Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. marts 2023Repræsentationen i Danmark55 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 20. marts 2023

EU i weekendens og dagens aviser

18.-20.03.2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Akut mangel på ammunition kan afgøre krigens gang
Ukraine anvender så meget artilleri på slagmarken, at produktionen i Vesten har svært ved at følge med. Det skriver flere af weekendens og dagens aviser. Mængden overstiger, hvad flere af Vestens militæranalytikere havde forventet, erkender NATO-chef Jens Stoltenberg ifølge Berlingske. USA tærer allerede på sine lagre, og må trække på udenlandske lagre rundt om i verden. Desuden har USA bedt sine allierede om hjælp til leverancerne til Ukraine. Flere af disse har været tøvende omkring opbakningen. Sydkorea vil ikke længere levere direkte til Ukraine af frygt for Putin, lyder analysen fra Washington D.C. Indien har ligeledes afvist at levere ammunition, og Egypten afviste desuden ønsket om granater under besøget fra USAs forsvarsminister Lloyd Austin i sidste uge med henvisning til, at de ønsker at forblive neutrale. USA har iværksat en plan om at få våbenfremstillingen op i fart, men det tager tid at opføre nye produktionsbånd og finde velegnet arbejdskraft i en tid med lav arbejdsløshed. Jens Stoltenberg har opfordret de europæiske lande til at øge kapaciteten på våbenfremstilling, og Estland har foreslået, at EU-landene afsætter 30 milliarder kroner til indkøb af artillerigranater til Ukraine. Et forslag som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har kaldt "en rigtig god idé".

Politiken bringer i dag en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Der mangler ammunition på alle hylder, så EU vil for første gang købe krudt ind i fællesskab. [...] Hver eneste dag fyrer ukrainerne omkring 5.000 artillerirunder af mod russerne. Det svarer nogenlunde til, hvad et lille europæisk land i fredstid køber ind på et år. Russerne fyrer cirka 20.000 runder af om dagen, omtrent hvad europæiske fabrikker kan producere på en måned. [...] Derfor skal EU's forsvars- og udenrigsministre mandag betræde helt ny jord, når de forventes at træffe en beslutning om, at EU for første gang i historien indkøber ammunition i fællesskab. Indtil nu er al militær assistance til Ukraine foregået ved, at et EU-land sender et bidrag af sted og bagefter sender en regning til Bruxelles. En potentielt vild beslutning, lyder det fra Joachim Finkielman, underdirektør i Dansk Industri Forsvar og Sikkerhed. "Det er helt nyt, og det, der kan blive vildt i EU-regi, er jo spørgsmålet om de fælles penge, for selv i Nato-regi er de fleste fælles projekter altid finansieret af nationerne selv. Så det, at EU går ind og sætter penge af til at fremme fælles indkøb, er ret unikt, men der er også en fare for, at det kan blive ret bureaukratisk og forstyrre markedet". [...] Danmark er endnu ikke med i EU's forsvarsagentur, selv om vi afskaffede forsvarsforbeholdet for snart et år siden. Men det lovede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ville falde på plads her i marts, da han for halvanden uge siden mødtes med sine forsvarskolleger i Stockholm. "Jeg er slet ikke i tvivl om, at Danmark er blevet fuldt og helt medlem, inden der træffes beslutninger om fælles indkøb", siger Troels Lund Poulsen, som over for Altinget betegnede det som en helt rigtig beslutning.”

Søren Pind og Henrik Sass Larsen har sammen med en række kendisser stillet sig i spidsen for Den danske Ukraine komité, som står for våbenindsamling til Ukraine. Dagen efter årsdagen for Ruslands invasion havde Den danske Ukraine komité rundet 60 millioner kroner til Ukraine. Det skriver Berlingske i dagens avis. Søren Pind mener, at den store opbakning skyldes flere ting: "Jeg tror, at det her kommer af 40 år med aktiv udenrigspolitik i Danmark og så optimismen fra 1989, der pludseligt bryder sammen. Folk tænker, hvad kan jeg gøre ved det her? Folk tænker, at den her uretfærdighed vil jeg ikke bare se på. De kan ikke selv tage afsted, de har givet penge til almindelige nødhjælpsorganisationer og de kan godt se, at hvis vi ser det sådan, at Ukraine kæmper vores kamp, så er vi nødt til at gøre noget mere. Det tankesæt har vokset sig til i Danmark gennem de seneste 40 år, og derfor vil man selvfølgelig også gerne give penge til våben," siger han.

En europæiske undersøgelse lavet af Tænketanken Europa og European Council on Foreign Relations viser, at Danmark sammen med Polen og Estland ligger helt fremme i feltet blandt Europas hardlinere, når det gælder krigen i Ukraine. Det skriver Information i lørdagens avis. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, som er analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa, fortæller, at undersøgelsen først og fremmest viser, at det første år af krigen har forenet befolkningerne i Vesten om at hjælpe ukrainerne. "Ruslands invasion ses ikke længere som en krig i Europa, men som en krig mod Europa," siger hun. En stor del af danskerne bakker i højere grad end andre landes befolkninger op om, at Ukraine skal gå længere for at få en sejr. De mener også, at krige bør fortsætte indtil Krim-halvøen er generobret. Danmark er dog også et af de lande, der er mest bekymret for en atomkrig.

Berlingske bringer i dagens avis en kommentar af Rasmus Egmont Foss, analytiker hos Tænketanken Europa, Han skriver blandt andet: "Danmark er blandt Europas "hardliners" i synet på krigen i Ukraine. [...] Endnu står EU samlet bag det ukrainske forsvar. Men jo længere krigen fortsætter, desto større bliver presset for for eksempel fredsforhandlinger. Først her vil dybe interessekonflikter reelt blotlægges på tværs af det europæiske samarbejde, og de kan true med at splitte EU mellem lande i nordøst og sydvest. Samtidig beder flere amerikanske politikere anført af Donald Trump og Ron DeSantis nu EU om at gøre mere. [...] Her og nu er der ikke meget, der tyder på, at fredsforhandlinger er lige om hjørnet. Men målingen placerer Danmark med Ukraines mest loyale støtter i Østeuropa og viser opbakning til, at Danmark lægger sig på en kompromisløs kurs. Set i det lys er det positivt, at Danmark nu opretholder en stor støtte til Ukraine. Ligesom det er vigtigt, at vi i den kommende tid melder klart ud om holdningen til mulige optagelsesforhandlinger for at trække debatten i den rigtige retning."

Berlingske bringer søndag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow hos German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: "I denne uge annoncerede SVM-regeringen en syv milliarder kroner stor dansk støttefond til Ukraine. Ovenpå uenighed om store bededag og dårlige meningsmålinger viser det virkelig nytten af en bred flertalsregering. [...] Fonden er det helt rigtige signal at sende. Til Ukraine - om at vi er på deres side - i det korte og lange løb både under krigen, så længe den varer, og bagefter, når Ukraine skal genopbygges og bevæge sig tættere mod medlemskab af den Europæiske Union. Til Rusland er det et godt signal til Putin om, at europæiske og demokratiske landes støtte til Ukraine ikke forvitrer i krigstræthed efter et år. [...] Den danske støtte er også et vigtigt signal til USA og de amerikanske vælgere. Her er der nemlig en vis gryende krigstræthed og en stigende undren over byrdedelingen med Europa. Det er en ny variant af to procentsnakken (altså om, hvornår alle europæiske lande i NATO bidrager med minimum to procent af deres bruttonationalprodukt til forsvar), som foregår ude i de amerikanske hjem. [...] Men Donald Trump er den store spoiler for USAs støtte til Ukraine. Han har udtalt, at han vil kunne forhandle en fredsaftale. Hvordan er uklart, som ofte med Trump. Det lyder som om, hans plan er at bede Ukraine afgive land til Rusland. Det er ikke fred - men overgivelse. [...] I min optik er Kina og Rusland ikke et enten-eller. Det er både-og. USA kan ikke vinde den globale værdikamp med Kina, hvis Rusland lykkes med sit forehavende i Ukraine, så er den internationale retsorden allerede gennemhullet."

Alle ngo'er bakker op om behovet for støtte til Ukraine, men Oxfam Ibis Care Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke kritiserer, at finansieringen af den nye Ukraine-fond kommer fra ulandsbistanden. Det skriver Altinget fredag. "Hjælpen til Ukraine skal ikke finansieres med penge fra udviklingsbistanden. Den er øremærket verdens fattigste og mest udsatte mennesker i udviklingslande i det globale syd," lyder det fra generalsekretær i Care, Rasmus Stuhr Jakobsen, i en mail til Altinget. Den holdning bakkes op af Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke. Venstres udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen afviser kritikken. "Bistanden er ikke øremærket landene i det globale syd. Den skal bruges, hvor kriserne er. Derfor er det helt rigtigt at bruge den i Ukraine," siger han.
Kilder: Information, lørdag, s. 10-11; Berlingske, lørdag, s. 6, mandag, s. 12-13, 22, søndag, s. 35; Politiken, mandag, s. 5; Altinget, fredag

Udenrigspolitik: Fem ord brændte sig fast den dag, Putin åbnede porten til den store krig
Det er i disse dage ni år siden, at Krim blev invaderet af Rusland. Det skriver Berlingske lørdag. Putin benyttede sig af, at Ukraines forhadte, prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, var flygtet til Rusland, og hævdede, at soldaterne slet ikke var russiske. Da Putin erklærede den ukrainske halvø for russisk, indførte EU hastige økonomiske sanktioner, og vestlige regeringer på begge sider af Atlanten fordømte den "illegale annektering". Krim er atter blevet aktuel, og flere af Ukraines vestlige allierede har ændret syn på annekteringen. Krim blev tidligere set som et kardinalpunkt, der kunne få Putin til at trykke på atomknappen, såfremt Ukraine forsøgte sig med en generobring. Ukraines tidligere forsvarsminister siger, at Ukraine ikke opnår sikkerhed eller respekt for sine grænser, før halvøen er tilbage. En talsperson for Det Hvide Hus sagde i sidste uge, at USA bakker op om forsøget på at genoprette kontrollen over hele Ukraines territorium, inklusive Krim.

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Siden den russiske invasion af Ukraine for et år siden, har der ikke kun været krig på slagmarken med Første Verdenskrigs-lignende tilstande - lige nu mest voldsomt ved Bakhmut. Krigen foregår også i vores hoveder og i de billeder og den tekst, vi konstant bombarderes med fra såvel officielle som sociale medier. Faktisk mere end nogensinde. [...] Desinformation er i modsætning til misinformation bevidst vildledende og handler om at plante falske fortællinger med et politisk formål. [...] Bekæmpelsen af fake news står derfor i dag mindst lige så højt på Vestens og EUs dagsorden som den fysiske kamp. EUs udenrigstjeneste har derfor oprettet en platform til bekæmpelse af desinformationskampagner fra Kina og Rusland. Den skal lette og forstærke udvekslingen mellem blandt andet EUs medlemslande og civilsamfundsaktører i bestræbelserne på at imødegå den kraftigt øgede desinformation og manipulation, som krigen i Ukraine har afstedkommet især fra russisk og kinesisk side. [...] Ifølge EUs udenrigschef, Josep Borrell, har desinformationen det seneste år især været i vækst i Afrika og Mellemøsten. Her har især den russiske fortælling om, at verden sulter - ikke som følge af Ruslands invasion og blokering af Ukraines korneksport - men på grund af Vestens sanktioner imod Rusland, floreret uden modsigelse. Et område, hvor vi også burde have været mere opmærksomme, er det, der foregår indenfor EUs egne grænser. Hvorfor er det stadig så vanskeligt for de ellers så Ukrainestøttende EU-ledere at gribe ind, når en af deres egne år ud og år ind manipulerer, desinformerer og griner alle lige op i ansigtet? Ja, jeg tænker naturligvis på Ungarns leder, Viktor Orbán, som trods sin formelle - men yderst nølende - opbakning til EUs sanktioner og øvrige Ruslands-politik, fortsætter sine falske fortællinger. For eksempel om, at det er EU, der er skyld i stigende forbrugerpriser i Ungarn, fordi EU sanktionerer Rusland. [...] I øvrigt har den ungarske leder netop åbnet en russiskvenlig tænketank i hjertet af Bruxelles befolket med Russia Today-kommentatorer. Desværre er vores og resten af EUs svar på dette - indtil videre - larmende tavshed og fortsat økonomisk støtte."

Information bringer lørdag et interview med Martin Lidegaard, politisk leder (R), i anledning af 9-årsdagen for Ruslands annektering af halvøen Krim. Lidegaard var dengang udenrigsminister, og annekteringen ændrede Vestens holdning til Putin. "Det var indlysende et politisk vendepunkt. Indtil da troede vi stadig på et partnerskab med Rusland, trods besættelserne i Georgien, trods Putins stadigt mere aggressive retorik. Det gjorde vi ikke efter Krim," siger Martin Lidegaard. Som udenrigsminister forsøgte han både i den danske debat samt ved ministerrådsmøderne i EU at indlede diskussioner om Europas afhængighed af russisk gas. "Det lykkedes mig aldrig for alvor at komme igennem med den dagsorden, og jeg forstår det stadig ikke. Hvorfor er det så svært for Europa at koble energipolitik direkte til sikkerhedspolitik? USA, Rusland og Kina har gjort det i årtier. Men EU fortsatte med helt bevidst at importere fossile brændsler for hundrede milliarder af euro. Vi fodrede ikke bare Putin, men også Iran og Saudi-Arabien. Det driver mig til desperation nogle gange. Og vi gør det stadig," siger han. Ni år senere bakker han op om våbenstøtte til Ukraine for at hjælpe dem med at få Krim tilbage. Vi skal støtte Ukraine i deres frihedskamp. "På et eller andet tidspunkt skal fredsforhandlingerne i gang, og det er nødt til at foregå sådan, at Ukraine bestemmer tidspunktet og præmisserne. Og jeg mener, vi skal støtte Ukraine i de bestræbelser, de mener er rigtige," konkluderer han.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4-5, 11; Information, lørdag, s. 6-8
 

Migration: Trods nyt asylpres: Dansk konsensus begrænser debat
Voksende asylpres ved Europas ydre grænser ligger højt på regeringens dagsorden, og de seneste uger har statsminister Mette Frederiksen (S) afsat tid til besøg i både Albanien, Kroatien og Egypten, som alle ligger ved Europas ydre grænse, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Ifølge unionens agentur for asyl, EUAAI, søgte 966.000 personer asyl i EU i 2022, hvilket var det højeste antal siden 2015 og 2016 og det har sat gang i asyldebatten i Europa. ”Hvis presset stiger på de europæiske grænser, kommer det også til at få en afsmittende effekt på debatten i Danmark. Hvis antallet af asylsager stiger hurtigere, end EU-landene kan behandle sagerne, vil det lægge pres på asylsystemerne, og så vil der begynde at komme flere pressehistorier om folk, der bor i flygtningelejre i lang tid,” siger Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa. I denne uge foreslog EU-Kommissionen at styrke bevogtningen ved de ydre grænser, men øget hjemsendelse og grænsebevogtning er også det eneste, der kan samle EU-landene, som er meget uenige i, hvad der skal ske, når først folk er kommet inden for grænserne. Esben Schjørring, politisk redaktør ved Altinget, mener, at Mette Frederiksens asylpolitiske meldinger er et forsøg på at flytte EU's asylpolitik, så man kan styrke Europas ydre grænser og etablere modtagecentre uden for EU. Sidstnævnte har især Tyskland og Frankrig været forbeholdne over for. ”Mette Frederiksen forsøger at signalere til danskerne, at regeringen holder skansen og arbejder politisk for, at tilstrømningen til Europa er så lille som muligt, så man ikke ser flygtninge på motorvejen igen,” siger Esben Schjørring.

Berlingske bringer lørdag et interview med den hollandske migrationsforsker Ruud Koopmans, som mener, at EU har en moralsk forpligtelse til at ændre på et "perverst" asylsystem, der både koster menneskeliv, milliarder og hæmmer integrationen. Ruud Koopmans fremlægger i en ny bog en detaljeret plan for en ny europæisk asylpolitik, der først og fremmest skal afskaffe et pilråddent system. Han kalder selv planen for "realistisk utopi". "Hvis vi indgår aftaler med passende lande uden for EU om asylbehandling og tildeling af asyl til berettigede ansøgere, og hvis disse lande garanterer, at de ikke vil deportere folk til lande, hvor de risikerer forfølgelse, så kan vi sende dem til lande som eksempelvis Tunesien," siger Ruud Koopmans og fortsætter: "Det handler ikke om mindre migration. Heller ikke om mindre migration på humanitært grundlag. Det handler kun om et skifte fra irregulære til regulære former for migration." Koopmans er ikke begejstret for Danmarks "Rwandaløsning". "Jeg er skeptisk, fordi Rwanda tidligere ikke har været særlig samvittighedsfuld, når det gælder om at forhindre hjemsendelse af folk til lande, hvor de er i fare. Jeg vil ikke udelukke Rwanda helt og holdent, men det er lidt af et sats at lave en aftale med land, der før ikke har holdt sig til reglerne i udpræget grad. Men det vil jeg overlade til danskerne og briterne at beslutte," siger han.

Berlingske bringer lørdag et interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Han mødtes forleden med Ruud Koopmans og andre migrationsforskere for at drøfte europæisk asylpolitik i Berlin og han holder Rwandaløsningen i live. "Jeg var til EU-møde i sidste uge. Her er der jo kolleger og indenrigsministre i andre lande, som uopfordret kommer og bakker os op og selv rejser til blandt andet Rwanda for at diskutere de her løsninger. Bare for ti måneder siden skulle man altså have ledt rimelig længe efter folk, som havde lyst til at bakke det op," siger Kaare Dybvad Bek og fortsætter: "Australien har jo sådan en model. USA har også sat det på dagsordenen igen. Storbritannien kommer til at lave det. Jeg kan ikke se, hvorfor EU ikke også skulle lave det. Hvorfor skulle EU ikke være en del af den vestlige verden, hvor man i høj grad demokratisk beslutter, hvem der kommer til ens land, og hvem der ikke gør?" Lars Løkke har tidligere afvist Rwanda-planen, men Kaare Dybvad Bek tror på, at man kan få Moderaterne med på en national Rwanda-løsning, hvis det falder sammen på EU-niveau: "Ja, det var det, Mette Frederiksen sagde fra starten på det første pressemøde, som regeringen overhovedet havde. I sidste ende kan vi lave det selv. Så det er jo en udtalelse på vegne af regeringen."

Berlingske bringer lørdag en analyse af international analytiker, Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Det er ikke hver dag, at en dansk statsminister står i Egypten og roser en notorisk diktator for at være frontløber i klimakampen. [...] Egyptens præsident, Abdel Fatta el-Sisi, fik uforbeholden ros for at gå ind i kampen om et bedre klima, og Mette Frederiksen (S) undgik behændigt at kræve løsladelse af de flere tusinde politiske fanger, der er i Egypten, da hun for et par dage siden besøgte det nordafrikanske land. Selvfølgelig handlede statsministerens besøg også om at få standset den illegale immigration fra Egypten, som det efter en aftale med EU trods alt til en vis grad er sket. Og i sidste ende handlede besøget også om at få Egypten over på Vestens side med hensyn til Ukraine, hvad det har knebet noget med. [...] Der tegner sig derfor et billede af et Danmark på vej væk fra den værdibaserede udenrigspolitik, når man ser på det, der er foregået i dansk politik de seneste år - blandt andet af hensyn til, at man skal hente stemmer for at få pladsen i Sikkerhedsrådet. [...] Hvad er der sket med den værdibaserede udenrigspolitik med den nye regering med Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet? Jo, den har bevæget sig, ikke blot fordi Danmark satser alt på at blive medlem af Sikkerhedsrådet - det er kun en del af det - men også, fordi Ukraine-krigen har vist, at verden er anderledes i dag, og at Vesten risikerer at tabe alt ved hele tiden at sætte sig op på den højeste hest. [...] Danmark har et godt ry mange steder. Om, vi kommer til at flytte noget, er mere tvivlsomt. Men undervejs vil vi have fået en langt mere pragmatisk udenrigspolitik, måske langt væk fra de idealer, skiftende regeringer har haft på demokrati og menneskerettighedsområdet. Og vi vil se ministerdelegationer finde en god anledning til at besøge lande, vi ikke har meget til fælles med."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 8-9, 10, 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Schweizerne vakler i troen på, at de kan klare sig uden NATO
Schweizerne overvejer i stigende grad, om deres berømte neutralitet skal fastholdes, og om landet er bedst tjent med at stå uden for NATO. Det skriver Berlingske søndag. Krigen i Ukraine har sat tingene på spidsen, især i forbindelse med Schweiz' nej til at Danmark må levere schweiziskproducerede Piranha-mandskabsvogne til støtte for Ukraines forsvarskamp. Chefredaktøren for Neue Zürcher Zeitung, Eric Gujer, advarede om, at schweizernes neutralitet kan få et skær af selvfedme og skrev for nylig i en kommentar: "Næsten ingen i udlandet kan forstå, hvorfor politikerne i Bern ikke tillader lande som Tyskland og Danmark at overdrage ammunition og pansrede køretøjer til Ukraine." Finland og Sverige har opgivet deres neutralitet og ansøgt om optagelse i NATO, og også diskussionen i Schweiz viser, at neutralitet koster i storpolitikken. Det er blevet sværere at stå alene i Europa efter krigen i Ukraine.

Information beretter lørdag om Schweiz' neutralitet, og hvordan de håndhæver både et eksportforbud og et re-eksportforbud, når det gælder militært materiel. NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg er ikke enig i holdningen og har udtalt: "Tilfældet Ukraine handler ikke om neutralitet. Det handler om at respektere retten til selvforsvar, at beskytte retsstaten og forsvare FN-pagten." Rusland er heller ikke tilfredse med, at Schweiz støtter en række af EU's sanktioner mod russerne og blandt andet har indefrosset russiske værdier for milliarder af dollars, hvilket Kreml vurderer er et brud på neutraliteten. Dermed er Schweiz havnet i en svær situation, hvor alle parter er utilfredse med deres holdning. Halvdelen af befolkningen i Schweiz ønsker at genfortolke neutralitets-begrebet og eksempelvis tillade re-eksport, så andre lande kan eksportere schweizisk-fremstillede våben til Ukraine.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 16; Information, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Xi Jinping tager til Moskva for at udråbe sig selv som global leder
Information bringer i dag en analyse af journalist Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Kinas præsident, Xi Jinpings, besøg til Moskva og Putin bliver af Beijing beskrevet som en mission for at skabe fred i Ukraine. Den kinesiske leder ønsker at fremstå som en ansvarlig global aktør, men der er ingen tegn på, at han er klar til at opgive sin autokratiske alliance med sin "bedste ven". [...] Umiddelbart virker missionen dog urealistisk. For der er ingen tegn på, at Xi Jinping er villig til at lægge det fornødne pres på Putin for at få ham til at stoppe sin angrebskrig mod Ukraine. Tværtimod udlægger både Moskva og Beijing også besøget som en mulighed for at udbygge de allerede tætte relationer, og fra Vesten ses sammenkomsten som det hidtil mest tydelige tegn på kinesisk støtte til Rusland - og som et tegn på, at Putin og Xi vil bruge lejligheden til at cementere deres autokratiske alliance. Besøget kommer på et tidspunkt, hvor konflikten mellem Vesten og Rusland skærpes yderligere. De vestlige våbenpakker til Ukraine bliver stadig mere avancerede - senest med Polens og Slovakiets meldinger om, at de vil sende jagerfly til Ukraine. Og i et bemærkelsesværdigt skridt har Den Internationale Straffedomstol (ICC) netop udstedt en arrestordre på Putin for krigsforbrydelser i Ukraine. [...] Den 24. februar, på årsdagen for Ruslands invasionskrig, fremlagde Kina en 12-punktsplan for fred. Den blev dog set som yderst vag og tvetunget. [...] Samtidig indeholdt planen indirekte anklager mod NATO for at have fremprovokeret konflikten. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde, at Beijing allerede havde "valgt side" i konflikten, mens NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, mente, at Kina "ikke har megen troværdighed, da landet ikke har fordømt Ruslands ulovlige invasion af Ukraine". [...] "Vestlige lande ledet af USA har implementeret en inddæmning og undertrykkelse af Kina, som har medført hidtil uhørte og alvorlige udfordringer for vores lands udvikling," sagde Xi Jinping i en tale tidligere på måneden. Kina vil derfor gå langt for at holde hånden under det russiske styre, for uden Putin vil Xi miste en allieret i stormagtskampen mod USA og i endnu større grad føle sig sårbar over for en vestlig inddæmning.  Samtidig har Kina reelt ikke nogen umiddelbar interesse i, at krigen i Ukraine slutter lige foreløbig. Kina kan se en strategisk fordel i, at USA og vestlige magter bruger deres opmærksomhed og kræfter på en opslidende konflikt med Rusland, og dermed ikke vil have fuld styrke til at inddæmme Kina. Og så er det ovenikøbet en ekstra gevinst, at et stadig mere presset Rusland bliver endnu mere afhængig af Kina."

Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af publicist og tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "Kommende uge besøger Kinas almægtige hersker, Xi Jinping, Vladimir Putin i Moskva, og d'herrer vil have meget at tale om. Begge er med rette ekstremt optaget af egen sikkerhed, Putin mere end Xi, fordi han synes at tabe sin krig i Ukraine, Xi, fordi han med sin nylige magtudvidelse - en tredje periode som stats- og partichef - har krænket kinesisk sædvane og udfordret yngre kræfter, der mener sig berettiget til at rykke op i det styrende hierarki. [...] Putins største problem er ikke de russiske soldaters manglende evne til at vinde i Ukraine, men Natos og EU's overbevisning, at Vesten kan og skal vinde den af Rusland påbegyndte krig, som de civiliserede lande anser for et brud på den internationale retsorden og for en eksistentiel trussel mod deres livsform. [...] Finland og Sverige vil i nær fremtid styrke Nato med potentielt langt over en million soldater. Storbritannien - af egen vilje uden for EU - imponerer i Nato. Det er kun få måneder siden, at tanken om at forsyne ukrainerne med tunge kampvogne blev afvist. De leveres nu. Det næste bliver avancerede kampfly, jævnfør statsminister Mette Frederiksen afvigte torsdag. [...] Den globale strategiske balance er forrykket til fordel for Vesten efter Ruslands overfald på Ukraine i februar 2022. Skulle Putin være i tvivl, vil Xi bringe ham på bedre tanker."
Kilder: Information, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 46

Finansielle anliggender: Trods uro: OECD anbefaler endnu højere rente
Fredag udkom OECD med en ny prognose, som anbefaler højere renter i USA og Europa trods finansiel uro, skriver Børsen mandag og Jyllands-Posten lørdag. I sidste uge krakkede amerikanske Sillicon Valley Bank (SVB) og Federal Reserve kom til undsætning og onsdag kom den schweiziske storbank Credit Suisse i så store problemer, at landets centralbank måtte træde til. Det betød, at ECB-chefen Christine Lagarde var meget forsigtig torsdag med at sige noget om fremtidige rentestigninger. Når OECD alligevel anbefaler flere rentehop i Europa og USA, skyldes det, at inflationen fortsat er alt for høj. OECD skriver i prognosen: "Forbedringerne er stadig skrøbelige. Usikkerhed omkring udviklingen i krigen i Ukraine og dens bredere implikationer er en stor bekymring. Konsekvenserne af den strammere pengepolitik er også svære at beregne og kan vise sig via finansiel sårbarhed fra høj gæld, dyre værdiansættelser og i dele af de finansielle markeder. Inflationen forventes at aftage gradvist i 2023 og 2024, men at forblive over centralbankernes mål frem til sidste halvdel af 2024 i de fleste lande.” Fra Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, lyder det i en kommentar: "Det er et meget klart budskab fra OECD, der viser, at de bestemt ikke har ladet sig skræmme af den ulmende bankkrise. Det er fortsat risikoen for en truende løn-prisspiral, der spøger på kontorerne i OECD."

Berlingske skriver mandag, at den seneste uges begivenheder nærmest har skabt panik på de finansielle markeder. Derfor var der et massivt forventningspres på Den Europæiske Centralbank (ECB) inden rentemødet torsdag, men ECB holdt dog fast og hævede renten med yderligere et halvt procentpoint, så den toneangivende indlånsrente nu er på tre procent. ECB står dog i et stort dilemma, fordi flere renteforhøjelser kan blive nødvendige for at få inflationen ned på målet om to procent. Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom ved Nordea Kredit, skriver i en analyse, at den samlede konklusion på den seneste uges rentetumult er, at de korte boligrenter er faldet, mens de lange renter stort set ikke har rykket sig. "Mange investorer har således ændret holdning til, hvor hurtigt og hvor meget centralbankerne vil sætte renten op i indeværende år, men de har ikke ændret syn på den langsigtede samfundsøkonomi. Derfor er det primært de korte renter, der er faldet," skriver Lise Nytoft Bergmann.
Kilder: Børsen, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Norge og EU indgår grøn alliance om energi
Som det første europæiske land indgår Norge en grøn alliance med EU, skriver Berlingske og Jyllands-Posten lørdag. Fredag var EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på besøg på Troll A-platformen ud for Norges vestkyst sammen med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg. Besøget var en understregning af det stadig tættere samarbejde mellem EU og Norge på energiområdet, som nu skal udvides til én grøn alliance. "Norge har været en meget vigtig partner og ven i de sidste 12 måneder under Ruslands forfærdelige krig i Ukraine. Putin stoppede 80 procent af gassen til EU, men Norge trådte til og øgede sin produktionen. Det hjalp os på et kritisk tidspunkt. EU har i øjeblikket kun én grøn alliance. Det er med Japan. Nu bliver Norge det første europæiske land, der får en grøn alliance med EU," siger Ursula von der Leyen. Fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, lød det: "Vi vil fortsætte som en pålidelig leverandør. Det handler også om at gå fra produktion af gas til også have hydrogen og havvind. Fra denne planform vil man om få år kunne se havvindmøller, der producerer energi til Norge og til EU." Berlingske skriver, at formålet med besøget også var at diskutere beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Norge og Tyskland har bedt Nato om at stå for sikkerhed på off shoreinstallationer og fra Jens Stoltenberg lyder det, at beskyttelsen er øget markant siden eksplosionerne ved Nord Stream 1 og 2.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8
Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Kreml-håndlangere går efter italiensk forsvarsminister
Jevgenij Prigozjin, der er chef for Wagnergruppen, skrev forleden på Telegram, at Italiens forsvarsminister, Guido Crosetto, er et "røvhul". Den italienske efterretningstjeneste frygter, at Wagner-gruppen er ved at forberede et attentat mod Crosetto. Det skyldes angiveligt utilfredshed med forsvarsministerens og den nye italienske regerings støtte til Ukraine. Agenter anslår, at der er udlovet en dusør på over 100 millioner kroner på Crosettos hoved. Selv skrev Crosetto på Twitter "Jeg føler mig ikke truet og er overbevist om, at ingen har sat en pris på mit hoved. Lad os nu ikke fyre yderligere op under en nyttesløs konflikt." Hvor Putin tidligere havde vigtige allierede i Italien i skikkelse af Silvio Berlusconi og Matteo Salvini, har den nye premierminister Giorgia Meloni trumfet sin linje igennem over for koalitionspartnerne. Crosetto har tidligere udtalt, at Putintro militser udnytter deres voksende indflydelse i flere afrikanske lande og forsøger at destabilisere de sydeuropæiske lande. Han har derfor opfordret NATO til at have større fokus på denne trussel mod alliancens middelhavsflanke.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 11

Udenrigspolitik: Teolog: Europa bør støtte sig mere op ad Kina
Kristeligt Dagblad bringer i dag et debatindlæg af cand.theol. Victor Halstrøm. Han skriver blandt andet: "Det europæiske projekt går ud på at bevare freden, se en glæde ved diversitet og fremme den økonomiske vækst for at sikre velfærdsstaterne. Europa bør først og fremmest være en garanti for fred. Et øget krav om, at EU og USA går sammen imod Kina, vil kun medføre, at spændingerne stiger. [...] Men USA er EU's vigtigste allierede, fordi de sikrer vores sikkerhed. Hvis EU går imod USA, vil det svække vores forsvar. [...] EU blev skabt som et handelssamarbejde, og det bør EU huske på. [...] EU's rolle på den internationale scene bør være at fremme fred, sikre diversitet og øge velfærdsstaterne. USA har derimod vist, at de hellere vil have Donald Trump som præsident end gå i retning af de europæiske velfærdsstater. [...] Alligevel mener jeg, at hvis valget står mellem USA og Kina, bør EU overveje at vælge Kina. EU råder selv over atomvåben, så vi er ikke så afhængige af USA's militær, som de gerne vil have os til at tro. Derudover mener jeg, at samhandel på længere sigt er et stærkere våben end sanktioner."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10

Klima: Det er ikke længere sikkert, at 70 pct. er nok
Jyllands-Posten bringer i dag en kronik af Sebastian H. Mernild, Ph.d., dr.scient., professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter i FN’s klimapanel, IPCC og Anne Højer Simonsen, vicedirektør Dansk Industri inden for klima, grøn omstilling og energi. De skriver blandt andet: "Efter mere end seks års arbejde fremlægger FN's klimapanel i dag sin seneste rapport om klimaets tilstand. Verden bliver mere klimaekstrem, men danske virksomheder har i stigende omfang potentiale til at bidrage til løsninger. [...] Reduktioner skal der til. Forleden krydsede EU-kvoteprisen for at udlede et ton CO2 100 euro for første gang nogensinde. Det er en milepæl, idet kvoteprisen nu er et helt centralt og virksomt instrument i EU's klimapolitiske værktøjskasse. For bare tre år siden var prisen fire gange lavere, og om systemet kunne levere mærkbare CO2-reduktioner, var omtvistet. Det er fælles politiske beslutninger i EU, der har banet vejen for et mere virksomt system. Det viser, at klimapolitik virker. Fra DI's side er opbakningen til en ambitiøs klimapolitik i EU meget stærk. EU-politikken har på nogle stræk overhalet Danmark indenom. Klimarådet har senest måtte pege på, at kravene fra EU i højere grad skal indtænkes i udformningen af dansk klimapolitik, for at vi kan leve op til dem. Det drejer sig f.eks. om meget mere energieffektivisering og vedvarende energi. Uden det når vi ikke vores nationale klimamål, ej heller EU's mål. EU puster os i nakken i forhold til omstillingen, for vi er ikke alene om at være ambitiøse. For hver gang EU reducerer CO2-udledningerne med ét procentpoint, da falder udledninger med mere end Danmarks samlede udledning i 2022. [...] Det er afgørende for den grønne, klimavenlige omstilling, at vi dels har forskere, der er i den absolutte internationale superliga, dels kan fastholde og fra vækstlaget udvikle virksomhederne sammen. Det er en fælles værdikæde - til et fælles formål - som vi sagtens kan raffinere mod en højere grad af innovation, effektivitet og effekt."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 35

Institutionelle anliggender: Fabrikker og miner skal hjem til Europas "nye virkelighed"
Vindmøllegiganten Siemens Gamesa ligestiller geografi med pris i dens forsyningskæde for at undgå afhængighed af leverandører i Kina. Tanken er at inddele verden i tre isolerede klynger med hver sin forsyningskæde: Europa og Afrika, Asien og Stillehavet samt Nord- og Sydamerika. "Du har råvarer, du har arbejdskraft og også i forhold til kunder, har du alt, hvad du skal bruge. Vi ønsker at udvikle forsyningskæder, der er i stand til at producere i disse klynger," forklarer Maximilian Schnippering, global chef for bæredygtighed. EU fulgte torsdag trop med to nye lovforslag, der sætter en ny retning i den europæiske industripolitik frem mod 2030 bl.a. ved at genetablere miner og fabrikker, der kan forædle råstoffer. "Vi taler ikke om en kortsigtet reaktion her. Vi taler om at bevæge os ind i en ny virkelighed," siger den franske kommissær Thierry Breton. Inden 2023 skal EU's medlemslande udvinde mindst 10 procent af behovet for udvalgte råstoffer af egen undergrund og bearbejde endnu mere. 40 procent af efterspørgslen på de grønne teknologier skal desuden dækkes af europæiske fabrikker. Breton lægger ikke skjul på, at der "selvfølgelig ligger arbejdspladser bagved" ambitionen om at øge den europæiske industriproduktion. Men han afviser, at Europa vender verden ryggen for at omfavne en gammeldags protektionisme. Begge forslag skal forhandles på plads af Europa-Parlamentet og ministerrådet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15

Klima: Havvind er nøglen til et uafhængigt Europa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M), Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister (M) og Morten Bødskov, erhvervsminister (S). De skriver blandt andet: "Vi er stadig ikke helt fri af Putins gas. Derfor skal vi have tempoet op og accelerere opsætningen af havvindmøller. [...] I sidste uge fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til en CO2-neutral industri, en plan for kritiske råstoffer og en reform af det europæiske elmarked, så Europa kan klare sig selv, og så folk som Putin ikke har magten til at slukke for lyset i vores stuer. Her ser vi en massiv udbygning af havvind, elektrificering og produktion af grønne brændsler som afgørende. Fra dansk side går vi derfor ind i forhandlingerne med nogle klare prioriteter for at sikre det. [...] Sidste år satte Danmark sammen med Belgien, Holland og Tyskland med Esbjerg-erklæringen et ambitiøst mål om 150 gigawatt havvind i Nordsøen senest i 2050. Det er grøn strøm svarende til forbruget hos 230 millioner europæiske husstande - eller halvdelen af det samlede behov for havvind i EU, hvis vi skal nå vores EU-mål om klimaneutralitet i 2050. [...] Vi får brug for tusinder af nye vindmøller, og Europa-Kommissionen må derfor gå lovgivningen efter i sømmene og udarbejde tydeligere retningslinjer, så havvind kan bidrage endnu mere til et uafhængigt Europa. [...] Derfor skal vi have tempoet op og accelerere opsætningen af havvindmøller. Det gør vi ved at skabe stabile vilkår på tværs af EU, som gør det fordelagtigt at investere i den grønne omstilling. For et uafhængigt Europa kræver et grønt og stabilt energisystem med masser af snurrende vindmøller."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 34

Migration: Flygtningenævnet udvider vurderingen af Syrien: Flere kan formentlig hjemsendes
Flygtningenævnet vurderede fredag, at den syriske provins, Latakia, er tilpas sikker, så herboende syriske flygtninge nu kan sendes tilbage. En beslutning der kritiseres af Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International Danmark. Det skriver Information i dag. Vedrørende situationen i Latakia henviser Flygtningenævnet til den seneste rapport fra EU's asylagentur, EUAA, hvor der står, at provinsen ikke kan kategoriseres "som et område, hvor enhver som udgangspunkt vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb" alene som følge af "den blotte tilstedeværelse på området". Derudover står der i Udlændingestyrelsens rapport, at der generelt er bevægelsesfrihed i provinsen, selv om antallet af checkpoints stiger. FN's flygtningeorganisation, UNHCR, mener fortsat, at alle syriske flygtninge stadig har behov for international beskyttelse. "Vi anser ikke, at forbedringerne af sikkerhedssituationen i nogle dele af Syrien er tilstrækkelig grundlæggende, stabile eller varige til at kunne retfærdiggøre, at man ophæver flygtningebeskyttelsen af syrere," udtaler Elisabeth Haslund, talsperson for UNHCR i Danmark. EU's asylagentur, EUAA, konkluderede i sin seneste rapport fra februar 2023 om Latakia-provinsen, at "vilkårlig vold finder sted", men "dog ikke på et højt niveau", hvorfor det kræver individuelle grunde for en flygtning, hvis vedkommende skal "påvise væsentlige grunde til at tro, at en civil person, der er vendt tilbage til territoriet, vil stå over for en reel risiko for alvorlig skade".
Kilde: Information, mandag, s. 4-5

Det digitale indre marked: Partner i digital virksomhed: Marie Bjerres holdning til cybersikkerhed tyder på, at hun har en alvorlig blind vinkel
Altinget bringer et debatindlæg af Tue Lystrup, partner, KeyCore. Han skriver blandt andet: "International lovgivning om cybersikkerhed skal ikke implementeres alt for restriktivt i Danmark. Ikke hvis det står til vores nye minister. I en tid, hvor vores digitale sårbarhed dagligt trækker lange ildevarslende spor, burde udtalelser som denne vække hovedrysten. Det er ikke desto mindre, hvad vores nye minister for digitalisering, Marie Bjerre (V), har anført som et fokusområde for den kommende regeringsperiode. [...] Med Marie Bjerres udmelding kan man blive bekymret for, at historien vil gentage sig, når EU's cybersikkerhedsdirektiv NIS2 skal implementeres. Vi er - som stort set alle andre EU-lande - håbløst bagud med vores digitale sikkerhed. Vi er adskillige bådlængder efter både statsligt finansierede cyberkrigere og internationale netværk af cyberkriminelle på rov. […] I det lys burde NIS2-direktivet, der strammer skruen mærkbart, blive modtaget som noget positivt, da det i teorien vil højne cybersikkerhedsniveauet i hele EU og dermed det digitale økosystem, som Danmark er en integreret del af. [...] Cybersikkerhed er dog ikke en byrde. Det er et fælles ansvar, som vi skylder os selv og hinanden. Det er den dagsorden, vores nye minister burde være bærer af."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Lykketoft: Klimafinansiering kan findes i energiselskabernes overdrevne profitter
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark. Han skriver blandt andet: "FN's seneste årlige klimakonference i Egypten endte kun nogenlunde godt, fordi de rige lande omsider blev lidt mere konkrete på at etablere en fond til at kompensere de fattige lande for tab og skader ved klimaforandringerne. Fonden er afgørende, hvis de fattigste lande skal løfte deres indsats mod klimaforandringerne. Den er også udtryk for simpel retfærdighed. Den allerstørste del af klimaforandringen skyldes de rige landes opsamlede CO2-forurening af atmosfæren, forårsaget af industrialiseringen, der grundlagde rigdommen. [...] EU er allerede innovativ, når det under den aktuelle energikrise er EU, som har fostret ideen om ekstra beskatning af de energiselskaber, der har tjent umådeholdent meget mere under krisen - for at finansiere en social afbalanceret fordeling af energikrisens udgifter i vores egne lande. Nu ser det heldigvis ud til, at Europa hurtigere end ventet har fået bedre styr på energiforsyningen og kan undgå ny prishop så dramatiske som i sommeren 2022. Det kunne derfor være en mulighed at sende nogle af disse penge til fonden til kompensation af tab og skader i de fattige lande. Også andre fælles europæiske indtægtskilder bør kunne findes i det videre forløb, så EU kan forblive den mest troværdige frontløber for global solidaritet om klimaindsatsen. Dan Jørgensen nævner som en mulighed et bidrag fra den internationale søfart. Det er en god idé, der må bæres videre."
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Amnesty: Danmark sakker bagud i kampen mod krigsforbrydelser
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International Danmark. Hun skriver blandt andet: "Regeringen har, anført af udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, taget en række vigtige skridt i kampen imod krigsforbrydelser, og internationalt set er Danmark med helt fremme i kritikken af Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine. Men trods disse gode skridt har Danmark - modsat vores naboer - en sten i skoen. For mens vi praktiserer universel jurisdiktion, og vores udenrigsminister fordømmer krigsforbrydelser, har vi i vores egen danske straffelov ikke direkte kriminaliseret samme forbrydelse. Forbrydelser mod menneskeheden og tortur er heller ikke direkte kriminaliseret i den danske straffelov. [...] For Danmarks vedkommende er det næste skridt i opgaven heldigvis ligetil. Folketinget behandler i denne uge et beslutningsforslag om at kriminalisere tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden direkte i dansk lov. Det forslag håber vi, regeringen vil støtte. Det vil bringe os på europæisk omgangshøjde og få Danmarks ellers gode internationale engagement mod internationale forbrydelser til at klinge mere rent, end det gør i dag."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Kvælstof: Danmark er milevidt fra at indfri 20 år gamle vandmiljøløfter
Sidste efterår blev et areal på størrelse med Fyn ramt af iltsvind og for en stribe grønne organisationer og forskere er det en bimlende alarmklokke, skriver Berlingske søndag. Danmark er milevidt fra at indfri de miljøløfter, som vi forpligtede os til for 20 år siden, da vi sagde ja til EU's vandrammedirektiv og professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, mener, at Danmarks planer for dansk vandmiljø kan sende os direkte for EU-Domstolen og spolere Danmarks grønne image. Landbruget er enige og fra miljødirektør Anders Panum fra Landbrug & Fødevarer lyder det: "Vi er da vildt bekymrede for, at nogle politikere så tæt på målstregen før 2027 kan tvinges til at træffe nogle panikbeslutninger for at leve op til EU s vandmiljøkrav." Tidligere på ugen var miljøminister Magnus Heunicke (S) og Jacob Jensen, (V) minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, kaldt i samråd af SF om sagen. Her beklagede begge ministre, at det ikke er gået så stærkt som ønsket, men henholdte sig til det seneste, brede forlig bag landbrugspakken og revurdering af senest i 2024.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 9

Udenrigspolitik: EU mægler møde mellem Serbien og Kosovo
I weekenden var Serbiens og Kosovos respektive ledere samlet i Nordmakedonien i et forsøg på at få mindsket fortsatte spændinger efter mange års konflikt. EU er mægler ved møderne mellem de to nabolande, skriver Berlingske og Jyllands-Posten søndag. "Tiden er inde til, at Kosovos, Serbiens og hele det vestlige Balkans ledere udviser mod og deler ansvaret for, at regionens optagelsesproces i EU kan lykkes," lød det lørdag fra EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell ifølge Berlingske.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Udenrigspolitik: Præsident Putins felttog i Ukraine øger risikoen for separatisme i Rusland
Jyllands-Posten bringer søndag en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "En analyse fra det britiske University of Exeter konkluderede på baggrund af verificerede tabstal, at en mand fra republikken Burjatien i Sibirien, hjemsted for burjaterne, en mongolsk folkegruppe, har ca. 100 gange større risiko for at blive dræbt i krigen end en mand fra Moskva. Centralmagten har stadig en række håndtag at skrue på i forhold til at holde ro på bagsmækken i minoritetsregionerne, bl.a. subsidier fra statsbudgettet og skærpet kontrol fra politi og efterretningstjenester. Men skulle Kremls felttog gå helt i stå eller begynde at køre i bakgear den kommende tid, kunne det godt skubbe på mindretallenes utilfredshed og vrede. Mest akut vil risikoen for separatistiske tendenser nok være i Nordkaukasus, hvor der er en undergrund af militante muslimer og modstanden mod udskrivningen af lokale til militærtjeneste har været stor. [...] Verificerede tabstal fra russiske styrker i krigen i Ukraine viser, at nogle etniske mindretal har langt højere risiko for at blive dræbt end etniske russere. Små folkeslag fra områder i Sibirien som Burjatien og Tyva har ca. seks gange større risiko for at blive dræbt end russere. Endnu større er spændet mellem tabene blandt soldater fra Ruslands metropoler, Moskva og Skt. Petersborg, og økonomisk svagt udviklede områder med store etniske minoriteter - her er risikoen fra 15 til 100 gange højere."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14

Udenrigspolitik: Med EU-flag i hænderne viste de, at den georgiske befolkning ikke længere kan kues
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Nana Sofia Hansen, journalist, international valgobservatør og Georgien-kender. Hun skriver blandt andet: "Det er foruroligende, at georgierne er nødt til at gå på gaden og demonstrere for at minde deres folkevalgte regering om, at Georgien - præcis ligesom Ukraine og Moldova - sigter efter europæisk integration og en velfortjent fremtid i EU. [...] Som trukket op af en skrivebordsskuffe i Kreml havde den georgiske regering pludselig lagt op til at vedtage en lov, som ville gøre alle georgiske foreninger med mindst 20 procent international finansiering til såkaldte "udenlandske agenter", altså landsskadelige. Lovforslaget går stik imod alt, hvad enhver forventer af nutidens Georgien, inklusive EU og georgierne selv. Samme type lov findes og udøves flittigt i Rusland. [...] De store demonstrationer i Tbilisi blev mødt af tåregas, vandkanoner og otte rækker kampklædt politi, hvilket er et meget sjældent syn i det moderne Georgien. Demonstranterne svarede igen med det stærkeste våben, de har: At blive stående, fredeligt og insisterende. Med EU-flag i hænderne, drivvåde af politiets vandkanoner, viste demonstranterne, at den georgiske befolkning ikke længere kan kues. Folket har tilsyneladende sejret, for regeringen har nu trukket sit lovforslag tilbage, da den stemte sit eget forslag ned i parlamentet. I bedste fald balancerer den georgiske regering i et forsøg på at fastholde en relation til både EU og Rusland. I værste fald, og det understreger flere analytikere, er det alvorligt, hvis Georgien reelt styres af en etpartiregering med prorussiske strømninger. [...] Regeringspartiet Georgisk Drøm har derimod evnet at udstråle modernitet og fornyelse i befolkningens øjne, herunder en balance imellem national bevidsthed og internationalt udsyn. Spørgsmålet er, om den udbredte positive holdning til Georgisk Drøm nu vil begynde at krakelere. Georgien afholder næste parlamentsvalg i oktober 2024. Til den tid bliver det yderst interessant, om oppositionen har formået at skabe et tydeligt alternativ, og hvordan de georgiske vælgere vil fordele sig. Det bliver også interessant at se, hvordan Georgisk Drøm vil vælge ståsted i relation til EU og Rusland."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 7

Sundhed: Danmark tvunget til at hamstre
Sundhedsministeriet oplyser, at Danmark har bundet sig til fortsat at hamstre millioner af coronavacciner, selvom sygdommen ikke længere betragtes som alment farlig, skriver Ekstra Bladet lørdag. "Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig," skriver ministeriet. Kontrakterne blev indgået på et tidspunkt, hvor man ikke havde fuldt overblik over epidemien og behovet for antallet af vacciner og dette har resulteret i et betydeligt overskud af vacciner. "Der pågår fortsat forhandlinger mellem EU-Kommissionen og Pfizer om at tilpasse udbuddet af vaccinedoser og forlænge leveranceperioden over en længere periode," anfører ministeriet.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 4

Klima: Cirkulær økonomi kan reducere vores ressourceforbrug
Information bringer lørdag et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding , Brian Mikkelsen, Christian lbsen, Anja Philip, Aske Nydam Guldberg og Henrik Friis, hhv. præsident for Danmarks Naturfredningsforening, direktør i Dansk Erhverv, direktør i CONCITO, formand for Forbrugerrådet Tænk, fungerende formand for IDA og direktør i Dansk Affaldsforening. De skriver blandt andet: "Vi ser ind i en fremtid med øget pres på ressourcerne, og hvor en truet forsyningssikkerhed bliver en tilbagevendende udfordring. Derfor er der mere end nogensinde brug for en samlet strategi og indsats, som skal sikre, at vores forbrug af naturens ressourcer reduceres. Og at de, der bruges, bevares i et kredsløb og ikke blot går tabt som affald. I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil se på konsekvenserne af at sætte mål for vores forbrugsbaserede CO2-udledninger. Det er positivt, og vi mener, at det skal være med henblik på at sætte et ambitiøst reduktionsmål. [...] De kommende år kommer til at byde på en lang række krav fra EU til produktion, salg og forbrug af produkter. Der er i bund og grund tale om en fundamental ændring af vilkårene for at drive virksomhed og for at agere som forbruger. Det betyder, at vi som virksomheder og forbrugere skal vænne os til krav om holdbarhed, reparationer og ressourcebrug. Det er væsentlige skridt mod det affaldsløse samfund, og det kan vi vende til en fordel for danske virksomheder, forbrugere og for miljø og klima. [...] Vi står parat til at samarbejde på tværs af aktører i samfundet og bidrage til udformningen af en sådan strategi - for det er der brug for, hvis vi skal nå vores klimamål, nedbringe vores forbrug af nye ressourcer og overvinde biodiversitetskrisen."
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Udenrigspolitik: Kampen for at sende russiske krigsforbrydere i fængsel er blevet en sag for hele Europa
I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Jeppe Reedtz Husted blandt andet: "Fredag eftermiddag udsendte anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag en arrestordre på den russiske præsident, Vladimir Putin, for medvirken til krigsforbrydelser. De mistænker ham for at være medskyldig i ulovlig deportation af børn fra russiskbesatte områder i Ukraine. Ved en præjudiciel vurdering af anklagemyndighedens beviser indgivet den 22. februar fandt en dommer, at der er "rimelig grund til at tro", at Putin kan dømmes; i februar anslog en rapport fra Yale University i USA, at mere end 6.000 ukrainske børn befinder sig i lejre i Rusland. Arrestordren gøres offentlig, fordi "bevidstheden om [den] kan bidrage til at forhindre, at yderligere forbrydelser begås," skriver ICC i en pressemeddelelse. [...] Allerede tirsdag gjorde Putins talsmand det også klart, at man ikke vil efterleve en arrestordre. "Vi anerkender ikke denne domstol, og vi anerkender ikke dens jurisdiktion," sagde Dmitrij Peskov. [...] Hvis ikke det lykkes at holde russiske soldater, officerer og nu altså også præsident Putin ansvarlige for de åbenlyse krigsforbrydelser, som FN eksempelvis dokumenterer i en helt ny rapport, advarer flere imod, at straffriheden vil sprede sig - ikke kun i Ukraine, men i hele verden. [...] Derfor skal stregen i sandet trækkes nu. Om det sker, vil tiden vise, men flere lande i Europa gør deres for, at det skal ske. "Hvis vi ikke - når vi er vidne til en så urimelig, hård og bestialsk aggressionskrig - forsøger at retsforfølge de krigsforbrydelser, der finder sted, med alt, hvad vi kan, vil det udgøre et tilbageskridt i den måde, som vi mennesker har med hinanden at gøre på," siger justitsminister Peter Hummelgaard. Tirsdag og onsdag deltager chefen for udenrigsministeriets juridiske tjeneste også i en uformel arbejdsgruppe med repræsentanter fra 31 andre lande i Strasbourg. Samlet på ukrainsk initiativ arbejder de på at skabe et juridisk fundament for et særtribunal, der kan retsforfølge ikke bare Vladimir Putin, men hele den russiske topledelse for at have indledt en angrebskrig i strid med international lov."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Over en halv million danskere har stemt på europapolitikere, som derefter ville noget andet
Fire år efter valget til Europa-Parlamentet er der over halvdelen af de medlemmer, som danskerne satte kryds ved, som har skiftet parti eller helt droppet Bruxelles, skriver Jyllands-Posten lørdag. Fra professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Helene Helboe Pedersen, lyder det, at vælgerne generelt ikke kan lide 'hopperne'. "De synes, det er kontraktbrud, og at det underminerer tilliden til politikerne," siger Helene Helboe Pedersen men tilføjer: "På den anden side kan vælgere godt lide politikere, der står imod deres eget parti. Ikke nødvendigvis ved at hoppe til et andet parti, men f.eks. ved at stemme imod partilinjen. Det opfattes som, at man er troværdig og selvstændig." Helene Helboe Pedersen forklarer også, at forskning viser, at der ikke er noget, som tyder på, at vælgerne konsekvent straffer partihoppere ved det efterfølgende valg. "Så man kan sige, at vælgerne ikke kan lide partihopperne, men de går alligevel ikke så meget op i det, at de handler på det," siger hun. I Danmark skal det næste EP-valg afholdes i 2024.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Geopolitik lægger op til et statisk og sort-hvidt verdensbillede
Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Gunnar Olesen, cand.scient.pol., som blandt andet skriver: "Det seneste årti blev præget af geopolitikkens genkomst, hvor ideologi, sikkerhed og magt har trumfet globalisering. Dels ved, at USA's politiske ledelse ville gøre al tale om landets tilbagegang, kinesisk fremgang og delt verdensherredømme til skamme ved fra 2017 at definere Kina som en modstander, der skulle bremses økonomisk og politisk. Dels ved, at det ”etniske, kristne” Vesten blev splittet med etapevis udstødelse af det nye og reducerede Rusland. […] Når Ukraine-krigen forhåbentlig ikke bliver atomar, men drosles ned til frossen konflikt og besværlige forhandlinger, kan man notere flere geopolitiske konsekvenser af den. Den har samlet Vesten under USA og styrket dens ideologiske, militære og økonomiske selvbevidsthed oven på 2021-tilbagetoget fra Afghanistan. [...] Både USA, Europa, Rusland og Kina prøver at styrke deres bånd til Latinamerika, Mellemøsten og ikke mindst Afrika, hvor de to sidste synes at have mest succes, samtidig med at islamisterne vinder frem. USA spiller sin geopolitiske rolle ud fra Nordamerikas relative sikkerhed fjernt fra modstanderne, hvor det ser anderledes ud for Europa, der er tæt på og afhængig af naboregionerne. Når Europa siger nej til russisk energi af ideologiske grunde, må man sige ja til mellemøstlige regimer, man ellers ville lægge ideologisk afstand til. [...] Objektivt set burde specielt Europa tage en tøver, inden man euforisk satser hele butikken på at besejre Rusland militært i Ukraine. Ikke bare pga. dermed forbunden fare for atomkrig, men også fordi verdens og Europas øvrige problemer ikke forsvinder ved, at en evt. sejr cementerer Ruslands placering i en eurasisk modstanderblok."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 39

Udenrigspolitik: Vores russofobi kan ramme os selv
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Gunnar Olesen, cand.scient.pol. og international rådgiver med mange års arbejde i det tidligere Sovjet. Han skriver blandt andet: "Uviljen er så stor, at den rammer alle russere. Selv hvis de forlader landet for ikke at kæmpe i Ukraine, hvad hundredtusinder har gjort. Hvis ikke de gør åbent oprør, betragtes de som medansvarlige. Russiske kunstnere og sportsfolk boykottes, og landets kulturprodukter lægges på is. [...] Putins støtte til Hvideruslands upopulære diktator i 2019 og især invasionen af Ukraine i 2022 gjorde afskyen maksimal. Russofobi kan således forklares med det 20. århundredes billede af en fjendtlig og farlig modstanderstat, der i et par årtier blev afløst et fiktionsbillede af usympatiske russere, indtil genkomsten af en fjendtlig - men nu mindre frygtindgydende - stat for nogle år siden og en ny forestilling om, at russere er reaktionære. Forstærket ved at man ikke ved meget om dem, andet end at både deres sprog og kulturelle koder virker uforståelige. Men hvis man ønsker et regimeskifte i Rusland, ville det være mere klogt at tage mod de eksilerede systemkritikere med kyshånd og dermed motivere opposition mod styret. I den nuværende situation er russofobi vand på styrets propagandamølle, kan forlænge Ukraine-krigen og svække Ruslands etniske og kulturelle samhørighed med Vesten, så det forankres i en eurasisk modstanderblok."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Kultur: Uskønt forløb om moms risikerer at koste kulturforbrugerne dyrt
Altinget bringer et debatindlæg af Casper Klynge, vicedirektør, Dansk Erhverv, Ib Konrad Jensen, Danske Mediedistributører, m.fl. De skriver blandt andet: "Gennem nogle måneder har vi set et uskønt politisk forløb udspille sig, der endte med et chokerende udfald i forrige uge: Regeringen har indgået aftale med en række partier om at fjerne momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. [...] Regeringen vil fremsætte lovforslaget med begrundelsen, at EU-retten kræver denne lovændring. [...] Tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen Henrik Øe blev udpeget af Skatteudvalget til at afgive en redegørelse, og heri er konklusionen entydig: "Det er vores vurdering, at EU-retten - i modsætning til, hvad der antages i lovforslaget - ikke stiller krav om at gøre meddelelse af licens til ophavsrettigheder momspligtig. Der er med andre ord ikke et EU-retligt behov for at foretage den foreslåede ændring i muligheden for momsfri formidling." [...] Trods de juridiske argumenter imod forslaget kan man konstatere, at denne gang har man via Skatteministeriet valgt at spørge EU-kommissionen, om de rent faktisk kræver denne ændring. Kommissionen vil givetvis svare, at der ifølge de fælles momsregler skal være moms på kunstneriske rettigheder. Det ved vi godt. For det besluttede EU for over 40 år siden. Men kommissionen kan ikke bestemme, om Danmark skal ophæve den stand still-bestemmelse, som vi - i overensstemmelse med EU-retten - indførte ved samme lejlighed, fordi Folketinget ønskede kunstneriske rettigheder fortsat skulle være fritaget for moms. Bevares, Kommissionen kan selvfølgelig svare ved at rejse en traktatkrænkelsessag mod Danmark, og så er sagen en anden. Men samtidig med at spørgsmålet er sendt afsted, har man nu indgået forlig med Dansk Folkeparti, SF og de Konservative om at gennemføre loven. Altså inden svaret fra EU er kommet. [...] Man får unægteligt den mistanke, at EU gøres til en brik i et indenrigspolitisk spil. Det er useriøst over for EU-systemet og dybt skadeligt for de danske kunstnere, indholdsproducenter og forbrugere."
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Nordisk Ministerråd: Energikrisen aktualiserer det nordiske energisamarbejde
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Karen Ellemann, generalsekretær, Nordisk Ministerråd. Hun skriver blandt andet: "Der er absolut intet godt at sige om den nuværende energikrise, som er fulgt i kølvandet på det russiske angreb på Ukraine. Energikrisen har sendt chokbølger gennem den internationale økonomi. [...] Den nuværende energikrise har for alvor vist, at værdien af et stærkt, regionalt, nordisk energisamarbejde aldrig kan overvurderes, og vi bør derfor styrke det nordiske energisamarbejde fremadrettet. Et intensiveret nordisk energisamarbejde vil ikke bare ruste os mod fremtidige geopolitiske udfordringer, men alt andet lige også fremme den grønne energiomstilling. [...] Tidligere i denne uge var Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd samlet til temasession i Reykjavík, her var hovedtemaet nordisk energiforsyning i en urolig tid. Behovet for nye og innovative løsninger knyttet til den grønne omstilling og vedvarende energi vokser på globalt niveau, og den internationale konkurrence inden for eksport af grøn teknologi og knowhow tager til. [...] At Norden udnytter de forskellige teknologier og energibæreres styrker og muligheder for at udvikle lokale energisystemer, samtidig med at vi begrænser afhængighed af en enkelt teknologi, facilitet eller forsyningsvej. Det forudsætter, at Norden diversificerer sine kilder til energiproduktion, -bærere og -lagring i overensstemmelse med nationale klimamål. Energikrisen og den grønne omstilling har aktualiseret behovet for et styrket nordisk energisamarbejde. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at vi i Norden fortsætter og styrker en samlet nordisk energi-infrastruktur."
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Biotek-aktører: EU-godkendelser må ikke tage længere tid end i konkurrerende lande
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Henrik Meyer og Mikael Wraae Valsted, hhv. direktør, Cysbio og chef, DI Bio. De skriver blandt andet: "Danske og europæiske biosolutions-virksomheder har alle dage kæmpet med et dyrt, tidskrævende og rigidt godkendelses- og registreringssystem i EU. Derfor er det ikke uventet, at vi nu begynder at bemærke, at det europæiske marked prioriteres sidst, når nye og banebrydende produkter sendes på markedet, fordi virksomhederne langt hurtigere kan få deres produkter igennem i USA og Asien. [...] EU-Kommissionen skal arbejde målrettet mod at nedbringe lange sagsbehandlingstider på godkendelser af alt fra at bygge vedvarende energiprojekter til nye typer af bæredygtige fødevarer og produkter. Som udgangspunkt bør EU-Kommissionen sikre, at godkendelser i EU ikke tager længere tid i EU end tilsvarende processer i konkurrerende lande uden for EU. EU-Kommissionen kan tage udgangspunkt i de teknologier, der nævnes i udspillet om en Green Deal Industrial Plan - eksempelvis vindmøller, varmepumper, solenergi, elektrolyse, CO 2 -fangst og lagring samt biosolutions med henblik på at bane vejen regulatorisk for disse og andre grønne teknologier. [...] Konkret foreslår vi, at EU-Kommissionen sikrer, at godkendelser af biologiske produkter i EU ikke tager længere tid end tilsvarende processer i konkurrerende lande uden for EU, udarbejdelse af lovgivning om nye genteknologier (NGT) og innovative nye fødevarer (novel food) samt en modernisering af lovgivningen om anprisninger og en forenkling af EU's kemikalielovgivning, REACH. Det bliver ikke en nem opgave - men den er absolut nødvendig!
Kilde: Altinget, fredag

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
20. marts 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark