Weekendens og mandagens EU-tophistorie
Sikkerhedspolitik: Frankrig beskylder USA og Australien for svig og løgne
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om sikkerhedspagten mellem Australien, Storbritannien og USA. En pagt, der koster Frankrig milliarder, og franske politikere har nu optrappet ordkrigen. På få dage er en diplomatisk krise mellem Frankrig, Australien og USA eskaleret. Information skriver mandag, at Frankrig i fredags tilbagekaldte sine ambassadører fra både Australien og USA på direkte ordre fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Det sker efter Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe atomubåde for et tocifret milliardbeløb. I stedet købte Australien dem af USA, som en del af et nyt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien kaldet AUKUS. Dette samarbejde blev præsenteret onsdag sidste uge. Samarbejdet indebærer blandt andet, at USA skal hjælpe Australien med at opbygge en flåde af atomdrevne undervandsbåde som svar på Kinas militære oprustning i området. ”Det er et alvorligt signal fra franskmændene om, at de er særdeles utilfredse,” siger Kirsten Biering, der er seniorrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere diplomat og ambassadør i Frankrig om tilbagekaldelsen af ambassadørerne. Frankrigs reaktion på den aflyste handel, skyldes især måden, forløbet er foregået på. Ifølge Jean-Yves Le Drian, den franske udenrigsminister, som nu beskylder USA og Australien for ”løgne og dobbelthed”, blev Frankrig orienteret om den brudte kontrakt, blot få timer før det blev offentliggjort på et pressemøde. Dette til trods for at forhandlingerne havde været i gang længe. ”Frankrig ved, at hverken Paris eller resten af Europa kan klare sig uden USA og NATO. Nogen har spekuleret i, om vi er kommet så langt, at Frankrig vil forlade dele af NATO-samarbejdet. Men det har jeg personligt meget svært ved at se for mig,” mener Kirsten Biering. Den amerikanske præsident, Joe Biden, har søndag bedt om en snak med præsident Emmanuel Macron. Macrons talsmand, Gabriel Attal, bekræfter, at en telefonsamtale mellem de to skal finde sted en af de kommende dage.
Jyllands-Posten mandag og Kristeligt Dagblad mandag skriver, at Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, har beskyldt Australien og USA for at lyve om den nye sikkerhedspagt. Derudover beskylder Jean-Yves Le Drian også USA og Australien for at være ”svigefulde” og for at have udvist ”foragt” ved at bryde et tillidsforhold. ”Der har været løgne, svigefuldhed, et stort tillidsbrud og foragt. Det går simpelt hen ikke,” sagde Le Driani et interview med tv-kanalen France 2 – og der er der ingen tegn på, at den franske udenrigsminister er indstillet på at få nedtonet krisen. Den australske forsvarsminister, Peter Dutton, insisterer på, at den australske regering i Canberra har handlet ”meget direkte, åbent og ærligt” i forhold til Frankrig.
Berlingske søndag og Jyllands-Posten søndag skriver, at det amerikanske udenrigsministerium i en erklæring lørdag skriver, at USA håber på, at diskutere en strid med Frankrig om en ny sikkerhedsaftale med Australien ved FN's Generalforsamling i næste uge. Denne erklæring kommer efter at Frankrig for første gang nogensinde har kaldt dets ambassadør i Washington hjem til konsultationer i protest mod Biden-administrationens nye kurs med et tæt sikkerhedssamarbejde med briterne og australierne i Asien. Lørdag sagde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, at udviklingen påvirker Frankrigs syn på landets alliancer og på asiatiske regioners betydning for EU. Clement Beaune, der er Frankrigs minister for europæiske anliggender, sagde ligeledes lørdag, at Frankrig ikke længere er i stand til at stole på Australien i forbindelse med handelsaftaler indgået med EU. Politiken lørdag skriver, at Frankrig ikke har udtrykt så voldom en vrede over for USA siden Irakkrigen. Over for radiostationen Franceinfo kalder Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, handlingen for en ”unilateral, brutal og uforudsigelig beslutning”, som minder om de uforudsigelige udenrigspolitiske ryk, som tidligere præsident Trump lavede. EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, sagde torsdag ifølge avisen The Guardian: ”Jeg formoder, at en aftale af den her art ikke bare blev smækket sammen fra den ene dag til den anden” og fortsætter: ”Vi beklager ikke at være blevet informeret - ikke at have taget del i de her forhandlinger”. Borrell præsenterede Europas egen nye strategi for indostillehavsområdet, som dækker dele af Stillehavet og Det Indiske Ocean. Aftalen mellem de angelsaksiske lande forstærker EU's behov for mere ”strategisk autonomi” for nu at bruge et af den franske præsident, Emmanuel Macrons, foretrukne udtryk konkludere han. Sammen med Tyskland er Frankrig blandt flere europæiske lande, som har talt for, at EU skal indtage en selvstændig og mindre konfrontatorisk tredje position uafhængigt af Kina og USA.
Kilder: Information, mandag, s. 13; Jyllands-Posten, søndag, s. 20, mandag, s. 18; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 19; Politiken, lørdag, s. 6
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Arbejdsmarkedspolitik: Både fædre og mødre bliver sat tilbage efter barsel
Flere af weekendens og mandagen aviser skriver om den seneste uges debat om, hvem der skal tage barsel. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer over 25.000 virksomheder og mere end 1,3 millioner arbejdstagere, er enige om en ny model for øremærket barsel. Den indeholder 11 øremærkede uger til hver forælder, som ikke kan overføres. Bruger far ikke alle 11 uger, går de ubrugte uger tabt. Modellen, der nu skal behandles politisk, kommer, fordi et EU-direktiv om øremærket barsel til fædre skal implementeres i Danmark senest i august 2022. Både kvinder og mænd mister opgaver og ansvar, når de vender tilbage fra barsel skriver Politiken søndag og der er behov for, at arbejdsgiverne tager et kulturopgør, siger fagfolk. I en ny undersøgelse fra Djøf svarer hver anden kvinde, at det har påvirket hendes karriere negativt, at hun har været på barsel, mens 15 procent af mændene har haft den samme oplevelse. Samtidig har 32 procent af kvinderne mistet opgaver, som de var glade for, mens de var på barsel. ”Det er jo hårrejsende, at det er et så forholdsvist udbredt problem”, siger Mette Knudsen, der er rådgivningschef i Djøf. ”Ja, det er tvang, men det er nødvendigt,” lyder det fra Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening om aftalen. Til spørgsmålet om hvorvidt DA helst ville have undgået at pålægge familierne den øremærkede barsel siger Pernille Knudsen: ”Tvang er jo et element, som vi i Dansk Arbejdsgiverforening meget, meget sjældent bryder os om. Der kommer vi fra et andet ideologisk udgangspunkt. Så ja, det ville have været ønskeligt, hvis man ikke havde behøvet det. Men vores samlede vurdering er, at når vi gerne vil tage hensyn til ligestilling i den her diskussion, så bakker vi op om det tvangselement”.
I en Signatur i Politiken søndag skriver Magnus Barsøe, debatredaktør blandt andet: ” Kampen for bedre barsel for kvinder og mænd er slet ikke forbi. Den er knap begyndt. [...] Men det var en fæl omgang spin. Faktum er, at EU havde besluttet, at barslen skulle øremærkes, og direktivet ville træde i kraft uanset hvad. [...] Hvis vi skærer gennem spinmaskinen, bør vi bide mærke i to ting. Lad os først notere os, hvilke politikere, der er imod. Og deres retorik. Modstanden kom fra Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative. LA-formand Alex Vanopslagh kaldte øremærket barsel for et ”tilbageskridt for et mangfoldigheden”, og at barslen nu er blevet ”kapret af ligestillingspolitik”. Rasmus Jarlov (K) kaldte hele ideen for ”totalitær”. [...] Øremærket barsel er på alle måder et solidt fremskridt for ligestillingen. Men kun et første skridt. Nu skal vi have fuld løn for begge forældre i længere tid. Og så tager vi det næste slag: I Sverige har man 480 dages barsel, svarende til ca. 68 uger. I Danmark har vi 52 uger. Aftalen om øremærket barsel var bare forspil.
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør blandt andet: ”I FN-menneskerettighedserklæringens artikel 16 står der, at familien er »den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet, som giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side«. På den baggrund er det forbavsende, så lidt familiepolitik fylder i dansk politik. Her er familien nærmest fraværende. Over de seneste 50 år har en rød tråd i dansk politik været at tømme familien for betydning. [...] Og senest er der barselsudspillet fra arbejdsmarkedets parter, som en begejstret venstrefløj tog imod, som var det selve stentavlerne. Man kan vel sige, at selve retten til barsel er en væsentlig familiepolitisk gevinst, der er gennemført det seneste halve århundrede - uanset den hidtidige, skæve, problematiske øremærkning til kvinder. Men reelt flår man med mere EU-styret øremærkning nu yderligere indflydelse på eget liv ud af familiernes hænder. De tømmes. Politikken tager over i stedet.”
I et debatindlæg i Information mandag skriver Olivia H. Scott, konsulent blandt andet: ”Jeg kan se mange positive ting ved aftalen, men det, der især interesserer mig, er, hvilke konsekvenser det kan have for ikke-EU-borgere, som er familiesammenført med en dansker, og som endnu ikke har fået permanent ophold i Danmark. [...] Skal barslen ikke være en af de lykkeligste tider for forældre og børn? Eller skal politikerne nu ødelægge det for dem af os, der er gift og lever sammen med en ikke-EU-borger? Jeg håber virkelig, at politikerne tænker sig om, og sikrer rettighederne for danskere og deres udenlandske ægtefæller, som bor i Danmark og vælger at få børn. Aftalen var velmenende, men rammer desværre også nogle familier meget hårdt.
I en kommentar i Information mandag skriver Manja Holmelund Simonsen og Mie Wedsgaard Storm, henholdsvis cand.mag. i moderne kultur og cand.mag. i filosofi blandt andet: ”Det er en kæmpe hån at sige, at alle vinder på barselsudspillet. Det er udtryk for en forældet ligestillingsforståelse, der udelukkende drejer sig om løngab og konkurrencestat og slet ikke forholder sig til børns behov og basal biologi. [...] Det tilknytningsmæssige aspekt af amningen negligeres fuldstændigt i den nuværende debat om barsel. Skal man tro dem, der jubler over implementeringen af EU-direktivet, er det overflødigt at amme efter seksmånedersalderen (måske overhovedet at amme). Vi bør kæmpe for, at kvinder, der gerne vil amme, ikke er nødt til at stoppe deres ammeforløb, når barnet fylder seks måneder, fordi barslen nu er øremærket far eller en anden omsorgsperson.”
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Mie Wedsgaard Storm, filosof og stifter af Kulturkritisk Forum blandt andet: ” Indtil videre har vi ikke set mange statistiske tegn på, at de danske mænd brænder for at gå på barsel. Med de nye regler kan det blive børnene, der taber, hvis mændene fortsætter som hidtil. [...] Alle de aspekter af tilværelsen, hvor kvinder har avanceret rettighedsmæssigt de seneste mange årtier, er ikke kommet gennem to årtiers mere eller mindre inaktivitet afløst af statslig regulering. Eller via afkald på rettigheder fra mændenes side - på eget initiativ og til fordel for kvinden. På ingen måde. Kvinder har tilkæmpet sig rettigheder og indflydelse via nådesløs engagement og insisteren på at blive hørt. [...] Inden vi indfører EU-direktivet om øremærket barsel i dansk barselslovgivning i den udgave, der for nuværende lægges op til, angiveligt for at sikre de øjensynlig handlingslammede fædre mere tid med deres børn, bør vi se os selv i øjnene og spørge bundærligt: For hvis skyld er det præcis, vi gør det?”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8, søndag, s. 2, 3, 4, 13; Berlingske, søndag, s. 48, mandag, s. 24; Information, mandag, s. 17, 18
Institutionelle anliggender: Fem temaer, der vil forme Tysklands fremtid
I flere af weekendens og dagens aviser kan man læse om det kommende tyske valg. Om en uge, når tyskerne går til valg, skal det afgøres, om det er den konservative Armin Laschet, den grønne Annalena Baerbock eller socialdemokraten Olaf Scholz, der bliver Angela Merkels afløser, når hun træder tilbage som kansler efter 16 år. Den 60-årige Armin Laschet var favoritten til at afløse Merkel som tysk kansler, men nu halser den borgerlige kandidat efter Olaf Scholz. Det skriver Politiken mandag. Meningsmålinger viser nemlig, at langt flere tyskere nu foretrækker den socialdemokratiske modkandidat, Olaf Scholz, som fører solidt, efter at hans parti, SPD, i årevis ellers har været dømt til blot at spille en birolle i tysk politik. "Men meningsmålinger er meningsmålinger. Hver dag kommer der en ny klikmåling," lyder det fra Laschet.
Jyllands-Posten gennemgår lørdag, med hjælp fra fire Tysklandseksperter, de politiske dagsordener, som er vigtigst for tyskerne - og dem, som måske burde være det. Ifølge eksperterne er klima, digitalisering, indvandring, økonomi og velfærd samt Europapolitikken de vigtigste temaer. EU-samarbejdet ligger resten af Europa på sinde, men fylder ikke i de tyske tv-debatter eller på listen over de højestprioriterede emner hos befolkningen. Alle kanslerkandidaterne går til valg på at styrke EU, men ifølge Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, er der alligevel nogle forskelle. Forskellene omhandler blandt andet genopretningsfonden, som EU-landene gik sammen om under pandemien, og som både De Grønne og SPD er åbne for at gøre mere permanent. De to partier ønsker desuden en reform af unionens såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, så den i højere grad muliggør investeringer i klima. CDU er på disse punkter mere varsomme med pengekassen. "Der har du på den anden side CDU og de liberale FDP, der klart mener, at genopretningspakken var en enlig svale og ikke vil reformere Stabilitets- og Vækstpagten. Det er kommet lidt op her i slutningen af valgkampen, hvor CDU anklager SPD og De Grønne for at være villige til at sende tyske skattepenge til Sydeuropa," siger Friis. Hun tror på, at EU og de forskelle, der er på partiernes holdninger, har potentiale til at blive vigtige i valgkampens slutspurt: "Det har ikke spillet den store rolle, men jeg tror faktisk, det vil komme mere på banen i den sidste halvanden uge," udtaler hun.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Christiern Santos Rasmussen, ph.d.-studerende, Det Europæiske Universitets Institut, Firenze, blandt andet: "Den nye kansler vil ikke kun afgøre Tysklands skæbne, men vil som Merkels efterkommer kunne sætte kursen for både EU og europæisk sikkerhedspolitik, der i stigende grad præges af hybride trusler. Derfor spøger påvirkningsforsøg også i kulisserne og særligt én kandidat er blevet udsat for smædekampagner. [...] I marts blev det tyske nationale parlament udsat for hackerangreb, hvor hackere fik adgang til nogle parlamentsmedlemmers e-mailkonti. Angrebet menes at stamme fra Rusland og trak associationer til Ghostwriter-angrebet i 2015, hvor den russiske militære efterretningstjeneste fik adgang til parlamentets computersystemer. Tyske bekymringer går særligt på, at russiske hackere har fået adgang til følsomme og kompromitterende oplysninger om kanslerkandidaterne, som de vil offentliggøre et par dage inden valget, hvilket russiske aktører gjorde i både Frankrig og USA. Selv om påvirkningsforsøgene primært har været pro-AFD, så har særligt miljøpartiet De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, været udsat for smædekampagner, misogyne angreb og desinformation. [...] På grund af Tysklands rolle i europæisk stormagtspolitik har landet længe været en prioritet for russiske påvirkningskampagner. EU's udenrigstjeneste kunne tidligere i år konstatere, at Tyskland er det mest udsatte mål for russisk desinformation."
I Jyllands-Posten mandag kan man læse en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: "Valget i Tyskland er langtfra sort-hvidt, og de tungeste partier har på flere spørgsmål nærmet sig hinanden. For Europas økonomiske fremtid kan det få afgørende betydning. [...] De Grønne står alene med appetit på i større omfang at reformere både Tysklands og EU's budgetregler. Men hvor f.eks. de liberale virker urokkelige, forekommer socialdemokraterne en anelse blødere i tonen. De har også historisk vist større velvilje og imødekommenhed, når EU skulle give enten støtte eller snor til de sydeuropæiske lande. [...] EU-Kommissionens enorme ambitioner for Europa som en grøn foregangsregion forekommer ligeledes en smule mere realistiske, hvis magten ender i en regering domineret af De Grønne og socialdemokraterne frem for hos de konservative. Tysklands vægt i diskussioner i EU betyder, at hastigheden af den igangværende omstilling vil være formet af landets position. Det kan få betydning f.eks. i forhold til klimapolitikkens samspil med handelspolitikken, som allerede er skitseret i det nye system af klimatariffer på import med højt CO2-indhold. Dette for at undgå, at EU's strammere klimaregulering undermineres af import fra egne med slappere regler - f.eks. Kina. Men når klimapolitik bliver handelspolitik, er Tyskland på stikkerne. Tror man, som jeg, at fremtiden for EU er at (for)blive den ledende region på klimaområdet - og at den position på langt sigt vil være konkurrencemæssigt fordelagtig - er det også derfor ikke ligegyldigt, hvilket valg Tyskland får."
I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at en undersøgelse foretaget mellem den 25. maj og den 4. juli for forsikringsselskabet R+V viser, at det der især gør tyskerne bange, er udsigten til skattestigninger som følge af coronapandemien. "Når folk frygter at blive ramt på pengepungen, er det et vigtigt tema. Vi så det også under finanskrisen, og da euroen blev indført," siger lederen af selskabets informationscenter, Brigitte Römstedt. 53 procent af befolkningen frygter nu, hvordan tyske politikere vil komme ud af gælden. Gældsspørgsmålet har da også spillet en vigtig rolle i den tyske valgkamp, men ingen af kanslerkandidaterne står i kø for at forklare, hvordan de vil betale regningen oven på corona.
I en analyse i Politiken lørdag skriver finansanalytiker, Frank Hvid Petersen, blandt andet: "Tyskerne skal til valg 26. september. I det følgende tager vi en tur ned syd for grænsen og tager temperature på Europas største økonomi. [...] Tysk økonomi er halvanden gang større end engelsk og fransk økonomi og dobbelt så stor som Italiens. Tyskland er vigtigste eksportmarked for mange lande i Europa, f.eks. Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Slovakiet, Sverige og ikke mindst Polen. [...] To forhold især gør tysk økonomi helt speciel i forhold til mange andre lande. For det første udgør samhandlen med resten af verden hele 88 procent af bnp. Heraf udgør eksporten næsten 50 procent. Det er usædvanligt for så stor en økonomi at være så afhængig af sin eksport. [...] Ser man bort fra de helt dagsaktuelle problemer, har tyskerne nok af økonomiske udfordringer på den lidt længere bane. Et af de nye udfordringer er inflation, altså højere forbrugerpriser. De stiger lige nu over 3 procent, og det udhuler tyskernes købekraft, når lønningerne kun stiger 1,5-2 procent. Den Europæiske Centralbank mener, at stigningen er midlertidig, og at inflation ikke vil være et problem, når vi når ind i 2022. Det er flere eksperter dog begyndt at tvivle på. [...] Mindsket økonomisk ulighed, bedre muligheder for fuldtidsarbejde for især mange kvinder, og så hvordan tysk erhvervsliv skal positionere sig mellem de to rivaliserende stormagter USA og Kina, Tysklands to største samhandelspartnere, er andre udfordringer, der venter en ny tysk regering efter næste søndags valg. Hvordan de griber det an syd for grænsen de kommende år, får stor betydning for os her i Danmark."
I Kristeligt Dagblads leder lørdag kan man blandt andet læse: "Som det fremgår af dagens avis, har danske unge større interesse for tysk, jo mere konkret erfaring med faget og jo flere konkrete kulturmøder med levende tyskere, de oplever. [...] Der er det også på sin plads, at danske medier op til det tyske forbundsdagsvalg på næste søndag har skruet gevaldigt op for dækningen af vores naboland, selvom der stadig er lang vej igen, før det matcher den overdimensionerede dækning af amerikanske valgkampe. [...] Hvis danskere bliver bedre til tysk, vil vi ikke kun få bedre jobmuligheder på vores vigtigste eksportmarked, men også kunne opnå en dybere kulturel forståelse for, hvad der rører sig i Europa, hvor 100 millioner europæere har tysk som modersmål. Og hvor Tyskland også efter Angela Merkels farvel som kansler fortsat vil være den altafgørende aktør i EU."
Kilder: Information, lørdag, s. 6-8; Jyllands-Posten, mandag, s. 16, søndag, s. 15, lørdag, s. 29; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9; Politiken, mandag, s. 6, lørdag, s. 6
Andre EU-historier
Landbrug: Økohøners brækkede brystben ryster tilliden til Ø-mærket. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at spise færre æg
I sidste uge kunne man læse, at omkring 85 procent af alle æglæggende høns i Danmark går rundt med brud på brystbenet, angiveligt fordi uforholdsmæssigt store æg presser hønernes krop til bristepunktet. Det skriver Politiken lørdag. "Jeg købte økoæg med god samvittighed, fordi dyrevelfærd er en del af det økologiske koncept, men det gælder tydeligvis ikke her. Sagen får mig til at spørge, om de økologiske ægproducenter kan beholde deres røde Ø-mærke? Det mener jeg faktisk ikke, at de kan," siger forbrugeren Bente Jørgensen, som fik et chok da hun læste nyheden. Det røde Ø-mærke viser, at et produkt er kontrolleret af den statslige økologikontrol, som ligger hos Landbrugsstyrelsen. Mærket reguleres af de samme regler som EU-bladet, der gælder i hele EU. "Økologien i Danmark og de andre medlemsstater i EU er reguleret af EU-forordninger. Det vil sige, at regler om fjerkræ fremgår af forordningerne, og ændringer af reglerne vil derfor skulle ske på EU-niveau," forklarer teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane F. Førde. Brud på brystbenet er ikke reguleret i økologireglerne, og problemet var ikke kendt, da den nuværende økologiforordning for nylig blev revideret.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 30
Sundhed: Von der Leyen presser på, men EU er lysår fra en sundhedsunion
I en analyse i Politiken lørdag skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent i Bruxelles, blandt andet: "Lad os spole tilbage til foråret. Til tv-billeder af glade amerikanere og englændere, som bliver vaccineret i lyntempo, mens frustrerede EU-ledere giver los for kritikken: Den fælles europæiske vaccinationsstrategi er et flop. Der er købt for lidt, for sent og forkert. Og nu halter Europa håbløst bagud. [...] Lad os så spole frem til denne uge, hvor selvsamme kommissionsformand sejrrigt strækker armene i vejret foran EU-parlamentarikerne og tv-kameraerne og jubler: Vi gjorde det! Den europæiske vej virkede. Og langt hen ad vejen har hun ret, Ursula von der Leyen. Som hun remsede op i sin årlige tale om unionens tilstand onsdag, er mere end 70 procent af alle voksne i EU fuldt vaccineret. Og mere end 700 millioner doser er delt ud til 130 lande uden for EU. Det har hverken Rusland, Kina eller USA opnået. Eller England og Israel for den sags skyld. [...] Godt nok er kun 15 procent færdigvaccineret i Bulgarien og under 27 procent i Rumænien. Men det er svært at klandre EU-Kommissionen for folks vaccineskepsis og enkelte landes dårlige vaccinehåndtering. [...] At dømme ud fra hendes tale forleden til at sætte skub i den sundhedsunion, hun lancerede sidste år. Første skridt blev allerede taget torsdag i form af et nyt sundhedsagentur, Hera. Agenturet skal sikre, at en epidemi ikke løber løbsk en anden gang ved at pulje landenes kræfter og videnskab i et fælles sundhedsberedskab. Bedre og tidligere indsats, den køber alle lande. Men tidslen har torne. For hvor skal en sundhedsunion stoppe og nationalstaten starte?"
Kilde: Politiken, lørdag, s. 11
Sundhed: Italienere uden coronapas risikerer bøder på 11.000 kroner
Et nyt dekret i Italian gør, at ansatte i både den offentlige og private sektor ikke må tage på arbejde uden et gyldigt coronapas. Hvis de møder op uden, kan de blive mødt af bøder på op til 1.500 euro (cirka 11.100 kroner). Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Reglerne er det seneste skud på stammen i premierminister Mario Draghis forsøg på at få italienerne til at lade sig vaccinere. Andre EU-lande har krav om vaccination for deres sundhedsarbejdere, men Italien er det første land, som har indført et krav om coronapas for ansatte i både den offentlige og private sektor.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12
Konkurrence: Italiensk offensiv mod falske madvarer i kampen om gorgonzola og parmesan
De italienske madvarer, såsom parmesanost og parmaskinke, er i dag blandt de mest kopierede i verden. Det vil landets udenrigsminister, Luigi Di Maio, gøre op med, skriver Jyllands-Posten lørdag. Regeringen lover nu at fremme initiativer, der i højere grad skal beskytte italienske fabrikater, herunder madvarer med kvalitets- og originalstempler. "Ødelæggende praksisser med italiensk-lydende produkter har nået et bekymrende omfang, især inden for landbrugsfødevarer," sagde ministeren i en tale til de italienske fødevareproducenter i begyndelsen af september. Luigi Di Maio understregede samtidig, at det italienske udenrigsministerium arbejder intenst på at bekæmpe kopieringen af italienske varer, der finder sted på globalt plan. Det sker både med diplomatisk lobbyarbejde i EU for at sikre den bedste beskyttelse af italienske produkter, også i Rom sidder statsansatte mad-efterforskere og leder efter falske italienske madvarer på internettet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12
Retlige anliggender: RADIOAKTIV BUNKER KOSTER REGIONEN MILLIONER
I en kælder under det gamle kommunehospital på Nørrebrogade i København ligger en betonbunker med tykke og giftige vægge, skriver B.T. lørdag. Oprindeligt var planen at grunden, hvor bunkeren befinder sig, ved årsskiftet skulle overgives til Forskningsfondens Ejendomsselskab gennem en handel på over 800 millioner kroner. Men et EU-direktiv har kompliceret den plan. I 2018 ændrede Danmark nemlig lovgivning om radioaktivt affald på baggrund af et EU-direktivet. Ifølge direktivet kan grunden ikke overdrages før, at der er taget hånd om radioaktiviteten i bunkeren.
Kilde: B.T., lørdag, s. 13
Institutionelle anliggender: Hun førte an i metoo-sag, men "terroriserede" selv sine ansatte
I starten af september kunne Ekstra Bladet afsløre, hvordan arbejdsmiljøet omkring den radikale profil Karen Melchior fra Europa-Parlamentet har været så dårligt og kritisabelt, at nærmest alle ansatte er flygtet derfra. Det skriver Ekstra Bladet søndag. Tidligere ansatte beskylder eksempelvis Melchior for at være "ubehagelig og kolerisk" og opføre sig "perfidt", skriver Berlingske lørdag. De senester uger har man i Frankrig også kunne læse en lang række af sager om hysteriske politikere, der skaber et giftigt arbejdsmiljø og terroriserer deres assistenter.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 16; Ekstra Bladet, søndag, s. 12
Økonomi: USAs opsving taber fart efter alvorlig grus i maskineriet
På USAs uafhængighedsdag den 4. juli erklærede præsident Joe Biden, at "i dag er vi tættere på end nogensinde at erklære vores uafhængighed fra en dødelig virus". Men i midten af september er dødstallene i USA steget til samme niveau som i coronatidens første uger, skriver Berlingske lørdag. I Danmark er snart 75 procent af befolkningen fuldt vaccinerede, og Danmark ligger ikke engang højst i EU, mens blot 53 procent er fuldt vaccinerede i USA. Andre forhold, der kaster grus i den amerikanske vækstmaskine, er udbredt mangel på arbejdskraft og næsten 11 millioner ledige stillinger. Den mest synlige modvind i USA er dog inflationen, der har ligget på over fem procent hele sommeren. Kombinationen af inflation og deltavarianten betyder, at de amerikanske husholdninger nu er mere pessimistiske end under nedlukningen sidste forår. Den Internationale Valutafond (IMF) og Kongressens Budgetkontor CBO forudså i juli, at økonomien i år vil vokse omkring syv procent og yderligere fem procent næste år. Det var langt over forventningen til europæisk økonomi, men med inflation i USA og deltavarianten og god smittekontrol i Europa bliver vækstforskellen nok ikke så stor.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15
Grundlæggende rettigheder: Så galt kan det gå, når du bliver besat af race
Debatredaktør, Pierre Colllignon, skriver i et debatindlæg i Berligske lørdag blandt andet: "Det er teorien om strukturel racisme i de vestlige samfund, som har vundet så stor udbredelse, at den nu er på prøve alle mulige steder. Dermed kan man også lettere få øje på dens svagheder. En del af testen fandt sted i juli i FNs Menneskerettighedsråd. Der skulle stemmes om en resolution, som kritiserer tortur, forsvindinger, voldtægter og andre overgreb begået mod civile af regeringsstyrker i Eritrea. En diplomat fra Filippinerne tog ordet. [...] Den filippinske diplomat ville gerne pege på, at resolutionen om Eritrea blev støttet af EU, og at den udskammede et afrikansk land. Derfor måtte den ses som et udtryk for racisme. [...] Heldigvis blev resolutionen vedtaget, men debatten viste, hvordan forestillingen om en iboende "strukturel racisme" i Vesten bliver misbrugt til at afvise kritik af virkelige og alvorlige overgreb. [...] De enkle forklaringer på den strukturelle racisme i Vesten har fået en voldsom udbredelse med de seneste års identitetspolitiske eksplosion på først amerikanske og siden europæiske universiteter. Protesterne efter politidrabet på George Floyd sidste år var også med til at udbrede ideen om, at USA og andre vestlige samfund er inficeret af racisme. En så vidtgående analyse underminerer ikke bare tilliden til samfundet og de institutioner, der skal være med til at bekæmpe racisme. Den fører også til proportionsforvrængning."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3
Finansielle anliggender: Japanske pensionister får danske boligejeres rentefest til at klinge af
De lave renter lakker mod enden i takt med, at inflationen stiger, hvilket vil medføre højere renter fra Den Europæiske Centralbank, ECB. I går var der forlydende om, at det ville ske hurtigere end forventet, skriver Berlingske lørdag. "Hvis inflationsmålet fra ECB bliver nået tidligere end forventet, vil ECB i første omgang begynde at neddrosle deres opkøb af obligationer. Derefter vil ECB begynde at hæve de ledende renter. Begge dele vil føre til, at boligejerne herhjemme med variabelt forrentede lån har udsigt til højere renter og dermed også højere ydelser på deres lån. Det skyldes, at vi har fastkurspolitik. Når ECB hæver renten, påvirker det også renten herhjemme," udtaler boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Lise Nytoft Bergmann. "Det kommer til at gå meget langsomt, og ECB vil ikke lave drastiske ændringer i markedet: Men det kan betyde, at tiden med minusrenter på de variabelt forrentede lån slutter," tilføjer hun.
Kilde: Berlingske, s. 8-9
Retlige anliggender: Pro et Contra Skal dommere i Strasbourg bestemme over dansk udlændingelovgivning?
Skal dommere i Strasbourg bestemme over dansk udlændingelovgivning? Spørgsmålet besvarer henholdsvis Kathrine Olldag, MF for Radikale Venstre, og Pernille Vermund, partiformand for Nye Borgerlige, i et debatindlæg i Berlingske lørdag.
Kathrine Olldag skriver blandt andet: "De nationalkonservative partier i Danmark har bildt deres vælgere ind, at Danmark bare kan træde ud af konventionerne. Eller endnu bedre, at vi kan træde helt ud for så at genindtræde med forbehold for enkelte dele af konventionerne. Men det ville kræve godkendelse og accept af alle FNs medlemslande. Vi kan heller ikke, som det er foreslået, skrive ind i bemærkninger til danske love, at nu står den og den lov over hvilken som helst afgørelse, Menneskerettighedsdomstolen måtte nå frem til på baggrund af Menneskerettighedskonventionen. [...] Og hvordan er det nu lige, at EU og menneskerettighedskonventionerne hænger sammen? Når vi kritiserer medlemslande som Polen og Ungarn, gør vi det med fødderne solidt plantet i konventionerne. Når Tyrkiet ikke kan være med i EU, er det blandt andet fordi, de stadig er for langt fra at kunne sikre grundlæggende lige rettigheder for alle tyrkere. Overholdelse af konventionerne er en forudsætning for medlemskab. Danmarks medlemskab af EU forudsætter, at vi har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vil sige, at hvis Danmark vil ud af konventionerne, kræver det i praksis, at vi også træder ud af EU."
Pernille Vermund skriver i sit debatindlæg blandt andet: "Fortolkninger og vurderinger fra domstolen i Strasbourg er efterhånden blevet så indgribende i dansk retspraksis, at Folketinget i realiteten er sat ud af spillet og ikke gennem lovgivning kan sikre, at kriminelle udlændinge bliver udvist for forbrydelser, som Folketingets flertal mener er uforeneligt med fortsat opholdstilladelse i Danmark. [...] Heldigvis er der en vej ud, som danske politikere kan vælge, hvis de viser den fornødne politiske vilje til at gå imod de efterhånden absurde fortolkninger af Menneskerettighedskonventionen, som kommer fra Strasbourg. Professor Jens Elo Rytter, som må anses for at være den førende ekspert på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i Danmark, skriver i sin lærebog "Individets Grundlæggende Rettigheder", 4. udgave (2021), s. 55: "Hvis Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af en lov (i forarbejderne) tilkendegiver et udtrykkeligt ønske om at fravige EMRK eller udtrykkeligt accepterer muligheden heraf, må danske domstole antages at være forpligtet til at respektere lovgivers ønske og lægge loven til grund, uanset indholdet af EMRK." At skrive ind i bemærkningerne til udlændingeloven, at Folketingets lov i forbindelse med udvisninger står over eventuelle fortolkninger af Menneskerettighedskonventionen fra domstolen i Strasbourg, vil være et brud på en folkeretlig forpligtelse. Men det er et nødvendigt skridt at tage, hvis Folketinget vil bevare muligheden for gennem lovgivning at bestemme, hvem der har ret til ophold i Danmark. [...] Vi skal have dansk ret til at følge dansk lovgivning. Det er det fundament, folkestyret hviler på. Vejen er der. Det er kun den politiske vilje, der mangler."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6
Sikkerhedspolitik: Hvis Europa vil være en udenrigspolitisk sværvægter, skal der penge på bordet
I Berlingske lørdag kan man læse en kommentar af Ana Palacio, som er tidligere spansk udenrigsminister og tidligere vicepræsident i Verdensbanken, nu gæstelektor på Georgetown University. Hun skriver blandt andet: "Der er god grund til at være kritisk over for USAs tilbagetrækning fra Afghanistan. Den kaotiske og ydmygende afslutning på en upopulær krig, som har haft frygtelige humanitære konsekvenser, var resultatet af en stribe politiske fejlkalkuler fra skiftende amerikanske ledere. I Europa har den vestligt støttede afghanske regerings bratte fald udløst en vrimmel af anklagende pegefingre. Men Talebans tilbagevenden til magten har også forstærket en i forvejen tiltagende følelse af usikkerhed om NATOs fremtid og mere bredt forholdet til USA. [...] Allerede før de sidste evakueringsfly var lettet fra Kabul, kom der fra europæiske ledere nye opråb om strategisk uafhængighed. Josep Borrell, EUs udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, erklærede, at tilbagetrækningen bør tages som en "alarmklokke" og få EU til at "investere mere i sin sikkerhedskapacitet og udvikle evnerne til at tænke og handle strategisk". Fiaskoen i Afghanistan giver afgjort større grund til at gøre det. [...] USAs europæiske allierede havde rigeligt med muligheder for at sætte sig imod Biden-administrationens tilbagetrækningsplaner, ikke mindst på NATO-topmødet i juni. De gjorde det bare ikke. [...] Heldigvis kan EU sagtens opnå større uafhængighed ved siden af - og gennem - et større forsvarssamarbejde med USA. Selvom USA nu har vendt blikket indad - en udvikling, som hverken Kina eller Rusland har undladt at bemærke - har både EU og USA tydeligvis fortsat mange strategiske interesser tilfælles. EU bør gøre det til en prioritet at minde USA om dette og styre landet væk fra sin isolationistiske kurs."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11
Udenrigspolitik: Danske gasforbrugere er fanget i globalt magtspil
Gasprisen er steget langt over industriens og forbrugeres smertegrænse, og naturgaslagrene i Europa er de laveste i mere end et årti. I kølvandet på prisstigningerne er spørgsmålet om, hvorvidt Rusland er skyld i de høje priser, begyndt at røre på sig. Det skriver Berlingske lørdag og mandag. I Berlingske kan man lørdag læse, at prisstigningerne på naturgas og el vil kunne mærkes i de 400.000 husholdninger, som har et naturgasfyr. Beregninger, som forbrugerøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm har foretaget, viser, at regningen for en familie med et gennemsnitligt naturgasforbrug og et almindeligt elforbrug vil være meget tæt på de 1.000 kroner om måneden. "Det er ret dramatisk, dét der foregår på energimarkedet lige nu, og også ret usædvanligt, at vi ser så voldsomme prisstigninger på den her tid af året," siger hun. Gaslagrene i Europa fyldes normalt med leverancer fra den russiske energimastodont Gazprom. Men i øjeblikket flyder gassen ikke frit ind i Europa, angiveligt fordi Gazprom er ramt af "vedligeholdelse" og "brand". Den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitry Peskov, har ifølge Financial Times meldt ud, at hvis Tyskland godkender Nord Stream 2-rørledningen hurtigt, vil det "tydeligt balancere prisparametrene for naturgas i Europa, herunder også på spotmarkedet." Udtalelsen blev tolket som en raffineret trussel om, at Rusland kun vil hjælpe Europa med at få fyldt gaslagrene og få gasprisen ned, hvis Tyskland giver rørledningen mellem Skt. Petersborg og Greifswald-bugten syd for den nordtyske ø Rügen en hurtig og smertefri certificering. "Det er bestemt også muligt, at Rusland bevidst holder gassen tilbage for at presse prisen op i Europa - og ikke mindst presse de sidste tilladelser igennem for den omstridte Nord Stream 2-gasledning, så den endelig kan åbne," skriver chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen i en analyse af situationen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10-11, mandag, s. 5
Migration: Radikales politiske ordfører: Ja, vores udlændingepolitik har været naiv
Altinget har talt med De Radikales politiske ordfører og næstformand Andreas Steenberg om, hvorfor De Radikale går ind for mure og hegn om Europa, og hvordan det hele hænger sammen med, at danske statsborgere lettere skal kunne få deres udenlandske ægtefælle til Danmark. Det skriver Altinget lørdag. I en ny bog med titlen "Forbudt kærlighed – Historien om, hvordan dansk udlændingepolitik kørte af sporet (og hvordan vi kan genfinde fornuften)" går han tilbage i historien og ser kritisk på sit eget partis ageren siden Danmarks første udlændingelov i 1983. "Det, jeg vil med den her bog, er at slå fast med syvtommerssøm, at det med automatisk permanent ophold og statsborgerskab, det ønsker vi ikke at komme tilbage til," siger Steenberg. Adspurgt om det er den rigtige politik at bygge mure og hegn rundt om Europa, svarer Andreas Steenber: "Ja, selvfølgelig. Vi kan ikke tage alle dem i Mellemøsten og i Afrika, der gerne vil herop. Det vigtige er så, at vi sørger for at gøre det, der skal til for få lejrene til at fungere ordentligt. At der er mad og medicin osv. Og at dem, der har et reelt beskyttelseskrav – det kunne være homoseksuelle eller kristne i de lejre – de skal have en vej ud. Det er derfor, vi har kvotesystemet." Ifølge næstformanden ved for få radikale vælgere, at De Radikale går ind for Fort Europa.
Kilde: Altinget, lørdag
Institutionelle anliggender: Schaldemose: Coronakrisen viste, hvad EU-fællesskabet kan, når vi vil
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Christel Schaldemose, MEP (S), blandt andet: "Her i Danmark er vi på vej ud af coronakrisen. I andre dele af EU er man ved at ruste sig til fjerde bølge. Corona-pandemien har udstillet og understreget både styrkerne og svaghederne i det europæiske fællesskab. Og hvis EU skal komme helskindet ud af dette årti, er det NU vi skal tage ved lære, så vi kan justere kursen i tide. [...] Coronakrisen forstærkede og udstillede EU-landenes styrker og svagheder. De lande, hvor økonomien i forvejen var udfordret, blev ekstra hårdt ramt. [...] Årtier med manglende reformer, ufuldstændig skatteinddrivelse og nedskæringer har gjort flere EU-lande mere udsatte end nødvendigt. Især i Sydeuropa. Den første lektie fra coronakrisen er derfor, at de enkelte medlemslande har et ansvar for fællesskabet. EU-samarbejdet er et forpligtende fællesskab. Det kræver noget af alle parter - det går begge veje. Solidaritet i Europa handler nemlig ikke kun om, at vi i fælleskab skal hæfte for udgifterne til genopbygningen. Det handler også om, at alle lande påtager sig ansvaret for at ruste sig bedre, så næste krise rammer mindre hårdt. [...] Samtidig viste coronakrisen, hvad EU-fællesskabet kan, når vi vil. Vi blev enige om en historisk og nærmest astronomisk, europæisk genopretningsplan, der skal hjælpe med at trække alle EU-lande sikkert ud af krisen. Og vi forhandlede og indkøbte i fællesskab vacciner, så alle EU’s borgere kan blive vaccineret. Nogle problemer, løser vi bedre i det europæiske fællesskab. Det er den anden lektie. [...] Men vi skal passe på med at konkludere, at fordi noget løses bedre i EU-samarbejdet, så løses alting bedre af EU. Det er ikke rigtigt. EU har brug for velfungerende medlemslande, der tager aktivt ansvar for deres borgere. [...] Og det er den tredje lektie jer ser: Vi skal passe på med at fjerne mere ansvar fra medlemslandene og lægge det over på EU-samarbejdet. Det får vi hverken bedre medlemslande eller et bedre EU-samarbejde af."
Kilde: Altinget, mandag
Institutionelle anliggender: Melchior: Fællesskabet i EU er kun så stærkt, som vi skaber det
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Karen Melchior, MEP, (R), blandt andet: "Aldrig nogensinde har Europa haft det så godt, og aldrig nogensinde har Europa haft det så skidt. Den enkelte borger i Europa ved, at det er gennem EU, at vi finder løsningerne på de fælles problemer. Hvis vi skal håndtere den globale opvarmning, som har givet massive oversvømmelser og kæmpe skovbrande denne sommer, er det gennem fælles EU-regulering og den fælles europæiske klimalov. Hvis vi vil bryde tech-giganternes monopol på nettet er det gennem EU. Det ved borgerne godt. Det er derfor, I skriver til mig i tusindvis, hver gang vi skal debattere dyrevelfærd, klima og tech. [...] Men samtidigt modarbejder enkelte medlemslande det fælles projekt. Hvis vi skal finde løsninger på klimakrisen, og hvis vi skal sørge for, at vores europæiske demokrati fungerer for den enkelte, bliver vi nødt til alle at engagere os. Regeringen i Polen opfordrer dommere til ikke at følge EU-loven. I Ungarn diskriminerer man mod den enkelte ved at gøre det ulovligt, at få et juridisk kønsskifte som transkønnet. Vi har både et Europa, som aldrig har stået stærkere, men samtidig er ved at blive undermineret. [...] I Europa-Parlamentet har vi sendt en stærk besked til Kommissionen om, at de skal trække Polen og Ungarn for retten. Vi bliver nødt til at sige, at de regler, som gælder for en som mig i Danmark, gælder for alle i Europa. For ingen af os er frie, før vi alle er frie."
Kilde: Altinget, mandag
Institutionelle anliggender: Løkkegaard: Vi skal af med det absurde forsvarsforbehold
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Løkkegaard, næstformand, Renew Europe, MEP (V), 2. viceborgmester, Gentofte Kommune, fhv. MF (V). Han skriver blandt andet: "Tilbage fra en sommer - der som sædvanlig blev kort (grundet panikken i Kabul) - står det europæiske samarbejde med - lige så sædvanlige - massive udfordringer. Udfordringer, som stiller krav om klare politiske holdninger og prioriteter. Listen er lang, men for Venstre er der tre uundgåelige områder, som ikke kan skubbes: Klimakampen er - nu som før - på top-tre listen: “Fit for 55”-planen skal føres ud i livet - og netop nu starter den hårde del af festen; nemlig betalingen for nå alle de rare målsætninger, man er blevet enige om det seneste år. [...] Venstres holdning er klar: Vi skal sikre, at klimakampen bliver markedsdrevet - og ikke ender i ender i endnu flere kæmpefonde, hvor vi i nord kommer til at betale for skåltalerne i syd - og hvor vi får sikret den livsnødvendige innovation som er den eneste sikkerhed for at nå målene. [...] Værdikampen er også nået et kritisk punkt: Lige nu presser vi i Europa-Parlamentet på for at få Kommissionen til at følge op på den retsstatsmekanisme, som vi sikrede os sidste år i forbindelse med syvårs-budgettet. Vi ønsker, at Danmark sidder med ved bordet, når vores egen sikkerhed diskuteres. Vi vil af med det stadig mere absurde Forsvarsforbehold. Mekanismen, der skal smække pengekassen i, hvis den systematiske underminering af demokratiet fortsætter i især Polen og Ungarn, er en skrøbelig størrelse. Vi mangler at se, om den overhovedet kan bruges til noget. [...] Tredje og super-aktuelle punkt: Kampen for at sikre et stærkt EU i verden; Hænger selvfølgelig sammen med værdikampen, blot “ud af butikken”. Europas indflydelse bliver stadig mindre - og dermed også vores sikring af de værdier, som vi gerne så på hele kloden."
Kilde: Altinget, mandag
Institutionelle anliggender: Auken: EU kan blive den vigtige spiller, som kloden har brug for
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Margrete Auken, MEP (SF), fhv. MF, blandt andet: "EU’s fremtid er vakkelvorn! Unionen vil bestå, ja, men hvilket EU - og med hvilken relevans for os som borgere i EU og som verdensborgere? To dramatiske trusler hænger over vores hoveder: klimaforandringerne og forarmelsen af naturen. De er tæt forbundet og skal derfor også håndteres sammen. [...] Situationen er mere truende end for eksempel pandemien - og den fik jo i høj grad og klogt nok mange af vores ledere til pumperne. Tilsyneladende er der reageret fra EU-Kommissionen - skønt igen for svagt i forhold hvad videnskaben fortæller os. Vi må holde op med at agere som om naturen var en forhandlingspartner. [...] En anden trussel der også kun kan klares, hvis vi står sammen: nedslidningen af de 'europæiske værdier' som vi plejer at kalde dem: først og fremmest vores humanisme med menneskerettigheder og 'rule of law'. Tydeligst ser vi truslen med den manglende solidaritet landene imellem når det gælder udfordringerne fra flygtninge og migranter. 'Nærområderne' kan snart ikke kan klare flere. Men EU-lande rejse i stedet mure og hegn som om de er en løsning. Udover at denne umenneskeligheden slider på vores egen menneskelighed, er den også helt ude af trit med virkeligheden. [...] Jeg er overbevist om at mange, måske flertallet gerne vil være ansvarlige og ordentlige. Men her afskæres vi borgere såvel som nationale parlamenter og presse fra at deltage. Ministerrådet arbejder nemlig stadigvæk i lukkethed. Det er et megaproblem for EU og vores demokrati at regeringernes politiske samarbejde ikke bare ved slutmøderne men undervejs i processen ikke kan følges og følges op. [...] Lukketheden er også i strid med EU-traktaten - det er højlydt kritiseret af EU's ombudsmand og af Europa-Parlamentet. Den elendighed kan der rettes op på det 'over night'. Ja, en masse kan gøres omgående hvis den politiske vilje er til stede, og vi gør det sammen. Og så kan EU også blive den vigtige internationale spiller - som kloden har så hårdt brug for."
Kilde: Altinget, mandag
Migration: Kofod: EU har ikke lært noget af de ydre grænsers sammenbrud i 2015
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Peter Kofod, MEP (DF), fhv. MF (DF), fhv. formand, DFU, blandt andet: "Ved sidste års State of the Union-debat tale talte jeg om, hvad det var for et EU, vi havde, og ikke hvilket EU, vi ønskede os. Jeg talte om, hvor stor og umætteligt EU-systemet var blevet under og efter coronakrisen. Hvordan coronakrisen allerede på daværende tidspunkt, havde været en enorm katalysator for større EU-budgetter, højere pris for medlemskabet, fælles lån, store pengegaver til lande, der ikke vil reformere sig selv - mens vi gør det - og ikke mindst egne EU-skatter og afgifter. Ting, som selv store føderalister aldrig havde troet mulig. Endda føderale finansforslag, som selv Angela Merkel tidligere havde været indædt modstander af, var hokus pokus pludseligt blevet til virkelighed. [...] Jeg skal hilse og sige, at lige præcis dén vilje, er fuldstændig fraværende i EU, når vi kigger på et fundamentalt vigtigt område, nemlig migrationskrisen. For man havde frygtet det. Man havde forudset det. Ja, faktisk var vi aldrig reelt ude af krisen. Ikke desto mindre står vi igen på kanten af en helt uholdbar situation ved de ydre grænser. [...] Den dårlige ting er, at EU ikke har lært tilstrækkeligt. Ja faktisk ikke noget. EU besidder simpelthen ikke den politiske vilje til reelt at løse problemet. Det afspejler sig blandt andet i det fuldkommen mangelfulde mandat, man har givet til Frontex, der jo på trods af medlemsstaters bestræbelser på sikre sig, ikke har de fornødne muligheder til faktisk at hjælpe med at holde illegale migranter aktivt ude af Europa. Det går ikke. [...] I sommer kom der endda en beretning fra EU's egen vagthund, Den Europæiske Revisionsret, der viste, at Frontex ikke løser sin opgave med at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig indvandring på tilfredsstillende vis."
Kilde: Altinget, mandag
Landbrug: Økobonderiver sig i håret overmiljøudspil
Regeringen foreslår i sit udspil til en klima- og vandmiljøaftale for landbruget, at "målrettet regulering" i 2027 skal sænke landbrugets udledning afkvælstof med 6.500 tons kvælstof om året mod 3.500 tons i dag. Det skriver Politiken søndag. "Vi ser det som en katastrofe, hvis man næsten fordobler den målrettede regulering fra 3.500 tons til 6.500 tons. Målrettet regulering rammer den enkelte landmand," siger Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer. Siden regeringen fremlagde sit udspil i april har partierne holdt over 60 forhandlingsmøder. Uenigheden mellem blokkene handler særligt om finansieringen af omlægningen, hvor regeringen vil finde pengene i EU's landbrugsstøtte.
Kilde: Politiken, søndag, s. 15
Institutionelle anliggender: Næsten alle danskere kan frit rejse i hele verden
Inden coronaen var det nemt at rejse, men sidenhen har vi fået opdaterede rejsevejledninger, særlige regler for vaccinerede og tidligere coronasmittede og andre for ikkevaccinerede og ikketidligere smittede. Vi er langsomt begyndt at rejse i EU- og Schengen-lande, men resten af verden kan stadig virke lukket og farlig, skriver Politiken søndag. Men ifølge direktøren for Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen, er resten af verden ikke lukket og farlig. "Siden 1. maj har der været åbent for, at færdigvaccinerede og tidligere smittede danskere kan rejse til alle lande i hele verden, hvis bare landene ikke er røde, og komme hjem igen uden krav om test og isolation," siger han. Under pandemien har Danmark og Europa været populære rejsemål, hvilket har fået rundrejsebureauer, som har specialiseret sig i oversøiske rejsemål, til at ændre programpolitik, men nu begynder de igen at rette blikket mod Amerika og Afrika, mens Asien har lidt længere udsigter. "Indtil nu har vi ikke haft oversøiske ture, men ganske langsomt stiger interessen for de oversøiske rejsemål," siger Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau. Han spår, at der også vil være interesse for Europa og Danmark i fremtiden hos Jysk Rejsebureaus kunder, men han tør ikke gætte på, om de nære destinationer vil nå op på samme niveau som selskabets oversøiske rejsemål før pandemien.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8-9
Retlige anliggender: Brexit-effekten: Den stolte britiske pint gør comeback i triumf
Når man får skænket en pint fadøl i Storbritannien, er der typisk et CE-mærke på glasset ved mængdeangivelsen, som viser, at produktet lever op til EU-standarder. Det skriver Politiken søndag. Men på nye glas produceret i år vil der måske stå UKCA, en forkortelse af UK Conformity Assessed, og en lille påmindelse om, at Storbritannien siden årsskiftet reelt er ude af EU. Og inden længe bliver de britiske ølglas endnu mere patriotiske. Torsdag offentligjorde regeringen, at producenter fremover må præge deres glas med kronemærket ved mængdeangivelsen. Kronemærket har siden 1699 været pubgæsters forsikring for, at pintangivelsen også i virkeligheden svarede til glassets volumen. Det lille royale symbol røg af de britiske fadøl i 2007 som led i en EU-harmonisering om sikkerhed og størrelser på glas. "Vi vil fjerne EU-forbuddet mod at præge pintglas med kronemærket og tillade pubejere og restauranter frivilligt at omfavne dette vigtige symbol på deres glasartikler," skriver regeringen.
Kilde: Politiken, s. 8
Institutionelle anliggender: Die Kanzlerin: Hun har mødt Fogh, Løkke, Thorning og Frederiksen. Og hun har set Svend Auken nøgen
Fire forskellige danske statsministre, Lars Løkke, Anders Fogh Rasmussen, Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen har på hver sin måde oplevet fragmenter af den uudgrundelige personlighed, der gemmer sig inde i Europas, måske verdens, mest magtfulde kvinde, Angela Merkel. Det skriver Politiken søndag. "Vi har i flere omgange haft lange samtaler. Det er rigtigt, at vi er et lille land, og at Tyskland er et stort land. At jeg var ny og hun en af de mest erfarne. Men hun evner at skabe en meget ligeværdig relation. Hvor man alligevel ikke er i tvivl om, at hun er tysk kansler. Det er, synes jeg faktisk, fint," siger Frederiksen, som tit har oplevet, at Merkel har haft respekt for andres synspunkter, selv om de ikke flugtede med de tyske. Dog ikke altid: "Hun kan godt lade sig provokere, når hun synes, at andre forfægter nogle nationale interesser. I de senere år har hun tydeligvis kæmpet meget for den europæisk interessevaretagelse. Det er på mange måder godt. Men det siger sig selv, at når vi sidder i Det Europæiske Råd, kæmper vi både som nationale repræsentanter for vores land og for det europæiske fælles bedste", siger Mette Frederiksen. Anders Fogh Rasmussen er den danske politiker, der har samarbejdet længst tid med Merkel. "Uden Merkel havde Europa ikke haft en stabil og samlende kraft. Uden Merkel var der næppe blevet lavet fælles løsninger på EU's udfordringer omkring finanskrisen og covid-19-genopretningen. Stabilitet og forudsigelighed er netop, hvad Europa har haft brug for i de her tumultariske år, hvor den ene krise har afløst den næste. Den franske tilgang, herunder Macron, vil altid have de store visioner for Europas fremtid. Men der er ikke noget som helst, der kan realiseres uden tyskerne og deres økonomiske magt. Med Merkel har vi haft en stabil, forudsigelig leder, som ikke lader sig puste omkuld af øjeblikkelig begejstring," siger han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 29-32
Klima: CO2-afgiften er teoretisk win-win, men en gordisk politisk knude
Altinget bringer mandag en kommentar af Connie Hedegaard, formand, Concito & KR Foundation, formand, Aarhus Uni. og OECD’s Round Table for Sustainable Development. Hun skriver blandt andet: "I årevis har alle med interesse for at se mere klimahandling råbt på en global pris på CO2. Jeg selv er ingen undtagelse. Hold nu op, hvor brugte vi i for eksempel EU-Kommissionen mange kræfter på at få prisen på CO2-kvoter op i Europa (trods hyl og skrig fra alverdens lobbyister), samtidig med at vi gjorde, hvad vi kunne, for at få eksempelvis amerikanerne til også at indføre en eller anden form for pris og få resten af verden til at acceptere markedets centrale rolle i klimakampen. Dén kamp pågår stadig. Således bliver spørgsmålet om markedsmekanismer ét af de sværeste emner på den forestående COP26 i Glasgow. Ingen med indsigt i emnet vil benægte, at en CO2-pris vil være det ideelle værktøj i en verden, der står med et globalt og hastende problem, og som samtidig er karakteriseret ved globale markeder og deraf følgende global konkurrence. Kunne verden i morgen enes om en global pris på carbon, ville tingene være så meget nemmere. [...] Det er glimrende, at man hjælper til med at skubbe på for at få mere gang i prissætningen af CO2 både her i Danmark, i EU og globalt. Det er der i høj grad brug for. Men mens vi venter på, at USA, Kina, Indien, Brasilien og alle de andre kommer i gang med at bruge det ideelle værktøj, skal danske og europæiske virksomheder jo gerne både levere på de ambitiøse mål - og overleve. Så samtidig med, at man kan håbe, at EU-Kommissionens udspil om en CO2-told på import fra lande, der ikke løfter deres klimaansvar, kan accelerere overvejelserne i Washington, Beijing og mange andre steder om at indføre et stærkt prissignal, får vi brug for flere instrumenter fra værktøjskassen. I hvert fald i en overgangsfase, indtil resten af verden forstår, at en pris på CO2 er det ideelle værktøj, giver det for eksempel mening at energieffektivisere."
Kilde: Altinget, mandag
Migration: Rigtige løsninger er ikke virkelighedsfjerne
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Kathrine Olldag, MF for Radikale Venstre blandt andet: ”Historisk har mange stater forsøgt sig med mure for at kontrollere menneskers bevægelighed og holde uvelkomne ude. Historisk set, har det dog aldrig virket på lang sigt. De seneste forsøg har vist, at den voksende mængde grænsehegn på EUs ydre grænser ikke har mindsket presset fra migranter og asylansøgere. I stedet har det ført til nye flugtruter og smuglernetværk. [...] Vi ønsker også en stærk kontrol med migranter og asylansøgere, så selvfølgelig skal EU have en stærk og effektiv beskyttelse af sine ydre grænser. Men mure og hegn kan aldrig blive en holdbar og langsigtet løsning. [...] Når der i dag er færre asylansøgere i Danmark - og i hele EU - end tidligere, skyldes det nemlig ikke Ungarns premierminister Viktor Orbáns hegn og mure, men derimod de aftaler, som EU har lavet med relevante lande i nærområdet, blandt andet Tyrkiet. [...] Vi må i stedet bruge vores værktøjer inden for udenrigspolitik, international handel og udviklingsbistand og prioritere den europæiske indsats, som Danmark jo desværre står udenfor på grund af rets- og forsvarsforbehold. [...] Gennem en omfattende europæisk koordinering skal vi beskytte sårbare flygtninge - herunder børn - mod menneskehandlere, smuglere og en traumatisk rejse. I den forbindelse er Europol et nyttigt redskab til at koordinere europæiske politiindsatser mod de kriminelle netværk. Men på grund af retsforbeholdet er Danmarks deltagelse heri desværre også begrænset. [...] Den fri bevægelighed inden for Schengenområdet er et af de store resultater af europæisk samarbejde. For at bevare den fri bevægelighed og undgå situationer, hvor indre grænser bliver rejst igen, anerkender vi fuldt ud vigtigheden af Frontex' arbejde og bevogtningen af EUs ydre grænser. Men at tro, at man bedst letter presset på de ydre grænser og tackler migrationsudfordringerne ved at omfavne Orbáns brutale og ulovlige push backmetoder og hegn, er for mig at se det mest virkelighedsfjerne”. I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Jesper Houborg, fotojournalist også om flygtninge og migration blandt andet: ”Har vi mistet evnen til at se flygtninge som mennesker i vores iver efter at fralægge os ansvaret for en af de største udfordringer, vi står over for? […] En gummibåd fra en spansk ngo lægger til kaj i havnebyen Molyvos på den græske ø Lesbos. I horisonten kan man skimte den tyrkiske kystlinje. Blot 10 kilometer hav skiller det tyrkiske fastland fra Lesbos, hvor jeg ser gummibåden komme ind. Den er fyldt med mennesker, der er samlet op i havsnød i deres forsøg på at nå Europa. [...] Episoden er fra min anden reportagetur til Lesbos og den nordlige grænseby Idomeni i 2015. [...] Politisk har vi betalt vi os fra problemet ved at lade EU indgå en aftale med Tyrkiet, der sikrer, at flygtningene forbliver i nærområdet. Målet helliger midlet, og vi lukker øjnene for menneskers lidelser. Menneskerettighederne må vige for denne gruppe af ikke-borgere, der befinder sig i et identitets- og rettighedsmæssigt ingenmandsland. Vores egen humanisme, som vi møjsommeligt har forsøgt at bygge op siden Anden Verdenskrig, må i nødvendighedens navn træde til side.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 23; Politiken, lørdag, s. 6
Arbejdsmarkedspolitik: EU og de unge går forrest for socialt ansvarlige virksomheder
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda blandt andet: ”Lige i disse år er det EU, der går forrest med krav, når det kommer til at omstille vores virksomheder til en mere bæredygtig fremtid, både når det kommer til grøn ansvarlighed og social ansvarlighed. At det er EU, der skulle sikre, at vi nu får lige lang barsel for mænd og kvinder i Danmark, er pinligt i forhold til, at kvinder blev fastholdt i hjemmet med de danske regler. Trist at vi så nu hører stemmer med De Konservative i ryggen sige, at det er synd for den lille erhvervsdrivende, for hvordan skal hans virksomhed nu hænge sammen? Helt ærligt, Pape og co. I var lige ved at blive grønne og trendy, og så vælger I boomerpositionen her. [...] I anledningen af de nye barselsregler vil jeg her offentliggøre tal fra en survey, vi har lavet med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier med knap 3.000 erhvervsskoleelever fra hele landet. De skulle rate deres bæredygtige krav til en kommende arbejdsplads, og ud af 30 faktorer ligger ”Mulighed for lige lang barsel med løn” på top 10 for både mænd og kvinder! [...] Og ja, #metoo er slået igennem her. De unge kræver, at ”Krænkende adfærd får betydning for ansættelsesforhold”. Den ligger på en fjerdeplads for både mænd og kvinder. Så hvis I ikke har skrevet det ind i virksomhedens politikker, så værsgo. [...] Denne ordning kommer til at betyde, at vi får langt flere kvinder, der ikke oplever glasloftet, samtidig med at flere bliver selvstændige. Hvis de danske virksomheder, der midt i årtiers største flaskehals på det danske arbejdsmarked, vil sikre sig nogle af de talentfulde unge, der kommer ud fra de danske erhvervsskoler, så skulle de se at komme i gang med at få dokumenteret, at de er socialt ansvarlige arbejdspladser med reelt ligeværd mellem mænd og kvinder og med plads til alle.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22
Migration: Påtaget forvirring om flygtninge
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Rasmus Stoklund, udlændinge- og integrationsordfører blandt andet: ” Anne Sofie Allarp skriver i Berlingske (6.9.), at vi i Socialdemokratiet forvirrer hende og ikke bidrager med noget nyt, når vi foreslår at rykke asylsagsbehandlingen til et land uden for EU. Det er en lidt overraskende kritik al den stund, at ingen andre har forsøgt. Allarps påstand om, at vores politik ikke er demokratisk funderet, virker også temmelig søgt, eftersom et bredt flertal i Folketinget bakker op om målet med et modtagecenter. Desuden respekterer forslaget til fulde Danmarks internationale forpligtelser. [...] Samtidig har det nuværende asylsystem fatale konsekvenser. Tusindvis af flygtninge og migranter er de senere år druknet i deres bestræbelser på at nå Europa, mens kyniske menneskesmuglere tjener formuer. Vi ønsker derfor en model, hvor asylsagsbehandlingen flyttes ud af Europa. [...] Aktuelt er der en risiko for en stor flygtningestrøm fra Afghanistan, og vi skal undgå en situation som i 2015, hvor flygtninge og migranter pludselig gik på de danske motorveje. Vi ønsker derfor at yde massiv hjælp og støtte til nødhjælpsorganisationer og nabolande til Afghanistan, der huser mange afghanske flygtninge. Samtidig vil vi ikke sende signaler om, at flygtninge og migranter skal søge mod Europa, for Europa kan ikke håndtere et så stort asylpres. [...] Når det gælder de millioner af mennesker, der er på flugt verden over, er der desværre ingen nemme eller hurtige løsninger. Men tiden bør snart løbe fra præmissen om, at det er mere humant at hjælpe et lille antal mennesker i Europa i stedet for at bruge de samme ressourcer på at hjælpe et enormt antal mennesker ude i verdens brændpunkter.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 23
Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdsgiverne: Vi gør alt, hvad vi kan for at finde medarbejdere
Arbejdsgivernes klager over mangel på arbejdskraft. Virksomhederne søger med lys og lygte efter nye medarbejdere på Facebook, LinkedIn og kontakt til A-kasserne skriver Berlingske mandag. Og fra Dansk Industri lyder det at Fagbevægelsens Hovedorganisation burde anerkende den situation, som vi står i, da det bestemt ikke er udtryk for dovenskab lyder det fra to af de store arbejdsgiverorganisationer i Danmark, Dansk Industri, DI, og HORESTA. Udtalelserne kommer efter, at Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, siger til Berlingske, at hun ”raser” over arbejdsgivernes klager over mangel på arbejdskraft. Hun mener det er et udtryk for ”dovenskab” og påpeger, at der stadig er masser af veje til at skaffe mere arbejdskraft. FH mener, at nogle af de redskaber, som kan blive taget i brug for at skaffe mere arbejdskraft, er blandt andet at få flere indvandrere i arbejde og blive bedre til at holde på seniorerne. Endvidere nævner Lizette Risgaard, at der samlet set er 15-16 millioner ledige i de andre EU-lande. Til det siger DI-vicedirektør Steen Nielsen: ”Der er mange ledige i EU, men det virker som en bortforklaring, når fagbevægelsens hele tiden nævner dem. Når talen går på, hvordan vi får dem hentet til Danmark, er det straks en anden sag. Det lyder besnærende med de ledige, men når vi ser på, hvem det er, som kommer til landet, er det først og fremmest personer, som er i beskæftigelse. Det er ikke de ledige. Vi vil meget gerne deltage i en dialog om, hvordan vi får flere af dem i beskæftigelse hente til Danmark”. Når det gælder om at slå jobs op i i den fælles europæiske jobdatabase, Euros er Steen Nielsen godt klar over, at Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd netop har lavet en undersøgelse, som viser, at de danske virksomheder er langt efter. De danske virksomheder har kun slået 2.902 job op. Til sammenligning har svenskerne slået 60.000 job op og nordmændene 39.000, men til det siger Steen Nielsen: ”Hvis vi ser på de finske virksomheder, så har de slået 24.000 job op, men de er stort set alle på finsk. Kun ganske få er på engelsk. Jeg ved ikke, hvorfor der ligger så mange jobopslag fra eksempelvis Finland, men jeg mener ikke, at AEs sammenligning er helt reel. Hvis virksomhederne virkelig vil bruge databasen, kan de starte med at skrive på et sprog, som alle i EU kan forstå”.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2-3, 4-5
Arbejdsmarkedspolitik: Der er flere danske topchefer, som hedder Lars eller Peter, end der er kvinder i toppen
På listen over landets 1.000 største virksomheder er der lidt flere kvindelige direktører end sidste år skriver Berlingske mandag, men stadig er tempoet til at tude over, lyder det fra ligestillingsekspert. På ledelsesgangene i Danmark er det mere sandsynligt, at løbe ind i en topchef, som hedder Lars eller Peter end at løbe ind i en kvindelig administrerende direktør. På Berlingskes liste over Danmarks 1.000 største virksomheder er der 71 kvindelige administrerende direktører, hvilket er to mere end sidste år, men fire færre end i 2019. Til sammenligning er der 80 topchefer, der enten hedder Lars eller Peter. ”Det er lige til at tude over. For man skal huske, at der bliver udfoldet meget stor magt og indflydelse over samfundet på de her positioner, og så er det altså et problem, at det fordeler sig så skævt mellem kønnene, at halvdelen af befolkningen næsten ikke er repræsenteret,” lyder det fra professor Bjarke Oxlund, der forsker i køn og ligebehandling og er leder af Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Tidligere har økonomiprofessor Nina Smith udtalt, at vi først får ligestilling, når mænd er en lige så ”dårlig” arbejdskraft som kvinder. Fordelingen af barsel er længe blevet diskuteret. Regeringen har været imod at øremærke barsel til fædre, men er blevet tvunget til at implementere et EU-direktiv, der øremærker ni uger af barslen til alle fædre i EU fra 2022. Arbejdsmarkedets parter, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), indgik i sidste uge en aftale, der lægger op til at fordele barsels- og forældreorlov lige mellem mor og far. 11 uger skal øremærkes til hver af forældrene, og hvis en far ikke holder sin øremærkede barsel, vil den helt bortfalde, foreslår parterne. Resten kan fortsat frit fordeles. Ifølge Anette Borchorst, som er professor i kønsforskning og institutleder ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, vil det gøre en forskel for ligestillingen i erhvervslivet, hvis fædre tager en større del af barslen. Dog vil det ikke løse udfordringen med få flere kvindelige topchefer lige nu og her. ”Det er et langt og strukturelt træk. Lige nu står det malet i panden på en kvinde, at hun potentielt skal have tre års barselsorlov, og det tager tid at ændre. Samtidig går der noget tid, før man får kvinderne op igennem systemet,” siger Borchorst.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6-7
Udenrigspolitik: Hvis USA ikke får genforhandlet en ny atomaftale med Iran, venter Kina og Rusland i kulissen
I en analyse i Information mandag skriver journalist Lasse Ellegaard blandt andet: ”Trods ny optimisme efter valget af Joe Biden bevæger USA og det nye styre i Teheran sig længere væk fra hinanden i forsøget på at genforhandle den atomaftale, Donald Trump torpederede. Det kan i sidste ende betyde ”ingen aftale”. Og kræfter i Iran er allerede begyndt at kigge i retning af Kina og Rusland. [...] Da Irans nationale nyhedsbureau, IRNA, onsdag udsendte et telegram med overskriften: ”IAEA-Iran konsensus om genåbning af den diplomatiske køreplan”, lød det næsten for godt til at være sandt (IAEA er Det Internationale Atomenergiagentur, som hører under FN). Det er da heller ikke tilfældet. Det er dog en god nyhed, at Iran har genoptaget samarbejdet med IAEA efter en periode, hvor FN's atomvagthund var forment adgang til Irans produktionsanlæg. [...] Valget af Joe Biden skabte ny optimisme, da han i sin valgkamp lovede at genetablere den gensidige atomaftale, hvilken han som Obamas vicepræsident havde andel i. I april udpegede han den erfarne diplomat Robert Malley til delegationsleder i de »indirekte forhandlinger«, hvor parterne sad i adskilte lokaler i Wien og kommunikerede via diplomater fra de øvrige deltagere i atomaftalen: EU, Kina og Rusland. [...] En ny hardline-forhandler, Ali Bagheri Kani - en slægtning til den åndelige leder, Ali Khamenei - er udnævnt og menes at tilhøre den skole i det politiske miljø, der fravælger Vesten og i stedet satser på økonomisk og politisk samarbejde mod øst med tyngdepunkter i Rusland og Kina. Så sent som i marts, medens Rouhani stadig var præsident, underskrev Iran og Kina en hensigtserklæring om samarbejde, der - hvis det gennemføres - vil betyde direkte kinesiske investeringer på mellem 600 og 800 milliarder dollar, betalt med eksport af billig olie til den kinesiske økonomi. Aftalekomplekset indebærer kinesisk finansiering af nye lufthavne, motorveje og anden infrastruktur og er et led i Kinas storstilede silkevejs-projekt fra Peking til Bosporus.”
Kilde: Information, mandag, s. 12-13
Klima: COP26: Klimaretfærdighed, 'please'
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: ”Den havde man ikke lige set komme: 1.500 grønne og andre civilsamfundsorganisationer fra over 130 lande, bundet sammen i CAN, Climate Action Network, forlanger klimamødet COP26 i Glasgow til november udskudt. De, der mere end nogen i flere årtier har presset på for international klimahandling, appellerer nu til FN om ikke at gennemføre det vigtige klimamøde, der skal sikre et øget internationalt ambitionsniveau. Samme appel afsendtes onsdag fra Indigenous Environmental Network og andre internationale organisationer for oprindelige folk. [...] Den pludselige strid om COP26's legitimitet afspejler den stadig større betydning, som climate justice, klimaretfærdighed, spiller i international klimapolitik. I takt med at klimaændringerne mærkes stadig hårdere i mange u-lande via tørke, sult, oversvømmelser, brande og storme, vokser kravet til i-landene om både større hjemlige CO2-reduktionsindsatser og mere effektiv klimabistand til de fattige lande, der er den globale opvarmnings ofre, men oftest er uden skyld heri. [...] Det er billedet i en situation, hvor EU er travlt optaget af at bygge mure for at holde dagens langt mindre flygtningestrømme ude. Hvor FN's Klimasekretariat fredag konstaterede, at summen af aktuelle klimaløfter fra alverdens lande vil bringe de globale udledninger 16 procent op i 2030, hvor de ifølge Parisaftalen bør have bragt dem 45 procent ned. Og hvor OECD samme dag afslørede, at de rige lande stadig er 20 mia. dollar bagud med det løfte fra 2009 om 100 mio. dollar i årlig klimabistand, som skulle være opfyldt i 2020.”
Kilde: Information, mandag, s. 20
Økonomi: Vi er ikke færdige med kinesiske aktier trods regeringsindgreb
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Søren Risager Rasmussen, administrerende direktør, Skagen Fondene blandt andet: ”Kinesiske aktier er styrtdykket, efter at myndighederne har strammet nettet om det private erhvervsliv. Det åbner for køb af aktier i kvalitetsselskaber til en fornuftig pris. [...] Udviklingen i Kina er ikke anderledes end de monopolbegrænsende stramninger af tech-sektoren, vi har set i EU og USA. Internettet har givet nye muligheder for at lave forretning, og lovgivningen har ikke i tide tilpasset sig den enorme hastighed, virksomhederne pludselig kan vokse med - og i øvrigt de samfundsmæssige konsekvenser, væksten kan medføre. Tænk bare på, hvordan selskaber som Facebook og Alphabet (Google) har ændret verden. Derfor gribes der nu ind.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16
Konkurrence: Rødt flertal vil gøre op med miljøbelastende vindmøller og kinesisk prisdumping
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at der kommer flere politiske udmeldinger efter at Jyllands-Posten har afdækket, at en stor del af de europæiske vindmøller bliver bygget af over 100 meter lange ståltårne, der sejles til Europa med oliedrevne fragtskibe fra Kina eller andre asiatiske lande. Ifølge de danske tårnproducenter Welcon og Valmont, skyldes det, at deres asiatiske konkurrenter er billigere, da de har adgang til kinesisk stål, der ifølge EU er blevet dumpet i pris ved hjælp af kinesisk statsstøtte. Der kører i EU lige nu en sag om kinesernes påståede prisdumping. Der er forskellige bud på hvor meget de asiatiske tårne fylder i den europæiske vindindustri. Ifølge de danske tårnproducenter kommer omkring 80 procent af tårnene udefra og er godt på vej til at knuse de europæiske tårnproducenter. Den danske vindmøllegigant Vestas oplyser, at de kun henter 20-30 procent af sine vindmølletårne uden for Europa. Spanske Siemens Gamesa giver ingen konkrete tal, men oplyser dog, at selskabet i øjeblikket ikke importerer tårne fra Kina. I 2016 lagde EU en straftold på kinesisk stål, fordi man konstaterede, at der var tale om prisdumping. Nu forsøger de danske tårnproducenter at få EU til også at lægge told på tårne produceret af det kinesiske stål.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7
Institutionelle anliggender: Polske politikere taler højlydt om at følge briterne ud af EU
Striden mellem EU og Polen om landets retsreformer får nu højtstående politikere til at lufte tanker om polexit, Polens udtræden af EU, skriver Jyllands-Posten mandag. For nyligt viste en meningsmåling helt usædvanligt, at 17 procent af polakkerne ønsker at træde ud af EU. Det tal plejer ikke at ligge på mere end 8-9 procent, hvad en anden meningsmåling også har bekræftet siden. For nyligt sagde Ryszard Terlecki, medlem af det absolut største regeringsparti Lov og Retfærdighed, og næstformand for parlamentet, at EU ”bør være det, som er acceptabelt for os”, og ”hvis det fortsætter, som det ser ud til at gøre, er vi nødt til at kigge efter drastiske løsninger. Briterne har vist os, at diktaturet fra bureaukratiet i Bruxelles ikke passede dem, og så vendte de om og gik”. Det udløste et offentligt ramaskrig og efterfølgende har Terlecki også trukket i land. På Twitter skrev han, at ”Polen altid har været og altid vil være medlem af EU”. Fra et andet medlem for det nationalkonservative Lov og Retfærdighed, der forkortes på polsk til PiS, i parlamentet Marek Suski lød det for nyligt, at: ”Polen kæmpede imod en besættelsesmagt under Anden Verdenskrig, så kæmpede det imod den sovjetiske besættelsesmagt, og nu kæmper vi imod besættelsesmagten fra Bruxelles”. Polens kontroversielle og berømt kompromisløse justitsminister, Zbigniew Ziobro, som leder Solidarisk Polen, et af koalitionens to mindre partier, har også sendt voldsom kritik i retning af Bruxelles. Forleden anklagede han ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung EU for at drive en ”hybrid krig med retsmidler”. Udmeldingerne var en reaktion på det seneste træk fra EU-Kommissionen i en flere år gammel strid om polske retsreformer. I centrum for striden er et disciplinærkammer, som kan undersøge og straffe dommere for de domme, som de afsiger. Ifølge EU-Kommissionen bryder konstellationen EU's princip om domstolenes uafhængighed. Tidligere har Polen lovet at opløse instansen i dens nuværende form, men forleden mistede EU-Kommissionen tålmodigheden og bad EU-Domstolen udstede dagbøder til Polen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 17
Grundlæggende rettigheder: Tortur skaber nye terrorister
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Rasmus Grue Christensen, CEO i Dignity blandt andet: ” Nyhedsbureauet AP opgjorde for nylig, at 20 års krig mod terror har kostet 2.448 amerikanske soldater livet. USA's allierede har mistet 1.144 soldater. 66.000 afghanske politifolk og soldater er dræbt, ligesom 47.245 afghanske civilister har mistet livet. I kategorien 'Taleban og andre modstandere' er 51.191 slået ihjel. Blandt de allerførste ofre for krigen mod terror var desuden respekten for menneskerettigheder og internationale konventioner. USA etablerede det notoriske torturprogram 'enhanced interrogation techniques', som dannede grundlag for systematisk tortur af terrormistænkte fanger i Afghanistan, i Irak og på Guantanamo-basen. Siden 2001 har USA pågrebet andre landes statsborgere i udlandet, bortført formodede terrorister og i mange tilfælde udsat dem for tortur eller overladt det til andre lande at stå for mishandlingen. [...] En række lande har hjulpet USA med at håndtere bortførte personer og andre fanger. Det er sket i hemmelige fængsler, såkaldte black sites, uden for USA, men også ved at tillade mellemlandinger af fly fra CIA, når fanger var på vej til fængsel, afhøring og tortur. Og det er ikke kun autoritære regimer i blandt andet Mellemøsten, der har været behjælpelige. Også lande i EU og Nato har hjulpet til og accepteret, at basale menneskerettigheder blev krænket på deres territorium. [...] I 2006 konkluderede en rapport fra et udvalg under Europarådet, at CIA's program for bortførelse og hemmelige fængslinger af andre landes statsborgere havde skabt et 'globalt edderkoppespind' til at transportere fanger rundt mellem hemmelige fængsler og fangelejre etableret uden for USA uden de retsgarantier, der gælder i USA. Rapporten slog fast, at adskillige af Europarådets medlemslande ikke var uskyldige ofre for USA's metoder, men derimod aktive deltagere i CIA-aktiviteterne. [...] Krigen mod terror og sikkerhedsdagsordenen har ofte suverænt trumfet menneskerettighederne. Borgernes rettigheder er i en lang række lande udhulet og undermineret, og der er ingen tegn på, at de mistede rettigheder bliver genindført der, hvor de nu er sat ud af kraft.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 7
Det digitale indre marked: Socialdemokratiet gør os alle til prøveklude for farlige produkter
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet blandt andet: ”Ætset tandkød, brandfarlig elektronik og risiko for hjerteproblemer. I værste tilfælde kan det være konsekvensen af at købe ulovlige og skadelige produkter på online-markedspladser som Amazon og Wish. [...] Faktisk har vi lige nu en chance for at stille online-markedspladserne til ansvar for deres ulovlige produkter. Det kan vi gøre gennem ny EU-lovgivning, som vi nu forhandler om i både Europa-Parlamentet og i Rådet, hvor medlemslandenes ministre sidder. [...] Løsningen, som jeg har foreslået under forhandlingerne i Europa-Parlamentet, er at give disse online-markedspladser importøransvar for varerne på deres hjemmeside. Et grundlæggende princip, som allerede gælder for danske virksomheder, der sælger produkter på webshops. Det betyder, at virksomheder skal sørge for, at varen, de afsætter, lever op til alle regler for blandt andet forbrugersikkerhed i EU. [...] Problemet bliver kun mere foruroligende, fordi det nuværende lovforslag lægger op til, at producenter fra tredjelande selv skal sørge for, at deres varer efterlever EU-regler om forbrugerbeskyttelse. Personligt har jeg ingen tillid til, at sælgere fra lande uden for EU investerer den nødvendige tid, det kræver.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6
Institutionelle anliggender: Tyskland tæt på EU's bund
I en analyse i Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør blandt andet: ”I disciplinen onlineserviceydelser til borgerne får Tyskland i en nylig EU-rapport en lidet flatterende plads som nummer 21 ud af 27 EU-lande - plus Storbritannien. [...] Anekdoterne er talrige. Og reelle; som for eksempel den tyske salgschef i et tech-firma, der kører op til sin danske arbejdsgiver og for første gang i sit liv skal betale for at tanke med et kreditkort. I den langt alvorlige ende af skalaen er de tyske erfaringer under covid-19 pandemien, hvor det stod krystalklart, at sundheds- og skolevæsenet fungerede langt dårligere end i sammenlignelige lande. Smittetal blev indsamlet i hånden, transmitteret via fax - bonusinfo: et apparat, hvor informationer på papir overføres via telefonlinerne til et andet stykke papir - og mange skoler og elever havde hverken computerviden eller personlige laptops til den Teams-undervisning, der i Danmark og andre lande blev den nye normal. [...] Iagttagere i Tyskland er bredt enige om, at der nu også sker noget. Måske især fordi delstaterne og lokale myndigheder ikke vil vente på føderale beslutninger. [...] Katrin Suder, formand for regeringens digitale rådgivning, siger til Deutsche Welle, at man skal bryde med efterkrigstidens decentralisering af magten og koncentrere den digitale udvikling i Berlin.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 15
Klima: Pernille Weiss udnævnt som skyggeordfører for revision af EU-klimamål
Altinget skriver søndag, at Pernille Weiss fredag blev udnævnt som skyggeordfører for den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, når der skal forhandles en revisionen af energieffektiviseringsdirektivet (EED).
Kilde: Altinget, lørdag
Finansielle anliggender: ECB skal være grøn
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Simon Andersen, Venstres Ungdoms Klimaudvalg, Gellerup blandt andet: ”Om ikke så længe offentliggør ECB, Den Europæiske Centralbank, sin gennemgang af sin pengepolitiske strategi. Mange forventer, at ECB-direktør Lagarde vil bruge denne anledning til at lancere en mere offensiv klimapolitik, men her må man håbe, at denne ikke blot drukner i tomme tiltag såsom øget klimastresstestning af diverse aktører. [...] Vi skal have et reelt opgør med markedsneutraliteten. En reel grøn opkøbspolitik. Selvfølgelig skal den monetære situation stadig være styrende for ECBs opkøb, men når de nu allerede er ude på markedet, kan de lige så godt, med veludviklet forretningssans, indregne klimarisici og fravælge de sorte obligationer. [...] Ja, ECB kan faktisk ende med at destabilisere både økonomien og klimaet, hvis institutionen bliver ved med at opretholde sin sorte markeds-neutralitet”.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 47
Sikkerhedspolitik: Frederiksen må finde modet frem til et opgør om EU
I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: ”Jeppe Kofod ligner en udenrigsminister i fuldstændig vildrede. Da Kabul faldt til Taleban, trak han i sidste øjeblik i nødbremsen for offentliggørelsen af Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Det er klart, at Talebans hurtige magtovertagelse kunne overraske, men det burde selve den amerikanske tilbagetrækning ikke have gjort. [...] Der har altså længe været klare tegn på, at USA vender sin opmærksomhed væk fra Europa for at flytte fokus mod Kina og Stillehavet. [...] Vi skal regne med, at Europa selv skal tage sig af uro og terrortrusler fra Nordafrika og Mellemøsten, og vi skal være forberedt på, at USA sagtens kan få en ny uforudsigelig præsident som Trump, måske Trump selv. Så vil vi ikke nødvendigvis kunne regne med resolute amerikanske svar på nye russiske aggressioner. [...] Dén strategiske forandring kan man ikke læse ud af det udkast til en ny strategi, som Jeppe Kofod har sendt tilbage til værkstedet. I dokumentet er heller ikke nævnt med et ord, at Danmark har et forsvarsforbehold i EU, selvom der nu er et oplagt behov for at tage et opgør med det. [...] Mette Frederiksen burde dog kunne se, at et udbygget europæisk samarbejde om forsvar hverken kan eller skal erstatte NATO. Danmark deltager allerede gerne i militære operationer med andre europæiske lande, som organiseres ved siden af EU-rammen. Der er simpelt hen ingen god grund til, at vi ikke også skulle gøre det inden for EU. [...] EUs skridt på forsvarsområdet er beskedne og fornuftige, selvom de gerne ledsages af storladne franske taler. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har talt om en ”ægte europæisk hær”, men virkeligheden kommer mere til at handle om at indkøbe materiel i fællesskab og om at dele efterretninger og samarbejde om cybersikkerhed. Det er den slags projekter, som EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, lagde op til i sin årlige tale om Unionens tilstand onsdag. Her meddelte hun også, at EU næste år vil holde et topmøde dedikeret til debat om en forsvarsunion.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 2
Institutionelle anliggender: Ensretningen halter lidt i Strasbourg
I en klumme i Jyllands-Posten søndag skriver Martin Kaae, Jyllands-Postens korrespondent, Strasbourg blandt andet: ”Europa-Parlamentet sikrer, at alle holder til højre. Men ikke på banegården i Strasbourg. Når man tager toget fra Bruxelles i Belgien til Strasbourg i Frankrig for at dække en samling i Europa-Parlamentet, skal man skifte undervejs, ofte på stationen Marne-la-Vallée Chessy. Her får man det brutale valg mellem at gå ud af stationen og spadsere direkte ind til Mickey og vennerne i Disneyland Paris, der ligger lige uden for banegården - eller gå om bord i det næste tog, der kører til det nordøstlige Frankrig og hjembyen for »Mickey Mouse-parlamentet«, som Margaret Thatcher siges at have kaldt det. [...] Masken skal også på, når man bevæger sig rundt i Europa-Parlamentet. Men huset er på vej tilbage mod normaltilstanden. De fleste politikerne møder op, og da en hel del tid i det hus går med at tale hen over kaffekopper, kan man jævnligt få en pause fra masken. Klistermærker på de lange ganges gulve minder om at holde afstand og holde til højre, og det respekteres - også af venstrefløjspolitikere. Større slør er der i ensretningen på banegården i Strasbourg. Nogen har besluttet, at man her skal holde til venstre på gangene. Måske til minde om de briter, der ikke længere deltager i EU-samarbejdet. Resultatet er i hvert fald nogenlunde ligeså kaotisk som brexitforhandlingerne.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20
Landbrug: Vil Uffe Elbæk guldalderen? Jeg foretrækker realismen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Nikolaj Schulz, chefjurist, Fredericia blandt andet: ”Uffe Elbæk har i et blogindlæg i JP helt uden grund taget landbruget som gidsel. [...] Det er en billig omgang at rette kritikken mod det moderne landbrug som fællesnævner for alt det dårlige. Landbrugets rammevilkår er jo dikteret fra EU. I mere end en menneskealder har EU ført en tilskudspolitik, der har haft til formål at effektivisere og øge fødevareproduktionen. [...] Inden for det seneste årti har EU's landbrugsreformer givet incitament til såkaldte grønne tiltag. I Danmark har skiftende regeringer helt bevidstløst misforstået dette, så det reelt set kun er efterafgrøder, der tillægges værdi, mens bevarelse af træer, stendiger m.v. - altså bevarelse af (guldalderens) landskabselementer - åbenbart ikke er et indsatsområde? Her er et fornuftigt (og ledigt) standpunkt, som jeg vil opfordre Uffe Elbæk til at indtage.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 43
Finansielle anliggender: Behov for fælles bund under selskabsskatten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Niels Fuglsang, medlem af EU-Parlamentets skattelyudvalg (S) blandt andet: ”I en helt ny rapport fra EU Tax Observatory kan man læse, at Danske Bank og en lang række andre af de største europæiske banker tilsammen bogfører over 150 milliarder kroner ved hjælp af skattely årligt. [...] Det kan lade sig gøre, ved at bankerne samler deres indtjening og overfører den til et sted, hvor skatten er lavere end der, hvor pengene reelt er tjent. Det er ikke ulovligt, men det viser, hvor stort behovet er for at få indført en fælles bund under selskabsskatten, så vi kan få lukket smuthullerne for virksomheder og banker, der forsøger at flygte fra fællesskabet. [...] Man forbinder ofte skattely med palmefyldte fjerntliggende øer, men den nye undersøgelse af bankerne viser, at Irland er et af de skattely, som blandt andet Danske Bank benytter ved at anføre en unormalt stor indtjening i landet. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi får alle lande med, også vores EU-naboer. Eller at vi som minimum får indrettet ordningen på en måde, så den forbliver effektiv, selv om visse lande vælger at stå udenfor. Her får EU en stor opgave i at samle sine medlemmer om en løsning. [...] Til oktober skal OECD-landene blive enige om en endelig plan for, hvordan aftalens målsætninger skal blive til virkelighed. Jeg vil fra min stol i Europa-Parlamentet, hvor vi allerede i foråret med et stort flertal vedtog et mål om en fælleseuropæisk bund under selskabsskatten, kæmpe for, at denne aftale ikke bliver endnu en tom erklæring, men en effektiv og bindende fælles indsats mod skattely og aggressiv skatteplanlægning uden smuthuller. I sidste ende handler det om at sikre lige vilkår.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 41
Landbrug: En flodhest stopper ikke med at sprede lort med sin roterende hale, fordi man beder den om det. Regeringen må indgå en aftale med Venstre om landbruget
I en politisk kommentar i Politiken søndag skriver Noa Redington, politisk kommentator blandt andet: ” Vi har brug for et ægte nationalt kompromis med og om landbrugets rolle i den grønne omstilling. Det var så hyggeligt, da klimaloven blev vedtaget i 2019. Nu er hyggen forbi, og vi vil se handling. [...] Dansk landbrug står for over 22 procent af det årlige danske bidrag til at sende vores globale gennemsnitstemperaturer opad. Uden ændret adfærd har Klimarådet estimeret, at landbrugets bidrag vil stige til langt over en tredjedel inden 2030. Hvis der altså ikke sker noget. Og det skal der. Men når man følger møderækken i Fødevareministeriet, er der mildest talt ikke grund til optimisme. Forhandlingerne er præget af alt det værste ved dansk politik anno 2021. [...] Men der er også god nyhed. For i virkeligheden kunne timingen ikke være bedre. Dansk landbrug er i en dyb strukturel krise med forgældede bedrifter. Og en geografi, der gør det svært at pine mere ud af jorden. Det er tankevækkende, at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening for to år siden lancerede et fælles udspil om udtagning af landbrugsjord. Lobbydansk version af skattebetalt klimapolitik. Og fred være med det. [...] engene er det mindste problem. EU bidrager med over 20 milliarder kroner. Regeringen og dens støttepartier er klar med godt 70 millioner kroner. De blå partier kræver 780 millioner kroner. Alt sammen årligt til at kompensere landmænd, der taber på omlægning og udfasning af produktion. Det er peanuts, når man tænker på, hvad der er blevet brugt af ressourcer de seneste år. Og hvordan regeringen eksempelvis er klar til at smide flere gode kroner i den danske fagbevægelse. Pengene er således bare et pædagogisk og kommunikativt skalkeskjul for ministeren.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 12
Institutionelle anliggender: Lagmand rækker hånden ud til EU-kommissionsformand
Fiskeeksport til blandt andet Rusland, USA og Kina får færøsk økonomi til at buldre derudaf skriver Altinget mandag. Den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen vil dog gerne knytte øgruppen tættere til EU og derfor har han sendt EU-kommissionsformanden et brev. Budskabet i brevet var en opfordring til tættere samarbejde mellem EU og Færøerne, da Færøerne ønsker at styrke og modernisere de bilaterale forbindelser med EU på en måde, som bedre kan sikre forbedringer af eksisterende aftaler samt åbne op for samarbejde på eksisterende og nye områder i Europa.
Kilde: Altinget, mandag
Klima: Villumsen: EU's klimalov svigter Paris-aftalen
Altinget skriver mandag, at coronakrisen er ikke det eneste, som truer fremtiden. Størst af alt er truslen fra klimakrisen. Det er skammeligt at EU’s klimalov svigter Paris-aftalen. Paris-aftalen skal respekteres og den grønne omstilling leveres, mener Nikolaj Villumsen. Hvis fremtidens generationer ikke skal have noget at frygte så skal reduktionsmålene hæves. Så skal Paris-aftalen respekteres og den grønne omstilling leveres, skriver Nikolaj Villumsen.
Kilde: Altinget, mandag
Detaljer
- Publikationsdato
- 20. september 2021