Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13 September 2021

EU i dagens aviser mandag den 13. september


Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Afghanistan har igen sat et styrket fælles forsvar på EU's dagsorden
Information lørdag skriver, at det kaotiske exit fra Afghanistan og USA's aftagende interesse for Mellemøsten har vakt diskussionen om et stærkere europæisk forsvar til live. Dog er der langtfra enighed om, hvor ambitiøse EU's initiativer skal være. EU's forsvarsministre mødtes i sidste uge, hvor de skulle diskutere udviklingen af et såkaldt strategisk kompas og en forsvarsstrategi, der skal være ledetråd for unionens udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejde. Efter mødet understregede EU's udenrigschef Josep Borrell, at tilbagetrækningen fra Afghanistan har tydeliggjort omkostningerne ved unionens begrænsede sikkerhedspolitiske handlemuligheder, og at EU's strategiske autonomi derfor skal styrkes ved at etablere en ”first entry force”, som er en interventionsstyrke på 5.000 mand. Hvis man havde haft sådan en enhed, så ville den ifølge Borrell kunne have assisteret ved evakueringen af unionens borgere fra Kabul. Thierry Breton, der er EU's kommissær for det indre marked og som også har ansvaret for unionens industri og forsvarsindustri, har understreget, at det ikke længere er tilstrækkeligt, at EU står for ”soft power”, men man skal også kunne udføre selvstændige militære operationer, både omkring unionens grænser og andre steder i verden. Tilbagetrækningen fra Afghanistan viser ifølge Breton, at EU ikke længere kan tillade sig at se forsvar og militær magt som noget, man vælge fra eller til, men det er blevet en nødvendighed.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Jotam Confino, journalist for Haaretz & USA Today, blandt andet: ” Man kan diskutere, hvorvidt Joe Bidens beslutning om at trække USA ud af Afghanistan er hjerteløs eller rationel. Hvad der ikke står til diskussion, er den heltestatus, Taliban har fået blandt terrororganisationer, og hvor farlig den inspiration er. [...] Chefen for den britiske efterretningstjeneste MI5, Ken McCallum, mener også, at Talibans sejr vil give andre terrorister et ”moralsk boost”: ”Der er ingen tvivl om, at den seneste udvikling i Afghanistan har styrket nogle af de ekstremister, der planlægger at udføre terrorangreb”, udtalte han fredag. [...] Det vil fortsat være lettere for terrororganisationer at ramme Europa end USA, men spørgsmålet er nu, hvordan EU vil reagere på de næste store terrorangreb på eget kontinent. Vil man stå sammen igen og konfrontere de ansvarlige, selv om det kan kræve endnu en militær indsats i Mellemøsten? Eller vil det disintegrere Europa yderligere? [...] Hvis USA's allierede var parate til at gå i krig i både Afghanistan og Irak, bliver amerikanerne nødt til at vise solidaritet, hvis Europa oplever dets egen 9/11 i fremtiden.”

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Lars Erslev Andersen, seniorforsker på DIIS, blandt andet: ”I løbet af få uger er den 20-årige krig mod terror vendt totalt på hovedet. Den fundamentalistiske Taleban-organisation ligner nu en vestlig allieret i kampen mod global jihadisme. Og Danmark skal finde nye venner i kampen for at bremse terror og strømmen af migranter mod EU. [...] Det er med andre ord Taleban, der er blevet den forreste front i krigen mod terror. Det har Kina og Rusland set, og begge stormagter vil støtte Taleban i denne krig. USA, der indtil for få uger siden ofrede både penge og soldater i kampen mod Taleban, er nu ved at indstille sig på en helt ny situation. Det passer formentlig USA helt fint, at supermagten efter 20 års mislykket krig kan udlicitere krigen i Sydasien til Taleban, Rusland og Kina. Og onde tunger hævder, at USA håber, at den strategiske konkurrent Kina knækker nakken i forsøget på at stabilisere Afghanistan og bliver den næste stormagt, der havner på imperiernes kirkegård. Men USA kan omvendt også kun være tilfreds, hvis Kina og Taleban faktisk får ro på i Sydasien. [...] Den grimme amerikanske tilbagetrækning fra Kabul kan dermed vise sig at være en win-win situation: Krigen mod terror fortsætter, men USA overlader ansvaret til regionale magter, og midlerne vil i højere grad være økonomisk udvikling og multilateralisme. Udviklingen betyder samtidig, at EU og Danmark skal til at gentænke sin sikkerhedspolitik. I rivaliseringen mellem Kina og USA må EU finde sine egne ben. Det skal selvfølgelig på ingen måde betyde et farvel til dansk samarbejde med USA, men det bliver anderledes, og Danmark må i stigende grad indstille sig på, at det er Kina og til dels Rusland, der skal tales med, når Danmark vil 'hjælpe i nærområderne', som man typisk kalder det, når man vil bremse migration til EU. Krigen mod terror og hjælp i nærområderne bliver to sider af samme sag, hvilket kræver en ny dansk og europæisk udviklings- og sikkerhedspolitik i skærsilden mellem USA og Kina.”

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Ahmad Rashid, journalist, blandt andet: ”USA og dets vestlige allierede smadrede Afghanistan og tabte krigen. Danmark, USA og resten af Vesten bør derfor straks hjælpe med at bygge det sønderbombede land op. Det skylder Vesten det afghanske folk, lyder det fra Talebans talsmand, Suhail Shaheen. De ambitiøse stormagter Kina og Rusland begynder at sværme om de nye magthavere i Afghanistan, der tørster efter investeringer, handel og hjælp til at genopbygge det krigshærgede land. Hvis Vesten ønsker indflydelse på landets fremtid, bør man bide nederlaget i sig og straks hjælpe det afghanske folk. […] Sådan lyder den klare opfordring fra Talebans talsmand, Suhail Shaheen, i et længere interview med Politiken. ”Hvis vi skal være ærlige, så vi var vi egentlig ikke så overraskede over, at Kabul-administrationens styrker faldt så hurtigt”, lyder det fra den 49-årige Shaheen, der i øjeblikket opholder sig i Doha, den største by i Qatar.”

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Nicolai Erik Qvist-Lygum Toxværd, Medlem af Udenrigspolitisk Udvalg i Konservativ Ungdoms Landsorganisation, blandt andet: ”Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, har for nylig været i pressen for at sige, at Danmark skal samarbejde med Taleban (for at evakuere efterladte afghanere med dansk tilknytning, red.). Konsekvenserne af et samarbejde med Taleban er mange. Det sætter en dårlig praksis, at Danmark skal samarbejde med voldelige organisationer og regimer. Det legitimerer Talebanregimet internationalt, og det spytter på vores påstande om at stå bag menneskerettigheder. [...] Vi må derfor formode, at Enhedslistens floskler kun gælder for enkelte islamistiske organisationer og diktaturer. Vi kan også formode, at menneskerettigheder kun er vigtige i enkelte tilfælde. Jeg synes, at det er meget sigende, at det parti, som påstår at stå vagt om menneskerettigheder, hellere vil samarbejde med en ekstremistisk terrororganisation end at engagere sig i at besejre den. [...] At Enhedslisten ønsker at hjælpe de afghanere, der hjalp os, er forståeligt. Men det må gøres på andre måder - at samarbejde med Taleban er ikke det rigtige. Taleban skal udelukkes af det internationale samfund, og vi skal støtte alle kræfter, der forsøger at genskabe demokratiet i Afghanistan. Vi skal ikke lade alle de titusinder af almindelige afghanere, Enhedslisten ikke vil evakuere, i stikken. Så nej, Enhedslisten - Danmark skal ikke samarbejde med terrorister.”

I en analyse på Altinget lørdag skriver redaktør Andreas Krog, blandt andet: ”Den tumultariske tilbagetrækning fra Afghanistan blev et brutalt punktum for en æra, som startede med tvillingetårnenes kollaps for 20 år siden. Så hvad nu? USA er allerede videre til næste konflikt, mens nye sikkerhedspolitiske udfordringer trænger sig på for EU og Danmark. Den startede den 11. september 2001 om eftermiddagen dansk tid. Og sluttede næsten præcis 20 år senere. 11. september-æraen. De to årtier, hvor kamp mod islamisk terrorisme stod øverst på den vestlige verdens sikkerhedspolitiske agenda. [...] USA er videre til næste konflikt. Ikke mod en på papiret underlegen guerillamodstander. Men verdens største land Kina. Afslutningen af 11. september-æraen kommer ikke med samme lyn fra en klar himmel, som afslutningen af genforeningsæraen. Det har været en rullende proces med flere centrale mellemstationer. [...] Efter 20 års krig i Afghanistan har USA ikke lyst til at kaste sig ud i endnu en terrorkrig langt væk hjemmefra. Derfor bliver diskussionen om EU og EU-landenes muligheder for at handle militært på egen hånd endnu mere påtrængende i de kommende år. Ikke mindst fordi Sahel-regionen føder enorme strømme af flygtninge, der vandrer væk fra hungersnød og krig mod nord. Mod Europa. Hvor længe den kolde handelskrig mellem USA og Kina samt Europas krig mod migrationsbølgen vil vare, og hvor den vil ende, blafrer i vinden. Det gør de vestlige landes flag ikke længere over Kabul.”

