Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. oktober 2021

EU i dagens aviser mandag den 25. oktober



Tophistorier

Polen er ved at blive et autokrati. Vi har desperat brug for jeres hjælp, Danmark. Ellers vælter EU
Den polske juraprofessor og forfatter Wojciech Sadurski advarer, at hvis Polen får presset EU til at give landet særregler og undtagelser i forhold til de fælles spilleregler, så vil det få fatale konsekvenser for mindre medlemslande som Danmark. Det skriver Politiken lørdag. "Det polske demokrati er reelt under afvikling. Det er vigtigt, at alle i Europa - også i Danmark - forstår, hvad der er på spil", siger Sadurski til Politiken og fortsætter: "Det slagsmål, der lige nu udspiller sig mellem EU og Polen, er i virkeligheden bare en form for sideshow for det angreb på demokratiet, som PiS har ført siden 2015. Dengang vandt man fuld kontrol over begge kamre i parlamentet, og uden egentlig at melde sine intentioner ud i valgkampen begyndte man kort efter at svække de traditionelle demokratiske kontrolmekanismer. Man har smeltet anklagemyndigheden ind under Justitsministeriet, som er under præsidentens kontrol, sagsøgt private medier og udskiftet og chikaneret dommere. Man nedbryder systematisk den klassiske tredeling af magten mellem den udøvende, dømmende og lovgivende magt, og det eneste, der egentlig står nogenlunde urørt tilbage, er ombudsmanden. Indtil videre," forklarer Sadurski, som mener, at hvis Polens regering lykkes med at undtage Polsk lov fra de fælles EU-regler, så vil de også forsøge at holde EU ude på andre punkter. "Ministerpræsident Mateusz Morawiecki siger, at sagen kun handler om, at EU-Domstolen ikke kan gøre indsigelser mod den polske forfatning. Men det er ren propaganda og løgn. Det afgørende for PiS er, at de kan etablere en præcedens, hvor man undtager polsk lov og regler - og ikke kun forfatningen som sådan - fra EU-regler. Hvis man får held til at holde EU ude, kan man slippe fra indsigelser om alt fra domstolenes uafhængighed, kontrol over medier, borgerrettigheder mv. Det er kernen: Man vil holde EU ude her, så man kan holde EU ude alle andre steder også," siger Sadurski, som dog ikke tror, at Polen er på vej ud af EU. "Nej, det tror jeg ikke. Men man har malet sig selv op i et hjørne og står i en ret sårbar position. Man kan ikke blive en form for stat i staten, hvor den polske forfatningsdomstol bare kan erklære, at på en stribe områder har EU's traktakter ingen gyldighed på polsk jord. Det er på ingen måde en holdbar løsning. Men regeringens ønske er formentlig ikke at trække Polen ud af EU, men at minimere unionens magt og indflydelse. Man vil have ro til at afmontere de demokratiske institutioner i fred, uden at EU kan gøre indsigelser," fortæller Sadurski. Han mener, at problemerne med og i Polen er et stort problem for mindre EU-lande med mindre forhandlingsmagt end de større EU-nationer: "Alle EU-medlemslande og især de mindre bør være ekstremt bekymrede. Polen siger grundlæggende, at de ikke er bundet af de spilleregler, som vi har vedtaget i EU. Og hvis de får held med det, så vil andre lande gentage samme øvelse. Vi har desværre allerede set, at Ungarn under Viktor Orban kræver særbehandling. Men Polen er en helt anden magtfaktor i europæisk politik: Landet har 38 millioner indbyggere og er EU's femtestørste økonomi. Markant større økonomi end lande som Østrig og Belgien. Hvis Polen får sin vilje, så vil Ungarn presse yderligere på. Slovenien vil formentlig gøre det samme. Og måske vil et kommende populistisk flertal i Italien eller Frankrig gøre det samme. Hvis alle de store lande ønsker særregler og undtagelser, så vil EU falde fra hinanden. Unionen kan ikke eksistere, hvis ikke landene indordner sig under unionens traktater og EU-lovgivning. Alt, hvad vi har kæmpet for i fællesskab i årtier, vil forsvinde," forklarer Sadurski, som klart mener, at EU skal kræve, at Polen overholder krav og regler, inden man udbetaler de omkring 36 millioner euro, som landet har ret til fra den fælles coronahjælpepakke.

I et interview med Kristeligt Dagblad lørdag siger Malgorzata Gersdorf, tidligere præsident for Polens højesteret, at alle i EU bør være bekymret over, hvad der sker i Polen. Malgorzata er bekymret for, at landets retssystem og domstolenes uafhængighed er ved at smuldre. "Din ret til en dommer, der er uafhængig af staten, er afgørende. En uafhængig domstol er ganske simpelt en grundsten i et demokratisk samfund. Den ret er regeringen i fuld gang med at tage fra polakkerne," siger Gersdorf. Hun havde håbet på en mere prompte og resolut reaktion fra EU i forbindelse med forfatningsdomstolens afgørelse, og havde håbet på hårde sanktioner, der ville tvinge den polske regering til at annullere de nye love. Nu vil det tage år at få rettet op på retssystemet, vurderer hun. "EU er ikke en bankautomat, hvor medlemmerne bare kan komme og hæve penge. For at unionen kan opretholdes, er hvert medlemsland nødt til at respektere det fælles værdisæt, som EU bygger på, og lige nu er Polen i gang med at smadre det hele," siger Gersdorf, som frygter, at andre lande lader sig inspirere af Polens højrenationalisme.

I et Debatindlæg på Altinget lørdag skriver Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter, blandt andet: "EU-Kommissionen har i årevis "indgået i dialog" med den polske regering. De har sendt breve, løftet pegefingre og rynket pander. Men den slags spiser de til morgenmad i regeringskontorerne i Warszawa. Spørgsmålet, "Hvordan kommer Polen og EU videre herfra", er dermed forkert. [...] Men det er ikke sådan, det fungerer i Warszawa. Der er det naturligt at kæmpe hårdnakket for det, de mener, er det bedste for deres land. Så er det klart, at "Polen ikke lader sig intimidere", heller ikke af Kommissionens nyeste påfund, retsstatsmekanismen, altså at lukke for EU-pengekassen, indtil den polske regering holder op med at ødelægge retsstaten i Polen og dermed i EU. [...] Hvis EU ryster på hånden nu, vil den del af polakkerne, der mener, de beskytter Polen og i sidste ende Europa ved at genrejse Polen som en stolt og mægtig nation og undervejs ofrer magtens tredeling, pressens uafhængighed, oppositionens ret til at være uenige eller til at blande sig i politik, kvinders og LGBT-folks rettigheder, have vundet. Så vil Vesten – igen – have forrådt den halvdel af polakkerne, der er uenige med regeringen."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Slawomir Sierakowski, forfatter, blandt andet: "I 2003 stemte over tre fjerdedele af de polske vælgere for EU-medlemskab. 18 år senere ligger tilslutningen til Polens medlemskab af EU tæt på 90 procent. EU har altså et demokratisk mandat, der er stærkere, end nogen polsk regering har opnået siden 1989, primært på grund af to faktorer: national sikkerhed og økonomien. EU betragtes af mange som garant for Polens selvstændighed, der i århundreder har været truet af Ruslands imperialistiske ambitioner. Når polakker ser Ukraine blive chikaneret af Rusland, ser de deres egen skæbne, hvis ikke det havde været for EU og NATO. [...] Samtidig er polakkerne stærkt afhængige af EU, når det gælder økonomisk udvikling. [...] Og da regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) har forhandlet sig frem til 160 milliarder euro til Polen over de næste syv år, vil landet formentlig fortsat være den største modtager af EU-midler overhovedet. På typisk maner har regeringen allerede plastret landet til med reklameskilte, der proklamerer det astronomiske beløb på 770 milliarder zloty i nye midler uden at nævne, at pengene kommer fra EU. Men mens skiltereklamerne for længst er betalt, er EU-pengene ikke garanteret, fordi EU-Kommissionen siden har stillet godkendelsen af Polens plan for genopretning efter coronavirus i bero. EUs økonomikommissær, Paolo Gentiloni, har sagt, at godkendelsen af genopretningsplanen er sat i bero, fordi retssamfundet er ved at blive undergravet i Polen. Det sidste strå var den nylige afgørelse i Polens forfatningsdomstol, der afviser, at EU-lov træder foran polsk lov - selve grundlaget for EU-medlemskabet. Da Polen er gået med til at støtte den gældsaftale, som skal finansiere landets genopretningsplan, står man nu til at bære omkostningerne ved EUs genopretningsfond uden at få del i goderne. [...] EU-Kommissionen har gjort det klart, at Polen skal bøje af for at få EU-penge. Men PiS-regeringen står fast. Altså erklærer Adam Glapiński, direktør for den polske centralbank: "Vi kan sagtens klare os uden EU-penge." [...] Det er svært at sige, hvad regeringen nu vil gøre. Den har trængt sig selv op i et hjørne med forfatningsdomstolens afgørelse, som fratager regeringen de penge, den har brug for til at vinde det næste valg i 2023. Det ser i stigende grad ud til, at PiS er villig til at ofre ikke bare EU-pengene men også selve Polens EU-medlemskab for at klamre sig til magten."

Berlingske skriver i en leder mandag blandt andet: "Det er på tide, at der kommer et opgør med begyndende autokratiske styrer, der forsøger at sabotere ikke alene egne frihedsrettigheder og demokratiske normer, men også forsøger at forvandle EU til et tag selv-bord uden respekt for fællesskabets beslutninger. [...] Det er selvklart et sprængfarligt angreb på hele EU-systemet, som øjeblikkeligt desværre også gribes af hjemlige EU-modstandere, fordi budskabet fra Polen er besnærende for dem. Hvorfor skal en nationalstat underlægge sig EUs lovgivning? Har EU taget for meget magt fra medlemslandene? Er EU ved at blive for magtfuld? [...] Men hvis den polske regering kan så kaos, samtidig med at den hæver et af de største milliardtilskud i EU overhovedet, så er den hjemme. Alene nu ligger der 36 milliarder euro og venter på Polen, som landet gerne vil tage imod, selv om man anfægter selve EUs grundlov. Alle andre udfordrer også EU-domstolen, hedder argumentet. Men der er forskel på at skændes om et bestemt lovforslag, for eksempel en europæisk mindsteløn, og så at udfordre EU-lovens plads i hierarkiet. Selvfølgelig må Polen tage konsekvensen. Enten bliver kassen smækket i, eller også bliver de frataget stemmeretten. Men det forstemmende er, at hjemlige politikere fra Dansk Folkeparti ikke kan indse, hvad Polen er i gang med. Støtter partiet virkelig den kurs, Polen er slået ind på?"

