Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. november 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 14. november 2022


Den 12.-14. november 2022

Weekenden og dagens EU-top-historier

Klima: Trods metanløfte slår udledninger nye rekorder
Flere af dagens og weekendens aviser bringer seneste nyt om klimatopmødet COP27 fra Egypten.
Information skriver mandag, at på trods af at der under COP26 sidste år blev lavet planer for at minimere metanudledningerne fremover, slår udledningerne og metankoncentrationen i atmosfæren nu nye rekorder. Under COP26 underskrev mange af verdens lande ellers ’The Global Methane Pledge’, som var et løfte om at reducere de samlede udledninger med mindst 30 procent inden 2030. Forskere fra universiteter i Edinburgh og Leicester har estimeret de globale metanudledninger i 2021 til 610 millioner ton - altså en stigning på omkring fire procent i forhold til 2019 og cirka 15 procent højere end gennemsnittet for perioden 1984-2006. Under COP27 har den amerikanske præsident Joe Biden erklæret, at USA har planer om at investere 20 milliarder dollar til at reducere de amerikanske metanudledninger. Desuden fortalte Biden, at USA indgår i en fælleserklæring med EU, Norge, Canada, Japan og Storbritannien om et nyt samarbejde for at reducere metanudledningen. "Skønt hensigten ser rosværdig ud på papir, er deklarationen i praksis tandløs," lyder det det globale netværk Climate Action Network, som fortsat forholder sig kritisk til erklæringen. "Teksten rummer ingen juridiske forpligtelser og tilføjer ikke noget nyt. Især EU påtager sig ikke nogen yderligere forpligtelser ud over det, der allerede er del af det metanreguleringsforslag, der allerede diskuteres i Europa-Parlamentet og Rådet," lyder det fortsat. Et forslag som EU-Kommissionen fremlagde for et år siden omhandlende den fossile sektor, hvor de fossile selskaber skal bringe identificerede metanlækager til ophør, samt stoppe for udledningen af overskudsgas i atmosfæren. InfluenceMap, en international energi- og klimatænketank har under COP27 præsenteret en ny hjemmeside, som skal følge landenes metanindsats. "Data viser, at i både USA og EU har det meste af engagementet fra virksomheders side været enten ikke-opbakkende eller direkte obstruerende," skriver Influence Map.

Berlingske skriver lørdag, at den amerikanske præsident, Joe Biden, under klimatopmødet COP27 undskylder for, at USA havde trukket sig ud af Parisaftalen og lover samtidig en øget indsat i klimakrisen. Det er den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, som i 2017 trak sig ud af Parisaftalen, da han mente, at den var skadelig for den amerikanske økonomi. "Jeg kan stå her som præsident for USA og sige med overbevisning, at USA vil nå vores klimamål inden 2030," sagde Biden i sin tale, hvor han lovede, at USA ville reducere sin udledning af klimaskadelige gasser inden 2030 med 50-52 procent sammenlignet med niveauet i 2005. Desuden erklærer Biden, at USA i samarbejde med EU og Tyskland ønsker at støtte en grøn omstilling i Egypten med 500 millioner dollar. Støtten skal være med til at hjælpe Egypten producere ti gigawatt vedvarende energi inden 2030.

Information skriver mandag, at debatten under COP27 i store omfang omhandler finansiering. Nemlig, hvem der skal betale for de fattige landes klimatab og -skader. I første omgang forsøger man at finde ud af, hvordan man får i-landene til at leve op til et gammelt løfte fra 2020. Her var det planen at yde 100 milliarder dollar årligt i bistand til forebyggelse af klimaændringer. I 2022 er der indtil videre kun blevet indsamlet 83,3 milliarder dollar hertil. Derfor debatteres der nu, hvordan man kan få i-landene til at starte indsatsen, samt hvordan man kan indhente de over 100 milliarder dollar, som stadig mangler for 2020-2022. Desuden diskuteres der i stor stil om klimabistanden, som skal betale for u-landene, som lider af tab og skader grundet klimaændringer. For eksempel dem som Pakistan lider under netop nu. EU, USA og andre lande har erkendt, at klimaskader koster landene dyrt og fordrer derfor økonomisk hjælp.

I en analyse i Politiken mandag skriver Magnus Bredsdorff, avisens klimaredaktør, blandt andet: "Først de gode nyheder: Verdens kriser ser ikke ud til at forhindre, at der kommer en aftale fra dette års klimatopmøde. [...] Så de knap så gode nyheder: Det er fortsat uvist, hvilken aftale der kommer ud af topmødet, og hvad den kommer til at betyde for udslippet af drivhusgasser og for de lande, som bliver ramt af oversvømmelser, hedebølger, tørke og stigende vandstand. [...] På lørdagens møde kom 51 vidt forskellige forslag til, hvad dette års beslutning skal indeholde. Nogle lande argumenterede for, at hovedpapiret kun må nævne, hvad der i forvejen er indeholdt i beslutningerne fra de mange komiteer. Andre mener omvendt, at der kun må stå beslutninger, som ikke er nævnt andre steder. Mens det således endnu er umuligt at spå om, hvilken gavn klimaet får af topmødet i den egyptiske badeby, så taler forhandlerne om en underliggende dynamik. De fattige lande kræver, at de rige lande påtager sig at betale erstatning for de enorme skader efter oversvømmelser, havstigninger og en høst, der igen og igen slår fejl. Vi i de rige lande har skabt det globale drivhus, hovedsageligt ved at brænde olie, kul og gas af, men de fattige lever med konsekvenserne. [...] De fattige lande skal ganske vist ikke regne med at få store summer med hjem fra Egypten, men de forventer en køreplan og nogle grundlæggende principper, så pengene så småt kan begynde at falde fra 2025. For første gang er de rige lande, først og fremmest EU, lydhøre. [...] Om otte år har verden sendt så meget CO2 og metan ud i atmosfæren, at løbet er kørt. Uden en ny aftale, der presser på for større reduktioner hvert eneste år, og som måske også peger på, hvordan de skal opnås, må selv den mest optimistiske klimaminister snart indse, at 1,5 grader bliver passeret, og at konsekvenserne for de kommende generationer bliver grumme."
Kilder: Information, mandag, s. 1, 10, 11; Berlingske, lørdag, s. 18; Politiken, mandag, s. 1-2

Finansielle anliggender: EU-Kommission spår høj inflation igen i 2023
Flere af dagens og weekendens aviser fortæller, at EU-Kommissionen fredag er kommet med en ny økonomisk prognose for 2023. I prognosen lyder det, at de fleste EU-lande ser ind i et vinterhalvår med recession, samt at de fleste medlemslandes økonomier kommer til at skrumpe i slutningen af 2022, målt i bruttonationalprodukt (bnp). Det kommer til at se skidt ud hele vinterhalvåret indtil foråret, hvor det forventes, at væksten igen så småt vil starte. Dog forventes det kun, at 2023 vil se en vækst op 0,3 procent i EU, sammenlignet med 3,3 procent for 2022. Ifølge EU-Kommissionen ser de ikke den høje inflation forsvinde lige foreløbig, hvor det forventes, at den vil aftage til 6,1 procent i 2023, fra estimeret 8,5 procent i 2022. Det er dog stadig højt i forhold til Den Europæiske Centralbanks målsætning om en inflation på 2 procent.

