Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. april 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 4. april 2022


Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Putin udfordrer EUs sammenhold med nyt pres i gasopgør
Ekspert siger, at EU-landene er nødt til at stå sammen, hvis de russiske krav om, at betaling for russisk gas skal ske i rubler, skal afvises. Det skriver Berlingske lørdag. I en TV-transmitteret tale sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, torsdag, at gasleveringerne til Europa vil blive standset den 1. april, hvis ikke EU-landene begynder at afregne for den russiske gas i rubler. Fredag lød det til gengæld fra Kreml, at der ikke lukkes for gashanerne, eftersom betalingen først skal falde i april. Så hvad der skal ske, og hvornår står ikke helt klart. "Når Putin og Rusland fremsætter det her krav, så er det et udtryk for, at man ønsker at skabe splid i det europæiske samarbejde. Lige nu tænker alle på, hvem det svageste led i EU er. Det vil være rigtig skidt for EU, hvis bare ét enkelt land går i fælden," fortæller Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og fortsætter: "EU bliver nødt til at stå sammen om at afvise Putins krav." Beslutter europæerne at imødegå de russiske krav om betaling i rubler, vil det være at gå imod ideen bag egne sanktioner, og afviser man kravene risikere man at kaste Europa ud i en slem energikrise. "Hele intentionen bag sanktionerne er at straffe den russiske økonomi. Hvis EU gør, som Rusland ønsker, vil sanktionerne blive undermineret, og man vil på den måde styrke både rublens værdi og give Rusland adgang til hård valuta som dollar og euro," forklarer Trine Villumsen Berling, som kalder gasdilemmaet for en problematisk, trojansk hest i det europæiske samarbejde om sanktioner mod Rusland.

B.T. skriver lørdag, at det statsejede, russiske selskab Gazprom stadig leverer gas til Europa, selvom Rusland har truet med at standse gasleverancerne til Europa. Fredag leverede Gazprom, ifølge en talsmand fra firmaet, således 101,4 millioner kubikmeter naturgas til EU-landene.  Jyllands-Posten skriver lørdag, at trods russiske trusler om at lukke for gassen, så taler en række argumenter for, at det ikke vil ske. Et stop af gasleverancer til EU betyder også et farvel til daglige russiske indtægter skønnet til at være på lidt over 2 milliarder kroner. Derudover fastslår mange af de indgåede kontrakter med Gazprom, at gasleverancer ikke må sættes til standsning, mens disse er under behandling ved en voldgiftsret. Børsen skriver mandag, at Europas statsledere og energiselskaber ikke lader sig skræmme af Vladimir Putins trusler om at lukke for gassen, hvis der ikke fremover betales i rubler. Fredag udtalte en talsmand for EU-Kommissionen, at "EU vil have et samlet svar på Ruslands seneste forsøg på at omgå vores sanktioner." Det danske udenrigsministerium skriver ligeledes, at "Danmark er enig i at afvise kravet og koordinerer fælles reaktioner med vores allierede."

Information skriver lørdag, at frygt for negative vælgerreaktioner får USA's præsident Joe Biden til at frigive olie fra landets strategiske oliereserve. Det sker for at holde prisstigningerne på blandt andet benzin i ave. Stigende benzinpriser har nærmest mytisk ry for at ødelægge præsidentvalg for siddende præsidenter i USA. Det næste halve års tid vil USA tappe en million tønder olie om dagen fra de strategiske oliereserver.

Børsen skriver mandag, at flere partier, både nationalt og på EU-niveau overvejer at indføre en særskat overfor energiselskaber. Lige nu lider den europæiske befolkning under kraftige energiprisstigninger, samtidig med at europæiske energiselskaber spås til at opnå en unaturlig høj profit på over 1500 milliarder kroner. Det er blandt andet det Internationale Energiagentur og EU-Kommissionen, som foreslår at indføre beskatningen. I Danmark er både SF og Enhedslisten interesserede i at implementere EU-Kommissionens forslag. Ifølge EU-Kommissionen vil indførelsen af skatten kunne hjælpe med at finansiere hjælpepakker til nødlidende borgere.

Berlingske skriver mandag, at kollision med natur og dyreinteresser bremser vindmølle- og solcelleprojekter, som ellers ville kunne hjælpe Danmark og Europa ud af gasafhængigheden til Rusland. Miljøminister Lea Wermelin (S) vil nu indføre mere fleksible regler, og gøre op med bureaukrati og en sagsbehandling, som kan strække sig over flere år. "Jeg tror på, at vi kan fjerne nogle benspænd, samtidig med, at vi stadig passer på vores natur og miljø. Det siger sig selv, at vi ikke må glemme naturbeskyttelsen, men vi står simpelthen i en ny virkelighed," udtaler Lea Wermelin og fortsætter: "Det er ikke uden dilemmaer, at jeg siger det her. Men det er nødvendigt at få fart på behandlingen af de her projekter og skabe en fleksibilitet i forhold til EU-reglerne på området. Vi sidder også og kigger på, hvordan vi kan bruge de fravigelses- og undtagelsesbestemmelser, der allerede ligger i EU-lovgivningen."

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, og researcher på avisen, Rasmus Lolk Christensen, blandt andet: "I EU-landenes forsøg på at gøre sig uafhængig af russisk naturgas spiller USA en stadig mere fremtrædende rolle som leverandør. Det er præcis, hvad Donald Trump havde som målsætning. [...] Allerede dengang satte Trump fokus på, at Europas afhængighed af russisk naturgas var et sikkerhedsproblem for Europa og NATO. “Så det er meningen, at vi skal beskytte jer mod Rusland, og så betaler I milliarder og milliarder til Rusland, og jeg synes, det er meget upassende,” sagde Trump til et NATO-topmøde i 2018. [...] Nu er verden en anden, og EU står med hatten i hånden for at få lov til at købe mere amerikansk naturgas. EU har allerede markant forøget sine opkøb. Siden præsident Trumps opsang til EU i 2018 er USAs eksport af LNG steget 640 procent, og EU aftog sidste år tæt på en fjerdedel af den amerikanske LNG-eksport. [...] Så sent som i sidste uge aftalte præsident Joe Biden og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et forstærket samarbejde om yderligere amerikansk eksport af LNG til Europa. EU skal efter planen modtage yderligere 15 milliarder kubikmeter LNG i 2022 fra USA og internationale partnere. [...] EU-landenes desperate forsøg på at gøre sig fri af russisk naturgas bliver en dyr fornøjelse. Det har allerede vendt op og ned på relationer til andre lande som Saudi-Arabien og Qatar, der pludselig er blevet EUs bedste venner på trods af miserable menneskerettigheder. EU har nu også en langt mere aktiv interesse i udviklingen i Algeriet, der er en stor leverandør, og EU-landene bør også interessere sig for de to nye store naturgasnationer, Egypten og Israel. USA har lige nu lagt sig i selen for at hjælpe EU med at gøre det, som Trump for fire år siden påpegede, at vi burde have gjort af os selv."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade (V), Asger Christensen (V), og Morten Løkkegaard (V) medlemmer af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Putins uacceptable invasion af Ukraine understreger behovet for, at EU bliver selvforsynende på energi. I alt for mange år har vi været dybt afhængige af russisk gas, som står for at levere 40 procent. [...] Netop derfor er EU nødt til at omfavne atomenergi som en af flere energiløsninger. [...] Ikke nødvendigvis i Danmark, hvor vi gennem mange år har satset på andre energiformer, men i Europa er det nødvendigt at opgive fortidens ideologisk betingede fordomme. For mange EU-lande kan atomkraft være et alternativ til russisk gas - selv hvis vi ikke skal have atomenergi i Danmark. FN's europæiske råd har allerede sidste år fastslået, at det europæiske fællesskab kun når vores mål om klimaneutralitet i 2050 med hjælp fra atomenergi. [...] EU-Kommissionen foreslog for nylig, at investeringer i atomkraft skal klassificeres som grønne, og det har mødt voldsom kritik fra særligt venstrefløjen. [...] Faktisk anlægger 15 medlemslande i øjeblikket nye atomkraftværker, og i 11 lande udgør atomenergi allerede over 30 procent af landenes strømforbrug. Atomenergi udgør altså en central del af EU's energimix. Så hvis vi skal frigøre os fra russisk gas, giver det kun mening at klassificere atomkraft som en grøn energikilde, hvor vi sætter stramme krav til håndteringen af atomaffald."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 12-13, 14-15; B.T., lørdag, s. 6, 6; Information, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 35; Børsen, mandag, s. 8, 14-15

Interne anliggender: Ukraine overskygger ungarsk valg
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Ungarns siddende premierminister Viktor Orbán står til at vinde parlamentsvalget. Men uanset resultat, sidder den siddende ungarske premierminister i en kattepine. Ifølge flere rapporter er Ungarn den mest splittede nation i EU. Ungarn er kendt for at være på kant med EU-systemet, efter at Viktor Orbán har trukket flyttet landet til at være et såkaldt iliberalt demokrati, hvor staten har kontrol over medier og domstole. Viktor Orbán er den længstsiddende regeringsleder i EU. Han har været ved magten siden 2010. Den russiske invasion af Ukraine har dog uventet påvirket valgkampen i Ungarn. Viktor Orbáns årelange venskab med Vladimir Putin, Ruslands præsident, blev gjort til et våben imod ham. Viktor Orbán svarede igen ved at kalde oppositionen for farlige, fordi de ubetinget støtter NATO og EU. Analytikeren Gábor Török mener, at selv hvis Viktor Orbán, vinder valget, så vil krigen i Ukraine få konsekvenser for den ungarske premierminister. "Viktor Orbán kommer nok ikke til at tabe valget - selvom vi bestemt ikke ved det, for der er stadig mange tvivlere - men han vil miste en masse andet," forklarer Gábor Török, og uddyber, at Viktor Orbáns image som "gadens frihedskæmper" har fået ridser i lakken. "Over for Bruxelles og også under pandemien har han brugt denne her krigeriske retorik og lagt vægt på, at han vil kæmpe for ungarernes frihed. Nu er han blevet en stille fredsapostel, og det vil ikke være troværdigt, hvis han vender tilbage i rollen som den højtråbende politiske soldat," forklarer Gábor Török.

Valgresultatet i Ungarn søndag kommer til at vise, om det har været ufarligt for Ungarns premierminister Viktor Orbán at blive udskammet af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, som værende Vladimir Putins ven. Det skriver Berlingske søndag. Viktor Orbán har opbygget et ry i Europa som værende modstander af demokratiske normer, som resten af unionen tager som en selvfølge. Han er kendt for sit tætte forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og har tidligere udtalt, at det er værd at tage ved lære af den russiske leders måde at lede på. "Vi vil måske opleve det første tilfælde af et valg i et medlemsland i EUs historie, der i betydelig grad er blevet manipuleret. Valgene i 2014 og 2018 var frie valg, men ikke fair valg, og det blev også påpeget af OSCEs valgobservatører,” fortæller Andreas Bock, kommunikationschef for tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, og Ungarn-kender. Det ser altså ikke ud til, at EU slipper for at skulle forsøge at tackle den opponerende ungarske Viktor Orbán. Og udover de eksisterende konflikter med Ungarn på grund af landets brud på EU-retsstatens principper, så kan man roligt forvente, at der dukker flere op. I en kommentar i Berlingske skriver tidligere dansk udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) om Viktor Orbáns omgåen af de fælles retsprincipper, at "Fidesz og Orbán har brudt så groft med disse principper, at landet formentlig ikke ville kunne blive optaget som medlem af EU i dag." Uffe Ellemann-Jensen konstaterer også kynisk, at trods sin opposition til EU og dens politikker, så holder Viktor Orbán gladeligt fast i EU-medlemsskabt og tager også gerne imod milliardstøtte fra EU.

Information skriver lørdag, at krigen i Ukraine har tvunget Viktor Orbán ud i en balancegang, hvor han skal balancere sit venskab med Vladimir Putins Rusland med Ungarns medlemskab af EU. Jyllands-Posten skriver lørdag, at grundet krigen i Ukraine, er Viktor Orbáns valgtema skiftet fra en kamp om værdipolitiske spørgsmål, indeholdende blandt andet afstandstagen til seksuelle mindretal i Ungarn, til at være fortællingen om en statsleder, som forsvarer det ungarske folk mod energimangel og holder sit land ude af krigen mellem Rusland og Ukraine. Politiken skriver søndag, at Viktor Orbán via ændringer af valgreglerne har sikret sig klare fordele til valget i Ungarn. "Hver gang ændrer han et par regler, hvis han tror, han vil tabe. Men han ender altid på to tredjedele af pladserne, selv om han har mistet en masse støtte," forklarer Kim Lane Scheppele, Ungarnsekspert og professor ved Princeton University i USA.

Viktor Orbán nyder stor popularitet i Ungarn, og hans mange støtter ser ikke noget problem i, at deres premierminister dyrker et venskab med Ruslands præsident Vladimir Putin, skriver B.T. mandag. "For mig er det ikke problematisk. Ungarn har et andet forhold til Rusland og Ukraine end jer i Vesteuropa. Vi har aldrig brudt os særlig meget om ukrainerne, og Putin har også gjort gode ting for os undervejs," siger Bori Balint, en ungarer som støtter Viktor Orbán. Hun er heller bekymret over udsigten til at Ungarn skulle blive isoleret, som EU truer med, hvis Orbán genvælges og fortsætter sin politiske linje. "Alliancer kommer og går. Det ved vi her i Ungarn. Vi er på mange måder glade for at være med i EU, men vi skal ikke tage diktat fra dem. Vi er først og fremmest ungarere," forklarer hun.

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab, Københavns Universitet og rådgiver for EU's udenrigschef, blandt andet: "Aldrig har Orbán været så presset. Det handler selvfølgelig om krigen i Ukraine og Orbáns stadigt mere problematiske rolle, som den russiske præsident Putins mangeårige handskedukke i Europa. Og hvis ikke en trojansk hest som Orbán kan væltes nu, hvornår så? [...] Det er ellers ikke mere end få uger siden, at Viktor Orbán fik noget så sjældent som ros af både EU-kolleger og flere internationale iagttagere. Det var i de første uger af Putins invasion af Ukraine, hvor EU enstemmigt(!) vedtog de hårdeste sanktioner mod et tredje land nogensinde. [...] Kan det virkelig passe, at Orbán - efter nogle få forsøg på benspænd - er vendt på en tallerken og nu helhjertet tilslutter sig den fælles EU-front imod sin gode ven Putin? En ungarsk leder, som vel at mærke gennem årene har nedlagt veto mod det ene fælles udenrigspolitiske tiltag efter det andet? [...] Viktor Orbán gør blot det, han er bedst til, og som er den væsentligste grund til, at han i dag er EUs længst siddende regeringschef: spiller taktisk spil og sørger for ikke at lægge alle æg i én kurv. For Orbán handler det om at være pragmatisk og ikke skyde sig selv i foden i en tid, hvor hele den globale landsby er imod Vladimir Putin. [...] I de nationale ungarske medier er den prorussiske propaganda - trods EUs sanktioner - da også helt intakt. Vestens nyligt erkendte kamp imod autokrati og formørkelse er på ingen måde nået til Budapest. Det skyldes blandt andet, at Orbán - nøjagtig som Putin - har opbygget sin magt på 'cronyism' - altså et system hvor oligarker forgyldes med penge, magt og kontrakter til gengæld for loyalitet. I Orbáns tilfælde stammer pengene dog ikke fra stats- men EU-kassen, og dermed er vi fremme ved en af de helt centrale kattepiner i Bruxelles i øjeblikket. For hvad stiller man op med de mange sager, der inden krigen i Ukraine kørte imod såvel Polen som Ungarn for underminering af retsstat og demokrati? Skal man - i lyset af de massive flygtningestrømme - udbetale de coronapenge, som begge lande venter på, og som alle andre EU-lande har fået? Og skal man så samtidig iværksætte den såkaldte retsstatsmekanisme, der skal beskytte EUs budget, og som EUs domstol i Luxembourg i februar afgjorde, var helt i overensstemmelse med traktaten? [...] varet er egentlig enkelt: Selvfølgelig skal vi hjælpe de lande, der - især som Polen - har stået i forreste geled, når det handler om ukrainske flygtninge. På den anden side er det også grænsende til grotesk, hvis vi - som jeg brugte en del krudt på at pointere i min bog “Tribaliseringen af Europa - et forsvar for liberale værdier” fra 2020 - belærer russere og kinesere om demokrati og retsstat samtidig med, at vi lader EU-lande undergrave disse inden for EUs egne grænser."

I en kronik i Berlingske søndag skriver Lasse Skytt, journalist og forfatter til bogen Orbánland - hvad vi kan lære af Viktor Orbáns Ungarn, blandt andet: "Enegang i Europa er ikke nyt for den ungarske regeringschef. Han er i årevis gået imod den europæiske konsensus, hvad enten det har handlet om vaccineindkøb eller vetoret mod fælles EU-erklæringer. Allerbedst eksemplificeret med byggeriet af et flygtninge- og migrantstoppende grænsehegn i 2015 på et tidspunkt, hvor Merkels EU ellers bød folk på flugt velkommen med åbne arme: “Wir schaffen Das”. Viktor Orbáns syn på migrationsspørgsmålet blev først fordømt, men siden kopieret i mange lande. Ungareren omtalte Vestens “moralske imperialisme” som et “tyranni af politisk korrekthed”, og hans evne til at sige tingene ligeud appellerede til millioner af mennesker i og uden for Ungarn. [...] Krigen ændrede alting, satte det hele på spidsen. For det er naturligvis Ruslands krig i Ukraine og Orbáns mangeårige kammerateri med Putin, der har frastødt ungarerens sidste venner i Vesten. Særligt Ungarns nylige udmelding om ikke at ville sanktionere russisk olie og gas har kostet Orbán nogle vigtige alliancer. Ikke mindst Polen, ser det ud til. [...] Og deraf opstår det ungarske paradoks. På den ene side har Viktor Orbán mistet næsten alle sine allierede i Vesten på rimelig kort tid. Med sine tætte bånd til Putin har han malet sig selv op i et hjørne, der er svært at slippe ud fra efter krigens udbrud. På den anden side føler de ungarske Fidesz-vælgere sig forsikrede om, hvad de får og ikke får med Orbán ved roret. De, der i forvejen var der, bliver i hans fold. De føler sig hørt, og de kan ikke se et bedre alternativ."

B.T. skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I Ungarn forsøger en bred vifte af oppositionspartier denne weekend at forenes med det eneste forsæt at få smidt Viktor Orbán på porten. Orbán er allerede den længst siddende politiske leder i EU, og han har de sidste mange år med noget held gjort, hvad han kunne for at smadre det ungarske demokrati. [...] Det kan virke absurd, at ungarerne frivilligt lader sig underkaste et regime, der i så mange år har indskrænket de liberale rettigheder, de brugte så mange år på at vinde, mens de var underkastet Sovjetunionen. Men netop mangel på en demokratisk tradition giver god grobund for stærke mænd og autokrater. [...] I Europa har vi også set skyggen af strongman-fænomenet. Storbritanniens Boris Johnson har ved flere lejligheder bevidst forsøgt at underkende parlamentet og har sågar sendt det hjem, da det ikke ville makke ret."

I et debatindlæg på Altinget skriver Vibe Termansen, journalist og historiker, blandt andet: "En række ngo'er og den politisk opposition i Ungarn er kritiske over for regeringens spørgsmål om kønsideologi og anti-LGBT-budskaber. Nu opfordrer flere ngo'er ungarerne til at stemme ugyldigt, når der er valg søndag 3. april. [...] Da folkeafstemningen blev lanceret, udtalte et analyseinstitut tæt forbundet med regeringen, at "vestlige politiske eliter har grundlæggende godtaget den galskab, der kaldes kønsideologi, som deres officielle politik uden at spørge befolkningen først. Sådan er det ikke i Ungarn. Her spørger regeringen befolkningen. Og den er også behjælpelig med at anvise et svar." [...] I Ungarn bliver LGBT-personer ikke sammenlignet med nazister eller kommunister som i Polen. Fortællingen lyder i stedet, at de er ekstreme liberale, at det er en udvikling, der kommer fra Vesten, og som er gået alt for langt, så man nu ser kønsforvirrede ekstremister på Netflix, i Coca-Cola-reklamer og alle vegne. "Otte ud af ti synes, den fortælling er noget vås," vurderer David Vig, direktør i Amnesti International Ungarn. Men den kan skræmme folk og mobilisere de konservative vælgere. Målet med fortællingen er at vinde valg og at vise EU-Kommissionen, der har rejst en traktatkrænkelsessag mod Ungarn på grund af LGBT-lovgivningen, at det er noget, Viktor Orbán selv bestemmer, og at han har befolkningen bag sig. Effekten bliver tydeligst hos unge LGBT-personer."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Altinget, søndag; Berlingske, lørdag, s. 11, søndag, s. 26-27, 42-43; B.T., lørdag, s. 8, mandag, s. 10; Information, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Politiken, søndag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Macrons valgmøde var et velsmurt show. Men var det det, der skulle til?
Flere af mandagens aviser skriver om den franske præsident Emmanuel Macrons valgmøde lørdag, som for alvor skulle være med til at sparke valgkampen i gang. Emmanuel Macron er kendt for at elske effektivitet, og derfor giver det god mening, at han forsøger at klapse valgkampen af med ét gigantisk show, stærkt inspireret af amerikanske sportsbegivenheder. Emmanuel Macrons tale varede over to timer og tiden blev blandt andet brugt til at lange ud efter sine højrenationale rivaler Marine Le Pen og Eric Zemmour, hvor han opfordrede vælgerne til at bruge deres sunde fornuft ved præsidentvalget den 10. og 24. april. Han beskyldte sine modstandere for - uden at nævne navne - at splitte og forkrøble Frankrig med konspirationsteorier om, at den franske befolkning er ved at blive udskiftet med muslimer. Derudover henviste han også til begge kandidaters tætte forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin, før invasionen af Ukraine. "Held og lykke til dem, der over for Rusland går ind for at trække sig tilbage," ironiserede han ifølge Jyllands-Posten og beskyldte modstanderne for at forsøge at modarbejde et uafhængigt Frankrig i et stærkt Europa: "Frankrig er en blok. Vi sorterer ikke, vi vælger ikke, vi elsker det hele, og vi tager det, som det er."

Politiken skriver mandag, at Macron advarer mod uventet sejr på højrefløjen. "Faren fra yderfløjene er ikke blevet mindre af, at hadet og såkaldte alternative sandheder er blevet banaliseret i den offentlige debat," lød det fra ham foran 30.000 begejstrede tilhængere i en sportshal i Nanterre uden for Paris og han fortsatte: "Det kan ske. Tro ikke de meningsmålinger og kommentatorer, som siger, at det er umuligt," sagde han med henvisning til den britiske Brexit-afstemning. Politologen Dominique Reynié fra Sciences Po-instituttet i Paris vurderer også, at det yderste højres andel af stemmerne vil være større end i 2017. Berlingske skriver mandag, at selvom Macron for godt en måned siden lignede en sikker vinder ved det franske valg, står han nu langt svagere i meningsmålingerne, hvor der stadig er en uge til første runde. Ifølge Information mandag har Macron fortsat et forspring på fem procentpoint i selv de mest snævre målinger - 52,5 procent til Macron, 47,5 procent til Le Pen - men med den statistiske usikkerhed in mente, er ræset mellem de to nu umanerligt tæt.

Berlingske bringer lørdag et portræt af Emmanuel Macron, som ikke er typisk fransk og hvor han generelt kan ligne Bambi på glatis, når det bliver lidt for folkeligt og følsomt hjemme i Frankrig. Til gengæld er han i sit es i Bruxelles. Han er den eneste leder af den tunge slags, som erklærer sig 100 procent proeuropæer og samtidig har hans parti, La République en Marche, sat sig solidt på magten i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet. Selvom Macron har fået givet fransk økonomi et løft og bragt arbejdsløsheden ned, så har han ikke formået at løfte de økonomisk svageste franskmænd og derfor er der en risiko for, at De Gule Veste og lignende protestbevægelser igen kommer på banen, nu hvor alting står til at blive dyrere på grund af krigen og de stigende energipriser.