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen blandt andet: "I denne uge svulmede det polske heltebryst igen - med fare for hjertestop - i Bruxelles i EU's forhandlingslokaler. Ikke på flade slagmarker blandt de endeløse polske landevejes piletræer. Halvdelen hjemme i Polen svulmer med. For den hvide ørn spreder vingerne. Den markerer polsk suverænitet imod de udenlandske magter, der fra fremmede hovedstæder som Bruxelles vil bestemme over det polske folk. Et folk, som nu omsider og for en gangs skyld ikke er besatte af naboernes soldater som på Carsten Hauchs tid og stort set uafbrudt derefter. Den anden halvdel ryster voldsomt og fortvivlet på hovederne hjemme i Polen over den nuværende regerings brovtende, gammeldags nationalisme, en blanding af selvmedlidenhed og storhedsvanvid. Den halvdel af befolkningen lovpriser EU for at holde fast på de forpligtende traktater i armlægningen med den nuværende polske regering. De er lykkelige over EU-medlemskabet. Fordi det - blandt alt muligt andet - beskytter borgerne imod en i stigende grad udemokratisk polsk regerings overgreb på frihedsrettighederne. De hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder."

I et debatindlæg på Nationen i Ekstra Bladet søndag skriver Arne Von Kappelgaard fra Herlev blandt andet: "Nu kan vi så høre Ursula von der Leyen, der truer og tordner over for Polen med sanktioner, fordi de vægter egen lovgivning højere end EU, og hvor hun klart siger, at EU-lov står over nationale love." [...] Nu kunne jeg så godt lide at vide, om EU bare kan lave love, der strider mod Danmarks grundlov? Hvis det virkelig er tilfældet, så har Danmark jo deponeret sin suverænitet og kan vel ikke kalde sig et selvstændigt land. Eller hvad?"

Jørgen Mogens fra Thisted skriver i et debatindlæg på Ekstra Bladets Nationen søndag blandt andet: "I Polen har du tre dage til at betale bøden, ellers er det fængsel i 30 dage. Danske lastbilchauffører oplever, at polakker fylder op på rastepladser, så vore egne ikke kan være der. Og de betaler ikke en rød reje for at køre på vore veje. Omvendt skal de danske lastbilchauffører af med bompenge for at køre i Polen, det er ikke fair konkurrence. Og Polen står nu til at modtage ikke mindre end 30 milliarder fra EU, de største modtagere i EU, vi er til grin både i Danmark og EU."

I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det står nok klart for de fleste, at Polens regering er gået over grænsen. Bortset fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der på Facebook skriver at 'Danmark kunne virkelig lære noget af sin nabo mod syd'. Det er velkendt, at DF er modstandere af EU. Men Skaarup sjofler demokratiet, når han hylder Polens antidemokratiske politik. Tænk, at man kan synke så lavt."
Politiken, lørdag, s. 3; Altinget, lørdag; Berlingske, lørdag, s. 11, mandag, s. 2; Ekstra Bladet, søndag, s. 20; Jyllands-Posten, søndag, s. 7; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (25.10.2021)

EU vil styrke den ydre grænse, men ikke betale for hegn
EU-medlemslandene er efter sidste uges topmøde blevet enige om at styrke forsvaret mod migranter på unionens ydre grænse. Det kommer dog ikke til at ske ved hjælp af EU-finansierede hegn, som Danmark og en række andre lande ellers presser på for. I hvert fald ikke lige med det samme. Det skriver flere aviser, blandt andet Jyllands-Posten lørdag og Information lørdag. Information lørdag citerer EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen for at sige, at EU-midler ikke vil betale for "pigtråd og mure." Jyllands-Posten skriver lørdag, at Danmark og 12 andre lande, heriblandt Polen, Ungarn og Litauen, havde op til topmødet foreslået, at EU i fællesskab betaler for udgifterne til de fysiske barrierer på EU's ydre grænser. "Hvorfor skal det egentlig ligge litauiske skatteydere til last, når hegnet beskytter os alle?", argumenterede Østrigs nye kansler, Alexander Schallenberg, under topmødet. Men de andre lande var ikke ligeså positivt stemt for forslaget, og det lykkes derfor ikke at få EU til at betale regningen for grænsehegn. I stedet lyder kompromiset, at EU-Kommissionen skal foreslå "alle nødvendige ændringer til EU's juridiske rammer og konkrete forslag underbygget af tilstrækkelig økonomisk støtte til at sikre et omgående og passende svar på linje med EU-retten og internationale forpligtelser, inklusiv fundamentale rettigheder". Selvom det kun blev til et kompromis omkring de fysiske barrierer ser statsminister Mette Frederiksen (S) positivt på resultatet. "Der er enighed om nu, at der skal arbejdes videre på at afdække, hvordan vi som EU kan være med til at finansiere en styrkelse af Europas ydre grænse, så det ikke alene og primært er et ansvar for de lande, der står ved fronten. Det synes jeg er utrolig fornuftigt. Det er et skridt fremad det her," udtaler Mette Frederiksen. Der blev på topmødet samtidig åbnet op for flere EU-sanktioner mod hviderussiske personer og enheder. På topmødet blev der også diskuteret Polens beslutning om, at dele af EU-traktaten ikke er kompatibel med polsk forfatning. Tyskland, Frankrig og Italien opfordrede til at fastholde "dialog og tilbageholdenhed." I de mundtlige konklusioner udtrykte EU-formand Charles Michel, at EU-landene "er overbeviste om, at retsstaten og retsvæsenets uafhængighed er absolut fundamentalt." Den aktuelle energiprissituation blev også diskuteret på topmødet. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med topmødet siger, at det er afgørende at få styr på EU's ydre grænser: "Vi har en rigtig alvorlig situation ved EU's ydre grænse. Det skyldes blandt andet Belarus, som desværre bruger migranter til at presse Europa. Oveni har vi en alvorlig situation i Afghanistan og et vedvarende migrant- og flygtningepres på Europas især sydlige grænser," udtaler Mette Frederiksen. Ursula von der Leyen var ikke helt tilfreds med, at de 27 EU-lande blev enige om at EU-Kommissionen skal undersøge muligheden for at EU kan bruge penge på hegn og pigtråd. Det skriver Politiken lørdag. "Jeg har været meget klar i mælet på mødet om, at der ikke er tradition for, at EU finansierer pigtråd og mure," udtalte von der Leyen efter topmødet.

Flere medlemslande beskylder Belarus for bevidst at lede migranter til EU's grænser for at chikanere EU. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. EU-lederne "fordømmer alle hybridangreb på EU's grænser og vil svare igen," lyder det i en konklusion fra EU-topmødet i sidste uge.

Politiken bringer lørdag en artikel om migranters færd fra Belarus igennem Polen og videre til Tyskland. I artiklen skriver Politiken, at politisk pres fra EU har fået standset den direkte forbindelse mellem Bagdad og Minsk, men at man ikke kan forhindre migranter at flyve via Dubai, Doha, Teheran eller Istanbul. Politiken skriver også, at hviderusserne, ifølge Spiegel, overvåger grænseområdet med droner, så de ved, hvor de bedst kan få migranterne transporteret ind i EU.

Berlingske bringer lørdag en artikel, hvor de kigger forholdene for flygtninge i nærområder og vilkårene nærområdelandene opererer under. Danmark og EU har officielt holdningen, at flygtninge skal vende hjem hurtigst muligt. Dog kræver det politiske ændringer i Syrien - forhandlet af FN - før man kan sende syriske flygtninge hjem i stor skala. Man vil heller ikke støtte genopbygningen af landet, før ovenstående har fundet sted. Men alle FN-forhandlinger har indtil videre ikke båret frugt, og reelt forsøger EU primært at fastholde status quo og minimere antallet af flygtninge der drager mod Europa. "Det her er først og fremmest udenrigsministerens bord. Men jeg vil da ønske, man når dertil, hvor man kan bygge op i Syrien, for jeg har mødt mange, som drømmer om at komme hjem. Men det kræver rigtig meget, og jeg er glad for, at vi i EU har en klar linje i forhold til Assads regime. Vi håber, FN kan være en isbryderfunktion. Indtil da må vi skabe håb her," siger Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister, (S).

Information bringer lørdag en artikel om de flygtninge og migranter, der er strandet på EU-grænsen mellem Belarus og Polen. Polens regering har netop vedtaget at bygge en mur til 2,6 milliarder kroner, som skal løbe langs grænsen. Muren kommer til at erstatte pigtrådshegnet, som den polske regering satte op i august måned. Muren bliver "uigennemtrængelig", har Polens indenrigsminister Mariusz Kaminski tidligere udtalt. Polen står ikke alene i EU med ønsket om at skærme deres land og EU for effekten af den hybridkrig, som Belarus beskyldes for at føre mod EU. Danmark har sendt 15 km pigtrådshegn til Litauen for at støtte landet, da EU ikke kan eller vil betale for barriererne. Polen har valgt ikke at invitere Frontex til at deltage i den polske bevogtning af EU-grænsen mellem Polen og Belarus. Piotr Switalski, pressetalsmand for Frontex vil ikke kommentere på Frontex udeladelse af bevogtningen af den polsk-belarussiske grænse. I sidste uge blev en 24-årig irakisk mand fundet død i skoven ved grænsen mellem Belarus og Polen. Han er den sjette omkomne. Det gik EU-kommissær for migration og indre anliggender, Ylva Johansson, til at stille spørgsmål til Polens måde at håndtere migranter på.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 26-29; Børsen, mandag, s. 14; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 16-20, 11; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 4, 5 (25.10.2021)

Prioriterede historier

EU-lande må selv klare høje energipriser
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om energikrisen i EU. Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten lørdag skriver, at EU afviser at gribe ind over for de rekordhøje energipriser. Flere lande i Sydeuropa har været stærkt optaget af emnet, heriblandt Spanien, som havde luftet tanken om, at EU skulle overveje at indkøbe gas i fællesskab for at spare penge. Konklusionen blev dog i sidste ende, at medlemslandene selv må tage affære. I konklusionerne lægger lederne op til, at medlemslandene skal gøre brug af de værktøjer, som EU-Kommissionen præsenterede tidligere på måneden. I værktøjskassen har EU-Kommissionen i overvejende grad lagt op til nationale tiltag såsom støtte til de hårdest ramte. Altså, at der ikke fra EU-plan skal gribes ind i stor stil. Blandt andet Ungarn gik til diskussionen med holdningen, at de højere energipriser skyldes for meget fokus på den grønne omstilling. Det forsøgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at modbevise. Også statsminister Mette Frederiksen (S) advarede om, at det ville være ”helt forkert” at skrue ned for klimaambitionerne. Ifølge Jyllands-Posten ærgrer energiordfører fra SF Karsten Filsø sig over, at regeringschefterne smider ansvaret tilbage til medlemslandene. Han har endnu ingen konkrete forslag til løsninger, mensiger: "Vi skal i hvert fald afbøde konsekvenserne for de mindrebemidlede." Energiordfører i Radikale Rasmus Helveg Petersen mener også, at man skal sætte ind med specifik hjælp, men han forventer ikke det bliver nødvendigt. "For langt de fleste vil det være muligt at klare det selv. Folk har forskellige forudsætninger for at klare sådan et prischok, og de, der ikke har mulighed for at klare det, skal selvfølgelig have hjælp. Men jeg synes egentlig, at vi allerede har et system på plads til det," siger han. Energiordfører i Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt skriver i en mail Jyllands-Posten, at partiet meget gerne vil have "nogle bud fra regeringen på, hvordan man eventuelt ved at nedsætte afgifter vil kunne kompensere for de stigende priser".

