Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15 November 2021

EU i dagens aviser mandag den 15. november



Tophistorier

Der var - trods alt - lyspunkter ved COP26
I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Det er seks år siden, og der er sket en del siden - trods alt - med en øget bevidsthed om at sadle om til vedvarende energi og omlægge produktionen til en grøn en af slagsen, at producere elbiler og udvikle teknologier, der kan bremse udledningen af CO2. Mange af disse initiativer er kommet fra det private erhvervsliv, som både i USA - på trods af en periode med en klimafornægter i form af præsident Donald Trump i spidsen - og i Europa massivt er begyndt at forberede sig på en helt anden fremtid uden sorte energiformer som kul og olie. [...] Nu drejer det sig om at vinde fremtiden. At fastholde kursen, og ikke mindst de rige lande med Danmark og EU i spidsen skal føre an og også erkende, at problemerne ser komplicerede ud især for de fattige lande. EU skal gå i spidsen med at opmuntre til, at virksomheder og almindelige mennesker fortsætter den grønne kurs og skaber løsninger og gerne nye af slagsen. "

I et debatindlæg på Altinget fredag skriver Rasmus Stuhr Jakobsen, administrerende direktør og generalsekretær, CARE Danmark, medlem, 2030-Panelet blandt andet: "Allerede i dag er konsekvenserne af klimakrisen tydelige verden over. Temperaturerne og havene stiger, orkanerne og oversvømmelserne bliver voldsommere, og der bliver stadig flere tørker og skovbrande. Samtidig flygter millioner af mennesker hvert år fra klimaforandringer og katastrofer, som forstærkes og gøres mere sandsynlige af global opvarmning. [...] Men tilbage til COP26 i Glasgow: Med de nuværende klimaplaner vil temperaturen stige med 2,7 grader i 2100 ifølge UNFCCC. Det betyder blandt andet, at klimarelaterede vejrfænomener vil blive hyppigere og voldsommere i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at halvdelen af klimafinansieringen øremærkes klimatilpasning, så fattige lande kan blive bedre rustet til mødet med katastroferne. Som Inger Andersen, chef for FN's miljøprogram, siger: "The more we delay climate action, the more adaptation will become important, especially for the most poor, who are going to be hit the hardest." [...] På COP26 beder udviklingslandene om en 50/50-fordeling af finansiering til reduktion og tilpasning. I forhandlingerne om nyt finansieringsmål efter 2025 er det rige lande som USA, EU og Canada, der ikke vil tilslutte sig en fordobling af penge til tilpasning. Bangladesh udtaler på den anden side, at en fordobling slet ikke er nok, men at der skal fire gange så mange penge til. Hvis de rige lande for alvor står bag deres egne udtalelser om, at verdens fattigste og mest klimasårbare lande skal have mere hjælp, bør de naturligvis sætte handling bag ordene."

I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens videnskabs- og klimajournalist Lars Henrlk Aagaard blandt andet: "Det globalt vitale og febersitrende klimamøde i Glasgow gik i aftes over tid. Trods højlydte skænderier var der overraskende stor og grøn optimisme i luften. Men hvad i alverden er "svækket" kul, som pludselig er på alle landes læber? Siden det historiske Paris-møde i 2015 har der næppe været et FN-klimamøde - en COP - der i så høj grad som årets i Glasgow har sitret af i hvert fald behersket optimisme og relativt højstemte forventninger. [...] Det betyder ikke, at der ikke er skænderier og opildnet retorik under den forhandlingsmæssige slutspurt, hvor næsten 200 lande skal afstemme særinteresser og enes om ordlyden for verdens klimamæssige forpligtelser. Tag bare ordvekslingen i torsdags mellem EUs åbenmundede klimachef, Frans Timmermans, og selveste arkitekten bag Paris-aftalen, den tidligere franske diplomat og nuværende leder af European Climate Foundation, Laurence Tubiana. "Hvis ikke EU fører an nu og opbygger den koalition af høje ambitioner, vi har behov for, vil ingen andre," lød det lettere hvæsende fra Tubiana med henvisning til EUs mulighed for at skabe platform mellem rige og mindre rige nationer. [...] Dertil kommer, at teksten »med bekymring bemærker«, at verdens lande med deres aktuelle klimaambitioner styrer mod et 2030, hvor der udledes 13,7 procent mere drivhusgas end i 2010. På den baggrund sagde FNs generalsekretær, António Guterres, forud for klimafinalen i Glasgow, at de 1,5 grader er "i respirator". Altså reelt døden nær. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at klodens lande har oppet sig i optakten til COP26. For bare et par siden styrede verden ifølge klimavidenskaben mod en temperaturstigning på væsentligt over tre grader. Nu er kloden ifølge Climate Action Trackers seneste opgørelse - og dermed med landenes opdaterede klimaløfter in mente - på vej mod en stigning i løbet af dette århundrede på cirka 2,4 grader."

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Det er efter COP26 fristende at erklære COP-systemets fallit. Der er simpelthen for langt mellem løfterne og realiteterne. Men vi skal ikke forvente store konkrete gennembrud på konferencerne. De skal skabes mellem konferencerne. Og vi har brug for COP'erne til at stille magthaverne til regnskab og skabe en verdensscene for klimakampens skuffelser, indsatser og forpligtelser. [...] Som optakt til mødet sagde den britiske premierminister og vært, Boris Johnson, at klokken var ét minut i dommedag, og prins Charles erklærede, at det var sidste chance. Og 14 dage senere har vi fået mange fine programerklæringer, men ikke meget grund til at tro, at de også bliver omsat til forandringer. Vi har fået en fælles erklæring om at reducere med 45 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 2010, for første gang er de fossile brændstoffer anerkendt af alle som grundproblemet, en fælles enighed om at holde temperaturstigningerne nede på 1,5 grader, en samarbejdserklæring mellem Kina og USA og et løfte fra blandt andet EU og USA om at nedbringe vores udledninger af metangas hastigt. [...] Måske er det bedste, der kom ud af COP26, i virkeligheden, at de samme ledere allerede igen om et år skal drages til regnskab på den store scene. Parisaftalen foreskriver, at verdens ledere hvert femte år skal fremlægge nye mål og veje. Men for første gang skal de udstilles igen om et år. Og kravet fra aktivister, bevægelser og engagerede borgere i de lande, hvor regeringer og virksomheder ikke kan afvise offentlig pression og kritik, må være, at vores ledere leverer klimabistand og kompensation for »loss and damage«. Og at de ledere ikke kun er politikere, men også globale virksomheder og hele finansindustrien. De er også modtagelige for protester, og deres løfter skal også drages til regnskab. Vi må således tænke COP'en som en institution, hvor vi drager alle til regnskab, og hvis vi ikke skal blive ved med at løse problemet så langsomt, at det vokser sig større og større, må vi kræve alle til regnskab hvert eneste år. Det bedste, vi kan gøre i denne globale holdsport, er at gøre det muligt og endda attraktivt for andre at skabe grønne og bæredygtige forandringer."

I en klimaanalyse i Politiken mandag skriver klimaredaktør Magnus Bredsdorff blandt andet: "Klimatopmødet leverede langt flere lyspunkter end frygtet, men verdens fattigste lande rejste skuffede fra Glasgow. [...] Klimaminister Dan Jørgensen havde været hele repertoiret igennem: fra frygt for fiasko over en rørt klump i halsen til jublende klapsalver, da det med et døgns forsinkelse lykkedes at forene 197 lande om en ny aftale for klimaet. Da han kom ud efter fem en halv højdramatiske timer i forhandlingssalen, erklærede han sig i første omgang "meget, meget skuffet". I overtiden fik Indien held til yderligere at udvande en historisk paragraf, som for første gang nævner kul og fossile brændsler direkte i en klimaaftale. En formulering, som Dan Jørgensen selv havde været med til at skrive. [...] Aftalen pinder den enorme klimaudfordring ud i tal: Den sætter mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 45 procent i 2030 målt i forhold til 2010. Men landenes nuværende klimaplaner fører til, at udslippene tværtimod stiger 14 procent. [...] Ikke nok med det: Der kommer også en ny årlig evaluering af klimaplanerne, ikke ulig hvad Klimarådet ifølge den danske klimalov udfører. Den får ministrene i hånden, så de kan følge med i, hvor galt det står til. [...] Det gælder først og fremmest de stærkt kritiserede og ekstremt komplicerede klimakreditter, som er beviser på reducerede udledninger. De stammer fra projekter i ulandene, som bliver betalt af rige lande eller virksomheder. Forhandlingerne om kreditterne har siddet fast i ringbindene, fordi grønne organisationer og en række lande med EU i spidsen frygtede et gennemhullet system med godskrivning af projekter, der i praksis ikke reducerer belastningen af atmosfæren. Det kan underminere alle ambitioner i Parisaftalen. [...] EU og USA var kun villige til at love at se på, om de måske kan betale mere. Kun uforpligtende formuleringer om at drøfte videre, hvordan klimaskader skal opgøres, og hvem der skal betale, står i den endelige aftale. "En evig snakkeklub", kalder en afrikansk ngo-veteran det. [...] Det lykkedes lige akkurat ministrene at klappe hinanden ud af Glasgow. Men klimaet skal have vores fulde opmærksomhed i årtier. Kun sammenhold kan sikre et ambitiøst globalt klimamål. Hvis de fattige lande føler sig endnu mere forrådt end i dag, risikerer alle verdens klimaministre efter de kommende års topmøder at stå tilbage med langt værre følelser end forbigående skuffelser."

I en analyse i Berlingske søndag skriver videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard blandt andet: "Den vigtigste konklusion, man kan drage af det store klimamøde i Glasgow, der gik langt over tid lørdag, kan meget vel være, at klimavidenskaben har vundet utvetydig fodfæste i alle lande. Ingen betvivler den for alvor. Til gengæld halter det gevaldigt med at handle på den alvorlige viden. Hvis der er en vinder på det store klimaverdensmøde, COP26 i Glasgow, så er det snarere videnskaben end klimaet. [...] Men uanset hvad er verden med COP26 på ingen måde reddet fra farlige klimaforandringer. Til gengæld kan kursen i kraft af det store klimamøde være skiftet en smule til mindre oprørt klimafarvand for mennesker og det øvrige liv på kloden. [...] Sammen med miljøministeren i den lille caribiske nation Grenada, Simon Stiell, fik Danmarks klimaminister Dan Jørgensen (S) af COP-formand Alok Sharma stillet i opdrag at få 1,5 graders håbet afspejlet i slutdokumentet. Hvilket formelt så ud til at lykkedes - især med de førnævnte formuleringer. Men betyder det så rent faktisk, at vi kan ramme det mest ambitiøse Paris-mål? Næppe hvis man spørger klimaprofessor og prorektor ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild. »Det bliver ikke den her COP, som bringer os ned på 1,5 grader,« fastslår professoren og forklarer, at verden ifølge den bedst tilgængelige videnskab har et budget tilbage på 300 til 400 gigaton (milliarder ton) CO2 for at nå 1,5 grader: »Og i øjeblikket udleder verden næsten 40 gigaton om året, og så kan enhver jo regne ud, at vinduet til de 1,5 grader er rimelig lavt.« Omvendt glæder Sebastian Mernild sig over, at årets COP i høj grad ser ud til at have taget videnskaben til sig, og at det også afspejles i bilaterale forhandlinger - ikke mindst mellem USA og Kina. [...] Ifølge den fremtrædende britiske klimaprofessor Kevin Anderson, der blandt andet har rådgivet EU-Kommissionen i klimaspørgsmål, har vi cirka otte år tilbage på det nuværende udledningsniveau, før det globale termometer med stor sikkerhed vil ende med at passere en stigning på 1,5 grader. I den forbindelse understreger han over for Democracy Now, at rige lande bør påtage sig en væsentlig større byrde end fattige nationer, der grundlæggende er uden skyld i den globale opvarmning."
Berlingske, mandag, s. 2, lørdag, s. 10, søndag, s. 9; Altinget, fredag; Information, mandag, s. 1, 20; Politiken, mandag, s. 1-2 (15.11.2021)