I en kommentar i Politiken søndag skriver politisk kommentator Noa Reddington blandt andet: "Franskmændene knuselsker ikke deres præsident. Men han er bare stadig det bedste bud. Voila! [...] Få dage før vælgerne skal sætte deres kryds, har Frankrig den laveste arbejdsløshed siden 2008. Væksten er høj. Der investeres. Uligheden er til gengæld øget, og mange af de nye jobs er i servicesektoren på korttidskontrakter. Men retningen er klar. Hvad med den internationale scene? Har Brexit været godt for nogen? Nej. Men for Macron har det givet plads til for alvor at sætte Frankrig og sig selv i centrum i europæisk politik. Ligeledes forstærker krigen i Ukraine også billedet af en stærk præsident. En af Europas absolut vigtigste aktører. [...] Hvem vil ikke gerne lave en 'Macron'. Altså sætte skabet på plads en gang for alle. [...] De radikales Martin Lidegaard har åbnet flirtet med drømmen om det store udbrud, inden vanens magt ledte ham definitivt tilbage til Sofie Carstens Nielsens trygge flok. Ville den politiske altmuligmand Jens Rohde gøre forsøget? Tænk, hvilken energi, der ville udløses, hvis Margrethe Vestager vendte hjem fra Bruxelles som sig selv og ikke radikal. Eller hvis Bjarne Corydon blev træt af at rette kommaer og gå i damesko på Børsen? Eller Connie Hedegaard? [...] I Frankrig skrives et nyt kapitel til et af landets store politiske eventyr på søndag."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12-13, lørdag, s. 26-27; Jyllands-Posten, mandag, s. 16-17; Information, mandag, s. 6-9; Politiken, mandag, s. 7, søndag, s. 12

Interne anliggender: Notat sår tvivl om S-forklaring
Torsdag afviste statsminister Mette Frederiksen, at S, V, K, R og SF har brugt tid på den udskældte spørgsmålsformulering, men et regeringsnotat siger noget andet, skriver Politiken lørdag. Lovudkast fra regeringen viser, at aftalepartierne bag det nationale kompromis har været inde over den udskældte og centrale spørgsmålsformulering. Sagen er blevet en varm kartoffel for regeringen og ifølge førende forskere er den spørgsmålsformuleringen upræcis og skaber tvivl om, hvad der reelt stemmes om. "Det ville have været mere præcist at spørge, om man ønsker, at Danmark skal deltage i den militære del af EU's forsvars og sikkerhedssamarbejde," siger Christine Nissen, forsker ved DIIS og medforfatter til udredningen 'Europæisk forsvarssamarbejde og det danske forsvarsforbehold', og hun fortsætter: "Ordlyden kunne have været mere præcis, men samtidig forstår jeg godt, at man i spørgsmålets ordlyd har forsøgt at få substansen af samarbejdet ind, netop fordi der hersker meget tvivl blandt danskerne om, hvad forbeholdet rent faktisk dækker over."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Partierne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik står umiddelbart med en vindersag. Med Ruslands invasion af Ukraine er det blevet klart for de fleste, at forudsætningen for den frihed, vi i mange år har taget for givet, er et stærkt forsvar. [...] Alligevel er det lykkedes ja-partierne at komme ualmindeligt dårligt fra start i forberedelserne til folkeafstemningen den 1. juni, hvor vælgerne skal tage stilling til, om de vil af med forsvarsforbeholdet i EU. For som nej-siden dygtigt påpeger, nævner det foreløbigt planlagte spørgsmål, der skal stå på stemmesedlen, hverken EU eller forsvarsforbeholdet. I stedet lægges der op til at spørge: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed?”. Men EU er ikke det samme som Europa - blandt andet deltager den britiske hær, som må siges at være den måske vigtigste i Vesteuropa, som bekendt ikke i EU-samarbejdet. Det er derfor ualmindeligt nemt for nej-sigerne, hvad enten de repræsenterer Dansk Folkeparti eller Enhedslisten, at råbe op om snyderi og vælgerbedrag og mere end antyde, at regeringen og de øvrige EU-positive partier prøver at narre vælgerne og dermed appellere til tvivlere, der ser med stor skepsis på EU-samarbejdet. Dermed har ja-siden - igen, fristes man til at sige - været klodset ved at kunne beskyldes for at være tendentiøs og måske ligefrem manipulerende i sin tilgang. Den slags har tidligere ført til, at et flertal i befolkningen stemte nej til det forslag, et flertal i Folketinget ellers anbefalede; tænk blot på afstemningerne om euroen og retsforbeholdet."

Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af den politiske analytiker Niels Th. Dahl, som blandt andet skriver: "Det er en af de allersværeste og farligste discipliner i dansk politik overhovedet. At få danskerne til at stemme ja ved en folkeafstemning om EU-spørgsmål, er ikke let. Alligevel har statsminister Mette Frederiksen og partilederne fra de fire øvrige store ja-partier kastet sig ud i endnu et forsøg. Den 1. juni giver de det et skud med det danske forsvarsforbehold. Med under to måneder til afstemningsdagen står det dog allerede nu klart, at ja-kampagnen er kommet skidt fra start, og at det langtfra bliver nogen ekspeditionssag for regeringen at få et ja i hus. Meningsmålingerne viser ganske vist fortsat et flertal til ja, men nej-siden er vokset betragteligt på bare få uger, siden afstemningen blev annonceret. Den seneste måling fra Voxmeter i sidste uge viste, at 40 procent. af vælgerne vil stemme ja, 35 procent nej, mens hele 25 procent stadig ikke har besluttet sig. Samtidig er ja-siden også allerede nu ramt ind i sin første dårlige sag: I sidste uge kom det frem, hvordan spørgsmålet på stemmesedlen den 1. juni kommer til at se ud. Og regeringen har besluttet, at hverken ordet ”EU” eller ordet ”forbehold” skal nævnes, men at man derimod skal stemme ja eller nej til, at ”Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar”. [...] I sidste ende kan den allerstørste joker i folkeafstemningen dog blive krigen i Ukraine. Udvikler den sig til det endnu værre, kan det skubbe på følelsen af nødvendigheden af mere EU-samarbejde hos vælgerne. Stilner den af, eller kommer der ligefrem en våbenhvile eller en fred inden den 1. juni, vil den blive afgjort af alle de samme mekanismer som alle de tidligere EU-afstemninger i Danmark. Det vil ikke være til ja-sidens fordel."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af journalist og forfatter Carsten Kruuse, som blandt andet skriver: "Formuleringen er perfekt, udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod til pressen om sit eget ministeriums offentliggjorte tekst til brug ved afstemningen den 1. juni 2022 om en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet i EU. Den ifølge udenrigsministeren ”perfekte” ordlyd er: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar? JA NEJ". Et simpelt sprogligt serviceeftersyn afslører imidlertid, at teksten er meningsløs og ubrugelig. Det udstilles allerede ved en simpel journalistisk rygmarvsredigering, der uden meningsforstyrrende tab sparer cirka 30 pct. af ordene i spørgsmålet. Fjern: ”Stemmer du ja eller nej til, at”, og sæt derefter ”kan” foran ”Danmark”. Så bliver spørgsmålet: ”Kan Danmark deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. JA NEJ” [...] Fra kontormus til Kofod: Ingen vil komme på den tanke at foreslå en enkelt tekst som: ”Skal Danmark afskaffe sit forsvarsforbehold i EU? JA NEJ”."

Ekstra Bladet bringer lørdag et debatindlæg af Peter Skaarup (DF), MF, som blandt andet skriver: "Ikke et ord om EU eller forbehold. Det er, hvad danskerne bliver mødt med, når de træder ind i stemmelokalet 1. juni og bliver bedt om at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] Formuleringen 'stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar' på stemmesedlen 1. juni er det rene humbug - et forsøg på at fuppe danskerne til at afskaffe forsvarsforbeholdet og lokke danskerne ind i den ruse, der leder direkte mod en fælles EU-hær, danske soldater i afrikanske kolonikrige og en gradvis afkobling af USA fra forsvaret af det europæiske kontinent. Heldigvis er jeg sikker på, at danskerne er kloge nok til at gennemskue blufnummeret. Forsvarsforbeholdet skal fastholdes 1. juni."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9; Ekstra Bladet, lørdag, s. 17; Jyllands-Posten, søndag, s. 41, mandag, s. 8

Sikkerhedspolitik: Billederne af lig i Butjas gader tyder på en russisk massakre
I den lille by Butja uden for Kyiv er der fundet stribevis af civile lig og Ukraine melder om op mod 300 civile ofre, skriver flere af mandagens aviser. Flere internationale medier - herunder det franske AFP, har haft journalister til stede i Butja, og de beretter om, at der ved en gade i byen blev fundet ligene af 20 civilklædte personer, hvor nogle af dem havde hænderne bundet på ryggen. Derudover er der fundet yderligere 280 lig i massegrave rundt om i byen. Billederne ryster verden og flere kræver retsforfølgelse af de ansvarlige. USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, kalder billederne fra Butja et billede på det "der sker hver eneste dag, så længe Ruslands brutalitet over for Ukraine fortsætter" og fra Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, lyder det, at udviklingen er "uacceptabel og det understreger, at denne krig må slutte". Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, skriver på Twitter, at han er "chokeret over de gruopvækkende billeder" og tilføjer, at EU vil assistere Ukraine og ngo'er i området med at indsamle beviser, der kan bruges ved internationale domstole. Han skriver også, at der vil være yderligere EU-sanktioner og støtte på vej. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil ikke forholde sig til flere EU-sanktioner lige nu, men han skriver i en mail til Politiken: "Jeg fordømmer det på det stærkeste. Det er helt afgørende, at der indsamles beviser for de forfærdelige forbrydelser, vi hører, sker i Ukraine."
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 4; Berlingske, mandag, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 4; Børsen, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 2


Sikkerhedspolitik: EU og Kina: Krig truer global sikkerhed
EU og Kina er på et virtuelt topmøde fredag blevet enige om, at krigen i Ukraine er en trussel mod den globale sikkerhed. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag samt flere andre aviser. Kina gav på mødet ikke udtryk for at landet vil støtte de vestlige sanktioner mod Rusland. "EU opfordrer Kina til at lægge pres på Putin for at få krigen afsluttet. Det er ikke i nogens interesse, at krigen fortsætter," udtalte EU-præsident Charles Michel i forbindelse med mødet. "Vi forventer, at Kina som medlem af FN's sikkerhedsråd påtager sig sit ansvar for at få Putin til at slutte fred. Enhver skal spille sin rolle. Alle skal gøre sin del,” Udtalte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og fortsatte: ”Men hvis Kina ikke vil det, så skal Kina i hvert fald sikre, at man ikke omgår sanktionerne."

I en analyse i Berlingske skriver avisens korrespondent i Asien, Lene Winther, blandt andet: "Kritikerne havde på forhånd døbt det for en “aprilsnar” på grund af datoen. Men der var ikke meget at trække på smilebåndet af, da EU-toppen holdt sit første topmøde med Kinas lederskab siden 2020. Det var derimod meget sigende for den kolde stemning og haltende dialog, at Xi Jinpings budskaber blev sendt ud af de kinesiske statsmedier allerede halvvejs inde i hans samtale med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel. USA blev ikke nævnt, men det nøje forberedte budskab fra den kinesiske præsident var svært at tage fejl af. Han opfordrede EU “til at forme sin egen opfattelse af Kina, til at vedtage en uafhængig Kina-politik og arbejde med Kina for en stabil og fortsat vækst i Kina-EU-relationerne,” lød ifølge de statslige kinesiske medier. Xi Jinpings ønske til topmødet var tydeligt. Han vil spille på den interne splittelse i EU, drive EU væk fra USAs arme og væk fra opfattelsen af, at Kina skulle udgøre en særlig trussel mod Europa. [...] Bevidstheden om truslen fra autokratierne har fået frygten til at risle ned ad ryggen på flere af lederne i de europæiske hovedstader. Hvis de tog så meget fejl af Vladimir Putin, hvad så med Xi Jinping? Det er blevet godt hjulpet på vej af Kinas egen manglende fordømmelse af Rusland, som senest blev eksemplificeret af udenrigsminister Wang Yis møde med sin russiske kollega Sergej Lavrov i sidste uge. [...] Ursula von der Leyen fortalte til et pressemøde bagefter, at EU og Kina var blevet enige om, at krigen i Ukraine truede den globale sikkerhed og økonomi. Men hun sagde også, at de havde “modsætningsfyldte” synspunkter. Eksempelvis ville Kina ikke kalde krigen i Ukraine for en krig. “Dette er ikke en konflikt. Det er en krig. Og den er ikke et europæisk problem. Det er et globalt problem,” sagde Ursula von der Leyen. Hun understregede samtidig, at EU ikke vil acceptere Kinas omgåelse af sanktioner mod Rusland."