I Politiken søndag kan man læse, at mens EU's ledere slås om høje energipriser, så lokker Ruslands præsident Putin med mere gas, hvis blot EU giver grønt lys til den omstridte gasledning Nord Stream 2. I et TV-transmitteret energiforum i Moskva samme dag som EU-topmødet begyndte, foreslog Putin, at Tyskland bare skal skynde sig med den endelige godkendelse af den omstridte undersøiske gasledning Nord Stream 2 på bunden af Østersøen. Så kommer den sibiriske gas til Nordtyskland. Timingen i forhold til de højrøstede diskussioner på topmødet har uden tvivl passet den russiske præsident godt. EU-lederne kom ikke frem til banebrydende beslutninger. Landene må hver især gøre, hvad de kan, for at kompensere forbrugere og industri for de høje priser. USA og en stribe EU-lande med Polen og de baltiske lande i spidsen har i årevis advaret imod Nord Stream 2, fordi den netop vil gøre Europa mere afhængig af russisk gas og øge risikoen for politisk afpresning.

I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Prisen på energi stryger for tiden i vejret. Det påvirker husholdningernes budget markant. Derfor stiger bekymringerne i alverdens regeringskontorer for, at energipriserne vil udløse folkelige protester. Historien viser, at stigende energipriser kan medføre folkelig vrede, tænk bare på de gule veste i Frankrig. [...] Et skrækscenario tegner sig med stigende og meget volatile energipriser, med en global opvarmning ude af kontrol, og oven i hatten har Europa bragt sig i et afhængighedsforhold til russisk gas, som er sikkerhedspolitisk problematisk. [...] Der er behov for et internationalt samarbejde om forskning og udvikling, om forenkling og standardisering af den offentlige regulering, som kan fremme en masseproduktion af nye værker. Atomkraft er en sikker vej til en CO2-fri elektrificering af samfundet. [...] Danmark bør aktivt indgå i et internationalt samarbejde om at udvikle atomkraft teknisk og økonomisk. Det er mindre vigtigt, om det ender med atomkraft på dansk jord. Det afgørende er en styrkelse globalt."

På Altinget mandag kan man læse, at europæiske energiministre er hasteindkaldt til ekstra møde på grund af galoperende prisstigninger tirsdag. Det kommer efter et topmøde i sidste uge, hvor EU-cheferne i timevis skændtes om, hvorvidt det skal ses som et naturligt udsving på prisradaren, eller om der skal større indgreb til.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Politiken, søndag, s. 14; Berlingske, søndag, s. 2; Altinget, mandag (25.10.2021)

EU må forhindre en fiasko til COP26
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det forestående COP26 klimatopmøde i Glasgow. Børsen mandag skriver, at COP26 betegnes som sidste chance for at overholde Paris-aftalen og stoppe en klimakatastrofe. Kinas officielle ordre til kulminerne om at køre på “fuld kapacitet” er et dystert bagtæppe for COP26, og Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær og nu bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito, mener, at det er "den totalt forkerte retning". Hun peger på, at meget kan gå galt ved konferencen. "Det geostrategiske er altid svært, men lige nu er det ekstra svært. Der er virkeligt dårlige relationer mellem USA og Kina, det gælder også forholdet mellem EU og Rusland og mange andre lande, der ikke har den store interesse i at bøje sig mod hinanden," siger hun om udgangspunktet for mødet.I Information mandag kan man læse en kommentar af tidligere klimakommissær og klimaminister Connie Hedegaard. Hun skriver blandt andet: "Som vi nærmer os COP26 i Glasgow, har Kina og USA travlt med at tirre hinanden, og briterne går mere op i iscenesættelse end substans. Hvis det ikke skal ende som endnu en fiasko som COP15 i København, skal EU træde i karakter som diplomatisk nøglespiller. [...] Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er ikke vellidt af alle. Måske især ikke af EU-ledere, der bærer nag over Brexit. Men det er Storbritannien, der er vært for COP26 - den næste globale klimaforhandlingsrunde, der begynder på søndag i Glasgow - så EU må lægge al modvilje væk og trække i arbejdstøjet. [...] Opgaverne for verdens to største udledere er klare nok: USA skal følge op på sit løfte om at levere klimafinansiering; Kina skal afvikle sin anvendelse af kul. Begge dele er lige uomgængelige. [...] Det vil være til gavn for alle, hvis EU sætter sig i bevægelse nu for at sikre et nyt gennembrud for en global, inklusiv og ambitiøs klimaindsats - rigtige penge og reelle emissionsreduktioner. Verden har ikke råd til andet."

Lørdag bringer Information en kommentar af Jeffrey D. Sachs, professor i bæredygtig udvikling. Her skriver han blandt andet: "G20-landenes regeringer er moralsk forpligtede til at tage de nødvendige midler i brug for at nå de globalt aftalte klimamål. Men de ambitiøse lande må også være villige til at udstille dem, der nøler med klimahandling - herunder USA [...] Inden midten af dette århundrede skal vi have omstillet verdens energisystem fuldstændigt. Det må ske ved at omstille fra fossil til grøn energi i elproduktionen, transportsektoren, boliger og industri og ved i massivt omfang at stoppe afskovning og genoprette udpinte jorde. Men stadig svigter verdens regeringer deres ansvar. Med Greta Thunbergs uforlignelige formulering må de nu se at komme videre end til 'bla, bla, bla': De må ville de nødvendige midler til omstillingen væk fra fossil energi. [...] EU er gået i spidsen med den europæiske Green Deal, hvor EU forpligter sig til at nå netto-nulemissioner i 2050. Japan og Sydkorea har også forpligtet sig til at nå netto-nul i 2050. Præsident Joe Biden forsøger at føre USA ind på samme spor. Kina, Indonesien og Rusland har sat et netto-nulmål i 2060. Alligevel har store udledere som Australien, Indien og Saudi-Arabien ikke afgivet tilsvarende tilsagn, og USA kan nu trods Bidens indsats være på vej mod massiv politisk fiasko. [...] Mange G20-regeringer er klar til at handle. De bør udstille deres fatalt nølende partnere til spot og spe. USA bør gøres opmærksom på, at den aktuelle obstruktion er utålelig for resten af verden. Samme budskab bør formidles til Australien, Indien og Saudi-Arabien. Der kan ikke være tolerance over for klimakorruption og straffrihed i en verden, der brænder.

I Politiken søndag kan man læse et debatindlæg af Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. Hun skriver blandt andet: "Snart samles verdens ledere i Glasgow til COP26, FN's klimatopmøde. Dette år bliver specielt - ikke bare fordi verden måtte undvære den internationale samling sidste år, men fordi der aldrig har været mere på spil end netop nu. Klimatopmødet falder, blot måneder efter at IPCC (FN's Klimapanel) offentliggjorde deres 4.000 sider lange rapport med den nyeste klimavidenskab. [...] Mange landes befolkninger har lagt mærke til alvoren af klimatruslen, længe inden FN's klimarapport fandt vej til alverdens forsider. Befolkninger rundtomkring i hele verden er ikke blot blevet opmærksomme på truslen (90 procent af EU's befolkning anser beskyttelse af klima og miljø som et vigtigt emne), men mange har også i år oplevet klimaforandringernes direkte konsekvenser på egen krop. [...] Den kortvarige lykkerus fra COP15 har for længst lagt sig, og den dystopiske sandhed om den accelererende klimakrise ånder nu hele verdens befolkning i nakken. Topmødet i Glasgow må ikke fejle, sådan som den danske regering har gjort. Verdens befolkninger kræver mere og er klar til de strukturelle ændringer, det vil kræve. Den danske regering kan starte med at gøre sit og fremlægge konkret klimapolitik inden Glasgow."

Frank Hvid Petersen, finansanalytiker på Politiken, skriver i et debatindlæg mandag blandt andet: "Næste uges COP26-klimatopmøde i Glasgow bliver endnu en påmindelse om, at det går for langsomt med at bekæmpe den globale klima- og biodiversitetskrise og omstille os til en mere bæredygtig levevis her på Jorden. Det bliver også en påmindelse om, at den måde, finansministre og centralbanker fører økonomisk politik på, heller ikke kan fortsætte og derfor står over for store ændringer. [...] Tallene og situationen i verdenshandlen viser med al tydelighed, hvor skævt den økonomiske politik er blevet kalibreret under coronakrisen, i hvert fald ud fra en klimavinkel. Men den økonomiske politiske cocktail - kombinationen af ekstremt lave renter og ekstremt lempelig finanspolitik - rammer også skævt på en række andre fronter og forværrer nogle af vor tids største udfordringer. [...] Omstillingen til en mindre og mere klimavenlig, mindre inflationær og ulighedsskabende økonomisk politik bliver ikke let og uden sværdslag. Allerede nu er der pres på politikerne for at kompensere forbrugerne for de hastigt stigende el- og varmeudgifter. Men COP26 vil gøre det klart, at der er brug for begrænsninger og et klimaklogere pengeforbrug end endnu flere penge i omløb efter års løssluppenhed. Kunder gør klar til at kaste sig over varerne hos den japanske Aeon-kæde.
Information, mandag, s. 2, lørdag, s. 2; Børsen, mandag, s. 14-15; Politiken, søndag, s. 4, mandag, s. 2 (25.10.2021)

Tyrkiets præsident erklærer dansk ambassadør for uønsket
Flere af søndagens og mandagens aviser skriver, at Tyrkiets præsident Erdogan erklærer Danmarks ambassadør, sammen med ni andre landes ambassadører, for uønskede i landet. Meldingen kommer, efter at de ti ambassadører har opfordret til, at den tyrkiske aktivist Osman Kavala bliver løsladt. Ud over Danmark har Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, USA, Canada og New Zealand underskrevet erklæringen. Det skriver Politiken søndag. "Jeg har givet den nødvendige ordre til vores udenrigsminister og meddelt, hvad der skal gøres. Disse ti ambassadører skal erklæres persona non grata med det samme. Det skal ordnes straks," sagde Erdogan lørdag. Ifølge Martin Marcussen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er det, at kalde en ambassadør for persona non grata et alvorligt diplomatisk værktøj. "Det er meget, meget sjældent, at danske ambassadører eller andre diplomater fra Danmark bliver kaldt persona non grata. Vi taler om et særligt tilfælde, fordi Nato har brug for Tyrkiet som en god allieret, og EU har brug for Tyrkiet som bufferzone for migrationsstrømmene fra syd," siger han. Det danske udenrigsministerium oplyser lørdag, at man ikke har modtaget en officiel henvendelse fra Tyrkiet om sagen.

