EU i dagens aviser tirsdag den 14. marts 2023

Tophistorier

Klimabosser advarer: USA løber fra Europa
Roeland Baan, adm. direktør i Topsoe og Kim Fausing, topchef i den danske klimasektor i Danfoss, advarer om, at USA’s kæmpestore klimapakke har “rykket overliggeren”, hvor Europas støtteordninger til den grønne industri er “besværlige, langsomme, uigennemsigtige og spredte”. Fra Kim Fausing lyder det, at “beslutninger skal træffes meget hurtigere. Der mangler en forståelse af, hvor vigtige og strategiske disse områder er for Europas fremtid, og at vi skal investere massivt nu. Det er, hvad man fokuserer på i bl.a. USA.” Han fortæller desuden, at Nordamerika “i forvejen er det marked i Danfoss, der vokser mest. Ambitionerne gør det attraktivt for os at investere yderligere i Nordamerika. Men vi håber jo, at det samme sker i Europa, og at EU kommer med en lige så ambitiøs plan. Ellers løber USA fra os”. Hos Topsoe overvejer man p.t. at investere i USA. “Vi er nødt til at være en smule mere agile, end vi er lige nu i Europa. Jeg bifalder den indsats, der bliver gjort, men det er ikke nok,” siger Roeland Baan.

Den danske EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fremlagde i torsdags et sæt nye midlertidige statsstøtteregler, som giver landene nye muligheder for at støtte grøn industri og i denne uge ventes et lovudspil til en ny grøn industriplan, som bl.a. skal hjælpe med at forenkle regler og sikre hurtigere tilladelser, skriver Børsen. Ved en briefing for en gruppe danske og internationale medier lød det fra Vestager, at “Europa er på kanten af en acceleration af etableringen af meget mere grøn industri”, men at “risikoen ved USA’s Inflation Reduction Act er, at der bliver flyttet investeringer ud af Europa. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har varslet et forslag til en ny fælles EU-fond, en såkaldt suverænitetsfond, men forslaget ventes først at blive fremlagt til sommer. Der er dog flere EU-lande, som har signaleret skepsis. Fra Vestager lyder det, at selvom EU kan lave enklere, smidigere regler, så vil ansvaret stadigt også ligge hos de 27 EU-lande. Hun forventer, at over 90 pct. af alle støttebeslutninger fremover kunne tages ude i landene uden Kommissionens indblanding. “Jeg kan ikke prioritere for medlemslandene. Det er ikke mine penge, og jeg er ikke den, der skriver under på regningen til skatteyderne. Det er regeringerne ude i landene, der skal stå til ansvar over for deres vælgere,” siger hun og fortsætter: “Det, vi forsøger at gøre, er at sætte dem i stand til at arbejde meget hurtigere. Og nogle medlemslande vil formentlig bruge disse nye støtteregler meget, nogle vil bruge dem mindre.”

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: "I USA lød startskuddet 1. januar til en tiårig periode med massiv statsstøtte til den grønne industri. Også i Kina bliver der pumpet støtte ind i strategisk vigtige industrier. [...] Kommissionen har nu varslet et udspil til en ny såkaldt suverænitetsfond senere på året. På papiret har EU afsat flere midler til strategiske investeringer i bl.a. grøn industri, end USA’s regering har. Men pludselig er Europas støttepraksis og regulering udfordret af de store lande, der kun skal hente pengene i en enkelt statskasse, ikke i et virvar af nationale og fælles europæiske kasser og ordninger, og som kun skal forholde sig til ét sæt kriterier, ikke et miks af 27 nationale investeringsplaner med forskellige krav og prioriteter. Fra den grønne industri bliver der sendt mere og mere tydelige og markante advarsler. Selvom det nu står klart, at der kommer et modsvar fra Europas side, så er der bekymring for, om svaret bliver stærkt, effektivt og hurtigt nok. [...] Tirsdag ventes et lovudspil fra EU-Kommissionen til en ny grøn industriplan, og på et topmøde i Bruxelles 23.–24. marts er der også energi, økonomi og konkurrenceevne på stats- og regeringschefernes dagsorden. I Danmark venter udviklere og investorer fortsat på klarhed om de over 30 havvindprojekter, der er sat på pause ifm. den såkaldte åben dør-ordning, mens det undersøges, om ordningen er på kant med EU’s støtteregler. Det kan synes fjernt og abstrakt, i en tid hvor mange andre problemer presser sig på. Men det er i disse uger, der tages skridt til at vinde – eller tabe – den globale dyst om, hvem der kommer til at eje den grønne fremtid."
Børsen, s. 1,12,13 (14.03.2023)