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den nye prognose fra EU-Kommissionen spår en mild afmatning for den europæiske økonomi på trods af den massive modvind, som kommer fra de højere energipriser. Kommissionen forventer en lille tilbagegang i vinterhalvåret, men så stigende aktivitet igen derefter. [...] Privatforbruget forventes at blive et svagt punkt, men EU-Kommissionen fremhæver også, at opsparingerne samlet set er blevet løftet i coronatiden, hvilket understøtter husholdningerne i en tid med faldende købekraft som følge af den høje inflation. Prognosen afspejler dog også de store udfordringer, som ikke mindst Tyskland står overfor. [...] De sydeuropæiske lande står til at få en større fremgang, hvor særligt Grækenland, Spanien og Portugal ser pænere ud. En del af den større fremgang skyldes investeringer fra EUs genopretningsfond. Kommissionen forventer, at de offentlige investeringer i hele euroområdet vil vokse med 3,4 procent næste år og 3,5 procent i 2024. [...] Tyskland står også til at få Vesteuropas højeste inflation. Hvis EU-Kommissionen får ret, vil det tyske prisniveau i 2024 være gigantiske 20 procent højere end i 2021. [...] De nye prognoser udstiller det enorme dilemma, som centralbankerne står overfor. [...] I EU er vi nu hastigt på vej til at begå samme fejl, som USA gjorde i coronatiden, nemlig at overdosere finanspolitikken. Det betyder, at økonomien sagtens kan udvikle sig bedre end det, som EU-Kommissionen nu opridser. Men det betyder også en længere periode med stigende priser og dermed også en længere periode med højere renter. [...] EU-Kommissionens forventning om en euroinflation næste år på 6,1 procent og yderligere 2,6 procent i 2024 er en direkte invitation til yderligere markante renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB)."

I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital, blandt andet: "I Tyskland blev de officielle økonomiske udsigter for 2023 præsenteret den 9. november. [...] Og forventningen til 2023 er endnu tungere end selve det årlige værk. At Tyskland er på vej ind i en mild recession til næste år, er næppe nogen overraskelse. Men at den gennemsnitlige inflation til næste år forventes at blive 8,7 pct. mod 8,0 pct. i år - det er en ubehagelig huskeseddel til investorer om, at når 2023 starter om godt halvanden måned, så er de øjeblikkelige udfordringer ikke visket væk fra tavlen. [...] Det kan blive til en diskussion om, hvor meget Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver renterne. Her mener jeg, at investorer ikke bliver overraskede, hvis ECB's rente ender med at blive 3,00 pct. - den kunne også blive 3,50 pct., uden at nogen forskrækkes over dette. Om det hjælper, at ECB hæver renten mere for at bekæmpe inflationen, er jeg ikke overbevist om, da eurozonen har udsigt til noget, der ligner en nulvækst til næste år. Udsigten til nulvækst kan åbenbart ikke stoppe den høje inflation lige nu, men det skal tage presset af økonomien - herunder efterspørgslen i nogen grad."
Kilder: B.T., lørdag, s. 20-21; Berlingske, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 44, mandag, s. 16; Børsen, mandag, s. 27

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Hun plejer at berolige os - men nu frygter Lykke Friis en ny istid i Europa
Berlingske taler med Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, fordi hun netop har udgivet bogen "Tårernes Europa". Hun mener, at solidariteten er i fare for at blive en mangelvare her i de rige landes klub. I EU er der nemlig stor forskel på, hvordan man ønsker at forholde sig til truslen fra Rusland. Hun understreger, at polakkerne og balterne ser krigen som et spørgsmål om deres egen overlevelse, hvorimod lande som Tyskland og Frankrig ser det som vigtigt at holde kontakten til Putin og tænke over vort forhold til Rusland efter krigen. Derfor kan sammenholdet blive testet yderligere, hvis Putin for eksempel pludselig kan se en fordel i at forhandle med Ukraine. "Der kan jeg sagtens se for mig, at Frankrig og Tyskland kan finde på at spørge, om ikke tiden er inde til at finde det her forhandlingsspor. Og så vil alle central- og østeuropæiske lande med undtagelse af Ungarn sige, at det kan de godt glemme. Og hvis central- og østeuropæerne føler, at vi opgiver det, de mener, bør være vores fælles overlevelseskamp, så vil du stå over for et kritisk øjeblik i EUs historie. Hvis jeg skal tænke i scenarier, hvor det her virkelig kan knække Europa, så får du her mere end en sprække," lyder det bestemt fra Lykke Friis. Der vil ikke gå ret lang tid, før spørgsmålet om Ukraines EU-medlemskab melder sig, og ifølge EU-eksperten vil spørgsmålet også komme til at gælde Georgien, Moldova og de seks lande på Vestbalkan. Lykke Friis har også svært ved at se, hvordan det bliver muligt at træffe vigtige beslutninger, når alle skal være med ombord - som det mestendels er tilfældet nu og derfor venter en debat om flertalsafgørelser over for enstemmighed forude. "Jeg kan ikke se, at et EU, som på nogle punkter i forvejen kører lidt på pumperne, når vi ser på beslutningsprocesserne, kan fungere med enstemmighed og 36 lande," siger Lykke Friis og påpeger, at det ikke er til at vide, præcist hvordan EU vil ændre sig, men at der, også for Danmark, vil være et historisk skel mellem tiden før og efter 24. februar.