COP26 endte med ny global klimaaftale efter drama: "Vi holder 1,5 grader i live. Men dens puls er svag"
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den netop afholdte FN klimakonference i Glasgow, COP26. Information mandag skriver, at det britiske formandskab inden konferencen havde meldt ud, at succeskriteriet var, at aftalen skulle gøre det muligt at holde målet i Parisaftalens 1,5 grader "i live". Ifølge den britiske COP26-formand, Alok Sharma, lykkes det og han siger: "Jeg mener, at vi i dag kan sige med troværdighed, at vi har holdt 1,5 inden for rækkevidde. Men pulsen er svag, og vi overlever kun, hvis vi holder vores løfter. Det er en skrøbelig sejr." Danmarks klimaminister Dan Jørgensen, som har faciliteret arbejdet med netop "keeping 1,5 alive", udtaler, at der op til konferencen var et "klart opråb om at holde 1,5 grader i live" og han mener, at vi i dag har levet op til et krav. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at COP26 vil gå over i historien som det første klimatopmøde, som direkte udpeger kul og olie som årsagen til den globale opvarmning. Dermed sendes vigtige signaler om at gøre brugen af fossile energikilder til fortid. "Aftalen afspejler de globale politiske interesseforskelle og modsætninger. Trods fremskridt var der ikke politisk vilje til at overvinde disse dybe modsætninger. Vores planet hænger stadig i en tynd tråd. Klimakrisen banker stadig på døren," lød det advarende fra Antonio Guterres, FN's generalsekretær i en meddelelse efter afslutningen på klimatopmødet. "For første gang nogensinde er det lykkedes at få nævnt kul og støtte til fossile brændsler. Det er jeg meget, meget glad for. Men jeg er også meget skuffet over, at de stærkere formuleringer blev pillet ud i sidste øjeblik," siger Dan Jørgensen ifølge Politiken mandag. "Normalt når vi sidder i EU-koordinationsmøder, kan det godt være en lidt tør affære. Men her i dag var det fra næsten tårer i øjnene til klapsalver til - ikke skænderier, men hvor man lige hæver stemmen. Der er følelser med i det her - heldigvis. Det er ikke kun politik, det er også personligt," lyder det yderligere fra Dan Jørgensen.

Altinget søndag skriver, at Indien skabte drama i sidste øjeblik, da landet krævede et af nøgleafsnittene om kuludfasning yderligere udvandet i den nye Glasgow-aftale. Den nye FN-aftale tager for første gang fat på et opgør med kul og subsidier til fossile brændsler, men i svagere vendinger end ønsket. "COP26-resultatet er et kompromis, der afspejler interesser, modsætninger og den politiske vilje i verden i dag. Det er et vigtigt skridt, men det er ikke nok," lød FN's generalsekretær Antonio Guterres opsummering af klimatopmødet.

Berlingske mandag beskriver hvordan den britiske minister Alok Sharma med et ansigt af sten måtte kæmpe mod tårer, da han forstod, at håbet var ude. Klimaforhandlingerne i Glasgow blev torpederet i sidste øjeblik efter et længe ventet gennembrud, da to stormagter gjorde fælles front. Lørdag aften nægtede Kina og Indien at acceptere en formulering om udfasning af kul, det mest klimaskadelige fossile brændstof. Klimamødet i Glasgow endte dermed med en aftale, som ingen kunne være rigtig glade for, men som alligevel blev kaldt historisk.

Politiken mandag skriver om de vigtigste aftaler fra Glasgow, da slutaftalen langtfra var den eneste, som blev indgået på topmødet. Nogle af disse inkludere en pagt, der blev indgået torsdag. Danmark og Costa Rica vakte opsigt med Beyond Oil and Gas Alliance, som blandt andet forpligter medlemmer til at sætte en slutdato for olie- og gasudvinding samt arbejde for at få flere til at følge trop. Ud over stifterne tilsluttede Frankrig, Irland, Sverige, Wales, Grønland og den canadiske delstat Quebec sig. Såfremt man lover at begrænse støtten til udvinding og underforstået arbejder mod at blive fuldt medlem, så kan man få et discountmedlemskab, hvilket New Zealand, Portugal og den amerikanske delstat Californien valgte at gøre. Endelig blev Italien, EU's største producent, associeret medlem. En anden vigtig aftale er en aftale om at mindske metanudledningen. USA og EU havde indgået en aftale om at mindske metanudledningen med 30 procent i 2030 forud for topmødet. På topmødet blev der tilstrømning og 103 andre lande har nu underskrevet aftalen. En af topmødets største overraskelser blev leveret af den amerikanske klimaudsending, John Kerry, og hans kinesiske modpart, Xie Zhenhua. Onsdag indkaldte de med få minutters varsel til pressemøde, hvor de løftede sløret for en ny erklæring om, at de to lande vil samarbejde om klima.

Politiken lørdag skriver blandt andet om klimakreditter, der også var et emne, der blev diskuteret ved COP26. Klimakreditter skal tillade klimareduktioner foretaget i ét land at blive solgt til og bogført i et andet land. En stor gruppe lande, herunder EU og grønne organisationer, frygter, at det er fup og fidus, mens tilhængerne mener det er en fin måde at skaffe penge til klimaprojekter i ulande og få midlerne til at række længere på. Klimakreditterne er en del af den seks år gamle Paris-aftale, men forhandlingerne om, hvordan de skal udføres, er strandet på flere tidligere topmøder, hvilket ikke er så mærkeligt, da et tidligere system med kreditter især blev brugt til at grønvaske klimaregnskaber og det var så som så med med de reelle reduktioner.

Information lørdag skriver, at mens forhandlere ved klimatopmødet nørkler med bureaukratiske ord, så forsøgte aktivister og iagttagere i de sidste timer af klimatopmødet fredag at presse på for en så ambitiøs aftale som muligt. Afrikanske diplomater, unge i hættetrøjer og gråhårede aktivister fra Scottish Event Campus udvandrede med et langt rødt reb i hænderne, mens de råbte på "Klimaretfærdighed NU!". Det røde reb repræsenterede klimaets røde linjer, der ifølge aktivisterne allerede er blevet overskredet på topmødet. Frustrationerne fra aktivisterne handler specielt om det langsommelige, diplomatiske slagsmål om kommaer, kolonner og imperativer. COP26 handler nu om ord, bittesmå ord, som i den diplomatiske sluttekst kan betyde en verden til forskel for den internationale klimapolitik.

Børsen skriver mandag, at danske erhvervsorganisationer er godt tilfredse med lørdagens klimaaftale, til trods for at den godt kunne være mere ambitiøs. "Selv om det kunne være mere ambitiøst, er der nemlig leveret fremskridt, som er godt nyt for klimaet," lyder vurderingen fra de to store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv. De påpeger samtidig, at ambitiøse klimamål ikke kun er godt for kloden som helhed, men også for dansk erhvervsliv specifikt. “Diplomatisk set er det en god dag for alle lande, men COP'en viser også, at der er forretning i det, så jeg synes, at det er en god dag for de danske virksomheder også,” siger vicedirektør Anne Højer Simonsen fra Dansk Industri og fortsætter: “Vi har en ambitiøs målsætning i Danmark, og det bliver mere og mere klart, at andre lande også får det. Det betyder, at der er et marked for erhvervslivet udenfor Danmark også”. "Vi havde gerne set, at man for alvor havde taget opgøret med subsidier til fossil energi. Jeg tror, en af grundene er, at EU på vegne af en lang række lande ikke har været tilstrækkeligt ambitiøse her, fordi vi selv er ved at støtte de teknologier,” siger markedschef i Dansk Erhverv, Ulrich Bang. Blandt andet peger han på EU's støtte til gasinfrastruktur som et område, man kunne have medregnet som støtte til fossil energi. “Der bør jo ikke være statsstøtte til infrastruktur som naturgasledninger, og det gør man jo i stor stil i EU, såvel som i Danmark,” påpeger han og henviser til eksempelvis planerne om en ny naturgasledning til Nordic Sugars anlæg på Lolland. Til Jyllands-Posten mandag siger Anne Højer Simonsen: "Der er kommet mange gode udmeldinger, som varsler konkret og hurtig handling, og som vi glæder os over", og fra Ulrich Bang lyder det: "Vi havde gerne set en mere ambitiøs tekst omkring udfasning af kulkraft og støtte til fossile brændsler. Men her er EU desværre ikke den progressive kraft, da den i Bruxelles p.t. sidder og arbejder på at få klassificeret gas som en grøn løsning med følgende adgang til billigere lån".
Berlingske, mandag, s. 6; Information, mandag, s. 10-12, lørdag, s. 12, 13, 18-23; Jyllands-Posten, mandag, s. 4; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, mandag, s. 3, 4, lørdag, s. 4; Børsen, mandag, s. 14; Altinget, søndag (15.11.2021)

Prioriterede historier

Polen har så godt som forseglet grænsen til Hviderusland med 15.000 soldater
I flere af dagens og weekendens aviser kan man læse om den politisk højspændte strid mellem EU-landet Polen og Hviderusland, som fortsætter med at rase, mens migranter og flygtninge fryser på grænsen mellem de to lande. Polen og resten af EU anklager den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, for at sende migranterne til Polen som led i et politisk spil, hvilket han dog selv afviser. EU’s udenrigsministre skal i dag mødes for at diskutere sagen, og det ventes, at de vil udvide de sanktioner, der allerede er indført mod Hviderusland i forbindelse med Lukasjenkos hårde kurs mod kritikere. Ifølge flere aviser varsler EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, at sanktionerne vil ramme alle, der ”tager del i ulovlig handel med migranter” i Hviderusland, herunder flyselskaber, rejsebureauer og embedsmænd. Samtidig truer Aleksandr Lukasjenko med at lukke for gashanen til Europa, som flyder gennem Belarus. Et skridt, som ifølge Information lørdag, vurderes som en stærk optrapning af konflikten. Flere af weekendens aviser skriver, at flere luftfartsselskaber meddeler, at de ikke længere vil tillade irakere, syrere og borgere fra Yemen at boarde fly fra Tyrkiet til Minsk. Det betyder dog ikke en ende på den humanitære og storpolitiske konflikt.

Ifølge myndighederne er mindst otte migranter døde, og det bliver kun værre med vinteren og nu nattemperaturer tæt på frysepunktet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Polsk politi oplyste i weekenden, at en ung syrisk mands lig var fundet i skoven nær grænsen ved Wolka Terechowska. Politiet kender endnu ikke dødsårsagen, skriver Ekstra Bladet søndag. I Berlingske mandag kan man læse om 35-årige Malgosia og Michal, der bor i det lukkede militærområde i Polen langs grænsen til Belarus. De går ud hver dag for at hjælpe flygtninge, der gemmer sig i skoven. "Det føles, som om vi er i krig, og at vi er en del af undergrundsbevægelsen," siger Malgosia, som fortæller, at deres naboer ikke tør gå udenfor. Hvis migranterne bliver fanget af de polske soldater og grænsevagterne, bliver de som regel smidt tilbage over grænsen. Det er tilladt ifølge en ny polsk lov, men er formentlig i strid med de internationale humanitære konventioner om at hjælpe mennesker i nød. "Vi ved, at hvis ikke vi hjælper de her mennesker, så vil de dø i skoven," fortæller Malgosia, som ikke ved, om der kommer krig. Hun håber, at der vil blive etableret en midlertidig flygtningelejr i Polen til alle de migranter og flygtninge, der nu er fanget på grænsen. Så kan de modtage lægehjælp og få tjekket deres papirer og deres ret til asyl i EU under opsyn af internationale hjælpeorganisationer. Jyllands-Posten mandag skriver om den 73-årige polske Maria Nikolajuk, der bor på et husmandssted tæt ved grænsen. Hun ser det som en tragisk gentagelse af historiens gang. Hun mener, at Polen som ethvert andet land må beskytte sin grænse, men hun finder det uacceptabelt, at grænsen lukkes hermetisk af som nu. "De færreste af migranterne ønsker at blive i Polen, men ønsker blot at rejse igennem for at komme videre til særligt Tyskland og Frankrig," udtaler hun.

I Information lørdag kan man læse om den 28-årige Maytham G. fra Irak, som er kommet til Tyskland fra Belarus via Polen. "Vi var fire dage i skovene mellem Belarus og Polen. Uden mad og uden vand. Vi drak af vandløb. Nu er jeg træt. Men jeg er lykkelig. Jeg er i Tyskland," siger han ifølge avisen. Han og hans ”midlertidige venner”, som han kalder dem, er menneskelige brikker i et storpolitisk drama mellem EU, Polen, Belarus og Rusland. Research fra Der Spiegel i Polen, Minsk og Mellemøsten viser, at migranterne typisk hjælpes af mafiøse grupper, der opretter 'rejsebureauer' i lande som Libanon, Syrien og Irak - og på sociale netværk reklamerer for, hvordan man kan ”komme til Berlin på fem dage”. Ifølge Der Spiegel har omkring 15.000 migranter taget denne rute og sidder netop nu i Belarus. Heraf sidder op mod 3.000 i lejrene ved grænsen til Polen, og her står de over for 15.000 polske grænsevagter. Grundet de polske nødretslove er der ikke adgang til grænsezonen for ngo'er eller journalister. Tyskland og EU har indtil videre accepteret den løsning, og Polens ministerpræsident Mateusz Morawiecki forsvarer den lukkede sikkerhedszone med, at ”mere mediedækning ville øge provokationerne”. Ekstra Bladet mandag skriver, at kritikere kalder det en overtrædelse af europæisk menneskerettighedslovning at tvinge asylsøgere tilbage over en grænse uden at tage højde for individuelle sager. På spørgsmålet om, hvad Maytham G. og de andre flygtningene synes om den belarussiske diktator Aleksandr Lukasjenkos spil, som de har været en del af, trækker de på skuldrene. Nu er de jo kommet til Tyskland. Den russiske præsident Vladimir Putin medgav torsdag ifølge magasinet Politico, at ”Lukasjenko nok er gået for vidt”, og i fællesskab bekræftede Putin og Merkel ”vigtigheden af at løse den akutte flygtningekrise så hurtigt som muligt i overensstemmelse med internationale humanitære standarder”. Ifølge Putin bør EU genoptage kontakten med Belarus, skriver Information lørdag.

Den lille by Sokolka i det østlige Polen er blevet en banegård for journalister fra hele verden, fordi det nærmest er det tætteste journalister kan komme på grænsen og migranterne. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Jeg er bange. Jeg har en lillebror på syv år, og han er også bange. Vores hjem ligger tæt på skoven, og vi ved ikke, hvad der sker ude i skovene. De her mennesker er fra helt andre lande, og i deres lande er der krig hele tiden. De kender ikke livet uden krig," siger den 21-årige Patrycja Szymanska og fortsætter: "På tv og i radioen siger de, at befolkningen ikke er bange, fordi politiet passer på os. Men det er ikke sandt. Vi er meget bange. Vi ved ikke, hvad der sker, og de fortæller os ikke hele sandheden." Polsk journalist og politisk kommentator for webportalen Wirtualna Polska, Marcin Makowski, fortæller, at støtten til ”den polske uniform” ifølge målinger stiger i øjeblikket, og det drager landets nationalkonservative regering fordel af. "Vi ved, at vi er nødt til at være forenede omkring det, men ligesom alle andre steder i Europa og i verden er der stor polarisering, og folk ser forskelligt på tingene," fortæller journalisten. Regeringspartiet i Polen, Lov og Retfærdighed, har over længere tid gjort sig upopulær i EU. Senest begyndte EU-Domstolen i slutningen af oktober at give Polen dagbøder på en million euro for ikke at følge EU's retsstatsprincipper. "Den nuværende politiske krise og konflikten med EU-Domstolen har den værst mulige timing, og regeringen har et ansvar for at komme ud af den, for vi kan ikke kæmpe på alle disse fronter på én gang. Vi har brug for EU, og EU er nødt til at indse, at det ikke kan lade Polen stå alene, fordi vi også forsvarer EU's østlige grænse. Det skal ikke støtte regeringen, men et medlemsland i EU," siger Marcin Makowski.

"De bliver jagtet som dyr," siger aktivisten Karol Grygoruk, der i de polske skove har vandret gennem skoven for at hjælpe migranterne. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Færre og færre lykkedes med at krydse grænsen, da Polen nu har udkommanderet 15.000 soldater til at hjælpe med at forsegle grænsen. Tusinder af migranter og flygtninge er fortsat fanget i skovene, og deres helbred forværres for hver dag, skriver Politiken søndag. "Det vi ser nu, hvor vejret er blevet markant dårligere, er, at folks tilstand bliver tilsvarende dårligere. De er meget afkræftede, også fordi, det er meget sværere at finde mad at spise nu på grund af årstiden," siger Paulina Bownik, som er praktiserende læge i den nordøstpolske by Bialystok og en del af et frivilligt netværk af læger, der hjælper migranter og flygtninge i udkanten af skovene. Han fortæller, at han lige har behandlet en kurdisk mand i bevidstløs tilstand, som havde en temperatur på 32 grader. "De fryser ihjel," siger lægen. Den danske læge, Mads Geisler, som har været udsendt til katastrofeområder for Læge Uden Grænser 11 gange, er ikke i tvivl om, at dødstallene vil stige betydeligt meget snart, hvis ikke der bliver frigivet hjælp til de fangede migranter. "Det er et lovkrav at have adgang til lægehjælp, derfor er det så ekstremt at opleve dette i en europæisk kontekst," siger Geisler.

Forleden rettede Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, et angreb på Ruslands præsident, Vladimir Putin, som han anklagede for være bagmanden bag migrantkrisen i et bevidst forsøg på at destabilisere Vesten ved at ”skabe kaos i Polen og i EU. Det skriver flere af weekendens og dagens aviser. "Hjernen bag dette angreb, som Lukasjenko udfører, findes i Moskva. Hjernen bag er præsident Putin," sagde han. Ifølge forsvarsminister, Trine Bramsen (S), viser den kaotiske migrantsituation, at det er nødvendigt at styrke EU's ydre grænser via EU's grænseagentur, Frontex. Det skriver Berlingske søndag. Forsvarsministeren skal i dag og i morgen mødes med sine EU-ministerkolleger i Bruxelles, hvor de skal diskutere den aktuelle grænsekrise. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har også tidligere nævnt at Frontex skal styrkes.

Den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), kalder ifølge Berlingske mandag krisen for et vendepunkt. ”Enten drukner vi i flygtninge, som diktatorer og menneskesmuglere sender i vores retning for at afpresse os, eller også tager europæerne et fundamentalt opgør med den hidtidige asylpolitik. Enten fortsætter vi med at lyve for os selv og bilder os selv ind, at den europæiske asylpolitik er humanistisk og er til for at hjælpe folk, der er på flugt. Eller også så bliver vi lidt mere ærlige over for hinanden og erkender, at det nuværende asylsystem er brudt sammen, og at vi bruger oceaner af ressourcer på at sagsbehandle ansøgninger fra folk, der ikke er i nærheden af at have behov for beskyttelse," siger han i et interview med Berlingske. Ministeren understreger, at regeringen stadig er i kontakt med en håndfuld lande uden for EU, der er kandidater til at være værtsnation for et asylbehandlingscenter, hvor asylsøgerne kan sendes hen for at få behandlet deres ansøgninger. "Man skal ikke kunne tage til Europa, indgive en asylansøgning og forvente, at man har en fremtid her. Man vil blive fløjet ud af Europa igen til et tredjeland for at få behandlet sin asylansøgning," siger han. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at S-regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti mener, at den danske regering skal stå klar med støtte og opbakning i den eskalerende militære konflikt og humanitære krise. "Vores nabolande Polen og Litauen bliver presset voldsomt i øjeblikket. Derfor har vi en forpligtigelse til at støtte alt det, vi kan. Det kan være en styrkelse af Frontex (EU's grænsevagt, red.) og mere overvågning, og hvis landene selv (Polen og Litauen, red.) siger, at der er behov for hjælp fra Nato, så skal vi også være åbne over for det," lyder det fra Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, som frygter, at den dramatiske situation ender som en gentagelse af flygtningekrisen fra 2015. "Illegale migranter skal selvfølgelig ikke have lov til at komme ind over grænsen. Hvis vi ikke kan stå imod, så vil det destabilisere vores sammenhold i EU," mener han. Udenrigsordfører lægger sig på linje med den danske regering og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, der vil have EU-landene til at vedtage nye fælles sanktioner mod Belarus. For fem år siden sendte Rusland hundreder af asylsøgere mod de arktiske grænser i Norge og Finland, skriver Berlingske lørdag. Mika Aaltola, direktør for Finlands Udenrigspolitiske Institut, mener, at det var et varsel. "Dengang sendte Rusland en klar besked til Finland. Beskeden var, at de kan åbne for denne strøm af mennesker, når de ønsker det, og de skulle vi vide," siger Aaltola, som har studeret de såkaldte hybridtrusler, der består af en blanding af civile og militære metoder. Han mener, at krisen ved den polske grænse er et eksempel på netop det.

For præsident, Aleksandr Lukasjenko, handler migrantkrisen om noget så basalt som at straffe Polen. Det mener den anerkendte belarusiske analytiker Artjom Sjraibman, skriver Berlingske lørdag. "Han har en overdreven tillid til sine egne evner. Det er det, som absolut magt gør ved en," siger Sjraibman, som er politisk analytiker for tænketanken Carnegie Moskva og tidligere redaktør i Belarus, for landets engang største webmedie, Tut.by, der nu er blevet lukket af regimet. Han flygtede fra Belarus i starten af juni, da hans navn pludselig dukkede op på stats-tv. Sjraibman mener, at Lukasjenko oprigtigt selv tror på, at han med sine bøllemetoder kan presse EU til at opgive sanktionerne imod sig. "Han ser EU-lederne som bløde politikere, der vil give efter for deres følelser, når de ser billederne af lidende migranter på grænsen," siger han.
Jyllands-Posten, søn, s.14,man, s.18-19; Berlingske,søn, s.14, lør,s.12-13, 14, man,s.4-5; Politiken, søn,s.14; B.T.,man,s.14; Børsen, lør,s.12; Ekstra Bladet,søn, s.12, man,s.9; Information,lør, s.10-11; Kristeligt Dagblad,lør,s.6, man,s.8 (15.11.2021)

Merkel havde helt ret om flygtningekrisen
Berlingske bringer lørdag en analyse af Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent, som blandt andet skriver: "Ét er tusinder af migranter, der presser og skubber på for at slippe ind i EU fra Belarus. Det er i sig selv en krise, der kan løbe løbsk. Noget andet er fremmede troppers indblanding i den ulmende konflikt. Russiske soldater er pludselig smidt ned med faldskærm i et område kun cirka 40 kilometer fra det område i Belarus, hvor flygtningekrisen udspiller sig. Det er et signal fra Moskva om, at ingen skal forsøge at blande sig i russisk interessesfære og en klar advarsel til EU om, at rådsmødet på mandag ikke skal vedtage nye sanktioner, der rammer Belarus, det tidligere Hviderusland. [...] Krisen mellem Belarus og Polen og Litauen er ved at udvikle sig til et højspændingsfelt med en utilregnelig diktator, Aleksandr Lukasjenko, i midten og med et Rusland, der blander sig i konflikten. I går blev det meddelt, at britiske ingeniørtropper er ankommet til Polen for at hjælpe den polske regering med at forstærke grænsen til Belarus. Læg mærke til, at det er briterne, som EU-medlemslandet Polen har anmodet om hjælp. Ikke EU. For briterne har som bekendt forladt EU. [...] Kan Vesten risikere en dobbeltkonflikt lige nu, hvor spændingen mellem Polen og Belarus er intens? En udvidet krig også i Ukraine. Ingen tror på det. Men det værste er, at ingen heller tør udelukke det."

I en analyse i Politiken mandag skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent, blandt andet: "Hvis den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko håber at splitte EU-landene ved at sende migranter ind over grænserne, er det indtil nu slået fejl. For hele vejen rundt er der en vilje til at slå hårdt igen. Derfor vil der heller ikke være de store sværdslag, når EU's 27 udenrigsministre mødes mandag for at nikke til nye sanktioner vendt mod Lukasjenkos styre. Det kan kun gøres, hvis alle lande er enige, og det er de. Det er 5. gang, EU-sanktioner rammer Hviderusland inden for et år. Med den forskel denne gang, at det nu bliver muligt også at straffe for at medvirke til organiseret illegal migration. For det er lige præcis det, EU-lederne mener, det er. [...] Det ligner en krigssituation. Lørdag sendte den amerikanske præsident, Joe Biden, appeller afsted til både den hviderussiske præsident og Ruslands præsident Putin, som Vesten mistænker for at have en finger med i spillet. Det afviste Putin selv pure i et tv-interview lørdag, hvor han kaldte migrationsstrømmen et resultat af Vestens egen forfejlede fremfærd i Irak og Afghanistan. [...] Næppe, hvis håbet er at få Lukasjenko til at ændre kurs på den korte bane. Derfor er EU-apparatet og landene allerede i gang med at forberede en runde 6, hvor du kan hamre sanktioner på dem, du ikke nåede i runde 5."

I en kommentar i B.T. lørdag skriver avisens internationale korrespondent, Jakob Illeborg, blandt andet: "De tusinder af migranter, der lige nu fryser i Hvideruslands iskolde skove, er levende skakbrikker i en uhyggelig dyst mellem Hviderusland og Rusland på den ene side, og EU-landene på den anden. Formålet med at skabe en migranthær, er at skabe ustabilitet i EU. [...] Det sætter resten af EU på prøve. For kan man leve med, at et EU-medlem blæser højt og flot på menneskerettighedskonventionerne og skubber migranterne tilbage i hænderne på de hviderussere, der narrede dem hertil, og på ingen måde har tænkt sig at hjælpe dem? Svaret indtil nu er tilsyneladende ja. Når EU vælger at kigge den anden vej, så viser det, hvor pressede vi faktisk er. [...] EUs svar ser ud til at være at bygge mure, der kan holde migranterne ude. Det er paradoksalt, da EUs ledere i skarpe vendinger har fordømt Donald Trumps murbyggeri. Men fra Grækenland til Polen er vi nu selv i gang med at build that wall. Mange hundrede kilometer grænsemur er i støbeskeen eller er allerede ved at blive bygget. [...] Migrantkrisen kan vise sig at blive den sværeste prøvelse til dato for EU. Løsningen ligger i at sikre et bedre liv til disse mennesker, der hvor de bor. Det koster mange penge, og det er langt fra givet, at EU-staterne er villige til sådan en investering. Spørgsmålet er dog, om vi har råd til at lade være?"

Berlingske bringer lørdag et internationalt debatindlæg skrevet af Marlene Wind, professor i statskundskab og professor på iCourts ved juridisk fakultet, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "Det er efter alt at dømme Rusland, som står bag ideen om, at netop en massiv statsfinansieret migrantstrøm vil få EU-landene til at rive hovederne af hinanden og dermed destabilisere hele kontinentet. Et drømmescenario for Putin. Det lykkedes nemlig aldrig russerne at splitte EU-landene over Brexit. Det samme gælder deres fortløbende cyber- og disinformationskrig mod vestlige lande. [...] Foreløbig har polakkerne sagt nej tak til hjælp fra EUs Frontex, og onde tunger peger på, at den nationalkonservative PiS-regering, som i forvejen ligger i ”krig” med EU om retsstaten, indtil for nylig har set en indenrigspolitisk gevinst i at køre showet selv. Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, er dog ved at få kolde fødder. I hvert fald udtalte han på Twitter og igen på et pressemøde med Charles Michel, Præsident for Det Europæiske Råd, onsdag i Warszawa, at ”hele EUs stabilitet og sikkerhed er på spil”. Og at ”det hybride angreb fra Lukasjenkos regime er rettet mod os alle ... vi skal forsvare freden i Europa med vores partnere fra NATO og EU.” Det har han ret i, selvom det tog polakkerne en rum tid at erkende, at EU er en partner og ikke en fjende, man bekriger i diverse sager ved EU-domstolen. [...] Mere end noget andet peger dette på, at det reelt er Rusland, vi er i krig med. EU har brug for en langt stærkere fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan adressere hybrid krigsførelse, og så må NATO også på banen. Der er tale om et angreb på et NATO-land - ikke med militært isenkram - men med mennesker som våben. Det bør vi heller ikke i Danmark være passive tilskuere til."

I Jyllands-Posten kan man mandag læse et internationalt debatindlæg af Katrine Syppli Kohl, postdoc, Københavns Universitet, og Ida Marie Savio Vammen, postdoc, DIIS. De skriver blandt andet: "Det danske bidrag til militære pigtrådshegn i Litauen har de seneste måneder skabt fornyet debat om hegn og mure ved EU's ydre grænse. Men Europas grænseindsatser i dag handler i stigende grad også om via informationskampagner at påvirke migranter og flygtninges drømme om et bedre liv i Vesten. For nylig har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye annonceret en ny fælleseuropæisk indsats for at oplyse migranter om de farefulde ruter mod Europa og derved bekæmpe smuglerindustrien. [...] Forskning i effekterne af både informationskampagner og motiverende samtaler er mangelfuld. Så vi ved reelt meget lidt om, hvorvidt de rent faktisk får folk til at blive væk fra Europa. Vores og andres forskning tyder dog på, at tiltagene nok påvirker målgruppen følelsesmæssigt, men at det ikke holder dem væk fra Europa og Danmark."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Mikael Jalving, historiker, forfatter, blogger, blandt andet: "Da de første videooptagelser af unge irakiske, syriske og congolesiske mænd i den hviderussiske hovedstad, Minsk, begyndte at dukke op på de sociale medier for et par uger siden, slog jeg dem hen. Det måtte være noget fra en film: afrikanere, muslimer og arabere i Hviderusland: Kun Hollywood kan finde på den slags. Men nej, den var god nok. Landets enevældige regent, Alexandr Lukasjenko, har med Rusland i ryggen foranstaltet en luftbro med fem daglige afgange fra Mellemøsten til Minsk. Det er import/eksport: Først flyves såkaldte ”flygtninge” - dvs. unge mandlige migranter fra eksotiske lande - ind, og så sendes de mod grænsen til Polen, så de kan smadre sig ind i EU. [...] Denne form for demografisk krigsførelse er ny. Indvandringen, som for blot få år siden var noget næsten sakrosankt i de urbane og velstillede eliter i Vesteuropa, er nu forvandlet til et potent våben i hænderne på udspekulerede tyranner. [...] EU & Co. kan snakke lige så meget, de vil om asylret og humanisme. Men det er militær grænsebeskyttelse, vi har brug for, hvis Europa skal beskyttes. Spørgsmålet er blot, om det skal ske med eller uden EU."

Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med Artyom Schraibman, som var politisk redaktør i Minsk, men i juli måtte flygte fra Belarus til Ukraine. I dag er han politisk analytiker ved tænketanken Carnegie Moscow i den ukrainske hovedstad, Kijev, og var i Danmark for at diskutere, hvad EU kan gøre for at støtte befolkningen i Belarus. Han tror, at det om et par år vil blive muligt at tage tilbage til Minsk. "Jeg tror ikke, at situationen i Belarus kan opretholdes meget længe. Lukasjenkos jerngreb kommer ikke til at vare ved. Jeg er ikke så optimistisk, at jeg tror, det sker inden for få måneder, men en slags reformering af Belarus er sandsynlig," siger han. EU har indført fire pakker af sanktioner mod Belarus, og nu indføres den femte. Sanktioner har dog ikke haft den ønskede effekt, snarere tværtimod. "Jo flere sanktioner der indføres, desto mere arrig bliver Lukasjenko. Migranterne ved den polske grænse er en reaktion på sanktioner, som blev indført mod Belarus, og sådan kan det bare fortsætte. Sanktioner bidrager til de øgede spændinger, og det sætter i hvert fald på ingen måde en stopper for de interne gnidninger i Belarus. Derfor kan de have en enorm destabiliserende effekt," udtaler Artyom Schraibman. EU's ambassadør i Belarus, Dirk Schübel, som forlod landet i sommer, har ligeledes været i København for at diskutere, hvad EU kan gøre for at støtte befolkningen i Belarus. Under sit besøg ønskede han ikke at komme nærmere ind på, hvad den nye pakke af sanktioner fra EU kommer til at indeholde.

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver journalist, Marcus Rubin, blandt andet: "Jeg kan næsten ikke holde ud at se på billederne og læse om migranterne, der fryser og dør på grænsen til Polen for tiden. Jeg ved naturligvis godt, at krisen er skabt af Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, der på helt ekstremt kynisk vis flyver asylsøgere og migranter ind fra Mellemøsten for derefter at sende dem i retning af Polen. Alt sammen designet for at presse og svække EU. Det skal naturligvis stoppes, og presset og sanktionerne over for Hviderusland kan efter min smag næsten ikke blive strammet nok. Men det løser jo ikke problemet med de stakkels mennesker, der lige nu - bogstaveligt talt lige nu, mens du læser denne klumme - kæmper for livet i ingenmandslandet i de hviderussiske skove lige på EU's dørtrin. [...] Da flygtningene kom strømmende ad motorveje og i togvogne, åbnede kansler Angela Merkel som bekendt armene og tog imod mere end en million flygtninge. ”Wir schaffen das”, erklærede hun og slog dørene op. Totalt galimatias, lød det fra mange. Det var et bizart og dybt uansvarligt politisk harakiri, der ville skabe enorme problemer for Tyskland i mange årtier fremover, var påstanden. Hvordan gik det så? Fuldkommen som Merkel spåede. Tyskerne klarede det."

I en international kommentar i Politiken søndag skriver journalist Michael Jarlner blandt andet: "Indtil videre er blot 8.000 migranter kommet ind over grænsen til EU fra Hviderusland i år, mens andre 28.000 er blevet stoppet af grænsevagter, viser tal fra EU-kommissionen. Men også EU-kommissionens topchef, Ursula von der Leyen, taler om en slags krigstilstand. ”Lad os kalde det, hvad det er: Dette er et hybridangreb for at destabilisere Europa”, sagde hun i forrige måned i sin såkaldte State of The Union-tale. [...] Rækken af eksempler på ”hybridkrige” vokser nemlig og peger ofte mod Rusland eller dets allierede som Lukasjenkos Hviderusland: Vi har set ”grønne mænd”, der iført umærkede uniformer forberedte Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014. Vi har set cyberangreb mod valg i USA i 2016 og Frankrig året efter samt cyberangreb mod bl.a. Ukraine i 2015 og Estland i 2007. Vi har set russisk gaspression, senest i Moldova. Og vi ser nu, hvordan Hviderusland sender migranter ind over grænsen til Polen og EU for at pirke til en fremmedangst, der kan afgøre valg og svække EU som en modvægt til Rusland. [...] Logikken genfindes i den danske bog 'Rusland som militær stormagt'. Den peger på, at Rusland måske allerede i dag ser sig selv som værende i krig mod et Vesten, der forsøger at sprede sine demokratiske tanker. [...] Men skal Vesten absolut gå med på den logik? Eller skal vi fastholde vores tro på en retsstat, der afstår fra at kalde presse og migranter for faretruende ”ammunition”, men mere se dem som henholdsvis bidrag til et oplyst demokrati og mennesker med krav på asylbehandling?"

Politiken bringer søndag et debatindlæg af forfatter, Jonas Eika, som blandt andet skriver: "Jeg gider ikke forsøge at leve mig ind i det 'humanitære dilemma', som EU efter sigende befinder sig i. Jeg vil forsøge at gøre min kommentar lige så tydelig, som situationen er. Lige så tydelig som Europas grænser er. [...] Ifølge EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, er der tale om ”et hybridangreb” fra Lukashenkos side; ifølge Jeppe Kofod en ”menneskefjendtlig instrumentalisering af migration”. Hvad angår Lukashenkos motiver, har de måske ret. Men deres udtalelser har, ligesom store dele af mediedækningen, den funktion at skubbe problemet væk fra Danmark, væk fra EU. [...] De europæiske nationalstater er i gang med at befæste en racistisk og globalt ulige orden, som har dybe, historiske rødder. Europa beror på massiv, racialiseret statsvold, historisk såvel som i dag. Ved den polske grænse forsøger flygtninge at lave huller i hegnet med spader og havesakse. På den anden side står soldater med tåregas og geværer og pansrede køretøjer. For alle os, der i en eller anden forstand er europæere, er det tid til at vælge side."

I en kommentar i Politiken søndag skriver journalist Ole Rasmussen blandt andet: "De tusinder af migranter bliver skubbet frem og tilbage mellem Hviderusland, der har status som 'Europas sidste diktatur', og Polen, som er en stærk kandidat til at blive det næste. Der er med andre ord ikke så meget empati at komme efter hverken på den ene eller den anden side af grænsehegnet. Eller længere mod vest, for den sags skyld. Jeg er for eksempel ret sikker på, at den danske regering hellere vil bidrage med et par kilometer ekstra pigtråd til at holde de frysende stakler ude af EU end invitere nogen af dem indenfor i varmen."
Berlingske, lørdag, s. 10, 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 28, søndag, s. 42; B.T., lørdag, s. 24; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 2, 7, søndag, s. 1, 22-23, mandag, s. 8 (15.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Hvad gør Vesten ved manglen på varme hænder?
I en artikel i Kristeligt Dagblad lørdag kan man læse, at mens mange lande oplever en stigning i antallet af coronasmittede og indlagte, er manglen på sundhedspersonale flere steder akut. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Pasi Penttinen, har desuden advaret EU-landene mod, at den influenzasæson, man er på vej ind i, kan blive ganske alvorlig. Flere lande er nu begyndt at hente sundhedspersonale fra andre lande, primært uden for EU. Ifølge nyhedsbureauet Reuters krævede Filippinerne, hvorfra mange sygeplejersker rejser til Vesten, i februar coronavacciner i bytte for at lade sundhedspersonale rejse til blandt andet Storbritannien og Tyskland. Ikke alle er dog begejstrerede for den model. "Vi væmmes ved, at sygeplejersker og sundhedspersonale bliver behandlet som regeringens ejendom eller eksportprodukter,” sagde Jocelyn Andamo, leder af de filippinske sygeplejerskers fagforening, ifølge Reuters.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (15.11.2021)

Ligeløn, tak - det er på høje tid
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Anja C. Jensen, formand for HK Danmark, blandt andet: "Hvis man ser på lønforskellen i Danmark, så er der stadig en lønforskel på 14,5 procent mellem mænd og kvinder - til mændenes favør forstås. Fortsætter vi i samme tempo som hidtil, vil der ifølge SFI gå 100 år, før mænd og kvinder får det samme i lønningsposen. Men det kan vi slet ikke vente på. Ligeløn skal ligge øverst på vores fælles politiske prioriteringsliste. Både fordi vi skal have et arbejdsmarked, hvor man får lige løn for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi, som der står i ligelønsloven. [...] Det glæder mig derfor også, at der er et ligelønsdirektiv på vej fra EU, hvor lønmodtagerne får mulighed for at kontrollere, om de er udsat for uligeløn. Den ret findes slet ikke i dag. Lige nu står vi i en unik position. Der mangler god kvalificeret arbejdskraft, hvilket er arbejdstagernes paradis. Det betyder også, at man som virksomhed kan gøre sig positivt bemærket ved at have nogle gode lønstatistikker som bevidner, om man trods køn får det samme udbetalt."
Berlingske, søndag, s. 47 (15.11.2021)

SF i EU: Platformenes gråzonemodeller skaber en illusion om frit valg
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver medlem af Europa-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen (SF) blandt andet: "Arbejdere i Danmark har gennem århundreder knoklet for at få de gode vilkår, vi har i dag. Men de hårdt tilkæmpede rettigheder er under pres af platformsvirksomhederne, der ved at benytte sig af lyssky forretningsmodeller undviger al form for ansvar. Det betaler medarbejderne en høj pris for. De tvinges til at give køb på rettigheder som løn under sygdom og tillæg for aftenarbejde. Det giver et samfund af medarbejdere på et A-hold, der er reelle arbejdstagere, og et B-hold, hvor man hører under kategorien ‘selvstændig’ – og derfor reelt har meget lidt beskyttelse, hvis man eksempelvis kommer ud for en ulykke. [...] I debatten om barsel til selvstændige har ingen nævnt cykelbuddet eller rengøringshjælpen, der selv skal bidrage til barslen via en allerede lav løn. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan man som falsk selvstændig ryger mellem to stole i et arbejdsmarked, hvor reguleringen ikke har kunnet følge med de nye typer arbejdsformer, der er blomstret op. [...] Vi forventer derfor, at Kommissionens forslag etablerer det, der kaldes en formodning om et ansættelsesforhold, hvor man er ansat, medmindre arbejdsgiveren kan bevise det modsatte. Hvis det stod til mig, skulle det udvides til ikke kun at gælde platformsvirksomheder, men alle former for falske selvstændige. Du må ikke kunne være selvstændig, når du kun arbejder for én virksomhed. Lad os én gang for alle sætte en stopper for platformsvirksomhedernes gråzonemodeller, hvor arbejdere bevidst fejlklassificeres som selvstændige for at spare penge. Det har vi en pligt til at løse i fællesskab."
Altinget, mandag (15.11.2021)

Øremærket barsel til mænd skader familien
I en kronik i Politiken mandag skriver Thomas Lade, konstruktionsingeniør, Morten Røndal Olsen, antropolog, Frej Prahl, psykolog og forfatter og David Buchmann, lærer, blandt andet: "Når vi som fædre er tilbageholdende med at holde barselsorlov, har det ikke været, fordi det ikke var muligt i forhold til vores arbejdsliv, fordi vi blev set skævt til, eller fordi vi ikke havde et stort ønske om samvær med barnet. Det er et udtryk for en respekt over for morens reproduktive arbejde. [...] Vi har som samfund en opgave i at styrke forholdet mellem barn og far - ikke kun når det gælder det lidt ældre tumlingebarn, men også det spæde barn. Til det formål er EU's direktiv om mere øremærket orlov til fædre godt. Derfor bragte det smil frem, da vi i sin tid hørte om planerne om øremærket fædreorlov. Det virkede som en vigtig anerkendelse af fædres omsorgsrolle i forhold til det lille barn, og den anerkendelse var tiltrængt. Med øremærkningen ville der skabes grobund for bedre vilkår for børn og fædres tidlige relationsdannelse, hvilket i første omgang skabte optimistisk begejstring og glæde hos os. [...] Når det i sundhedsfaglige kredse er alment anerkendt, at restitution efter en ukompliceret fødsel kan tage op mod et år, så er det for os ubegribeligt, hvordan man kan samle et politisk flertal om en barselsaftale, der reducerer kvinders barsels- og orlovsperiode. Det er en statslig underkendelse af de kræfter, vi af erfaring ved, at kvinder lægger i at bære, føde og amme børn. Som fædre ved vi, at vores børns mødre er udsat for en stor fysisk og psykisk belastning i forbindelse med graviditet, fødsel og amning, fordi vi var der."
Politiken, mandag, s. 7 (15.11.2021)

Det digitale indre marked

Fodslæbende bredbånd
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Morten Trolle, chefkonsulent, blandt andet: "En rapport fra Digitaliseringspartnerskabet er havnet på regeringens bord. Den udpeger en strategisk retning for den videre digitalisering af Danmark og viser med i alt 46 anbefalinger vejen til en grønnere, sundere og rigere fremtid. [...] I Danmark er der stadig husstande, som ikke er i nærheden af at kunne få en bredbåndsforbindelse, som muliggør, at børn kan lave lektier, forældre kan arbejde hjemmefra, og virksomheder kan drive en forretning. Det må ikke være hastigheden på bredbånd, som afgør, hvad vi hver især kan udrette digitalt. Det mener i øvrigt også EU-Kommissionen og vores nabolande. Her taler alle om, at borgere og virksomheder skal have adgang til bredbånd med mindst 1.000 Mbit/s senest i 2030."
Jyllands-Posten, søndag, s. 44 (15.11.2021)

Huawei i Danmark en skygge af sig selv - men vil stadig ikke give garantier
Politiken bringer søndag et interview med Kenneth Frederiksen, Huaweis chef i Norden. I 2018 kom den dårlige omtale og, senere, opskrivelsen på entity-listen, hvilket betyder, at salget af Huawei-telefoner styrtbløder. Imens prøver Huawei at udvikle sit App Gallery, et modsvar til Google Playbutikken. "Vi arbejder nu med at få så mange apps over på App Gallery som muligt. Det er en tidskrævende proces, fordi vi skal have fat i hver enkelt app-producent," forklarer Kenneth Frederiksen og fortsætter: "Det er meget dyrt og et energikrævende projekt. Men det er også meget vigtigt, for det er ikke godt, hvis det kun er Silicon Valley, der bestemmer over verdens app-økosystemer." Kenneth Frederiksen mener ikke, at det er et godt scenarie og det er med til at understrege den opdeling af verdens digitale og teknologiske infrastruktur, vi er vidne til. "Amerikanerne ønsker en opdelt digital verden. Det er tydeligt. Og de ønsker, Europa skal følge USA," siger han. Om det er årsagen til, at EU har foretaget en sikkerhedsvurdering af 5G-netværk i Europa, vides ikke, men vurderingen falder tidsmæssigt sammen med USA's kampagne. Huawei nævnes ikke med navn i sikkerhedsvurderingen, men står mellem linjerne. "USA og Kina har længe sloges med hinanden. Men det, der er sket siden 2019, er, at USA har villet knægte os og begrænse os som en del af den globale værdikæde," siger Kenneth Frederiksen.
Politiken, søndag, s. 16 (15.11.2021)

Tech: EU arbejder for langsomt til at følge med techgiganterne
Politiken bringer lørdag en kommentar af Astrid Haug, techkommentator. Hun skriver blandt andet: "Tidligere på ugen medvirkede Facebook-whistlebloweren Frances Haugen i en tre timer lang høring i EU-Parlamentet. Her udfoldede hun sin kritik af Facebooks skadelige praksisser og manglende handling på en række områder. Men hun advarede også EU mod at lave en for elastisk og naiv lov, som giver techgiganterne mulighed for at finde smuthuller. [...] ”Facebook har vist, at de vil lyve om data”, som hun formulerede det. Derfor er det også værd for EU-parlamentarikerne at overveje, om man overhovedet kan basere lovgivningen på en forventning om transparens fra techgiganternes side, eller om man snarere skal bede eksterne aktører om at vurdere algoritmerne gennem eksperimenter, sådan som både journalister og forskere allerede gør i dag, uden særlig adgang til Facebooks algoritme. [...] Frances Haugens vidnesbyrd er en kærkommen løftestang for de EU-politikere, som gerne vil stramme den kommende lov, digital services act (DSA). Det er dog tankevækkende, at der skal en whistleblower som Haugen til, før politikerne for alvor forstår omfanget af den indflydelse, som techgiganterne har på vores demokratier, mentale sundhed og privatlivsrettigheder. Hun bringer nye detaljer frem, men eksperter har i årevis advaret om mange af hendes kritikpunkter. Thierry Breton, der er EU's kommissær for det indre marked, tweetede efter høringen: ”Europa er seriøs omkring at regulere det, der stadig ligner det digitale vilde vesten. Hastighed er afgørende”. Hastighed er dog ikke, hvad mange forbinder med EU-regulering."
Politiken, lørdag, s. 16 (15.11.2021)

Finansielle anliggender

Centralbankerne skal arbejde aktivt for den grønne omstilling
I en kommentar i Information mandag skriver Scott Speer og Emil Samuelsen, specialestuderende, Global Studies og International Development Studies, Roskilde Universitet blandt andet: "Centralbankerne er en vigtig aktør i at nå målet om CO2neutralitet. Derfor skal de have klare klimamandater, så investeringer i kulstofindustrien ikke længere favoriseres. [...] Centralbankforskeren Daniela Gabor har i både danske og europæiske medier udtalt, at centralbanker er med til at forværre klimakrisen. Den Europæiske Central Bank, ECB, er med sin nuværende pengepolitik og sikkerhedsramme for lån med til at skabe en kulstofindustriskævhed. Skævheden opstår, fordi ECB ved såkaldte haircuts rangerer 'brune' obligationer som mindre risikable at investere i end grønne, og derfor som skabende bedre indtjening for investorer. Dette udsætter det finansielle system for klimaforandringernes økonomiske fare og fører til finansiel ustabilitet. ECB er et eksempel på de problemer, centralbanker skaber i den nuværende klimakamp. [...] Den voksende konsensus om, at klimaspørgsmål er direkte relateret til økonomi, gør det muligt at diskutere, hvad centralbanker kan gøre, bør gøre og skal gøre for at skabe en langsigtet finansiel stabilitet. [...] Bank of England har som den første europæiske centralbank fået et klimamandat, hvor man forpligter sig til målet om klimaneutralitet. Det kan forhåbentlig være med til bane vejen for andre banker. [...] Vi skal have flere ambitiøse og konkrete tiltag fra centralbankerne, så de kan løfte deres del af klimakampen. Vi håber, at flere centralbanker gives nye klimamandater, da de er en vigtig aktør for at nå målet om CO2-neutralitet. Der er brug for, at både regeringer og store institutioner arbejder sammen for at nå i mål."
Information, mandag, s. 17 (15.11.2021)

Ørsted underskriver låneaftale
Ørsted har indgået en låneaftale der sikrer selskabet 175 millioner euro over de næste otte år, skriver Børsen mandag. Låneaftalen, der er indgået med Den Nordiske Investeringsbank, NIB, skal bruges til at finansiere investeringen i havvindmølleparken Borssele 1 & 2 i Holland. Sammen med en låneaftale med Den Europæiske Investeringsbank tidligere på året skal den udgøre den langsigtede investeringen af projektet.
Børsen, mandag, s. 6 (15.11.2021)

Handel

Fortørnede statsrevisorer angriber Skat for ringe momskontrol
I flere af dagens og weekendens aviser samt Altinget lørdag kan man læse, at Rigsrevisionen i en ny beretning kritiserer Skattestyrelsens kontrol med virksomhedernes oplysninger om EU-handel i forhold til moms. Rigsrevisionen konkluderer i en rapport til Statsrevisorerne, at Skattestyrelsens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel er kritisabel og kan have medført meget store tab for Danmark. Det skriver Børsen mandag. Skatteministeriet har i meget begrænset omfang kontrolleret danske virksomheders milliardstore momsindberetninger i forbindelse med handel med momsregistrerede virksomheder fra andre lande i EU. Berlingske skriver lørdag, at kun tre procent af virksomheder med EU-handel er blevet kontrolleret. "Skattestyrelsens arbejde med at afdække momsrisici og undersøge de mange og store differencer mellem virksomhedernes indberetninger om EU-handel på momsangivelsen og i VIES har været helt utilstrækkeligt," hedder det i rapporten. Jyllands-Posten og Berlingske skriver lørdag, at VIES er et fælleseuropæisk system, som EU har etableret for at begrænse momssvig ved EU-handel. "Indsatsen har ikke været god nok, og vi er kommet for sent i gang. Men konklusionen om, at der er risiko for meget store tab, kan vi ikke genkende," sagde Skattestyrelsens erhvervsskattedirektør, Thomas Hjortenberg til Finans, som havde fået fat i Rigsrevisionens beretning, inden den var offentliggjort. Det skriver Berlingske lørdag.
Berlingske, lørdag, s. 9; Altinget, lørdag; Børsen, mandag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (15.11.2021)

Israel vil bekæmpe udbredt fattigdom med mere konkurrence i ambitiøs vækstplan
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Ulrik Bie, økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: "Den er blevet kaldt ”verdens skrøbeligste regering” og ikke spået mange overlevelseschancer. Men i sidste uge lykkedes det Israels premierminister, Naftali Bennett, og hans regering af syv partier fra det yderste nationale højre til Arbeiderpartiet og arabiske partier at opnå noget, der ikke er set så ofte før i israelsk politik. Regeringen fik vedtaget sit forslag til finanslov for første gang siden 2018 og undgik dermed endnu et nyvalg. Budgettet betyder, at der for første gang i tre år er nye prioriteter, der afspejler de aktuelle forhold og udfordringer. Indtil nu har udgifternes fordeling været fremskrivninger af finansloven for 2019. De vidt forskellige partier blev også enige om et omfattende reformprogram. [...] Blandt de mest opsigtsvækkende forslag er en åbning af økonomien over for omverdenen. Israel er lige nu en lukket økonomi, hvor de fleste varer skal opfylde særlige israelske standarder for at kunne importeres, og som underkastes en omfattende inspektion. Det gør alting dyrere og har skabt en lavproduktiv hjemlig produktion, der er beskyttet mod international konkurrence. Det gælder ikke mindst landbruget, og de ineffektive erhverv står i skærende kontrast til de højproduktive og videnstunge erhverv, der ligger i toppen af den international konkurrence. De tekniske handelshindringer og toldmure har sine historiske årsager i et sikkerhedspolitisk ønske om selvforsyning, men det er den almindelige israeler, der betaler prisen. Murene brydes nu ned for næsten alle varer, således at Israel fremover accepterer produkter, der opfylder EUs standarder uden yderligere foranstaltninger."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (15.11.2021)

Institutionelle anliggender

EU flirter med Grønland for at få adgang til råstoffer
Politiken skriver mandag, at EU, som har været klemt i rivaliseringen mellem USA og Kina, vil være mere selvforsynende. Maros Sefcovic, næstformand i EU-Kommissionen, pusler med en plan, som rokker fundamentalt ved den europæiske selvforståelse: "EU skal være selvforsynende med alle strategisk vigtige råvarer og når vi ikke kan blive det, skal de findes i nabolandene". Derfor mødtes Maros Sefcovic med den grønlandske landsstyreformand, Múte Bourup Egede, da han besøgte København for nylig. EU vil nemlig gerne have adgang til de grønlandske råstoffer. "De globale værdikæder spiller en vigtig rolle. Men derfor går det også helt galt, når vi har en krise som covid-19, hvor skibene ikke sejler, og flyene står stille. Pludselig befandt vi os i en situation, hvor de strategiske interesser var i fare. Vi havde ingen ansigtsmasker, vi manglede de aktive stoffer, der skal bruges i vaccinerne, vi manglede ganske almindelige hovedpinepiller. Og vi mangler stadig mikrochips," siger Maros Sefcovic. Umiddelbart lyder det som uskyldig snusfornuft, men tanken om at gøre sig uafhængig piller ved en kerne i unionens selvforståelse, som blev opbygget efter Anden Verdenskrig: at den gensidige økonomiske afhængighed binder landene sammen politisk og effektivt forebygger en ny krig. Det er den logik, som ligger bag, når EU ved festlige lejligheder omtaler sig selv som et fredens projekt - og som unionen ligeledes har kæmpet for at eksportere til resten af verden.

I et debatindlæg på Altinget søndag skriver Karsten Hønge (SF) blandt andet: "International politik er som et spil skak, hvor man ikke kan forstå hvert enkelt træk isoleret. Den naive spiller uden overblik ender som snack for de store. Det er kun et par år siden, at Kina vedtog en arktisk strategi, hvori landet definerer sig selv med det nyopfundne og absurde begreb "nærarktisk stat". Men Kina har gennem mange år forsøgt at sætte foden i døren til Grønland og Færøerne. [...] Snart åbner USA et repræsentationskontor i Thórshavn, og adskillige senatorer og diplomater har også besøgt Færøerne den seneste tid. Men hvad gør vi, når Kina, Rusland og andre ønsker repræsentation i Grønland og på Færøerne? EU skruer også op for blusset, og Kommissionen har netop fremlagt et forslag til en arktisk strategi. Desuden ønsker EU en fysisk repræsentation. Grønland modtager allerede nu store tilskud til uddannelse, og en ny aftale giver over syv år Grønland 1,7 milliarder, hvilket er et kæmpestort beløb i grønlandsk kontekst. Omregnet til dansk økonomi svarer beløbet til astronomiske 175 milliarder. Vores svar skal blandt andet være en modernisering og demokratisering af Rigsfællesskabet. Det skal være tre lande, som vælger hinanden til. Tre nationer, som ligeværdigt indgår i et tæt samarbejde. Samtidig kan et intensiveret samarbejde mellem de nordiske lande være et modtræk til stormagternes pågående interesse."