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver avisens EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "EU truer Kina, hvor det gør ondt: på den store samhandel og omdømmet i Europa, hvis Kina hjælper Rusland. Men effekten er tvivlsom. [...] “Ingen europæer vil kunne forstå det, hvis Kina vælger at støtte Rusland, og det risikerer at gøre enorm skade på Kinas omdømme i Europa”, sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen efter topmødet med den kinesiske leder Xi Jinping. Hun havde også gjort ham opmærksom på, hvordan store firmaer har forladt Rusland, netop fordi de frygtede for deres omdømme i Europa. Det kan lyde som fluen, der smækker elefanten, men truslen er ikke ligegyldig, for Kina og EU er hinandens største handelspartnere. Hver dag er der handel for 15 milliarder kroner mellem EU og Kina, mens der kun handles for godt 2,5 milliarder kroner mellem Rusland og Kina. [...] Med til billedet hører, at Europa køber dobbelt så meget hos kineserne som omvendt, og derfor er truslen om omdømmet ikke helt hen i vejret. Desuden har EU noteret sig, at selv kinesiske firmaer har forladt Rusland i kølvandet på de vestlige sanktioner, som 40 lande indtil nu har tilsluttet sig. [...] For europæerne kender afhængigheden af kineserne ud og ind. Tag bare manglen på masker under coronakrisen. Eller spørg de britiske bilfabrikanter Jaguar og Landrover, som pludselig ikke kunne få leveret elektroniske bilnøgler til deres nye biler på grund af et coronaudbrud i Kina. Af samme årsag har EU-Kommissionen sat turbo på at kortlægge områder, hvor EU skal blive mere selvforsynende og mindre sårbar. Det er inden for elektroniske komponenter, batterier og mikrochips såvelsom mobilteknologi og master. Alternativet er at skifte til amerikansk teknologi, som de lokker med ovre fra den anden side af Atlanten, hvilket blot vil skabe en anden afhængighed."

Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "Da der fredag blev afholdt virtuelt topmøde mellem Bruxelles og Beijing leverede europæerne i hvert fald et usædvanligt tydeligt og klart budskab til den kinesiske leder, Xi Jinping: Det vil få ødelæggende konsekvenser for forholdet mellem Europa og Kina, hvis kineserne militært eller økonomisk støtter op om Rusland og landets angrebskrig mod Ukraine. “Vi opfordrer Kina til at lægge pres på Putin for at få krigen afsluttet. Kina kan ikke ignorere Ruslands brud på international lov,” sagde EU-præsident Charles Michel efter topmødet. Og hvis Kina ikke vil støtte de vestlige sanktioner mod Rusland, “så skal Kina i hvert fald sikre, at man ikke omgår sanktionerne”, lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en implicit advarsel om, at det ellers kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for Kina. [...] Fra officiel kinesisk side var man ikke villig til på nogen måde at kritisere Ruslands krig og missilangreb mod civile mål i Ukraine, men man var hurtig til at pege anklagende fingre ad Europas sanktioner mod Rusland. Så vi ved, hvor Kina står. Og selv om der indtil videre ikke er beviser for, at Kina rent faktisk assisterer Rusland med at omgå sanktionspresset, så er det absolut nødvendigt, at EU understreger over for Beijing, at det vil få uoverskueligt store økonomiske konsekvenser, hvis de omsætter deres politiske støtte til Rusland til konkret støtte. [...] Krigen i Ukraine har samtidig blotlagt for europæerne, hvor naivt det var at gøre sig så afhængig af russiske energiforsyninger. Det vil føre til en stærkere europæisk erkendelse af, at vi også skal være meget påpasselige med at underminere egne økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige interesser ved at gøre os alt for afhængige af et andet autoritært styre, nemlig Kina."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 13; Information, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Politiken, lørdag, s. 4

Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: Kira Marie Peter-Hansen: Pernille Weiss ser kommunistiske spøgelser i nyt EU-forslag
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Hvis det er kommunisme og planøkonomi at kræve, at virksomheder ikke må bruge børnearbejde og skal behandle miljøet ordentligt - så har jeg simpelthen misforstået historieundervisningen. Pernille Weiss påstår i sit debatindlæg, at det nye forslag fra EU-Kommissionen, der skal gøre virksomheder ansvarlige for de negative påvirkninger, de har på deres omgivelser, er ren planøkonomi og tenderer til kommunisme. Jeg ved ikke, om det er, fordi Weiss bor i Karl Marx' hus her i Bruxelles, men kommunismens spøgelser ser hun i hvert fald. Dette forslag har absolut intet med hverken kommunisme eller planøkonomi at gøre. [...] Det er naivt at tro, at man kan få virksomheder til af egen fri vilje at overholde retningslinjer fra EU, når det er på bekostning af profit og uden sanktioner eller omkostninger at lade være. Derfor er Kommissionens forslag ikke et sekund for tidligt. […] Jeg bliver trist over, at Weiss ikke anerkender en af EU's største forcer; at EU er den største reguleringssupermagt i verden, og at omverdenen følger efter, når vi gennem krav og regulering gør verden til et sikrere og renere sted. At introducere regler til det indre marked har simpelthen en spillover-effekt, da der ikke er nogen virksomheder, der ikke vil ind på EU's indre marked. De strømliner så deres lovgivning, da det giver bedre økonomisk mening. Med regulering ødelægger vi altså ikke en vækstskabende globalisering, vi sætter bæredygtige rammer for den. [...] Vi ser desværre også et rungende fravær af krav til virksomheder, når det gælder klimarisici, og vi er i Den Grønne Gruppe meget skuffede over manglende henvisninger til klimamålene i Parisaftalen. De bør være en klar rettesnor for virksomhederne, når de skal stilles til ansvar for de negative påvirkninger, deres produktion har på mennesker og kloden. Med dette in mente er det vigtigt, at vi fra Europa-Parlamentets side kæmper for at styrke forslaget i en mere progressiv retning."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Tidligere spionchef: Hvem ønsker et atombevæbnet og forarmet Rusland?
Søndag bringer Politiken et interview med tidligere spionchef og departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, som har brugt år på at studere truslen fra Vladimir Putin, for hvem et nederlag ikke er en mulighed. "Rusland er parat til at anvende militære virkemidler for at hindre, at ikke-Nato-lande i det tidligere sovjetiske område får tætte sikkerhedspolitiske bånd til Vesten. Rusland vil forsøge at fastholde Ukraine i en politisk svag og ustabil tilstand for at underminere Ukraines muligheder for Nato-medlemskab. Der er risiko for, at situationen i det østlige Ukraine i de kommende år vil udvikle sig til endnu en frossen europæisk konflikt," siger han. Thomas Ahrenkiel mener, at det er for let at afskrive Putin som utilregnelig, men han mener, at Putin begik flere kæmpestore fejl, som han nu betaler prisen for. "Putin undervurderede ukrainernes vilje og evne til at forsvare sig, Vestens evne til at gennemføre sanktioner og til at kæmpe for den verdensorden, vi tror på. Rusland havde en velforberedt plan, der er slået totalt fejl," siger Thomas Ahrenkiel. Det er svært at se, hvordan der skal skabes fred i Europa, og Vesten vil i den kommende tid blive bragt i et enormt dilemma, men hvis der skal findes en løsning, så bliver alle parter nødt til at give noget. "Vi har klart en interesse i at sende et budskab til Putin om, at hans handlinger i Ukraine er uacceptable, og at vi ikke stoler på ham. Sanktionerne handler om at straffe Putin, men vi skal også passe på med, hvad vi ender med at få i Rusland. Der er en grund til, at Macron og Scholz (Frankrigs og Tysklands politiske ledere, red.) har udtalt deres bekymring om Bidens udtalelser om et regimeskifte i Rusland. For har vi en interesse i et atombevæbnet, forarmet og ustabilt Rusland," spørger Thomas Ahrenkiel.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Konkurrence: Dine tanker og drømme er formet af ganske få private aktører
Politiken bringer søndag et interview med Barry C. Lynn, en amerikansk tænketankdirektør md base i Washington, hvis bog 'Fri os fra alle herskere - de nye monopoler vs. folkets vilje', netop er udkommet på dansk. Han mener, at i den digitale tidsalder udgør Facebook, Google og Amazon en uhellig treenighed, der bid for bid tager friheden fra dig. "De nye digitale monopolister udgør den største hjemlige trussel mod vores fundamentale friheder. Det var ikke tidligere præsident Donald Trump. Det er heller ikke nationalisme, samfundets segmentering eller et udbredt tab af tro på det liberale demokrati, som udgør truslen. De er alt sammen blot symptomer. Krisen er monopolisering, og den har skadet vores evne til at kommunikere med hinanden og opbygge lokalsamfund og familier. Den har endda skadet vores evne til at skabe vores egne identiteter og vores egne fremtider," siger Barry C. Lynn. Han er glad for at se at der politisk er ved at ske noget. "Præsident Joe Biden har en radikalt ny holdning til konkurrencepolitik. Vi har set fem statslige sager mod Google og Facebook, og så har vi set enormt vigtig lovgivningsarbejde komme frem, senest i EU med DMA (Digital Market Acts), som ikke løser hele problemet, men som udgør en del af løsningen," siger han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 3

Institutionelle anliggender: Tre vigtige valg kan føre os mod mere normalitet - eller endnu mere galskab
Politiken bringer søndag en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Denne søndag afholder Ungarn det første af tre vigtige valg i Vesten. Putins skygge hviler over dem alle, for han har forandret deres virkelighed. Med start i Ungarn i dag står Vesten over for tre vigtige valg, der i løbet af de næste uger og måneder kan forandre verdens gang. Hvis vælgerne ved denne søndags ungarske parlamentsvalg forlænger Viktor Orbans omstridte og Putin-venlige styre, vil det ikke bare forhærde EU's indre værdikamp om respekten for den retsstat, som Orban er ved at bryde ned i Ungarn. Det vil også udfordre EU's evne til at stå sammen mod et Rusland, som vi nu ikke længere behøver at diskutere om er en aggressiv magt eller ej. [...] Inden for de næste uger kan de franske vælgere udløse næste drama, hvis de ved præsidentvalget 10. og 24. april svinger så langt til højre, at den EU-skeptiske højrenationalist Marine Le Pen ender som præsident. [...] Til efteråret kan amerikanerne detonere en tredje politisk bombe: Det sker, hvis de som ventet giver præsident Joe Biden og demokraterne en begmand ved midtvejsvalget 8. november og fratager dem flertallet i Kongressens to kamre. [...] Viktor Orban, Marine Le Pen, Donald Trump ... Tænk, hvilken verden vi kan stå med inden for blot nogle få måneder. [...] For alle tre valg vil finde sted i en ny bevidsthed: At der igen er krig i Europa. Aldrig mere-forestillingen om, at den slags var fortid i Europa, brød endegyldigt sammen 24. februar, da Putin-regimet invaderede Ukraine. Heraf følger også en anden forandring: De Nato- og EU-samarbejder, der efter den kolde krigs afslutning for 30 år siden troede, at de selv bestemte deres medlemsskare, må nu forholde sig til et Rusland, der kræver vetoret. Det begrænser EU's handlefrihed som den kraft, der siden 1970'erne har forvandlet tidligere diktaturer i Grækenland, Portugal og Spanien til demokratier og siden genforenet Europa. Uanset udfaldene vil de tre valg derfor have det fællestræk, at de alle er influeret af den samme udefra kommende aktør: Vladimir Putin."
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Sidste nyt fra Østfronten
I en kommentar i Politiken søndag skriver chefredaktør Christian Jensen blandt andet: "Så skete det. Putin har vundet et vigtigt slag i informationskrigen. Den sidste uafhængige avis i Rusland, Novaja Gaseta, er faldet for Putins censur og kriminalisering af oplysningens ord. Selv om avisens chefredaktør hører til blandt denne Jords modigste mennesker og vores mest respekterede kolleger, kunne heller ikke han længere modstå presset. Dmitrij Muratov modtog i december Nobels Fredspris for sin enestående kamp for pressefrihed på en avis, der tidligere har afsløret bl.a. Putins løgne i krigen i Tjetjenien. Men nu er det slut. [...] Ruslands og Vestens nyheds- og verdensbilleder rives dermed endnu mere fra hinanden, og desværre har EU i krigens stund ofret vores egne oplysnings- og ytringsfrihedsidealer ved at censurere russisk stats-tv på europæisk grund. Ulykken kan dårligt blive større for et Rusland og et Vesten, hvis befolkninger ikke er i krig med hinanden. [...] Vi gør os ingen illusion om, at et fællesnordisk oplysningsprojekt på russisk kommer til at udgøre en afgørende forskel hverken i Rusland eller i Ukraine. Men hver eneste russisk hånd, der rækkes frem i informationsmørket, skal vi gribe med den åbenhed og oplysning, der udgør forskellen på et demokrati og et autokrati, på frihed og tvang."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Sikkerhedspolitik: Finner afstår fra folkeafstemning
Mens et stort politisk flertal herhjemme har besluttet, at den nuværende situation i Europa er en god anledning til at udskrive en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold, forholder det sig helt anderledes i Finland, som frygter, at Rusland via misinformation kan spolere en folkeafstemning om Nato-medlemskab, skriver Politiken søndag. "Folk er meget pragmatiske i forhold til det tema. De forstår, at risikoen er for stor, og vi har set forskellige slags desinformationskampagner i forskellige dele af verden. Så hvorfor påtage sig den risiko," spørger Jyrki Katainen, der er tidligere konservativ statsminister i Finland, tidligere EU-kommissær og i dag direktør for den statslige tænketank Sitra. Teija Tiilikainen, direktør i Hybrid Coe, det europæiske ekspertisecenter for imødegåelse af hybride trusler, mener heller ikke, at en folkeafstemning om Nato-medlemskab synes sandsynlig med det trusselsbillede, der ses fra Rusland lige nu. "Hvis der ville komme en folkeafstemning, ville det være meget sandsynligt, at Rusland ville blande sig i kampagnerne og folkeafstemningen. Så jeg tror, at tænkningen her i landet går i retning af, at det er op til parlamentet, ikke befolkningen," siger hun. Politiken har kontaktet en række ministerier og myndigheder i forsøget på at få svar på, hvorvidt truslen fra Rusland vurderes reel i forbindelse med den danske folkeafstemning 1. juni, men der er ikke nogen, som ønsker at svare konkret på den slags spørgsmål. Fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil Anders Henriksen, chefen for PET's kontraspionage, kun i generelle termer opridse, hvordan PET generelt karakteriserer 'påvirkningsvirksomhed' mod Danmark. PET kan dog oplyse, at den hidtil ikke »afdækket fremmed statslig påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valg i Danmark og om den kommende folkeafstemning om EU-forbeholdet skriver kontraspionagechefen: "PET følger situationen nøje. Hvilke konkrete tiltag PET tager for at imødegå dette, kan vi ikke komme nærmere ind på."

Børsen bringer søndag, et interview med Finlands tidligere premierminister Alexander Stubb, som spår, at Ruslands angreb på Ukraine vil få finnerne til at søge hurtigt ind i Nato. I bakspejlet mener Stubb, at Finland allerede i 90'erne skulle være gået med i Nato-alliancen. “Jeg har fået kritik for min holdning, men nu er der ingen, der kritiserer mig længere,” siger han og fortsætter: “For et lille land er der altid et spørgsmål om timing. Men når tiden er inde, sender vi vores ansøgning til Nato. Det er jeg helt overbevist om, at vi kommer til - og det burde vi næsten takke for. Det er Putin, der sender Finland ind i Nato.” Han tror stadig på globaliseringen, men kalder det selv ‘den store fragmentering', som ingen ved, hvor fører hen. "Men jeg tror, vi kan komme til at se flere regionale magter i stedet for de globale stormagter,” siger han og fortsætter: “Jeg har før argumenteret for, at vi ville få en verden med tre poler: Kina, USA og Europa. Men nu ved jeg ikke … Vi kan måske endda få et splinternet, hvor Rusland og Kina har deres egne internet. Det kunne godt være del af den regionalisering, der opstår.” Når noget er kaotisk og forvirrende, kan det være en fordel at lave en liste med plus og minus, siger han. Stubb fremhæver desuden Europas og Vestens sammenhold. “Europa er tilbage! Jeg har aldrig før set et mere forenet Europa,” siger Stubb og fortsætter: “Det er et mentalt skifte, der er sket. Vi ønsker ikke at stå alene. Vi vil være sammen, og vi vil bekæmpe den store aggressor og tro på demokrati og frihed. Også det transatlantiske forhold er tilbage, og vi ser et stærkt USA ved vores side.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 1, 2, 4-7; Børsen, søndag, s. 12-17

Udenrigspolitik: Krigen nulstiller højrenationalt samarbejde
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver klummeskribent Ulla Terkelsen blandt andet: "I gamle dage inden krigen i Ukraine var den polske regering i Warszawa og den ungarske regering i Budapest gode venner. Sammen satte de hælene i mod moderne tiders accept af LBGT, gudløshed og multikulturalisme. De praktiserede EU-skepsis. Dansede med højrenationalistiske partier i Vesten, med Fox TV's stjernenavne og Donald Trump. De veg ikke tilbage for indskrænkninger af ytringsfriheden i Polen og Ungarn. [...] Det venskab er forbi i dag. En polsk diplomat fortæller, at Tyskland og Ungarn er Polens største modstandere i alliancen imod Ruslands krig i Ukraine. For tyskerne og ungarerne vil ikke skrue ned for energien fra Rusland og fortsætter dermed finansieringen af Putins krig imod det ukrainske folk. Sådan ser polakkerne det. Og ungarerne vil ikke ekspedere våben ind til de kæmpende ukrainere, som polakkerne jo gør det døgnet rundt i en stadig strøm af tog med våben ind over den polsk-ukrainske grænse. Ungarerne svigter. Synes polakkerne. [...] Krigen i Ukraine bekræfter polakker i alle politiske lejre i, at russisk imperialisme udgør en permanent fare for Ruslands naboer. At slaget om Ukraine i vor tid derfor er helt historisk afgørende. [...] Det højrenationale samarbejde mellem strange bedfellows, umage partnere, som Le Pen, Salvini, Fox TV, den polske regering og den ungarske er nulstillet af krigen. Med større eller mindre held forsøger Marie Le Pen og Salvini at vaske Putin af deres plettede T-shirts. Orbán tager det derimod med ro i sin valgkamp. Han vil gerne genvælges og accepterer sit folks ønske om ikke at blive indblandet i Ukraines nationale frihedskamp. Fred og mest mulig ro på østflanken, ingen heroiske skvulp i gullaschgryderne, tak. Imens samarbejder polakkerne entusiastisk og militært med Bidens demokratiske administration i Washington i kampen for Ukraine, glemt i dag er den polske regerings flirt med republikaneren Trump. Polen overlader gerne Putin til resterne af den hensygnende, højrenationalistiske alliance."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 44

Sikkerhedspolitik: FN forsøger at etablere humanitær våbenhvile
Jyllands-Posten bringer et overblik af korrespondent Jan Lund, som blandt andet skriver: "Mens fredagens forhandlinger tilsyneladende heller ikke skabte gennembrud eller nye åbninger, er krigen fokus ensidigt vendt mod udviklingen i det østlige Ukraine og den strategisk vigtige havneby Mariupol. Der kæmpes stadig i den isolerede og omringede by. En talsmand for Donetsk People's Republic, den ene af de to selvbestaltede republikker i det østlige Ukraine, hævdede i går på tv-stationen Al Jazeera, at Ukraine ikke længere kontrollerer Mariupol. Men det er ikke muligt at få uvildige oplysninger om den militære situation i byen. [...] FN foretager nu et konkret diplomatisk fremstød for at få gennemført en våbenhvile. Mens FN's indsats hidtil har været fokuseret på flygtninge og humanitære aktioner i de krigsramte områder, rejser FN's vicegeneralsekretær for humanitære spørgsmål, Martin Griffiths, søndag til Moskva og fortsætter sidenhen direkte til Kyiv. Hans mission er at overtale de krigsførende parter til, hvad FN betegner som en "humanitær våbenhvile". "Det skal tolkes, som at vi ikke opgiver perspektivet af at standse kampene i Ukraine og alle andre steder i verden," sagde FN's generalsekretær, Antonio Guterres, på et pressemøde. [...] Lørdag skrev Dmitry Rogozin, lederen af det russiske rumfartagentur Roscosmos, at Rusland forlader samarbejdet omkring den internationale rumstation. Det sker, tre døgn efter at tre astronauter, to russiske og en amerikansk, var blevet fragtet sikkert tilbage til Jorden i et russisk Soyuz-modul. Med den operation afsluttet meddelte Rogozin lørdag på de sociale medier, at det ikke længere er muligt at fortsætte samarbejdet, så længe Vesten forsøger at ødelægge Rusland og den russiske økonomi med, som han skriver: "illegale sanktioner."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Interne anliggender: Ja-partierne vil gøre danskerne møre med dårlig samvittighed
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Morten Messerschmidt, MF, formand (DF), som blandt andet skriver: "Jeg er ved at blive lidt træt af at høre EU-partiernes ministre og partiformænd beklage sig over Danmarks militære indsats rundtom i verden. Senest er det udenrigsminister Jeppe Kofod i en kronik i JP, som efter mange tilløb og knæbøjninger kommer frem til sit egentlige ærinde: at Danmark skal med i en EU-udrykningsstyrke på 5.000 mand. Det er ifølge Jeppe Kofod slet ikke nogen hær; bare rolig, det er en myte. Alligevel vil han have Danmark til at deltage i samme ”mytes” manøvrer i 2023, fordi "det vil være godt for os at træne sammen med de andre europæiske lande, så vi er klar til at deltage i en udrykningsstyrke", som han siger. [...] Hvis jeg var udenrigsminister, ville jeg bruge mere energi på at overtale de folkevalgte i Finland og Sverige til at melde sig ind i Nato end på at få Danmark indlemmet i et militær-bureaukratisk EU-apparat. Et større, stærkere og mere europæisk Nato er nemlig det eneste, som Rusland har respekt for. Putin er klar over, at det er Nato, som tæller - ikke EU. Det samme er polakkerne. Og den 1. juni forhåbentlig også et flertal af danskerne, som i øvrigt intet har at skamme sig over."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Interne anliggender: Danmark skal gå forrest for at få Ukraine knyttet tættere til EU
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, som blandt andet skriver: "Hvis Putin havde et håb om, at han kunne splitte den frie verden ved at invadere Ukraine, må der sidde en lille mand med et meget stort ego i Kreml, som er overordentligt skuffet. For de frie og liberale demokratier i den vestlige verden er i disse dage mere sammentømret, end de har været meget længe. Putin har undervurderet os. Vores sammenhold, værdier og levevis. [...] Hvis vi for alvor skal ramme Rusland, skal vi også stoppe for al import af russisk gas og olie. For sandheden er desværre, at den gas, der varmer millioner af europæiske hjem, er med til at betale for Putins kampvogne, granater og missiler. Det bliver ikke nemt, for de europæiske lande har valgt at gøre sig afhængige af russisk gas. [...] Derfor er der behov for en ambitiøs plan, der hurtigt udfaser russisk gas fra Europa. Vi skal i stedet have vores energi fra steder, der respekterer andre landes selvbestemmelse, og så skal vi skrue op for den grønne omstilling i Europa. Det er ikke længere blot et spørgsmål om klimaet. Det handler i lige så høj grad om klima- og sikkerhedspolitik - og det haster. Lige nu handler alt om krigen, men vi skal også være forberedt på tiden efter kamphandlingerne og være klar med en udstrakt hånd til ukrainerne. Den ukrainske præsident Zelenskyj har søgt om et EU-medlemskab til Ukraine. Det er en proces, der kan tage mange år. Derfor er det nødvendigt med en række konkrete tiltag, der hurtigt knytter Ukraine tættere til EU. Så vi viser ukrainerne, at vi forstår, at de er en del af Europa. Jeg mener, at det bør være Danmarks rolle at gå forrest i EU og komme med en plan for, hvordan vi knytter Ukraine tættere til det europæiske fællesskab."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 41

Konkurrence: Endelig aftale: Sådan har EU's regulering af tech-giganter ændret sig efter forhandlinger
Efter hårde forhandlinger mellem ministre, EU-Parlamentet og Kommissionen er det vedtaget, at nye konkurrenceregler åbner for bøder på op mod 20 procent af den årlige omsætning for store, dominerende virksomheder, skriver Altinget søndag. Den såkaldte Digital Markets Act (DMA) skal give EU's konkurrencemyndigheder nye værktøjer til at tøjle de største og mest magtfulde spillere i den digitale økonomi og det er Margrethe Vestager og Thierry Breton, som er de ansvarlige kommissærer for EU's regulering af den digitale økonomi.
Kilde: Altinget, søndag

Det digitale indre marked: Mange står forvirrede tilbage efter nye cloud-vejledninger
I disse år skyder amerikanskejede datacentre hyppigt op af den danske muld, men alligevel er der en udbredt bekymring om, at det overhovedet er praktisk muligt at opbevare sine data hos en amerikansk cloud-udbyder og samtidig overholde lovgivningen.
Både Bodil Hald Brabæk, der er leder af EY's Privacy Team og Pernille Jørgensen, der er chefkonsulent i KL's Center for Digitalisering og Teknologi, mener, at vejledningen desværre ikke skaber klarhed om brugen af cloud-løsninger. “Vi havde håbet på at få en “positivliste” over, hvilke data der ikke er interessante for den amerikanske efterretningstjeneste, og som dermed lovligt ville kunne overføres til USA på trods af Schrems II-dommen. Det fik vi ikke,” siger Pernille Jørgensen. Fra Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet, lyder det: “Vi er kede af, at vi ikke har fundet løsningen på det uløselige problem, afgørelsen fra EU-Domstolen har givet de dataansvarlige. Men vi kan ikke hekse afgørelsen væk, så hvis man gerne frit vil benytte amerikanske cloud-udbydere, så kan jeg godt forså, at man er skuffet. Vi har egentlig fået god feedback på vores vejledning, som tilbyder et spørgetræ, som man kan bruge til at klassificere, hvad der er lovligt og ikke lovligt at putte i skyen. Men EU-Domstolens afgørelse gør det bare meget vanskeligt.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Klima: Det hjælper fattige at bremse den grønne omstilling
Politiken bringer et debatindlæg af Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace, Tim Whyte, generalsekretær, Ms Action Aid, Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening og Lars Koch, generalsekretær, Oxfam Ibis. De skriver blandt andet: "Beslutningen fra EU's fødevareministre om at sætte klimahensyn på pause for at imødegå en akut fødevarekrise, viser, at landbrugets lobbyister desværre har haft held til at plante en falsk narrativ om, at vi skal vælge mellem grøn omstilling og mad til verdens fattige. Lad os med det samme slå fast: Der er ingen modsætning mellem grøn omstilling og løsningen på fødevarekrisen. Klimakrisen er uden sammenligning den største trussel mod fødevareforsyningen til verdens fattige. [...] Der er mere end nogensinde før behov for at skabe et fødevaresystem i balance, der kan modstå både en krig som den, vi står i nu, og den eskalerende klimakrise. Det er derfor både uhørt og uholdbart, at EU's fødevareministre gav efter for et stærkt pres fra dele af landbruget og vedtog at tillade genopdyrkning af de såkaldte brakjorder. Jorder, som generelt har ringe dyrkningsværdi og derfor ikke vil gøre en forskel for fødevarekrisen, men hvor braklægning hjælper både klima, miljø og natur. [...] Vi må stå ved vores historiske ansvar. Det er udledning af CO2 fra industri og landbrug i verdens rige lande, som i høj grad er årsag til klimaforandringer i verdens fattige lande, og som udfordrer deres fødevareforsyning. Det er derfor vores pligt at gennemføre og øge tempoet i den grønne omstilling. At falde tilbage til gamle rutiner vil være den største fejltagelse."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Udenrigspolitik: Giv det russiske folk en udstrakt hånd
Politiken bringer et debatindlæg af David Munis Zepernick, radikal EP-kandiat, fhv. EU-forsker, som blandt andet skriver: "Den russiske præsident Putins umotiverede overfald på Ukraine vil gå over i historien som en skamplet på hele Rusland. Som den modige og nu forsvundne russiske systemkritiker påpegede for rullende kameraer, så vil fremtidens russere skulle leve med skammen i generationer. Sammenligningen med tyskernes 'bad standing' i årtier efter Anden Verdenskrig forekommer nærliggende til trods for den meget forskellige historiske kontekst. Men en diktator som Putin, som har svindlet og forført sig til genvalg og absolut magt, må ikke forveksles med det russiske folk, som bærer nøglen til sin egen skæbne. En diktator med a-våben kan næppe væltes af en udefrakommende magt. Kun russerne selv kan afgøre, om de fortsat vil følge Putin ned ad vejen til krig, fattigdom, brodermord og skam, eller om de vil gøre op med diktaturet, krigen og kleptokratiet og genindmeldes i verdenssamfundet af frie, demokratiske lande med tilhørende respekt for menneske- og borgerrettigheder. [...] I den rent militære krig har EU og Europa ikke meget at byde ind med, selv om våbenleverancerne til Ukraine naturligvis bliver hilst velkommen af de hårdt kæmpende ukrainske frihedskæmpere. Sanktionerne gør naturligvis ondt på Rusland, og de er givetvis langt hårdere, end Putin havde forventet, og langt mere vidtrækkende, end både hans støtter og det russiske folk havde fantasi til at forestille sig. [...] Der er ingen lette, hurtige og billige løsninger. Men indtil videre er skammen primært Putins og hans indercirkels, og der manipuleres, misinformeres og udfoldes store bestræbelser på at holde det russiske folk hen i uvidenhed om de faktiske forhold. Det er der en god grund til. Diktatoren har forregnet sig, og han er bange for sandheden og bange for folkets dom. Lad os stille Rusland en bedre og fredeligere fremtid i udsigt og se, om russerne ikke igen kaster tyranniets åg af sig. Det er set før!"
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Institutionelle anliggender: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden
70 procent af verdens befolkning lever nu i et autokrati, hvor magten er centreret omkring én person og Ruslands invasion af Ukraine viser, hvor udviklingen kan lede hen, vurderer ekspert Jacob Nyrup, der er postdoc og forsker i autoritære regimer ved universitetet i Oslo. ”Det er bestemt en foruroligende udvikling,” siger Jacob Nyrup ifølge Kristeligt Dagblad mandag og han fortsætter: "Tidligere brød demokratier ofte sammen mere abrupt, for eksempel ved et militærkup. Men i dag ser vi i mange tilfælde en mere løbende proces, hvor det i stedet er en demokratisk valgt leder, som langsomt underminerer det liberale demokratis grundpiller - for eksempel ved at placere egne folk i domstolssystemet, øge kontrollen med medierne, undertrykke oppositionen og lignende tiltag.” Ifølge rapporten fra V-dem bevæger 6 af 27 EU-lande sig i en autokratisk retning, og det bør give anledning til dybe panderynker, vurderer Svend-Erik Skaaning, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har været en del af arbejdet omkring rapporten fra V-dem. ”Man har ofte fremhævet EU som en garant for demokrati - både i forhold til medlemslandene, men også til landene omkring, som ofte skulle leve op til krav om demokrati for at komme i betragtning til EU-medlemskab. Derfor regnede man med, at både ledere og befolkninger havde en interesse i at holde sig på dydens smalle sti, men nu tyder det på, at det ikke er så sikkert, som mange troede,” siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: Kina og Congo sidder på mange af fremtidens vigtigste råstoffer
Hvis Europa lykkes med at frigøre sig fra Ruslands energi, så venter Kina i kulissen med et monopol på mange af de grønne metaller, skriver Jyllands-Posten mandag. Flere eksperter mener, at vi risikerer at ende i lommen på Kina, men også lande som Congo, Chile, Myanmar, Vietnam og Australien vil blive mere magtfulde. "Vi ser allerede alle advarselssignalerne på, at vi bliver meget afhængige af Kina. De har monopol på markedet for mange vigtige mineraler, har arbejdet målrettet på at få den position og ved, hvordan man bruger den politisk," siger Peer Schouten, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Ifølge den internationale tænketank World Economic Forum har EU sat omtrent 4 mia. euro af om året fra 2021 til 2030 til finansiering af projekter inden for udvikling af brint, hvilket er mere end fire gange så meget som f.eks. Japan, og mere end 10 gange så meget som Kina. Ifølge Peer Schouten er man også ved at opbygge relationer til en lang række andre lande, som før ikke rangerede særligt højt på Vestens diplomatiske ranglister. Peer Schouten mener, at Den Demokratiske Republik Congo kan "blive det nye Saudi-Arabien", da landet, ifølge IEA, ligger inde med enorme depoter af en lang række kritiske mineraler for den grønne omstilling.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Vi har brug for de etablerede medier. Coronakrise og Ukraine-krig gør det tydeligt
Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv og Morten Langager direktør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Krisetider har vist os vigtigheden af medier, som kan videreformidle vigtig og korrekt information og stille de kritiske spørgsmål. I modsætning til de mange tvivlsomme informationer og påstande, internettet flyder over med. [...] Der er da intet odiøst i den måde, som ukrainerne har brugt og bruger de sociale medier på. Det er en del af krigen, og det er faktisk voldsomt imponerende at være vidne til. Superstjernen er den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, med 5,7 millioner brugere på Twitter (til sammenligning har formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i omegnen af en million følgere), men der er mange andre ukrainere, som ingen havde hørt om før invasionen den 24. februar, som også har mange, mange følgere, og som dygtigt bruger de sociale medier til at sikre såvel sympati som opmærksomhed i Ukraines retning. Omvendt har den anden part gjort det umanerligt dårligt. Åbenlyse overdrivelser og nærmest groteske påstande op til og under invasionen har gjort, at troværdigheden i forhold til de prorussiske udmeldinger fra forskellige profiler på sociale medier i udgangspunktet er ret lav. Desuden fylder det pro-russiske indhold bare meget lidt i forhold til det proukrainske, og på de sociale medier er synlighed supervigtigt. På alle parametre er ukrainerne altså foran, når det gælder ”krigen” på de sociale medier. [...] Nu står vi så igen i en situation, hvor de etablerede medier spiller en nøglerolle. Landet med Europas største militær, Rusland, og landet med det næststørste, Ukraine, er i krig med hinanden. Og det ganske tæt på Danmark. Tæller vandgrænsen, er der faktisk kun et land mellem Danmark og krigen: nemlig Polen. Det er ikke til at sige, hvordan og hvornår krigen ender, og hvad der sker efterfølgende. Men helt sikkert er det, at vi har brug for etablerede medier."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 31

Retlige anliggender: EU-Domstolen fastslår i dansk sag, at ulovlig parkering er momspligtig
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Hans Sønderby Christensen, advokater specialiseret i EU-ret og Patrick Goergen, advokat, specialiseret i EU-ret, blandt andet: "I en nyere dom har EU-Domstolen taget stilling til, hvorvidt parkeringsselskaber skal betale moms, når der pålægges en bilist et kontrolgebyr for brud på de almindelige betingelser for parkering. EU-Domstolen fastslog, at et kontrolgebyr anses for at være en modydelse til det, som en kunde modtager; nemlig et sted at parkere sit køretøj. Selv om parkeringen sker i strid med betingelserne for parkeringen. Dermed er kontrolgebyrer ikke momsfritaget. [...] EU-Domstolen indledte med at fastslå, at alle leverancer af ydelser, der foretages inden for EU mod vederlag, er momspligtige og oplistede endvidere tre betingelser, som skal være opfyldt, for at en ydelse er momspligtig ifølge EU-retten. Den første betingelse er, at der skal bestå et retsforhold imellem tjenesteyderen og modtageren. [...] Den anden betingelse er, at der skal ske en gensidig udveksling af ydelser. [...] EU-Domstolen gennemgik herefter den tredje betingelse, hvorefter det vederlag, som tjenesteyderen modtager, skal udgøre den faktiske modværdi af den ydelse, der leveres til modtageren. Denne betingelse er ifølge EU-Domstolens praksis opfyldt, når der er en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: Jagten på oligarkernes formuer et gået ind
Den franske finansminister Bruno Le Maire har oprettet en taskforce, der sammen med Tracfin, en specialenhed for skattefusk, jagter stenrige russere på europæiske sanktionslister, skriver Jyllands-Posten mandag. Men det er en vanskelig opgave, fordi formuerne ofte er gemt i offshore-firmaer, overdraget til trustfonde eller formelt foræret til ægtefæller, børn eller andre familiemedlemmer. Ifølge finansminister Bruno Le Maire har Frankrig indtil videre beslaglagt oligarkværdier for 850 mio. euro fra nogle af de 511 personer på EU's sorte liste: Lystyachter, lejligheder, villaer og bankkonti. Information skriver mandag, at den britiske avis, The Guardian, har undersøgt en række privatejede jetfly, der kan forbindes til sanktionerede russiske forretningsfolk og det viser sig, ifølge avisen, at flere af flyene har været på vingerne, også inden for EU-området, efter at sanktionerne er trådt i kraft. Kortlægningen af flyene er sket i samarbejde med organisationen OCCRP i det internationale mediesamarbejde #RussianAssetTracker, hvor også Dagbladet Information deltager. Kortlægningen viser, at flyene i usædvanligt høj grad er registreret på flyvninger til De Forenede Arabiske Emirater i de første uger efter Ruslands invasion af Ukraine. I denne uge har transportminister Trine Bramsen i et svar til Folketinget forklaret, at transportministeriet og Trafikstyrelsen har iværksat en undersøgelse af det danske Nationalitetsregister for at se, om der er russisk ejede fly indregistreret i Danmark. "Der er i den forbindelse ikke konstateret russiske eller russiskejede virksomheder i Nationalitetsregistret. Trafikstyrelsen har endvidere ikke umiddelbart konstateret fly i det danske register, som ejes af personer, der fremgår af EU's sanktionslister eller har adresse i Rusland," skriver transportminister Trine Bramsen i svaret til Folketinget.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7; Information, mandag, s. 4-5

Arbejdsmarkedspolitik: Meget stor forskel på arbejdsløsheden i EU
Ledigheden i EU er på det laveste niveau i mange år, skriver Jyllands-Posten mandag. I gennemsnit var ledigheden i de 27 EU-lande i januar i år på 6,2 pct, hvilket er lavere end lige før coronakrisen. Der er dog stadig i alt 13,3 mio. EU-borgere, som er uden arbejde, hvor det fortsat er landene i det sydlige Europa, som har den største arbejdsløshed. I Europa er Tjekkiet det land, hvor den registrerede arbejdsløshed er lavest, med en ledighed på 2,2 pct.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Elendig kansler
I Engells Brevkasse i Ekstra Bladet mandag stilles spørgsmålet "Du er stærkt kritisk over for Tysklands tidligere forbundskansler Angela Merkel. Det er vel ikke hendes skyld, Putin angriber Ukraine og truer verdensfreden?". Til det svarer Hans Engell følgende: "Nej, naturligvis ikke. Men Angela Merkel bærer et tungt ansvar for, at EU har været uforberedt på de seneste års enorme kriser fra finanskrise, flygtningekrise, energikrise, coronakrise og nu krig med Putin. Efter min mening var Merkel en elendig kansler, og eftertiden vil bedømme hende endnu mere kritisk end mig. Hun fejlvurderede totalt Putin og det aggressive projekt. Hun gjorde Tyskland total afhængig af energi fra Rusland. Hun var mere optaget af at gøre Tyskland rigt end sikre euroens stabilitet. Hun bærer ansvaret for, at det tyske forsvar i dag er en rustbunke. Hun sørgede ikke for at modernisere Tyskland, så for eksempel digitaliseringsområdet var i top. Det betalte tyskerne for med den elendige coronahåndtering. Og end ikke en holdbar afløser kunne hun finde. Jeg kunne blive ved ..."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 12

Interne anliggender: I øvrigt mener
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Michael Thestrup fra Brønshøj, som skriver: "30 års meningsmålinger har vist et solidt flertal for at fastholde forsvarsforbeholdet, men efter Ruslands overfald på Ukraine øjner EU-folket (endelig) en chance, som skal udnyttes med en lynafstemning 1. juni. Vi får aldrig lov til at stemme om mindre EU, kun om mere, og formuleringen af afstemningsspørgsmålet er dybt ledende i retning af et 'ja'. De eurofile er nemlig hæmningsløse i forsøget på at manipulere danskerne til at acceptere endnu mere EU på Danmarks bekostning."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 19

Sikkerhedspolitik: Georgien frygter at blive det næste offer efter Putins angreb på Ukraine - landet blev senest invaderet i 2008
Russerne er ved at bygge en grænse op inde i Georgien, skriver Berlingske mandag. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har netop besøgt landet, og han frygter det værste. "Alle steder er der en frygt for, om Georgien er det næste i rækken af Putins aggressioner mod frie demokratiske lande i Europa," siger Jeppe Kofod og fortsætter: "Russerne er ved at bygge en grænse op inde i Georgien. Det er på mange måder grænseoverskridende at se." Kofod besøgte også kontaktlinjen til det besatte Sydossetien, hvor EU har en civil overvågningsmission, som Danmark er med i og EU-missionen, der ledes af polakken Marek Szczygiel, oplever af og til episoder, der risikerer at eskalere ved kontaktlinjen. "Situationen er relativt stabil, men anspændt," siger Szczygiel. Georgien frygter en forværring, efter at Sydossetien har bebudet en folkeafstemning om at blive en del af Rusland, og det er en meget svær balancegang for Georgiens regering, som skal forsøge ikke at tirre russerne og samtidig arbejde videre på tilnærmelsen til EU og NATO.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 15



Interne anliggender: Støjbergs EU-kovending: Nu vil hun støtte nej-kampagne
Inger Støjberg, tidligere næstformand for Venstre og tidligere udlændinge- og integrationsminister er imod en afskaffelse retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet. Det skriver Berlingske lørdag. Inger Støjberg siger, ifølge Berlingske, at hun sammen med Dansk Folkeparti vil føre kampagne for et nej overfor forbeholdene. I 2015 talte Inger Støjberg ellers for at afskaffe retsforbeholdet. Men det siger hun, at hun kun gjorde, fordi det blev dikteret af Venstres partilinje, og at hun også dengang var mod en afskaffelse af forbeholdet. "I dag er jeg fri, og sandheden er, at jeg aldrig har været helt overbevist om fordelene for Danmark, når EU styrkes. Jeg ønsker et reduceret EU, der alene bygger på de oprindelige planer for EF-samarbejdet," udtaler Inger Støjberg.

I en leder i Ekstra Bladet skriver Mads Kastrup, avisens opinionsredaktør, blandt andet: "STØJBERG - der sidder hjemme med en fodlænke de næste par måneder og afsoner sin rigsretsdom - vil sammen med Kristian Thulesen Dahl nu arbejde for et 'nej' til at fjerne Danmarks forsvarsforbehold i EU. Dette har selvsagt fået Borgen-betragtere til at spekulere i, om de to politikere mon har et nyt parti på vej."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 18; Ekstra Bladet, lørdag, s. 28

Sikkerhedspolitik: Sådan skabte Vesten krigen i Ukraine
I en kronik i Berlingske lørdag skriver Max Krahé, politisk økonom og forsker, Duisberg-Essen Universitet, blandt andet: "I modsætning til, hvad den russiske præsident, Vladimir Putin har hævdet, og hvad politologer som John Mearsheimer tror, var det ikke spørgsmålet om en NATO-udvidelse, som lå til grund for Ruslands invasion af Ukraine. Den kom heller ikke af et pludseligt anfald af irrationel adfærd hos Putin, der lige siden sin tale på sikkerhedskonferencen i München i 2007 har signaleret sine militante nationalistiske intentioner. Den største faktor bag Ruslands invasion var Europas splittelse og ambivalens, som efterlod et tomrum, hvor der burde have været en strategi. [...] Kampen om Ukraine begyndte i starten af 2008. Oliepriserne var høje og Putins regime godt forankret, og Rusland begyndte nu at vende sin opmærksomhed mod sine nærmeste naboer. Sommerkrigen i Georgien viste Kremls hensigter og ambitioner, men den store strategiske gevinst var hele tiden Ukraine. Samtidig lagde Vesten op til at trække Ukraine ind i sin omkreds med lanceringen af EUs østlige partnerskab og USAs opfordringer til at søge medlemskab af NATO. [...] Aftalemæssigt fulgte EU en strategi med at tiltrække Ukraine. Gennem det østlige partnerskab opfordrede EU til en langsom, men støt konvergens af Ukraines lovmæssige, politiske og økonomiske rammer i retning af europæisk standard. EU tydeliggjorde sine geopolitiske intentioner ved at understrege, at Ukraine var nødt til at vælge mellem Bruxelles og Moskva. Altså kunne landet ikke samtidig gå ind i Ruslands euroasiatiske økonomiske union og underskrive en associeringsaftale med EU. [...] Den sikkerhedsmæssige tvetydighed havde måske ikke i sig selv været fatal, hvis Europa havde fulgt en effektiv økonomisk strategi koblet op på den aftalemæssige politik. Et økonomisk og finansielt stabilt Ukraine kunne måske være fortsat med at rykke i retning af EUs omkreds til et punkt, hvor en optagelse i NATO nok ville have været modig, men fuldt mulig, eller måske ligefrem unødvendig. Så var det måske aldrig kommet til intern uro og borgerkrig i Ukraine, og så var Ruslands invasion måske heller ikke kommet."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Erdogans genkomst
Tyrkiet har fået bedre kort på hånden, efter at Rusland har invaderet Ukraine. Landet spiller en central rolle i NATO's forsvar mod Rusland, og det er også i Tyrkiet, at fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine finder sted. Det skriver Information lørdag. Den fornyede vigtighed af Tyrkiets geopolitiske og sikkerhedspolitiske rolle har været med til at forbedre Tyrkiets præsident Erdogans omdømme i Europa og Vesten. Også blandt sin egen befolkning betyder Tyrkiets rolle i spillet omkring Rusland-Ukraine konflikten, at Erdogans popularitet er vokset yderligere. Og selvom Tyrkiet er en del af NATO så kører Tyrkiet også et løb, hvor de kører en selvstændig linje, som hverken kigger mod øst eller vest. Og tyrkerne hylder Erdogan for at have ført en hårfin balancegang mellem NATO og Rusland uden at træde ved siden af. "Tidligere generationer af tyrkiske embedsmænd tænkte på Tyrkiet som en del af den vestlige alliance, afhængig af den sikkerhed og velstand, der ville komme fra tæt samarbejde med Europa og USA. AKP har ændret denne tankegang. I stedet mener mange i dag, at Tyrkiet skal køre en selvstændig politik i forhold til omverdenen. Og det er præcis det, regeringen gør nu", forklarer Asli Aydintasbas, Tyrkiet forsker ved European Council of Foreign Relations.
Kilde: Information, lørdag, s. 1-15

Sikkerhedspolitik: Zelenskyjs mesterværk
I en kommentar i Information lørdag skriver avisens redaktør, Rune Lykkeberg, blandt andet: "Skuespilleren Volodymyr Zelenskyj har med sin globale taleturné skabt en formidabel teaterforestilling, som har vundet vores hjerter, inspireret os til handling og genopdaget Vestens kamp for det, vi tror på. Det er et mesterværk - men det er også krigspropaganda, som vi er blevet berusede af. [...] Historisk uskyld, aktuel skam, mulighed for handling og appel til det bedste i os: Sådan er skabelonen for Zelenskyjs forestilling, som har forvandlet Vesten. Længe har det været en demokratisk doktrin i Europa, at 2015 var en katastrofe og udsagnet “det ordner vi” var vejen til undergang. Nu har EU i Versailles vedtaget, at “vi tilbyder midlertidig beskyttelse til at alle krigsflygtninge fra Ukraine”. Der står selvfølgelig “midlertidig”, men det er også ubetinget beskyttelse til “alle”. Vi ser på hinanden og konstaterer fortryllede, at vi er blevet løftet og forenet. Han har tilbudt os rollen som de helte, vi havde mistet troen på, at vi kunne være sammen. Og vi gør ting humanitært, militært og økonomisk, som for bare fem uger siden var utænkelige. Den videreudvikling af krigens teater i den globale offentlighed er Zelenskyjs mesterværk, fordi hans opgave er at redde sit land fra ødelæggelse og underkastelse. For os andre er det også en formidabel mobilisering, som gør, at vi kan bidrage til en kamp, vi under ingen omstændigheder må tabe, mens vi selv sidder på afstand i freden."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: I Serbien ser de stadig Putin som deres vigtigste allierede
I en analyse i Information lørdag skriver Martin Gøttske, avisens Sydeuropakorrespondent blandt andet: "Det er svært at finde et europæisk folk, der støtter Rusland og Putin mere end serberne. Søndagens præsident- og parlamentsvalg kan blive afgørende for, om Serbien vil rykke nærmere Putins autokratiske verden, eller om balkanlandet kan få en fremtid i EU. [...] Mens der i hele Europa har været støttedemonstrationer for Ukraine og imod den russiske invasion, så er billedet fuldstændig modsat i Serbien, hvor den folkelige - men også i høj grad den politiske - støtte til Rusland og Putin har været massiv. Samtidig har balkanlandet dog også europæiske ambitioner og har siden 2021 været officiel ansøger til medlemskab af EU. Serberne går dermed balancegang mellem Europa og Rusland, og den er blevet gjort endnu mere vanskelig af Putins krig mod Ukraine. [...] Og resultatet af søndagens serbiske kombinerede præsident- og parlamentsvalg kan blive afgørende for, om landet vil læne sig mere mod øst eller vest - om det vil rykke nærmere den autokratiske verden med et stadigt tættere forhold til både Rusland og Kina eller gå i retning af EU og demokratiske værdier. [...] 52-årige Vučić er en tidligere ultranationalist og allieret af Slobodan Milosevic, den tidligere serbiske præsident, som døde, mens han sad på anklagebænken i Haag for krigsforbrydelser. I dag fremstår Vučić, der blev præsident i 2017, som en politiker med to ansigter. Han har fremstillet sig selv som EU-begejstret og reformvillig, men han har samtidig i stor stil dyrket forholdet til Rusland og er gået i den ungarske leder Viktor Orbáns fodspor ved at omdanne Serbien til et illiberalt regime. [...] Forholdet til Moskva er blevet stadigt tættere, i takt med at Vučić har indgået aftaler om leverancer af billig russisk gas, og han udtrykker samtidig en stor taknemmelighed for Ruslands støtte i den årelange og for Serbien afgørende strid om Kosovos uafhængighed fra Serbien - ligesom Serbien anerkender Rusland slet ikke Kosovo som en selvstændig stat, men ser fortsat området som en serbisk provins. Kosovo erklærede ellers sig selv uafhængig af Serbien i 2008 efter mange års konflikt. I den serbiske befolkning deler man samtidig Putins stærke fjendtlighed over for NATO. Serberne har langtfra glemt den vestlige alliances bombetogter mod strategiske mål i Serbien i 1999. [...] Man løfter også virkelig øjenbrynene, når man læser undersøgelser af serbernes holdninger. Eksempelvis viser en opinionsundersøgelse foretaget af European Council on Foreign Relations sidste efterår, at 54 procent af serberne ser Rusland som en allieret, mens 95 procent ser Rusland enten som en allieret eller en nødvendig partner. Kun 11 procent ser EU som en allieret. [...] et er tal, som virkelig må være en øjenåbner i europæiske hovedstæder og ikke mindst i Bruxelles. For Serbien er trods alt fortsat officiel ansøger til medlemskab af EU, men Europa lader til at have tabt den serbiske befolkning. Selv om EU er Serbiens største kilde til økonomisk assistance, handel og investeringer, så nyder unionen ingen stor popularitet i Serbien. Hjertet ligger et andet sted. Og på trods af pres fra EU har Vučić gjort det klart, at han ikke ønsker at bakke op om sanktioner mod Rusland. Det bringer EU i et dilemma, for Bruxelles har gjort det klart, at man forventer, at lande, der søger om EU-medlemskab, følger EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje, og det er Serbien tydeligvis ikke klar til."
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Migration: Penge er lettere end principper
Krigen i Ukraine har skabt et flygtningepres, som truer med at bringe diskussionen om flygtningekvoter på banen igen i EU. Det skriver Information lørdag. Den store strøm af ukrainske flygtninge har fået EU til at aktivere love og økonomiske tiltag, som ikke tidligere har været anvendt. Blandt andet har man aktiveret EU's direktiv fra 2001 om midlertidig beskyttelse, som giver ukrainske flygtninge ret til ophold i Europa, ret til fri bevægelighed, adgang til en række ydelser, som skolegang, sociale ydelser og lægehjælp. Da EU i 2015 blev ramt af en lignende flygtningestrøm fra Syrien valgte man ikke at aktivere dette direktiv. Men de ukrainske flygtninge fordeler sig ikke ud i Europa. De bliver primært i lande nært liggende til Ukraine, og det skaber et enormt pres på disse EU-lande. For at hjælpe de EU-lande, som modtager flest flygtninge har EU-Kommissionen søsat en række initiativer. blandt andet er der overført midler til de såkaldte frontlinjestater, og der er afsat op til 10 milliarder Euro fra EU's REACT-EU program, som er øremærket flygtningerelaterede tiltag. I mandags mødtes EU's indenrigsministre for i fællesskab at finde løsninger på flygtningekrisen. Resultatet var en tipunktsplan, som skal sikre bedre koordination og håndtering af flygtninge. Tysklands indenrigsminister Nancy Faeser har udtalt, at der yderligere er behov for en mere "fair fordeling" af flygtninge i Europa. Men overordnet set, er interessen for at genåbne en drøftelse omkring flygtningekvoter i EU begrænset.
Kilde: Information, lørdag, s. 26-27

Finansielle anliggender: Priserne i eurozonen sprænger alle rekorder
I marts måned nåede inflationen i eurozonen op på 7,5 procent. Det viser tal fra Eurostat. Det skriver flere aviser. Inflationstallene fra marts er de højeste nogensinde målt i euroland. Det er især høje energipriser, som har fået inflationen til at sige, men inflationen er også markant målbar, hvis man piller energi- og fødevarepriser ud af ligningen. Blandt økonomer hersker der enighed om, at med de nye tal, er presset på Den Europæiske Centralbank steget markant. "Vi venter, at ECB hæver renten med 0,25 procentpoint i september og december. Det betyder, at vi ved udgangen af året forventer, at ECB vinker farvel til det negative rentemiljø, som Europa siden sommeren 2014 har befundet sig i," skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Politiken skriver i en leder søndag blandt andet: "Hele 5,3 procent er priserne steget i løbet af det seneste år, hvilket er det højeste spring i nyere tid, viser tal fra Danmarks Statistik. Den slags prishop udhuler købekraften for os alle og rammer i særlig grad de fattigste hårdt. Danskere på kontanthjælp, pensionister og studerende må stramme bæltet yderligere. Og en normal lønmodtagerfamilie mærker inflationen bide i budgettet. Det er derfor fornuftigt, at et flertal på Christiansborg sender en varmecheck på 6.000 kroner ud til tusindvis af husstande, der mærker varmeregningen stige. Statsfinanserne er sunde, og ledigheden lav, så vi har råd til at hjælpe hinanden gennem en inflationskrise. Og det vil nok være klogt, hvis Den Europæiske Centralbank snart svarer igen og gradvist hæver renten for at bremse inflationen og usikkerheden, inden den får for godt fat."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8, 44; Børsen, mandag, s. 23; Politiken, søndag, s. 1

Sundhed: Danmark sender 2 mio. værnemidler
Danmark donerer 1 million mundbind, en million kitler og 5.000 åndedrætsværn til Ukraine, oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Donation sker på baggrund af Ukrainsk anmodning hos EU's kriseberedskab om dansk støtte til værnemidler. Styrelsen for Forsyningssikkerhed oplyser, at Danmark er klar til at donere yderligere, hvis der er behov.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Sikkerhedspolitik: Gedehyrden og hans landsmænd frygter at stå for tur i Putins krig
I Moldova frygter man, at man er det næste land, som Rusland invaderer. Det skyldes blandt andet, at der allerede er russisk militær tilstedeværelse i udbryderenklaven Transnistrien, som blev besat af prorussiske oprørere i 1992. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Moldova er hverken medlem af NATO eller EU, og derfor nyder landet ikke den samme beskyttelse som de østeuropæiske lande der er medlem af enten EU, NATO eller begge. Umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine indsendte Moldova en formel ansøgning om EU-medlemskab. Ved det seneste valg i Moldova stemte en tredjedel af befolkningen, primært ældre, på russisksindede partier.

I et debatindlæg i Politiken skriver Asser Mortensen, honorær konsul, blandt andet: "Siden Rusland indledte sin offensiv mod Ukraine, er knap 400.000 mennesker flygtet fra Ukraine til Moldova, over 100.000 fortsat er i landet. Det har skabt et pres på Moldovas økonomi og udvikling i en sådan grad, at begge dele nu er truet. I skrivende stund bruger den moldoviske stat over 1 million euro om dagen fra statsbudgettet på at håndtere flygtningene, og alle institutioner fra grænsekontrol til sundhedsvæsen oplever et enormt pres. [...] FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har tidligere vurderet, at Moldovas maksimale kapacitet ville være 20.000 flygtninge, hvilket betyder, at Moldova er vært for mere end fem gange flere, end landet kan håndtere. [...] Truslen om statsbankerot er mere akut end russernes kampvogne. Statsbankerot lyder i sig selv ikke sjovt, men for Moldova kan en statsbankerot betyde, at dele af befolkningen vender sig væk fra Europa og mod netop Rusland. [...] De seneste års politiske strømninger har ellers givet medvind til de proeuropæiske partier. Befolkningen har ved de seneste valg vist, at man vil Europa og europæisk integration. Den siddende præsident og det siddende parlament har lovet befolkningen, at man vil skabe økonomisk fremgang igennem et tættere partnerskab med EU - et løfte der, som krigen i Ukraine skrider frem, bliver mere og mere svært at holde. Hvis den økonomiske krise ender med en statsbankerot, vil det give medvind til de prorussiske kræfter i landet, som vil se det som bevis på at Europa ikke kan beskytte Moldovas økonomi og ikke kan være en troværdig partner. En statsbankerot vil puste til polariseringen og splitte samfundet yderligere. [...] Sidst, men ikke mindst, har Moldova brug for perspektivet for et potentielt EU-medlemskab. Der er i Moldova en anerkendelse af, at et medlemskab ikke kommer på tale i morgen, men en anerkendelse af Moldovas bestræbelser er essentielt for på længere sigt at fastholde den proeuropæiske stemning."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-8; Politiken, lørdag, s. 7

Interne anliggender: Ikke et ord om EU-forbehold
Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Mange af de vælgere, som den 1. juni skal stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet, var ikke født, da det blev indført. De husker ikke sommeren 1992, da danskerne bankede tyskerne i fodbold og troede, at de også havde banket EU ved at stemme nej til Maastricht-traktaten. [...] De husker heller ikke, at nejet den 2. juni 1992 udløste heftig diplomatisk og politisk aktivitet for at redde ikke alene Danmark, men EU-samarbejdet, som stod en smule flosset efter det danske nej og det knebne franske ja. [...] Løsningen blev de fire forbehold mod EU-statsborgerskab, fælles mønt, overstatsligt samarbejde på retsområdet og deltagelse i forsvarssamarbejde. [...] Det er vigtigt, at Danmark bidrager og ikke spiller sig nogen muligheder af hænde. Derfor er det direkte tåbeligt at stå på et 30 år gammelt forsvarsforbehold, som blev formuleret i en anden tid. Men med formuleringen på stemmesedlen åbner ja-siden i den grad for spekulationer, som nej-siden vil udnytte. Dansk EU-politik har desværre siden 1972, da debatten stod om flæskepriserne, haft en tendens til at fokusere på noget andet end det væsentlige. Efter to tabte forbeholdsafstemninger burde ja-siden være blevet så meget klogere, at den ved, at enhver EU-debat har det med at ende i spørgsmål om folkepension og ”glidebanen mod unionen”. Teksten er en ommer. Skriv klart, hvad vælgerne skal tage stilling til. Tag kampen op."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 34

Sikkerhedspolitik: Fælles Front
Politiken skriver i en leder lørdag blandt andet: "Et smukt symbol på en ansvarlig sikkerheds- og udenrigspolitik leverede de fem partiledere bag det nationale kompromis i denne uge med deres grupperejse til de baltiske lande. [...] Ved at stille sig skulder ved skulder med udsendte danske soldater og baltiske politikere signalerede de fem partier, at det politiske Danmark står sammen om både et nødvendigt opgør med EU-forsvarsforbeholdet og en markant styrkelse af vores militære engagement i de baltiske lande. Konkret manifesteret med beslutningen om at sende omkring 800 danske soldater til Letland. [...] Den fælles politiske front er dermed ført helt frem til grænsen mod Rusland, og ingen - hverken i Baltikum eller resten af verden - kan være i tvivl om, at Danmark er en både loyal og varig allieret i den frie verdens kamp mod Putins krigeriske despoti. [...] Så meget desto mere afgørende er det, at Danmark klart og tydeligt gør sin stilling op og positionen klar over for vores allierede i både Baltikum, EU og Nato. Den opgave løfter de fem partier bag det nationale kompromis på fornemste vis i en uge, hvor dansk sikkerhedspolitik og parlamentarisme har vist sig fra sin allermest ansvarlige side."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. april 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark