EU i dagens aviser mandag den 17. januar 2022

Tophistorier

Naturgassen gennemstrømmer krisen om Rusland og Ukraine
Mens de russiske støvler marcherer op mod grænsen af Ukraine, og de vesteuropæiske fly letter for at patruljere grænsen mod øst, flyder en stille strøm under konflikten mellem Rusland og Vesten: naturgassen, skriver Jyllands-Posten lørdag. EU-kommissær Margrethe Vestager, der er ansvarlig for at håndhæve EU's konkurrenceregler, retter et kritisk søgelys mod gasgiganten Gazprom. "Det er i sandhed tankevækkende, at et selskab, i lyset af stigende efterspørgsel, begrænser forsyningen," siger hun. Nord Stream 2 er bygget til at kunne levere 55 milliarder kubikmeter gas om året. Gasledningen løber fra Rusland til Tyskland og hovedparten er ejet af Gazprom. Den 8. september indledte tyske myndigheder den endelige godkendelsesproces, der kan vare op til fire måneder. Undervejs skal EU-Kommissionen høres, inden de tyske myndigheder træffer afgørelsen. Vestager har tidligere undersøgt Gazprom, der i 2018 slap for bøder grundet brud på konkurrencereglerne, men blev så til gengæld tvunget til at ændre praksis på en række områder på det europæiske marked. I efteråret 2021 begyndte Kommissionen at samle nye oplysninger om selskabets ageren. Også Nord Stream 2 er under EU-Kommissionens søgelys. I årevis har rørledningen været en betændt brik i striden mellem stormagterne. USA mener, at den vil give Rusland øget kontrol over energiforsyningen til Europa, og EU ønsker ikke at være underlagt den slags kontrol, men anerkender de enkelte medlemslandes behov for energiforsyning og ret til selvstyre. Tyskland ønsker at holde ledningen ude af de geopolitiske konflikter, og landets farvel til atomkraft betyder, at de har brug for store mængder naturgas. I USA var spørgsmålet om Nord Stream 2 i sit højeste, da det amerikanske senat stemte om at genindføre sanktioner med samarbejdspartnere til ledningen. "Kun øjeblikkelig genindførelse af sanktioner kan ændre Putins kalkulationer, stoppe en invasion af Ukraine og fjerne den eksistentielle trussel, som Nord Stream 2 udgør," sagde forslagets ophavsmand Ted Cruz.

Politiken bringer et debatindlæg af udenrigsordfører Eva Flyvholm (Ø) og folketingskandidat Leila Stockmarr (Ø) og de skriver blandt andet: "Det bør være en særskilt prioritet for regeringen og for EU at sikre vores energiuafhængighed - fra Rusland, men også af fossile brændsler mere bredt. Ikke nok med, at vi har givet Rusland uforholdsmæssig stor magt over den europæiske energiforsyning, vi har også sagt ja til at forlænge den fossile æra. [...] Det er i sig selv meget forstemmende, at der er så stor konsensus om, at oprustning er svaret på den mildest talt anspændte situation mellem NATO, EU, Rusland og Ukraine. Midlet og målet for vores ageren må være gensidig nedrustning og politisk og økonomisk pres på Rusland. Her er stop for europæisk gasimport fra Rusland mere end oplagt - særligt, fordi det vil kunne mærkes i Moskva, men også, fordi det er bedst for klimaet. [...] EU's lande må derfor også træde sammen og sikre hjælp og støtte til de europæiske lande, som på den korte bane vil blive ramt af et stop for russisk gasimport."

Politiken bringer søndag et debatindlæg af forfatter Kasper Støvring, og han skriver blandt andet: "Klimakrisen løses ikke ved at påtvinge borgerne forhastede afgifter, men gennem gradvise reformer og ved at indføre atomkraft. Det vil også gøre os langt mindre afhængige af autoritære regimer. [...] FOR DEN grønne energi er både ineffektiv og dyr. Når vindmøllerne ikke drejer, fordi vinden ikke blæser, og når vandkraftværkerne ikke kører, fordi regnen ikke falder, leveres der ikke nok energi, og så mangedobles priserne. Så har man kun naturgas tilbage. Her har europæerne gjort sig afhængige af forsyninger fra Rusland. Det udgør et sikkerhedspolitisk dilemma. For Putins autoritære regime vil selvfølgelig udnytte naturgasleverancerne som et trumfkort til at presse europæerne i en geopolitisk konflikt som den i Ukraine. [...] EN CENTRAL energikilde bør være atomkraft, der er en renere, billigere og mere stabil energikilde end de gamle. EU-kommissionen har netop blåstemplet atomkraft som grøn energi, så derfor bør den danske regering med energiminister Dan Jørgensen i front skifte kurs og arbejde for indførelsen af endnu mere atomkraft på både europæisk og nationalt plan."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 7 (17.01.2022)

Ukrainske myndigheder ramt af stort hackerangreb
Få timer efter en uges forhandlinger mellem Rusland og Vesten om Ukraine var afsluttet uden resultat, blev dele af den ukrainske regerings hjemmesider lagt ned i et cyberangreb, skriver Politiken lørdag og Berlingske lørdag. Følgende hjemmesider er ramt: regeringen, syv af ministerierne, centralbanken og det nationale beredskab. Besøgende møder teksten: "Ukrainere! Alle jeres personlige data er blevet uploaded til internettet. Alle data på computeren er ved at blive ødelagt. Alle informationer om dig er blevet offentliggjort. Vær bange og forvent værre". Det passer dog ikke ifølge Mykhailo Fedorov, der er ministeren for digital omstilling. "Ukrainernes data er sikre. Nogle hjemmesider, men ikke databaser, er blevet ramt af hackerangrebet" siger han. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er i weekenden taget til Ukraine for at vise solidaritet. "Når Ukraines sikkerhed er på spil, er det hele Europas sikkerhed, der er på spil. Det er meget vigtigt, at vi står fast og viser solidaritet og støtte", siger Jeppe Kofod. Der endnu ikke er nogen, som har taget skylden for angrebet, men diplomater, eksperter og ukrainske efterretningstjenester forventer, at det kommer fra Rusland. De russiske cybersoldater har tidligere formået at lukke for elektriciteten for næsten en kvart million ukrainere. NATO planlægger at styrke sit samarbejde med Ukraine om cybersikkerhed, siger NATOS generalsekretær Jens Stoltenberg.

Rusland har sat yderligere massive troppebevægelser i retning af Ukraine, skriver Berlingske. Ruslands mest drevne diplomat og udenrigsminister, Sergej Lavrov sagde, at den russiske regering er ved at miste tålmodigheden, og hvis Vesten ikke snart kommer op med et svar på de russiske krav, så er Rusland nødt til at tage det næste skridt. Rusland forventer, at USA og NATO giver et svar i denne uge, angående deres krav om et stop for udvidelse af den vestlige forsvarsalliance og tilbagetrækning af NATO-styrker fra de østlige medlemslande. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, i denne uge rejser til Moskva til forhandlinger med den russiske regering om Ukraine-krisen. ”Der havde ikke været forhandlinger i to år, så jeg tror ikke, at nogen kom til forhandlingsbordet og forventede en løsning inden for få timer,” sagde hun om mødet i Nato-Rusland-Rådet.

Cyberangrebet mod Ukraine fungerer som en advarsel om, hvad der kan ramme borgerne i fremtiden, skriver Berlingske lørdag. Der er ingen døde eller sårede af det massive cyberangreb, som har lagt flere af de Ukrainske statslige hjemmesider ned, men alligevel lægger det ekstra pres på det i forvejen hårdt pressede land, fordi hvad bliver det næste? Cyberangrebet fungerer som en form for terrorhandling, fordi formålet er at skabe angst og bekymring blandt befolkning, fortæller Dorthe Bach Nyemann, som er studielektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet og forsker i hybrid krigsførelse. Generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank, Atlantsammenslutningen, Lars Bangerts Struwe, siger at cyberangrebet var ventet. "Jeg har talt med ukrainske kilder den seneste måned, som frygtede et russisk cyberangreb, der helt eller delvist ville lamme den ukrainske regering," siger han. Cyberangrebet har allerede fået EU til at indkalde til et krisemøde i weekenden. EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, siger, at EU vil mobilisere alle ressourcer for at hjælpe Ukraine.