I en kronik på Altinget mandag skriver Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker og enhedsleder, Udenrigspolitik & Diplomati, DIIS blandt andet: "EU-Kommissionen fremlagde 13. oktober sammen med EU’s udenrigstjeneste (EEAS) en ny fælles Arktis-strategi. Hovedbudskabet i strategien er, at EU vil stå stærkere i Arktis. Arktis har en vigtig strategisk betydning for EU. Det handler både om klimaforandringer, råstoffer og geopolitisk indflydelse, ikke mindst på grund af den øgede stormagtrivalisering mellem USA, Kina og Rusland. Som EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Joseph Borrell, udtalte i forbindelse med lanceringen af strategien: “Arktis ændrer sig hastigt på grund af virkningerne af global opvarmning, øget konkurrence om naturressourcer og geopolitiske rivaliseringer. Denne udvikling viser, at Europa skal definere sine geopolitiske interesser bredt for at fremme stabilitet, sikkerhed og fredeligt samarbejde i Arktis.” Med andre ord: EU vil, som også andre aktører, have en rolle. [...] Ikke mindst på klimaområdet har EU haft betydning ligesom inden for økonomi og bæredygtighed. EU bidrager med sine partnerskaber allerede med over 200 millioner danske kroner årligt til udviklingen af blandt andet den grønlandske økonomi. [...] EU har samtidig længe forsøgt at opnå observatørstatus i Arktis Råd, som er det primære regionale forum for samarbejde og dialog. Men det modsatte først Canada sig grundet en konflikt om sælskind og siden Rusland grundet EU’s sanktioner efter Krim-krisen i 2014. [...] Som EU-kommissær for miljø, Virginijus Sinkevicius, har formuleret det, så fremskynder den smeltende is og optøning af permafrost i Arktis klimaændringerne yderligere med enorme afsmittende virkninger. Og derfor er "EU fast besluttet på at gøre Arktis sikkert, stabilt, bæredygtigt og fremgangsrigt". EU har samtidig en fundamental interesse i at støtte de multilaterale samarbejder i Arktis. Dette fremhæves som vigtigt for, at det forbliver en region med lavspænding, stabilitet og fredeligt samarbejde, hvilket umiddelbart flugter fint med danske interesser, hvor hensigten hidtil har været at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, og er tråd med Arktis Råd."
Politiken, mandag, s. 8; Altinget, søndag, mandag (15.11.2021)

EU-Kommissionen affejer klage over Lynetteholm
Hos Klimabevægelsen i Danmark mener man, at den danske stat bryder loven med etableringen af Lynetteholm, men nu har EU-Kommissionen vurderet sagen og konklusionen er, at de danske myndigheder ikke bryder reglerne. Det skriver Berlingske lørdag. Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, er overrasket over svaret fra EU-Kommissionen. "Når jeg læser det her, så synes jeg, at det er en ret klar tilbagemelding. Men jeg er forundret over, at de når frem til den konklusion," siger hun samtidig og understreger, at svaret forholder sig meget overordnet til sagen. Hun vurderer, at EU-Kommissionens konklusion kan få stor betydning for den retssag, som Klimabevægelsen i Danmark har fået fri proces til herhjemme. Svaret falder i god jord på Københavns Rådhus og Christiansborg. "Jeg er glad for, at også EU-Kommissionen i sin udtalelse vurderer, at anlægsloven for Lynetteholm er i overensstemmelse med de miljøretslige krav, og ser frem til at få prøvet spørgsmålet ved en dansk domstol," konstaterer transportminister Benny Engelbrecht (S).
Berlingske, lørdag, s. 16 (15.11.2021)

EU-hær på dagsordenen på ministermøde mandag
Mandag skal EU's udenrigs- og forsvarsministre diskutere et oplæg fra EU-Kommissionen, som indeholder et forslag om en 5.000 mand stor militær indsatsstyrke, skriver Altinget. Ifølge flere internationale medier, som er kommet i besiddelse af et udkast til EU-Kommissionens forslag, består forslaget af fire fokusområder.
Altinget, fredag (15.11.2021)

EU-politik er blevet hele hendes liv
Mette Lykke Nielsen blev som draget mod Bruxelles og EU-systemet, og i dag arbejder hun som politisk rådgiver og er med at guide virksomheder, såvel danske som udenlandske, gennem EU's støttemuligheder. Jyllands-Posten bringer mandag en artikel om Mette Lykke Nielsen og hendes arbejde. "Under mine studier var jeg både aktiv i europæisk ungdomspolitik og arbejdede i et vikariat som EU-rådgiver på Christiansborg for De Radikale. Efter studierne blev jeg sekretariatsleder for Europabevægelsen med formidling af det europæiske samarbejde til danskerne som hovedområde," fortæller Mette Lykke Nielsen. Hun rådgiver blandt andet små og mellemstore virksomheder om støttemulighederne inden for EU-systemet, hvilket Mette Lykke Nielsen forklarer er noget, som mange opfatter som komplekst og uoverskueligt.
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (15.11.2021)

Jeg er 77. Måske oplever jeg aldrig en verden uden mundbind og coronapas igen
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver korrespondent og klummeskribent Ulla Terkelsen blandt andet: "Coronaens genkomst i Europa overgås kun af spændingerne på østfronten og den kyniske brug af flygtninge som våben mod arvefjenden og mod EU. [...] Jeg vil ikke fratage læserne det sidste livsmod og holder inde. Situationen er slem nok, også uden dystert poetisk akkompagnement. Kombinationen af en ny coronabølge i Europa med fare for sygdom, død og nedlukninger kombineret med krigstrommer på Natos og EU's østflanke er ikke muntre signaler. [...] Spændingen på østfronten er værre. Flygtninge brugt i bogstavelig forstand som våben af russerne og hviderusserne i deres læggen arm med arvefjenden og den vestlige frontlinjestat Polen og dermed med EU. Polen har i århundreder været en for russerne irriterende blokering for deres ønske om udvidelse vestpå, en nationalistisk, romersk-katolsk bastion, der ikke med bøjede hoveder lod sig frivilligt indlemme hverken i det zaristiske imperium eller i det sovjetiske. Hvad der ikke lykkedes med militærmagt i tidligere runder, det bliver nu af russerne og hviderusserne prøvet med det, som både polakkerne og EU frygter mest - en ukontrolleret flygtningestrøm ind i Europa. Kynismen er overvældende. Det bagvedliggende menneskesyn rystende. [...] I EU vrider de hænder, pigtråd eller ikke pigtråd omkring EU. Beskyttelse af EU's ydre grænser som værn imod det indre, åbne marked med bevægelsesfriheden mellem medlemslandene. Men når så de uartige drenge og piger i EU, polakkerne og ungarerne, sætter hegn op ved deres og EU's ydre grænser for at beskytte dem, så får de ørerne i maskinen. [...] Det kan vi nu. Ikke blot kan vi forestille os den slags gru. Vi kan se gruen på billeder hver dag, ovre fra østfronten."
Jyllands-Posten, søndag, s. 44 (15.11.2021)

Polen skal høre vores stemmer
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet (K) blandt andet: "Der sker meget i Polen lige nu. Det gælder om at holde tungen lige i munden, når man vil rette enten kritik eller støtte. [...] En krig kan være på vej, hvis ikke Putin holder op med at hælde migranter fra Mellemøsten ind over grænsen. Polens regering har strammet abortrettighederne udover det begribelige for os, der har været vant til fri abort i over en generation. Og så har Polens forfatningsdomstol udfordret EU ved at erklære polsk lov hævet over EU-Domstolen på tværs af retsstatens principper og i strid med traktaten. [...] Det første skal hele EU tage ekstremt alvorligt. Her skal Polen kunne regne med EU's uforbeholdne og effektive hjælp. Det andet skal vi forsøge at forstå i respekt for, at det principielt er et nationalt anliggende. [...] Selvfølgelig skal EU-love udfordres. Ligesom dansk lov bliver det, når en sag afgjort ved én domstol appelleres til næste niveau. Det er en af grundpillerne i en retsstat. Men når Polens nuværende regering dirigerer landets de facto ikkeuafhængige forfatningsdomstol til at konkludere, at dele af EU-lovgivningen ikke gælder i Polen, handler det ikke om noget, der er i nærheden af retsstaten. [...] Det har og bliver aldrig borgerligt sindelag at udvande retsstatens værdier og principper. Heller ikke hos naboen, som vi skal kunne stole på vil den samme vej med det Europa, vi kender og gerne vil sikre i en verden og en tid, hvor ingen andre end EU kan gøre det."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (15.11.2021)

Klima

Fremtiden på skinner: Togsøgemaskine kan være det, der får folk til at ændre rejsevaner
I EU-Parlamentet fokuserer en del af den store Green Deal aftale på tog, der er en af de mest klimavenlige rejseformer, skriver Jyllands-Posten lørdag. Et af fokuspunkterne er, at der skal udvikles en togsøgemaskine på tværs af alle EU-landes jernbanenet. "Det er nemt at finde flybilletter ved hjælp af diverse søgemaskiner, og derfor er det utroligt, at der stadig ikke findes en lignende app for togrejser, som er et mareridt at planlægge på egen hånd," udtaler Marianne Vind (MEP), som er medlem af Transport- og Turismeudvalget, TRAN, der lige nu har udviklingen af tog-appen højest på dagsordenen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 21 (15.11.2021)

Hvorfor skal man ruineres af at rejse klimavenligt?
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Mathias Rassing, som er studerende, blandt andet: "Man føler sig jo som idiot, når man med galoperende køresyge, hold i nakken og 3.000 kroner fattigere sidder i toget på 8. time i et forsøg på at rejse klimavenligt vel vidende, at den samme flyvetur med Ryanair ville tage halvanden time og koste 500 kroner tur-retur. Som så mange andre rejsehungrende danskere var jeg et smut udenlands i min efterårsferie. [...] Kære politikere. Gå nu i fodsporene på de lande, I elsker at sammenligne os med, og indfør en afgift på flybilletter. Indtægterne ville kunne bruges på at opbygge en infrastruktur rettet mod de grønnere transportvaner, der ville kunne gives tilskud på togbilletter, og det ville gøre det muligt for folk at rejse billigt og klimavenligt uden at føle sig som jubelidioter."
Politiken, mandag, s. 9 (15.11.2021)

Kina er verdens største udleder af CO2
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Niels Fuglsang, MEP (S), medlem af Energi- og Klimaudvalget, blandt andet: "Alligevel er landets klimapolitiske mål at blive CO2-neutral i 2060. Indiens mål er 2070. Det er henholdsvis ti og 20 år for sent ifølge FNs Klimapanel. Det går ikke, og derfor bør EU og USA sammen indføre klimatold mod lande, der ikke tager ansvar i klimakampen og lever op til Parisaftalen. Verdens lande skal være CO2-neutrale i 2050. Det kræver akut handling, og det kræver, at vi sætter ambitiøse målsætninger, også på kort sigt. EU vedtog en klimalov tidligere i år, der kræver, at vi bliver CO2-neutrale i 2050, men derudover fastsætter et reduktionsmål på 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Joe Biden har meldt ud, at USA agter at reducere klimagasserne med omkring 50 procent i 2030 sammenlignet med 2005. [...] I Europa-Parlamentet er vi netop gået i gang med at forhandle en række omfattende lovforslag om at hæve prisen på CO2, at udbygge den vedvarende energi, at øge energieffektiviteten, at udfase benzinbiler og meget andet. [...] Derfor er det fornuftigt, at vi har igangsat forhandlinger om en klimatold, som gælder import af de varer til EU, der kommer fra lande, som ikke sætter en pris på CO2. Tolden er i første omgang tiltænkt varer som stål, cement, aluminium og energi. Tolden forsvinder, så snart det relevante land selv klimaregulerer sin industri. Kina, Indien, Brasilien og Rusland har svigtet stort ved COP26. Vi skal gøre mere i klimakampen i EU, men vi skal også bruge vores økonomi til at skubbe de andre store lande i en grøn retning."

I en analyse i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Resultaterne fra FN's klimatopmøde skal opdateres næste år for at lægge pres på tøvende lande: USA og Kina afviser nye ambitioner i 2022. [...] I Kina blev der sat kulrekord sidste onsdag. 12 mio. ton lykkedes det at hive op fra minerne på en enkelt dag. Xinhua, det statsstyrede nyhedsbureau, hilste rekorden velkommen - da Kina står midt i en energikrise, der i længere tid har holdt produktionen tilbage og den økonomiske vækst nede. Dette kuleventyr i Kina er et nærtliggende eksempel på, hvorfor en entydig dom over COP26 er svær at afsige. [...] Blandt resultaterne fra COP26 er enighed om et globalt system for handel med CO2kvoter, som man allerede har i EU. Ambitionen er, at det skal skabe et globalt kvotemarked, hvor eksempelvis vestlige virksomheder - der selv har plukket de lavthængende drivhusgasfrugter - kan imødekomme nye lovkrav om reduktioner ved at finansiere reduktioner i andre lande. Ingen kan for nærværende sige, om det lykkes. [...] Erhvervsliv i næsten alle afskygninger fremstår efter Glasgow som det bedste håb. Viljen til enorme investeringer og at udvikle ny teknologi er i rigt omfang til stede. Hvis blot rammebetingelserne i form af ny klimalovgivning er en form for garanti for rentabiliteten af investeringerne. Ganske vist advarer ngo'en Global Justice Now regeringerne om søgsmål i milliardklassen, hvis nye regler betyder tab på lost assets som kul eller olie. Fordi der i flere globale handelsaftaler er klausuler, der åbner for erstatningssager.
Berlingske, søndag, s. 47; Børsen, mandag, s. 15 (15.11.2021 06:13)

Mangel på langsigtede investeringer i vedvarende energi og uro på markedet fører til høje energipriser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Dogan Keles, professor i økonomi, DTU, Kgs. Lyngby, blandt andet: "I øjeblikket er der meget høje priser på de globale gas- og oliemarkeder og på elmarkederne. Prisen på naturgas er mere end tredoblet til over 80 euro per MWh sammenlignet med det historisk langtidsvarende niveau på 20-25 euro/ MWh. Det samme gælder også for elpriserne på engrosmarkederne, hvor priserne i flere uger har ligget over 100 euro/MWh. [...] Derudover er produktionen af gas og olie stagnerende, hvis ikke reduceret, efter faldende investeringer de seneste fem år - i tråd med klimamålene. Efter stigende investeringer i begyndelsen af 2010'erne skete der et fald i investeringer i 2016 og efter, og kombineret med utilstrækkelige investeringer i vedvarende energi fører manglen til højere priser. [...] Stigning i gaspriserne har også indvirkning på efterspørgsel og pris på andre kilder til energi. Pga. høje gaspriser er kulfyret elproduktion blevet mere konkurrencedygtig (sammenlignet med gasfyret elproduktion). Derfor bliver kulkraftværker i stigende grad sat i drift. Det fører ikke kun til høj efterspørgsel efter kul, men også CO2-emissionskvoter, da kulkraftværker producerer flere emissioner end gasfyrede kraftværker, og emissionerne skal udlignes med kvoter ifølge EU-regler. Øget brug af kulfyrede kraftværker driver derfor priserne på kul og CO2-emissioner i vejret. Desværre er det ikke kun årsag til høje priser, men også stigende CO2-emissioner. Europa har atter stigende CO2-emissioner i 2021 på trods af en intensiv debat om reduktioner. Stigende priser på kul, kulstof og gas er hovedårsagen til de rekordhøje elpriser i hele Europa. [...] På længere sigt har vi brug for øgede investeringer i alternativer, som gør os mindre følsomme over for stigende brændstofpriser og garanterer energisikkerhed. Disse alternative investeringer betyder ikke kun øget udvidelse af lokale vedvarende energikilder, hvor vi ser en positiv udvikling i Europa og i hele verden, men også flere og hurtige investeringer i andre energiinfrastrukturer, f.eks. energilagring og yderligere netværksforbindelser mellem de europæiske lande, som så kan hjælpe hinanden."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (15.11.2021)

Professor: Stat, kommuner og regioner skal samarbejde om grøn mad i det offentlige
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Bent Egberg Mikkelsen, professor, Institut for Læring og Filosofi (KU). Han skriver blandt andet: "Eftersom de store køkkener jo er en del af den offentlige forvaltning, har fremskridtene i de store køkkeners strategier gode muligheder for at bidrage direkte til de kommunale og regionale målsætninger eksempelvis på klimaområdet, på energi-, på affalds- og på fødevare- og landbrugsområderne. [...] Mange af os nyder godt af et offentligt måltid i dagligdagen. Uanset om vi studerer i uddannelsessystemet, har børn i skolen eller børnehaven, er indlagt på et sygehus eller arbejder i en offentlig institution eller har brug for ydelserne i det sociale system. Og tanken om at køkkenerne – som jo er vores allesammens – til at fremme en bæredygtig udvikling i fødevaresektoren, nyder bred opbakning. [...] Den danske case er kendt over det meste af Europa og EU-Kommissionen har kigget dybt ind i de danske erfaringer med økologisk omlægning og indkøb i det offentlige, da de i foråret 2021 udarbejdede og offentliggjorde deres aktionsplan for økologi. Og både FN’s fødevare- og sundhedsorganisationer har ladet sig inspirere af danske erfaringer med grønne offentlige fødevareindkøb."
Altinget, mandag (15.11.2021)

Migration

Rekordhøjt antal migranter krydser Kanalen
Ifølge nyhedsbureauet Reuters og britiske BBC krydsede 1.000 migranter Den Engelske Kanal i løbet af torsdag, hvilket er et rekordhøjt antal. Politiken lørdag skriver, at migrantstrømmen fra Frankrig til Storbritannien er en konstant kilde til spændinger mellem de to europæiske stormagter. Siden briternes formelle farvel til EU i begyndelsen af 2020 er spændingerne blot blevet større.
Politiken, lørdag, s. 3 (15.11.2021)

Retlige anliggender

"Det er ikke sjovt at betale af på en pizza, seks måneder efter at den er spist"
"Køb nu, betal senere", sådan lyder det fristende tilbud, når Viabill giver folk mulighed for at betale for deres køb i 10 rater helt uden renter og gebyrer i flere tusinde danske netbutikker samt når Klarna lokker med, at man kan udskyde betalingen i en måned. Jyllands-Posten mandag skriver, at en undersøgelse foretaget af Epinion for Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden, viser, at 16 procent af unge forbrugere (18-30 år) inden for det seneste år har købt en vare og udskudt betalingen. "Vi er meget bekymrede over denne betalingsform, fordi den appellerer til forbrugere, der i forvejen er i betalingsproblemer og typisk er impulskøbere," siger formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, og hun peger på, at der kan vente høje gebyrer, såfremt man misser en betaling, og derfor er det skræmmende at se, at især unge med ondt i økonomien udskyder betalingen af mindre køb af tøj, slik og pizzaer. Anja Philips primære bekymring over ”køb nu, betal senere”-ordningerne er, at de i modsætning til lån i banker ikke kræver en kreditværdighedsvurdering. Et EU-direktiv fra 2008 undtager "kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger", hvilket betyder, at virksomheder som Klarna og Viabill kan yde kredit til en forbruger, selv om vedkommende har en dårlig økonomi og ikke kan betale tilbage. "Der et smuthul i loven. Man troede, at man havde reguleret markedet, så det ramte alle typer lån, men lovgivningen tager ikke højde for, at det i dag er god forretning at tilbyde lån, som i udgangspunktet er ”gratis” og ikke har renter og gebyrer," siger hun. Der var ikke fokus på gratisprodukter som ”køb nu, betal senere”løsningerne, da forbrugerkreditdirektivet blev vedtaget forklarer vicedirektør Rikke-Louise Ørum, Finanstilsynet. Man lagde med loven om forbrugslånsvirksomhed den samme afgrænsning af kreditaftaler som i kreditaftaleloven. En afgrænsning, som følger af EU-retten: "Der foregår pt. forhandlinger om en revision af forbrugerkreditdirektivet i EU. Som forslaget ser ud pt., vil kreditaftaler, der ydes rente- og omkostningsfrit, blive omfattet af lovens anvendelsesområde. Og det ser vi positivt på. Det vil højne beskyttelsen, ikke mindst i lyset af det øgede omfang som denne type aftaler synes at have fået."
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (15.11.2021)

Sikkerhedspolitik

Rusland afviser gastrussel mod Europa, men sender faldskærmstropper
Ifølge Jyllands-Posten lørdag fik den højspændte situation på grænsen mellem Hviderusland og Polen fredag endnu en militær dimension, da Rusland sendte faldskærmstropper til Hviderusland. Soldaterne vil øve sig i at springe ud fra transportfly over Hvideruslands Grodno-region, der grænser op til Polen. Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureaet AP. En højtstående EU-diplomat ser EU ikke nogen forbindelse til migrationskrisen ved Polens østlige grænse, men udviklingen udløste fredag en bekymret udtalelse fra Nato: "Vi vil fortsat være på vagt over for risikoen for yderligere eskalering og provokation fra Hviderusland ved dets grænser til Polen, Litauen og Letland, og vi vil fortsætte med at følge konsekvenserne for Alliancens sikkerhed. Nato-allierede opfordrer Hviderusland til at indstille disse handlinger, respektere menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og overholde international lov," lyder det.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (15.11.2021)

Sundhed

Corona hærger i Europa, hvor lande skruer hastigt op for restriktionerne
Corona hærger i Europa, hvor landene skruer hastigt op for restriktionerne skriver Politiken søndag. I flere lande bliver skærpelserne nu særdeles mærkbare for indbyggerne. Danske restriktioner er langt mindre vidtgående end de fleste andre landes - også med fredagens danske genindførelse af coronapasset. Det viser en gennemgang, som Tænketanken Europa har lavet med data fra EU's sundhedscenter ECDC. "Vi ligger stadigvæk helt klart i den bløde ende af restriktionsskalaen. Der er andre lande, der tyr til meget hårdere restriktioner," siger Maja Kluger Dionigi, der er seniorforsker i tænketanken. Jyllands-Posten lørdag skriver, at for første gang siden pandemien begyndte, så har Tyskland rundet 50.000 smittede på en enkelt dag. Både antallet af indlagte og døde stiger med bekymrende fart. Med cirka 69 procent af befolkningen vaccineret ligger Tyskland en smule foran USA med cirka 66 procent vaccinerede, men væsentligt bag andre store EU-lande som Frankrig, Italien og Spanien, som alle har 76 til 81 procent vaccinerede. Det viser databasen Our World in Data. Der skal derfor sættes ny fart i vaccinationskampagnen, siger en ekspert på området: "Tyskland skal opnå en vaccinationskvote på 75 procent for at kunne undertrykke spredningen af coronavirussen," sagde Christine Falk, præsident for det tyske selskab for immunologi til tv-kanalen ARD. Jyllands-Posten søndag skriver, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, bønfalder sine landsmænd om at blive vaccineret: "Svære uger ligger foran os, og I kan se, at jeg er meget bekymret. Jeg beder indtrængende alle, der endnu ikke er blevet vaccineret: Overvej det venligst igen," sagde hun i en ugentlig videomeddelelse.
Politiken, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, søndag, s. 22 (15.11.2021)

Udenrigspolitik

Kina-ekspert: Europa kan end ikke bokse i egen vægtklasse
"Kina ser på Europa som en fragmenteret, rig verdensdel, der geopolitisk er aldrende og sikkert aldrig bliver nogen værdig modstander". Sådan lyder vurderingen af Kinas syn på især EU fra Stephen Green, forhenværende administrerende direktør og bestyrelsesformand for den britiske storbank HSBC, som har betydelige interesser i Asien. Det skriver Børsen mandag. “For kineserne er Europa især et godt sted at blive uddannet - gammelt, et dejligt og rigt turistmål, og også et godt marked for Kinas eksport. Men geopolitisk er Europa ingen konkurrent,” siger Stephen Green. “I de kommende årtier bliver Europa, i kinesisk opfattelse, ikke i stand til kæmpe i sin egen vægtklasse, og slet ikke over den,” fortsætter Stephen Green.
Børsen, mandag, s. 18 (15.11.2021)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
15 November 2021