I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: ”Gad vide, hvad Osama bin Laden egentlig ville opnå med terrorangrebene mod New York og Washington den 11. september 2001, for 20 år siden - sådan dybest nede og inderst inde. Han er blevet tillagt mange motiver, og angrebene var så spektakulære og fik så vidtrækkende konsekvenser, at kun fantasien sætter grænser. Men pointen er, at vi fortsat ikke ved det med sikkerhed. [...] De ramte ekstra hårdt, fordi verden på det tidspunkt, i 2001, befandt sig i, hvad der i dag virker som en lykkerus: De gode havde uomtvisteligt vundet over de onde i Den Kolde Krig. Friheden marcherede, og lærde forskere mente, at Vestens liberale demokratier nu simpelt hen havde vundet slaget om hjerterne og opskriften på indretningen af frie samfund. Øst og Vest var i en fin dialog, og tidligere diktaturlande meldte sig under fanerne hos Nato og EU. [...] Hvad end motiverne var for Osama bin Laden, så har han forvoldt mere skade, end selv han kunne håbe på. 9/11 rækker langt ud over sig selv. Selv efter 20 år er vi desværre ikke blevet klogere på, hvordan vi får inddæmmet de værste følgevirkninger. Det bliver et langt, sejt træk.”

I en kronik i Politiken lørdag skriver statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet: ”Terrorangrebet 11. september ændrede verden. Vi glemmer det aldrig. Og kampen mod terror fortsætter. Også efter tilbagetrækningen fra Afghanistan. Vi må aldrig vende verden ryggen. [...] Debatten om tilbagetrækningen raser lige nu, men vores bedrøvelse over Talebans magtovertagelse bunder jo i, at vi har set alternativet. Vi forfærdes over de uhyggelige billeder fra Kabul, men implicit i disse ligger også et vidnesbyrd om, at befolkningen har oplevet et anderledes samfund. Kontrasten står tydeligt. Vi gjorde en forskel. [...] Ingen kan leve med det, hvis Afghanistan igen bliver et arnested for international terrorisme. Det er nu, at EU og det internationale samfund skal levere. Der er behov for massiv støtte til nærområdet. Så vi yder beskyttelse i regionen og imødegår nye flygtningestrømme. [...] Den globale kamp mod terror, som blev indledt i dag for 20 år siden, rækker langt videre end Afghanistan. Danskernes sikkerhed og det nødvendige forsvar for frihed og demokrati er kernen i dansk udenrigspolitik. [...] Lad mig sige helt klart: Der er intet reelt alternativ til vores tætte alliance med USA. Alliancen mellem Europa og USA er den vigtigste sikkerhedspolitiske beslutning, der er truffet siden Anden Verdenskrig. Den alliance må vi ikke slå i stykker eller svække. Tværtimod. Den bør fortsat udbygges med flere, vi deler sikkerhedspolitiske interesser med. Som vi har gjort det de sidste 20 år med det østlige Europa.”
Kilder: Information, lørdag, s. 26; Politiken, lørdag, s. 1-2, 5-6, søndag, s. 3; Altinget, lørdag; Berlingske, lørdag, s. 15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28, mandag, s. 23

Migration: Europa ruster sig til en bølge af migranter fra Talibans Afghanistan
Jyllands-Posten skriver mandag, at Europa ruster sig til en bølge af migranter fra Talibans Afghanistan. EU's grænseagentur, Frontex, advarer om en ny tilstrømning. Grækenland har bygget 27 kilometer nyt hegn mod Tyrkiet og ansætter 1.200 ekstra vagter for at kunne modstå migranter fra Afghanistan. Den græske regering mener, at værn mod migranter skal betales af fællesskabet. Helt konkret har Grækenland bedt EU-Kommissionen om at bidrage med 15,8 millioner euro – altså omkring 116 millioner kroner. ”Vi vil gerne styrke vores fortsatte engagement med europæiske lande og nabolande om at håndtere migration på den mest konstruktive og effektive måde, men naturligvis har vi også brug for fair og tilstrækkelig støtte fra EU for at kunne gøre det,” siger migrationsminister Notis Mitarachi til mediet Politico. ”EU skal støtte beskyttelsen af EU's ydre grænser i Grækenland”. EU har siden 2015 støttet Grækenland med cirka 15 milliarder kroner på grund af migrationspresset - både til bevogtning og håndtering af migranter. Den græske anmodning om flere EU-midler kommer, efter at der det seneste år har været stigende fokus på de metoder, som grænsevagter og kystvagt benytter for at holde migranterne ude. Flere rapporter om såkaldte pushbacks, hvor migranter afskæres fra menneskeretten til at søge asyl og sendes retur i stedet, har udløst bekymring i andre medlemslande og EU-Kommissionen, som har talt for behovet for øget uvildigt tilsyn med, hvordan EU's ydre grænse bevogtes. ”Det er vigtigt at have sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer fundamentale rettigheder,” sagde EU-kommissær Ylva Johansson i sidste uge.

Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at for få år siden blev grænsehegn og -mure betragtet med skepsis. Men siden terrorangrebet mod USA i 2001 er de skudt op mange steder. Det gælder også i Europa. For 20 år siden, da to fly direkte ind i tvillingetårnene i New York var det et historisk anslag mod de åbne samfund. I årene, der fulgte, jagtede vestlige koalitioner terroristledere og deres sympatisører i hele Mellemøsten, men den jagt sluttede med tilbagetrækningen fra Afghanistan. I dag handler det i stedet om at holde fjender og flygtninge ude. Dét sagde den historiker Uffe Østergaard allerede for fem år siden i et omdiskuteret interview i Weekendavisen. Ifølge Østergaard måtte Fort Europa imødegå flygtningestrømmen ” med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra”. Siden er interviewet blevet kaldt et vendepunkt for dansk EU- og flygtningedebat. Mens Danmark i 1990'erne og nullerne forsøgte at sætte sit præg på verden, så har vi, sammen med resten af Vesten, nu trukket stikket til det militære engagement. Afghanistan er rømmet, Fort Europa er under opbygning og vindebroen er ved at blive trukket op. ”Jeg anser det at hævde grænserne som det naturlige. 1990'erne og 2000'erne var en parentes, hvor man troede på historiens slutning og en universalisering af vestlige, demokratiske værdier. Men det moderne menneske er blevet voksent. Grænsehævdelsen er et udslag af politisk modenhed. Nu er verden blevet normal igen,” lyder det fra debattør og forfatter Kasper Støvring. Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor og dekan ved det samfundsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, så gør grænsemarkeringerne noget ved os og præger vores selvbillede. ”Handelsinvesteringer, ulandsbistand og krige har udtrykt et stort engagement, men i dag vil ingen politikere kunne sige, at vi skal ud og gøre verden til et bedre sted, også hvis det koster penge og menneskeliv. På den måde var den amerikanske præsident, Joe Bidens, tale efter tilbagetrækningen fra Afghanistan sigende - den var næsten ord til andet det modsatte af, hvad amerikanske præsidenter fra John F. Kennedy til George W. Bush har sagt”. Kasper Støvring mener, at det øgede fokus på grænserne i Europa i naturlig forlængelse af ønsket om at bevare en europæisk identitet og kultur, også hvis det kræver mure, hegn og patruljering til havs.