Berlingske bringer lørdag en kommentar af forsvarsminister Trine Bramsen (S), og hun skriver blandt andet: "Cyberangrebet er ikke bare et angreb på Ukraine. Det er samtidig et angreb på landets ret til at vælge sin egen styreform og suverænitet. Lige nu ser vi kun toppen af isbjerget: Angrebene udgør sammen med andre hybride trusler en vedvarende trussel mod vores kerneværdier og sammenhængskraft. Derfor står vi fra dansk side sammen med Ukraine. [...] Skal vi beskytte os ordentligt, er vi hele tiden nødt til at være et skridt foran. Ikke bare i ord og fordømmelser. Men ved at styrke vores fælles cyberforsvar, så vi i fællesskab med vores nabolande kan identificere vores modstandere - og i yderste konsekvens slå igen. Ukraine har valgt at være et demokratisk samfund. Rusland tager fejl, hvis de tror, at de kan genetablere et Sovjet. EU og NATO-landene bakker op om Ukraine. Danmark er klar."
Politiken, lørdag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 13, 12-13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (17.01.2022)

Prioriterede historier

Danmark sender ikke ministre og kongelige til vinter-OL
Det officielle Danmark deltager ikke ved vinter-OL, da man er meget bekymret over menneskerettighedssituationen i Kina, skriver flere aviser lørdag. Fredag holdte EUs udenrigsministre møde, men det lykkedes ikke at opnå enighed blandt landene i EU. "Mødet, jeg har været til med EU's udenrigsministre, har vist, at det ikke er muligt med en fælles EU-linje. Hvert land har truffet forskellige valg om vejen frem. Men en række ligesindede lande - både i og uden for Europa - har sådan set valgt ikke at deltage på politisk niveau i OL i Kina," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge Ekstra Bladet lørdag. Regeringen vil dog fastholde, at man ikke sender repræsentanter til Kina, hvilket der er bred opbakning i Folketinget. "Det er ingen hemmelighed, at vi fra dansk side er meget bekymrede over menneskerettighedssituationen i Kina," siger Kofod ifølge flere af lørdagens aviser. Politiken lørdag skriver, at en ekspert mener, det er usandsynligt, at en boykot vil få Kina til at ændre deres forhold til menneskerettigheder. "Det har en symbolsk betydning, men om man opnår forandringer, det tvivler jeg på," siger Stanis Elsborg, Senioranalytiker, Play the Game og han fortsætter: "Danmark har skabt en ridse i lakken, når vi taler om det diplomatiske forhold til Kina. Kina ser ikke positivt på de diplomatiske boykot, så Danmark står nok ikke først i rækken næste gang, når der skal indgås aftaler." Danmarks Idrætsforbund har aldrig lagt skjul på, at de ikke er begejstrede for, at Kina blev tildelt værtskabet og derfor respekterer de regeringens beslutning fuldt ud, fortæller forbundets formand, Hans Natorp. Det skriver Altinget fredag og Politiken lørdag. "Vi tager os af sporten, og regeringen tager sig af politik. Sådan er det. Vi har altid rigtig god opbakning fra det officielle Danmark, og selv om regeringen finder dette nødvendigt i denne situation, ændrer det ikke på, at hele Danmark bakker os op," siger han.

Berlingske skriver lørdag, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nægter at bruge ordet boykot. Som svar til spørgsmålet: "Hvorfor vil du ikke bruge ordet boykot?" lyder det fra Kofod: "Det ord kan man godt sætte på, men for mig har det været vigtigt at signalere, at det er ud fra en samlet vurdering af, hvordan situationen står. Jeg vil også undgå, at danske idrætsudøvere og -organisationer bliver taget som gidsler i et geopolitisk spil, og derfor er det vigtigt, at vi bakker dem op, og det gør vi uanset, hvor i verden de skal ud og lave deres turneringer." Kofod fortæller samtidig, at det ikke handler om, at han ikke vil træde Kina for meget over tæerne. "Jeg er ligeglad med, hvilket ord man sætter på det. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, Jeg vil bare sige, at vi gerne vil have en dialog med Kina- også om de svære spørgsmål," siger Jeppe Kofod. Både USA, Australien, Storbritannien og Canada har meldt ud, at de vil boykotte det kinesiske OL diplomatisk. Fra Japan, New Zealand, Litauen og Sverige har beskeden også været, at man ikke vil sende officielle repræsentanter til OL.
B.T., lørdag, s. 11; Information, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, lørdag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 17; Altinget, fredag; Berlingske, lørdag, s. 14 (17.01.2022)

Det digitale indre marked

Capgemini: Benspænd forhindrer fuld valuta for de offentlige, digitale milliardinvesteringer
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Henrik Fugmann, chef for services til den offentlige sektor i Capgemini Danmark, som blandt andet skriver: "Danmark er global frontløber på digital parathed, infrastruktur og reel brug af digitale løsninger i befolkningen. Det fastslår EU-Kommissionen i sin årlige eGovernment Benchmark-rapport, der undersøger, hvor godt myndigheder i de europæiske lande evner at bringe digitale værktøjer i spil i mødet med borgere og virksomheder. I den seneste rapport fra november sidste år hoppede Danmark to pladser frem og indtager nu en tredjeplads. Det er flot og noget, som vi alle nyder godt af i hverdagen. [...] Selv om Danmark ligger flot i EU-Kommissionens digitale skønhedskonkurrence, er det vigtigt, at vi som samfund stræber endnu højere. Den begrænsede adgang til it-kompetencer stiller også offentlige aktører i en position, hvor fortsat udvikling af innovative løsninger kræver, at vi tænker i smart "genbrug" af løsninger på tværs af EU-landene. Her er jeg bekymret for, at den nuværende praksis, hvor løsninger for ofte udvikles fra bunden hver gang, vil gøre det sværere og dyrere at løfte og videreudvikle digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark. Som en del af EU er vi forpligtede til at udvikle og drive en række it-løsninger parallelt med vores nabolande. Danmark bør derfor have en stor interesse i at forhindre det ressourcespild, der ligger i, at alle lande bygger egne, skræddersyede løsninger."
Altinget, fredag (17.01.2022)

Vores digitale verden har brug for lederskab
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ian Bremmer, der er direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, og han skriver blandt andet: "I 2022 vil de digitale teknologier, som allerede er i gang med at ændre vores liv - på mange måder til det bedre - udstille nye, sårbare punkter i vores liv og samfund. Algoritmer, som er baseret på ensidige data, vil medføre ødelæggende beslutninger, som vil påvirke milliarder af menneskers liv og arbejde. Onlinepøbler vil anspore til vold. Falske oplysninger vil påvirke aktiemarkederne. Konspirationsteorier vil forvrænge millioner af menneskers meninger. Hackere vil stjæle oplysninger om dig. Alle disse trusler vil blive forværret i det digitale rum, hvor det ikke er regeringerne, men derimod verdens største techselskaber, der laver reglerne. [...] Der er imidlertid tale om en lovgivningsmæssig taktik, ikke en strategi, og ingen regering vil udfordre techselskabernes enorme indtjening og indflydelse lige foreløbig. Fra politisk side vil man heller ikke begrænse de største platformes mulighed for at investere deres overskud i den digitale sfære, hvor de - og ikke regeringerne - fortsat er de primære arkitekter, aktører og håndhævere. [...] Der er allerede mangel på globalt lederskab i verden i dag. Der findes ingen enkeltstående regering eller en holdbar alliance mellem regeringer, som kan og vil håndtere det stigende antal globale problemer, som vi allerede har - pandemihåndtering, klimaforandringer, konfliktløsning og koordineret hjælp til verdens migranter og flygtninge. Men det digitale rum ledes endnu svagere. Techgiganterne er som de udviklingslande, der mangler ledelsesorganerne til at matche deres politiske magt. Som et land i voldsom økonomisk vækst, der endnu ikke kan uddanne eller beskytte indbyggerne, har de store techselskaber hverken evnen eller viljen til at regulere de nye rum og værktøjer, de skaber."
Jyllands-Posten, mandag, s. 22-24 (17.01.2022)

Finansielle anliggender

Centralbankerne letter foden fra speederen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, og han skriver blandt andet: "Fokus på de finansielle markeder retter sig naturligvis mod de to store centralbanker, nemlig Federal Reserve (Fed) i USA og ECB i euroområdet. Det er to banker, som historisk har været meget forskellige i deres handlingsmønstre. Fed er kendt som den aktive centralbank, der er på forkant med udviklingen, lydhør over for markedsreaktioner og hurtig på aftrækkeren. ECB er til gengæld reaktiv og lader sig kun sjældent påvirke af markedernes vurdering af de pengepolitiske beslutninger. Det kan derfor heller ikke undre, at det er Fed, som nu står klar med en snarlig og markant stramning af pengepolitikken i lyset af den voldsomme stigning i inflationen [...] Også i euroområdet er inflationen steget markant. Men i modsætning til kollegerne i den amerikanske forbundsbank har de europæiske centralbankchefer ikke haft travlt med at annoncere et snarligt skifte i pengepolitikken. På det seneste møde i december fremhævede formanden for ECB, Christine Lagarde, nok, at den for længst planlagte afvikling af pandemiprogrammet til marts står ved magt, men til gengæld vil banken øge opkøbene af statsobligationer og andre værdipapirer under det ordinære opkøbsprogram i hvert fald frem til oktober i år. [...] Men banken er dog på det seneste begyndt at lufte tanker om, at inflationen måske kan bide sig fast på et højere niveau end målsætningen på 2 pct., hvis den grønne omstilling viser sig at føre til større prisstigninger end hidtil forudset. F.eks. hvis indførslen af CO2-afgifter fører til stadig stigende energipriser og inflationsforventninger blandt husholdninger og virksomheder. Det fremgik af en tale, som ECB's tyske direktionsmedlem Isabel Schnabel for nylig holdt på et virtuelt møde i den amerikanske bankforening. I givet fald kan det betyde, at banken må opgive at se gennem fingre med den høje inflationsrate og reagere med en stramning af pengepolitikken hurtigere og stærkere end ellers antaget. Som udgangspunkt kan vi dog forvente, at de korte renter forbliver negative længe endnu også herhjemme, da Nationalbanken som bekendt skygger ECB af hensyn til fastkurspolitikken."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (17.01.2022)

Frygten for inflation har vi importeret fra USA. Vores økonomi er bomstærk Drop bekymringen...
Politiken bringer et interview med Jacob Funk Kirkegaard, ph.d., senior fellow i den prestigefyldte amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics og en af de mest citerede danske økonomiske kommentatorer i den globale erhvervspresse. Han mener ikke, at vi har et inflationsproblem i Danmark, da den danske økonomi er meget stærk. "I USA runder inflationen nu 7 procent, det højeste siden 1982, hvilket bestemt er et relevant problem. Men vi ser nogle gange en form for Erasmus Montanus-logik: At fordi man har et problem i USA, så har EU det også. I dette tilfælde et inflationsproblem. Men det er forkert. Der er intet underliggende inflationært pres på forbrugerpriserne i Europa. Tværtimod, " siger han, men pointerer samtidig, at vi helt sikkert har en energikrise i eurozonen og energipriser, der eksploderer. "Det skyldes en uheldig kombination af flere faktorer: Man lukker atomkraftværker i Tyskland, atomkraftværker i Belgien tages ud til vedligehold, vi har en konflikt i Ukraine, meget lidt vind, og Putin spiller med musklerne. Men er der nogen, der tror på, at hvis ECB hæver renten, så vil Putin tænde mere for gassen? Nej vel? Vi ser ingen lønspiral. Den Europæiske Centralbank laver et indeks over lønninger, der registrerer de ventede lønstigninger de næste 24 måneder, og de er ikke steget. Den eneste risiko for et opadgående lønpres er måske Tyskland, hvor den nye regering vil banke mindstelønnen op med 25 procent, men det bliver et engangsløft. Jeg tror ikke på, at det vil avle mere inflation. Mit bedste bud er, at inflationen i eurozonen er tilbage på omkring 2 procent, når vi går ud af 2022."
Politiken, søndag, s. 1-2 (17.01.2022)

Handel

Virksomheder har betalt unødig told efter brexit
Under stor dramatik indgik EU og briterne i 2020 en handelsaftale, men nu viser det sig, at erhvervsliv og forbrugere betaler told alligevel, skriver Børsen mandag. I en mail til Børsen skriver handelschef i Toldstyrelsen, Peter Bürgel, at der i første halvdel af 2021 er betalt told for 33 mio. kr. på varer med oprindelse i Storbritannien. “Hvor meget der kunne spares, hvis alle varerne blev importeret på handelsaftalens vilkår, har vi ikke præcise tal for. Men jeg vil gerne opfordre virksomheder, der importerer fra Storbritannien, til at se deres varer igennem og søge vejledning på skat.dk/brexit,” skriver handelschefen og tilføjer, at “hvis varerne har oprindelse i Storbritannien, er der en god mulighed for, at de kan importeres toldfrit.”
Børsen, mandag, s. 16 (17.01.2022)

Institutionelle anliggender

Danmark ville donere 250.000 vacciner til Rwanda. Men nu takker landet nej
Aktindsigter viser, at topembedsmænd diskuterede en dansk vaccinedonation til Rwanda. Kort efter donerede Danmark 250.000 vacciner, men nu har Rwanda sagt nej tak til gaven, skriver Jyllands-Posten. Rwanda har længe været udset som en mulig værtsnation for projektet om et dansk modtagecenter i udlandet, hvor asylsøgere skal flyves hen i stedet for at opholde sig i Danmark. En aktindsigt viser, at danske diplomater har blandet vaccinegaven tæt sammen med asyldrøftelserne, og nu har det afrikanske land takket nej til en kvart million vacciner, oplyser Udenrigsministeriet. Regeringen søger nu efter alternative afsætningsmuligheder for de 250.000 doser Johnson & Johnson vacciner, kommer det fra ministeriet. For den konservative udlændingeordfører, Marcus Knuth, skaber det tvivl om regeringens modtagecenter-planer, at Rwanda ikke vil have Danmarks vacciner. Han påpeger, at Rwanda ikke har leveret noget som helst konkret, og at det virker mere og mere som et stort vælgerbedrag.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (17.01.2022)

EU er en vane og ikke mere end det
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver TV2-korrespondent og JP-klummeskribent, Ulla Terkelsen, blandt andet: "Det er ikke kun den danske og den britiske dronning, der fejrer jubilæer i år. Den danske monark sit 50års jubilæum på tronen, den britiske monark sit 70-års. Det er også dansk medlemskab af EU, der fylder rundt. I 1972 kom Danmark i fællesmarkedet, som vi sagde for 50 år siden. [...] Hvor EU slet ikke er lykkedes, er i skabelsen af en europæisk kulturel identitet. Yngre danskere taler sjældent i vore dage europæiske sprog. Deres eneste fremmedsprog er New York-amerikansk. Folkelige nationale fordomme om de forskellige europæiske landes folkeslag er næsten ligeså forstokkede som i 1972. Måske gør det ikke noget, at vi ingen europæisk kulturel identitet har, bare det praktiske samarbejde fungerer rimeligt? [...] Globalisering og internationalisering har fået mennesker til at rykke sammen om Dannebrog og dronningen, om familien. Den udvidede familie er stadig for de fleste fædrelandet. Tendensen er den samme overalt i Europa. Fædrelandet giver fælles identitet, fædrelandet og det kendte dulmer uro over for forandringer. Men det europæiske flag kan fint blafre videre parallelt med alle de nationale flag, også med Dannebrog, og vil gøre det. Men på en mere beskeden plads i hjerterne."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (17.01.2022)

EU-medlemskab for altid
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Ole Overgaard fra Risskov, som blandt andet skriver: "Nu må man åbenbart ikke engang ønske Danmark ud af det vanvidsprojekt, der kaldes EU - uden at få skældt bælgen fuld. Troels Mikkelsen fra Helsingør retter en lidenskabelig og fordømmende svada mod Dansk Folkeparti sidste lørdag i nationen! Og det gjorde han, fordi det parti har formastet sig til at at være tilhænger af - på mange danskeres vegne - en udtræden af EU. [...] Lad mig fortælle dig, T.M., hvorfor EU er et vanvidsprojekt. I tilhængere indrømmer jo selv, at det grundlæggende handler om at binde Tyskland på hænder og fødder - også selvom det betyder, at vi må binde os selv på hænder og fødder. Det er det fundament, Den Europæiske Union bygger på. Ingen andre steder i hele verden har man følt sig fristet af alle de herligheder og fordele - ifølge visse personer - der følger med en politisk union. Hvorfor tror du?"
Ekstra Bladet, lørdag, s. 17 (17.01.2022)

Et boomende Irland risikerer at knække over på midten
I indblik i Jyllands-Posten, skriver korrespondent Jørgen Ullerup blandt andet: "Irlands økonomi boomer på trods af corona og brexit takket være de multinationale firmaer. Men medaljen har en bagside. [...] Det er bemærkelsesværdigt, at Irland med 17 pct. indvandrere er et af de eneste lande i Europa uden et højreekstremt eller indvandrerkritisk parti i parlamentet. Det lille parti Irish First har forsøgt, men uden held. Flere irere forklarer det over for Jyllands-Posten med Irlands lange historie som et udvandringsland, hvor store dele af befolkningen er flygtet fra hungersnød navnlig til USA og til Storbritannien. Det har skabt større tolerance for indvandrere. [...] Men det betyder ikke, at det altid er let at være udlænding i Irland, fortæller Teresa Buczkowska. Hun kom til Irland fra Krakow som 22-årig efter Polens indtræden i EU i 2004. Irland indførte ikke dengang restriktioner for indrejse i en overgangsperiode, så over 100. 000 polakker slog sig ned i landet, der med en stærk katolsk kirke mindede om deres eget. [...] "Irland er et land med to virkeligheder, der eksisterer side om side. Økonomien boomer, men indvandrere oplever i langt højere grad fattigdom end indfødte irere," siger Teresa Buczkowska. [...] EU-Kommissionen forventer en samlet vækst for EU's økonomi på 5 pct. i 2021. Irlands vækst var næsten tre gange højere."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (17.01.2022)

Europas konservative har både tabt værdikampen og sejret sig ihjel
Tiden er løbet fra de store konservative folkepartier, som går tilbage i det mest af Europa, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. De konservative og kristendemokratiske partiers europæiske sammenslutning, EPP, markerer med blå prikker på et Europakort de lande, som har en stats- eller regeringsleder fra Europæisk Folkepartis rækker. For 10 år siden var der et tæppe af blå prikker, i dag er der 10 tilbageværende blå prikker på EEP's Europakort, hvor de tre ligger uden for EU og resten især i den østlige del af kontinentet i lande som Rumænien, Cypern og Grækenland. De gamle højrepartier er blevet drevet i defensiven på deres egen banehalvdel af mere radikale nationalkonservative partier, der har italesat frygten for indvandring, men også udfordret de traditionelt EU-positive konservative partier med en suverænitetsfokuseret og nationalt orienteret euroskepsis. ”En ny syntese kan adskille sig både fra liberale partiers automatiske accept af mere overnationalt EU og fra Ungarns Viktor Orbán og Polens Mateusz Morawiecki, der kun ser Europa som en klub af suveræne nationalstater. De konservative kunne være den moderate modpol til både løbsk wokeisme og stammelignende identitetspolitik. De kunne repræsentere en realistisk klimapolitik frigjort fra venstrefløjens antikapitalisme,” siger Federico Ottavio Reho fra EPP's tænketank Wilfried Martens Center for europæiske studier.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (17.01.2022)

Indsigelse skal stoppe tomme fly
På grund af en særlig EU-regel, der tilsiger, at luftfartsselskaber skal benytte en vis del af deres start- og landingsslots i lufthavnene for at sikre sig fortrinsret til at beholde dem året efter, er der mange fly som går på vingerne halvtomme. De fire transportministrene fra Belgien, Finland, Italien og Danmark vil have lavet om reglerne og har derfor lavet en indsigelse til EU-Kommissionen. Lige nu er der krav om, at 50 procent af flyselskabernes start- og landingsslots skal udnyttes, hvilket transportminister Benny Engelbrecht (S) finder passende. Problemet er dog, at fra den 26 marts vil EU-Kommissionen hæve det til 64 procent.
Information, lørdag, s. 11 (17.01.2022)

Parlamentet skal se på ulovlige data i Europol
Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale, mener, at det europæiske politisamarbejde, Europol, skal stå til regnskab for den ulovlige indsamling og opbevaring af følsomme personlige data, der mandag blev kritiseret af det europæiske datatilsyn. "Det er dybt kritisabelt, at netop Europol ikke respekterer den gældende lovgivning. Jeg er stor tilhænger af Europol, der spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af kriminalitet i Europa. Men det skal foregå ordentligt og inden for lovgivningens rammer. Det siger sig selv," siger Morten Helveg Petersen. Det europæiske datatilsyns kritik kommer, netop som Parlamentet og Ministerrådet er gået ind i de afsluttende forhandlinger om nye regler for Europol, der ifølge EU-Kommissionens forslag skal legalisere den nuværende praksis for indsamling af data. "Hvis Europol skal styrkes og have flere beføjelser, så skal vi også have bedre værktøjer til at sikre os, at de holder sig inden for lovens rammer. Det burde sige sig selv, at de gør det - men sagen her viser, at der er behov for stærkere kontrol," siger Morten Helveg Petersen og tilføjer, at han forventer, at de nye regler for Europol falder på plads i løbet af en måned eller to.
Politiken, lørdag, s. 11 (17.01.2022)

Interne anliggender

775 mio kr på vej i brexit-kompensation til erhvervslivet
I en pressemeddelelse oplyser Erhvervsministeriet, at fredag blev regeringen og et bredt politisk flertal enige om at fordele 775 mio. kr. i brexit-kompensation til erhvervslivet. Det skriver Børsen mandag. Pengene kommer fra en EU-pulje, som blev afsat i forbindelse med briternes endelige udtræden af EU 1. januar 2021 og til fiskerierhvervet er der allerede fordelt 1,3 mia. kr. fra puljen. Nu følger så sidste del og i et skriftligt citat lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), at virksomhederne oplever “udfordringer som f.eks. øgede omkostninger til mere papirarbejde, grænsetjek osv. Ting, der kræver tid, energi og penge.” EU-chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged, havde dog håbet på et endnu større fokus på at “fremtidssikre” eksporten til briterne. “Vi havde gerne set, at endnu flere af pengene i aftalen var afsat til at skabe nye muligheder på det vigtige britiske marked. Nogle af midlerne risikerer vi simpelthen ikke at få det fulde udbytte og den fulde glæde af, og det er ærgerligt,” siger han.
Børsen, mandag, s. 16 (17.01.2022)

Dansk opgør i Europa
I sin leder mandag skriver Information blandt andet: "EU er lige nu en maskine, som skaber ulighed i Europa. Det skyldes konkret en kombination af pengepolitik, stabilitets- og vækstpagten og den institutionelle indretning af unionen. [...] Så hvis unionen i dag skal hjælpe lande i krise, sker det pengepolitisk via såkaldte kvantitative lempelser fra Den Europæiske Centralbank. Banken opkøber obligationer og aktiver i medlemsstater, som gør det billigere for private banker at udlåne penge. Det løser konkrete problemer. Men det betyder også, at priserne på fast ejendom og aktier stiger, og det gør de velhavende endnu mere rige. [...] Men politisk er Europa under forandring. Nordeuropa regeres nu af socialdemokrater, og nyliberalismen udfordres fra forskellige sider. Tyskland har fået en socialdemokratisk kansler, og det franske EU-formandskab har annonceret en reform af stabilitets- og vækstpagten. For hvis man vil leve op til de teatralske fraser om klimaunionen, må man investere massivt i energi og infrastruktur. Og hvis det ikke skal føre til nedskæringer i socialstaten, må unionen give landene større politisk handlekraft. Det kræver så også regler for og kontrol med, at pengene ikke bliver maskeret støtte til store virksomheder, men rent faktisk går til den grønne omstilling."
Information, mandag, s. 2 (17.01.2022)

Ny kurs: Jeppe Kofod lægger op til kompromis om EU's sparepolitik
Statsminister Mette Frederiksen lagde i sin nytårstale op til, at Danmark skal indtage en mere central position i det europæiske samarbejde, efter en periode hvor hendes regering er blevet anklaget for at være EU-skeptisk og i tiltagende grad isoleret i EU, skriver Information i dagens avis. Udenrigsminister Jeppe Kofod vil have Folketingets partier med i en ny europapolitisk aftale, som vil lægge linjerne for det danske engagement i Europa, hvor Danmark vil spille en positiv og aktiv rolle. Danmark vil gerne tale om EU som en klimaunion, men de store EU-lande har andre prioriteter, som Danmark skal tage stilling til. En ny dansk europaaftale, skal tage højde for den nye virkelighed, hvor Frankrig og Tyskland ønsker en anden kurs for unionen efter det britiske brexit, geopolitiske magtkampe mellem USA, Kina og Rusland, og ikke mindst en to års lang pandemi. Kursen handler om at reformere EU's stabilitets- og vækstpagt og en mere strategisk suverænitet på sikkerhedsområdet. Spørgsmålet om den kommende europæiske mindsteløn, var et hvor Danmark ikke var parat til at indgå i forhandlingerne. Nu fortsætter lovgivningsprocessen uden at Danmark har indflydelse. Et andet spørgsmål er EU's asyl- og grænsepolitik, hvor Danmark med sit ønske om at flytte asylbehandlingen ud af EU står relativt alene blandt medlemslandene.
Information, mandag, s. 1, 10-11 (17.01.2022)

Tidligere ambassadør: Politikerne bør starte overvejelserne om at ophæve rigsfællesskabet
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Claus von Barnekow, Historiker og tidligere ambassadør, Europarådet, som blandt andet skriver: "Danske politikere agerer konstant defensivt, når færøsk og grønlandsk selvstændighed gøres gældende. Det er rigsdelene, siges det formanende, der træffer beslutning herom. Men hvad med at vende bøtten på hovedet? Ikke flere defensive betragtninger, i stedet burde vi have en mere offensiv overvejelse om, hvorvidt det ville tjene Danmarks væsentlige interesser bedst, hvis rigsfællesskabet blev opløst? [...] Et Danmark uden de to rigsdele vil i medfør af stræderne og tætheden til Tyskland fortsat tiltrække sig opmærksomhed fra NATO-stormagters side, men ellers vil Danmark være så strategisk upåagtede som Benelux-landene. Ikke nogen strategisk dårlig placering i modsætning til den nuværende, hvis man anskuer situationen nøgternt og sagligt. I åbningsredegørelsen til Folketinget i år sagde statsministeren, at Danmark sammen med Grønland og Færøerne arbejder ud fra en fælles målsætning om lavspænding. "Samtidig skal vi beskytte os selv," sagde hun. Det "vi", statsministeren omtaler, påhviler i materiel og personelmæssig forstand i alt væsentlighed Danmark, ikke Færøerne og Grønland. Dernæst den forsvarsalliance - NATO - som rigsfællesskabet er medlem af, og hvis uantastede hovedkraft udgøres af et USA, hvis parlament og befolkning er dybt splittet med konsekvenser for beslutningsevne og langtidsperspektiver. Set fra et dansk synspunkt, hvad er så fordelene ved rigsfællesskabets bevarelse, og hvad er ulemperne? Kom i gang med overvejelserne, og bliv dermed ikke taget på sengen."
Altinget, lørdag (17.01.2022)

Klima

Connie Hedegaard: Debatten om naturgas og atomkraft viser, at vi mangler grønne nuancer
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Connie Hedegaard, kommentarskribent, som blandt andet skriver: ”I et stort interview i Die Zeit om europæisk klimapolitik bliver der gået til EU-Kommissionens tyske formand Ursula von der Leyen. Tror hun virkelig, at vi kan håndtere klimaudfordringen i tide, vil journalisten vide? Von der Leyens svar er prisværdigt ærligt: "Om morgenen er jeg fuld af tro på fremskridtet og løsninger. Men hvis du spørger mig om aftenen, når jeg er udmattet, så får du måske et deprimeret svar. Men næste morgen vil jeg igen fortælle om alle mulighederne og om hvad vi skal gøre." Interviewet foregår om eftermiddagen, så der er stadig håb. Men også brug for ganske meget pragmatisme for at komme igennem med løsningerne. Lynhurtigt lyder debatten som en genindspilning af den gamle "A-kraft nej tak"-plade. For eller imod? Ja eller nej? Nuancerne går tabt. Spørgsmålet om EUs såkaldte taksonomi er et eksempel. Det skal bruges til at vurdere investeringer. EU-Kommissionen - presset ikke mindst af Frankrig og Tyskland - foreslår nu, at atomkraft og gas under visse vilkår og i en afgrænset periode kan gå for at være "grønne" energiformer. […] Derfor en klar opfordring her ved årets begyndelse: Idealister og pragmatikere forener Eder. Vi har brug for begge dele, men skal omstillingen lykkes, skal politikerne ikke kun respektere de ambitiøse mål. De ambitiøse er også nødt til at hjælpe til med at øge forståelsen for balancerne og nuancerne. Må 2022 blive et år, hvor nuancerne får mere plads.”
Altinget (17.01.2022)

Ensidigt nej til a-kraft er ureflekteret
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Isabella Arendt, formand, Kristendemokraterne, Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance og Søren Gade, MEP, Venstre. De skriver blandt andet: "Alle seriøse bud på at indfri Europas ambitiøse, globale klimamål indregner a-kraft som en vigtig energikilde. Vi når ikke målet i den internationale klimaaftale, Paris-aftalen, uden atomkraft. Det er både FN's Klimaråd, EU-Kommissionens eget forskningscenter og en lang række nationale myndigheder samt uafhængige forskere enige om. Ifølge dem er a-kraft ukontroversielt uundværlig. Som minimum i en overgangsperiode. [...] Når man afviser atomkraft, mener vi, man skylder at svare på, hvordan man så vil sikre stabile energikilder. I en tid, hvor mange danskere og europæeres privatøkonomi er presset på grund af energiprisernes himmelflugt, og hvor vi øser penge i lommen på Putin for gas, virker det som en god idé at have energikilder, der relativt frit kan styres efter behovet for energi. Det kan atomkraft, og det kan sol- og vindenergi ikke. [...] Vi kræver ikke, at atomkraft skal etableres i Danmark. Vi kræver reflektionslyst på et oplyst grundlag. A-kraft bør indgå i de overvejelser, sammenligninger og beregninger, vi laver, når vi planlægger Danmarks energimæssige fremtid. Også selv om kampagner fra 70'erne, Politikens lederskribenter og andre debattører mener noget andet."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (17.01.2022)

Lykke Friis: En Egon Olsen-plan kan øge energieksporten til Tyskland
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Som bekendt har USA under coronakrisen overhalet Tyskland som Danmarks største eksportmarked. Den gode nyhed er, at timingen for en strategisk indsats aldrig har været bedre. Tyskland har en vicekansler, Robert Habeck, der taler flydende dansk, og en kansler, Olaf Scholz, der fortsat har privat lejlighed i, hvad der indtil 1864 var én af det danske monarki vigtigste havnebyer, nemlig Altona. Og som om det ikke var nok: Den nye tyske regering har vedtaget et regeringsprogram, hvor der i den grad bliver brug for dansk grøn teknologi. [...] Som en del af tysklandsstrategien kunne Danmark derfor med fordel tage initiativ til, at der oprettes et dansk-tysk klimapartnerskab på energieffektivitetsområde med private og offentlige aktører. Det internationale energiagentur IEA's globale topmøde om energieffektivitet i Sønderborg fra 8. til 9. juni, kun et stenkast fra vicekansler og klima- og erhvervsminister Robert Habecks private hjem i Flensburg, må da også være den perfekte affyringsrampe. [...] Skal Danmark for alvor få gang i eksporten, vil en ny tysklandsstrategi med fordel også skulle indeholde en større satsning på tyskkompetencer i Danmark. Eller som jeg afsluttede eksportkonferencen: "Mit Englisch kommt man durch; mit Deutsch weiter"."
Altinget, søndag (17.01.2022)

