EU i dagens aviser mandag den 24. januar 2022

Tophistorier

EU er klar til at straffe Rusland
EU og Storbritannien er klar til at indføre russiske sanktioner i løbet af dage, hvis Rusland indleder et militært angreb mod Ukraine, skriver flere af dagens aviser. "Hvis der sker sådan en alvorlig udvikling, så kommer der en meget hurtig og meget tydelig reaktion. Der bliver tale om få dage og ikke om uger," siger en højtstående, unavngiven embedsmand i EU. I sidste uge mødtes russiske topdiplomater med Nato og USA for at diskutere situationen, dog uden held. Storbritannien varslede i søndags, at Rusland kan forvente hårde sanktioner, hvis de invaderer Ukraine. I dag skal EUs regeringsministre mødes i Bruxelles for at diskutere situationen. "Vladimir Putin drømmer om at erobre en landkorridor mellem de russiskbesatte områder i Donbas og Krim. Det vil vi ikke tillade ham," siger Ivan Arefev, der er militærofficer ifølge Information mandag og han tilføjer: "Vi er klar til at reagere på, hvad der end sker, også på et angreb. " Den anspændte situation har fået USAs præsident, Joe Biden, til at konkludere at en invasion er sandsynlig. Eksperter i Kijev siger dog, at enhver russisk indtrængen vil støde på massiv ukrainsk og europæisk modstand.

Lørdag bringer Information et interview med 41-årige Maksym Billetskyy, som oprindeligt er fra Zjytomyr i Ukraine "Det er et stort pres at se på. Du kan jo se, hvor meget militær russerne har placeret ved grænsen. Russerne evakuerer selv deres familier fra russiske ambassader i Ukraine. Det er et dårligt tegn. Du kan selv prøve at forestille dig, hvordan det ville føles, hvis Sverige var ved at invadere Danmark." siger Billetskyy. Han mener, at det vigtigste USA og EU kan gøre er, at skrotte Nord Stram 2, fordi gennem gas og olie kan Rusland holde hele Europe i fængsel.

Politiken bringer lørdag et interview med Venstres Formand, Jakob Ellemann-Jensen, som mener, at den spændte situation i Ukraine er en test af de vestliges landes evne og vilje til at forsvare os selv og vores principper. Af samme årsag kommer krisen i Ukraine også den danske befolkning ved, lyder det fra Ellemann-Jensen. "En del danskere siger: 'Nå, ja, hva' Søren kommer det egentlig os ved, at Rusland interesserer sig for Ukraine?' Det kommer os ved derhen, at det er en test fra russisk side. En test af Vestens beredvillighed til at forsvare os selv og vores principper. Hvis man fra russisk side kan gå ind i Ukraine, invadere et land i Europa uden at det har voldsomme, mærkbare konsekvenser for Rusland, jamen, så tester de noget andet næste gang". Han tilføjer, at hvis russerne går til angreb, så skal er det vores pligt som nato-allierede at svare igen, men han mener ikke, at det er det rigtige at gøre.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, og han skriver blandt andet: "Forskellige idéer til straffeværktøjer cirkulerer i disse uger i Europa og USA: Nord Stream 2: Gasrøret fra Rusland til Tyskland ligger færdigbygget under Østersøen, men Tyskland og EU har endnu ikke givet den formelle godkendelse. Problemet ved at blokere Putins rørledning er dog, at det ganske vist vil mindske Ruslands eksportmuligheder til Europa. Men dels står andre købere klar i Asien, dels har Europa selv behov for gassen midt i den største energikrise i nyere tid. Samme problem gælder i forhold til generelle restriktioner mod russisk olie og gas. EU har, trods regelmæssige sammenstød med Rusland siden 2014, ikke frigjort sig fra afhængigheden af russisk energi. EU henter omkring 40 pct. af sin gas og 25 pct. af sin olie i Rusland."

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, og hun skriver blandt andet: "EU og USA gør alt for at signalere enighed om håndteringen af Rusland. Mange krydser fingre for, at enigheden ikke testes. [...] Og EU-landene ved godt, at mange af de sanktioner, som EU og USA i øjeblikket truer med, uden tvivl vil ramme hårdere i Europa end i USA. [...] Hjælpsomt var det heller ikke, da den franske præsident og nuværende EU-formand, Emmanuel Macron, i en tale til EU-Parlamentet i sidste uge luftede ønsket om en EU-Rusland-dialog, for hvad skulle man med den, når nu Rusland og USA forhandler, med Nato, OSCE og EU på sidelinjen? [...] Måske er det allerede på tegnebrættet. I hvert fald mødes EU og USA til energitopmøde i begyndelsen af februar, og ifølge rygtestrømmen skal man blandt andet drøfte, om amerikanerne kan bistå Europa med mere flydende lng-gas, i tilfælde af at Tyskland bliver nødt til at gøre alvor af truslen om at kappe gasledningen fra Rusland - Nord Stream 2. Noget, der vil øge gasmanglen i Europa."

Berlingske bringer et debatindlæg fra i lørdags af bestyrelsesformand og tidligere folketingsmedlem og minister for Venstre, Søren Pind, og han skriver blandt andet: "Maskerne falder. Over 100.000 russiske styrker står opmarcheret rundt om Ukraine. Imens taler Enhedslisten om at respektere Rusland. Som Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm præsterer at sige i nærværende avis: "Det er forståeligt nok", at Rusland ikke vil have nabolande med i NATO. [...] Enhedslistens forsvar mod, at de anklages for at gå Ruslands ærinde, er, at de var det eneste parti, der insisterede på sanktioner mod både Rusland og Ukraine. Man bør også her tage et spadestik dybere: Hvilken form for boykot var det, Enhedslisten foreslog? En våbenboykot. Som andre partier klogelig stemte imod. Hvorfor? Jo, tænk Dem, hvilke våben mangler Rusland? Ingen. Hvilke våben mangler Ukraine? Mange.[...] Vi kan ikke lade som om, virkeligheden ikke findes længere. Krigen findes på vores trappetrin. Et Europæisk land står overfor endnu en invasion, en del af det holdes allerede besat. Det er tid til handling. Og Danmark kan faktisk gøre noget. Gid de borgerlige stod forrest med disse krav til den regering, der er afhængig af Enhedslisten, og derfor holder sig tilbage. Og gid hæderlige ordentlige mennesker, der i dag sætter deres kryds ved et ekstremt parti, så igennem det der foregår og valgte femtekolonnen fra."