Politiken skriver mandag, at udsmidningen af de 10 vestlige diplomater er et af mange træk, præsident Erdogan foretager for at styrke Tyrkiet. Det mener historiker Mogens Pelts. "Når EU kommer og kræver, at Tyrkiet skal leve op til normerne om menneskerettigheder og ytringsfrihed, vækker det vrede og modstand, sådan som vi også så det for nylig i Polen," siger han. For mens menneskerettigheder og ytringsfrihed fylder meget i EU, er drømmen om stormagtsstatus langt vigtigere for den tyrkiske præsident, mener Pelt.

Berlingske bringer mandag en analyse skrevet af Carolina Kamil, avisens korrespondent i Mellemøsten. Hun skriver blandt andet: "Hvis du aldrig har hørt om Osman Kavala, er du næppe den eneste. Men det kommer du snart til. I denne uge gik sagen om den aldrende aktivist nemlig fra at være symbolet på alt, kritikerne mener, der er i vejen med Erdogans Tyrkiet, til at antænde en af de hidtil mest alvorlige diplomatiske kriser med Danmark. Lørdag meddelte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at Danmarks ambassadør og ni andre landes ditto er persona non grata i Tyrkiet. Det er diplomatisk kodesprog for at udvise dem fra landet. [...] Osman Kavala er en af de mest prominente personer i finansieringen af en række civilsamfundsprojekter samt kunst og kultur. Hans sag er for menneskerettighedsforkæmpere og oppositionspolitikere blevet symbolet på, hvad de oplever som Erdogans nådesløse forfølgelse af politiske modstandere i Tyrkiet. [...] I mandagens erklæring fra ambassadørerne står der blandt andet, at de fortsatte forsinkelser i Kavalas retssag 'kaster en skygge over respekten for demokratiet, retssikkerheden og gennemsigtigheden i det tyrkiske retsvæsen'. Senere på ugen udgav EU-Kommissionen den til dato mest kritiske landerapport om Tyrkiet, der konkluderer, at landets bestræbelser på en gang at blive medlem af EU reelt er 'gået i stå'. Er der noget, Erdogan ikke kan lide, er det, når vestlige lande belærer ham om menneskerettigheder."

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "I skrivende stund er det fremdeles usikkert, om præsident Recep Tayyip Erdogans lodrette ordre lørdag til sin udenrigsminister om at erklære ti vestlige ambassadører - herunder såmænd den danske - for persona non grata, altså uønskede, bliver til konkret virkelighed. Efter hvad vi hører fra Ankara, fraråder såvel Erdogans eget udenrigspolitiske bagland som det tyrkiske udenrigsministeriums tænksomme embedsmænd den buldrende præsident at insistere på sin vrede. Men endnu søndag eftermiddag var situationen uklar - og dersom Erdogan fastholder at smide de ti ambassadører ud, vil konsekvenserne for Tyrkiets position som NATO-medlem og formel EU-ansøger være uoverskuelige. [...] Osman Kavala er i lighed med den ligeledes fængslede kurdiske politiker Selahattin Demirtas symbol på det 'demokratur'-regime, Erdogan har gennemført siden han i april 2017 vandt en folkeafstemning, der byttede det hidtidige parlamentariske system ud med et præsidentielt styre, der stort set har samlet såvel den lovgivende som udøvende og dømmende magt i hans hænder. [...] Man kan stille spørgsmål ved visdommen i, at de ti ambassadører vælger åbenlys indblanding i Tyrkiets indre anliggender ved at fokusere på en person - kritikken af landets demokratiske deroute er rigeligt udtrykt i den nylige EU-årsrapport, der konstaterer, at den tyrkiske EU-ansøgning er nulstillet, såvel som i menneskeretsdomstolens kendelser. Diplomaternes åbne brev er en provokation, der har hjulpet Erdogan med at bortlede opmærksomheden fra den tyrkiske liras frie kursfald og en inflation på 20 procent. Men når det er sagt, er det på tide, at EU tager det tyrkiske fravær af demokrati og anstændighed anderledes alvorligt, et fravær, som kun tolereres, fordi Erdogan mod betaling har stoppet flygtningestrømmen mod Europa."

I Kristeligt Dagblads leder kan man mandag blandt andet læse: "Erdogan har før blæst til retoriske angreb på sine ”vantro” allierede, når det har været belejligt for at opildne og samle sit bagland. Derfor er det kløgtigt, at de 10 lande med USA i front i første omgang har reageret afventende - og diplomatisk - på denne provokation. Sikkerhedspolitisk er ingen interesseret i en intern konflikt i Nato eller i at skubbe Erdogan endnu tættere i armene på Rusland eller Kina. Alligevel må der findes et passende modsvar uden at gå i Erdogans fælde, for denne gang er præsidenten gået over stregen. [...] Tyrkiet kan ikke undværes i Nato, men Danmark og de ni andre berørte lande sender også et vigtigt signal til et Tyrkiet efter Erdogan. De bør fastholde kravet om en retfærdig rettergang til forretningsmanden og filantropen Osman Kavala, hvis alvorligste brøde ser ud til at være støtte til civilsamfundet, og som efterhånden har siddet fængslet i fire år uden domsfældelse."
Politiken, søndag, s. 8, mandag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 6; Information, mandag, s. 20; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, 11 (25.10.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Regler skal kun gælde lønmodtagere
Jyllands-Posten og Berlingske skriver søndag, at selvstændige ikke skal være omfattet af nye regler om øremærket barsel til mænd. "Der er nogle særlige vilkår for selvstændige, som gør, vi ikke synes, de skal omfattes," udtaler beskæftigelsesordfører Henrik Møller (S). Den eksisterende lovgivning skal ændres, efter at et EU-direktiv har pålagt medlemslandene at øremærke minimum to måneders barsel til begge forældre.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 17 (25.10.2021)

SF svarer Venstre igen: Lønåbenhed er ikke en trussel
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Det er altid dejligt at gå ind i ligestillingsdebatten med en person, der har den samme passionerede hands-on-indstilling til at få bugt med kønsdiskrimination. 7. oktober kunne man således i Altinget læse et indspark fra Venstre-medlem af Europa-Parlamentet Linea Søgaard-Lidell om det stykke lovgivning, som jeg bruger størstedelen af min tid på lige nu: Nemlig et EU-forslag om lønåbenhed. Forslaget skal give ansatte bedre mulighed for at få information om, hvorfor man får den løn, som man får, og bedre kunne vurdere, om den er retfærdig. [...] At have kriterier for lønniveauer kender vi allerede fra alle store arbejdsmarkedsaftaler. Det, håber jeg ikke, er banebrydende for virksomhederne, for hvis ikke virksomhederne lønner efter objektive kriterier, hvordan lønner de så? Dét, der er banebrydende er, at vi vil have, at kriterierne er tilgængelige for medarbejdere, så det kommer ud i det åbne, hvad de bliver bedømt på. [...] Når man ser på lønforskelle mellem mænd og kvinder, kan vi stadig ikke forklare to tredjedele af løngabet i EU, selvom vi tager hensyn til alder, det kønsopdelte arbejdsmarked med mere. I den uforklarlige del af løngabet ligger også løndiskrimination på baggrund af køn. Og forslaget om lønåbenhed vil mindske EU's kønnede løngab med omkring tre procentpoint. [...] Vi skal have rusket op i vores forestillinger om, hvad der har hvilken slags værdi i samfundet – og betale folk derefter."
Altinget, mandag (25.10.2021)

Det digitale indre marked

Forsker: Ny bølge af regulering venter for USA's tech-giganter
I Børsen mandag kan man læse, at det nærmest er uundgåeligt, at techbranchen vil blive ramt af en bølge af reguleringer inden for et år. Det mener i hvert fald den danske forsker hos Stanford University Søren Juul Jørgensen. "Tech er ikke fredet mere. Vi vil det kommende år se en global bølge komme rullende med tech-regulering, hvor lovgivere i stigende grad samarbejder internationalt for at bringe orden og balance på markederne," siger han og fortsætter: "Tech er blevet et af vores globale problemer, og tech-virksomhederne selv har ikke været i stand til at blive en del af løsningen. De fleste har indset, at de her problemer kræver en politisk løsning. Lovgiverne er trætte af at vente, og der er i de fleste lande bred, folkelig opbakning til indgreb." EU-Kommissionen har allerede sat hårdt ind i Europa, hvor der er blevet uddelt flere store bøder til de amerikanske tech-giganter.
Børsen, mandag, s. 20-21 (25.10.2021)