Pernille Weiss: Investeringer i naturgas og atomkraft kan få os hurtigere i mål med den grønne omstilling
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionen antændte en meget spøjs nytårsraket, da den 2. delegerede retsakt i EU's taksonomi for bæredygtige investeringer kom i offentlighedens cirkulation. Spøjs, fordi tidspunktet virkede underligt. Ellers ikke - selvom den afstedkom en storm af greenwashet flikflak i bedste panik-populistisk kvalitet. Både klimaminister Dan Jørgensen (S), Dansk Erhverv og stort set alle mine kollegaer - uanset partifarve - greb ud efter hvidløg eller kors for at vise deres forargelse og undrede sig: Hvordan kan EU dog finde på at foreslå, at atomkraft og naturgas er grøn? Det er en skandale, lød det. [...] Retsakten er god, fordi kerneenergi er afgørende, hvis vi skal kunne blive CO2-neutrale med vejruafhængig og stabil energiforsyning i de enorme mængder, vi har brug for nu og i fremtiden, og fordi naturgas er den overgangsteknologi, der er bedre end kulkraftværkerne rundt om i Europa samt importen af russisk gas eller olie fra ustabile mellemøststater. Læg dertil at den delegerede retsakt sætter særlige krav til naturgas og atomkraft i forhold til at opnå kategorisering som "overgangs-" eller "grøn-" investering. Opfyldes disse krav er der nemmere adgang til at opnå privatinvestering og finansiering fra EU-fonde. Ellers ikke."
Altinget, fredag (17.01.2022)

Professor: Det giver ingen mening at kalde gas for en grøn investering
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Hesselbjerg Christensen, professor, Is-, Klima- og Geofysik, KU, som blandt andet skriver: "Klimaforandringerne, som de nu udfolder sig, er for nylig vurderet af IPCC - FN's klimapanel - til i høj grad at være menneskeskabte. [...] Mængden af drivhusgasser i atmosfæren er allerede meget tæt ved at nå et niveau, som vil resultere i endnu større klimaforandringer end dem vi allerede er vidne til. De alvorlige klimaforandringer, som vi med Parisaftalen ønsker at undgå, udgøres af endnu kraftigere ekstremt vejr. [...] At benytte fossile brændsler til energiproduktion kræver videre, at man udvinder dem fra undergrunden. Denne proces sker i dag ikke uden, at der forekommer betydelige udslip af drivhusgasser, som ofte slet ikke tælles med i regnskabet. Derfor er investeringer i fortsat brug af olie, kul og gas fra fossile kilder ikke i overensstemmelse med målsætningen i Parisaftalen. At anbringe gas på listen over grønne emner for investering, giver derfor ingen som helst mening."
Altinget, mandag (17.01.2022)

Konkurrence

Dansk Erhverv dumper EU-skatteaftale: Frygter nyt lag af regler i dansk erhvervsliv
Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Jacob Ravn, giver hård kritik mod en EU-implementering af en global skatteaftale, skriver Altinget søndag. EU-Kommissionen præsenterede den 22. december 2021, hvordan den vil implementere OECD's skatteaftale, men Dansk Erhverv frygter for konsekvenserne. "Man har valgt at indføre nye beskatningsregimer, som virksomhederne skal forholde sig til. Det er administration, som de skal bøvle med. Nye administrative byrder er ikke vores kop the," siger Jacob Ravn.
Altinget, søndag (17.01.2022)

Skattekonkurrencen i EU fortsætter
Politiken bringer et debatindlæg af Claude Gruffat, Damien Carême, Ernest Urtasun, Kira Marie Peter-hansen, medlemmer af Europa-Parlamentet for GREENS/EFA. De skriver blandt andet: "Lige før jul løftede EU-Kommissionen sløret for et forslag om at lægge en bund under den europæiske selskabsskat på sølle 15 procent. Forslaget bygger på den OECD-aftale fra efteråret, hvor 137 lande blev enige om at indføre en global bund under skatten for de største selskaber i verden. Det betyder, at selskaber med en fortjeneste på mere end 750 millioner euro årligt skal betale mindst 15 procent i selskabsskat. Store multinationale selskaber i EU tjener millioner af euro hvert år. Men med 27 forskellige skattesystemer med selskabsskatter, der svinger fra 9 til over 30 procent, er det let for virksomhederne at flytte overskuddet rundt og betale mindst muligt i skat. Det har udviklet sig til et ræs mod bunden, hvor EU-landene konkurrerer med hinanden om, hvem der kan tilbyde den laveste skat og dermed stjæle indtjeningen fra andre EU-lande. [...] Vi har brug for skatteindtægterne til den grønne omstilling, og det kræver et samlet EU. Kommissionen må ikke være bange for at støde EU's skattely på manchetterne. De skal vide, hvor usolidarisk og skadelig deres adfærd er. Med EU's traktater i hånden er det faktisk muligt at fjerne skattespørgsmål fra enstemmighed, så ét enkelt land ikke kan blokere åbenlyse fremskridt. Hvis ikke det er tid til at bruge den mulighed nu, ved vi ikke, hvornår det ellers skal være."
Politiken, mandag, s. 6 (17.01.2022)

Landbrug

Sojabønner rydder regnskoven i Amazonas: Ekspert kritiserer regeringen for mangel på konkret handling
Importeret soja til foder i landbruget bidrager med store mængder CO2-udledning og skovrydning i Sydamerika og selvom både virksomheder og politikere er ambitiøse, så efterspørger både Aske Skovmand Bosselmann, lektor ved Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet samt organisationen Verdens Skove mere konkret handling. Morten Damkjær Nielsen fra Landbrug & Fødevarer ser frem til EU-Kommissionens kommende lovgivning, der skal sikre, at varer til EU ikke bidrager til afskovning. I øjeblikket diskuteres udspillet i Europa-Parlamentet og blandt medlemslandene, før en egentlig afskovningslovgivning kan blive indført. "Det er ret afgørende, at regeringens handlingsplan ligger vægt på EU-sporet, for det er de fælles EU-regler, der kommer til at hjælpe os med at nå målet. Det er jeg slet ikke i tvivl om," siger han. Fra Aske Skovmand Bosselmann, som står bag rapporten fra 2020, lyder det: "Europa-Kommissionen foreslår, at importører af palmeolie, soja, kaffe og kakao skal bevise, at varerne kommer fra afskovningsfri områder. Det er jo også noget, som kommer til at gælde for Danmark. Og så er man et stykke af vejen, når lovgivningen bliver implementeret et sted mellem 2023 og 2024."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-18 (17.01.2022)

Migration

Behovet for hjælp i nærområderne er enormt
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Flemming Møller Mortensen (S), der er udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde, og han skriver blandt andet: "Under flygtningekrisen i 2015 kunne man få det indtryk, at størstedelen af de syriske flygtninge var taget til Europa. Særligt når man så billederne af migranter, der gik på den sønderjyske motorvej. Men sådan forholder det sig langt fra. Det store flertal af de syriske flygtninge opholder sig stadig i nærområderne i landene omkring Syrien her 10 år efter borgerkrigens udbrud. [...] For det nuværende asylsystem er inhumant og dødsensfarligt for flygtninge og migranter. Det får folk til at lægge deres liv i hænderne på kyniske menneskesmuglere i håbet om at nå Europa. Og samtidig lades alt for mange i stikken i nærområderne. Derfor er der behov for at tænke nyt. Så vi gør op med de farlige incitamenter og understøttelse af menneskesmuglere. Vi skal lægge kræfterne i at skabe et nyt og mere humant og retfærdigt asylsystem. Og skabe bedre fremtidsmuligheder, der hvor folk er. Her spiller vores udviklingsbistand en afgørende rolle. [...] På trods af vores ringe størrelse er Danmark blandt de lande, der hjælper mest i nærområdet til Syrien. Siden sammenbruddet i Syrien har Danmark givet omfattende hjælp til Syrien-krisen på mere end 3,5 milliarder kroner gennem blandt andet FN, EU og Verdensbanken samt 12 danske ngo'er. [...] Danmark ligger i den absolutte superliga som ét af kun fire vestlige lande, der giver 0,7 procent af vores BNI i udviklingsbistand. Vi skal blive ved med at gå forrest og inspirere de store lande som for eksempel USA, England, Frankrig eller Tyskland til også at skrue op for deres nærområdehjælp. For behovet er enormt."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (17.01.2022)

Flugten fra Danmark
Politiken skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I dag er Danmark blevet et skræmmeeksempel på et stenrigt land, der hytter sit eget skind og lader hånt om at hjælpe verdens allermest udsatte. Så vidt er det kommet, at syriske flygtninge nu flygter fra Danmark til andre EU-lande for at undgå at blive tvangsudsendt til Damaskus, som Danmark på bizar vis anser som et sikkert sted at sende flygtninge retur til. Kun Ungarn gør det samme. [...] Da integrations- og udlændingeminister Mathias Tesfaye (S) torsdag var i EU-parlamentet, blev den danske asylpolitik helt rimeligt kritiseret sønder og sammen af parlamentarikerne. Både enegangen om, at der er sikkert i Damaskus, og planen om at oprette danske asylcentre i endnu unavngivne lande uden for EU vækker berettiget forargelse og forundring i Europa. [...] EU-parlamentet har ret. At flygtninge flygter fra Danmark, er en skamplet på landets renomme og burde få de danske politikere til at gentænke deres uendelige iver efter at stramme udlændingepolitikken og forsegle grænserne så hermetisk som muligt."
Politiken, lørdag, s. 1 (17.01.2022)

Hvor usolidarisk kan Danmark dog blive?
Politiken bringer et debatindlæg af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: "I dag går den danske regering enegang med en politik, der undergraver det europæiske og internationale flygtningesamarbejde. Den danske regering er i fuld gang med at tørre udfordringen med verdens hidtil største antal flygtninge af på vores EU-partnere og på fattige og skrøbelige stater uden for Europas grænser. Danmark blev med rette kritiseret for at befinde sig på "et moralsk lavpunkt", da Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg torsdag udspurgte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om den danske enegang. [...] Jeg er - som de fleste andre formentlig, ikke mindst de mange flygtninge med beskyttelsesbehov - enig med Mattias Tesfaye i, at det nuværende asylsystem er uholdbart og inhumant. Flygtninge og migranter betaler menneskesmuglere store beløb for at komme ind i Europa - oftest ad dødsensfarlige ruter, der bliver mere og mere farlige. Og hvorfor gør de så det? Fordi landene langs Europas ydre grænser - med Danmarks opbakning - barrikaderer sig bag mure og pigtråd og skubber flygtningene tilbage på åbent hav. […] Sandheden er, at der er andre muligheder og samarbejder, som Danmark kunne gå ind i, hvis det i virkeligheden handlede om at sikre et bedre og mere retfærdigt asylsystem. Men det ville kræve, at Danmark, ligesom andre lande i Europa og verden, ville tage vores del af ansvaret for at beskytte mennesker på flugt - også inden for vores egne grænser."
Politiken, søndag, s. 5 (17.01.2022)

Nikolaj Villumsen: Mattias Tesfaye dumper ved høring i Bruxelles
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Mattias Tesfaye (S) stod 13. januar skoleret i Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder. Her skulle udlændinge- og integrationsministeren forsøge at forklare sig ud af den situation, som den socialdemokratiske regering har sat sig selv i angående syriske flygtninge. Ikke mindst, hvordan Danmark - trods gentagen hovedrysten fra FN, menneskerettighedsorganisationer og andre EU-lande - kan finde på at anse dele af Syrien som så fredeligt og roligt, at man kan sende flygtninge tilbage dertil. Ved høringen faldt Tesfaye totalt igennem, og det blev hurtigt klart, at ikke blot dumpede mine kollegaer i Parlamentet ham og hans argumenter, men også, at den danske regering tydeligvis er helt isoleret. [...] Efter ministerens indlæg i Bruxelles står vi altså i den situation, at syriske flygtninge stadigt skal frygte for deres liv, helbred og fremtid, mens Danmark risikerer at blive smidt ud af EU's dublinforordning. Hvis regerings politik på området stadig giver mening for Tesfaye, må han være en af de eneste, der kan se logikken i det."
Altinget, fredag (17.01.2022)

Selvfølgelig er vores asylpolitik socialdemokratisk
Torsdag fik Danmark hård kritik i EU-Parlamentet for landets asylpolitik, men Christel Schaldemose, S-gruppeformand i Europa-Parlamentet, afviser kritikken, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Det er en kendt sag, at vi europæiske socialdemokrater står forskellige steder i synet på udlændingepolitik, og det er ikke alle, som er enige med os i Danmark. Det er afgjort noget, vi diskuterer. Man skal dog huske på, at vi i Danmark gennem mange år har debatteret udlændingepolitik på en mere direkte facon end i mange andre lande," siger hun. Til spørgsmålet: "Danmark blev torsdag også truet med at blive smidt ud af Dublin-forordningen. Men virker den overhovedet, for det er langtfra unormalt, at flygtninge og migranter rejser igennem flere EU-lande, før de søger asyl i et land?" svarer Schaldemose: "Egentlig betyder Dublin-forordningen, at man skal registreres og have sin sag behandlet i det EU-land, man først kommer til. Den del virker ikke, og jeg tror ikke, at der er nogle lande i Europa, som har noget at lade hinanden høre på det punkt. Den del, som virker ganske godt, er, når en flygtning har fået sin sag behandlet i et land og tager videre til et andet land og forsøger sig der. Så bliver de sendt tilbage til det land, hvor de er registreret først. Der er mange trusler i politik, som aldrig bliver ført ud i livet, og jeg er overbevist om, at vi nok skal finde fælles løsninger på asylområdet, selv om det er en svær sag at blive enige om."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2 (17.01.2022)

Tillykke Danmark, vi vandt ræset mod bunden. Men er vi klar til prisen?
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Anne Sofie Allarp, forfatter, politisk kommentator, radiovært. Hun skriver blandt andet: "Mattias Tesfaye var inviteret af Parlamentets Borgerrettighedsudvalg til en meningsudveksling i anledning af den danske regerings udlændingepolitik og inddragelsen af opholdstilladelser fra syriske flygtninge i Danmark. Hvor ministeren i dansk presse og dansk politik sjældent bliver grundigt udfordret på substansen af regeringens udlændingepolitik, så gik det anderledes til i Parlamentet, hvor måbende, vantro udvalgsmedlemmer hørte Tesfaye kalde den danske politik "holistisk" og et humanitært og problemløsende gennembrud på asylområdet. [...] Blandt den politiske majoritet i Bruxelles er der nemlig ikke længere tvivl: Danmark er blevet Nordeuropas rablende gale mand. Vi har allerede betalt prisen for politikken i Europa med tab af anerkendelse. Men er vi klar til at betale i Afrika? For en ting er den politiske, jævnfør den utvetydige fordømmelse af Danmark fra Den Afrikanske Union i august sidste år, noget andet er den konkrete økonomiske og politiske regning, der skal betales til det partnerland, vi finder. Torsdagens optrin i Europa-Parlamentet har om noget skærpet den internationale interesse for regeringens planer. Og også herhjemme er emnet glohedt: kommer regeringen i mål med at skippe asylansøgere til Rwanda eller et andet land, eller var det bare det politiske fatamorgana, som det hele tiden har lignet? Og mere vigtigt: Kommer de i mål, hvad er så prisen?"
Altinget, fredag (17.01.2022)

Retlige anliggender

Eksperter: Regeringen er på tynd is med forslag om overvågning af
Den tidligere danske generaladvokat ved EU-Domstolen mener ikke, at ændringerne i overvågningen af danskernes tele- og internettrafik er lovlige, skriver Berlingske mandag. Den tidligere danske toprådgiver for EU-Domstolen, Henrik Øe, bekræfter at den juridiske is under justitsminister Nick Hækkerups (S) lovforslag om at fortsætte den massive overvågning af danskers tale- og internettrafik, netop er så tynd, som ministeriet frygter. Danskernes retssikkerhed og beskyttelse af privatlivet er i fare ved både masseindsamling af data, hvad disse data må bruges til, og hvem der får adgang til dem. Torsdag afholdt Folketingets retsudvalg en høring angående lovændringens konsekvenser, som justitsminister Nick Hækkerup efter flere domme fra EU-Domstolen er blevet presset til at foretage. Det står klart efter høringen, at der er tale om danmarkshistoriens største overvågning. Henrik Øe mener, at den såkaldte masseovervågning er tilladt, fordi det kun er til at indsamle oplysninger, der kan hjælpe terrorbekæmpelse. Teleselskaberne udviser forståelse for, at politikerne ønsker redskaber til at forebygge og retsforfølge alvorlig kriminalitet, men de skal bruge 12-15 måneder til at implementere nye systemer, siger Jakob Willer, der er direktør i telebranchens organisation Teleindustrien. Han tilføjer, at de er klar over, at der er en risiko for at lovforslaget er i strid med EU-retten, og at teleselskaberne allerede har meldt ud, at de kræver erstatning, hvis EU-Domstolen underkender den nye logningslov. Tyskland, Østrig og Holland har man allerede indstillet logningen efter EU-Domstolens afgørelser.
Berlingske, mandag, s. 8 (17.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Gade: En afstemning om forsvarsforbeholdet har ingen betydning
Midt i Europas værste sikkerhedskrise i årtier trækker tidligere Venstre-forsvarsminister Søren Gade stikket på drømmen om et EU-forsvar, skriver Berlingske lørdag. Han er i dag medlem af Europa-Parlamentet og i et interview med Berlingske lyder det: "Hvis ikke der kommer flere penge til et europæisk forsvar, er det i bedste fald virkningsløst og i værste fald skadeligt for Europa." Søren Gade mener, at amerikanerne er rygraden i den europæiske sikkerhed. "Det er en rød klud i hovedet på amerikanerne, hvis vi ender med at sende flere penge til et EU-forsvar på bekostning af NATO. Amerikanerne har - undskyld mit franske - reddet vores røv under både Første og Anden Verdenskrig og i de efterfølgende borgerkrige i Europa. Nogle gange sker det i NATO-regi, men det er alligevel amerikanerne," siger han og fortsætter: "Det giver ikke mening med en EU-hær, det bringer misnøje i USA. Hvis vi brugte flere penge, og EU ville tage større ansvar, ville amerikanerne formentlig imødese det positivt. " I et skriftligt svar afviser Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, at der er tale om fundamentale uoverensstemmelser mellem ham og Søren Gade: "Jeg ser ikke nogen uenighed mellem Søren og mig. Og det ved jeg, at Søren heller ikke gør. Venstre mener, at vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet. Det har vi ment i flere år. Det står sågar i vores principprogram fra 2006," skriver Venstres formand og fortsætter: "Søren peger så på, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet i hans øjne hænger sammen med en styrkelse af dansk forsvar. Det er jeg helt enig i. Det er også derfor, at jeg har foreslået, at vi gør præcis det i det næste forsvarsforlig, som jeg forventer skal forhandles i løbet af i år."
Berlingske, lørdag, s. 16-17 (17.01.2022)

Sikkerhedsforsker: Vi skal lære af Cubakrisen - USA ville heller ikke acceptere Cubas optagelse i Warszawapagten
Berlingske bringer søndag en kronik af Preben Bonnén, politisk faglig chef i NORDIC Dialogue. Han skriver blandt andet: "Nu har Cuba aldrig søgt om medlemskab af Warszawa-pagten, men alligevel synes der at kunne drages en parallel til den nuværende problemstilling og krise mellem Rusland og USA, når det handler om Ukraine. Ligesom USA aldrig ville tillade opstillingen af sovjetiske missiler på Cuba i 1963, ligeså lidt har Rusland ønske om at få NATO rykket helt frem til landets hoved- og bagdør, i sidstnævnte tilfælde tænkes på Georgien. Hvor meget ugens overståede møderække mellem USA og Rusland i Genève, i OSCE i Wien og mellem NATO-landene og Rusland i Bruxelles fremadrettet vil bringe af bevægelse, er at afvente. Umiddelbart tyder intet dog på de store resultater. [...] Ligeså længe amerikanerne og europæerne ikke udviser tilstrækkelig empati og forståelse for de russiske bekymringer, ligeså længe vil Rusland fortsætte med at overraske, og russerne er verdensmester i at overraske og tage omverdenen på sengen, herunder og ikke mindst USA, EU og NATO, og det er uanset, hvem som reagerer fra præsidentkontoret i Kreml. [...] Vil vi dialogen, den gode diplomatiske tone og samarbejdet kunne man passende begynde med at indlemme Rusland i G7 under det tyske formandskab og tage initiativ til nedsættelsen af et USA, EU og Rusland Råd, hvor også andre problemstillinger end blot de sikkerhedspolitiske kan optræde på dagsordenen. Begge initiativer vil anerkende og indrømme Rusland rollen som stormagt uden at USA, EU og NATO slækker på egne såkaldte principper eller giver efter for de russiske krav, samtidig med at drøftelserne omkring Ukraine og andre anliggender vil kunne fortsætte i en mindre anspændt atmosfære."
Berlingske, søndag, s. 42-43 (17.01.2022)

Ukraine er kun en lille del af Putins egentlige planer
Politiken bringer et debatindlæg af politolog Lilia Sjevtsova, som blandt andet skriver: "Da Putin i slutningen af sidste år væltede det globale skakbræt og opmarcherede tusinder af soldater ved den ukrainske grænse, fik han verden til at gå i panik. En invasion var tilsyneladende nært forestående, og længere ude i horisonten truede en ny global konfrontation mellem atommagter. Og der er ikke faldet mere ro på siden: Under en telefonsamtale mellem Putin og USA's præsident, Joe Biden, 30. december udvekslede de to ledere trusler, hvilket ikke just tog brodden af situationen. Enhver episode langs den russisk-ukrainske grænse kan få det hele til at eksplodere. [...] Timingen er altafgørende. EU har hænderne fulde med sine egne udfordringer, og USA's rivalisering med Kina er på vej op i et nyt gear, så Kreml udnytter tidspunktet til at forfølge sin store plan. Det kan indebære, at Rusland går i krig, hvornår det skal være. Men konfrontation er ikke Kremls mål. Optrapningen handler om at skabe fred på Ruslands betingelser. [...] I den forgangne uge indledtes de egentlige forhandlinger mellem Rusland og USA og andre Nato-lande, hvor man skulle forsøge at indkredse områder, hvor der er mulighed for at opnå enighed. Det er noget af en opgave. Og selv hvis det ad den vej skulle lykkes at lægge en midlertidig dæmper på situationen, vil der stadig herske mistillid mellem parterne. Det er der en simpel forklaring på: Så længe Putin er ved magten, vil hans store plan altid være et tema."
Politiken, søndag, s. 7 (17.01.2022)

Udenrigspolitik

Milliarder strømmer til fra Taiwan, mens Kina lægger pres på Litauen
EU-landet Litauen er kommet i karambolage med Kina, skriver Jyllands-Posten mandag. Stormagten presser det lille baltiske lands økonomi på flere fronter, men nye milliardinvesteringer fra Taiwan lader til at veje tungere for regeringen i Vilnius. Sidste år åbnede et kontor for handelsrepræsentanter fra Taiwan i Litauens hovedstad kaldet Taiwan Representative Office. Det har fået Kina til at indføre en slags handelsembargo mod Litauen, hvis virksomheder klager over skjulte sanktioner og restriktioner i handlen med Kina. Derudover prøver Kina at få multinationale selskaber i Europa til at indgå litauiske underleverandør, med trusler om at blive fornægtet adgang til det kinesiske marked. Litauens udenrigsminister Gabrielius Landsbergis skrev i frustration på Facebook: "Det, der er unormalt og uforeneligt med internationale forpligtelser, er presset på virksomheder, det, der er unormalt, er bruddet på EU's indre markedssystem. Det er en fejl at udfordre EU. Det er stræben efter frihed, der er det normale, ikke den aggressive og ulovlige reaktion fra et land, der styres af kommunistpartiet. Som følge af Kina og Litauens uoverensstemmelser er samarbejdet mellem de to lande mere eller mindre kollapset. Kina har hevet sin ambassadør hjem og nedgraderet sin diplomatiske tilværelse i Litauen. EU-Kommissionen offentliggjorde i december sin plan om at indføre et ny antiafpresningsværktøj, der skal modvirke geopolitisk motiverede handelsgnidninger, men der kan gå flere år, før planen bliver til virkelighed. "Lige nu er det svært at se, hvad EU kan gøre for at slå igen. Det er en sag, der illustrerer hullet i EU's værktøjskasse og behovet for det kommende anti-afpresningsværktøj," siger Jonathan Hackenbroich fra tænketanken European Council on Foreign Relations.
Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (17.01.2022)