EU vil gøre sig uafhængig af Kinas jerngreb om verdens råstoffer
Torsdag præsenterer EU-Kommissionen en ny lovpakke, som skal gøre Europa mindre afhængig af Kinas greb om afgørende råstoffer, skriver Information. Der sættes blandt andet mål om ny minedrift, genanvendelse og forarbejdning i EU og fra Peter Thagensen fra Dansk Industri lyder det: "Der er tale om strategisk kapitalisme, hvor man fra politisk side går ind og siger, at det her er af stor og vital betydning for Europa, at man er nødt til at gå ind og understøtte det med politiske initiativer. På den måde er det et stort skridt. Det, jeg selv er mest spændt på, er, om vi virkelig er parat til at gå i gang med at lave egentlig minedrift på det europæiske kontinent igen. Hvis man vil udvinde sjældne jordarter i Europa, så forurener det helt vildt. Er vi parate til det? Eller synes vi, det er bekvemt, at det foregår i Kina?" Peter Thagensen er chef for global handel og investeringer, og han ser lovpakken som en del af et paradigmeskift. Fra EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, har det lydt, at flere sektorer, hvor adgangen til råstoffer er afgørende, risikerer at blive tiltrukket af de subsidier, der tilbydes under den amerikanske statsstøttepakke IRA Det er netop dette aspekt, Kommissionen nu sætter mål for, men Vestager understregede dog fredag i en briefing at målet ikke er at blive selvforsynende med råstoffer, men om at få en bredere leverandørkreds. "En del af den grønne industriplan er handel. Hvilket er det omvendte af at være protektionistisk. Vi mener ikke, at det er muligt at være mere konkurrencedygtige, end vi er nu, uden åben handel med resten af verden. Selv i det bedste tilfælde, selv hvis du har alle de nødvendige råstoffer og mineraler, så vil tiden, det vil tage at nå frem til at udvinde dem, forarbejde dem og etablere de kapaciteter, sætte os tilbage i meget lang tid," sagde Vestager. Hun var på vej til Sydamerika netop for at se på mineprojekter. "Det er også helt bogstaveligt talt håndgribeligt, at jeg ser på mineprojekter for at drøfte strategiske partnerskaber, samtidig med at vi lancerer råstofloven. For at vise at det faktisk er det, vi ønsker at gøre," siger Vestager. Selv ambitionerne for minedrift og uafhængighed af lande som Kina og Rusland skrues op, så lover EU-Kommissionen samtidig, at det ikke vil slække på unionens miljøregler. "Uden sikker og bæredygtig adgang til de nødvendige råstoffer er vores ambition om at blive det første CO2-neutrale kontinent truet," lød det mandag fra Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked.

I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Tirsdag kommer EU-Kommissionen med et udspil, der skal forhindre, at Kina kan afpresse EU i forhold til kritiske råstoffer Dramatikken tager overhånd, hvis man kalder EU's nye udspil en økonomisk krigserklæring mod Kina. Men ikke desto mindre er et udspil om kritiske råvarer et tydeligt varselsskud til præsident Xi Jinping. I Bruxelles vil man trække tænderne ud af Kinas økonomiske magt og stække stormagtens indflydelse på produktion og forarbejdning af kritiske råstoffer og mineraler. [...] EU's problem er, at få lande, med Kina i meget klar førerposition, sidder på en stor del af produktionen af de kritiske råstoffer. Tirsdag præsenterer EU-Kommissionen derfor sit udspil, Critical Raw Materials Act, en retsakt, der skal sikre EU mod en gentagelse af at blive taget med energibukserne nede, som i den økonomiske krig mod Rusland. Kina har noget nær monopol på udvinding og forarbejdning af en række kritiske råstoffer - økonomisk er det en kæmpe risiko, og risici skal reduceres. [...] Endnu mere afgørende er det, at Kina leverer hele 98 pct. af EU's forbrug af de sjældne jordarter. Kunne Kina finde på at stoppe for eksporten, som Putin gjorde med naturgassen? De gjorde det mod Japan i 2010 under en handelsstrid. Kina straffede også lille Litauen for at skrive “Taiwan” på skiltet på et repræsentationskontor. Så risiciene er reelle, og Thierry Breton, EU's industrikommissær, siger til Politico, at man skal i gang for at “undgå at én form for afhængighed erstattes af en anden. Vi havde en geopolitisk afhængighed af fossile brændstoffer, og hvis vi ikke handler nu, får vi en afhængighed af kritiske råstoffer”. [...] Chiles geopolitiske betydning vokser i takt med efterspørgslen på litium, der vil blive mangedoblet, og derfor lagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, i januar vejen forbi. I denne uge besøger EU-Kommissionens vicepræsident, Margrethe Vestager, landet. Inden afrejsen sagde hun på et pressemøde, at “vi har lært på den hårde måde i det seneste år, hvilke risici der er ved ensidig afhængighed. Vi har det samme på andre områder, og det vil vi gerne ændre i fremtiden, så vi har flere udbydere rundt om på planeten”."
Information, s. 6-7; Børsen, s. 14 (14.03.2023)

Prioriterede historier

Chefanalytiker: ECB skeler til bankkollaps
Torsdag er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), og den øverste chef, Christine Lagarde, vil give sit bud på, hvordan hun mener, at pengepolitikken skal doseres fremadrettet, skriver Børsen. Men krakket i Silicon Valley Bank (SVB) kan få ECB-chefen til at vende skråen en ekstra gang. “ECB holder øje med, om vi ser finansiel smittespredning fra USA til Europa, ligesom at centralbanken vil overvåge, om der er skeletter i skabene i den europæiske banksektor,” siger Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank og fortsætter: "“Indtil videre er det alene en amerikansk historie, som udspiller sig i en amerikansk nichebank. Som jeg ser det, vil ECB derfor stadig have fokus på at få slået inflationen ned. Men der er ikke nogen tvivl om, at historien fra USA minder os om, at der er noget, som hedder finansiel stabilitet og risiko." Landets førende finanskriseekspert, Jesper Rangvid, vurderer ikke, at der er grund til at være enormt bekymret for at kollapset i SVB vil føre til en sneboldeeffekt, skriver Berlingske. Lars Skovgaard Andersen, senior investeringsstrateg hos Danske Bank, mener heller ikke, at kollapset vil få den store betydning her i Danmark. "Jeg har på den korte bane svært ved at se, hvad det har af betydning for os danskere. Jeg kan ikke se, at det skulle have konsekvenser for os," siger han ifølge Ekstra Bladet. Han mener, at der er stor forskel på de finansielle situationer i USA og Europa. "Der er forskel på, hvad man gør i USA og Europa. Vi har ikke de samme strukturelle finansielle problemer med banker i Europa, så ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) er nok lidt ligeglade. De fokuserer mere på inflationen. Men det kan i yderste konsekvens betyde noget for os," siger han, men understreger samtidig at der absolut ikke er grund til panik.
Ekstra Bladet, s. 8; Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 5 (14.03.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kortere kandidatuddannelser vil være en europæisk tragedie for Danmark
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jakob Wind, formand, Europæisk Ungdom, som blandt andet skriver: "I sidste uge fremlagde regeringen sit uddannelsesudspil, der har været på alles læber det sidste stykke tid. 'Forberedt på fremtiden' blev titlen på det, der dog med al sandsynlighed bliver det modsatte. Regeringens forslag vil nemlig skære Danmark af fra resten af Europa på uddannelsesområdet. [...] I århundreder har studerende rejst mellem universiteter, hvor de både har erhvervet ny viden på deres vej, men også delt ud af deres egen. EU har endda dedikeret 2,9 milliarder euro til Erasmus+-udvekslingsprogrammet, der fra programmets grundlæggelse i 1987 og op til i dag har involveret over ti millioner studerende. Arbejdsgivere i udlandet såvel som i Danmark vil naturligvis langt hellere ansætte en med fem uddannelsesår på bagen og en europæisk anerkendt kandidatgrad, end finde hoved og hale i fire forskellige typer kandidater fra bare ét lille land. [... ] Danskere vil som konsekvens af reformen heller ikke kunne gøre karriere på det europæiske arbejdsmarked og finde jobs. I EU-systemet, hvor man konstant taler om mangel på danske ansatte, vil man naturligvis også fravælge de kortere kandidatuddannelser og i det hele taget ikke forstå denne aparte danske firfoldige kandidatgrad. Derfor vil de nye kandidatuddannelser yderligere forringe dansk indflydelse i Bruxelles. Også fordi ingen studerende har tid til at tage i praktik i EU-institutionerne, som hidtil har været første skridt i en EU-karriere. Regeringens udspil er derfor dårligt for de studerende, dårlig for dansk økonomi og dårlig for den langsigtede varetagelse af danske interesser internationalt. Der er kun være én vej frem for det her forslag: smid det i skraldespanden."
Altinget, mandag (14.03.2023)

Institutionelle anliggender

EU vil gøre kørekortet digitalt
Nyt EU-forslag kan snart gøre det muligt at benytte det digitale kørekort uden for Danmarks grænser, skriver Jyllands-Posten i dag. FDM skriver, at EU-Kommissionen er kommet med et forslag om at udvide det digitale kørekort til resten af EU, så man i fremtiden ikke behøver at tage det lyserøde plastickort med over grænsen. EU-Kommissionen mener, at der er mange fordele ved et digitalt kørekort og Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, mener også, at et digitalt EU-kørekort er en god idé. "Hvis løsningen kan udvides til også at gælde i hele EU, vil det være et plus," siger Dennis Lange til FDM. Inden et digitalt EU-kørekort bliver en realitet, skal kommissionens forslag behandles i både EU-Parlamentet og i EU's ministerråd. EU-Kommissionen er også kommet med andre forslag indenfor området. Blandt andet mener kommissionen, at det skal være billigere at inddrive bøder på tværs af landene, og hvis man mister sit kørekort i ét EU-land, skal man fremover frakendes køreretten i alle lande -også i ens hjemland.
Jyllands-Posten, s. 12 (14.03.2023)

Interne anliggender

Alternativet: Færøsk fiskeriaftale fordrer debat om rigsfællesskabets fremtid
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Sascha Faxe (ALT), færøerneordfører, som blandt andet skriver: "Der er et før og efter 24. februar 2022. Ruslands invasion af Ukraine fik EU og USA til at rykke tættere sammen, men blotlagde også sprækken i vores eget rigsfællesskab. Færøerne er ikke en del af EU og har aldrig været det. Da Danmark indtrådte i EU (dengang EF), valgte Færøerne at blive ude og fik sidenhen en fiskeriaftale og en handelsaftale med EU. [...] Formelt er der ikke noget galt, da Færøerne jo ikke er med i EU, og der heller ikke er EU-sanktioner mod eksport af fødevarer til Rusland. Her har Rusland selv valgt at stoppe med at købe fisk fra EU. Men verden handler ikke bare om formalia. Den handler også om, hvordan vi mener, tingene bør være. Og som borgere i det danske rigsfællesskab handler det også om, hvordan vi indretter rigsfællesskabet på en bedre måde. [...] Nye tider føder nye spørgsmål, og måske er tiden ved at være der, hvor vi gentænker rigsfællesskabet som en konføderation? Og måske er tiden ved at være der, hvor Færøerne i samme omgang tog fornyet stilling til en optagelse i den Europæiske Union? For er det i virkeligheden ikke nu, at vi skal hæve blikket. De geopolitiske plader flytter sig, og i den sammenhæng giver det - efter vores mening - god mening, at tænke frem i tiden i stedet for at holde fast i fortiden."
Altinget, mandag (14.03.2023)

Bergur Løkke vender på den liberale tallerken, og Venstre mister en plads i EU
Mandag aften meddelte EU-parlamentarikeren Bergur Løkke Rasmussen sin afgang fra partiet Venstre. "Jeg har været utrolig glad for og følt mig privilegeret ved min tid i Venstre. Men på trods af 15 gode år i Venstre er jeg alligevel kommet frem til, at jeg har en større fællesmængde med et andet parti, Moderaterne," skriver Bergur Løkke på sin facebookprofil. Dermed slutter han sig til sin fars parti Moderaterne, som således får en plads i Europa-Parlamentet frem til næste forårs EU-valg. Han skriver yderligere på Facebook, at han ser frem til "arbejdet med at forme Moderaternes EU-politik og passe mit arbejde i EU-Parlamentet." Det betyder at Venstre mister et af partiets fire mandater og fra Venstres delegationsleder, Morten Løkkegaard, lød det mandag aften til Altinget: "Ærgerligt, men måske ikke så overraskende. Vi valgte at være tillidsfulde, man skal jo ikke tro det værste. Held og lykke til den unge Løkke Rasmussen."
Altinget, mandag (14.03.2023)

Klima

Dansk Metal: Teknologi og globalt udsyn skal sikre Danmark og Europas grønne industri
Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen og Emil Drevsfeldt Nielsen, henholdvis EU-chef og Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. De skriver blandt andet: "I sensommeren og efteråret 2022 var vi begge i USA til kongresser hos de amerikanske industriansatte. Her så vi en spirende optimisme blandt de mange amerikanske industriarbejdere i blå kansasdragter. Deres præsident, Joe Biden, var nemlig godt undervejs med både sin tværpolitiske infrastrukturaftale og sin store Inflation Reduction Act. Planer, som bekæmper inflationen i USA og tager syvmileskridt i retning af at styrke Nordamerikas grønne industri. I denne tid løfter Europa-Kommissionen så sløret for, hvordan vi tilsvarende sætter strøm til Europas grønne motor. I februar gjaldt det den såkaldte Green Deal Industrial Plan, og i denne uge præsenteres den såkaldte Net Zero Industry Act. [...] Når det gælder det europapolitiske spor, må vi jo på den ene side erkende behovet for en mere strategisk tilgang til at fastholde grøn industri. På den anden side skal vi ikke ende i et rent protektionistisk kapløb og gøre unødig vold på succesfulde EU-politikker, som for eksempel det indre marked, der i den grad understøtter fremgang og danske arbejdspladser. [...] Derfor bør man i Bruxelles kaste et grundigt blik på det såkaldte non-paper, som kvikke danske embedsfolk, i blandt andet Erhvervsministeriet, har ladet cirkulere i korridorerne. Papiret peger på, at det bestemt ikke kun handler om mere statsstøtte, for der er faktisk mange ubrugte penge i EU-kassen allerede. Samtidig peger man på områder som brint, lagring og fangst af CO2, vindmøller, bioløsninger og vandteknologier som mulige strategiske indsatsområder for Europa. Det er bestemt den rigtige vej at gå."
Altinget, mandag (14.03.2023)

Tirsdag kommer EU med forslag til en reform af elmarkedet. Her er fire ting, der er værd at holde øje med
Tirsdag præsenterer EU-Kommissionen et forslag til en reform af det europæiske elmarked, som har til formål at beskytte forbrugerne mod store udsving i elpriserne. Hos Green Power Denmark har man dog været bekymret for, hvad reformen af elmarkedet vil betyde, da man "i EU grundlæggende har et velfungerende elmarked" og klimaminister Lars Aagaard (M) har også luftet bekymringer om, at reformen ikke må gå udover incitamentet til at investere i den grønne omstilling. Siden EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i september annoncerede, at EU ville lave en omfattende reform af elmarkedet, har adskillige aktører kritiseret særligt én ting: Processen er gået alt for hurtigt, og der mangler en grundig konsekvensvurdering af reformen. Fra Anna Riis Hedegaard, direktør og grundlægger af The 0-Mission, lyder det: "Det er simpelthen ikke godt nok, hvis ikke man tager sig tiden til at lave en vurdering af de konsekvenser, som følger med reformen. Især fordi det er så utroligt komplekst et område," siger Anna Riis Hedegaard, som mener, at et af de vigtigste punkter at holde øje med, hvorvidt EU-Kommissionen formår at fastholde de eksisterende økonomiske incitamenter, der er til grøn omstilling. "Lige nu er der alle de rigtige incitamenter i elmarkedet i dag til at blive mere grønne og energipolitiske uafhængige," siger hun og tilføjer: "Derfor vil jeg holde øje med, om forbrugerne fortsat vil have incitament til at reducere deres elforbrug på grund af høje elpriser, og om der fortsat vil være stærke økonomiske incitamenter til at opsætte vedvarende energi." Hos Dansk Erhverv forventer Ulrich Bang, markedschef klima, energi og miljø, ikke, at der kommer en impact assesment i morgen, men han håber på, at Kommissionen undervejs i processen kan presses til at lave en vurdering af konsekvenserne.
Altinget (14.03.2023)

Sikkerhedspolitik

EU's bureaukrati er en trussel mod cybersikkerheden
Altinget bringer mandag en kommentar af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies. Hun skriver blandt andet: "Krig og terror er for alvor rykket ind i det femte krigsdomæne cyberspace. Den seneste Digital Defence-rapport fra 2022 dokumenterede en stigning på 20 procent i cyberangreb rettet mod nationalstaters kritiske infrastruktur, og alt peger i retning af, at dette vil fortsætte med at stige i et accelererende tempo. [...] I lyset af dette, er den kommende opgradering af EU's Cyber Defense Policy med initiativer til at styrke EU's digitale forsvars- og modstandsevne helt nødvendig. Men hvem skal så være i den digitale frontlinje? Faktum er, at de fleste kompetencer og løsninger findes i den innovative private tech-sektor. [...] At sikre europæiske borgere og nationers sikkerhed kræver, at de private aktører kommer i spil. Vi har i EU - i særdeleshed i Danmark - nogle af de mest innovative udviklere af de cybersecurity-løsninger, som alle, både offentlige institutioner og virksomheder, har brug for. Men de bøvler ofte med indkøbsregler i Danmark og ikke mindst med manglende fælles indkøb på tværs af EU-lande. [...] Derfor er den varslede opgradering af EU's Cyber Defense Policy, hvor politiske tiltag for at fremme en hurtigere implementering, et velkomment initiativ, der må stå som en absolut topprioritet, der bør blive gennemført med et højt ambitionsniveau. [...] Listen over nødvendige initiativer til at håndtere den voksende cybertrussel er lang. Både den militære og civile. EU har udvist historisk handlekraft og sammenhold i forbindelse med både pandemien, og nu hvor Europa er under angreb fra en ondsindet stat. Samme handlekraft, sammenhold og ambition bør gælde, når vi skal sikre vores digitale verden. [...] DigitalEurope har nedsat et Resilience Executive Council, som netop har udgivet et samlet paper med konkrete anbefalinger til, hvordan en styrkelse af EU's cybersecurity bør ske med større inddragelse og samarbejde med private aktører."
Altinget, mandag (14.03.2023)

Troels Lund Poulsen: EU's fælles forsvar begynder at få mere kød på kroppen
Regeringen forudser en større militær udvikling af EU og fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lyder det, at Danmark skal være med, når Europa begynder at tage mere hånd om egen sikkerhed. Altinget bringer mandag et interview med Troels Lund Poulsen på et tidspunkt, hvor EU er på vej til at tage banebrydende beslutninger om fælles indkøb af ammunition og kraftig styrkelse af Europas militærindustri. "Det her rækker videre end nogen af de andre drøftelser, der har været, når man ser historisk på EU's forsvarssamarbejde. Det understreger pointen i, at vi nu også fra Danmarks side er fuldt og helt med," siger Troels Lund Poulsen og fortsætter: "Det er et udtryk for, at man fra europæisk side godt er klar over, at man bliver nødt til at være herre i eget hus og ikke kun være afhængig af amerikanerne, når man køber ammunition og våbensystemer og meget andet." Det bliver formentlig EDA, der får en nøglerolle i de nye fælles indkøb af ammunition og Troels Lund Poulsen håber på problemfri vedtagelse af det forslag om dansk tilslutning til Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som skal til anden behandling i Folketinget 23. marts. Derudover er der også en række andre militære projekter og operationer i EU, som Danmark skal tage stilling til i den kommende tid. "Vi er optaget af, at vi kan søge indflydelse og også være med i de projekter, som giver mening for den forsvarspolitiske ramme, vi kommer til at aftale med et nyt forsvarsforlig," siger den fungerende forsvarsminister og fortsætter: "Men det er da klart, at når Danmark er så lille et land, som vi er, så får vi meget ud af de her samarbejder. Vi kan jo ikke særlig meget alene. Derfor er vi tvunget til at lave internationale samarbejder med andre."
Altinget, mandag (14.03.2023)

Udenrigspolitik

Georgisk toppolitiker: "Hvis Rusland beslutter sig for at invadere, vil Georgien tabe lige med det samme"
Politiken bringer et interview med en af Georgiens oppositionsledere, Sergi Kapanadze. Han mener, at de store demonstrationer i Georgien viser, at befolkningen ønsker en pro-europæisk kurs. Til spørgsmålet: "Hvad skal EU gøre nu?" svarer han: "EU skal insistere på, at de 12 anbefalinger, unionen gav regeringen sidste sommer, bliver implementeret. Loven om fremmede agenter strider fuldstændig mod de anbefalinger." Han mener, at demonstrationerne viser, at der er en utilfredshed med regeringens politik generelt og med den tiltagende prorussiske kurs, herunder indstillingen til Ukraine og holdningen til implementeringen af de 12 betingelser for optagelse i EU, som EU-Kommissionen opstillede sidste år.
Politiken, s. 8 (14.03.2023)

Uran fra russiskkontrollerede miner holder atomkraften i gang Europa
I sidste uge indrømmede EU’s udenrigschef, Josep Borell, over for mediet Euractiv, at europæernes muligheder for at påføre Rusland yderligere sanktioner er ved at være udtømt. Det skriver Politiken. "Vi kan ikke gøre meget mere, når det handler om sanktioner," sagde han, med henvisning til at EU allerede har vedtaget ti sanktionspakker mod Rusland. Importen af uran er dog et område, som imidlertid står helt uden for både EU’s og USA’s sanktionspolitik, og nye afsløringer viser, at importen er stigende i EU. The Washington Post oplyser, at 14 pct. af USA’s samlede uranimport stammede i 2021 fra Rusland og en analyse fra instituttet Royal United Services Institute (Rusi) viser, at værdien af EU’s samlede import af russisk teknologi og brændstof relateret til atomkraftværker, samlet steg i 2022. Greenpeace følger op med en ny rapport på basis af indberetninger fra det franske toldvæsen, som viser, at i 022 importerede Frankrig 312 tons beriget uran fra Rusland, hvilket svarer til en tredjedel af det brændstof, som skal holde de franske atomreaktorer i gang i et år, og det er mere end i de foregående år. "Midt under krigen i Ukraine har vi (Frankrig, red.) importeret mindst to gange så meget beriget uran som før konflikten, hvilket er helt uacceptabelt," lyder det fra klimaaktivist Pauline Boyer fra Greenpeace. Mandag drøftede den franske Nationalforsamling præsident Emmanuel Macrons plan om at konstruere 14 nye reaktorer, som skal erstatte reaktorer under udfasning og i Nationalforsamlingen den 6. december sidste år lød det fra energiminister Agnès Pannier-Runacher: "De franske atomkraftværker er ikke afhængige af Rusland for at kunne fungere." Rapporten fra Greenpeace tegner dog et andet billede, hvor dokumenter fra det franske toldvæsen viser, at Frankrig importerer uran fra Kasakhstan og Usbekistan til virksomheder som det statslige energiselskab EDF og Framatome, der er en førende virksomhed i atomkraftsektoren. Det er ikke klart, om denne uran stammer fra miner helt eller delvis ejet af det statslige russiske selskab Rosatom, men det er helt klart, at transporten foregår gennem Rusland. Fra Kacper Szulecki fra det norske institut for internationale relationer, lyder det: "Selv om uranen ikke kommer fra Rusland, vil det ikke sige, at den er fri for russisk indflydelse. Kasakhstan er afhængigt af Rosatom på flere niveauer, og landet er derfor et element i den russiske forsyningskæde."
Politiken, s. 2 (14.03.2023)

Økonomi

Akut gældskrise øger presset på Europa
Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Covid-19-pandemien ramte de afrikanske lande hårdt - også økonomisk. Ruslands invasion af Ukraine medførte mangel på fødevarer og inflation, og det højere renteniveau og den styrkede dollar har øget tilbagebetalingsbyrden. EU og USA har netop nu et særligt behov for at styrke relationerne til de afrikanske lande for at sikre, at de stiller sig på de vestlige landes side i støtten til Ukraines kamp mod Rusland. Derfor er der behov for gældsomlægningsaftaler, som dog nu er vanskeligere at få på plads end tidligere. [...] De seneste år har da også vist en foruroligende ny illegal udvandringsbølge fra Afrika til EU. Behovet for bred global opbakning til kampen i Ukraine og en øget indsats mod illegal indvandring gør det påtrængende for EU nu at tage initiativ til at finde løsninger på den vanskelige afrikanske gældskrise. EU's støtteprogram Global Gateway med store nye lån må implementeres hurtigt, og der må indledes en dialog med Kina og andre offentlige som private långivere for at sikre en samlet gældsomlægning for de hårdest ramte afrikanske lande."
Børsen, s. 35 (14.03.2023)