Hvad der er ulovligt offline, skal være ulovligt online
I Jyllands-Posten søndag kan man læse et debatindlæg af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S). Hun skriver blandt andet: "Profit over safety. Det lyder som noget, der kan stå på en uhyggelig køleskabsmagnet, hvis tegneserieskurke lavede køleskabsmagneter vel at mærke. Men det er hovedbudskabet bag de anklager, som Facebookwhistleblower Frances Haugen for nylig stod frem med. Anklager om, at Facebook og Instagram konsekvent vælger at prioritere indtjening over forbrugerens sikkerhed. Brugernes psykiske velvære er nedprioriteret til fordel for profitmaksimering. [...] Vi har ret til at kræve demokratisk kontrol - også i onlineregi. Der skal ikke være nogen retsmæssig forskel på, om man er borger, virksomhed eller forbruger. Sådan er loven demokratisk i den virkelige verden - sådan skal den også være online. I EU kæmper jeg for større gennemsigtighed, bedre forbrugerrettigheder, og for at platformene tager ansvar for deres algoritme og deres forretningsvalg. Vi er ved at forhandle helt ny lovgivning om online-platforme, og her sidder jeg som chefforhandler i Europa-Parlamentet. Selvfølgelig er diskussionen mere nuanceret end som så. Hvordan kontrollerer vi techgiganterne uden at indskrænke brugernes ytringsfrihed? Jeg ønsker ikke at hæmme den digitale udvikling, men samtidig er det nødvendigt at stille krav. Min holdning er stålfast: Hvad der er ulovligt offline, skal være ulovligt online. Og platformene skal ikke længere kunne gemme sig bag en ansvarsfritagelse. De ved godt, hvad der sker på deres platforme. De forstærker det indhold, der skaber mest interaktion, så de kan tjene penge. I dag gør de det uden hensyn til demokratiet eller den enkeltes sundhed. Med den nye EU-lovgivning har vi chancen for, at det ikke også sker i morgen."
Jyllands-Posten, søndag, s. 44 (25.10.2021)

Finansielle anliggender

Boliglån med fast rente bliver dyrere
Fra i dag, mandag, bliver det dyrere at få boliglån med fast rente. Det betyder ifølge Sydbank, at de lange boligrenter stiger yderligere. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank mener, at meget tyder på, at boligrenterne vil fortsætte opad. Den Europæiske Centralbank forventer nemlig, for første gang siden 2014, at inflationen når to procent i Europa i år. "Vi har allerede set renterne stige, og holder den udvikling stik, kan det bare være begyndelsen. Det kan gøre det betydeligt dyrere at betale terminerne på boliglånet," forklarer Søren V. Kristensen og fortsætter: "selv om kursen med en vis sandsynlighed er sat mod lidt højere renter, er det primært de lange renter, som i første omgang vil bevæge sig. De korte renter forbliver i vores optik både lave og negative de næste par år," vurderer han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (25.10.2021)

Farvel til høgen i den tyske Bundesbank: Kommer duerne til?
Berlingske mandag skriver, at Jens Weidmann efter ti år på posten som chef for den tyske Bundesbank, og et af Den Europæiske Centralbanks (ECB) mest markante medlemmer, har meddelt, at han går af. Weidmanns farvel kommer i en brydningstid for Tyskland og Europa. Efter det tyske valg forhandles der om en ny regeringskoalition, der skal afløse Angela Merkels lange æra som forbundskansler. Her ventes Bundesbankposten at blive en vigtig brik i forhandlingerne. Blandt spidskandidaterne til at afløse Weidmann er Bundesbanks vicedirektør, Claudia Buch, samt økonomen Isabel Schnabel, der i forvejen sidder i ECBs styrende råd.
Berlingske, mandag, s. 2 (25.10.2021)

Hele verden frygter inflationsspøgelset. Men debatten er frygtelig ensidig
Politiken bringer søndag et debatindlæg skrevet af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: "Der er få ord i den økonomiske debat, der kan sende kuldegysninger gennem såvel politikere som økonomer som ordet inflation. De fleste tænker straks på bilfrie søndage i 70'erne, oliekriser og en dansk økonomi, der stavrer mod afgrunden. Så da den amerikanske inflation for nylig kravlede over 5 procent, og den tyske ramte 4 procent, tændte det advarselslamper over det meste af verden. [...] Det aktuelle inflationspres er negativt: Det afspejler, at man har haft lukket industriproduktionen ved coronakrisens start, og når man har set stigende smitte i de respektive lande. Vi har samtidig set enorme skift i efterspørgselsmønstre, som har trukket vareefterspørgslen markant op. [...] Men al inflation er ikke af det onde. For det første kan det give mere spillerum for Den Europæiske Centralbank. Centralbanken har som målsætning at holde inflationen omkring 2 procent. Og der har den kun sjældent ligget det seneste årti, hvor den i gennemsnit har ligget på godt en procent. ECB var faktisk bange for, at inflationen skulle bide sig fast på så et lavt niveau, at centralbankens traditionelle værktøj - renteændringer - blev sat ud af kraft. Det har fået centralbanken til at bruge alternative pengepolitiske redskaber som støtteopkøb af værdipapirer og vedvarende negative renter. For det andet vil stigende inflation på sigt påvirke renterne. [...] Det nuværende inflationschok lader til at være kriserelateret og forbigående. Det er et grimt chok, som suger ilt ud af økonomien. Men en højere inflation drevet af markedsøkonomiske fordelingsmekanismer såsom højere lønvækst et stykke inde i opsvinget bør ikke udstilles som djævlens værk."
Politiken, søndag, s. 2 (25.10.2021)

Grundlæggende rettigheder

Uafhængighed er lige så vigtig for advokater som for journalister
Formand for Advokatrådet, Martin Lavesen, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag blandt andet: "Advokater verden over er hver dag udsat for trusler, forfølgelse og fængsling - og i værste tilfælde mord. Det sker blandt andet, fordi advokater holder fast i deres uafhængighed og kæmper for menneskerettigheder, og det sker også inden for Europas grænser. I dag (25. oktober) markerer de europæiske advokatsamfund med European Lawyers Day, at advokaters uafhængighed er helt central for borgernes retssikkerhed. En uafhængighed, der ikke må sættes over styr. [...] I Danmark er der generelt en høj tillid til, at advokater er uafhængige, og at de står vagt om retssikkerheden. Det viser blandt andet rapporter fra CCBE (den europæiske sammenslutning af advokatsamfund). Men der er væsentlige stemmer i Danmark, som gerne vil lempe reglerne for advokaters uafhængighed. [...] I lande som Polen, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet og Kroatien er borgernes tillid til, at advokater er uafhængige, faldet drastisk i de seneste år (EU Justice Scoreboard). Det skyldes, at der er en øget opfattelse af, at regeringer i de pågældende lande i højere grad blander sig i advokaternes og domstolenes arbejde. [...] Vi arbejder også for, at EU sætter et skarpere lys på, hvor vigtig advokaters uafhængighed er, ligesom det for nylig er sket i forhold til journalisters uafhængighed, hvor det er blevet lovet, at journalisters uafhængighed og beskyttelsen heraf skal nedfældes i EU-lovgivningen. Det bør den også være for advokater. Europarådet er i gang med at udarbejde forslag til en advokatkonvention i EU-regi, som skal sikre advokaters uafhængighed i hele EU. CCBE følger arbejdet tæt og afgiver løbende bidrag til form og indhold."
Politiken, mandag, s. 5 (25.10.2021)

Institutionelle anliggender

Brexits Godfather: "Uden mig var Boris Johnson ingenting"
Jyllands-Posten bringer søndag flere artikler om Brexit og de personer, der "stod bag" brudet med Europa. Journalist Jørgen Ullerup har mødt den 57-årige forhenværende politiker Nigel Farage, der om nogen er "the Godfather" i det mangeårige spil, som endte med, at Storbritannien forlod EU. "Premierminister Boris Johnson ville slet ikke være der, hvis det ikke var for mig. Hvis jeg ikke havde stiftet Brexitpartiet, ville Theresa May være fortsat. Jeg skaffede hende af vejen og åbnede døren for Boris. Det var det rigtige at gøre. Og det var presset fra mig, der tvang folkeafstemningen igennem," udtaler han blandt andet. Han fortæller desuden, at Brexit har været hans mål i de 20 år og syv måneder, han var medlem af EU-Parlamentet. Han mener desuden, at Danmark også kommer til at forlade EU i fremtiden. "EU holdt mit land tilbage fra at indtage sin naturlige rolle som en global spiller. Jeg forstår godt, at det er lettere for os at udstikke vores egen vej i verden end for Danmark, men logisk vil Danmark være det første land til at følge os ud. I har altid været tøvende europæere. I meldte jer ind på grund af os. Men I sagde nej til mange ting som euroen og forsvaret," siger han.

Ullerup har også talt med den 73-årige Sue Connelly, som er tidligere partisekretær i det konservative parti i Storbritannien. Hun kan nemlig også tage en del af æren for Brexit. "Det er absolut brillant og fantastisk at være sluppet ud af EU's lænker. Jeg vågner med en følelse af frihed hver dag," siger hun blandt andet. Hun afviser samtidig en ny meningsmåling i Daily Mail, som viser, at hvis der var en ny afstemning i morgen, ville 45 procent blive i EU, mens kun 36 procent ville ud.
Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 4, 5, 6, 8, 18 (25.10.2021)

De Radikales fald: Når de korrekte viser sig at være fejlbarlige
Tom Jensen, Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, skriver i et debatindlæg lørdag blandt andet: "Det er et års tid siden nu, at Radikale Venstre under stor dramatik skiftede politisk leder, fordi Morten Østergaard blev fældet af flere #metoo-sager. Hvorfor bringe det frem nu igen? Fordi flere følgende sager har vist, at præcis det forløb siger alt om moderne radikalere. Men også om den nuværende woke-bølges største problem: Hykleriet, når man skaber det perfekte, korrekte selvbillede ved at kræve ufejlbarlighed af alle andre. [...] Men tilsyneladende var Radikale Venstre ikke forandret. Den modus, der prægede tiden omkring Morten Østergaards fald, synes at være indlejret i selve partiets nuværende dna: Man sidder på den højeste hest og gør sig til. Indtil man falder meget, meget langt ned. Jeg kommer tilbage til, hvordan det ikke blot er et radikalt problem, men et problem med hele identitetspolitikken, woke-bølgen og den politiske korrekthed. For tiden er det Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet, der har hovedrollen som radikal hykler. Ekstra Bladet har dygtigt gravet frem, at stort set alle ansatte på hendes kontor i Europa-Parlamentet har opsagt deres stillinger, fordi arbejdsmiljøet på kontoret er utåleligt. De forhenværende medarbejdere har sat adresse på problemet: Det er Karen Melchior selv. [...] Det er ikke, fordi jeg skal hænge længe ved den sag, men den er illustrativ for hykleriet, for som nyvalgt EU-parlamentariker i 2019 gjorde Karen Melchior netop et godt arbejdsmiljø til en mærkesag, præcis som det sømmer sig for en klassisk radikaler, der jo altid er på det godes side."
Berlingske, søndag, s. 48 (25.10.2021)

Glem migrantkrise og pandemi. EUs største problem lier et helt andet sted
I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens EU-korrespondent, Solveig Gram Jensen, blandt andet: "Det var næsten symbolsk, at EU-topmødet i denne uge også var Merkels sidste af slagsen. Hun gør aldrig noget stort nummer ud af sin personlige historie. Men Merkel inkarnerer som få andre, hvad EU i stigende grad slås med: En afgrund til forskel på Øst og Vest. Det er slagsmålet mellem EU og Polen, der har gjort det tydeligt for enhver, præcist hvor slemt det står til. Senest har Polens forfatningsdomstol endda - inden for bestemte områder - sagt fra over for EU-Traktatens forrang over for polsk grundlov. Det er artikel 1 og artikel 19, som polakkerne ikke længere mener, de kan skrive under på. Det drejer sig om, hvorvidt EU-landene altid skal gå efter at blive knyttet tættere sammen, og om EU-Domstolen skal sikre, at traktaten respekteres i hele EU. Dermed, sagde selv den ellers altid nøgterne EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, har krisen mellem Bruxelles og Polen nået "en ny dimension" [...]. I det hele taget står det gamle jerntæppe stadig og skiller Øst fra Vest. Mange steder, men især i Warszawa og Budapest, er regeringerne heller ikke blege for at sammenligne EUs institutioner med den daværende Sovjetunion. [...] Udenfor venter regimer med langt færre skrupler end dem i Bruxelles. Et af dem blev drøftet på mødets anden dag. Her tog Mette Frederiksen, Angela Merkel og kollegerne endelig fat på den migrationskrise, som Hviderusland skaber i øjeblikket. Det sker ved at føre migranter til EUs grænser, ikke mindst til Polen og Litauen, hvorfra migranterne søger videre til Tyskland. På mødet fredag besluttede EU-lederne at fordømme Hviderusland og truede regimet med nye sanktioner. Det blev også besluttet at arbejde videre for at få bremset strømmen af migranter. De fleste kriser får EU langsomt håndteret. Det er langtfra altid elegant. Men de bliver løst."
Berlingske, lørdag, s. 6 (25.10.2021)

Jens Nymand: Danmark har brug for at nytænke sin europapolitik
Jens Nymand Christensen, seniorrådgiver ved Creative Business Network og tidligere vicegeneraldirektør i Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Det, at et lille land som Danmark har ’en stol og en mikrofon’ på lige fod med de 26 andre europæiske stats- og regeringschefer samt Europa Kommissionens formand, giver Danmark en helt enestående mulighed for at præge udviklingen i Europa, være med til at sætte den europæiske dagsorden og opnå en indflydelse, som vi aldrig kunne opnå udenfor EU. Men arbejdet rækker naturligvis ud over at deltage i møderne i Det Europæiske Råd. Det tager tid at blive et medlem, der lyttes til og opbygge en bred vifte af personlige kontakter med de øvrige stats- og regeringschefer. [...] Uden EU-dimensionerne er mange af diskussionerne amputerede og indad skuende. ’Fremtidens Danmark’ skal også dreje sig om at udnytte de muligheder, vi får i kraft af vores medlemskab af EU. Danmark er ikke hverken økonomisk eller politisk en lille ø, som kan afskære sig fra omverdenen. Kun hvis vores langsigtede planer indarbejder de europæiske perspektiver og muligheder, kan vi gøre os håb om at nå mange af de mål, som vi sætter os selv. Men i dag træder Danmark desværre vande i europapolitikken. [...] Danmark skal være en aktiv medspiller og vise solidaritet med de europæiske frontlinjestater. Kontrollen med EU's ydre grænser er afgørende for alle medlemsstater. [...] EU's ydre grænser og behovet for at kontrollere og begrænse indstrømningen af især økonomiske indvandrere er yderligere et nøglespørgsmål. [...] Danmark skal være en aktiv medspiller og vise solidaritet med de europæiske frontlinjestater. Kontrollen med EU's ydre grænser er afgørende for alle medlemsstater. Endelig er der også spørgsmålet om fremtidige udvidelser af EU med Balkanlandene. Danmark bør i lyset af erfaringerne fra de forrige udvidelser arbejde for, at der stilles nye, langt strengere krav om bekæmpelse af korruption."
Altinget, mandag (25.10.2021)

Korruptions-vagthund advarer om risiko for interessekonflikter i EU-Parlamentet
Antikorruptionsbevægelsen Transparency International mener, at der bør gøres væsentligt mere for at undersøge EU-parlamentarikeres habilitet i forbindelse med deres indtjening ved siden af deres politiske arbejde. Det skriver Altinget fredag. ”Risikoen er reel. Der er helt klart tilfælde, som bestemt bør undersøges nærmere for potentielle interessekonflikter,” udtaler Vitor Teixeira, senior policy officer i Transparency International EU. Som eksempel på parlamentarikere, som kan have et habilitetsproblem giver Teixeira et medlem, der sidder i udvalget for industri, forskning og energipolitik og samtidig er bestyrelsesmedlem i et europæisk energiselskab. Der bør ifølge Transparency International oprettet en uafhængig myndighed, som undersøger medlemmer og gransker deres aktiviteter for økonomiske interessekonflikter. En analyse fra Transparency International viser, at mere end hver fjerde af 705 nuværende parlamentsmedlemmer tjener penge ved siden af deres politiske arbejde i EU. Op til 39 medlemmer tjener over 100.000 euro årligt på arbejde uden for Europa-Parlamentet. "Derfor ønsker vi et system, som faktisk minder om det, man har i Frankrigs parlament. Her er der en myndighed, som gennemgår alle politikernes foretagender og vurderer samtlige politikeres habilitet i forskellige spørgsmål," forklarer Teixeira.
Altinget, fredag (25.10.2021)

Merkels sidste EU-topmøde
Merkels 107. EU-topmøde bliver formentlig også hendes sidste. Det skriver B.T. lørdag. Det skyldes, at en ny regering og kansler er på vej efter det netop overståede valg i Tyskland. Fredag blev topmødet indledt med en hyldest fra EU-Præsident Charles Michel og Sveriges statsminister Stefan Löfven. Michel sammenlignede topmøder uden Merkel som Rom uden Vatikanet og Paris uden Eiffeltårnet. Löfven sagde, at Merkel vil blive savnet, når EU står i svære øjeblikke. Efter talen modtog Merkel stående ovationer.Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "’En kompromismaskine’ beskrev Luxembourgs leder, Xavier Bettel, den afgående tyske kansler Angela Merkel ved ugens EU-topmøde i Bruxelles. Merkels 107. og formentlig sidste i rollen som tysk regeringsleder. EU-topmøderne uden Merkel vil være "som Rom uden Vatikanet eller Paris uden Eiffeltårnet," lød det fra Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd. "Takket været dig har (det politiske, red. ) centrum klaret sig gennem mange storme," lød det i en videohilsen fra Barack Obama. [...] "Vi har store problemer, men mit råd er at løse dem i forhandlinger og finde kompromiser," sagde Merkel før denne uges topmøde, hvor EU-lederne i to timer talte om Polen og retsstatsprincipperne uden for referat. [...] Her tager Merkel fejl. Tiden er ikke til kompromiser. Tiden er til at sætte foden ned. Man kan ikke forhandle et kompromis om den grundlæggende præmis om uafhængige domstole. Det samme gælder modstanden mod den afgørende klimahandling, som skal finde sted i det igangværende årti. Polen og Ungarn er modstandere af EU's Fit for 55-pakke. Tiden er ikke til fedtede, intetsigende konklusionstekster fra topmøderne. Den er til handling - og her har Merkel ikke leveret. Tværtimod har hun i sin tid i toppen af europæisk politik tilladt, at Polen og Ungarn - mens EU-milliarderne er strømmet ind i landene - har udviklet sig til illiberale demokratier, hvor regeringerne løbende har strammet grebet om medier og domstole - og elimineret de demokratiske modhager. Uden at det har fået konsekvenser. Tyskland har med østudvidelsen fået forøget størrelsen på det indre marked gevaldigt, og den tyske bilindustri har nydt godt af de billige produktionsvilkår i de nye medlemslande. Europæerne har kunnet trække på den nødvendige arbejdskraft østfra, og Merkel har fået styrket sin egen rolle som den uomgængelige figur i EU. Danmark har nydt godt af mange af de samme fordele. Men det er kommet med en pris, som først for alvor manifesterer sig nu. I Ungarn med kleptokratisk korruption. I Polen ved kontrol med medierne og domstolene. I EU med smittende autoritære antidemokratiske bevægelser. [...] "Europa er ikke et supermarked," har den franske præsident Macron sagt, men heller ikke han har hidtil villet sætte foden ned over for de illiberale udviklinger i Polen og Ungarn. Måske det skyldes, at franskmændene forsøger at sælge atomkraftværker til polakkerne for tiden? Ligesom Merkel har brug for polsk samarbejde om den tysk-polske grænse, hvor man nu ser flygtninge hobe sig op, efter de er kommet over grænsen fra Belarus til Polen. Merkel, Macron og EU-lederne viste på topmødet, at Europa netop er et supermarked, hvor man kan handle med alt. Energikrisen og slagsmålet om den grønne omstilling udskød EU-lederne til december. Retsstatsprincipperne blev udskudt, til EU-Domstolen har afgjort, om man kan bruge de nye budgetvåben mod polakkerne."
Information, lørdag, s. 24; B.T., lørdag, s. 10 (25.10.2021)

Napoleon og EU
I Berlingske søndag skriver Jørgen Weinrich fra Nyborg i et debatindlæg blandt andet: "Marlene Wind skriver i Berlingske lørdag, at kejser Frans 2. i 1806 opløste romerriget, som Wind betegner som en stærk magt i Europa. Det er både rigtigt og forkert. Den egentlige årsag til opløsningen var Napoleon 1.s store indflydelse. Han havde set, at de mange tyske småstater ikke kunne blive enige om ret meget, og da Rhinforbundet tilsluttede sig Napoleon, annullerede han Romerriget, gjorde sin bror til konge af Napoli og blev til stor inspiration for den videre udvikling i Tyskland. [...] Det kan lede tanken hen på EU-samarbejdet, som også knager i fugerne med store immigrationsproblemer. Her befinder Polen og Ungarn sig i frontlinjen med et uløseligt problem. Selvom ingen går ind for udemokratiske løsninger, er det efter min mening beskæmmende, at EU ikke kan aflaste de baltiske stater, Polen og Ungarn med en fælles europæisk løsning. Hvis man ikke får disse problemer løst, kommer EU-landene i store problemer."
Berlingske, lørdag, s. 47 (25.10.2021)

Tre kriser præger efteråret i Europa - og de kan vokse sig større endnu
Flere akutte problemer fylder i EU's horisont her i efteråret, og de kan alle potentielt risikere at vokse sig større de næste måneder. Det skriver Børsen lørdag. Der er tale om energiprisstigningerne, migrationsproblemer langs EU's ydre grænser, og opgøret med medlemslandet Polen over, hvorvidt EU-ret kommer før polsk lovgivning på en række områder. I forbindelse med energikrisen udtaler statsminister Mette Frederiksen (S): "Vi har jo meget forskellige analyser af, hvorfor vi er i denne situation. Nogle mener, at vi er gået for langt i den grønne transformation, mens vi er andre, der mener, at vores afhængighed af gas er en del af problemet," siger hun og fortsætter: "Vi er klar over, at det er noget, som vil have stor betydning for mange danskeres økonomi. Vi er i gang med at afdække problemerne og mulighederne for at intervenere. Men jeg synes jo kun, det bekræfter, at det er farligt at være afhængig af bl.a. russisk gas - både geopolitisk og klimapolitisk. Jeg har svært ved at se andet, end at vi må gå efter en endnu større omlægning. Jeg mener ikke, det er en modsætning - tværtimod," udtaler Mette Frederiksen.

Hvad Polen angår, så ventes det, at EU-Kommissionen skruer ned eller helt lukker for støtte til Polen og andre lande, hvor retstilstanden, legitimere sådan et indgreb. EU-Præsident Charles Michel konkluderer, at dommeres uafhængighed og retstatens principper er "absolut fundamentale," og at "retorik og gensidig respekt kan facilitere eller komplicere løsninger," og at der er "behov for at fortsætte dialogen."

I forbindelse med migrantproblematikken ved EU's ydre grænser lykkes det EU-landene at blive enige om at EU skal finansiere grænsehegn langs EU's ydre grænser. Det blev dog på topmødet i sidste uge besluttet, at EU-Kommissionen skal undersøge de juridiske muligheder for, at EU bruger penge på hegn og andre barrierer ved EU's grænser. I den forbindelse udtaler statsminister Mette Frederiksen (S), at det er "mere humant og solidarisk at lave et system, hvor folk ikke skal påføre sig selv den skade, det er at rejse hen over Middelhavet eller blive brugt i et kynisk magtspil fra Lukasjenko”. Mette Frederiksen siger videre: “Jeg anerkender ikke, at det handler om at omfordele endnu flere flygtninge og migranter. Det handler om at kontrollere vores ydre grænser, så vi kan få integrationen til at fungere."
Børsen, lørdag, s. 26-31 (25.10.2021)

Vi må ud af det cirkus
Jørgen Mogens fra Thisted skriver i et debatindlæg på Ekstra Bladets Nationen søndag blandt andet: "I Polen har du tre dage til at betale bøden, ellers er det fængsel i 30 dage. Danske lastbilchauffører oplever, at polakker fylder op på rastepladser, så vore egne ikke kan være der. Og de betaler ikke en rød reje for at køre på vore veje. Omvendt skal de danske lastbilchauffører af med bompenge for at køre i Polen, det er ikke fair konkurrence. Og Polen står nu til at modtage ikke mindre end 30 milliarder fra EU, de største modtagere i EU, vi er til grin både i Danmark og EU."
Ekstra Bladet, mandag, s. 14 (25.10.2021)

Åbn nu grænserne
I Politikens leder mandag kan man blandt andet læse: "Begrundelserne for, at Danmark har genindført grænsekontrollen, er skiftet løbende, men faktum er, at Danmark nu i mere end fem et halvt år har genindført grænsekontrol. Først kun ved grænsen til Tyskland, men de sidste godt to år også ved grænsen til Sverige. Og vi er ikke alene - også Sverige, Tyskland, Østrig, Norge og Frankrig har for tiden anmeldt midlertidige grænsekontroller af andre grunde end covid-19pandemien til EU. Det er en farlig og trist udvikling. De åbne grænser internt i Schengen-området er en af EU's største bedrifter og mest synlige succeser. [...] Tidligere på måneden meddelte regeringen EU, at den danske grænsekontrol vil blive fastholdt frem til maj 2022 på grund af truslen fra islamisk terror og organiseret kriminalitet. [...] Er terrortruslen virkelig værre end i 2014-15, da Islamisk Stat buldrede frem i Mellemøsten, men hvor grænserne var åbne? [... ] Det bør regeringen redegøre for, og EU bør afkræve os og andre med såkaldte midlertidige grænsekontroller svar på. Den frie bevægelighed og de åbne grænser er nogle af EU's kerneværdier. Lige nu er de under angreb - også fra os selv."
Politiken, mandag, s. 1 (25.10.2021)

Interne anliggender

'Mr. Europe' vil være Frankrigs præsident og stække EU-Domstolen
Politiken søndag skriver om franske Michel Barniers, som stod i spidsen for EU's forhandlinger med Storbritannien om Brexit. Han kan nu blive et borgerlige Frankrigs præsidentkandidat, og han angriber samtidig EU-systemet for ikke at gøre nok for at forhindre illegal indvandring. Han mener desuden, at nationale love skal veje tungere end EU-Domstolens afgørelser. Han vil på den afgørende partikongres 4. december være oppe mod stærke kræfter i hans parti, men han bliver mere og mere populær, og det bliver mere og mere sandsynligt, at han bliver sit partis præsidentkandidat. Begejstringen er til gengæld knap så stor i Bruxelles og i flere europæiske hovedstæder, for den tidligere EU-kommissær kræver fundamentale forandringer af EU, som lægger en spændetrøje over medlemslandene. "Vi skal ikke være truet permanent af en afgørelse eller en dom fra EU-Domstolen eller menneskeretskonvention," udtalte han på et møde i hans parti Les Républicains, den 10. september. Anonyme kilder i EU-Kommissionen har givet udtryk for deres chok og skuffelse. "Folk i Bruxelles-boblen mener, at de altid har ret. De vil ikke lytte. De vil ikke forandre noget. Det er den helt sikre vej til at fremkalde Brexit andre steder i Europa," siger Barnier til The Guardian. Det er kun omkring asyl- og udlændingepolitik, at han ønsker at sætte fransk lovgivning over EU-retten og internationale konventioner. Den tidligere EU-kommissær med flere ministerposter i franske regeringer vil ikke fjerne muligheden for at søge asyl.
Politiken, lørdag, s. 8 (25.10.2021)

Klima

Dansk Luftfart har kæmpet for en klimafond i to år - nu har politikerne igen udskudt beslutningen
Dansk Luftfart taler varmt for en klimafond til grøn omstilling af flybranchen, men regeringen vil ikke diskutere forslaget før i 2022. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "På godt jysk er det træls, at vi ikke har fået kvittering på vores forslag, men vi har selvfølgelig ikke mistet håbet. Regeringen er netop kommet med deres klimakøreplan, og nu venter vi bare på at få en officiel invitation til processen, som vi vil gå aktivt ind i," siger Michael Svane, direktør i Dansk Luftfart. Klimaordfører hos Socialdemokratiet, Anne Paulin (S) vil ikke bekræfte, om man Dansk Luftfarts forslag specifikt skal diskuteres til forhandlingerne omkring nedbringelsen af CO2 inden 2030, som finder sted næste år. "Hvad vi kommer til at diskutere i 2022, kan jeg ikke sige noget om, før udspillet er der. Men det er godt at få de gode ideer på banen, både fra branchen selv og fra andre partier, som også har kommet med forslag til, hvad vi kan gøre for at omstille luftfarten," siger Anne Paulin. "Selv om luftfarten har været hårdt ramt pga. corona, holder vi fast i vores klimaambitioner og anbefalinger for luftfartens klimafond. Vi havde egentlig regnet med, at vores forslag med klimafonden kunne have kørt fra januar i år. Nu skal vi nå det samme mål, men på kortere tid. Vi vil på samme vis gå aktivt ind i forhandlingerne om EU-Kommissionens klimaudspil "FIT for 55", som også handler om luftfarten," kommenterer Michael Svane.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (25.10.2021)

Vi er ved at tabe World War Zero stort
Berlingske bringer søndag en kommentar af Timme Bisgaard Munk, redaktør og ph.d. Her kan man blandt andet læse: "Hvad er vores vej til sejr? Godt spørgsmål. Svarene læste jeg i den nye bog 'Electrify: An Optimist's Playbook for Our Clean Energy Future', skrevet af klimaiværksætteren Saul Griffith. Budskabet er, at vi skal satse alt på solenergi og vind- og vandkraft. Alle vores huse, redskaber, industrier og byer skal med øjeblikkelig virkning omlægges til klimaneutral strøm. Et kæmpe projekt, men kæmpe problemer kræver kæmpestore løsninger. The New Green Deal er, ifølge Griffith, at sætte strøm til alt lige her og nu i The New Electric Grid. Det er ikke blot et teknisk, men også mentalt paradigmeskift. At vinde klimakampen kræver, at vi siger farvel til 1970ernes triste reuse-, recycle- og reduce-tilgang til adfærdsændring. [...] Den snusfornuftige morale er, at vi kun kan få almindelige mennesker med i kampen, hvis de ikke skal opgive deres bil, flyrejser og 42-tommers fjernsyn. Dette gælder specielt den altafgørende amerikanske og kinesiske middelklasse. Det betyder, vi kommercielt må indføre klimaneutrale elektriske produkter i alle centrale produktkategorier med lille kvalitet og funktionstab. [...] Vi har kort sagt for travlt til at være fromme og er for dumme til at være ansvarlige. Godt det samme. Det er systemets skyld, ikke din, min eller din nabos. Ergo, det er systemets ansvar. Ansvaret betyder, at verdenssamfundet, EU og staten bør satse alt på: 'Electrify Everything' - lige her og lige nu. Værktøjerne er dramatisk udbygning af et decentralt elnet, CO2-skat, CO2-handelskrig og CO2-lån til alt og alle, som vil omlægge 100 procent til solenergi og vind- og vandkraft. Vi har ikke en planet B, men vi har en plan E i World War Zero. Flere stikkontakter, tak."
Berlingske, søndag, s. 44 (25.10.2021)

Kultur

Kan få gratis interrail
EU-Kommissionen giver i denne omgang "gratis interrailpas" endnu flere europæiske unge mulighed for at rejse gratis fra land til land med tog. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Coronapandemien i 2020 og 2021 satte en stopper for diverse rejsemuligheder, så i denne ombæring skruer EU-Kommissionen op for billetantallet. Interrailpassene tildeles efter vurdering af ansøgninger, som de unge skal indsende. Kun unge europæere født mellem 1. juli 2001 og 31. december 2003 kan ansøge om gratis tur med tog rundt i Europa.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 20 (25.10.2021)

Landbrug

Alt det lort fra EU
Eva Terndrup fra Langeland skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet mandag blandt andet: "Hvor længe skal vi finde os i, at såkaldte forskere og miljøaktivister og især EU skal have lov at lukke nødvendige brancher? Først minkbranchen - og nu smadrer man fiskeriet. [...] Hvordan kan regeringen sidde på hænderne og godtage alt det lort fra EU? Acceptere regler og kvoter osv., der direkte ødelægger vores land? Vi trænger til en regering, der tør sige fra. En regering, der får os ud af EU. EU vil intet godt for Danmark. Selv vores grundlov bliver tilsidesat af EU."
Ekstra Bladet, mandag, s. 14 (25.10.2021)

Retlige anliggender

EU's magtbegær vil ingen ende tage
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Andreas Salomonsen formand, KU Aalborg, Vadum, blandt andet: "Tatoveringsbranchen er fra januar næste år sendt til tælling, når EU's magtbegær i form af en ny kemikalielovgivning træder i kraft. Endnu en gang lader det til, at grænserne for, hvad EU blander sig i, ingen ende vil tage. Helt konkret har denne vanvittige lovgivning til hensigt at forbyde mere end 4.000 stoffer i bl.a. tatoveringsfarve, da EU mistænker, at de kan være allergi- eller kræftfremkaldende. Ikke alene betyder det, at en stor del af de farver, som tatovører i årevis har brugt, vil blive ulovlige. Det vil også drive tatoveringsbranchen ud i baggårdens usle og ukontrollerbare forhold. Desuden er det fortsat kun EU's mistanke, der har ført til dette urimelige forbud. [...] Ingen kan være i tvivl om, at dette tåbelige tatoveringsforbud blot er endnu et EU-indgreb i borgerens personlige frihed. Det er på tide, at fokusset vender tilbage til den oprindelige tanke bag EU-samarbejdet. For ellers vil EU's magtbegær ingen ende tage."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (25.10.2021)

Sikkerhedspolitik

Claus Hjort: Naivt at satse på lejrbålsdiplomati i magtspillet mod Kina
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Claus Hjort Frederiksen, tidligere forsvarminister for Venstre, blandt andet: "Det er lidt af et mysterium hvad der gør Kina til en arktisk stormagt. Det har jo åbenbart ikke noget med det geografiske at gøre. Afstanden fra Beijing til det arktiske område svarer vel til afstanden fra Rom til det arktiske. I virkeligheden er det en selverklæret magtdemonstration fra Kina, som på alle kontinenter kæmper for dominans. [...] Europa og USA har gjort sig dybt afhængige af Kina, og Kina får på den måde forbundsfæller, som vil modsætte sig alvorlige sanktioner mod Kina. Australien er vel det eneste land, som har haft mod til at stå fast overfor Kina. [...] Det er glædeligt, at USA nu for alvor stempler ind for at få kineserne til at overholde reglerne om immaterielle rettigheder, stoppe tyveri at patenter, plagiater og lignende. Vi bør i Europa stille fuldt og helt op i den kamp. Det nytter ikke, at snart har det ene europæiske land og snart det andet sin egen særinteresse, som gør at de ikke vil deltage i sanktioner. [...] Kina er i dag en økonomisk stormagt, og inden for 10 år kan Kina også måle sig militært med USA – og så vil vi for alvor være på spanden. Det er rigtigt af USA at rette al opmærksomhed mod Kina. Og i Europa bør vi gøre det samme – i Danmark bør vi indstille os på også militært at skulle yde bidrag. [...] Opmærksomheden om de kinesiske “metoder” har medført, at der er behov for at screene kinesiske investeringer i Europa og også i Grønland. Vi kan ikke overlade samfundskritisk infrastruktur til Xi Jinping, og vi må forhindre at Kina får et greb om økonomien. [...] Diktaturer og semidiktaturer vinder frem i disse år, og selv i Europa er der sprækker i demokratiet. Det ser vi i Ungarn og det ser vi i Polen. Advarselsklokkerne ringer for demokratiet. [...] Så mit svar er derfor, at det er en selvfølge, at USA er hovedhjørnestenen – også i sikkerhedspolitikken i Arktis. Det vil være godt, hvis EU engagerer sig. Men EU vil kun være et supplement. Hovedhjørnestenen er og bliver USA."
Altinget, mandag (25.10.2021)

En ny kulde har bredt sig mellem Rusland og Europa
Rusland trak sig mandag ud af det militære samarbejde med NATO. Rusland suspenderer sin deltagelse i Rusland-NATO Rådet og ophæver den diplomatiske akkreditering for NATO-repræsentanter i Moskva. Det sker efter, at NATO tidligere på måneden udviste otte russiske diplomater fra Bruxelles. Situationen har skruet ned for tidligere optøende relationer mellem de to parter. Trods situationen behøver vi dog ikke at frygte krig, fortæller Iben Bjørnson, koldkrigshistoriker og museumsleder ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort. "Der bliver ikke verdenskrig, men det bliver sværere at løse de konflikter, der måtte opstå. Sikkerhedspolitisk er det vigtigt at have direkte forbindelser til hinanden. Især for Europa er det et problem, når de diplomatiske kanaler i Nato lukker. Det er os, der er naboer til Rusland. Det er os, der er tættest på, hvis der skulle opstå misforståelser. Vi ser russerne flyve over Østersøen, og der er nye muligheder i Arktis, nu hvor isen smelter. Der er nogle militære forhold, som gør det vigtigt, at vi har en livline til hinanden, så problemer kan løses enkelt og hurtigt," siger hun. "Europa har ingen grund til at frygte aggressioner fra Rusland. Rusland vil formentlig reagere militært, hvis Ukraine forsøger at genvinde Donbass, men Polen og de baltiske lande er lige så sikre nu, som de var før 2014," forklarer Dimitri Trenin, som er tilknyttet den amerikanske tænketank Carnegie Endowment Peace Center.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (25.10.2021)

Flere og flere bliver bortført i konfliktfyldte vestafrikanske lande
I Kristeligt Dagblad mandag kan man læse, at antallet af bortførelser i Mali, Burkina Faso og Niger på fire år er ottedoblet. Landene er blandt verdens fattigste, og står til at blive hårdt ramt af klimaforandringer. Samtidigt er de knudepunkt for migration fra Vestafrika til Europa. Sahel er en strategisk prioritet for EU, og Danmark har givet udviklingsbistand til landene i årtier og har i dag ambassader i både Mali og Burkina Faso. Til næste år skal 105 danske specialstyrker og stabsofficerer efter planen til Mali som del af den europæiske Task Force Takuba. De 600 mand fra ni lande, der er under fransk kommando, skal blandt andet rådgive og uddanne Malis hær.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1,6 (25.10.2021)

Sundhed

Flere tusinde kemikalier i tatoveringsblæk forbydes snart
Den 4. januar træder EU's opdaterede kemikalielovgivning i kraft. Det betyder, at 4.000 kemiske stoffer i tatoveringsblæk og permanent makeup forbydes, da de mistænkes for at være kræftfremkaldende. Det skriver Politiken lørdag. Forbuddet mod især farverne blå og grøn vækker røre i tatoveringsbranchen, da disse farver er svære at erstatte. Miljøstyrelsen henviser til en undersøgelse fra ECHA fra 2018, som konkluderer, at der findes alternativ blæk på markedet, som opfylder de nye krav.
Politiken, lørdag, s. 28 (25.10.2021)

Udenrigspolitik

Mette Frederiksen cementerer, at nationer ikke har venner – kun interesser
Altinget søndag bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Nationer har ikke venner, kun interesser. Denne klassiske diplomatiske læresætning er værd at huske i en tid, hvor alt reduceres til personlige relationer. At Joe Biden afløste Donald Trump som USA's præsident blev således set som en genstart af forholdet mellem Europa og USA. Men skuffelsen over Biden er imidlertid ved at brede sig i de europæiske hovedstæder. Efter at USA trak sig ud af Afghanistan, måtte europæerne stå ansigt til ansigt med det faktum, at de ikke var blevet konsulteret om tempoet i tilbagetrækningen, og pludselig stod med folk at evakuere og et forklaringsproblem overfor en befolkning, som i 20 år var blevet fortalt, at krigen i Afghanistan var vigtig. [...] Mens andre europæisk ledere luftede deres skuffelse over Biden, understregede statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken 22. september, at det for hende ikke er afgørende, om præsidenten hed Obama, Trump eller Biden, for "de vigtigste udenrigspolitiske alliancer er større end os – de folkevalgte politikere i Europa og de folkevalgte politikere i USA – der bare får lov til at vedligeholde aftalerne i den tid, vi har ansvaret. Det er det vestlige samfunds eksistens, det her handler om, og der må enkeltpersoner aldrig komme til at stå i vejen". [...] Dermed lukker hun luften ud af diskussionen om, hvorvidt Danmark skal opgive sit forsvarsforbehold, som har fået fornyet energi netop på grund af skuffelsen over Biden. Men den skuffelse er der ikke plads til hos Mette Frederiksen, som demonstrativt markerer, at den socialdemokratiske mindretalsregering er langt mere ukritisk over for USA end en række af regeringens støttepartier. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde lagt op til en ny udenrigspolitisk strategi baseret på socialdemokratiske værdier. Den strategi blev udskudt efter tilbagetrækningen fra Kabul, og nu synes budskabet fra statsministeren at være, at det er en socialdemokratisk værdi at tænke i interesser."
Altinget, søndag (25.10.2021)

Økonomi

Luftfart advarer politikere: Krise er stadig dyb
I Børsen mandag kan man læse, at der er brug for en national strategi samt støttepakker til luftfarten, hvis den skal overleve. Det mener i hvert fald den store brancheorganisation for lufthavne, flyselskaber og deres leverandører, Brancheforeningen Dansk Luftfart. Organisationen advarer nu regeringen om, at krisen i luftfarten stadig er dyb. De danske hjælpepakker til erhvervslivet er ved at blive udfaset og EU bestemte med virkning fra foråret i år, at der ikke længere kunne gives statsstøtte til luftfart efter de vidtgående krisebestemmelser i EU-traktaten. Ifølge Børsens kilder er der både hos regeringen og EU visse bestræbelser i gang for at tillade, at nogle erhvervshjælpeordninger forlænges et halvt år ind i 2022. "Vi har forsøgt at sende det signal til politikerne, at de har et medansvar for, at vores branche bliver omstillet til en ny markedssituation. Men det er ikke nemt at få regeringens opmærksomhed," siger Kristian Tvergaard, kommerciel direktør i flyselskabet Sun-Air Aviation Group.
Børsen, mandag, s. 6-7 (25.10.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
25. oktober 2021