Kristeligt Dagblad bringer også et interview med Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, efter hendes bogudgivelse. ”At der i dag skulle gå endnu et jerntæppe gennem Europa, havde jeg aldrig forestillet mig,” siger hun. Lykke Friis’ forrige bog hedder ”Håbets Europa”, som beskriver den eufori, som var kendetegnet ved Europa efter Berlinmurens fald i 1989. Hun mener, at forliset af Håbets Europa bør lære os forskellige ting. ”At Ukraine var så afgørende et land - at det kunne få store omkalfatrende konsekvenser for vores egen sikkerhed og økonomi - indgik ikke i EU's kalkule. Hos den brede befolkning var Ukraine heller ikke på det mentale landkort,” skriver Lykke Friis i ”Tårernes Europa”. ”EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tog tidligere på året til Ukraine for at række præsidenten, Volodymyr Zelenskyj, ansøgningsskemaet. Der var ret bred enighed om, at det skulle ske nu og her,” siger Lykke Friis, og tilføjer: ”Der findes instant coffee (hurtig kaffe), men ikke noget instant medlemskab. Ukraine har for eksempel store problemer med korruption, så vi bliver nødt til at tage os tid, at se på nuancerne.” Hun mener desuden, at de vesteuropæiske lande skulle have været mere ydmyge, selvom Putin handler imod alles spilleregler. ”Det er imod alle spilleregler at fjerne et land fra kortet, som den russiske præsident Vladimir Putin forsøger på, og vi har troet, at Afrika, Kina og Indien kom til at støtte sanktioner mod Rusland. Men vi har følt os overlegne, for det kommer de ikke til. Måske fordi vi har ignoreret dem i forbindelse med for eksempel klimakrisen og covid-19. I den verden, vi kommer til at leve i, har vi brug for at få skaffet os nogle nye venner og få et større udsyn,” siger Lykke Friis.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Migration: Migranter udløser dyb krise mellem Frankrig og Italien
Skænderi om migrantskib udløser ny krise mellem Italien og Frankrig, skriver Jyllands-Posten og Politiken lørdag. Efter at Italien afviste skibet ”Ocean Viking” lagde det fredag morgen til kajs på den sydfranske flådebase i Toulon, så de tilbageværende forkomne migranter kunne få lægehjælp og forplejning. Ifølge Jyllands-Posten fordømte den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, Italiens "umenneskelige" og "uansvarlige opførsel", da nabolandet afviste at tage imod skibet ”Ocean Viking” med oprindeligt 234 migranter, heriblandt 57 børn og en snes meget syge voksne. Italien beskyldte modsat den franske regering for at overreagere og i en erklæring torsdag kaldte den italienske indenrigsminister, Matteo Piantedosi, den franske reaktion for fuldstændig uforståelig og mindede samtidig om, at Italien har modtaget 90.000 migranter i år. Det var først efter næste tre uger, hvor situationen om bord på skibet blev kritisk, at den franske præsident, Emmanuel Macron, bøjede sig for presset og lod skibet søge fransk havn. Migranter er politisk et uhyre følsomt emne i Frankrig og beslutningen udløste da også straks kritik fra højrefløjen, der beskyldte Macron for at kapitulere.

Politiken skriver, at krisen vil få indenrigspolitiske konsekvenser især i Frankrig og risikerer at kaste EU ud i en ny krise om asyl- og udlændingepolitik. "Det er klart, at det vil få ekstremt alvorlige konsekvenser for de bilaterale forbindelser mellem Frankrig og Italien," udtalte den franske indenrigsminister Gérald Darmanin torsdag. I de seneste dage har EU understreget nødvendigheden af at tage øjeblikkelige humanitære hensyn. "Vi skal garantere menneskers sikkerhed til havs og i overensstemmelse med international ret gøre alle bestræbelser på at forkorte overlevende skibbrudnes ophold på redningsskibene," fastslog talsmanden for EU-Kommissionen, Anitta Hipper, i en erklæring og opfordrede samtidig til samarbejde om dette mål. Den linje gør dog ikke indtryk på regeringen i Italien, som er det største modtagerland af migranter, og som kræver solidaritet fra EU's medlemslande, når det gælder fordelingen af migranter, der krydser over Middelhavet. Det er den første store diplomatiske krise for Italiens nye regeringschef, Giorgia Meloni. "I ét hug er det lykkedes regeringen at overtræde international lov og få suspenderet flytningen af migranter fra Italien. Med denne regering er vi svagere og mere isolerede i Europa," sagde senator for det demokratiske parti, PD, Simona Malpezzi til italiensk presse onsdag.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 15; Politiken, lørdag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Opråb fra Vestager: Skru op for cybersikkerheden
Listen over cyberangreb på kritisk europæisk infrastruktur og virksomheder vokser hastigt og med alvorlig mine torsdag ved middagstid i Bruxelles lød det fra Margrethe Vestager: “Det har været et wakeupcall for os alle." Det skriver Børsen i dag. På et pressemøde, hvor Vestager og tre andre kommissærer præsenterede forslag til at styrke cybersikkerheden på det europæiske kontinent, lød det fra Vestager: “Jeg tror, at disse angreb har vist alle, der før har været i tvivl, at prisen for et angreb er så meget større end prisen for at beskytte sig selv.” Vestager har en klar melding til EU's medlemslande: Det går for langsomt. Der er mange sektorer, både offentlige og private, som hurtigst muligt bliver nødt til at investere markant i at kunne forsvare sig selv mod et voksende antal cyberangreb. Derudover ønsker kommissionen, at EU-landene arbejder mere sammen internt og med Nato samt nabolande som Ukraine på området. Sofie Freja Christensen, som er ekspert i cybersikkerhed for Ingeniørforeningen IDA og arbejder i cybersikkerhedsvirksomheden Dubex, mener også, at der er behov for oprustning af cybersikkerheden i Danmark. “Kigger man fem år tilbage i tiden, hørte man ikke om mange cyberangreb, men nu er det nærmest flere gange om måneden, man hører, at en ny stor virksomhed er blevet lagt ned,” siger hun.

Altinget og Børsen skriver mandag, at EU-Parlamentet torsdag har vedtaget regler for cybersikkerhed, der pålægger ledelser større ansvar. Det nye NIS2 direktiv stiller højere krav til myndigheder og virksomheders niveau af cybersikkerhed - og mulige bøder til dem, der ikke lever op til kravene. Det er dog ikke kun forsvar, der tales om i Bruxelles, men også kapacitet til selv at svare aktivt igen på cyberangreb. “Vi skal kunne forsvare og beskytte os selv, men på et tidspunkt bliver det også nødvendigt at kunne angribe,” siger kommissær for det indre marked Thierry Breton ifølge Børsen.
Kilder: Børsen, mandag, s. 18; Altinget, mandag

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Gå mod strømmen, når du vælger boliglån
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Lars Nielsen, som blandt andet skriver: "Jeg har været på ejerboligmarkedet i knap 40 år og prøvet lidt af hvert. Men aldrig en situation som nu. Aldrig! Det er hastigheden - ikke renteniveauet, jeg taler om. Renterne er steget så hurtigt, at realkreditinstitutterne ikke har kunnet følge med. Jeg mærker tydeligt frustrationerne fra de regnearksregistrerende rum rundtomkring i de finansielle virksomheder. [...] Min klare fornemmelse er, at der er gået panik i alle. Boligejere og -købere reagerer kortsigtet og uklogt. [...] Det giver ingen mening at vælge maksimal renterisiko i en periode med ekstrem renteuro og voldsomme kursbevægelser på rekordtid. Det kan undergrave privatøkonomien. Det er det samme som at satse alt på rødt på et casino. Men her satser I alle pengene på beslutningerne i Den Europæiske Centralbank, populært kaldet ECB. De helt korte boligrenter er helt og aldeles afhængige af beslutningerne dernede i Frankfurt. Og de har bestemt ikke været gode. Banken opfandt negative renter i det, man vel bedst kan betegne som et planøkonomisk forsøg på at sætte gang i et opsving. Dette eksperiment betød, at mange elendigt drevne virksomheder ikke gik konkurs, selv om de burde. [...] Personligt turde jeg ikke lægge min renteskæbne i ECB-bossernes rystende hænder. Hvis de var ansat i en bank, der skulle leve af at drive bank, ville de være blevet kylet ud for længst. Kun hvis de var ansat hos de danske skattemyndigheder, ville de have reddet deres job. Ja, de ville formentlig blive forfremmet - ligesom i 3F. [...] Lad nu være med at gå i panik for hulen, og tænk jer om. Det er måske på tide og sundt, at vi vender tilbage til normalen. Vi gambler ikke med vores boliglån, og vi afdrager på dem."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 22

Udenrigspolitik: Joe Bidens sejr
I en kommentar i Information lørdag skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: "Joe Biden fremstår frygteligt svækket, når han taler. Men han har netop klaret midtvejsvalget bedre end nogen anden demokratisk præsident i 30 år. Han har på afgørende områder udrettet mere end Obama og Clinton og han er den mest progressive præsident i min levetid. [...] Det er også bemærkelsesværdigt, at Biden i en verden, hvor Vesten mister magt, og gamle alliancer er i opløsning, har støttet Ukraines modstandskamp så konsekvent, at Rusland i dag bliver ydmyget. EU er kommet med store ord, men de afgørende penge mod Putin er kommet fra USA. Biden har defineret kriterierne for indsatsen: Ukraine skal overleve som suveræn stat, Rusland straffes massivt for invasionen, og der skal ikke amerikanske soldater på jorden. Indtil videre har han holdt sammen på alliancen, fastholdt sanktionsregimet på trods af inflation og fulgt sine kriterier. [...] Det er ikke til at sige, om det er manden selv eller holdet bag ham: Men det, der efter midtvejsvalget står tilbage, er alligevel, at den gamle mand med de håbløse talefejl og tilsyneladende frygtelige mentale svigt fremstår som den mest progressive og den mest undervurderede amerikanske præsident i min levetid. Men jeg kan stadig ikke se ham holde en præsidentperiode mere."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: HEJSER FLAGET I KHERSON
Flere medier rapporterer, at det ukrainske flag er blevet hejst i centrum af Kherson, skriver Ekstra Bladet. Ifølge BBC skulle der også være blevet hejst et EU-flag. I går bekræftede Ukraines forsvarsministerium ifølge AFP, at ukrainske styrker har genindtaget Kherson efter det russiske militærs tilbagetrækning. "Kherson vender tilbage under ukrainsk kontrol. Enheder fra Ukraines væbnede styrker indtager byen," skriver ministeriet. Byrådet i Kherson har bedt de civile om at blive indenfor, mens det undersøges, om der stadig er russiske soldater tilbage i byen, men alligevel har flere lokale medier fra Kherson-området vist billeder af borgere, som går rundt i gaden med ukrainske flag og venter på, at de ukrainske styrker rykker ind i centrum. Det var meget overraskende, da det russiske forsvarsministerium meddelte, at de ville forlade Kherson og tilbagetrækningen ses som et af de største tab for Rusland under hele krigen i Ukraine.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 8

Institutionelle anliggender: Der varmes op til et "gadens vinterkup" i Moldova, når kulden har sat sig i befolkningen
Lørdag bringer Berlingske en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: "Moldova er ledt af en reformvenlig præsident, Maia Sandu. Hun har blikket rettet mod Bruxelles og EU, der i sommer som belønning tildelte landet kandidatstatus. Sandu arbejder hårdt på at rydde op i hendes forgængeres korruption og deres tætte forbindelser til Rusland. [...] I Moldova langs grænsen til Ukraine ligger et russisk styret udbryderområde, som omtaler sig selv som Transnistrien. I februar og gennem krigens første fase var frygten, at Rusland, hvis en fuld invasion af Ukraine var lykkedes, var rykket videre igennem Transnistrien, hvor der fortsat er russiske soldater udstationeret- og ind i Moldova. Det satte ukrainernes heroiske indsats en stopper for. For tiden nøjes Putin med energivåbnet mod Moldova. Moldova er afhængig af russisk gas leveret af Gazprom. […] Regeringen arbejder hårdt på alternativer. De første leverancer af såkaldt "reverse flows" af gas fra EU igennem Rumænien er leveret, men prisen er højere for et land, der i forvejen er blandt Europas fattigste. EU må tænke på en særlig ordning og dermed lavere priser for Moldova. [...] Med demonstrationerne varmes der op til et "gadens vinterkup", når kulden har sat sig i befolkningen hen mod februar. Det er Shor og andre Ruslands- og korruptionsvenlige politikere, der venter i kulissen. Derfor er det vigtigt, at EU følger op og støtter Moldova. På kort sigt med gasleverancer og økonomisk støtte og på længere sigt med grønne og energieffektive løsninger. Det er den langsigtede vej ud af Putins greb. Udsigten til EU-medlemskab giver det dygtige, men pressede, regeringshold noget at arbejde hen mod. Men også i Moldova bliver vinteren hård, kold og dyr. Det skal Putin nok sørge for."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Det er nu, vi skal blive enige om, hvordan krigen i Ukraine skal afsluttes
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Ivan Krastev, bulgarsk politolog, forsker ved Institut Für Die Wissenschaften Vom Menschen i Wien. Han skriver blandt andet: "De europæiske medier flyder over med foruroligende overskrifter om energimangel, sammenbrud og strømudfald. Iagttagere siger samstemmende, at inflationen og de stigende leveomkostninger vil kunne få millioner af mennesker til at gå på gaden og demonstrere. Antallet af migranter, der er kommet til EU i år, overstiger allerede langt de syriske flygtninge i 2015. Og Kremls krigsmaskine vil blot få tallet til at stige yderligere i takt med, at ødelæggelsen af Ukraines infrastruktur efterlader landets indbyggere uden elektricitet og vand. Vladimir Putins vinter kommer dog næppe til at rokke ved EU's beslutsomhed med hensyn til Ukraine. Der kan ske ændringer i alliancens regeringer, men sanktionerne vil fortsat være i kraft. [...] Et flertal af europæere er moralsk forfærdede over Ruslands brutalitet. Og den ukrainske hærs fremgang i den senere tid har givet dem nyt håb. I takt med at ukrainerne har gjort fremskridt på slagmarken, er opbakningen til dem faktisk steget. Men den vigtigste faktor findes egentlig på den modsatte side af Atlanten. Da Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, Putins nærmeste allierede i EU, for nylig erklærede, at ”håbet om fred hedder Donald Trump”, gav han udtryk for en erkendelse, som har ramt alle Putins allierede i Europa: Kun en ændring af amerikansk politik kan ændre Vestens holdning til Ukraine. Det er snarere USA end EU, som er det svage led i kæden af lande, der støtter den ukrainske regering. Men denne krig kommer ikke til at vare evigt. Og det er i forbindelse med fredsslutningen snarere end i kampens hede, at spændingerne i Europa vil blive tydelige. Opfattelsen af, hvordan denne krig skal afsluttes, deler sig i tre skarpt adskilte lejre: realisterne, optimisterne og revisionisterne. [...] De divergerende forestillinger og visioner om krigens ønskede konsekvenser er så følelsesmæssigt og moralsk ladede, at det bliver en enormt kompleks opgave at nå til enighed. Men det haster med at udstikke en fælles overordnet plan for en løsning på krigen. Uden den vil Ukraines frygt for at blive forrådt af Vesten og Putins frygt for en militær ydmygelse bidrage til en ekstremistisk eskalering af konflikten."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Økonomi: Dansk erhvervsliv står over for strid modvind
Politiken bringer en analyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: "Mens forhandlingerne på Christiansborg om dannelsen af en ny regering fortsætter på tredje uge, driver der uden for borgmurerne mørke skyer ind over dansk erhvervsliv. En international økonomisk nedtur er i gang. Og da den rammer nogle af Danmarks vigtigste eksportmarkeder hårdt, og eksporten udgør over 50 procent af vores bnp, kan det få alvorlige følger for dansk økonomi i den kommende tid. [...] Det store spørgsmål er, hvor slemt omskiftet og nedturen bliver? EU-Kommissionen forventer i en helt ny rapport dansk nulvækst i 2023 mod regeringens skøn om en fremgang i bnp på 0,8 procent. Forventningen om negativ vækst i Tyskland, Sverige og Storbritannien trækker ned. For 2024 ventes en lille fremgang på 1,3 procent. Samlet set må det betegnes som en forholdsvis kort og mild nedtur. Risikoen er, at nedturen undervurderes, hvilket historisk ofte er sket, når et opsving slutter. [...] Når de danske politikere om forventeligt nogle uger kommer ud med et nyt regeringsgrundlag, kan det være til en helt anden alvorlig virkelighed for dansk erhvervsliv end for bare få uger siden."
Kilde: Politiken, mandag, s. 3

Sikkerhedspolitik: Amerikanere uenige om forhandlinger om fred i Ukraine
Ukrainere er lettet over midtvejsvalget i USA, hvor Trumps kandidater tabte på stribe, skriver Kristeligt Dagblad. Et stort flertal i den amerikanske Kongres vil formentlig fortsat være tilhænger af USA's bidrag til krigsindsatsen, men der kommer pres på at indlede fredsforhandlinger, da flere republikanere allerede har givet udtryk for at ville prioritere problemer inden for landets grænser frem for krigen i Ukraine. Indtil videre har Det Hvide Hus forsøgt at holde idéen om fredsforhandlinger på afstand. Torsdag lød det på et pressemøde fra præsidentens sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan: ”USA presser ikke Ukraine. Vi insisterer ikke på noget som helst. Vi bidrager med konsulentbistand som en partner, og vi viser vores støtte ikke bare via offentlige udmeldinger og moralsk opbakning, men gennem konkret, fysisk udlevering af den slags militærudstyr, jeg talte om tidligere."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Handel: EU bør udnytte nye politiske vinde i Brasilien for klimaet og væksten
Information bringer mandag en kommentar af EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen, som blandt andet skriver: "Året 2022 har vist os, at det er vigtigt at have de rigtige venner på den globale scene. Mange har erkendt, at Europa er blevet alt for afhængigt af autoritære lande som Rusland og Kina. Samtidig kan vi se, at særligt Kinas indflydelse breder sig globalt. Ligesom vi ikke kender USA's retning under en kommende præsident. Derfor er det afgørende, at Europa løfter et globalt ansvar og bliver omdrejningspunktet for samarbejde med vores venner på andre dele af kloden. Et centralt element er at indgå nye handelsaftaler med lande, som vi kan stole på. Her er den såkaldte Mercosur-aftale mellem EU og de sydamerikanske lande Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay helt oplagt. [...] Mercosur-aftalen har også et stort potentiale for at skabe arbejdspladser i Danmark og Europa. Samlet udgør Mercosur-landene verdens femtestørste økonomi uden for EU. Og handelsaftalen vil skabe et indre marked for svimlende 780 millioner forbrugere. Det vil være EU's største handelsaftale målt på befolkningstal. Når vi i Dansk Metal er positive over for aftalen med Mercosur-landene, så er det, fordi vi ved, at handel er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Til gavn for danskere, europæere og sydamerikanere. [...] Derfor skal der lyde en klar opfordring til danske og europæiske beslutningstagere og politikere: Udnyt de nye politiske vinde i Brasilien til at binde os endnu tættere sammen med landene i Sydamerika. Det kan være godt for klima, sikkerhed, arbejdspladser og vækst. Derfor er det i den grad en win-win for os alle."
Kilde: Information, mandag, s. 17

Sikkerhedspolitik: TAK, GENERAL MILLEY
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder i dag: "100.000 ukrainske soldater har angiveligt mistet livet eller er sårede i kamp. De russiske tab er ifølge det amerikanske forsvar lige så store. 200.000 unge mænd med livet foran sig. Heller ikke danskerne har fred fra krigen. Og selvom de stigende energipriser er vand ved siden af ukrainernes lidelser, rammer de stadig hårdt i husholdninger i Danmark og hele Europa. [...] Lige nu debatteres dette emne i Washington. Den mest magtfulde mand i det amerikanske militær, stabschef Mark Milley, fører an. Han mener, det er tid til at lægge våbnene på hylden for en stund og fiske pen og papir frem. I hemmelighed har han i ugevis presset på for at overbevise politikerne om, at tiden er rigtig til at indlede fredsforhandlinger med Putin. [...] Det er ikke altid let at tale om fred, når der er krig. Man kan blive beskyldt for at være for blød, naiv og at gå fjendens ærinde. Vi skal passe allermest på den frie debat, når fronterne er trukket skarpt op mellem de gode og de onde. For eksempel var det en fejl, da EU i praksis censurerede russiske statsmedier i EU's medlemslande ved at forbyde dem lige efter krigsudbruddet. Vi skal kunne tåle alle debatter og høre alle synspunkter. Derfor er der grund til at rose dem, der tager bladet fra munden. Tak til den amerikanske topgeneral for at åbne en nødvendig diskussion. For krigen påvirker også os uden for de krigshærgede stepper og byer. Netop derfor skal vi blande os og debattere den ukrainske linje."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 32

Finansielle anliggender: Social isbryder er blevet global økonomisk fare
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet. "Med den skræmmende etikette “Høj Sandsynlighed; Stor effekt,” optræder flere ekstreme vejrbegivenheder som en af de højest placerede scenarier for 2023 i en ny analyse fra tænketanken Economist Intelligence Unit, EIU, om “ti risikoscenarier, der kan forandre den globale økonomi”. […] Midt under COP27 i Sharm el Sheikh kan udsigten til flere ekstreme vejrbegivenheder ikke fejes til side. Langvarige tørker og enorme oversvømmelser som i Pakistan og Nigeria vil der komme flere af. [...] To krige fylder meget på den økonomiske radarskærm. Ruslands invasion i Ukraine, men i voksende grad også hybridkrigen med dens usynlige fronter. Sprængningen i Østersøen af gasrørene Nord Stream og sabotagen af de tyske jernbaner kort efter er synlige eksempler på den hybridkrig, som direktør Günther Wolff, German Council of Foreign Relations, fortæller, er et emne, som EU's finansministre er begyndt at debattere. Ministrene søger klarhed over, hvad hybridkrig betyder, og hvordan det kan påvirke økonomien og den finansielle stabilitet i EU. Man står over for modstandere, der er svære at identificere og at spore. Wolff fortæller på et webinar, at han tager det “meget alvorligt”, fordi EU-landene er dårligt forberedte på en hybridkrig, der “indebærer en fare for hele vores økonomiske system og de finansielle systemer”. [...] Peter Praet, fhv. cheføkonom i ECB, citerer ECB-chefen Christine Lagarde for, at en “mild recession ikke får inflationen ned”. Har hun ret, er der lagt i den europæiske kakkelovn til flere og høje rentehop, der i Praets optik udløser en rigtig “recession, og det betyder en bølge af konkurser”. Uanset at en stagflation endnu ikke kan ses i tallene, er det ifølge Praet en kendsgerning. [...] I storbanken UBS er vurderingen samstemmende. Man forudser, at 2023 bliver et år med den svageste vækst siden 1993 - undtagen i pandemi-året og finanskrisen - og hvor en ventet global vækst på 2,1 pct. sagtens kan blive undermineret yderligere."
Kilde: Børsen, mandag, s. 22

Økonomi: Den globale økonomi er ramt af tre kriser på en gang
I en økonomisk kommentar i Børsen mandag skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, blandt andet: "De seneste fire uger har budt på store begivenheder i global økonomi. Først fik vi renteforhøjelser i EU og USA. Den amerikanske centralbank satte styringsrenten op til 4 pct., mens ECB satte styringsrenten i eurozonen op til 1,50 pct. Det amerikanske midtvejsvalg er endnu ikke afgjort, men meget tyder på, at republikanerne får flertal i Repræsentanternes Hus, mens Senatet fortsat er helt lige. Dermed ser det ud til, at større ændringer i amerikansk økonomisk politik bliver svære at gennemføre, hvilket normalt er positivt for finansmarkederne. Desuden er det generelt set positivt, at Trumps mest bizarre kandidater tabte. Sideløbende mødtes mange af verdens ledere sidste uge i Egypten til klimatopmødet COP27, hvor håbet var, at der blev enighed om yderligere grønne tiltag, som ville bringe verden tættere på målsætningen om at nå net zero i 2050. Men COP27 har ikke endnu givet synlige resultater. [...] Den mindre gode nyhed er, at den globale økonomiske vækst er faldende, og at en europæisk recession eller nulvækst næppe kan undgås. Samtidig er det bekymrende, at Kina fortsat er ramt af lockdown og boligkrise. I det følgende sættes fokus på den seneste økonomiske udvikling i USA, EU og Kina for på den måde at klargøre forventningerne til de næste 12 måneder, hvad angår inflation, rente og aktiekurs. Hvis man skal formulere konklusionen kortfattet, så er den, at der er udsigt til en periode med en lav global vækstrate i niveauet 2 pct. eller omkring det halve af, hvad vi normalt har."
Kilde: Børsen, mandag, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Verdens vigtigste ledere tørner sammen under kritisk G20-topmøde
Næste uges G20-topmøde på Bali står i krigen og krisernes tegn, skriver Politiken søndag. Ledere fra verdens 20 største økonomier skal drøfte verdens tilstand og efter to års tilløb er det nu sikkert at generalsekretær Xi Jinping og præsident Joe Biden for første gang vil mødes ansigt til ansigt som statsledere. Australiens premierminister, Anthony Albanese, har ifølge ABC udtrykt et ønske om at møde Xi og også EU, Japan og Frankrig arbejder på at få møder i stand med Xi på Bali. Derudover har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, luftet muligheden for at deltage i topmødet, mens Vladimir Putin sender sin sekundant, Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Han får nok at se til, hvor Storbritanniens nyslåede premierminister, Rishi Sunak, på forhånd har sagt, at han på sin første statsrejse til Bali vil "konfrontere" Rusland omkring krigen i Ukraine. Kina-ekspert Peter Jennings fra Aspi forventer, at Xi Jinping vil benytte dagene på Bali til at distancere sig fra Putin: "Jeg tror, Kina vil benytte G20 til at rette op deres fejl fra starten af året, hvor de tillod dem selv at komme meget tæt på Putin," siger Jennings. Dennis Snower, præsident for Global Solutions Initiative, et netværk af tænketanke, som rådgiver G20-landene, fortæller, at det er til stor frustration blandt ikkevestlige lande, at Vestens fokus på Ukraine lige nu blokerer for gennembrud på andre områder, for eksempel grønne løsninger. "Det, jeg hører, er, at visse lande er ved at sabotere den globale agenda, fordi de ikke kan blive enige om Ukraine. Det er ekstremt begrædeligt, for global sundhed og klimaforandringerne er lige så vigtige som krigen i Ukraine. Jeg forsøger ikke at nedgøre krigen, men de her sager burde holdes adskilt," siger Dennis Snower.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Interne anliggender: Søren Pind ved intet om fastkurspolitik - det kan faktisk ikke diskuteres
I en kommentar i Berlingske skriver erhvervsredaktør Thomas Bernt blandt andet: "Næsten hver eneste dag er Søren Pind vred over noget. Noget af det seneste, han er vred over, er inflationen og kronens faste kurs over for euroen, som får hele skylden for elendighederne. Det skal siges, at Søren Pind absolut ingen indsigt i fastkurspolitik har og vistnok aldrig har haft tunge økonomiske ordførerskaber i Folketinget. Derfor må det virkelig undre, at det på en eller anden måde er lykkedes for Pind at få nogen som helst til at diskutere fastkurspolitikken. [...] Der er to ledsagende pointer om fastkurspolitikkens logik. Den ene er, at fastkurspolitikken overfor euroen placerer Danmark tættere på kernen i EUs samarbejde trods vores tre tilbageværende forbehold, herunder forbeholdet over for euroen. Den anden er, at fastkurspolitikken siden 1982 har været en disciplinerende faktor for finanspolitikken herhjemme. Pinds uansvarlige og uigennemtænkte angreb på fastkurspolitikken skaber imidlertid en tåbelig og kunstig kløft i debatten om kronen, hvor dem, som ikke hopper på Pinds limpind, bliver kritiseret for ikke at tage inflationen alvorlig. Storbritanniens dybe politiske og økonomiske krise efter Brexit illustrerer, hvad der sker, når mennesker med en stemme i den offentlige debat får gjort det indviklede enkelt og gjort vidtrækkende beslutninger til hurtige løsninger. Var man ondskabsfuld, så kunne man med en vis ret kalde Søren Pind for fastkurspolitikkens Boris Johnson. Heldigvis ser Søren Pind ud til at have mindre indflydelse."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 24

Klima: Vestlige ledere vil både lade gas- og oliehanerne løbe og rejse statuer af sig selv som klimavenlige helte
Politiken bringer et debatindlæg af journalist Niels Boel, som blandt andet skriver: "Europa peger med rette på sig selv som motor i klimakampen, men samtidig bærer kontinentet et stort, historisk ansvar for klimaforandringerne, og i lyset af den manglende fremdrift på COP-topmøderne kan man med rette spørge, om vi gør nær nok for klimaet og de fattige ofre for klimaforandringerne. [...] At Europa har idealer og erklæringer og ikke mindst noget så konkret som konventioner, betyder, at der er noget at hænge dem op på. Lad Europa forblive et ideal - også for europæerne selv! Ved det igangværende klimatopmøde i Sharm El-Sheikh kan EU spille en afgørende rolle ved at sætte konkrete og mere ambitiøse tal for CO2-udledningsreduktioner for de kommende år og ved at binde sig til finansielt at at støtte fattige udviklingslande i deres grønne omstilling og tilpasning til nye klimatiske kår. Herved kan EU leve op til sine egne idealer, oplysningstidens ideal om at lytte til videnskaben, menneskerettighederne og ikke mindst sit eget historiske ansvar. [...] Og det er karakteristisk, at de lande, der overvejende lider under konsekvenserne af udledningerne, selv ofte har udledt meget lidt CO2. Dette er baggrunden for, at mange udviklingslande på det igangværende klimatopmøde i Egypten ønsker at fastslå de rige landes ansvar for skader og ødelæggelser forvoldt af vores CO2-udledning. Så vi i den rige verden ikke kun er bundet af en sympatisk men også uforpligtende vilje til det gode. Men at vi er forpligtet til handling på grund af vores ansvar, samtidig med at vi jo netop har råd til handling, fordi vores forbrug af fossil energi har sikret os en velstand, der overgår andre landes."
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Sikkerhedspolitik: Danske putinister undergraver Ukraine
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "Udtrykket Putin-Versteher er tysk og går tilbage til 2014, da Rusland annekterede Krim. Partiet Die Linke og bl.a. Socialdemokratiets tidligere kansler Gerhard Schröder udtrykte dengang forståelse for Ruslands ageren. Denne forståelse dukker op igen i forbindelse med Ruslands invasion tidligere på året. Ikke mindst i Tyskland - men også herhjemme. På højre- og venstrefløjen og i forskningsmiljøet. Det ligger i ”forståelsen”, at krigen kunne være undgået, hvis blot Vesten havde taget hensyn til Ruslands synspunkter og legitime interesser. Ansvaret for krigen hviler derfor på Ukraine, Nato, EU og USA. Nato-udvidelsen bliver af Rusland-Versteher typisk fremhævet som den afgørende faktor, der forværrede forholdet til Rusland. [...] At Rusland var og er imod udvidelserne, gør imidlertid ikke i sig selv idéen dårlig. I et tilbageblik bør vi være taknemlige for, at fremsynede politikere på begge sider af Atlanten arbejdede for udvidelserne. Hvor havde f.eks. de baltiske lande været i dag uden for Nato? I en farlig gråzone med et revanchistisk Rusland som nabo. Vi må ikke glemme den stabiliserende og fredsskabende rolle, Atlantpagten har spillet. Den seneste, spektakulære udvikling, hvor Sverige og Finland nu er på vej ind i Nato, er i det perspektiv løfterig. Forhåbentlig sker det på Natos udenrigsministermøde i Bukarest den 29.-30. november. [...] For nylig er jeg vendt hjem fra en måneds ophold i Ukraine. Et Ukraine, hvor Rusland i flæng bomber civile mål og kritisk infrastruktur, spiller roulette med Europas største atomkraftværk, Zaporizhzhya, og helt åbenlyst truer med at bruge atomvåben for at knægte ukrainerne. Jeg har sendt spørgsmålet, om krigen kunne være undgået, til mine ukrainske venner: Deres svar er meget enkelt: "Ja, hvis Putin ikke havde invaderet Ukraine den 24. februar..."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 47

Klima: Bliver vi overhovedet klogere på klodens kurs i disse uger?
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S). Han skriver blandt andet: "De fattige dele af verden kræver, at Vesten omsider leverer den støtte til klimaomstillingen, som blev stillet i udsigt i København for 13 år siden. De rammes hårdest af klimaforandringen, som er de rige landes historiske ansvar - og de kæmper desuden stadig med covid og eksplosionen i fødevare- og energipriserne, der skaber endnu større armod og sult. Derfor fortoner gennemførelsen af alle FN's Verdensmål sig i fjerne fremtidståger: Vi er de seneste tre år kommet længere væk fra at udrydde den ekstreme fattigdom og skabe en verden, der er bæredygtig i forhold til både klima, miljø og social balance. [...] Europa - EU - er stadig en afgørende brik i spillet om globale løsninger, og vi er nødt til trods alle vanskeligheder at samles om en mere aktiv og fælles udenrigspolitik. Det er Europa, som skal gå i spidsen med bistand til de fattige lande og udvikle klimaløsninger, der kan standse vores eget CO2-udslip og hjælpe resten af verden med løsningerne til at gøre det samme. Det er nu, EU skal udvise dén solidaritet mellem medlemslande, der gør det muligt politisk at fastholde enighed om opbakningen til Ukraine - og samtidig løfte vores egen forsvarsinvesteringer markant. Det er også nu, at Europa skal investere flere kræfter i at overbevise USA om, at vi sammen må søge bedre dialog med Kina. Uanset den fælles modvilje mod udviklingen internt i Kina, må der gøres meget mere for at trække Kina væk fra den passive støtte til Putin og dæmpe risikoen for, at den næste store krig kommer i Asien."
Kilde: Altinget, søndag

Sikkerhedspolitik: Forsvarspolitikken forvaltes meget provinsielt
I en analyse lørdag i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, sikkerhedspolitisk kommentator, blandt andet: "De igangværende regeringsforhandlinger har karakter af en løbende seminarrække hvert med et hovedtema - sundhed, klima med videre. Forsvarspolitik ser ikke ud til at få en fremtrædende rolle. Ved valgets udskrivelse lagde statsminister Mette Frederiksen (S) ellers op til, at det skulle være et hovedtema i den netop overståede valgkamp. [...] Men forsvarspolitikken blev aldrig et betydende tema i valgkampen, og det bidrager til et bilede af et land, der tillader sig provinsielt at se på egne forhold, som kunne de isoleres fra omverdenen. [...] Vi fik jo et nationalt forlig i foråret om forsvaret og det danske forsvarsforbehold i EU blev ophævet ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. [...] Den indlysende grund er krigen i Ukraine, der viser, at sikkerhed er forudsætningen for alle politikområder. [...] Der er to grunde til, at vore folkevalgte holder sig fra at tage debatten åbent. For det første har de færreste dyb indsigt og mangler helt enkelt saglig viden til at kunne sige noget kompetent. For det andet har vort forsvar så store drifts- og styringsproblemer, at var det sundhed eller Skat, så ville det for længst været udråbt til en fuldtonet skandale. [...] Folketinget står på forsvarsområdet over for det vigtigste stykke arbejde, siden Danmark indtrådte i Nato i 1949. Der skal rådes bod på alle de løftebrud, vi har givet Nato, siden Putin annekterede Krim for otte år siden. De største udfordringer efter Ukraine ligger geografisk i Østersøen og i Arktis - det er vores og Rigsfællesskabets geografi. Vil det nyvalgte folketing, endelig, påtage sig det ansvar, der både politisk og moralsk er Danmarks?"
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3

Retlige anliggender: Sagen om Mjølnerparken er nu nået frem til EU's domstol
En gruppe borgere er blevet bedt om at flytte fra deres boliger grundet omdannelse af boligområdet, Mjølnerparken. Det skriver Politiken lørdag. Men borgerne mener, at tvangsflytningen krænker deres rettigheder til at have et hjem og har derfor lagt sag an mod Indenrigs- og Boligministeriet. For nyligt fik borgerne medhold i, at sagen om diskrimination vil blive sendt videre til vurdering i EU-Domstolen. Her skal EU-Domstolen undersøge, om EU's love og regler om beskyttelse mod diskrimination, kan hindre en opsigelse af beboere, som er begrundet i, at andelen af "indvandrere og ikkevestlige efterkommer" overstiger 50 procent. "Hvis EU-Domstolen kommer med en fortolkning af, at dette 'ikkevestlige' begreb er udtryk for en forskelsbehandling, så skal landsretten forholde sig til, om det så også er en lovlig begrundelse i forhold til at opsige beboere. Afgørelsen fra EU-Domstolen kan få konkret betydning for, om beboerne kan opsiges eller ej. Det er kernen", fortæller advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som repræsenterer Mjølnerparken i sagen.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Det er på tide at trække Rusland og Ukraine til forhandlingsbordet
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Charles A. Kupchan, professor i international politik på Georgetown University, blandt andet: "Krigen i Ukraine er under farlig optrapning. [...] Med Vestens støtte har Ukraine mobiliseret et stærkt og inspirerende forsvar af sin suverænitet. Men risikoen for en mere omfattende krig mellem Nato og Rusland stiger dag for dag, og det samme gør risikoen for, at de økonomiske konsekvenser af en langtrukken krig kan undergrave Vestens demokrati. [...] For at begrænse risikoen for en potentielt bredere konflikt mellem Nato og Rusland har den amerikanske regering brug for, at Ukraine er mere åben om sine krigsplaner, og at amerikanerne får lov til at bidrage med mere rådgivning til den ukrainske krigsførelse. Ukraine har allerede gennemført aktioner, der har provokeret præsident Putin til at optræde endnu mere hensynsløst. [...] Det er godt, at USA og dets allierede har hjulpet Ukraine, så landet kunne forsvare sig selv - og det bør de blive ved med at gøre. Men de har også gjort ret i at udvise velovervejet tilbageholdenhed for at undgå krig med Rusland. Og i takt med, at konflikten optrappes, er man for at undgå en krig mellem Nato og Rusland nødt til at tage endnu et skridt: USA skal involveres direkte i Ukraines operationelle planlægning. [...] Vesten er nødt til at flytte Ukraine og Rusland fra slagmarken til forhandlingsbordet og fungere som mægler i en diplomatisk indsats. [...] Selv om forhandlinger ikke nødvendigvis ville resultere i en fredsaftale, ville overgangen fra krig til diplomati vække håb og inddæmme risikoen for en mere omfattende krig mellem Rusland og Nato."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Interne anliggender: Udenrigsministeriet er et politisk dødskys
I Signatur i Politiken lørdag skriver Marcus Rubin, avisens kronikredaktør, blandt andet: "Man skulle næsten tro, at der hvilede en forbandelse over Udenrigsministeriet. Fra at været en politisk toppost er posten som udenrigsminister blevet en uriaspost, en post, der blev et dødskys for sine to sidste ministre. [...] Engang var det helt anderledes. Uffe Ellemann-Jensen blev en politisk kæmpe i jobbet, med røversmilet og overskægget brugte han sine godt 10 år på posten til at profilere sig selv og Danmark igen og igen. [...] Hvordan er Udenrigsministeriet, en af statsadministrationens klassiske juveler - et sted, som jeg selv om ung var lykkelig for at blive ansat i som fuldmægtig - blevet en så eklatant politisk tabersag? Som med så mange ting er forklaringen nok flerdelt. Ministeriet har været meget skidt tjent med at blive et svingdørsministerium med en løbende udskiftning. At det samtidig skal betjene udviklingsministeren, ministeren for nordisk samarbejde og til tider en europaminister, har kun yderligere bidraget til forvirringen både internt og eksternt. [...] For tiden spår mange, at Lars Løkke Rasmussen måske kan blive den næste udenrigsminister. At han veksler sin valgsucces til det store kontor på sjette sal med fri adgang til flyrejser på luksusklasse rundt i verden - måske endda med en hemmelig aftale om at blive landets næste EU-kommissær. [...] Al erfaring viser, at når først man bliver udenrigsminister, er det formentlig slut med karrieren i national politik. Så er man blevet suget ind i det sorte hul, som Udenrigsministeriet er blevet."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: Studerende: Det er en glidebane, når politikere vælger Folketinget frem for Europa-Parlamentet
Altinget bringer et debatindlæg af Andreas Lohmann, statskundskabsstuderende, som blandt andet skriver: "Det er ikke noget nyt, at danske politikere skifter Europa-Parlamentet ud med en plads i Folketinget. Men det er udtryk for en trist tendens, som vi skal have vendt. [...] Udover at tendensen er udtryk for en trist tilgang til det at være folkevalgt til et mandat i fem år, så illustrerer den også en utrolig trist og mangelfuld tilgang til europæisk politik, EU og vores rolle i Europa. Derudover viser det en manglende forståelse for vigtigheden af EU for Danmark. [...] Vi befinder os i en tid, hvor vi europæere i langt højere grad skal tage vores egen fremtid i vores egen hænder. For eksempel skal vi selv opbygge en europæisk infrastruktur til produktionen af mikrochips og på en lang række andre punkter sikre vores suverænitet i en mere usikker verden. Derudover er der den vigtigste indsats af dem alle; kampen imod klimakrisen. Her står vi i Europa i en unik position, som en af de største udledere af drivhusgasser har vi et enormt ansvar, der kalder på at EU-medlemslandene, Kommissionen og Parlamentet i fællesskab viser resten af verden vejen ud af klimakrisen. En af de primære forudsætninger for, at vi kan adressere disse kriser, er et velfungerende Europa-Parlament med engagerede politikere, der er dedikerede og har erfaring. Netop derfor er det så trist, at mange danske politikere skifter Europa-Parlamentet ud med en plads i Folketinget i en tid hvor EU er altafgørende for vores fremtid."
Kilde: Altinget, mandag

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
14. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark