde og slagterier eller opfedningsstalde rundtomkring i landet - og i udlandet. [...] Der er faste regler for, hvem der må køre sådanne transporter, og hvordan lastbilerne skal være indrettet. [...] Mit bekymringspunkt er mere antallet af grise, der transporteres til udlandet for at blive opfedet og slaget frem for at blive slagtet herhjemme. [...] Smågrisene er typisk 10-12 uger, når de sendes til udlandet - for så blot at blive slagtet dér cirka tre måneder senere. [...] Men er det acceptabelt i nutidens Danmark (og EU) at gå så meget på kompromis med grisenes velfærd, at man tillader den ekstra lidelse for grisene at skulle køres så langt bare for at blive slagtet tre måneder senere? Og er det samfundsmæssigt forsvarligt? [...] Og ud over det velfærdsmæssige aspekt er der også det samfundsmæssige. Ved at sende grisene til slagtning i udlandet tager man brødet ud af munden på de danske slagterier, og det har i de senere år kostet mange arbejdspladser. Er det virkelig en udvikling, vi ønsker at se fortsætte, eller har vi nået et punkt, hvor griseproducenter og EU skal genoverveje præmisserne for produktionen af grisekød i Europa? Og i den proces har vi forbrugere også et stort ansvar. Vi skal være parat til at betale, hvad det koster at give grisene et godt liv fra fødsel til død."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Macron vil have abort med i EU's charter
I Frankrig har abort været lovlig siden 1975, men i sidste uge vedtog et stort flertal, at Frankrig skal skrive retten til abort ind i forfatningen. Nu ønsker Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at det også tilføjes EU's charter om grundlæggende rettigheder og fælles politiske værdier. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag.

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Rosa Lund, ligestillingsordfører, (EL), og Frederikke Hellemann, spidskandidat til EP-valget, (EL). De skriver blandt andet: "I Malta bliver kvinder hevet i retten for at få foretaget aborter. I Polen tør læger ikke foretage aborter på døende kvinder, selvom det kunne have reddet deres liv. Der er tale om EU-medlemslande, som systematisk krænker kvinders ret til egen krop i en så alvorlig grad, at det bogstaveligt talt handler om liv og død. Det må og kan vi ikke acceptere. Fri og lige adgang til abort er en fuldstændig fundamental frihedsrettighed, der skal anerkendes som sådan. [...] Derfor vil vi i Enhedslisten kæmpe for, at retten til egen krop bliver indskrevet som en menneskeret i EU's sociale charter, som medlemslandene dermed bliver forpligtet til at beskytte. EU er et forpligtende fællesskab, som ikke mindst indebærer en tilslutning til individets grundlæggende rettigheder. De burde åbenlyst tælle retten til egen krop, herunder især fri og lige adgang til abort. [...] Det handler om frihed og bogstaveligt talt om liv og død. Hvert år får 21,6 mio. kvinder og piger foretaget usikre og ulovlige aborter, og ca. 47.000 af dem dør. [...] Det er på tide, at vi også fører kampen i Europa-Parlamentet. EU skal som et erklæret værdifællesskab også beskytte piger og kvinders frihed og liv. Lige nu ser vi en stærk ”anti-gender” eller antirettighedsbevægelse, der ønsker at begrænse kvinders og i øvrigt seksuelle minoriteters rettigheder til fordel for såkaldte traditionelle familieværdier, herunder at begrænse adgangen til abort. Denne bevægelse har ifølge en rapport fra EPF (European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights) kanaliseret, hvad der svarer til mindst 4,4 mia. kr. ind i Europa mellem 2009 og 2018. Pengene kommer fra stærkt religiøse og konservative grupper i blandt andet Rusland og USA. [...] Vi skal sikre piger og kvinders og i øvrigt seksuelle minoriteters individuelle frihedsrettigheder mod angreb fra religiøse og konservative kræfter. Derfor skal vi anerkende fri og lige adgang til abort som en menneskeret og dermed en forudsætning for EU's medlemslande."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 30

Sikkerhedspolitik: Denne uge var toåret for den vigtigste beslutning i vores generation. Hvem hejste flaget?
Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, skriver i lørdagens leder blandt andet: "Mette Frederiksen er en stor krigs- og krisestatsminister. Men kan hun andet end at puste til den mentale militariserings altomsluttende ild? [...] I denne uge markerede vi toåret for en sådan generationsdefinerende politisk aftale: [...] 'Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik'. [...] Tænk den tanke, hvis Danmark fortsat ikke havde besluttet at hæve Nato-bidraget til 2 pct. af bruttonationalproduktet. [...] Tænk den tanke, hvis Danmark måtte gå uden for døren, når EU drøfter Europas - vores - forsvars- og sikkerhedspolitik. Tænk den tanke, hvis Danmark ikke kunne bakke fuldtonet op om EU-formand Ursula von der Leyens helt rigtige idé om at udpege en EU-forsvarskommissær. [...] I dag fremstår det som en indlysende beslutning, men at sætte danske EU-forbehold til afstemning havde indtil 2022 været leg med ilden. [...] Den næste test i krigsledelse bliver de forhandlinger om et fremrykket forsvarsforlig, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om kort tid indleder. At vi skal leve op til forpligtelserne i forhold til Nato, giver sig selv. [...] Mette Frederiksen har primært erfaring som kriseleder. Først corona, så økonomisk krise og nu krig. Hun er en mester i at sætte alt på ét bræt. Men formår hun også at være statsministeren, der balancerer mellem en nødvendig opbygning af forsvaret og unødvendig militarisering? Hvis ikke, risikerer vi at ende der, hvor våbenkapløb for det meste ender: som en skrue uden ende. Alt det får Mette Frederiksen og regeringen mulighed for at vise med de kommende forsvarsforhandlinger. Hvis det lykkes, bør vi skrive en ny mærkedag ind i den politiske kalender. Ved siden af 6. marts 2022."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 16

Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen besøger Færøerne og Grønland
Torsdag i denne uge besøger EU's Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sammen med statsminister Mette Frederiksen Færøerne for at underskrive en aftale, der skal sikre øget samarbejde mellem EU og Færøerne. Dagen efter fortsætter de til Grønland for at indvie Europa-Kommissionens nye kontor i Nuuk. Kontoret er en del af EU's arktiske strategi og skal fungere som bindeled mellem EU og Grønland. Det skriver Altinget fredag.
Kilde: Altinget, fredag

Klima: Grønt overblik: Det skal du holde øje med
Mandag mødes Europa-Parlamentets medlemmer til en fire-dages samling, hvor debat og afstemning om flere stykker grøn EU-lovgivning fylder godt på agendalisten. Det skriver Altinget mandag. Blandet andet skal der drøftes nye regler for miljøpåvirkning fra industri og store landbrug samt europæiske normer i forbindelse med en loftsfastsættelse for bilers miljøpåvirkning.
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Nye cyberangreb understreger behov for øget sikkerhed
I en kronik i Børsen lørdag, skriver Claus Kraft, head of solutions, TDC Erhverv, blandt andet: "I takt med at Danmark og resten af verden accelererer i retningen af en stadig mere digitaliseret fremtid, har EU-direktivet NIS2 (Net og Informationssikkerhed) og GDPR-forordningen aldrig været mere relevante. Disse rammer er ikke blot administrative byrder, som virksomhederne skal tage stilling til - de er fundamentale byggesten for sikker digitalisering. Det understreger de seneste overbelastningsangreb (DDoS) på kritisk infrastruktur, der ramte Københavns Lufthavn, Movia og kommunernes hjemmesider som følge af Danmarks fortsatte støtte til Ukraine. [...] Angrebene koster ikke alene penge, de skaber også stor usikkerhed og mistillid. Angrebene er samtidig endnu et signal om, at når det kan gå galt for de store virksomheder, så kan det gå galt for alle, og vi er derfor nødt til at gentænke vores systemer og compliance. [...] NIS2-direktivet er netop til for at beskytte mod ødelæggende cyberangreb. Det sikrer, at innovation og teknologi kan udvikles og anvendes på en måde, der beskytter borgere, virksomheder og samfundet som helhed mod de stadigt voksende cybertrusler. Med forsinkelsen af NIS2 får danske virksomheder nu ekstra tid til at få styr på deres cybersikkerhed, og mit bedste råd til dem er: Udnyt tiden!"
Kilde: Børsen, lørdag, s. 13

Det digitale indre marked: “Der er ingen tvivl om, at magtforholdet minder lidt om David mod Goliat”
EU´s Digital Service Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA) trådte i kraft i sidste uge. Forskningschef Rikke Frank Jørgensen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af regeringens ekspertgruppe om tech-giganter, stilles i den forbindelse en række spørgsmål om de to love og deres betydning. "Vi har nu haft techgiganternes digitale platforme i Danmark i cirka 20 år, og i de første 10 år var det en ureguleret bane, de opererede på, og vi var heller ikke som samfund særlig reflekteret angående effekterne. Men med de nye databeskyttelsesregler, som vi fik i 2018 (GDPR), var det første gang, man fra EU's side begyndte at sige, at der er noget med de her store platforme og deres dataindsamling, som vi skal have øget fokus på. Og de to nye forordninger om digitale tjenester og digitale markeder (DSA/DMA) er step 2 og 3 i en større fortælling fra EU's side om, at man bringer techgiganternes magt under kontrol. Lige om lidt kommer også AI Act (fra 2025, red.). Og det hele skal faktisk tænkes sammen som en pakke. Med reguleringen af techgiganterne går EU enegang globalt. Og det gør mig faktisk lidt stolt af at være europæer lige på det her felt," forklarer Rikke Frank Jørgensen, og fortsætter: "Digital Service Act handler om techselskabernes platforme, tjenester og sociale medier, som har fået så stor magt over den enkelte borgers mulighed for at agere og udleve sine demokratiske rettigheder. Her er vi nødt til at have mere hånd i hanke med, hvad det er, der foregår. Noget af det indhold, der florerer, er ulovligt eller manipuleret, og det har taget alt for lang tid, før indholdet er blevet fjernet fra platformene. Digital Markets Act (DMA) handler om, at selskaberne har opnået en helt særlig position i markedet, fordi de er så gigantiske, så vi er også nødt til at få styr på konkurrenceforholdene og sikre os mod, at deres monopollignende magt ikke bliver misbrugt." På spørgsmålet om, hvorvidt techgiganter er blevet så store, at de ikke længere kan reguleres effektivt, svarer Rikke Frank Jørgensen: "Der er ingen tvivl om, at magtforholdet minder lidt om David mod Goliat. [...] I den håndhævende ende kræver det virkelig nogle muskler og kompetencer at udfordre de svar, som virksomhederne giver, og teknisk forstå indholdet i deres systemer, som skal lukkes mere op. Fra EU's side vil vi gerne innovationen, og vi vil gerne den teknologiske udvikling, men vi insisterer på, at hvis man vil have adgang til vores europæiske marked, skal det ske på en måde, hvor borgernes grundlæggende rettigheder respekteres. I praksis, med GDPR siden 2018, er der blevet givet masser af bøder og slået ned på ulovlige praksisser, men vi har desværre ikke set en grundlæggende ændring i forretningsmodellen. Så selv om EU gør det rigtige, er det en meget ulige kamp."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Det digitale indre marked: Sprækker i Danmarks digitale maskinrum
I en kronik i Børsen mandag, skriver Henning Mortensen, formand, Rådet for Digital Sikkerhed og Claus Hjort, sekretariatschef, Rådet for Digital Sikkerhed, blandt andet: "Selvom Danmark bryster sig af at gå forrest, når det gælder digitaliseringen, findes der lige nu mindst tre graverende udfordringer. [...] Den første sprække så vi, da Rigsrevisionen i december 2023 fremlagde deres beretning om it-sikkerheden på Statens It-servere. Med sit velkendte skarpe ordvalg - “utilfredsstillende” - vurderede Rigsrevisionen, at Statens It hverken har styr på egne servere eller de systemer, som findes rundt i staten. På et samråd i januar 2024 blev det tydeligt, at problemstillingen navnlig handler om “teknisk gæld” og om det delte sikkerhedsansvar mellem Statens It og statens forskellige myndigheder. Den tekniske gæld handler om, at fordi netop Danmark gennem mange år har udbygget sin digitale infrastruktur, så står vi i dag med systemer, som er vigtige for den offentlige service, men som ikke lever op til aktuelle sikkerhedskrav. Teknisk gæld handler ikke kun om penge, men om balancen mellem at opretholde digital service, mens man opdaterer og udskifter systemerne. [...] Den anden sprække begyndte at slå rod i starten af 2024 med Datatilsynets længe ventede afgørelse om brugen af Google Workspace i folkeskolen. Afgørelsen siger kort, at der ikke er hjemmel til videregivelse af personoplysninger til Google til alle de formål, der videregives til i dag. Datatilsynet anerkender på den ene side, at der i dag sker en væsentlig højere grad af dataindsamling for, at systemerne overhovedet kan fungere. På den anden side har man hverken har haft det nødvendige fokus på databeskyttelsesreglerne eller hensynet til borgerne. Chromebook-afgørelsen er et tydeligt signal om, at dataetikken ikke har været fast følgesvend i udbygningen af det digitale Danmark. [...] En tredje brik til det noget vingeskudte digitale foregangsland er den pludselige udskydelse af den danske implementering af EU's NIS2-direktiv om cybersikkerhed, der var planlagt fremsat for Folketinget her i februar, men nu først sker til oktober. Rådet for Digital Sikkerhed har tidligere givet udtryk for, at hvis lovgivningen kommer meget sent, så har danske virksomheder ringe mulighed for at justere deres sikkerhedsorganisation, systemer og leverandørstyring, som er helt afgørende for NIS2-direktivets målsætning om bedre cyberforsvar. Vi har også udtrykt bekymring i forhold til, om det spredte ministeransvar vil medføre uigennemsigtighed og overbureaukrati, især for de virksomheder, der skal følge flere regelsæt inden for cybersikkerhed."
Kilde: Børsen, mandag, s. 26-27

Det digitale indre marked: Nu skal sociale medier tage ansvar for børnene
Morten Bødskov (S), erhvervsminister, har indkaldt Meta, Google, Snapchat og TikTok til et møde, hvor det fra ministerens side forventes, at de fire tech-giganter vil komme med en fælles løsning på, hvordan de hindrer børn adgang til sociale medier. Det skriver Politiken søndag. I dag er det tilladt børn fra alderen 13 år og op at bruge sociale medier, men regeringen foreslår, at denne grænse hæves til 15 år. "Jeg går ud fra som en selvfølge, at techgiganterne vil arbejde konstruktivt med og vil bidrage til, at vi fra dansk side kan præsentere en løsning, som EU-Kommissionen kan arbejde videre med. Der er et presserende behov for, at vi meget hurtigt finder en løsning," siger Morten Bødskov. Initiativet fra regeringen kommer få dagen inden, Danmarks Radio lancerer en kampagne på alle platforme om børns brug af sociale medier.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Sikkerhedspolitik: Iran er blevet storeksportør af hightechlavprisvåben til Vestens fjender
Iran har intensiveret sin produktion af droner og andet militært udstyr og er blevet storeksportør af billige hightech våben. Kunderne er ofte fjender af USA, Europa og Vestens allierede. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Rusland har således købt tusindvis af droner, som bruges i krigen mod Ukraine. Indtægterne fra våben- og droneksporten bidrager til en øget iransk støtte af militsgrupper i Mellemøsten, som udover at støtte Hamas imod Israel også har øget antallet af angreb mod amerikanske tropper i regionen. Iran har tidligere været underlagt restriktioner af FN´s sikkerhedsråd. Restriktionerne udløb i oktober 2023 og er ikke blevet forlænget. Både USA og EU har dog opretholdt deres sanktioner mod Irans missilprogram, grundet frygt for, at missilerne kan ende i hænderne på iransk støttet militsgrupper og det russiske militær. Iran afviser selv at have solgt våben til Rusland.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Centraleuropa skal have sin plads ved bordet
Jyllands-Posten skriver i en leder søndag blandt andet: "De store NATO-lande har den seneste tid været hurtige til at slutte op om den fungerende hollandske premierminister, Mark Rutte, som kandidat til ny generalsekretær for Nato forud for alliancens topmøde i Washington til sommer. Der kan nemt argumenters for, at Rutte vil være et godt og sikkert kort at spille til jobbet i en storpolitisk svær tid, hvor der ikke er plads til eksperimenter. [...] Alligevel har der været en række kritiske røster fremme i forhold til Ruttes kandidatur, og de kommer alle stort set fra samme geografiske kant - det centrale og østlige Europa. [...] Om få dage kan Nato fejre, at det er 25 år siden, at de første lande fra den tidligere Sovjetblok - Polen, Tjekkiet og Ungarn - blev medlemmer, men det har hidtil ikke afspejlet sig på alliancens toppost. Det er ikke, fordi der ikke er talentfulde kandidater at rekruttere fra i flere af de østlige medlemslande. Estlands skarpe premierminister, Kaja Kallas, og Rumæniens mangeårige præsident, Klaus Iohannis, er blandt de emner, som ofte nævnes, når internationale poster er i spil. [...] Også i EU-regi er der et underskud af central- og østeuropæere på topposterne. Den tidligere estiske præsident Toomas Hendrik Ilves pegede for nylig i mediet Politico på, at regionen de seneste 20 år kun har besat 7 pct. af disse poster i EU og Nato, selvom den står for ca. 20 pct. af befolkningen i EU. [...] Hvis man ser bort fra, at der næppe nogensinde bliver præcis millimeterretfærdighed i fordelingen af den slags embeder, så har central- og østeuropæerne en pointe. For de har vigtige historiske erfaringer i forhold til at modstå russisk imperialisme og ved en ting eller to om, hvordan man opbygger og fastholder liberale demokratier under stort ydre pres. Den erfaringsbaggrund har aldrig været vigtigere end nu."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 28

Institutionelle anliggender: Mettes jobjagt i EU
Weekenden og mandagens aviser skriver blandt andet følgende omkring statsminister Mette Frederiksens ubekræftede kandidatur til en toppost i EU.

Politisk kommentator Hans Engel skriver i en klumme i Ekstra Bladet søndag blandt andet: "Ingen ved, hvordan det ender. Heller ikke Mette Frederiksen. At hun har arbejdet intenst på projektet for at blive EU's næste præsident for Det Europæiske Råd (samlingen af regeringschefer i EU) er ingen meget i tvivl om. Mette Frederiksen har i vildt tempo dyrket sine europæiske relationer og netværk, deltaget i et hav af konferencer, bi- og multilaterale møder. Haft gæster fra den store scene i EU-Parlament og kommission. Besøgt en krudtfabrik i Tyskland og partikammerater i Rom. Hemmelige middage på Marienborg. Fortrolige samtaler med ledende partifolk fra partier i Europa, der både ligger til højre og venstre. Lykkes det så for Mette? Ingen tvivl om, at hun har mange støtter i Øst- og Centraleuropa. Hun har det i syden. Helt umage makkere. Tyskerne har hun dyrket. Italienerne. Institutionernes ledende folk som EU-parlamentets præsident, Roberta Metsola, og EU kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har Frederiksen dyrket intenst. Vejen er på mange måder banet, også fordi Mette F er socialdemokrat og hvis von der Leyen fra CDU fortsætter i EU-kommissionen, skal Rådet have en anden partifarve i spidsen - en socialdemokrat. Man regner med, at den liberale hollandske statsminister, Mark Rutte, tager posten som NATOs generalsekretær efter Jens Stoltenberg. Så på den måde ligger Mette Frederiksen også som kvinde og socialdemokrat godt i feltet. [...] Nogle lande vil muligvis opleve Mette Frederiksen som for meget på den hårde, kompromisløse linje. Men under alle omstændigheder er vores statsminister et dybt seriøst bud på en topstilling i EU og hvis hun bliver spurgt, vil hun sige ja. Selv om Mette Frederiksen gang på gang fastslår, at hun holder meget af at være statsminister og ikke har andre planer, så ved hun udmærket, at både hun og S er på konfrontationskurs med store, klassiske S-vælgergrupper."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Mette Bock, forhenværende kultur- og kirkeminister for Liberal Alliance, blandt andet: "Mette Frederiksen er - også i år - på vej til en europæisk toppost. Og selv om sådan et rygte ikke har gang på jord, kan hovedrolleindehaveren nærmest ikke mane det i jorden. [...] For regeringen er det lammende. Det ved enhver oppositionspolitiker, og derfor pustes der til rygterne. De antænder interne magtkampe i S-kaffeklubberne og gør vælgerne usikre på Lars Løkkes nye, skrøbelige parti. Jeg tror ikke på, at Mette Frederiksen er på vej væk. Store statsministre som Stauning, Poul Schlüter, Poul Nyrup og Anders Fogh sad længere end i halvanden valgperiode. Der skal mere til, hvis man ikke blot skal være en parentes, men sætte aftryk på landets historie."
Kilder: Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 33

Sikkerhedspolitik: Dansk fregat nedskød Houthi-droner
Den danske fregat Iver Huitfeldt har lørdag nedskudt fire droner fra Houthibevægelsen over det Røde Hav. Det skriver Berlingske søndag. EU-landenes udenrigsministre besluttede den 19. februar, at EU skulle sende krigsskibe til det Røde Hav for at beskytte civil skibstrafik.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 8

Institutionelle anliggender: Estisk premierminister kæmper stadig med om EU-toppost
Hendes hårde linje har fået flere til at dømme hende ude af kampen om vigtige EU-topposter, men ifølge Kaja Kallas, Estlands premierminister, så er hun stadig med i kampen om de europæiske topposter. Det skriver Berlingske søndag. Kaja Kallas mener selv, at når det kommer til topposterne, så overses hun, fordi hun kommer fra et "andenrangs land." Men en embedsmand i EU siger, at det snarere handler om, at det vil være en dårlig ide, "at placere nogen, der kan lide at spise russere til morgenmad," i så høj en europæisk topstilling. Østeuropæiske lande har kun formået at erobre topposter i EU og NATO ganske få gange de seneste 20 år. Kaja Kallas er nævnt som kandidat til både posten som kommende NATO-generalsekretær eller EU´s udenrigschef. Meget ser dog ud til, at det bliver Hollands tidligere premierminister Mark Rutte, som vælges som næste NATO-generalsekretær. To tredjedele af NATO-landene, USA inklusive, bakker op om Mark Rutte. Det vil blive den fjerde generalsekretær fra Holland, konkluderede Kaja Kallas til Politico i sidste uge, og tilføjede: "Og så er der et spørgsmål om, hvorvidt der er tale om første- og andenrangs lande i NATO. Er vi ligeværdige, eller er vi ikke ligeværdige?" Kaja Kallas repræsenterer de EU-lande som ønsker at føre den hårdest mulige linje overfor Rusland. Hendes tilgang til Rusland anses af lande som Frankrig og Tyskland som uforenelige med en høj diplomatisk stilling. Derfor anses Kaja Kallas af mange også for at være ude af kampen om at blive EU´s næste udenrigschef. "Jeg kan ikke forestille mig, at Frankrig og Tyskland vil gå med til det, af samme grund som hun ikke var en mulighed til NATO-jobbet," vurderer en embedsmand i EU.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 14

Interne anliggender: OL-plakat klandres for at være woke
Kunstneren bag plakaten for sommer-OL i Paris beskyldes af den franske højrefløj for at have udeladt kristne og franske, nationale symboler på tegningens parisiske bygninger. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Og kritikken er nu nået op på europæiske niveau. Tidligere EU-kommissær og nuværende italiensk udenrigsminister, Antonio Tajani, har taget sagen op under Europæisk Folkepartis seneste møde. "Det er ikke en god idé at udviske korset på Invalide-kapellet. Det er ikke en god idé at udviske Frankrigs og Europas historie, og jeg håber, at franskmændene får det lavet om," udtaler Antonio Tajani.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Klima: Forslag skal gøre det muligt at drage bestyrelse og ejere til ansvar i miljøsager
Ejere skal stå økonomisk til ansvar for regningen for oprydning efter alvorlig miljøforurening. Det foreslår SF, skriver Jyllands-Posten mandag. Forslaget kommer efter sagen om virksomheden Nordic Wastes omfattende jordforurening ved Randers. I et beslutningsforslag i Folketinget foreslår SF, at virksomheders pålægges at stille økonomisk sikkerhed for efterfølgende oprydning og genopretning af miljøet i tilfælde af miljøkatastrofer, og hvis virksomheden går konkurs. Des videre skal bestyrelse, direktion og hovedaktionærer også kunne stilles ansvarlige, foreslår SF. Ellen Margrethe Basse, professor emeritus og ekspert i miljølovgivning ved Aarhus Universitet kalder kravene om miljøansvar og sikkerhedsstillelse for "velbegrundet." Hun kalder den nuværende håndtering af miljøansvar i Danmark for "helt håbløs. "Allerede i 2007, da Danmark skulle implementere EU's miljøskadedirektiv, var vi flere, der advarede mod udkastet, som var helt håbløst. Efter 15 år illustreres problemerne nu med Nordic Waste-sagen. Den måde, man har gennemført EU-reglerne i dansk lovgivning, er fuldstændig tåbelig," siger Ellen Margrethe Basse. Klimaordfører hos SF, Signe Munk, mener, at der i høj grad er behov for at revurdere reglerne. "Der er et misforhold mellem tilladelser til at drive en virksomhed og den bod, man evt. kan hæfte for i forhold til miljø- og naturødelæggelser. Her bør man også kigge på strafniveauet for at overtræde miljølovgivningen," siger Signe Munk. "Det er helt afgørende, at miljølovgivningen, herunder også miljøskadeloven, er indrettet på en sådan måde, at vi bedst muligt kan forhindre sager som den, vi har været vidne til ved Randers. Jeg vil derfor se nærmere på de lovgivningsmæssige rammer for implementering af miljøansvarsdirektivet," lyder det i et skriftligt svar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), vedrørende hans holdning til SF´s forslag om at ændre reglerne på området.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Dokumenter afslører hemmeligholdt regeringsbeslutning om våbeneksport
Dansk Industri (DI) har lobbyet den danske regering til at indføre en vidtgående lempelse af dansk kontrol af danske virksomheders eksport af våben og militært udstyr. Men ifølge jurister kan DI´s forslag være ulovligt. Det skriver Information mandag. Ifølge dokumenterne, som er fra marts 2023, som Information og Danwatch har fået delvis aktindsigt i, så ønsker DI en udvidelse af den kontroversielle praksis danske myndigheder udøver i forbindelse med danske virksomheders eksport af dele til F-35-kampfly, der produceres i USA. Flyene sælges blandt andet til Israel. Hvis DI får sin vilje, så skal praksissen fremover omfatte alle våben, der sælges af den amerikanske regering. "Dansk Industri (DI) har på vegne af forsvarsindustrien henvendt sig til en række myndigheder med ønske om en kritisk gennemgang af de nuværende rammer for eksportkontrol ift. det såkaldte FMS-program," lyder det i et af dokumenterne. FSM (Foreign Military Sales) er det amerikanske program for salg af våben, militært udstyr og tjenesteydelser fra USA til andre lande. Det er økonomisk attraktivt for amerikanske våbengiganter og deres danske underleverandører at indgå i programmet. 40 procent af Danmarks forsvarsindustris eksport går til USA. Men ifølge dokumentet, så mener, DI, at danske virksomheder er udfordret af, at de er forpligtet til at oplyse hvem den reelle slutbruger er, når de ansøger om tilladelsen til at eksportere dele og udstyr til USA. Danmark er modsat USA bundet af EU´s regler for våbeneksport og FN´s våbenhandelstraktat. Og hvis eksporten vurderes at risikere at bidrage til krigsforbrydelser, så kan det tvinge Udenrigsministeriet til at afvise eksportansøgningen. "Industrien påpeger, at kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende," påpeger DI, som videre skriver, at det vil skabe usikkerhed vedrørende danske virksomheders leverancedygtighed, hvilket vil kunne vanskeliggøre danske virksomheders mulighed for at fastholde og indgå nye rammeaftaler med amerikanske forsvarsvirksomheder. Juridiske eksperter vurderer dog, at DI´s forslag vil være ulovligt at implementere. "Hvis beskrivelsen skal forstås sådan, at Dansk Industri ønsker, at eksportører tillades at undlade at give oplysninger til myndighederne om en kendt slutbruger, så ville dette ret åbenlyst udgøre en omgåelse af EU's regler om våbeneksport og være svært foreneligt med regelsættet," kommenterer Marc Schack, lektor i folkeret, Københavns Universitet. Dokumenter frigivet via aktindsigten afslører, at regeringen, trods advarslerne, i marts sidste år traf beslutning om at lempe praksissen, uden at informere offentligheden om det. I en mail, der nævner regeringsbeslutningen om at lempe reglerne, pointeres det, at det overfor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var "gjort tydeligt, at regeringsbeslutningen ikke var offentligt udmeldt, og at ministeren alene skulle udtale sig herom, hvis han blev spurgt direkte til det." Justitsministeriet svarer i en mail til Information, at der endnu ikke er taget stilling til udmøntningen af en mulig afgrænset lempelse af den danske eksportpraksis. "Praksis vedrørende eksportkontrol er således uændret," svarer Justitsministeriet, som herefter henviser til Udenrigsministeriet, som ikke har yderligere kommentarer.
Kilde: Information, mandag, s. 1-7

Konkurrence: Det første skridt mod en ambitiøs dansk forskningspolitik i Europa
I en kommentar i Berlingske skriver Mikkel Harder, underdirektør i Dansk Industri, Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, Mette Alberg Mosgaar, formand for uddannelses- og forskningsudvalget hos IDA, Mikael Bay Hansen, sekretariatschef i Dansk Metal, Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif, Brian Bech Nielsen, formand, Danske Universiteter, Lia Leand, akademidirektør i ATV, Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier, Jan Hylleberg. viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, Camilla Gregersen, formand for DM, Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv, og Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen, blandt andet: "En række regeringer har siden 2016 lagt et loft over det offentlige forskningsbudget på 1,0 procent af BNP. I den nuværende opgørelse af dette loft anvender Finansministeriet det samlede hjemtag af midler fra EU´s forskningsprogram, Horizon Europe, til danske institutioner og virksomheder som en del af beregningsgrundlaget. Det betyder, at når danske forskere og virksomheder henter midler fra EU til Danmark, giver dette ikke flere penge til forskning og innovation i Danmark. Det reducerer i stedet det beløb, som den danske stat bidrager med, så det samlede offentlige forskningsbudget fortsat er 1,0 procent af BNP. Dermed har hverken de danske forskningsinstitutioner eller virksomheder noget særlig stærkt incitament til at øge deres engagement i det europæiske forsknings- og innovationsprogram. Løsningen er heldigvis ligefor: I stedet for at bruge det samlede danske hjemtag af midler fra Horizon Europe som en del af forskningsbudgettet, kunne Finansministeriet blot anvende det økonomiske bidrag, som Danmark giver til EU’s forsknings- og innovationsprogram. De penge, som forskningsinstitutionerne og virksomhederne derudover tiltrækker til Danmark, ville dermed ikke blive modregnet i det danske budget. Måske er årsagen til, at dette ikke er sket endnu, at det vil medføre, at staten skal øge sine bevillinger til forskning med mellem 300 og 400 millioner kroner årligt. [...] Pengene vil også være rigtig godt givet ud, fordi de for eksempel vil kunne anvendes til at styrke Danmarks internationale forskningssamarbejde yderligere - herunder en fælles indsats for at hjemtage endnu flere midler fra EU, end vi gør i dag. Vi befinder os samtidig i et internationalt kapløb, hvor mange andre lande øger deres udgifter til forskning og innovation. [...] En ændring af den nuværende praksis vil sende et stærkt signal om, at Danmark er klar til fuldt ud at omfavne de muligheder, som EU’s forsknings- og innovationsprogram byder på. [...] For et lille land som Danmark, der er så afhængig af forskning og innovation, er det ikke bare en mulighed - men en nødvendighed - at samarbejde med vores europæiske kolleger. Vi bør ikke hovedløst holde fast i den nuværende praksis for modregning af EU-forskningsmidler i forhold til 1,0 procent målsætningen. Lad derfor en lille ændring i en beregningsmodel blive det første skridt i en langt mere ambitiøs danskforskningspolitik i Europa."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 18

Udenrigspolitik: EU støtter nødhjælpskorridor til Gaza
Landets aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Israel og Hamas:

Fredag sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at en maritim nødhjælpskorridor ville blive taget i brug i weekenden. Det skriver Jyllands-Posten fredag. Ursula von der Leyens udtalelse kom i forbindelse med et besøg i Cypern.

Berlingske skriver lørdag, at Ursula von der Leyen, i et opslag på det sociale medie X skriver, at det er afgørende, at den nødvendige nødhjælp når frem til civilbefolkningen i Gaza.

Politiken skriver søndag, at et amerikansk nødhjælpsskib er det første skib, der sendes til Gaza via den maritime nødhjælpskorridor. USA har sagt, at de vil bygge en midlertidig havn i Gaza, hvorfra nødhjælpen kan fordeles.

Jyllands-Posten mandag skriver i en leder blandt andet: "For fem måneder siden havde Israel verdens sympati. Nu kan ingen politisk leder se sine vælgere i øjnene uden at nævne Gaza. Da USA's præsident, Joe Biden, før weekenden holdt sin State of the Union-tale, balancerede han konflikten. [...] Alle forsøg på at etablere en våbenhvile er slået fejl. En våbenhvile kan bidrage til at få nødhjælp ind med lastbiler, hvilket vil batte noget mere end de faldskærme, som også Danmark overvejer at kaste ned, eller de maritime korridorer, som USA støttet af EU vil etablere. [...] Situationen er kort og godt desperat. Det fortvivlende er, at tiden arbejder for Hamas, som er godt på vej til at have verdens opmærksomhed lige præcis der, hvor de gerne vil have den. På det palæstinensiske folks lidelser og ikke på deres egen andel i og ansvar for, at situationen har udviklet sig, som den har. Tilsat det sædvanlige element af, at det hele er Israels skyld."

Jyllands-Posten mandag skriver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tilslutter sig EU-udenrigschef Josep Borrells fordømmelse om Israels beslutning om at etablere mere end 3.000 nye bosættelser på Vestbredden. På X skriver Lars Løkker Rasmussen således: "DK støtter op om EU's opfordring til Israel om at trække seneste beslutning om at bygge over 3.000 nye bosætterenheder i det besatte Vestbredden tilbage. Vi understreger, at bosættelserne er ulovlige i henhold til folkeretten og en væsentlig barriere for fred."
Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 7, mandag, s. 5, 24; Politiken, søndag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 6