Politiken bringer søndag et læserbrev fra Jørgen Villy Madsen fra Jægerspris, og han skriver blandt andet: "Vesten kræver Lebensraum og konstruerer den ene underlige begrundelse efter den anden for voldshandlingerne. Det undrer mig uendeligt, at hverken EU eller de øvrige europæiske lande protesterer og eller sætter menneskelighed højere. USA er en failed state, og Europa burde flygte skrigende fra ethvert samarbejde i sumpen. En ny storkrig mellem europæere på europæisk territorium - naturligvis uden risiko for tab af amerikanske liv - er under orkestrering af USA, og vi stiller glade og bøvede op til dødsdansen. Vi kender melodien og kan alle trinnene. Vi har prøvet det før. Vi er vilde med det."
B.T., mandag, s. 14; Information, mandag, s. 10-11, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 2, søndag, s. 5, lørdag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 16 (24.01.2022)

Prioriterede historier

Lånet, der ikke må tilbagebetales
COVID-19 pandemien har gjort det muligt at optage fælles europæisk gæld og accelerere den finanspolitiske integration i EU. Nu har Kommissionen fremlagt en plan for, hvordan lånet skal tilbagebetales, skriver Information i lørdagens avis. COVID-19 krisen har bragt Europa tættere sammen, og man kan se, hvordan de fra EU-Kommissionens side har forsøgt at styrke det fælles europæiske arbejde på sundhedsområdet, både hvad angår krisehåndtering og forskning. Som følge af pandemien har Kommissionen lanceret en vision om en sundhedsunion, der skal sikre bedre koordinering på sundhedsområdet og give bedre beføjelser til Det Europæiske Lægemiddelagentur samt Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Og lige så vigtigt har coronakrisen også ført endnu en EU-opfindelse med sig, netop Den Europæiske Genopretningsfond eller Next Generation EU. Det er en nyskabelse, der styrker unionens magt, og som Kommissionen vil gøre sit bedste for at bevare. Et centralt element i de politiske forhandlinger om Den Europæiske Genopretningsplan var, hvordan lånet skal betales tilbage. Det blev diskuteret, at medlemsstaterne begynder at betale mere til EU, hvilket blev set som en tæt på umulig politisk manøvre. Det kan også tilbagebetales ved, at unionen bruger færre penge og sparer sig ud af lånet. Til sidst kan EU finansiere tilbagebetalingen af lånet ved hjælp af de penge, som unionen selv inddriver, som kan kaldes EU-skatter. Kommissionen har valgt at fortsætte med den sidste model og præsenterede kort før jul en mere præcis plan. Kommissionen vil inddrive penge gennem tre primære kanaler. Først vil man udvide det europæiske kvotehandelssystem til også at omfatte CO2-udledninger fra den maritime sektor, bygninger og transportsektoren. Derudover lægger Kommissionen også op til, at en andel af den øgede indtjening, der forventes på kvotehandelssystemet, skal gå direkte til EU og ikke længere fordeles mellem medlemslandene. Derudover foreslår Kommissionen, at 75 procent af indtjeningen fra en fremtidig CO2-toldmurskal gå direkte til EU og bruges til at tilbagebetale lånene. Til sidst foreslår Kommissionen, at 15 procent af den indtjening, som sidste års OECD-aftale mod skattespekulation kaster sig af, skal gå til EU. Kommissionens forslag vil uden tvivl blive mødt af modstand og kritik. Polen og Ungarn har ikke fået udbetalt deres genopretningsmidler endnu, da de bliver tilbageholdt af Kommissionen på grund af den igangværende konflikt angående undermineringen af retsstaten i landene. Kommissionen har valgt at holde på pengene for at presse Polen og Ungarn til blandt andet at sikre uafhængige domstole. Kommissionen står med en vanskelig opgave, da tilbagebetalte penge, ellers ville gå til medlemsstaterne. Staterne skal altså indvilge i at gå glip af en indtjening, men også afgive en magt. Hvis landene siger ja til Kommissionens forslag, afgiver de magten til at bruge dem i en fremtidig forhandling. Det vil ændre på magtforholdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen forslag er endnu temmelig fiktivt, og det er usikkert om lånet faktisk bliver tilbagebetalt i 2058 som Kommissionen har lagt op til.
Information, lørdag, s. 24-25 (24.01.2022)

Aggressiv kinesisk boykot af Litauen udstiller, hvor ringe EU kan beskytte et medlemsland
Kina føler sig ydmyget af Litauen og er gået økonomisk og diplomatisk til angreb, mens EU og resten af medlemslandene godt nok udtrykker deres medfølelse, men endnu ikke set sig i stand til at gribe ind i konflikten. "Kina er gået til angreb i et forsøg på at smadre et af EU's mindste og svageste medlemmer, og Kina udnytter, at EU ikke er i stand til at stå sammen og beskytte hinanden mod de kinesiske bøllemetoder," siger Dovile Sakaliene, socialdemokratisk medlem af det litauiske parlament og den nationale sikkerheds- og forsvarskomité. Hun mener, at det, der lige nu sker for Litauen, bør tjene som en advarsel for resten af Europa - og ikke mindst for andre mindre EU-nationer som Danmark. "Litauen er lige nu en kinesisk forsøgskanin. De vil se, hvor langt de kan gå i deres forsøg på at presse os, og hvis de ikke møder nogen modstand fra resten af EU, er det en taktik, de vil skrue op for," forudser den litauiske politiker og fortsætter: "Lad os ikke være naive. Kina tester lige nu vores sammenhold i EU. Det her er ikke en kamp mellem Kina og Litauen, men mellem Kina og EU." Men EU's reaktion på konflikten har været meget tilbageholdende, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blot har henvist til konflikten ved at konstatere, at der er en "irritation på handelsområdet", mens det fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron lyder, at Kinas "målrettede handlinger mod Litauen bekymrer os". Alicia García-Herrero, der er professor i økonomi ved Hong Kong University of Science and Technology, og samtidig cheføkonom for asienområdet for den franske investeringsbank Natixis, mener, at EU-systemet har gjort sig skyldig i "nok et værste tilfælde af passivitet", når det kommer til at beskytte et medlemsland mod handelsmæssige angreb. "EU-Kommissionen har ikke engang erklæret, at et kinesisk angreb på litauisk eksport er et kinesisk angreb på europæisk eksport," siger Alicia García-Herrero og fortsætter: "Det her handler ikke kun om Litauen, men om hvordan man i EU håndterer udefrakommende trusler mod EU og EU's medlemslande." Litauens udenrigsminister Gabrielius Landsbergis har efterlyst en "stærk reaktion" fra EU's side, men indtil videre har EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, mest fokuseret på muligheden for at indsamle beviser for, at Kina med sit boykot af Litauen forbryder sig mod internationale handelsregler, hvilket kan blive til en sag ved Verdenshandelsorganisationen, WTO. Men Kina er begyndt at se på WTO's regler som regler, der kan ignoreres, og WTO's juridiske organ er paralyseret, så hvis EU åbner en sag mod Kina, kan det tage år og i sidste ende være uden konsekvenser og effekt. I december introducerede Dombrovskis ideen om et nyt handelspolitisk våben, som netop har som mål at give EU muskler i kampen mod et land som Kina, der bruger økonomiske bøllemetoder mod medlemslande, men der kan gå flere år med forhandlinger, før det nye økonomiske instrument kan blive realiseret.
Information, mandag, s. 12 (24.01.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Tyskland mangler årligt 400.000 immigranter
I indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Tyskland er spydspids i EU’s voksende problem med en faldende arbejdsstyrke. Ekspert mener, at kun Afrika kan levere løsningen [...] Tyskland står i Europa langtfra alene med problemet, der underminerer den økonomiske vækst, fordi produktionen hverken kan vokse eller bare opretholdes, når hundredtusindvis af job ikke kan besættes. [...] Tænketanken, der hører hjemme i Washington, mener, der kun er “én løsning, der kan lukke hullet” mellem den skrumpende arbejdsstyrke i Europas og erhvervslivets behov for mere arbejdskraft: immigration fra Afrika. [...] Et tysk problem er som altid også et problem for Danmark og resten af EU. Når kontinentets største økonomi halter, går resten af EU også ned i tempo. Men betragter man EU som et hele, så mangedobles det tyske problem, helt uden at tyskerne skal bære ansvaret for det. “Europæerne lever længere, og de får færre børn. Det reducerer antallet i den arbejdsdygtige alder, på samme tidspunkt som antallet af pensionister stiger. Det vil næsten sikkert betyde et alvorligt pres på velfærdsordningerne og de sociale sikkerhedsnet, sænke den økonomiske vækst og dermed den generelle velfærd,” skriver Jeremy Gaines, økonom i Center for Global Development Center, Washington."
Børsen, mandag, s. 16 (24.01.2022)

Det digitale indre marked

Interview: Digitale reklamer er langt mere skadelige, end vi tror
Politiken bringer mandag et interview med Jan Trzaskowski, professor på CBS, som i to årtier har forsket i juridiske aspekter omkring digitale teknologier med fokus på markedsføring. Han har netop udgivet en bog med den sarkastistiske titel: 'Your Privacy Is Important To U$' - en besked, der dagligt popper op fra tjenester, der ofte mener det modsatte. Han mener, at opmærksomhed og selvbestemmelse er en meget høj pris at betale for de 'gratis' tjenester. "Hele ideen om, at vi er herrer i eget hus - retten til selvbestemmelse - ender med at blive en illusion. Men vi mærker det ikke; vi oplever det tværtimod sådan, at teknologien gør os mere oplyste og styrker vores kapacitet som mennesker," siger Jan Trzaskowski. Ifølge ham er løsningen enkel: "Vi har allerede den lovgivning, der skal til. Den mangler blot at blive håndhævet." Markedsføringsreglerne kræver, at reklamepåvirkninger skal være åbne og gennemskuelige og den anden lovgivning er EU's databeskyttelse (GDPR), der kræver, at virksomhederne kun må behandle de oplysninger, som er nødvendige. "Det kræver et stort mod hos domstolene at håndhæve loven efter hensigten. Det mod har EU-Domstolen tidligere vist i sager om staters adgang til teledata og om overførsel af personoplysninger til USA," siger Jan Trzaskowski.
Politiken, mandag, s. 5 (24.01.2022)

Finansielle anliggender

Der er brug for et opgør med EU's sparepolitik
Information bringer lørdag en kommentar af Christen Sørensen, der er er professor i økonomi og tidligere økonomisk vismand, og han skriver blandt andet: "Med Frankrig som formandsland kommer de finanspolitiske spilleregler i EU på dagsordenen. Frankrigs ønske om ændrede spilleregler støttes af i hvert fald Italien og Spanien, da disse regler stiller sig i vejen for grøn omstilling og vækst især i Sydeuropa. [...] Det må være helt afgørende at tage stilling til, om de interne spændinger i EU og især mellem euro-landene forstærkes af de hidtil gældende økonomiske spilleregler, som jo efter planen igen træder i kraft ved det kommende årsskifte. [...] Derfor bør de grundlæggende makroøkonomiske spilleregler i EU og især i euroområdet ændres. Der bør fokuseres på betalingsbalance i stedet, idet det jo især er gennem de transaktioner, der indgår i betalingsbalancen, blandt andet eksport og import, at landene påvirker hinanden. [... ] Det er da givetvis også mindre ændringer, der er på dagsordenen under det franske formandskab - også i den danske regering. Det mest sandsynlige er, at investeringer i grøn omstilling med videre holdes uden for det budgetunderskud, der skal indgå i de finanspolitiske retningslinjer, da offentlige investeringer er afgørende for en tilstrækkelig hurtig grøn omstilling. Dette vil være et fremskridt, men det løser ikke nord-syd problematikken - og denne burde også indgå i det danske udspil til nye regler."
Information, lørdag, s. 19 (24.01.2022)

Finansmarkederne vakler - står vi over for en
To år med en ultralempelig pengepolitik fra centralbankerne har gjort det svært at sige, hvorvidt nedturen på aktiemarkedet fortsætter, skriver Jyllands-Posten mandag. Siden starten af november er den amerikanske centralbank, Federal Reserve, tilsyneladende blevet mere og mere opsat på at slå landets inflation ned med opstramninger i pengepolitikken og Den Europæiske Centralbank neddrosler også sin pengepolitiske støtte, men ECB virker dog langt mindre urolig for inflationen. I årtier har Jeremy Grantham forsøgt at forudsige markedsbobler og allerede sidste år advarede han om ”superboblen”, som han mest af alt mener, er et resultat af dårlig pengepolitik fra centralbankerne de seneste mange år. I dag er han tæt på overbevist om, at den står til at sprænge: "For et år siden var jeg ikke så sikker på denne boble, som jeg var omkring teknologiboblen i 2000, boblen i Japan eller boligboblen i 2007. Jeg følte, at den var sandsynlig, men var ikke nær så sikker. I dag føler jeg, at den næsten er fuldstændig sikker," sagde han i et interview med Bloomberg.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (24.01.2022)

Renter op, renter ned? Det bliver vist mest det første
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, der er økonomisk redaktør, og han skriver blandt andet: "Coronatiden var helt nyt land for moderne økonomier, og det overvældende svar fra finans- og pengepolitikken udgør det største økonomiske eksperiment i menneskehedens historie. [...] Hvor meget, det vil påvirke renterne herhjemme, vil i høj grad blive besluttet hos Den Europæiske Centralbank (ECB). [...] ECBs chef, Christine Lagarde, sværger fortsat til, at inflationen er midlertidig. Så sent som i denne uge fremførte Lagarde på fransk tv, at "inflationen vil aftage" i løbet af året og videre ind i 2023. "Vi har al mulig grund til ikke at handle så hurtigt og brutalt, som vi kan forestille os, at Fed (den amerikanske centralbank, Federal Reserve, red.) vil gøre," sagde Lagarde også i sit interview. Det er de færreste, der er uenige i det budskab, men lige nu står Federal Reserve til at afslutte sit opkøbsprogram i marts og herefter hæve renten i raskt tempo. Der er meget langt fra "hurtigt og brutalt" i USA til ECBs nuværende politik om evige opkøb og ingen renteforhøjelser. [...] ECB er nødt til at forholde sig til samme problemstilling. Ikke i forhold til omverdenen, men spændet inden for euroområdet. [...] De kommende uger vil give os meget mere klarhed. Ikke mindst energipriserne kan vende op og ned på rigtig meget i europæisk økonomi. De finansielle markeder indregner nu en lille renteforhøjelse allerede i år. Det synes man i ECB er helt på månen, men investorer er klar til at kalde ECBs bluff."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (24.01.2022)

Grundlæggende rettigheder

Macron: Abort er en menneskeret
Den franske præsident Emmanuel Macron ønsker at gøre abort til en grundlæggende rettighed i EU, skriver Kristeligt Dagblad i lørdagens avis. Da han i onsdags præsenterede prioriteterne for hvad der skal ske under de næste seks måneders franske EU-formandskab, foreslog han at få nedskrevet retten til abort i EU's charter. Macrons udtalelse kom dagen efter, at EU-Parlamentet efter heftig debat, havde stemt den maltesiske Roberta Metsola igennem som ny formand efter David Sassolis død. Macrons udtalelser har mødt både modstand og opbakning. Den konservative Roberta Metsola, der bliver den tredje kvindelige formand i EU-Parlamentet, er abortmodstander grundet hendes katolske baggrund og nægter at bøje sig, skriver Børsen. Malta er det eneste land i EU, som har totalforbud mod abort, skriver Kristeligt Dagblad. Sidste år har flere EU-parlamentarikere fordømt den polske højesterets afgørelse fra sidste år, der gør det næsten umuligt at få en abort i Polen. Det er på konfliktkurs med EU-Kommissionen om at respektere retsstaten. Forslaget om at ændre EU's charter om grundlæggende rettigheder kræver enstemmighed og har ingen udsigt til at blive vedtaget.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Børsen, mandag, s. 30-31 (24.01.2022)

Institutionelle anliggender

Højt spil fra Macron: Satser på Europa som rygrad i sin valgkampagne
Altinget bringer et debatindlæg af Kirsten Malling Biering, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, fhv. ambassadør, Frankrig. Hun skriver blandt andet: "Frankrig overtog EU-formandskabet 1. januar og i denne uge var det præsident Macrons tur til at holde den traditionelle formandskabstale i Europa-Parlamentet og skyde jagtsæsonen ind. [...] Macron vil have, at Europa skal stå på egne ben og have afgørende indflydelse på sin egen skæbne. Det har man ikke, hvis USA og Rusland lige nu sidder og forhandler alene om europæiske spørgsmål, nemlig Ukraine og alt, hvad der hører til. Det kan jo være rigtig nok. Men man kan også spørge, hvor klogt det er netop nu at antyde alt andet end vestlig enighed. Og hvor sandsynligt det vil være, at en ny europæisk ordning ligger på bordet inden for de næste par uger. Risikoen er, at Europa kommer til at stå endnu svagere. Og at det hele - som de ophidsede franske medlemmer af Europa-Parlamentet sagde - bare bliver til ord."
Altinget, mandag (24.01.2022)

Spilreklamer på tv kan ikke forbydes
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Jens Rohde MF, parlamentarisk leder (KD), tidl. MEP, blandt andet: "Venstres medlem af EU-Parlamentet, min gode ven Søren Gade, opfordrer i JP regeringen til at forbyde spilreklamer på tv. [...] Men Søren Gade skal nok begynde på sin egen arbejdsplads i Europa-Parlamentet, hvis han vil gøre noget ved problemet. Alle de kanaler, som Søren Gade og vi andre ser fodbold på, har jurisdiktion i andre lande end Danmark. Alle EU-direktiver angående audiovisuelle forhold inklusiv hoveddirektivet AVMS-direktivet opererer som hovedregel med et såkaldt afsenderlandsprincip. Det stammer fra e-handelsdirektivet tilbage i 2000. [...] Man kan selvfølgelig godt forbyde spilreklamer samlet i EU. Men den kamp begynder der, hvor Søren Gade selv sidder. Her skal man så bare huske, at det ikke forhindrer oprettelse af et såkaldt redundant sendecenter uden for EU, alternativt at prisen for at se fodbold vil stige ganske drastisk."
Jyllands-Posten, mandag, s. 29 (24.01.2022)

Interne anliggender

Berlusconi er klar til politisk comeback. Men er Italien klar til endnu en omgang med ham?
Den skandaleombruste tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, går efter en sejr i Italiens præsidentvalg, skriver Berlingske i lørdagens avis. Og det kan blive afgørende for, om kaos vender tilbage til Italien. Den 85-årige milliardær, Silvio Berlusconi, der berygtet for hans sexorgier, som også går under navnet 'bunga bunga-fester'. En række afsløringer af hans kærlighedsliv kulminerede i 2010 med anklager om, at han havde dyrket sex med en mindreårig marokkansk luksusprostitueret. Nu har han hen over de seneste uger haft travlt med at ringe rundt til senatorer i et forsøg på at overtale dem til at stemme på ham, skriver Information i lørdagens avis. Han håber på politisk comeback og at blive Italiens næste præsident. Indtil videre er 74-årige Mario Draghi favoritten blandt italienerne. Det er et vigtigt præsidentvalg, da Italien har og stadig er hårdt ramt af coronakrisen. En regeringskrise kan få Italien til at glide ud af det smalle reformspor, som Draghi førhen har lagt, og som det forsat skal følge, hvis Italien skal fastholde muligheden for de lovede 1500 milliarder kroner i tilskud fra EU's genopretningsfond. Det er penge, der er afgørende for at Italien skal kunne komme på ret kurs økonomisk, men der er mindre tillid til at forvalte de mange milliarder effektivt, hvis det er en anden end Draghi der har hånden på roret. Umiddelbart er situationen, at Berlusconi og Draghi er de to præsidentkandidaterne.
Information, lørdag, s. 14-15; Berlingske, lørdag, s. 28-29 (24.01.2022)

Messerschmidt får svært ved at redde DF fra balkanisering
Flere af mandagens aviser skriver i deres leder om Messerschmidt, som søndag blev valgt til ny formand for Dansk Folkeparti på et ekstraordinært landsmøde. Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Morten Messerschmidt er imidlertid, som forventet, valgt som Dansk Folkepartis nye formand. [...] Tordenskyerne hænger over hans lederskab alene af den grund, at Meld & Feld-sagen skal starte forfra ved domstolene, og han risikerer endnu engang at få en dom. Noget andet er, om Dansk Folkeparti, som vi kender det, overhovedet eksisterer, når den sag en skønne dag er behandlet færdig i retssystemet, og det står klart, om Messerschmidt kan fortsætte som DF-formand eller må overlade tøjlerne til sin nye næstformand, Peter Kofod. [...] Han er en begavet politiker, en karismatisk person; lettere flamboyant, og derfor måske ikke prototypen på en DF-kernevælger fra Mors, Vojens eller Kalundborg. Han er også i nogle tilfælde sin egen værste fjende, som Meld & Feld-sagen har vist. Men han har også indlysende kvaliteter, der som bekendt har indbragt ham det bedste valg til Europa-Parlamentet i danmarkshistorien. Man kan blot tvivle på, om han som formand for Dansk Folkeparti opnår anledning til at få dem brugt."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: "Matematisk vandt Morten Messerschmidt en pæn sejr, da 499 delegerede søndag eftermiddag gjorde ham til ny formand for Dansk Folkeparti. Politisk er den knapt så sikker. Morten Messerschmidt overtager et parti, der minder om et håndværkertilbud. Det piber ud af alle sprækker, og Morten Messerschmidt selv ved end ikke, om han selv kan blive siddende som bygmester. Forude ligger en, måske flere retssager i den såkaldte Meld og Feld-sag, hvor Messerschmidt står tiltalt for misbrug af EU-midler. [...] Politisk set bevæger Messerschmidt sig ud på en vanskelig balancegang. I sin egen anbefalelsestale gjorde han det helt klart, at Dansk Folkeparti er dansk, før det er borgerligt, og at Danmark skal ud af "det morads", som han kaldte EU. I samme tale beklagede Morten Messerschmidt sig over, at DF ikke gik i regering i 2015. Med sin meget bastante EU-melding må det stå soleklart for den nye formand, at ingen seriøs borgerlig partiformand har lyst til at lukke ham helt ind i regeringsvarmen. [...] Stærkt splittede partier skal bruge ikke måneder, men år på at komme sig. Med højst 16 måneder til næste folketingsvalg arbejder tiden mod Messerschmidt og DF. Løber partiet ind i sit femte valgnederlag i træk, så er det et spørgsmål om, hvorvidt sidste mand lukker og slukker."

Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: "På en Trump-inspireret 'danskerne først'-tale blev Morten Messerschmidt søndag valgt som Dansk Folkepartis tredje formand. Messerschmidt gav et løfte om at skabe fremgang og forsoning. Det kommer næppe til at ske. DF's nye formand er ikke en politisk fornyer. Han er en fortidig mørkeskikkelse, der repræsenterer den stilstand, splid og splittelse, som DF siger, de vil væk fra. [...] Ingen kan tage fra Messerschmidt, at han er den dansker, der har opnået det højeste personlige stemmetal til Europa-Parlamentet. Men det var samtidig i Bruxelles, at han lod sig selv og sit parti skandalisere af en gemen sag om dokumentfalsk og svindel. Som uddannet jurist taler han højstemt om lov og ret som samfundets stillads. Men han har selv en straffesag hængende over hovedet, og selv om Meld og Feld-sagen skal gå om i byretten på grund af en inhabil dommer, så står juraen i sagen uantastet tilbage. [...] Som politisk næstformand har Messerschmidt ikke formået at udvikle politik, der løfter sig over lutheranske floskler og gammelkendte opgør med udlændinge og EU. Valget af Morten Messerschmidt som formand er endnu et nøk mod den truende undergang for Dansk Folkeparti. Hvis det ikke var, fordi det blot vil styrke Nye Borgerlige yderligere, havde det været ugens bedste nyhed."
Berlingske, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 28; Politiken, mandag, s. 1 (24.01.2022)

Messerschmidt valgt som ny formand for Dansk Folkeparti
På det ekstraordinære årsmøde i Herning blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand for Dansk Folkeparti, hvor han opnåede 499 stemmer ud af de 828 mulige, skriver flere af mandagens aviser og Altinget søndag. Selv om Messerschmidt har opbakning fra medlemmerne, er det tvivlsomt, om han formår at samle folketingsgruppen. Flere folketingsmedlemmer truer med at forlade partiet. “Vi kommer til at stå foran et år, hvor der stadig vil være historier om, at DF's formand skal i retten. Der vil stadig være historier, hvor DF'ere siger en ting, og andre siger noget andet. Det er noget rod, og jeg ved ikke, om jeg har lyst til at være en del af gamet mere,” siger sundhedsordfører Liselott Blixt med henvisning til sagen om Meld og Feld, hvor Messerschmidt har udsigt til en ny retssag, efter at den første dom i sagen blev annulleret pga. en inhabil dommer. Folketingsmedlem Marie Krarup, sagde søndag eftermiddag til Jyllands-Posten, at hun som udgangspunkt vil blive i partiet, men roserne til den nye formand lå på et meget lille sted. "Det er meget sørgeligt, at Morten Messerschmidt er blevet valgt, fordi han om et øjeblik kan være dømt," sagde hun. Fra Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen lyder det, at Messerschmidt står overfor en kæmpe opgave at få genrejst DF. "DF har nu en formand, som fortsat er tiltalt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk, og som senere på året altså skal ind og ud af retssale," lyder det fra Joachim B. Olsen, der tilføjer: "DF har fortsat også det problem, at partiet ikke længere har nogen mærkesager for sig selv. S er drejet skarpt til højre i udlændingepolitikken, og Nye Borgerlige er i samtlige målinger større end DF."

Berlingske bringer mandag en analyse af politisk analytiker Bent Winther, som blandt andet skriver: "Valget af Morten Messerschmidt kan sprænge Dansk Folkeparti, og den største vinder kan vise sig at være Inger Støjberg. Svært at forestille sig, hvordan den nye formand skal leve op til løftet om at samle partiet, uden at nogen forlader det. [...] Kravet til Morten Messerschmidt er fremgang og ny selvtillid. Lykkes det ham inden for kort tid at vende skuden, kan meget til gengæld lade sig gøre. Om hjørnet venter dog en retssag mod partiformanden, som kan blive både skæbnesvanger og partipolitisk ødelæggende."

Information bringer en analyse af politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Valget af Morten Messerschmidt som ny formand for Dansk Folkeparti er kun startskuddet til et større generationsopgør, som tegner til at kunne blive blodigt i de kommende uger. [...] Morten Messerschmidt gør et stort nummer ud af at ville styrke det skrantende talentarbejde i Dansk Folkeparti, og hurtigt føre flere yngre kandidater frem i frontlinjen. Sammen med sin løjtnant, 31-årige Peter Kofod, der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, lægger de op til at "sikre, at næste generation kommer på plads - både i forhold til folketingsgruppen, men også lokalt og regionalt". [...] Morten Messerschmidt har klart besejret Martin Henriksen, men han har langtfra vundet kontrollen over et dysfunktionelt parti, som nu kan se frem til fortsatte fejder - fremover mellem på den ene side Messerschmidts unge kobbel og på den anden side de desperate veteraner."
Børsen, mandag, s. 2; Altinget, søndag; B.T., mandag, s. 7; Information, mandag, s. 4-7, 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Ekstra Bladet, mandag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 6 (24.01.2022)

Valg skaber frygt for kaos i Italien
Premierminister Mario Draghi er favorit til at overtage præsidentposten, men hvis det sker, så mister regeringens sin populære anfører ”Super Mario”, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Efter syv år har den 80-årige Sergio Mattarella valgt at stoppe som præsident, og nu skal hans efterfølger udpeges og Draghi er uden tvivl favorit til posten. Men det giver mange italienere hovedbrud, fordi hvis han bliver valgt til præsident, så skal der findes en ny premierminister og der skal sandsynligvis også dannes en ny regering, hvilket risikerer at sende Italien ud i et nyt politisk kaos. I flere år har Italien været præget af politisk tumult og økonomisk ustabilitet, og derfor var det en lettelse, da den tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, trådte til som regeringsleder i februar 2021, hvor det lykkedes ham at danne en koalitionsregering med opbakning fra partier på hele det politiske spektrum.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (24.01.2022)

Klima

Enhedslisten i EU: Atomkraft er farligt, dyrt og forurenende
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), MEP, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Der er ingen tvivl om, at atomkraft er grønt. Det skrev mine kollegaer fra Europa-Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell og Søren Gade, i Altinget i fredags. Medmindre der er et lille "ikke" der er blevet væk, må man sige, at de to Venstre politikere tager fejl. Så meget, at jeg ikke kunne holde mig fra tasterne. [...] Atomkraft er dyrt. Meget dyrt. Den nyeste finske reaktor har eksempelvis kostet mere end 63 milliarder kroner. Det kan man få en hel del vedvarende energi for. Hertil kommer omkostninger til sikkerhed, affaldshåndtering og brændstof. De penge kan (og bør) bruges bedre. Atomkraft fører til CO2-udledninger, og derfor også bidrager direkte til klimaforandringerne. Alene det bør sende et klart signal om, at det ikke er grønt. [...] Som mine to kollegaer skriver "når en energikilde reelt er grøn, så skal vi selvfølgelig også anerkende det i EU's system for bæredygtige investeringer." Det er jeg enig i, men jeg mener også det må være helt klart, at atomkraft bestemt ikke kan kaldes grøn."
Altinget, mandag (24.01.2022)

Fire lande i fælles opråb til EU: “Gas og a-kraft er ikke grønt”
EU-Kommissionen ser ud til at komme igennem med at sætte naturgas og atomkraft på listen over grønne investeringer trods kritik, skriver Børsen mandag. I et åbent brev fra klimaminister Dan Jørgensen (S) samt klima- og energiministre fra Spanien, Østrig og Luxembourg, lyder det, at de er “dybt bekymrede,” at Kommissionens udkast til retsakt er et “skridt baglæns,” og at det “bringer hele energiomstillingen i fare i EU og globalt.” Fra Kommissionens egen ekspertkomité lyder der dog også kritik, hvor komitéens formand, Nathan Fabian, mener, at de foreslåede kriterier “har svagheder, som gør dem uegnede i forhold til de fleste bæredygtige finansielle produkter.” Beslutningen kan blive meldt ud i slut-januar, men der er også mulighed for en udsættelse, hvis Kommissionen imødekommer et ønske fra parlamentet om en mere grundig offentlig høring.
Børsen, mandag, s. 15 (24.01.2022)

IKKE PÅ MIN VAGT KLIMA-DAN OM ATOMKRAFT:
Det bliver ikke i den siddende regerings levetid, at der gives blot en lillefinger i retning af at tænke atomkraft ind i den danske energiplanlægning, skriver Ekstra Bladet søndag. Atomkraft bliver ikke etableret i Danmark, så længe jeg er minister, lyder det fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). Heller ikke selvom EU er ved at grønstemple den omdiskuterede energikilde. Atomkraft-tilhængere påpeger, at vindenergi er mere sårbart, og at dansker bruger tonsvis af kul i vindstille perioder. Til det svarer Dan Jørgensen, at vi heldigvis har adgang til store alternative systemer med flere forskellige energikilder. "Vi bliver bedre og bedre til at udnytte biogas og jordvarme. Samtidig er vi i gang med at udfase kul inden 2028. Et atomkraftværk vil tage op mod 20 år at etablere, og det har vi slet ikke tid til set i lyset af vores planer om at være CO2-neutrale i 2030," siger han.
Ekstra Bladet, søndag, s. 21 (24.01.2022)

Margrete Auken: EU undergraver troværdigheden af "grønne" investeringer
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Margrete Auken, MEP, SF, som blandt andet skriver: "Selvom det var forudsigeligt at det ville gå galt, er det deprimerende når det, trods alle forsøg på at afværge det, sker. For os der har fulgt udviklingen i EU det seneste halve år, kom det ikke som en overraskelse at EU-Kommissionen nytårsaftensdag gav atomkraft og naturgas stemplet som såkaldte "overgangsteknologier" i den grønne omstilling. Men det gjorde ondt. [...] Taksonomilovgivningen der trådte i kraft i 2020 stiller nogle helt klare krav til hvilke aktiviteter der kan inkluderes. Lovgivningen er solidt funderet i EU's demokratiske processer og er godkendt af alle fællesskabets institutioner. Når Kommissionen afviger fra lovgivningen for at føje enkelte lande og industriers politiske og økonomiske særinteresser, tager den samtidig skridt imod at gøre taksonomien utroværdig og i værste fald ikke bare irrelevant men direkte vildledende."
Altinget, mandag (24.01.2022)

Migration

4.000 irakere er vendt hjem fra Hviderusland
Siden november har Irak sendt 10 fly til Hviderusland for at hente strandede borgere hjem og næste 4000 - primært kurdere - er rejst hjem igen. Men nogle har valgt at blive i Hviderusland og andre siger, at de stadig vil til Europa og vil prøve igen, skriver Jyllands-Posten mandag. Sammenlagt har EU's grænseagentur, Frontex, i 2021 registreret omkring 8.000 forsøg på at krydse EU's østgrænse ulovligt, men tallet er reelt langt større. I 2021 modtog Tyskland flere end 11.000 asylansøgninger fra personer, som kom ind i EU via ruter fra Hviderusland. Ifølge data fra den polske grænsemyndighed er presset dog fortsat højt på EU's østgrænse, hvor 200 migranter alene i første uge af januar i år blev forhindret i at krydse grænsen fra Hviderusland til Polen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (24.01.2022)

Cypern slår alarm efter fordobling af tilstrømningen af illegale migranter
Cypern slår alarm, efter at tilstrømningen af illegale migranter er eksploderet, skriver Jyllands-Posten mandag. Tal fra EU's grænseagentur, Frontex, viser, at sammenlagt har omkring 10.400 personer i 2021 forsøgt at krydse grænsen til Cypern illegalt for at søge asyl, hvilket er en fordobling i tilstrømningen. Det gør Cypern til det land i EU, som modtog flest asylansøgere i forhold til sin befolkningsstørrelse sidste år. "Tyrkiet har bevidst og systematisk opfordret migranter i nord til at bruge den grønne linje til at komme til syd og brugt det som et våben til at lægge pres på den cypriotiske stat," siger Loizos Michael, talsmand for det cypriotiske indenrigsministerium, til magasinet Voxeurop. Præsident Recep Tayyip Erdogan har tidligere brugt migranter som et politisk våben imod Europa, og Cypern beder nu EU om mere hjælp.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (24.01.2022)

Overbefolkning i Afrika og Mellemøsten tvinger Europa til ny kurs
Berlingske bringer mandag en kronik af Gunnar Olesen, international rådgiver og cand.scient.pol. Han skriver blandt andet: "Det er nyt, at afsenderregeringer truer med migranter for at få økonomisk hjælp og styrke sig selv. Mindre at transitlande udnytter dem. Allerede under Gaddafi blev Libyen betalt for at holde dem tilbage. Siden de mange syriske flygtninge i 2015 har Tyrkiet taget sig betalt af EU for at gøre det. Da Lukasjenko blev inspireret til at sende migranter mod EU, opstod en ring af "gatekeepers" i Europas autoritære nabostater, der bruger dette våben for at opnå penge og anerkendelse. Sammen med menneskesmuglere der bringer migranter, som har råd, frem hvor de kan påberåbe sig asyl. [...] Der er allerede migranter nok i Europa til, at det politiske klima har ændret sig mod, at antal betyder noget. De fleste europæere ønsker ikke ret mange flere ind, fordi de mener, at nogle af de muslimske indvandrere giver integrationsproblemer og parallelsamfund, eventuelt terrorisme; fordi det har vist sig svært at sende afviste asylsøgere tilbage; og fordi etniske minoriteters andel af den europæiske befolkning vokser af sig selv med flere børn, familiesammenføring og illegal indvandring. [...] Man kunne, som et humanitært svar, opprioritere permanent forbedring af forholdene i de lejre/omgivelser, hvor de fleste af verdens nu 84 millioner flygtninge forbliver i lang tid. [...] Men det vigtigste er nok at erkende problemet og foretage eftersyn af værktøjet, frem for illusorisk tro på virkningen af den nuværende ulandsbistand."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (24.01.2022)

Retlige anliggender

Retsdokumenter viser, at hemmelige programmer har hjulpet Google til systematisk snyd i ti år
Dokumenter, der er lagt frem i amerikansk retssag, viser, at Google har skabt hemmelige programmer, der bremsede salget for udvalgte virksomheder, mens de samtidig satte prisen op for annoncekøberne, skriver Politiken mandag. Ifølge anklagerne har Google gennem ti år systematisk snydt udgivere, der finansierer hjemmesider og apps gennem annoncer. Google forsøger at få afvist sagen og fra en talsmand for Google til The Wall Street Journal lyder det: "Anklageskriftet er fuld af unøjagtigheder og mangler juridisk substans." Sagen kommer formentlig først for retten næste år eller senere, men i mellemtiden arbejder både EU og den amerikanske Kongres på en lovgivning, som vil gøre det ulovligt at fremme egne produkter på egne platforme.
Politiken, mandag, s. 5 (24.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Militæranalytiker: "Uden et medlemskab af Nato vil Sverige og Finland fortsat stå forsvarsmæssigt og militært svagt"
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker, som blandt andet skriver: "Er det nu Sverige og Finland skal beslutte sig for Nato-medlemskab? Ud fra en ren militærfaglig vurdering, er det et klart ja. Ud fra en politisk vurdering, er det et måske, men helst ikke lige nu og ikke før, der virkelig er brug for det! Og sådan står de to lande i et forsvars- og sikkerhedspolitisk dilemma. [...] Politisk læner man sig op ad et svagt EU, som nok har økonomiske muskler men ingen militære styrker og slet ikke noget reelt forsvarsfælleskab. I bedste fald er de europæiske styrker 'dobbelthattede' med et ben i hver lejr. De er nemlig tilmeldt Nato-alliancens beredskabsstyrker og samtidigt tilmeldt og deltagende i EU-ledede operationer iført begge hatte. Men i bund og grund er det de samme styrker, der er tale om. Militært er EU tandløst, og EU's muskler er primært af økonomisk art. [... ] Det er derfor på tide, at Sverige nu klart tilkendegiver muligheden for Nato-medlemskab, ligesom man fra finsk side har gjort. Dette bør fra politisk side udtrykkes som en realistisk "option", og noget som Sverige selv beslutter, såfremt Rusland fortsat øger sin destabiliserende militære, forsvars- og sikkerhedspolitiske ageren. Dette vil samtidig sende et kraftigt signal til Rusland om national selvbestemmelsesret, og at man på ingen måde accepterer de nuværende russiske krav til Vesten. Men det sender også et signal til Nato, EU, nationerne omkring "Fredens hav" (læs: Østersøen), og ikke mindst USA, om at begge lande ønsker optionen om medlemskab, så snart det politisk vurderes nødvendigt."
Altinget, mandag (24.01.2022)

Udenrigspolitik

Taleban på charmeoffensiv i Norge
Søndag blev der taget hul på et tre dages møde mellem Taleban, afghanske statsborgere og europæiske diplomater i Oslo, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Det er første gang siden Taleban indtog hovedstaden Kabul den 15. august sidste år, at Taleban mødes med vestlige regeringer. Delegationen er ledet af den afghanske udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi og gruppen ventes i dag og i morgen at skulle tale med udsendinge fra blandt andet Tyskland, Storbritannien, Frankrig, USA og EU. Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "I Afghanistan er halvdelen af befolkningen på 39 millioner ifølge FN truet af underernæring og direkte hungersnød. Mangel på basale fornødenheder som mad, medicin og brændsel vil denne vinter, medmindre der indtræffer et politisk mirakel, resultere i en million døde børn. Indtil videre er udsigten til et politisk mirakel bundet op på et møde mellem Taleban og vestlige diplomater i Oslo, som indledes mandag - men udtrykkelig besværgelse af, at Taleban kan anerkendes diplomatisk. [...] Akut nødhjælp er påkrævet, men kan - medmindre der sker noget på Oslo-mødet - kun aktiveres, hvis det sker uden om Taleban. Og de ekstra millioner, der doneres i USA og EU, er i øvrigt langtfra nok til at dække behovet på de fem-seks milliarder, der ifølge FN er nødvendige for at afværge verdens hidtil værste humanitære krise. Og eftersom Taleban-regimet er udelukket fra den USA-kontrollerede internationale økonomi (i lighed med Iran), humper FN og de internationale hjælpeorganisationer afsted på bevillinger, der flyves ind i kufferter med kontanter. [...] Men skal sagesløse reddes fra katastrofen, er der ingen vej udenom: Anerkend, og stil krav til Taleban. Og lev med det."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Information, mandag, s. 2 (24.01.2022)

Økonomi

Det skal bekymre dig i 2022: Sammenbrud i velfærdsstaten og coronaregning
Berlingske bringer mandag en kommentar af Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS. Han skriver blandt andet: "Generelt går det fremad i verden, men en række politiske problemer kan spænde ben for fremskridtet, heriblandt manglende vilje til at reformere en planøkonomisk offentlig sektor, omfordeling, der løber amok, et EU, der kan bryde sammen, hvis Nordeuropa tvinges til at hæfte for Sydeuropas gæld, og en stor coronaregning, som lurer i fremtiden, blandt andet i form af høj inflation. [...] EU udvikler sig til en overnational velfærdsstat. I forlængelse heraf øger EU den grænseoverskridende omfordeling. Selvom det er i direkte modstrid med traktaten, har centralbanken med en række juridiske kunstgreb reelt overtaget ansvaret for gæld i Sydeuropa. De facto hæfter Nordeuropa for Sydeuropas gæld, hvilket skaber incitamenter til ny gældsætning, som Nordeuropa kun kan modgå ved at stille detaljerede krav til Sydeuropas økonomiske politik. Alle får ansvaret for alt, hvorfor ingen har ansvaret for noget. Det kan ende helt galt, i værste fald med, at EU går i yderligere opløsning - formentlig nordfra."
Berlingske, mandag, s. 7 (24.01.2022)