I Jyllands-Posten lørdag bringes et debatindlæg af Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, og Flemming Møller Mortensen (S), udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde. De skriver blandt andet: ”Irregulær migration og fordrivelse er fortsat en af vores allerstørste globale udfordringer. Vi kan alle huske flygtningene, der i 2015 vandrede på de danske veje. Skulle vi have glemt migrationsudfordringen, så minder to helt aktuelle forhold os om det: Den seneste katastrofale udvikling i Afghanistan med konsekvenser for millioner af mennesker, som potentielt betyder et øget flygtningepres. I første omgang mod nabolandene, men senere også mod Europas grænser. Samtidig er vi i øjeblikket vidner til et Hviderusland, der bruger irregulære migranter fra Mellemøsten som politisk våben mod EU ved at sende dem mod Litauens grænse. [...] Ved at sætte ind der, med massiv støtte i nærområderne, kan vi derfor hjælpe og beskytte mange flere mennesker for de samme penge. På den måde kan vi også sørge for, at færre mennesker har behov for at bevæge sig ud på farefulde rejser, mens kyniske menneskesmuglere tjener formuer på andres ulykke. Dét er umenneskeligt og uretfærdigt. [...] Med finanslovsforslaget for 2022 sætter vi for alvor handling bag vores vision. Regeringen foreslår at øge indsatserne til irregulær migration, nærområder og skrøbelige stater med 400 millioner kroner i 2022. Og frem mod 2025 vil vi styrke disse indsatser med ekstra 3,5 milliarder kroner sammenlignet med den tidligere regerings planlagte niveau. Vi foreslår blandt andet at etablere en nærområde- og migrationsfond med i alt 640 millioner kroner. [...] Konkret vil vi hjælpe myndigheder langs migrationsruterne med at håndtere flygtninge- og migrationsstrømme. Vi skal støtte dem i bedre grænsekontrol, stærke asylsystemer og i at overholde menneskerettighederne langs migrationsruterne. Men allervigtigst er indsatsen, der skaber håb og muligheder og dermed fremtidsudsigter for fattige og udsatte mennesker der, hvor de bor.”

I Berlingskes leder kan man søndag blandt andet læse: ”Sidste uge erkendte Bo Lidegaard, forhenværende chefredaktør på Politiken, at han har revideret sin opfattelse af grænsebomme. [...] Hvor han tidligere afviste bevogtning af EU’s ydre grænser som et højrepopulistisk projekt, går han nu ind for, at vi skal være ”meget konsekvente” ved de ydre grænser for at bremse trafikken af mennesker over Middelhavet. Men der er endnu politikere på venstrefløjen, som hellere vil indigneres end forholde sig til virkeligheden. [...] Der er dog ikke noget højrepopulistisk i at mene, at Europa har brug for stærke grænser. Siden Orbáns første hegn har en række andre lande rejst grænsebarrierer, og der er nu over 1.000 kilometer mur og hegn om Europas grænser. Dertil kommer de 764 kilometer grænsemur, som Tyrkiet har bygget på grænsen til Syrien, og en aktiv indsats fra EU-siden og nordafrikanske lande for at undgå, at migranter og flygtninge forsøger at krydse Middelhavet. Senest har Litauen besluttet at plante et hegn på grænsen til Belarus, fordi den belarusiske regering hjælper folk med at krydse illegalt ind i EU. Danmark vil gerne hjælpe, og der bliver kun brug for mere af den slags solidaritet fremover. [...] Sidste år vurderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol endda, at spanske myndigheder kunne tilbagevise illegale migranter uden individuel sagsbehandling, fordi de havde stormet grænsehegnet til den spanske enklave i Nordafrika, Melilla, i stedet for at benytte en legal vej ind.  [...] Indvandring har allerede påvirket de vesteuropæiske samfund meget, og vælgerne har en berettiget forventning om, at deres demokratisk valgte ledere finder løsninger på, hvordan fremtidens indvandring skal foregå.”

Politiken lørdag bringer en Signatur af Hans Davidsen-Nielsen, journalist. Han skriver blandt andet: ”Meget kan man beskylde Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard for. Men en udlændingestrammer uden empati for folk i nød har aldrig hørt til hans kendetegn. Få kender historien om mennesker på flugt under Anden Verdenskrig bedre og er mere kulturradikal ind til knoglerne. Derfor var det noget af opsigtsvækkende interview, han forleden gav i Weekendavisen under overskriften 'Med mur og pigtråd'. Små seks år efter flygtningekrisen har Bo Lidegaard foretaget en kovending og går nu ind for Fort Europa: ”Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EU's ydre grænse, vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser ... Jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det større”. [...] Men hvordan hænger det lige sammen med lederen, han skrev i 2015 om, at ”det er umuligt at forsegle Europa og forhindre flygtninge i at komme hertil, uanset hvor mange grænsebomme EU's højrepopulister vil stille op”? ”Jamen det er en ren tilståelsessag”, indrømmer Bo Lidegaard, for dengang mente han, det var umuligt at forsegle Europas ydre grænser, og i dag mener han det modsatte. [...] Flertallet af Politikens læsere er utvivlsomt enige i, at det grimt syn at se Europa bygger mure i snart Grækenland, Polen, Spanien og Litauen for at holde mennesker fra tredjeverdenslande ude. Og især nu, da Danmark og resten af Vesten har forladt Afghanistan og sendt titusindvis på flugt fra Taleban. [...] I dag er det kun et mindretal af de spontane asylansøgere, der har muligheden for på egen hånd at rejse illegalt ind i Europa. Langt hovedparten af flygtningene bor i nærområderne som Tyrkiet, der også lukker deres grænser og tager sig dyrt betalt for at hjælpe os. [...] Det er ikke mindst på den baggrund, at der bliver opført et nyt jerntæppe i Europa med udlændingeminister Matias Tesfaye som en højlydt del af heppekoret. Han har netop doneret 15 kilometer pigtrådshegn til grænsen i Litauen, hvor blandt andet irakere strømmer ind. [...] Men hvis svenskernes asylpolitik heller ikke er den rigtige, hvem har så alternativet? Det kunne jeg gode lide at vide.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28, 29, mandag, s. 1, 13; Berlingske, søndag, s. 2; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4, 7; Politiken, lørdag, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Dansk og svensk millionstøtte til Postnord er i strid med EU-regler
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at Postnord skal tilbagebetale 486 millioner kroner, som de har modtaget som kapitaltilførsel fra Sverige og Danmark. Det fastslår EU-Kommissionen, da støtten går imod EU's regler om statsstøtte. I 2017 blev det aftalt mellem Sverige og Danmark, at yde økonomisk hjælp til Postnord, men det viser sig nu at være mod reglerne. Transportminister Benny Engelbrecht (S) kalder beslutningen for "skuffende". "Vi har selvfølgelig haft en anden vurdering, og jeg vil nu studere præmisserne for afgørelsen nærmere," siger han til Jyllands-Posten lørdag. Ifølge Jyllands-Posten blev undersøgelsen af kapitaltilførslerne indledt i juni 2019, efter at kommissionen havde modtaget en klage fra Brancheorganisationen for dansk vejgodstransport, ITD, som mente, at den dansk/svenske støtte var ulovlig. "Med den afgørelse, der er blevet truffet i dag, hjælper vi med at sikre lige konkurrencevilkår på det danske og det svenske marked for posttjenester, samtidig med at Postdanmark får mulighed for at omstille sig til en stadig mere digital fremtid," siger næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager. Transportministeriet understreger, at man nu vil nærlæse afgørelsen og drøfte sagen med Sverige, inden man beslutter sig for, hvordan man vil fortsætte.

Ifølge B.T. lørdag udtaler Margrethe Vestager sig om afgørelsen i en meddelelse, der lyder: "Vores hverdag bliver stadig mere digital. Og almindelig post er gradvist blevet erstattet af digital kommunikation. Det lægger et pres på postvirksomhederne, som fortsat tilbyder en tjeneste, der er af afgørende betydning for borgerne. Med den afgørelse, der er blevet truffet i dag, hjælper vi med at sikre lige konkurrencevilkår på det danske og det svenske marked for posttjenester, samtidig med at Post Danmark får mulighed for at omstille sig til en stadig mere digital fremtid."

Politiken lørdag har talt med Flemming Poulfelt, professor emeritus ved Copenhagen Business School. Han mener at de to regeringer skal se afgørelsen fra EU-Kommissionen som et wakeupcall. "Om PostNord egentlig er den type forretning, som man skal have på den længere bane? Om den bør eksistere? Man kan kaste et blik i andre lande og se, om man har gjort noget anderledes. Det kan godt være, at vi har et skandinavisk flyselskab, men det er jo ikke det samme, som at vi har et skandinavisk postselskab," siger han. Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitets Business School, ser debatten om PostNords fremtid uafhængigt af EU-Kommissionens afgørelse. "Når man har fået det her gennemanalyseret, ser jeg det ikke som en naturlig udgang, at det bliver billigere at distribuere breve, at vi har et tysk eller engelsk postselskab til det. Altså GLS eller DHL, eller hvem det er. Jeg har svært ved at se, at det bliver billigere af, at man skrotter alle de gamle biler og brænder alle uniformerne, og så kommer der nye uniformer og nye biler og nye distributionsanlæg," siger han til Politiken.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 14; B.T., lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 13; Børsen, mandag, s. 13

Interne anliggender: Tysk valgkamp: De er unge og de er trætte af tomgangen under Angela Merkel
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det forestående tyske valg. I Berlingske søndag kan man læse, at mange unge tyske vælgere mener, at Tyskland har stået stille i de mange år Angela Merkel har været ved magten. Gennem 16 år og et væld af internationale kriser har der i Danmark og andre steder i EU og verden dannet sig et billede af, at Merkel nok skal klare situationen. Under valgkampen i Tyskland har man endda hørt opfordringer til, at hun skal blive på posten og forhindre risikoen for kaos. I en nylig undersøgelse kan man dog fornemme, at mange unge har fået nok af Merkel. Undersøgelsen viser, at unge vælgere i overvældende grad søger mod de politiske alternativer i det liberale parti FDP og De Grønne. Et nyt studie "Unge mennesker og valg i Tyskland" konkluderer, at mange unge vælgere har et overvejende negativt billede af det etablerede politiske system.

Information mandag bringer en reportage fra Bad Langensalza, Thüringen, hvor det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland inviterer til møde. Information skriver, at Alternative für Deutschland er stagneret på godt ti procent i Tyskland, og partiet bevæger sig stadig mere mod højre - ikke kun i forhold til asylpolitik, men også med kravet om at melde Tyskland ud af EU og stoppe den grønne omstilling. Dog er det kun i Vesttyskland partiet sakker agterud. Her har partiet cirka syv procents opbakning. Men i det tidligere Østtyskland, hvor en femtedel af de tyske vælgere bor, ligger partiets opbakning på mere end 20 procent. "De vesttyske vælgeres velstand, rigdom og sikkerhed har gjort dem dekadente. Den dekadence fører til de meningsmålinger, som vi ser nu: Alt tyder jo på et faretruende jordskred mod venstre med Olaf Scholz i spidsen," siger den lokale AfD-kandidat til Forbundsdagen Klaus Stöber til Information. Hans Vorländer, tysk politolog, mener, at AfD's fremmedhad og fantasier om at melde Tyskland ud af EU gør forestillingen om at trænge ind på den politiske midte direkte absurd. "AfD er isoleret helt ude til højre. Men ved dette valg vil konsolideringen af partiet alligevel forsætte ufortrødent med udgangspunkt i øst," siger han. Det er Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, ikke helt enig i. "AfD rækker helt klart længere ind mod midten og når helt andre miljøer i øst end i vest. Men de går længere og længere mod højre og vil med tiden også tabe borgerlige vælgere i Østtyskland. Vi så det tidligere med NPD, der fik over ti procent i nogle østtyske delstater. De ti procent højreradikale skal AfD nok holde fast i. Men hvis vi ser på hele Tyskland, så kan selv CDU/CSU ikke bevæge sig meget længere mod højre uden at tabe endnu mere på midten i Vesttyskland. Tysk politik er blevet en kamp om midten," siger han.

I Børsen søndag kan man læse 27 forskellige punkter om den tyske kansler Angela Merkel, som snart forlader sin post efter 16 år ved magten. Her kan man blandt andet læse, at hun i begyndelsen af coronakrisen var imod fælles gæld i EU, men at hun alligevel gik med på et fransk-tysk udspil om netop fælles lån til en stor fælles EU-krisefond. Man kan desuden læse, at Tyskland under hendes ledelse har udviklet sig til en plads som verdens fjerdestørste økonomi og den klart største i Europa.

Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse skrevet af Michael Kuttner, avisens korrespondent. Her kan man blandt andet læse: "Nu er Danmark ikke den største magt i Europa, men det er Tyskland, og derfor er det mere alvorligt for kontinentet og kloden, hvad der foregår her, når det gælder globale anliggender. For at sige det kort: Ikke det store. I hvert fald ikke dér, hvor det kan gøre ondt. Tyskland lurepasser stadig, når det gælder om at skrue bissen på. Det er grunden til, at man fortsat søger at være venlig over for Rusland og Kina, Polen og Ungarn og lande midt imellem. [...] Den tilstand har, som så meget andet i Tyskland, historiske rødder. Efter to verdenskrige og holocaust - mordet på seks millioner jøder - har man efter 1945 gjort alt for at være den venlige stemme i Europa, bevidst om egne forbrydelser i fortiden og med en skræk for at forløbe sig. [...] Der er en del, som mener, at det ikke kan fortsætte efter forbundsdagsvalget. Storbritannien var tidligere en stærk, sikkerhedspolitisk stemme i EU. I dag styrer man mod ubetydelighed, også i forhold til Amerika. Frankrig har mange ideer, men problemer på hjemmefronten. [...] Måske bliver det bedre efter valget, men næppe med ét slag. Tyskland er et demokrati, og dets politikere udtrykker befolkningens holdninger. Man ønsker ikke at stikke næsen for langt frem."

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent. Her skriver han blandt andet: "Men hvordan ville verden - herunder de nærmeste naboer - egentlig reagere, hvis Tyskland begyndte at give den som rigtig stormagt? Målet om, at alle Nato-lande skal op og bruge 2 pct. af bnp på deres forsvar, er et godt eksempel. Hvis Tyskland virkelig ender dér, vil Tyskland bruge mere end Rusland på forsvaret. Mon ikke det vil give lidt genlyd? Hvordan mon reaktionen ville være, hvis Tyskland - som Frankrig - begyndte at gå solo militært i diverse brændpunkter? Stien er smal. Da Tyskland påtog sig et hovedansvar for den aldeles civile redning af Grækenlands økonomi under eurokrisen, blev kansler Merkel omgående vist som en ny Hitler på gaden i Athen, inklusiv overskæg og hagekors. Et Tyskland, der førte sig frem alene uden at søge kompromiset, uden blik for historien og uden en vis tilbageholdenhed, kunne hurtigt komme i gyngen."

I Ekstra Bladet mandag kan man læse et debatindlæg af Ritt Bjerregaard, tidligere socialdemokratisk overborgmester i København. Hun skriver blandt andet: "For Danmark vil et valg i Tyskland altid være vigtigt. Det er vores store nabo mod syd og vores partner i EU. Adskillige gange efter folkeafstemninger i Danmark, hvor vi skulle forklare os i EU - og have undtagelser - har Tyskland hjulpet os. Det får vi nok brug for igen. Denne gang er det tyske valg ekstra spændende, fordi der skal vælges en ny kansler. Efter 16 år med Angela Merkel - den første kvindelige kansler i Tyskland - har hun nu sagt farvel. Jeg havde den glæde at arbejde samme med hende, da hun var miljøminister og jeg miljøkommissær i EU i slutningen af 1990'erne. [...] At have delt oplevelser og have mødt hendes valgkreds gav mig en bedre indgang til at drøfte politiske problemer med hende. Nu går hun på pension, og opløbet mellem de tyske partier er blevet tættere og mere spændende. Det ser ud, som om den socialdemokratiske finansminister og tidligere borgmester i Hamborg, Olaf Scholz, bringer sig mere og mere i fokus også i forhold til Angela Merkels valgte efterfølger Armin Laschet og de grønnes Annalena Baerbock."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 4-5; Information, mandag, s. 8-10; Børsen, søndag, s. 16-23; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 11

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Kun kort dollarstøtte i stigende priser
I Børsen mandag kan man læse, at den amerikanske dollar kortvarigt blev styrket fredag som følge af offentliggørelsen af større producentprisstigninger i USA, som følge af forstyrrelser i forsyningskæder og stigende transportomkostninger. Den tendens ses tydeligt i fredagens tal for udviklingen i producentpriserne, som i august steg med hele 8,3 procent på årsbasis. Inflationsudviklingen har stor betydning for den førte pengepolitik - og dermed på valutakurserne. Tegn på tiltagende inflation kan nemlig få den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at fremrykke pengepolitiske stramninger. Torsdag forlød det fra Den Europæiske Centralbank, at den så småt går i gang med at reducere sine opkøb under det gigantiske pandemiopkøbsprogram, PEPP.
Kilde: Børsen, mandag, s. 26

Finansielle anliggender: Centralbanker skal på banen med digitale penge
Børsen skriver mandag, at tidligere direktør i Den Europæiske Centralbank (ECB) og nuværende formand for BIS Innovation Hub, der koordinerer verdens centralbankers arbejde inden for digitalisering, Benoit Coeuré, mener, at der ingen vej er tilbage, når det kommer til indførelsen af digitale penge. "Verden er ikke i gang med at vende tilbage til den gamle normal. Og betalinger er et godt eksempel. Pandemien har accelereret den igangværende digitalisering. Mobilog kontaktløse betalinger er allerede en del af vores hverdag. QR-koder og “køb nu, betal senere”-muligheder bliver mere populære. Handsker, mærker og olympiske uniformer med indbyggede betalingsfunktioner bliver en del af vinter-OL i Beijing," siger han og fortsætter: "Sideløbende med denne udvikling er verdens centralbanker for alvor gået i gang med at skabe grundlaget for digitale penge - digitale centralbankvalutaer eller cbdc'er. De har et arbejde, som er at levere prisstabilitet og finansiel stabilitet. Og de må fastholde muligheden for at gøre det." Han påpeger dog, at centralbankudstedte digitale valutaer kan udfordre bankerne, blandt andet fordi det gør det muligt at lave pengetransaktioner helt uden om bankerne. "Men tag ikke fejl. Globale stablecoin, decentrale finansplatforme og tech-firmaer vil udfordre bankerne uanset hvad," siger han.
Kilde: Børsen, mandag, s. 9

Landbrug: Blå landbrugsalliance slår klimaet tilbage til blokpolitik
Information bringer lørdag en analyse af politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Maratonforhandlingerne om klimareduktioner på landsbruget er for alvor gået i hårdknude. Efter de fem borgerlige partier fredag lancerede et fælles udspil, er S-regeringen nu blevet presset op i et hjørne, hvor der ikke længere findes mindelige løsninger. For selv om udspillet umiddelbart kunne virke som en imødekommelse fra de blå partier, er den parlamentariske effekt snarere stik modsat. [...] Finansieringen af en mulig landbrugsreform udgør - som altid i realpolitiske forhandlinger - et selvstændigt stridspunkt. S-regeringen har spillet ud med et aftaleudkast, hvor omstillingen skal finansieres ved hjælp af EU-landbrugsstøtten, som de senere år er blevet omlagt til netop at kunne understøtte klimatiltag. I alt er der 22,6 milliarder kroner på bordet, og fødevareminister Rasmus Prehn har ikke politisk mandat fra regeringstoppen til at kunne tilbyde mere. [...] I det skarpe valg mellem højre og venstre står S-regeringen i sit hidtil mest ubekvemme dilemma: Hvis De Konservative ikke kan lokkes ud af den blå alliance, eller hvis Enhedslisten ikke føjer sig, kan fødevareminister Rasmus Prehn vælge at give op. Det teatralske drama på Christiansborg kan ende med et totalt nederlag for alle parter: Landbrugsreformen er ikke længere en given sag."
Kilde: Information, lørdag, s. 4

Klima: Sig klimakrise - og politikerne skjuler hovedet i sandet
I et debatindlæg i Politiken mandag af Michael Seidelin kan man blandt andet læse: "Eksperterne i FN's Klimapanel (IPCC) holder sig ikke tilbage i deres sjette klimarapport, som blev offentliggjort for knap en måned siden. Klimaforandringerne accelererer hurtigere end ventet, og behovet for handling er akut. Spørgsmålet er, hvad de lægger i ordet 'akut', og hvor dybtgående forandringerne i vores energiforbrug og livsstil i det hele taget skal være? [...] Lad os tage et eksempel: Alle taler om elbiler, og EU-Kommissionen har udstedt retningslinjer for udfasningen af benzin- og dieseldrevne køretøjer. Problemet er bare, at selv elbilerne er en del af problemet. Det kræver energi og ressourcer at fremstille dem, batterier skal lades op - med el - og batterierne skal på et tidspunkt fjernes med risiko for gigantiske affaldsbjerge. [...] Det kommer til at gå ud over bilindustrien og dermed lande som Tyskland og Frankrig med en stor bilindustri. Alene i Europa repræsenterer bilindustrien 13,5 millioner jobs - og det store flertal af dem vil forsvinde. Forude venter derfor en ny industriel revolution med overvejende produktion af bæredygtige, samfundsnyttige produkter. Der er store behov inden for sektorer som sundhed, grønt boligbyggeri og økologisk landbrug og sunde fødevarer. Men hvornår har du sidst hørt en politiker fra et regeringsbærende parti til højre eller venstre forholde sig til den problemstilling? Nej, vel? [...] Lykkeligvis overvejer EU-Kommissionen metoder til at begrænse eller bremse dette uvæsen. [...] En ny måling fra EU's Eurobarometer viser, at befolkningerne i en række europæiske lande prioriterer spørgsmål som købekraft og social sikring højere end hensynet til klimaet, og De Gule Vestes oprør i Frankrig har gjort politikere over hele Europa bange for de politiske konsekvenser af en radikal klimapolitik. De kommer ikke uden om det. Men i stedet for at skjule hovedet i sandet er tiden måske inde til at udarbejde politiske projekter, som forener det sociale ansvar med hensynet til klima og udvikling af nye produktionsformer, som skaber grøn vækst og nye job."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Ofrene fra Krudttønden og synagogen: Gentænk Danmarks krig mod terror
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver Mette Bentow, Andrea Uzan, Helle Nørgaard og Pia Toftdal, alle pårørende til ofrene fra Krudttønden og Synagogen, blandt andet: "I Danmark tog ingen ansvarlige myndigheder ansvar for at give os og de øvrige ofre den nødvendige hjælp - end ikke de rettigheder, vi som ofre for en almindelig forbrydelse havde, blev sikret. [...] EU vedtog i 2017 en række direktiver, som meget klart slår fast, hvad EU-landene skal leve op til i forhold til evt. terrorofre. [...] Ofre defineres i EU ikke kun som personer, der har mistet livet eller direkte har lidt fysisk skade ved et terrorangreb, men også som overlevende, familiemedlemmer og andre nære relationer til disse terrorofre. Disse grupper har i dag en vifte af EU-sikrede rettigheder, som vi ikke havde eller har fået adgang til efterfølgende. [...] EU sikrer i dag også ofres ret til en følelse af retfærdighed. Det vil sige mulighed for trygt at kunne deltage i den strafferetlige proces, og/eller at der foretages undersøgelser af omstændighederne før, under og efter et terrorangreb. Det er ikke sket efter angrebet i 2015. Endelig har ofre for terror ifølge EU ret til både økonomisk kompensation og hjælp med de økonomiske konsekvenser af et terrorangreb. Det har vi heller ikke på nogen måde fået.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 31

Institutionelle anliggender: Corona truer demokratiet i Europa
Politiken bringer mandag en klumme af Ivan Krastev, bulgarsk forfatter, politolog og klummeskribent for New York Times. Han skriver blandt andet: "Coronakrisen har trukket skel mellem generationer og geografiske områder i Europa. Kriser er som amatørmalere. De holder af at optegne og genoptegne grænser. Hver krise i det seneste årti har skabt skel i Europa, mellem stater og internt i stater, langs forskellige linjer. Eurokrisen delte Europa i nord og syd og spaltede kontinentet mellem debitorer og kreditorer. Flygtningekrisen skabte en anden skillelinje, denne gang mellem øst og vest. Men hvor disse skillelinjer har været højst synlige og skabt afgrænsede lejre, der fik betydning for andre politikområder, syntes pandemien i de tidlige stadier at bringe europæerne sammen. Det begyndte med en nationalistisk fase, da regeringer i EU lukkede deres grænser fra den ene dag til den anden - men det blev hurtigt til en europæisk fase, da EU's medlemsstater blev enige om kollektivt indkøb af vacciner. [...] En af de klareste konsekvenser, der indtil videre har vist sig, er en stigende kynisme - idet de yngre generationer i Europa er mindre tilbøjelige til at stole på deres regerings bevæggrunde for restriktionerne. Det, at krisen yderligere har undergravet unge europæeres tillid til deres politiske system, kan få langtrækkende konsekvenser for demokratiets fremtid."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Landbrug: Danskerne køber økologiske varer for 18 milliarder kroner
Det samlede salg af økologiske fødevarer i Danmark er vokset til 18 milliarder kroner, hvilket er rekord, skriver Jyllands-Posten lørdag. Ifølge Danmarks Statistik tegner de økologiske fødevarer sig nu for 12 procent af foodservicesektorens samlede salg og 13 procent af fødevaresalget i detailhandlen og væksten vil efter alt at dømme også blive drevet af en øget produktion af økologiske fødevarer i Europa. Inden 2030 vil den danske regering fordoble det økologiske landbrugsareal og EU-Kommissionen har for nylig offentliggjort en målsætning om, at det økologiske landbrugsareal i EU inden 2030 skal tredobles.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Den røde rose skyder op af jorden
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at socialdemokraterne vinder frem mange steder i Europa. I både Sverige, Finland og Danmark sidder der socialdemokrater for bordenden, og hvis de norske meningsmålinger holder, så kan en socialdemokrat også snart sætte sig på magten i Norge. "Det er virkelig en opsigtsvækkende udvikling - ikke mindst med tanke på, hvor mange kloge folk de senere år har kappedes om at forklare, hvordan tidsånden var løbet fra de europæiske socialdemokratier," siger Bernt Aardal, der er professor emeritus i statskundskab ved Oslo Universitet. Spørgsmålet er, om en ny, socialdemokratisk zeitgeist vitterligt blæser ind over Nordeuropa? Eller om den borgerlige modstand blot er så svag, at selv socialdemokratiske skygger af fordoms storhed kan tilkæmpe sig magten ved hjælp af taktisk snilde og en veludbygget kompromisvilje? Lars Olsen, forfatter og debattør, peger på, hvordan EU for eksempel har ført en langt mere offensiv investeringspolitik under coronakrisen, end tilfældet var under finanskrisen i 2008, ligesom der er blevet vedtaget massive offentlige investeringer i både Storbritannien og USA de senere år. Med andre ord har både røde og blå politikere distanceret sig fra den nedskæringspolitik, som særligt Ronald Reagan og Margaret Thatcher blev synonyme med," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7

Landbrug: Nyt udbrud af svinepest hos dansk landbrugskoncern
Den danskejede landbrugskoncern DCH International,som er ejet af omkring 100 danske landmænd, har konstateret udbrud af svinepest på en af selskabets store farme i Rumænien, hvilket har medført, at i alt 31.000 grise skal aflives og destrueres, skriver Jyllands-Posten lørdag. "Smittetrykket i Rumænien er for tiden ekstremt højt," oplyser Lars Drescher, administrerende direktør for DCH International. En stribe andre danskejede farme i både Østeuropa og Kina er ligeledes blevet ramt og det seneste år nåede sygdommen ind i det østlige Tyskland, hvor der har været omkring 1.800 udbrud i landets store bestand af vildsvin.
Foreløbig synes svinepestens spredning næsten umulig at standse og hvis sygdommen spreder sig til Danmark, vil det sende landbruget til tælling, fordi alle lande uden for EU omgående vil lukke for import af dansk svinekød.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6

Sundhed: Spanierne er blevet vaccine-dukse
I EU er der ikke længere mangel på coronavacciner og specielt i Sydeuropa er tilslutningen til vaccinerne stor, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Den europæiske liste over andelen af færdigvaccinerede indbyggere viser, at Portugal, Malta og Spanien toppede i går - tæt fulgt af Danmark. Landene har hver især vaccineret over 74 procent af befolkningen, og det er lidt af en succeshistorie, at Spanien med sine knap 48 millioner indbyggere har vaccineret så mange spaniere på blot otte måneder. ”Spanien havde i udgangspunktet en række fordele i forhold til nogle af nabolandene. Det gælder blandt andet en stor tiltro til sundhedsvæsenet og en større accept af vaccinationsprogrammet,” forklarer Joseph Lobera, der er sociolog ved universitetet i Madrid og vaccinestrategisk rådgiver for det spanske sundhedsministerium, til avisen El País.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Grundlæggende rettigheder: EU skal finde ny udsending for religionsfrihed efter jobskifte
Det tog halvandet år og et massivt pres fra kirkelige og andre europæiske organisationer, før EU-Kommissionen i maj besatte posten, som EU's særlige udsending for religions- og trosfrihed, med cyprioten Christos Stylianides. Men Christos Stylianides nåede dårligt nok at tiltræde posten, før han pakkede kufferten igen for at blive minister for klimakrise og civil beskyttelse i Grækenland, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. ”Jeg har takket ja til tilbuddet i fuld bevidsthed om udfordringerne og forventningerne. Konsekvenserne af klimaforandringerne er over os, og vi må uden tøven sætte fart på afgørende forandringer,” siger den nu tidligere udsending for religionsfrihed ifølge den græske avis eKathimerini. EU-Kommissionen har endnu ikke meddelt, hvornår en ny udsending for religionsfrihed vil blive udnævnt.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5

Klima: Er finanssektorens CO2-mål et flimrende fatamorgana?
Thue Birk Svenningsen, direktør i Sustainable Business Solutions & klimakurser.dk, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Der går næsten ikke en dag, uden man i medierne kan se en direktør fra en af landets banker eller pensionskasser melde ud om ambitiøse mål og planer på klimaområdet. [...] Det er entydigt godt, og der er ingen tvivl om, at det netop er ambitiøse strategier i virksomhederne, der skal til, hvis vi skal vi nå de nationale mål om 70 procent. reduktion i CO2-udledningerne i 2030 og EU-målet om klimaneutralitet inden 2050. [...] Hvis sektorens mål skal nås, kræver det samarbejde med vækstlaget i dansk erhvervsliv. Virksomhederne skal vide, hvad de skal rapportere, hvordan de rapporterer, og hvordan de målstyrer klimahandling i praksis."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 24

Finansielle anliggender: Bankers indtjening stiger - men blegner sammenlignet med andre brancher
Jyllands-Posten mandag skriver, at en ny analyse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark viser, at bankers indtjening og forrentning af egenkapital halter efter andre brancher og virksomheder. "Der er ingen tvivl om, at bankerne har haft en fremgang i indtjeningen i første halvdel af i år sammenlignet med 1. halvår sidste år, hvilket afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Så der er fremgang, ja, men bankerne har stadig et efterslæb i sammenligning med andre brancher, selv medregnet midlertidige ekstraindtægter og usædvanligt lave nedskrivninger," Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark. Henrik Franck, investeringsdirektør og partner i Formuepleje, mener, at debatten om, at banker ikke burde opkræve negative renter af kunder med store indlån, nærmest er absurd. For den Europæiske Centralbank (ECB) har fastsat en negativ placeringsrente. "Når der i den offentlige debat lægges op til, at banker ikke skal opkræve negative renter, betyder det, at man kræver af dem, at de skal påtage sig tab på kundernes vegne. For det giver tab at håndtere indlån i dag. Det svarer til at kræve af en købmand, at han skal sælge sine varer til under indkøbsprisen. Det gør man jo ikke," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Briterne byder op til slåskamp, men EU kigger væk
Politiken bringer lørdag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Når Kommissionsformand Ursula von der Leyen i næste uge holder sin årlige tale om tilstanden i den europæiske union, vil tiden efter corona naturligt fylde. Hvor er vi med vacciner? Er økonomien på vej tilbage i rette spor? Og hvordan når vi i mål med de store klimabestræbelser. Men ét tema vil med stor sandsynlighed være ret fraværende: Brexit. Ja selvfølgelig, briterne er jo ude, så hvorfor bruge tid på dem, når der foregår så meget andet? Og det er da også den primære forklaring: Der foregår så meget andet i den her tid, som kræver EU's opmærksomhed. [...] Så hvorfor overhovedet nævne Brexit? Fordi briterne har budt op til slåskamp. Europæerne gider bare ikke. Den britiske regering meddelte i denne uge, at de for tredje gang udskyder de told- og kontrolkrav i nordirske havne, som landet ellers har forpligtet sig til at indføre ifølge Brexit-aftalen med EU. [...] Svaret fra EU på den skudte deadline? Et overraskende spagt o.k., det er noteret. Slet ikke samme vrede og trussel om søgsmål, som første gang briterne skød aftalen. Faktisk er det utroligt svært at få centrale spillere i Bruxelles til at hidse sig ret meget op over Brexit - hvis de overhovedet husker at nævne det blandt efterårets emner. [...] På overfladen fortsætter man høfligt. Derfor så man EU-kommissionens Brexitansvarlige, vicekommissær Maros Sefcovic, på tur rundt i Nordirland torsdag og fredag, hvor han lagde øre til frustrerede unionister, som gerne så Nordirlands-aftaler og EU-domstole hen, hvor peberet gror. Svaret var et høfligt tilbud fra Sefcovic om at hjælpe med til at gøre implementeringen af aftalen så nem for nordirerne som muligt. Men aftalen forsvinder ikke.»Vi vil blive ved med at lede efter løsninger, som kan minimere effekterne af Brexit på jeres hverdag, men vi kan aldrig fjerne dem helt. Sådan er konsekvenserne af Brexit og den britiske regerings valg«, sagde han ifølge BBC, mens han samtidig opfordrede til at dæmpe den hårde politiske retorik omkring aftalen. Frit oversat: I ligger, som I har redt. EU er kommet videre, tør øjnene, og gør det samme. Vi giver os ikke."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 11

Landbrug: Når man lægger alle svin i én kurv
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "De danske landmænd havde svært ved at bevare pessimismen, da de gik ud af 2020. Indtjeningen var rekordhøj, har tal fra Danmarks Statistik siden vist, og økonomisk set havde ingen haft det bedre end svineproducenterne. I dag er billedet et helt andet. Priserne på svinekød synker som en sten, og situationen er ved at være så desperat, at nogle svineproducenter, som omtalt i avisen, overvejer at aflive deres grise, simpelthen fordi de ikke kan afsætte dem. Bedre bliver det ikke af, at mens markedet for svinekød er kollapset, er der kraftige prisstigninger på foder. [...] De danske svineproducenter er ikke alene; i første halvår af 2021 er 58 procent af EU's eksport af svinekød gået til Kina. Derfor har det også haft en lammende effekt, at Kina i juni besluttede at skære kraftigt ned på importen af svinekød, primært fordi landets egne svineproducenter kunne levere til mere konkurrencedygtige priser. [...] Når svineproducenterne kommer på den anden side, vil der forhåbentlig følge en selvransagelse. Da tæt på to tredjedele af EU's svinekødseksport har haft kurs mod ét land, er der ikke tale om en eksportsucces. [...] Kan hænde, at det luner på kontoen at eksportere en stor del af sin produktion til et sådant regime, og så længe det sker med åbne øjne, må det være op til den enkelte virksomheds eller landsmands samvittighed."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 22

Finansielle anliggender: Topprofessor: "Det er alt for tidligt at træde på bremsen"
Jyllands-Posten har talt med Clemens Fuest, professor ved Volkwirtschaftliche Fakultät og Ludwig-Maximilians-Universität i München. Han mener ikke, at der er nogen grund til, at Den Europæiske Centralbank, ECB, skal træde på den økonomiske bremse. "Den fjerde smittebølge er i gang, og vi ser allerede konsekvenserne i vores månedlige Ifo-indeks, hvor forventningerne til de kommende måneder nu er faldende. Læg hertil, at 70 procent af virksomhederne i fremstillingsindustrien melder om mangel på råvarer, halvfabrikata og andre materialer. Det højeste tal, som vi har registreret de seneste 30 år er 20 procent, så den nuværende mangel er dybt alvorlig," siger han. Det kunne efterlade indtrykket af en alvorlig opbremsning i Europas største økonomi, men det er trods alt ikke tilfældet. De økonomiske prognoser vidner fortsat om en høj økonomisk vækst. Han mener samtidigt ikke, at ECB skal stoppe med sit program for opkøb af statsobligationer for at tvinge inflationen ned. "Ja, inflationen er høj, men det er udtryk for, at vi er inde i en normalisering. Ser vi på mellemlangt sigt, er inflationsforventningerne i de finansielle markeder på 1,4 procent, så der er ingen grund for ECB til at træde på bremsen. Det vil være unødvendigt, og derfor forventer jeg også en meget gradvis aftrapning af opkøbene," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 20-21

Institutionelle anliggender: Højeste skattetryk i fredstid. Britisk regering bryder alle valgløfter
Berlingske skriver mandag, at Storbritanniens skattetryk er på det højeste i fredstid nogensinde, hvilket kommer samtidigt med, at der er problemer med den britiske samhandel med EU på grund af Brexit, og der igen er coronarestriktioner på vej i samfundet. Brexit har medført et gigantisk bureaukrati ved handel med den største handelspartner EU, og samtidig er der ikke europæisk arbejdskraft til at fylde de sædvanlige roller. I år vil Storbritannien glide ud af den tyske top-10 over de vigtigste eksportmarkeder for første gang i efterkrigstiden. Den britiske import af varer og tjenester fra EU er nu en tredjedel lavere end i begyndelsen af 2019, mens eksporten er faldet med en fjerdedel.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Sundhed: Det er fortsat et mysterium, hvad der kom ud af statsministerens vaccine-besøg i Israel
Berlingske mandag skriver, at det fortsat er usikkert, hvad der kom ud af statsminister Mette Frederiksens (S) vaccine-besøg i Israel sammen med Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz tilbage i marts. I dag - et halvt år senere - er det trods store armbevægelser højst uklart, hvad statsministerens præcise formål med besøget var. Og det fortaber sig i tågerne, hvad der på nuværende tidspunkt konkret er kommet ud af besøget - hvis noget overhovedet. Berlingske har gennem en række spørgsmål og aktindsigter forsøgt at få Udenrigsministeriet og Statsministeriet til at svare på, hvad der konkret kom ud af Mette Frederiksens omdiskuterede besøg i Israel, og hvad status er på det stort opslåede vaccinesamarbejde. Camilla Foged, professor i vaccinedesign og levering ved Københavns Universitet, mener, at der er kommet meget lidt ud af besøget. "Det ser klart ud til, at der er kommet meget lidt ud af samarbejdet. Besøget var meget mystisk, og det undrede mig dengang, at statsministeren i det hele taget tog afsted, for hverken Østrig eller Israel var vaccineproducerende lande i forvejen," siger hun til Berlingske. Martin Lidegaard (R) mener heller ikke, at der er kommet noget konkret ud af besøget. "Som jeg ser det, er der ikke kommet noget konkret ud af det. Det stod klart dengang, at det var kontroversielt at besøge Israel under Benjamin Netanyahu," siger han og tilføjer, at statsministeren heldigvis er slået ind på en mere europæisk kurs, hvor man forsørger at samordne både det danske vaccineprogram og øvrige initiativer med de europæiske lande.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10-11

Klima: Vend hockeystaven om - ellers klarer vi ikke den grønne omstilling
I en kommentar på Altinget mandag skriver Steen Gade, formand for regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, forhenværende MF (SF) og direktør for Miljøstyrelsen, blandt andet: ”Da Mette Frederiksen forklarede regeringens planer om at nå 70 procent CO2-reduktion i 2030, blev hockeystaven pludselig en del af vores klimadebat og et tydeligt billede på en tankegang om grøn omstilling, som desværre ikke holder vand. Nemlig at vi skal starte lidt nænsomt for så senere at accelerere hen mod 2030. [...] Modtagelsen i medierne af den første af tre delrapporter til IPCC's sjette klimarapport ramte i august medieverdenen med stor styrke - heldigvis. Men netop "breaking news" versionen er med til indirekte at fortælle, at temperaturstigningerne og havvandsstigningerne er den ny viden, og mange taler om et "wake up call" til befolkningen og politikere og bekræfter dermed, at de konklusioner er reelle nyheder. [...] Det er ikke nok at rette hockeystaven ud til en lige linje, som de fleste kritikere af Mette Frederiksens billede har fremført. Nej, fordi vi halter så meget bagud, skal hockeystaven vendes om. Vi viste ikke rettidig omhu, selv om vi jo vidste bedre, så tid er blevet en selvstændig faktor. [...] Derfor er det rigtig godt, at noget af den politiske logik i EU reelt er vendt på hovedet. En dyr og ikke særlig energieffektiv teknologi, som brint jo ser ud i dag, skal udvikles til at blive billigere og mere og mere effektiv ved at satse på volumen med det samme. Det kræver nærmest en disruption i vores tankegang samt en ny politisk forståelse af, at det handler om systemiske ændringer. Tankegange man kan finde i en del af indholdet i EU's Green New Deal, men som meget sjældent præger den danske debat, der mere lunter afsted og tænker, at bare vi gør som i 90'erne, så går det. [...] Også her er det et EU-initiativ, der kan rette op på årtiers forsømmelser i en fart. Hvis EU-Kommissionens forslag om, at 30 procent af landarealerne skal være natur i 2030, bliver gennemført, vil det blive den største ændring af det danske landskab siden 1950'erne. Næsten en landskabsrevolution. Desværre siger Danmark lige nu nej tak.”
Kilde: Altinget, mandag.

Klima: Millioner af brændte bier er et billede på en truet biodiversitet
Tusindvis af bistader er gået op i røg i de skovbrande, der de seneste fem uger har hærget Grækenland, og det øger presset for at redde bestøverne, skriver Jyllands-Posten søndag. ”Ligesom andre landmænd bliver biavlerne ramt af klimaforandringerne. En ting er de vilde brande. Noget andet er, at vi i de senere år har mærket mere ekstremt vådt og varmt vejr. Det påvirker bierne på forskellig, negativ vis i Europa. Vi kender ikke de præcise konsekvenser endnu, men vi kommer til at mærke det,” siger Federico Facchin, biekspert og politisk rådgiver i den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca. EU's løbende kontroller viser, at et fald i europæisk honningproduktion vil øge importen af honning fra især Ukraine og Kina, som sælger til omkring en tredjedel af produktionsprisen i Europa. Det skyldes dels lavere lønomkostninger, dels at importeret honning i høj grad er fortyndet. Brancheforeningen arbejder derfor for en bedre mærkning, så forbrugerne kan se, hvad de får i de billigere krukker. Ifølge FN, så står bierne for at bestøve 71 af de 100 afgrødearter, der sikrer 90 procent af verdens fødevarer. Bestøvere bidrager også til produktion af eksempelvis medicin og biobrændstof. På den baggrund er bestøverne med i EU-Kommissionens strategi for biodiversiteten i 2030, som udkom sidste år. EU-Kommissionen har kommunikeret et tab på omkring 40 procent af bestøvere fra 1990 til 2015, hvilket primært skyldes omdannelse af naturlige habitater til landbrug og byer, forurening, pesticider og klimaforandringer.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16

Institutionelle anliggender: Vi har vendt ryggen til det, der skulle binde os sammen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Ulla Terkelsen, TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent, blandt andet: ” Det er blevet almindeligt efter fiaskoerne i Afghanistan, Irak og Libyen at hævde, at nu skal europæerne have deres eget forsvar og holde op med at dingle underdanigt videre i de amerikanske frakkeskøder. Men vi behøver ikke og bør ikke skifte Nato ud med et endnu udefineret EU-arrangement, med kimen til evig uenighed i sig. Der er intet i et fortsat medlemskab af Nato, som forhindrer europæerne i at have en effektiv forsvarspolitik. Hvis Putin og hans gode kammerat Lukasjenko angriber Litauen eller Polen, så forsvarer Nato medlemslandene Litauen og Polen. Nato-medlemskabet har heller ikke hidtil tvunget europæerne til at gå med til noget, de ikke brød sig om, blot for amerikanernes skyld. Men hvis europæerne føler, at fiaskoerne i Afghanistan, Irak og Libyen øger det i forvejen indlysende behov for stærkere europæisk sammenhængskraft, så er den erkendelse rigtig. […] Briterne har forladt EU. Det eneste engelsksprogede medlemsland tilbage er Irland. Vi er dog stadig afhængige af engelsk som det overordnede lingua franca i EU, fællessproget. Men behovet for at mestre f.eks tysk og fransk og kende netop de to lande ordentligt for at kunne følge med i, hvad disse to vigtigste medlemslande er ude på, det er kraftigt øget for journalister, der vil forstå Europa efter brexit. […] I vore dage kan unge højtuddannede mennesker udelukkende engelsk. Der er utallige årsager til dette kulturelle styrtdyk. Showbusiness på alle platforme er angelsaksisk domineret, de elektroniske medier og moderne teknik er på engelsk. Engelsk, i hvert fald på et primitivt, globalt niveau, er et nemt sprog at lære. Selv gymnasieskoler og universiteter kaster håndklæderne i ringen og skærer ned på undervisning i europæiske sprog. Så her, efter briterne har forladt EU, og amerikanerne har fået et dårligt omdømme efter kiksede krige, da har vi vendt ryggen til det, der skulle binde os sammen som europæere, nemlig kendskab til hinandens sprog og kulturer. […] Eksemplerne er der ved hver eneste grænse i Europa. Det er de nationale særpræg, der gør Europa interessant. Ved at kommunikere i en angelsaksisk, ensartet sproglig muzak og ikke via hvert fald et par af landenes egne sprog, så snyder vi os selv for indsigt og forståelse af Europa.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 40

Institutionelle anliggender: Hvem skal repræsentere de europæere, som er blevet globaliseringens tabere?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Signe Birk, kunderådgiver og MA i Europa-studier, blandt andet:  Det er bekymrende for Europa og for Danmark, når for store dele af befolkningen reelt eller oplevet ikke vurderer, at demokratiets institutioner og systemer virker til deres fordel. […] Efter briternes officielle udtræden af EU i 2021, Marine Le Pens Rassemblement Nationals relativt store vælgertilslutning i Frankrig og den generelle fremkomst af højrepopulistiske partier og regeringer overalt i Vest- og Østeuropa diskuteres det bredt i medier og blandt debattører, om Vesteuropas demokratier og gamle orden reelt er i opløsning. […] De eneste, som i dag synes at kunne give de kortuddannede, ufaglærte og socialt udsatte i Europa et politisk manifest for deres frustrationer, apati og fremmedgørelse er de nye højrepopulistiske partier. Frustrationen vendes mod den muslimske befolkning, den etablerede politiske magt og EU. Denne EU-kritik er ikke velbegrundet, da arbejdspladserne og velstanden i de europæiske lande netop forudsætter det indre marked. […] Måske hænger de højrepopulistiske partiers succes i Europa netop sammen med de europæiske socialdemokratiers tilbagegang, hvor det danske socialdemokrati er det eneste, som står til ikke at forsvinde fra det europæiske politiske landkort. […] Det er foruroligende for det moderne europæiske samfund, når løfterne om frihed, lighed og velstand reelt ikke er realiserbare for millioner af mennesker, og hvis for mange europæiske borgere lokkes i armene på nye højrepopulistiske partier, som ikke har de rette historiske forudsætninger for at kunne levere resultater for dem, de hævder at ville repræsentere.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 37

Udenrigspolitik: Regeringen har døren lidt på klem for bistand til Afghanistan
Dansk bistand prioriterer skrøbelige lande, hvor risikoen for migranter er størst, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) ifølge Politiken søndag. Flemming Møller Mortensen fortæller, at den danske regering er i ”meget tætte drøftelser” med andre lande om, hvordan man bedst kan hjælpe den afghanske befolkning efter Talebans magtovertagelse. ”Jeg har meget tætte drøftelser med FN, de nordiske lande, EU og Verdensbanken for at finde ud af, hvordan vi får handlet bedst muligt i forhold til Afghanistan lige nu. Jeg sætter alt ind, forebyggelsesmæssigt, for at nå nødhjælpsmæssigt og humanitært inde i Afghanistan”, siger Mortensen. Inden Talebans magtovertagelse var Afghanistan i mange år den største modtager af udviklingsbistand fra Danmark. Ifølge Politiken opgørelse udgør det samlede beløb omkring 6,5 milliarder kroner i perioden 2005-2020. Nu er alle udbetalinger standset. Hidtil er pengene gået til en bred vifte af indsatser såsom opbygning af skoler og oplæring af afghanske embedsfolk, væksthuse til frugtavlere og humanitær hjælp til internt fordrevne. En støtte, som Taleban opfordrer lande som Danmark til at genoptage for afghanernes skyld. ”Vi ønsker finansiel støtte til at opbygge vores land, dets landbrug, bekæmpe arbejdsløsheden og skabe jobs. Vi har brug for hjælp til at betale lønninger til lærere, professorer, embedsmænd og den slags,” sagde Taleban-talsmand Suhail Shaheen til Politiken lørdag. Ifølge Mortensen er det for tidligt at sige, om konventionel udviklingsbistand kan komme på tale i fremtiden. Til spørgsmålet om hvorvidt Danmark vil kunne være med, hvis man i EU, FN eller et tredje fora finder en model for støtte direkte ind i Afghanistan svarer Mortensen: ”Det forholder vi os til til den tid. Det er det forbehold, vi alle sammen tager. Jeg talte med kommissæren i går, Jutta Urpilainen (EU-kommissær for internationale partnerskaber, red.), og det er også der, kommissionen står i øjeblikket. Jeg har også talt med FN's vicegeneralsekretær i sidste uge, og det er det samme. Jeg håber virkelig, at FN kan blive organisationen, som kommer til at forhandle rammen på plads. Når den er der, tager vi selvfølgelig beslutning politisk herhjemme”.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Sundhed: Udskældte Ursula sætter kursen efter corona
Efter en sløv og problemramt start er 70 procent af de voksne europæere vaccineret skriver Børsen søndag. Det er kun få måneder siden, at Ursula von der Leyen og hendes kommission var i strid modvind på vaccinefronten. Det skete fordi vacciner ikke blev leveret til tiden, der var åben strid om kontrakterne og EU sakkede bagud i forhold til både Storbritannien og USA. Der lød i flere lande hård kritik af den fælles vaccinestrategi. I EU-Parlamentet lød der endda krav om von der Leyens afgang. Men når EU-formanden på onsdag holder sin årlige state of the union-tale, er det på en anderledes solrig baggrund, for ifølge Kommissionens egne tal nåede EU pr. 31. august målet om 70 procent fuldt vaccinerede voksne borgere. Det forventes, at von der Leyen vil bruge tid på at fejre de fælles resultater og forsvare beslutningen om fælles vaccineindkøb. Derudover vil hun givet også nævne, at produktionen er skruet markant i vejret, at EU er verdens største eksportør af vacciner, at der er oprettet et fælles coronapas og vedtaget en kæmpestor genopretningsfond med 750 milliarder euro til især grønne og digitale investeringer.
Kilde: Børsen, søndag, s. 2-3

Konkurrence: Statsstøtte til Alitalia var ulovlig
Flere af lørdagens aviser skriver, at EU-Kommissionen fredag konkluderede, at det var imod reglerne for statsstøtte, da den italienske stat i 2017 gav flyselskabet Alitalia to statslån på samlet 900 millioner euro - knap 6,7 milliarder kroner. Afgørelsen betyder, at Alitalia skal tilbagebetale hele summen, inklusive renter, til den italienske stat. Lånene gav flyselskabet en uretfærdig fordel over for konkurrenter. Derfor var støtten fra staten imod reglerne fortæller Margrethe Vestager, EU-kommissær med ansvar for konkurrence. EU-Kommissionen gik ind i sagen i april 2018, da den havde modtaget flere klager fra konkurrerende flyselskaber, der mente, at lånene var i strid med EU's regler for statsstøtte.
Kilder: B.T., lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7

 

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links