EU i weekenden og dagens aviser
3-5 juni 2023
Tophistorier
Kortlagt: Så meget rejser Mette Frederiksen for tiden
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Nato. Blandt andet rygterne om, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) er i søgelyset til en toppost som generalsekretær i Nato. I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at statsministerens betydelige rejseaktivitet har vakt spekulation om, hvorvidt hun er i spil til rollen som Nato's næste generalsekretær. Dette kunne medføre, at Danmark får en ny statsminister. Frederiksen besøgte 14 forskellige lande i 2022, og i de første fem måneder af 2023 har hun allerede besøgt 12 lande, herunder et besøg i Det Hvide Hus. Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, peger på Frederiksens rejsemønster som usædvanligt og påpeger den store investering, regeringen har planlagt til forsvaret, kort før besøget i Washington. "Her har hun så lagt en check på 143 milliarder kroner. Det er immervæk noget, lige når hun er på vej over til Joe Biden," siger Inger Støjberg. På den årlige sikkerhedskonference i München i februar udtalte Frederiksen, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ville "gå videre til det næste land" hvis han vandt krigen i Ukraine. Dette synspunkt kan være relevant for hendes potentielle rolle som Nato's generalsekretær. Statsministeriet har svaret på Jyllands-Postens henvendelse om, hvorfor Frederiksen har rejst så meget på det seneste, med at hun "i lyset af situationen i Ukraine har lagt vægt på kontakten til partnere og allierede." Om rygterne om hendes potentiale som Nato's generalsekretær, henviser de til Frederiksens tidligere udtalelser om, at hun ikke er kandidat. Flere internationale medier har nævnt Mette Frederiksen som en seriøs udfordrer til posten som Natos næste generalsekretær, og hendes stærke, men balancerede, position overfor Rusland bliver anset som et plus. Dog taler Danmarks fortsatte manglende opfyldelse af Natos mål om at bruge 2 procent af BNP på forsvar og sikkerhed, imod hende. Både Estlands premierminister Kaja Kallas og Norges statsminister Jonas Gahr Støre har rost Mette Frederiksen offentligt, men afstår fra at diskutere den fremtidige ledelse af Nato. Frederiksens nylige besøg i Det Hvide Hus har også vakt opmærksomhed, selvom den amerikanske regering endnu ikke har udpeget en favoritkandidat.
I Berlingske lørdag kan man læse, at jagten på en potentiel britisk kandidat til posten som Natos generalsekretær er gået ind. Tre tidligere britiske premierministre, inklusive Boris Johnson, er blevet nævnt som mulige kandidater. Johnsons navn blev bragt på banen af The Daily Telegraph sidste sommer, hvor flere konservative medlemmer af det britiske forsvarsudvalg gav deres støtte. "Boris Johnsons politiske eftermæle vil sandsynligvis blive diskuteret i mange år. Men en ting er helt klart, det er hans støtte til Ukraine over for det russiske barbari," sagde Brexit-politikeren Mark Francois. Også David Cameron og Theresa May er blevet nævnt. Cameron er en dygtig taler, der under sin tid som premierminister dyrkede et tæt forhold til Kina, og May gjorde en solid indsats i seks år som indenrigsminister og førte Brexit-forhandlinger med EU. Briternes ønske om posten er dog op ad bakke. Alle de nævnte kandidater har også bagage, der taler imod deres kandidatur, især givet Storbritanniens nylige politiske uroligheder og bruddet med EU. Der er også blevet peget på en mulig fjerde kandidat i form af den britiske forsvarsminister, Ben Wallace. Under et besøg i Berlin kommenterede Wallace sit mulige kandidatur: "Det er en god opgave. Det er et job, jeg gerne ville have," siger han. På trods af Storbritanniens betydelige militære vægt i alliancen, er ingen af de foreslåede britiske kandidater favoritter til posten, som eksempelvis den danske statsminister Mette Frederiksen. I øjeblikket mangler briterne en rigtig stærk kandidat til posten som Natos generalsekretær.
Børsen mandag skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) og den amerikanske præsident Joe Biden mandag mødes i Det Hvide Hus. Mødet repræsenterer en bekræftelse af det tætte forhold mellem de to lande, på trods af, at Frederiksen har ventet i rekordtid - 1434 dage - på besøget, udtaler Daniel Hamilton, senior fellow ved Brookings Institution. "At besøget kommer nu er et godt tegn. Vi er tætte allierede," siger han. Mødet vil fokusere på forskellige emner, herunder dansk-amerikansk samarbejde, Kina, Arktis, teknologi og klima, men den mest fremtrædende dagsorden er sikkerhedspolitik og Nato. Mødet kommer forud for Nato-topmødet i Vilnius 11.-12. juli, og med de store ændringer i alliancen, herunder muligheden for, at Finland og Sverige tilslutter sig, kan Danmarks rolle blive mere kritisk, ifølge Hamilton. Dette møde kommer også i kølvandet på den danske regerings præsentation af sit forslag til et nyt forsvarsforlig, hvor de planlægger at bruge 143 milliarder kroner på forsvar i de næste ti år. Hamilton mener, at denne beslutning sandsynligvis er taget i lyset af det kommende besøg i Det Hvide Hus, og at præsident Biden sandsynligvis vil have noter om, hvad de penge skal bruges til. En anden del af regeringens forslag er at afsætte yderligere 21,9 milliarder kroner til Ukraine-fonden indtil 2028. Dette har givet næring til spekulationer om, at Mette Frederiksen muligvis er i betragtning til posten som generalsekretær for Nato, og at mødet med Biden kunne tjene til at sikre den amerikanske præsidents støtte. Hamilton mener, at Frederiksen er en af flere kandidater, men det er svært at sige, hvem der ender med at få posten. Erhvervslivet håber også, at der vil være tid til at diskutere klima og handel. Søren Friis, USA-chef hos Dansk Erhverv, udtrykker begejstring for Bidens initiativer inden for grøn energi og klimainvesteringer. Han mener også, at det er tid til at fokusere på samarbejdet mellem USA og Danmark, især med hensyn til handelspolitikken. "Man skal ikke være naiv i handelspolitikken, men man behøver måske heller ikke være bange for sin egen skygge, når det bare er mellem venner," siger han.
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at forberedelserne til det kommende Nato-topmøde i Vilnius i juli indikerer, at Sverige og Finland kan blive indlemmet i forsvarsalliancen. Hvis dette sker, vil det repræsentere en betydelig forandring for Norden, da regionen historisk set har været mere splittet end samlet i forhold til sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er kun Danmark, der indtil videre har været medlem af både Nato og EU i Norden. Dog har Færøerne og Grønland ikke været en del af EU. I modsætning hertil er Grønland nærmest tættere integreret i Nato end resten af rigsfællesskabet på grund af den amerikanske militære tilstedeværelse. Norden har været splittet mellem en baltisk og en atlantisk orientering siden Anden Verdenskrig, med Danmark, Norge og Island som grundlæggende medlemmer af Nato, mens Finland og Sverige forblev neutrale under hele den kolde krig. Hvis optagelsen af Sverige og Finland i Nato gennemføres, vil det betyde en styrkelse af forsvarsalliancen. Østersøen vil for alvor blive et indhav i Nato, som det allerede er i EU, og Norden vil være samlet i det samme forsvarsforbund for første gang i mindst 500 år.
Information mandag bringer en analyse skrevet af Lars Trier, avisens redaktør. Her kan man blandt andet læse: "Officielt handler statsministerens besøg hos Biden om dansk omskoling af ukrainske piloter til at kunne flyve F-16-fly. Men nok så vigtigt bliver det et storpolitisk ridderslag af Mette Frederiksens forvandling. [...] Langt om længe er ventetiden forbi: Danmark og Mette Frederiksen er endelig blevet taget til nåde. Og mere til. For selv i den amerikanske hovedstad cirkulerer rygterne om, at den danske statsminister kan være i spil til posten som NATO's næste generalsekretær. [...] Helt konkret har Danmark tilbudt at lægge landjord og luftrum til den næste fase af våbenleverancer til Ukraine. Sammen med Holland skal det danske luftvåben stå for at omskole en større gruppe ukrainske kamppiloter, som oprindeligt er uddannet til at flyve de sovjetisk-russisk-producerede MIG-jagere, men som fremover skal være klar til at operere de F-16-fly, som et flertal i Folketinget også er klar til at donere. Som forberedelse til NATO-topmødet i Litauens hovedstad, Vilnius, den 11.- 12. juli skal præsident Joe Biden sikre sig, at Danmark både økonomisk, logistisk og diplomatisk er ordentligt forberedt på at påtage sig den kontroversielle opgave, som vil kunne blive tolket som en overgang fra defensive donationer til langt mere offensive bidrag. [...] Magtens åg har ændret Mette Frederiksen, og efter at hun i 2015 blev formand for Socialdemokratiet, har hun målrettet og systematisk krydset langt ind over midten. Som statsminister med hovedvægt på indenrigspolitik fandt hun sin egen nationalpopulistiske form, da hun i efteråret 2019 kaldte EU-budgettet for 'fuldstændig gak' og tilmed senere valgte at bryde ud af geleddet i Europa og fløj til Israel under coronakrisen for at mødes med den højrenationalistiske premierminister Benjamin Netanyahu. Dengang var Donald Trump imidlertid præsident i USA, og dengang kunne Mette Frederiksens hyperfleksible tilpasningsevne forklares med simpel opportunisme: Dengang som nu vil hun gerne placere sig, hvor det giver bedst mening, og derfor har hun også flyttet sig markant, efter demokraten Joe Biden blev præsident. Nu er melodien atter blevet en anden."
I Berlingske lørdag kan man læse en kommentar af Jarl Cordua, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Lad det stå helt klart. Uanset hvad Mette Frederiksen siger herfra og indtil næste måneds NATO-topmøde i Vilnius, så er hun de facto kandidat som Jens Stoltenbergs afløser som generalsekretær. Hvis præsident Joe Biden efter mødet med statsministeren mandag signalerer, at Frederiksen er USA’s kandidat, så stiger sandsynligheden markant for, at hun også får posten. [...] Forsvarsminister Troels Lund Poulsen kunne også tirsdag 'pludselig' afsløre, at man med ekstra 7,5 milliarder kroner til Ukrainefonden, sammen med de øvrige forhøjede udgifter til Forsvaret i år, får sneget sig op på de nødvendige to procent af BNP. Dermed står man ikke længere i en situation, hvor Frederiksens kandidatur bliver afvist med argumentet om, at Danmark fortsat ikke leverer nok til NATO-alliancen. [...] I mellemtiden rejser situationen naturlig nye spørgsmål. For hvilken rolle spiller Mette Frederiksens person egentlig i den alliance, der blev skabt mellem SVM-partierne under regeringsforhandlingerne? [...] Indgyder hendes mest sandsynlige efterfølger, den netop barselsorlovs-gående finansminister Nicolai Wammen, helt samme tillid blandt de øvrige regeringspartier? Har han samme autoritet overfor partiet, folketingsgruppen og fagbevægelsen som den nuværende S-partiformand? Det tomrum bliver målt, hvis Frederiksen forsvinder og bliver NATO-generalsekretær. [...] Én forskel er i al fald synlig. Wammen har til gode at give den som en hård hund på de indre linjer. Eller også skal han retorisk være stærkere, end han hidtil har bevist. Det bliver nødvendigt med begge evner, hvis han som leder af både S og regeringen skal fortsætte ned ad de reformspor, som man med regeringsgrundlaget har forpligtet sig til at følge. [...] Hvis Løkke tvivler på, at Wammen kan levere politisk på Frederiksens forpligtelser, så forklarer de hans opsigtsvækkende udtalelser i Oslo torsdag, hvor han fik sagt, at han ville gøre sig sine 'overvejelser'. Han pegede også på, at regeringsprojektet er 'personbåret', og at Mette Frederiksen 'satte sin person ind på det'. Det rejser mange spørgsmål, sagde Løkke.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7; Berlingske, lørdag, s. 5, 15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4; Information, mandag, s. 8-9; Børsen, mandag, s. 2 (05.06.2023)
Står en arrestordre mod Putin i vejen for fred? Ja, mener Macron
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om krigen i Ukraine.Politiken mandag skriver, at fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine kan blive komplicerede på grund af den udstedte arrestordre mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra Den Internationale Straffedomstol i Haag, sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på en EU-konference i Bratislava, rapporterer The Guardian. Dette synspunkt understøttes af fredsforsker Isabel Bramsen fra Lunds Universitet. Ifølge Bramsen har det historisk set været udfordrende at forhandle fred med ledere, når kravet fra starten er, at de skal fratræde deres position. Denne situation kan sammenlignes med Syrien, hvor vestlige ledere insisterede på, at Assad skulle træde tilbage som et resultat af fredsforhandlinger, påpeger Bramsen, som kalder en sådan tilgang "utroligt ufrugtbar". Ifølge lektor i overgangsjustits Line Engbo Gissel fra Roskilde Universitet, er direkte forhandlinger med Putin den mest realistiske vej mod fred i denne konflikt. Dette skyldes Putins nøglerolle som den, der kan stoppe krigen, men som også er anklaget for de mest alvorlige forbrydelser. En udfordring er dog, at de 123 lande, der anerkender Den Internationale Straffedomstol, er forpligtet til at arrestere Putin, hvis fredsforhandlinger finder sted inden for deres territorium. Dette kunne, som Bramsen bemærker, blive en "sten i skoen", selv om Macron har ret i sin argumentation. Macron har modtaget international kritik for sit engagement med Putin siden den russiske invasion af Ukraine. Kritikerne inkluderer tidligere danske statsminister og NATO generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, der kaldte Macrons udtalelser "katastrofale". Men arrestordren mod Putin kan tvinge europæiske ledere til at tage en mere pragmatisk tilgang, mener Gissel. For nu har de noget på spil, når den Internationale Straffedomstol er i konflikt med en statsleder. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har indtil videre afvist at forhandle direkte med Putin. Men han udtrykte for nylig et ønske om en fredskonference for første gang under et G7-møde. Det er endnu ikke klart, om dette indebærer direkte forhandlinger med Putin. København er blandt de byer, der er i spil som vært for en sådan konference, ifølge Ukrainske Pravda.
Jyllands-Posten mandag skriver, at Oleksandr Yurchenko, et medlem af Ukraines parlament, har erstattet sin jakke med en uniform og er gået i krig mod Rusland, der invaderede Ukraine den 24. februar sidste år. Selvom dette er imod ukrainsk lovgivning, som forbyder parlamentsmedlemmer at tilmelde sig hæren, føler Yurchenko en dyb pligt til at forsvare sit land. "Jeg er en mand. Jeg har to arme og to ben. Hvorfor skulle jeg ikke kunne kæmpe? Det er stadig min pligt at beskytte vores land, vores kvinder, vores fremtid," siger han. Selvom Yurchenko i sin daglige politiske arbejde har fokus på emner som affaldssortering, bæredygtighed og bekæmpelse af plastikforbrug, er hans opgaver ændret i kølvandet på krigen. Han bruger sin politiske indflydelse til at forbedre vilkårene for sine kammerater i den militære efterretningsenhed Grim, samt for andre ukrainske soldater. Yurchenko arbejder også for at ændre loven, så soldater højst må være i rotation i to måneder ad gangen, for at undgå fysisk og mental udmattelse. Til trods for at Yurchenko er involveret i en kontroversiel bestikkelsessag, ser han sig selv som et offer for politisk manipulation. Han afviser også sin deltagelse i en skandale, hvor han forsøgte at flygte fra en bilulykke, som en del af et ondsindet politisk spin. Omkring bordet i hovedkvarteret i Druzjkivka diskuteres internt om politiske emner som Ukraines mulige optagelse i EU og korruptionen i landet. Yurchenko ser frem til at vende tilbage til parlamentet for at genoptage sit arbejde, når krigen er slut. Han planlægger at fokusere på affaldssortering, hvor han blev inspireret af den danske model. Yurchenko er dog klar over de potentielle farer, han står overfor ved fronten, herunder muligheden for at blive såret eller taget til fange. Han har forberedt sig på den værste situation og er villig til at betale den ultimative pris. "Alt har ændret sig for mig under denne her krig... Lige nu handler det derfor først og fremmest om at vinde krigen. Derefter kan vi genoptage det fulde arbejde bag skrivebordet igen," siger han.
I Berlingske mandag kan man læse en kommentar af Adam Holm, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Macrons synspunkt kaldes for 'realisme' i international politik. I hverdagssprog hedder det hykleri, og det udgør endnu en pind i den kiste, der er tømret sammen af vores egne tabte værdier. [...] Mens disse linjer skrives - og formentlig også mens de læses - har russiske missiler ramt flere ukrainske byer. I Kyiv er tre personer blevet dræbt, blandt dem to børn. Det ukrainske luftforsvar formår langtfra altid at stoppe de russiske angreb. Det bærer de mange tusinde dødsfald blandt almindelige ukrainere et tragisk vidnesbyrd om. [...] Putins krig er forbryderisk og lader hånt om folkerettens fordring om beskyttelse af civile. Den russiske aggression imod en fredelig nabostat skal ikke belønnes og straffen for forbrydelserne har ikke en udløbsdato. Det skylder vi, der er ubeskedne nok til at opfatte os selv som den civiliserede verden, Putins mange ofre. [...] Man kunne håbe, at alle vestlige statsledere ville indtage en ufravigelig holdning til krænkerne af de humanitære principper, men der er sprækker i bolværket. Det viser Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, med sin opsigtsvækkende udmelding under en nylig konference for EU’s ledere i Bratislava. Macron mener, at Vesten til trods for at Den Internationale Straffedomstol 17. marts i år udstedte en arrestordre mod Putin for krigsforbrydelser, bør forhandle med den russiske præsident. [...] Hvis Putin skal sættes i fængsel, har Vesten ingen at forhandle med, lyder Macrons ræsonnement. Måske er det sandt i statsretlig forstand, men mon ikke russerne ville kunne frembringe en kapabel forhandler, hvis Putin mod al forventning skulle ende bag lås og slå? [...] Macron kunne have slået hårdt på, at ofrene skal ydes retfærdighed. I stedet giver han - sagt på fransk - carte blanche til at de russiske uhyrligheder forbliver ustraffet."
Under overskriften "Ukraine skal med i Nato - ellers slutter krigen aldrig" skriver Carsten Søndergaard, tidligere dansk ambassadør i Berlin, Nato og Moskva, i Politiken søndag blandt andet: "Konflikten kan vare mange år endnu. Der er ikke noget, der tyder på, at nogen af parterne har et 'knockoutpunch'. Det stiller Danmark, Europa og ikke mindst det transatlantiske forhold over for store udfordringer. Vi må erkende, at det bl.a. gik galt, fordi Rusland ikke troede, at Vesten ville reagere. Vores afskrækkelse var ikke troværdig. Vores reaktion på anneksionen af Krim var jo til at overse for Rusland. Vi må derfor drage de nødvendige konsekvenser. [...] Rusland mener, at landet har fat i den lange ende. Landet er større og kan altid eskalere militært og økonomisk. Rusland har større risikovillighed. Man skal huske på, at præsident Putins modus operandi ofte er at eskalere, jf. den nylige aftale mellem Rusland og Belarus om deployering af taktiske kernevåben i Belarus. [...] Ukraine kæmper for sin overlevelse. Der er viljestyrke bag. Landet satser på, at den russiske front vil bryde delvis sammen i løbet af 2023. Det kan ikke udelukkes. Ukraine ønsker ingen våbenhvile, da en sådan alene vil være i russisk interesse. Rusland vil nemlig bruge en våbenhvile til at samle kræfter. [...] Det overordnede må være at få Ukraine ind i de vestlige institutioner - Nato og EU. Sikkerhed og økonomi hænger nu engang sammen. EU-landene har i flere erklæringer udtalt, at målet er at genskabe Ukraine inden for dets internationalt anerkendte grænser. Ukraine har fået status som kandidatland til EU. Drømmen om en europæisk fremtid for landet er dermed formuleret. Nu gælder det om at give den kød og blod. Det er i sagens natur uklart, hvornår en sådan drøm kan gå i opfyldelse. Meget afhænger af det videre forløb af konflikten samt ikke mindst politisk vilje og lederskab i EU-landene. [...] Det korte svar er, at Ukraine bør blive medlem af Nato. Men det ligger jo ikke ligefor, hvorfor Ukraine må støttes på anden måde, indtil landet kan optages i alliancen. Der kan hentes inspiration i sikkerhedsstøtten til Israel, Taiwan og Sydkorea. Kerneproblemet her er, at det helt klart er USA, der leverer varen. Der bliver under alle omstændigheder ikke fred, før Ukraine er medlem af Nato. Rusland har nemlig respekt for Nato. [...] Der er mange problemer på tallerkenen. Vesten, herunder ikke mindst USA og Europa, er tvunget til at stå sammen. Det er givet, at småstatens 'comfort-zone' bliver mindre, såfremt det mislykkes. Kinas opstigen spiller en stor rolle for ikke mindst USA. Der er betydeligt konfliktpotentiale fra Nordkorea til Det Sydkinesiske Hav. Det kan påvirke amerikanske dispositioner, hvorfor Europa må og skal løfte mere af sikkerhedsopgaverne i Europa. Det kritiske tidspunkt herfor kan komme tidligere, end vi tror. For Europa indebærer det også et mere realistisk forhold til internationale spørgsmål. Europæerne må erkende, at man ikke kan tale sig til rette med Rusland. Det drejer sig om magt. Og resultater afgøres af magtforholdene. I forholdet til Rusland er der tale om et nulsumsspil - dit tab er min gevinst og omvendt."
Politiken, mandag, s. 5, søndag, s. 11-12; Berlingske, mandag, s. 21; Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (05.06.2023)
Prioriterede historier
Ugen der gik: Forsvar og faldende inflation
Flere af lørdagens aviser bringer artikler og analyser om den økonomiske udvikling i Europa.Udbuddet af sommerhuse til salg er i øjeblikket rekordlavt, hvilket holder priserne oppe, selvom rentestigninger burde få dem til at falde. Det skriver Politiken lørdag. Priserne på sommerhuse har faktisk steget markant, og i gennemsnit koster de nu 30 procent mere end i foråret 2020. Ifølge Nykredit og Realkredit Danmark er det ikke holdbart i det lange løb, at fritidsboligerne skal fortsætte med at have de nuværende høje priser. "Vi vurderer, at rentestigningen ikke er slået fuldt igennem på priserne endnu, og Den Europæiske Centralbank forventes at hæve renten yderligere. Ser vi et år frem, kan priserne være 5-10 procent lavere", udtaler Haris Coric, seniorøkonom i Realkredit Danmark.
Berlingske bringer lørdag en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Der blev igen i maj skabt langt flere job i USA, end analytikerne havde forventet. Hele 339.000 nye job blev det til mod en forventning om 190.000 job. Samtidig blev jobvæksten i de foregående to måneder oprevideret med 93.000 personer. Det er den 29. måned i træk med stigende beskæftigelse. [...] Også boligmarkedet bliver ved med at trodse rentetyngdekraften, fordi amerikanske boligejere næsten alle som én har fastforrentede lån. [...] Den månedlige jobrapport fra USA er måske det vigtigste nøgletal i den globale økonomi. Ikke blot siger tallet noget om økonomiens tilstand, men jobtallene er også altafgørende for renteudviklingen. For den amerikanske centralbank udgør det stærke arbejdsmarked fortsat en hovedpine. Federal Reserve satte i maj den ledende rente op til 5,25 procent, men sendte samtidig mere vage signaler om fremtidige renteforhøjelser ved en formulering om, at den pengepolitiske komité "forventer, at nogen yderligere stramning måske er nødvendig". Altså ikke nogen sikker forventning til det fremtidige forløb. Akkurat som Den Europæiske Centralbank vil Federal Reserve lade datastrømmen afgøre den fremtidige kurs. Inflationen aftog i april til 4,9 procent, mens kerneinflationen - hvor man ser bort fra energi og fødevarer - de seneste måneder har ligget stabilt omkring 5,5 procent. [...] Det mest sandsynlige er, at Federal Reserve har nået toppen af rentebjerget med en rente på samme niveau som lige før finanskrisen. Men det stramme arbejdsmarked og de mange finanspolitiske impulser de kommende år betyder, at renten højst sandsynligt vil blive fastholdt på et højere niveau, end mange analytikere forventer på nuværende tidspunkt. De opdaterede prognoser på junimødet vil kaste mere lys over dette. Højere amerikanske renter i længere tid vil også tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at holde sine renter højere i længere tid for at undgå en kraftig svækkelse af euroen. Dermed vil alle danske realkreditrenter blive påvirket."
Børsen, lørdag, s. 2-3; Politiken, lørdag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 20 (05.06.2023)
Borgerlige vil bremse EU's store naturplan
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler, ledere, læserbreve, kommentarer og debatindlæg om udviklingen på klima- og naturområdet i Europa.Information skriver mandag, at en stor plan for genopretning af naturen i Europa møder modstand fra de borgerlige politikere i Europa-Parlamentet. De mener, at planen vil skade landbrugets konkurrenceevne og føre til global hungersnød. På den anden side argumenterer grønne politikere og ngo'er for, at det er vigtigt at genoprette Europas ødelagte biodiversitet og natur. Christine Schneider, en politiker fra det tyske CDU-parti, var den ledende forhandler på lovpakken for de konservative. Sammen med den konservative partigruppe EPP i Europa-Parlamentet har hun dannet en alliance med de nationalkonservative i ECR-gruppen og nogle liberale politikere i et forsøg på at stoppe den ambitiøse naturgenopretningspakke, før den får tilstrækkelig opbakning. Landbrugs-, skov- og fiskeriorganisationer ønsker lavere krav og flere penge og har lagt pres på politikerne for at forkaste loven. Rapporter fra EU's miljøagentur viser, at Europas natur er i dårlig stand, og at mange dyre- og plantearter er truede. "For at sikre den europæiske naturs sundhed og modstandsdygtighed og menneskers velfærd kræves der grundlæggende ændringer i den måde, vi producerer og forbruger fødevarer, forvalter og bruger skove og bygger byer på," lyder det fra Hans Bruyninckx, direktør i EU's Miljøagentur. Der er også stigende utilfredshed med miljølovgivning blandt Europas stats- og regeringschefer. Planen er at få lovgivningen på plads inden næste års valg til Europa-Parlamentet, da en ny EU-Kommission måske ikke vil have de samme grønne mål. Der er afgørende afstemninger planlagt i juni, og debatten om planen er fyldt med misinformation.
Børsen skriver mandag, at endnu en ekstremt tør og varm sommer er i vente i Europa. Vejrudsigten forudsiger solrigt vejr i både Danmark og store dele af kontinentet. Tørken i 2022 havde alvorlige konsekvenser for energiforsyningen, fødevareproduktionen og godstransporten i Europa. Den blev betegnet som den værste tørke i 500 år og førte til stigende priser på madvarer og elektricitet. Flere lande kræver nu økonomisk hjælp fra EU's landbrugsfond for at håndtere krisen. Spanien, Portugal, Frankrig og Italien er blandt de hårdest ramte lande med konsekvenser for dyrefoder, afgrøder og vandstande i floder. For nylig henvendte Spaniens landbrugsminister, Luis Planas sig til EU-Kommissionen i et brev og konstaterede, at "denne tørke er så alvorlig, at dens konsekvenser ikke kan håndteres udelukkende gennem nationale ressourcer." Tørken påvirker også dele af Nordeuropa og Skandinavien. Data viser, at tørkeniveauet i maj 2023 er værre end sidste år. Nogle lande har implementeret nødforanstaltninger og vandstrategier for at håndtere krisen. Trods de fysiske og alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne er der en følelse af, at klimakrisen ikke får tilstrækkelig opmærksomhed i europæisk politik, ifølge Jens Mattias Clausen, EU-chef i klimatænketanken Concito.
Børsen skriver mandag, at en alvorlig tørke rammer Bornholm og forudsigelser tyder på, at hele Danmark vil opleve tørre forhold. Landmanden Frederik Tolstrup er bekymret for afgrøderne, da der ikke er udsigt til regn, hvilket kan påvirke landbruget negativt. Dansk Meteorologisk Institut (DMI) advarer om, at der er høj risiko for tørke i hele landet, og vandmangel vil få konsekvenser for både marker og natur. Klimaeksperter som professor Sebastian Mernild mener, at vi skal forvente længere perioder med ekstremt vejr på grund af den gradvise opvarmning af jorden. Fødevareministeren Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og er i dialog med landbruget om situationen.
Information skriver mandag i sin leder blandt andet: "Danmarks bidrag til EU og FN's 2030-målsætninger om fredet natur er pinligt ringe. [...] I både EU og FN har vi ellers forpligtet os til at bidrage til at beskytte naturen. På EU-plan skal vi bidrage til 30 procent beskyttet natur på det europæiske kontinent, mens vi har forpligtet os til at bidrage til samme procentsats på globalt plan som følge af underskriften, vi satte til FN's biodiversitetskonference i Montreal. Det er ærgerligt at være borger i et land, der giver et sørgeligt lille bidrag til, at de ambitioner bliver til virkelighed. [...] I regeringsgrundlaget står der godt nok, at regeringen vil "indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark" netop for at efterleve EU-kravene, men siden regeringsdannelsen har man ikke set meget handling på området. [...] Samtidig er det nødvendigt at styrke Biodiversitetsrådet, så Danmarks sølle 2,3 procent beskyttede natur frem mod 2030 for alvor kan vokse. [...] Det er nødvendigt at sætte konkrete mål for naturbeskyttelsen. Både for at skabe vished i befolkningen, men også fordi biodiversitet er (mindst) lige så vigtigt som klimaet. Regeringen bør derfor give naturen og biodiversiteten sin egen lov."
Politiken bringer søndag en kommentar af Amalie Kestler, avisens chefredaktør. Hun skriver blandt andet: "I oktober 2020 rejste daværende miljøminister Lea Wermelin (S) til rådsmøde i Bruxelles for at diskutere biodiversitet. [...] EU skulle gå forrest og "presse på" for bedre beskyttelse af store dele af klodens naturområder, som det hed. [...] [...] Regeringen har meldt sig ind i det dårlige selskab, når det kommer til genoprettelsen af naturen i EU, og arbejder nu på at udvande det vigtige forslag fra EU-Kommissionen, der skal sikre genoprettelse af naturen på 20 procent af landjorden og i havet. [...] Som Politiken har beskrevet i en række artikler hen over foråret, står det katastrofalt til med det danske havmiljø. Danmark befinder sig i forvejen blandt verdens absolutte bundskrabere, når det gælder om at passe på naturen, med kun 2,3 procent beskyttet natur, når det gælder landarealet. Denne plan betragtes som en hjørnesten i EU's mål om at blive klimaneutral i 2050 og sigter blandt andet efter at genoprette 20 procent natur på EU's hav- og landarealer. [...] Miljøminister Magnus Heunicke forklarer også, at det handler om den grønne omstilling, som man ikke vil spænde ben for, men også den forklaring er svær at forstå. Ikke mindst i EU. Her undrer man sig selvfølgelig meget over tonerne fra Danmark, der i denne sag nu står sammen med Polen og Italien med alle bekymringerne. [...] Den bekymring, som alle bør sidde tilbage med, er naturligvis, hvad der sker nu. Det er sølle, at regeringen stiller sig på den forkerte side i kampen for genopretningen af naturen. [...] Danmark bør være i selskab med de lande, der presser på, ikke med dem, der forsøger at lette foden fra speederen."
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Camilla Gregersen, Laura Klitgaard, Reiner Burgwald og Helene Hagel på vegne af Broen til Fremtiden. De skriver blandt andet: "Det danske udslip af klimagasser angives oftest til knap otte ton per indbygger per år. Men det er kun vores indenlandske udslip. Ifølge Energistyrelsens 'Global afrapportering' skal der lægges 40 procent oveni, som er vores aftryk i udlandet fra de varer vi importerer - det giver 11 ton. Til sammenligning udleder den gennemsnitlige verdensborger cirka 6,5 ton. Det får billedet af Danmark som grønt foregangsland til at blegne. Dertil kommer, at vores mål om 70 procents reduktion i 2030 ser bort fra vores aftryk i udlandet. [...] Som repræsentanter for fagforbund og klimaorganisationer mener vi, at Danmark skal tage ansvar for hele det udslip vi forårsager. [...] Vi er nødt til at sikre, at varernes pris i højere grad afspejler den belastning, de forvolder på klima og miljø. En generel CO2-afgift vil være en god start. Den skal også gælde for fødevarer, som skal diskuteres politisk til efteråret, når ekspertgruppens rapport herom er udkommet. [...] En del af afgiften bør lægges på de mest klimabelastende fødevarer - kød med videre. [...] På den måde kan vi på én gang bevare job i Danmark og reelt sænke vores udslip af klimagasser. [...] EU har et princip, om at forureneren betaler. Dette har bred opbakning - i teorien. Men det skal udmøntes i praksis, hvis det skal virke. Det betyder grønne skatteomlægninger."
Magrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen og Rasmus Nordqvist Medlemmer af Europa-Parlamentet for SF og bestyrelsesmedlem i European Greens, skriver mandag i et læserbrev i Information blandt andet: "Myter og absurde argumenter dominerer den aktuelle debat om EU's lovforslag om naturgenopretning. [...] Selv den danske regering har valgt den naturfjendske side med opbakning fra en andre EU-lande. Regeringen har åbent erklæret, at det er for at beskytte landbruget og erhvervsfiskeriet, skønt de er to af de væsentligste årsager til, at den danske natur lider nød. Derudover påstås det, at de nye regler vil undergrave EU's fødevaresikkerhed, og ovenikøbet hævder vores egen regering, at loven vil hindre Danmarks planer om mere havvind. Begge påstande er rent vås. Men våset virker. [...] I midten af maj opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til en 'lovpause' på miljøområdet, og kort efter fulgte Belgiens premierminister, Aleksander De Croo, trop. Han erklærede, at der nu må trykkes på stopknappen for naturgenopretningsloven. De Europæiske Konservative (EPP) i Europa-Parlamentet vedtog en resolution, der nærmest fordømmer naturgenopretningsloven (samt nye regler for begrænsning af sprøjtegift), og både i landbrugsog fiskeriudvalget stemte et flertal imod den. Men loven vil give os langt flere fisk, hvis vi genopretter den ødelagte havbund. [...] Klimaminister Lars Aagaards påstand om, at lovforslaget vil spænde ben for dansk og europæisk udrulning af vedvarende energi, er ligeledes vrøvl. Både den danske og europæiske vindlobby bakker helhjertede op om loven. [...] Den 15. juni stemmer Europa-Parlamentets miljøudvalg om vores forhandlingsmandat til loven, mens EU's miljøministre ventes at fastlægge deres position få dage senere. Det er os, politikeres, ansvar at sikre, at vores beslutninger bygger på fakta og samfundets interesser, ikke på snævre erhvervsinteresser."
Berlingske bringer lørdag et læserbrev af Bergur Løkke Rasmussen, MEP, Moderaterne, som blandt andet skriver: "Det er på tide, vi for alvor ser truslen i øjnene og træffer nogle valg, som endegyldigt kan sikre ren luft og i sidste ende vores helbred. [...] Måske derfor har verdenssundhedsorganisationen (WHO) opdateret deres anbefalinger til partikeludledning, så den nu er endnu strammere end før. Det synes jeg faktisk vi bør rette ind efter og tage yderst seriøst i EU. Luftforurening kan have alvorlige konsekvenser for vores helbred, som luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og øget risiko for tidlig død. [...] Vores forslag går ud på, at vi i EU skal arbejde hen mod at kunne efterleve WHOs retningslinjer, så vi kan forbedre luftkvaliteten i for eksempel København, men også i resten af Europa. Forureningen kender trods alt ikke til grænser mellem de forskellige stater, så det er lige præcis med sådan nogle udfordringer, at EU virkelig kommer til sin ret. [...] Lad os nu arbejde sammen i Europa, på tværs af landegrænser, for at bekæmpe en af de største dræbere, så vi kan skabe en sund fremtid for kommende generationer."
Information, mandag, s. 1, 2, 12, 18; Berlingske, lørdag, s. 14; Politiken, søndag, s. 12; Børsen, mandag, s. 1, 4-5; Altinget, fredag (05.06.2023)
Det digitale indre marked
Topchefer tror på dansk AI-førerposition
Selvom Danmark og Europa ikke kan matche USA og Kinas tech-giganter i udviklingen af kunstig intelligens (AI), ser mange danske it-topledere potentiale for en stærk europæisk position i det globale AI-kapløb, særlig inden for anvendelsen af teknologien. Det skriver Børsen mandag. "Vi kan få en frontløberstatus i Europa, som gør, at vi kan påvirke den europæiske dagsorden," siger André Rogaczewski, administrerende direktør i Netcompany. Thomas Kovsted, administrerende direktør i IBM Danmark, og Christian Jensby, administrerende direktør i Deloitte, deler denne holdning og understreger, at Danmark har potentialet til at opnå en global førerposition inden for adaptation og anvendelse af AI. Ifølge Mette Kaagaard, administrerende direktør i Microsoft Danmark, kan Danmark også være blandt de forreste i at bygge løsninger ovenpå eksisterende teknologi. Dette stærke fokus på anvendelse er forbundet med et kernebegreb - tillid. Det er her, Europa og Danmark kan skille sig ud, forklarer Kaagaard: "Europas konkurrencekraft på det område bliver, at vi kan skabe tillid omkring de løsninger, vi sætter på markedet." Natasha Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen, ser også potentiale i at skabe teknologi, der balancerer kommercielle interesser med borgerrettigheder, men hun påpeger, at Danmark vil mangle ca. 200.000 IT-specialister i 2030 for at imødekomme efterspørgslen på det europæiske marked. Ifølge topcheferne vil regulering være nøglen til Danmarks succes med AI. Regler for beskyttelse af copyright og data, transparens i AI-beslutninger og risici for falsk information er alle vigtige faktorer. Men EU's nye regler for brugen af AI er stadig under forhandling og kan tage et til flere år at implementere. Saxberg understreger behovet for "agil regulering, der sikrer, at lovgivningen kan operere med samme hastighed som markedet."
Børsen, mandag, s. 16-17 (05.06.2023)
Finansielle anliggender
Erhvervsministeren siger nej - ingen hjælp til dankortet
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har afvist at pålægge danske banker at tilbyde dankortet i mobile betalingsløsninger som Apple Pay og Google Pay. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Sidste års aftale mellem Danske Bank og Apple Pay har ikke fået andre banker til at følge efter, og detailhandlen havde håbet på en bredere adgang til dankortet for at undgå de højere gebyrer ved brug af internationale kort som Visa og MasterCard. Antallet af dankortbetalinger i fysiske butikker er faldet, da flere danskere vælger mobilbetalinger. EU-regler tillader medlemsstater at kræve bestemte betalingsapplikationer, men det er op til Nets og bankerne at indgå kommercielle aftaler og teknologisk udvikling for at gøre dankortet tilgængeligt i digitale betalingstjenester. Nets, der er ansvarlig for dankortet, har erkendt, at detailhandlens satsning på mobile dankortbetalinger ikke lykkedes som håbet.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (05.06.2023)
Nationalbanken sender hackere mod bankernes it-systemer
I Perspektiv i Børsen søndag skriver journalist David Bentow blandt andet: "Den klassiske bevæbnede bankrøver er stort set blevet udryddet af kontantløse bankfilialer. Men nu er der en ny type bankrøvere, nemlig hackere, der kan sidde hvor som helst i verden og forsøge at bryde ind i bankernes it-systemer for at stjæle penge. Bemærkelsesværdigt nok er en del af hackernes angreb på de finansielle it-systemer i Danmark organiseret af Nationalbanken. Det kan lyde aparte, men der er en god forklaring, forsikrer Pernille Øls Andersen. Hun er økonom med en mangeårig karriere i Nationalbanken og har siden begyndelsen af 2019 været chef for noget, der kaldes for Tiber-DK-programmet. [...] I Tiber-DK-programmet sker det i praksis ved, at bankerne hyrer hackere for at forsøge at trænge ind i deres it-systemer og se, hvor langt de kan komme indenfor, og hvad de kan gøre, hvis de kommer ind. Det er dog ikke kriminelle hackere, men såkaldte “white hat” eller etiske hackere. Der bruger de samme værktøjer og metoder som de kriminelle, men i samarbejde med bankerne og Nationalbanken. “Tiber står for Threat Intelligence Based Ethical Red Teaming” og er noget, som vi nu har arbejdet med i flere år og bruger en del ressourcer på,” forklarer Pernille Øls Andersen og fortsætter: “Det er et arbejde, der bygger på meget detaljerede processer, og som er baseret på rammer, der er lavet af Den Europæiske Centralbank (ECB, red.), hvor man aktivt tester, hvor robust finanssektoren er over for cyberangreb med henblik på læring.” [...] Tiber-DK blev etableret af Nationalbanken i december 2018. Inspirationen kommer fra Den Europæiske Centralbanks (ECB) program, Tiber-EU. Formålet er at teste, hvor modstandsdygtige bankernes it-systemer er over for hackerangreb. I marts 2023 oplyste Den Europæiske Centralbank, at der vil blive indført obligatoriske cybersikkerhedstests for de største banker i eurozonen."
Børsen, søndag, s. 22-27 (05.06.2023)
Regering afviser mistanke om inflations-lusk
I løbet af de seneste år har danskerne været vidne til betydelige prisstigninger på en bred vifte af varer og tjenester, selvom råvarepriserne er faldet. Dette har ført til en høj inflation, som kun langsomt er på retur. Et centralt spørgsmål i den økonomiske debat er, om virksomheder holder priserne kunstigt høje for at opnå større overskud, selvom produktionsomkostningerne er faldet. Stephanie Lose (V), den fungerende økonomiminister i SVM-regeringen, mener dog ikke, at der er beviser for dette i Danmark. "Normalt vil virksomheder være afventende med at ændre deres salgspriser for at se, om ændringer i produktionsomkostninger er af mere længerevarende karakter. Det gælder både i forhold til prisforhøjelser og -nedsættelser. Prisstivheder kan helt simpelt skyldes priskontrakter på fremtidig levering," siger hun. En ny udfordring er de stigende lønninger. Med de nye industrioverenskomster ventes lønningerne at stige med omkring fem procent i både indeværende og næste år i Danmark. Dette vil utvivlsomt øge priserne for forbrugerne, og holde inflationen på et højere niveau. Analyser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU peger på, at både stigende løn pr. enhed og profit pr. enhed har bidraget til den høje inflation i slutningen af 2022. Den fungerende økonomiminister peger også på, at servicesektoren, der blev hårdt ramt af coronanedlukningerne, har været ivrig efter at hæve priserne. "Det kan afspejle tilpasning i forhold til pressede profitmarginer under coronapandemien," siger hun. Til trods for dette viser en analyse i regeringens seneste Økonomisk Redegørelse, at bruttooverskuddet som andel af produktionsværdien for den private sektor var stort set uændret i 2022 sammenlignet med 2021. Faktisk fik virksomhederne sidste år det laveste bruttooverskud i dette årtusind, hvis man renser for energi og søtransport.
Børsen, mandag, s. 14 (05.06.2023)
Grundlæggende rettigheder
Marie Bjerre: Danmark må gå forrest i kampen for LGBT+-rettigheder
Marie Bjerre (V), digitaliseringsminister og minister for ligestilling, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Kampen for LGBT+-rettigheder er kampen for menneskerettigheder. Ingen skal begrænses af, hvem de er. Eller hvem de elsker. [...] Men rundt om i verden er LGBT+-personers rettigheder under pres. Også i Europa. I flere lande ser vi tilbageskridt. I 2020 var homoseksualitet ulovligt i 67 af FN’s medlemslande og kunne i seks af landene medføre dødsstraf. [...] Det er Danmarks opgave at arbejde for en tydeligere beskyttelse af LGBT+-personers rettigheder i FN, ligesom vi gør i EU og andre steder, hvor det er relevant. Dansk lovgivning indeholder en eksplicit beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Jeg ser som minister gerne en tydelig beskyttelse af LGBT+-personer indarbejdet i FN’s næste verdensmål. [...] Jeg er håbefuld. Vedtagelsen af verdensmålene i 2015 bragte FN’s medlemslande sammen om et fælles ønske om en bæredygtig fremtid. Socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det giver håb om, at vi også fremover i FN vil kunne tage store skridt mod mere frihed – uden at vi lader nogen i stikken. Kampen for LGBT+ rettigheder er kampen for menneskerettigheder."
Altinget, mandag (05.06.2023)
Handel
Ekstra fransk test, et lovpligtigt logo og andre julenumre koster dansk velstand
Jyllands-Posten skriver søndag, at danske virksomheder står over for udfordringer i udlandet, hvilket beskrives som et "voksende" problem af erhvervsorganisationer. Selvom det indre marked i EU har skabt økonomisk vækst i hele kontinentet, møder danske virksomheder vanskeligheder med nationale regler og administrative byrder, når de eksporterer varer til andre EU-lande. "Hvis der er handelshindringer i de andre EU-medlemslande, som afholder vores virksomheder fra at handle med varer, går de glip af eksport, og så går de glip af arbejdspladser. I sidste ende går vi som samfund glip af velstand og velfærd," udtaler Rikke Nørgaard, europapolitisk chef i Dansk Industri (DI). En undersøgelse blandt mere end 400 danske eksportvirksomheder viser, at mere end hver tredje oplever nationale særregler eller administrative byrder, når de sender varer over grænserne. "Det indre marked har været vores vigtigste aktiv til at bringe velstand til vores borgere og virksomheder, " lød det fra Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, tilbage i marts. Der er behov for at forbedre gensidig anerkendelse og implementering af EU-lovgivning for at lette handlen med varer mellem medlemslandene, ifølge Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv. Han mener, at ineffektiv håndhævelse af reglerne og manglende indsats fra EU-Kommissionen forværrer problemet. Danske erhvervsorganisationer opfordrer til handling for at løse de nuværende udfordringer og skabe bedre betingelser for virksomhederne. Erhvervsministeren understreger, at Danmark allerede har fremsat forslag til at fjerne barrierer i EU-systemet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10 (05.06.2023)
Institutionelle anliggender
DR har klaget over antisvindelenhed: Det er en 'meget mystisk' klage
Berlingske og Kristeligt Dagblad har rapporteret om en kontrovers omkring DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, der delte sin journalistiske research og dokumenter om Morten Messerschmidt (DF) med den europæiske antisvindelenhed, Olaf. Ole Ryborg havde møder med Olaf for nogle år siden under den såkaldte Meld- og Feld-sag, hvor Morten Messerschmidt blev mistænkt for dokumentfalsk og svig med EU-støttemidler. Messerschmidt blev senere frikendt for anklagerne af Retten på Frederiksberg. Både Berlingske og Kristeligt Dagblad bemærker, at DR nu har erkendt, at det var en fejl, da Ryborg delte sin research. Denne sag har fremkaldt kritik af Ryborgs journalistiske metode og udfordrer principperne for journalistisk uafhængighed. Roger Buch, forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og centerleder ved Center for undersøgende journalistik, udtaler i Kristeligt Dagblad, at sager som denne udfordrer journalistikkens grundprincipper, inklusive kildebeskyttelse. Berlingske fremhæver dog, at den tidligere DR-chefredaktør Ulrik Haagerup har forsvaret Ryborg, og siger, at han mener, at Ryborgs handlinger var i overensstemmelse med god journalistisk praksis. Derudover giver Kristeligt Dagblad en unik vinkel ved at bemærke, at medlem af DR's bestyrelse Katrine Winkel Holm har i sinde at drøfte sagen med resten af bestyrelsen. DR's nuværende nyhedschef, Thomas Falbe, har udtalt til flere medier, at Ryborgs handlinger var en klar fejl, men afviser, at dette har svækket troværdigheden i DR's EU-dækning. Han hævder, at dækningen er baseret på dokumentation, øjenvidner, ekspertvurderinger og retfærdig præsentation. Mens Ryborg i et Facebook-opslag siger, at han "burde have været meget skarpere" ved det omtalte møde og ikke havde forstået, at Olafs efterforskere ville inkludere deres noter i sagsakten. Han mener, at han ikke blev orienteret om dette. Begge aviser slutter med spørgsmålet om, hvordan denne situation vil påvirke DR's fremtidige dækning af EU, og om seere kan stole på DR's objektive journalistik.
I en analyse i Berlingske søndag, skrevet af politisk kommentator Bent Winther, kan man blandt andet læse: "DR har erkendt, at det var en fejl at give indsigt i en del af deres research med EU’s svindelenhed Olaf. Det var en voldsomt polariseret tid, hvor voksende EU-modstand i hele Europa skabte frygt for det store sammenbrud. [...] Sagen om Meld og Feld og svindel med EU-midler havde fyldt en del i de danske medier i det år, der var gået siden partifællen Rikke Karlsson havde meldt sig ud af DF med hårde anklager om svindel. Men sagen tog først for alvor fart i efteråret 2016, da Danmarks Radio gik ind i sagen med en række alvorlige afsløringer. [...] Om det dengang havde gjort en forskel, hvis vælgerne og partitoppen i DF havde vidst, at DR-journalist Ole Ryborg havde givet EU’s antisvindelenhed, Olaf, et indblik i DR’s research og belastende oplysninger om Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, er tvivlsomt. [...] Man kan på ingen måde konkludere, at Ole Ryborg ville have DF ned med nakken, men han blotlagde DR for mistanken om netop det. Da historierne om Meld og Feld og Dansk Folkepartis brug af EU-midler begyndte at rulle i DR i efteråret 2016, stod Europa i en af sine værste politiske kriser. I Bruxelles så man det hele ramle og Europa forandre sig på rekordtid, modstanden mod EU buldrede afsted i kølvandet på finanskrisen og en ny uhåndterbar flygtningestrøm. [...] DR erkender, at det var en fejl at dele researchmateriale med Olaf, men man fastholder, at der ikke er et komma forkert i de artikler og indslag, som DR bragte. Morten Messerschmidt fik oprejsning, da han sidste år blev frifundet for svindel med EU-midler i byretten. Afsløringen af indholdet i Ole Ryborgs møde med Olaf, er partiet i gang med at udnytte på de sociale medier."
Berlingske, søndag, s. 8, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3 (05.06.2023)
Danske politikere gør deres ypperste for at bekræfte Margaret Thatchers nedladende bemærkning
Michael Alsen, journalistisk chef hos Berlingske og tidligere EU-korrespondent, skriver i en kommentar søndag blandt andet: "Da Margaret Thatcher, den britiske premierminister, i 1980erne nedladende omtalte Europa-Parlamentet som 'Mickey Mouse' med henvisning til institutionens på det tidspunkt begrænsede indflydelse, vakte det forståelig furore. Siden er parlamentets magt vokset betragteligt, og institutionens 705 medlemmer kan i dag blokere alt fra frihandelsaftaler til EU-budgetter, ligesom samme størrelse hvert femte år skal godkende sammensætningen af Europa-Kommissionen. Dertil kommer, at institutionerne med den russiske invasion af Ukraine og energi- og klimakrisen forventeligt vil spille en vigtigere rolle end nogensinde. Desto mere mærkeligt forekommer det, at dansk politik i samme periode har udviklet et stadig mere stedmoderligt forhold til Europa-Parlamentet. [...] På afstand ligner det, at partierne herhjemme betragter Europa-Parlamentet som et sted, hvor talenter kan udvikles, eller de mere modne politikere kan pensioneres, eller gemmes væk, og hvor de valgte kan trækkes hjem til dansk politik efter forgodtbefindende. Storbritannien havde samme skødesløse forhold til Europa-Parlamentet, og det forekommer overflødigt at minde om, hvad det havde af konsekvenser. Historisk har stemmeprocenten ved europaparlamentsvalgene herhjemme været acceptabel, hvis vi sammenligner os med de øvrige medlemslande af EU, og noget mere undervældende, hvis vi sammenligner med valg til Folketinget. [...] Hvis Christiansborg er af den overbevisning, at Europa-Parlamentet er en afgørende og vigtig institution - og det er der mange grunde til at gøre - kunne man starte med at opstille de bedst tænkelige og motiverede kandidater. [...] Det ville signalere, at man tager EU-politikken lige så alvorligt, som den fortjener."
Berlingske, søndag, s. 30-31 (05.06.2023)
Det glade vanvid
Ekstra Bladet bringer lørdag en kommentar af Jan Jensen, avisens kommentator. Han skriver blandt andet: "I Belgien er han mistænkt for at være bagmand i den store korruptionsskandale, der har martret Europa-Parlamentet i Bruxelles. Han er i den her sammenhæng Qatars arbejdsminister, Ali Ben Samikh Al Marri, en kedelig karl, der også bærer en stor del af ansvaret for, at mange migrantarbejdere i den lille ørkenstat stadig lever under slavelignende forhold. [...] Det er det glade vanvid og et forfærdeligt signal, at man sætter en så suspekt person til at varetage rollen som formand. Der har været protester fra europæiske fagforeninger herunder også fra danske, men de bliver overhørt. [...] Mistanken er, at Ali Ben Samikh Al Marri har betalt en række EU-parlamentarikere for at fortælle positive historier om Qatar frem mod VM. Der er fundet store kontantbeløb hos en række af sagens hovedpersoner. Ali Ben Samikh Al Marri er altså et blakket papir, men alligevel placerer FN-organisationen ham i formandsstolen i næste uge."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 12 (05.06.2023)
Morten Helveg siger farvel til Europa-Parlamentet og politik
Flere af weekendens aviser skriver, at Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet, har annonceret, at han ikke genopstiller ved næste EU-valg i 2024, hvilket markerer hans exit fra politik. "Jeg har haft ti fantastiske år hernede, men der er meget rejseri, og der er morgener, hvor det tager mig ti sekunder at finde ud af, hvor på kloden jeg egentlig er. Jeg savner min kone, mine børn, familien og vennerne, og jeg er 56, så skal jeg noget andet, er det nu," udtaler Morten Helveg Petersen til Politiken. Petersen, der har siddet i Europa-Parlamentet i næsten et årti og i Folketinget i 11 år, blev først valgt til Folketinget for Radikale Venstre i 1998. Han forlod dansk politik i 2009 for at blive direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier og senere vicedirektør i Danske Medier, men vendte tilbage til politik i 2013 som kandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. "Det er helt slut. Det står jo ikke i grundloven, at der altid skal være en Helveg i dansk politik," fastslår han. Selvom Petersen endnu ikke har afgjort, hvad han vil lave efter sin politiske karriere, udtrykker han håb om at fortsætte med arbejde relateret til miljø og energi. Med Morten Helveg Petersens beslutning står Radikale Venstre nu uden en spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet i 2024. I 2019 blev både han og Karen Melchior valgt, men Melchior forlod partiet i 2022 for at blive løsgænger, efter arbejdsmiljøet under hende blev stærkt kritiseret.
Altinget, søndag, lørdag; Ekstra Bladet, søndag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 15; Politiken, søndag, s. 2, 10 (05.06.2023)
Interne anliggender
"Jeg tror godt, at partierne kan adskille det at lave et forsvarsforlig og så en aktuel sag, der kører"
Politiken bringer søndag et interview med fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som har fået til opgave at styre forhandlingerne om et kommende historisk forsvarsforlig, mens krigen raser i Ukraine. Regeringen har foreslået, at Danmark løfter et større ansvar på sikkerhedsområdet i EU. Til spørgsmålet: "Bliver det en del af forhandlingerne om forsvarsforliget, at vi i højere grad skal engagere os i EU-missioner, nu når forsvarsforbeholdet er afskaffet?" svarer Lund Poulsen: "Det vil blive en del af den aftaletekst, jeg kommer til at drøfte med partierne: at man jo skal anerkende, at rammen nu ikke længere kun er at bidrage gennem Nato, men også gennem EU." Lund Poulsen bliver også spurgt om de EU-skeptiske partier vil skulle acceptere den del for at kunne komme med i en aftale og til det svarer han: "Det er jo klart, at man ikke bare kan tage det, man bedst kan lide, og så sige nej til det, man ikke kan lide."
Politiken, søndag, s. 2 (05.06.2023)
Bliver Lars Løkke årets europæer?
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Erik Boel, tidligere international sekretær i Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen er som sædvanlig et hestehoved foran sine politiske med- og modspillere. Aktuelt i EU-politikken, hvor Løkke nægter at føre strudsepolitik - som skiftende regeringer ellers har haft for vane siden 1973; med Uffe Ellemann-Jensen som en markant undtagelse. EU-ordførerne i S og V - henholdsvis Henrik Møller og Kim Valentin - brokker sig over, at de har svært ved at følge med udenrigsministeren, og beklager sig over, at ministeren ikke kontakter dem for at drøfte EU-politikken. [...] Udenrigsministeren foreslår, at Danmark fra at være fodslæbende i forhold til nye udvidelser af EU i stedet går positivt ind for projektet. Det gælder Ukraine, Moldova, Georgien og en række lande på Vestbalkan. [...] Mens Mette Frederiksen gav fortsatte udvidelser af EU en kold skulder. Det er glædeligt, at Løkke Rasmussen nu er klar til at bringe Danmark tilbage på sporet. [...] Optagelse i EU vil stille store krav til ansøgerlandene. Men også til EU - unionen kan ikke optage måske op til 10 nye lande og køre videre, som om intet er hændt. Det har Løkke også et svar på, idet han lægger op til flertalsafgørelser i EU's udenrigspolitik. Så unionen bliver en udenrigspolitisk aktør i egen ret. [...] Skal Løkke kritiseres, må det være for ikke at gå langt nok i forhold til at melde Danmark ind i EU som fuldgyldigt medlem. Hvornår kommer vi med i bankunionen? Hvornår får vi afskaffet de danske EU-forbehold på det retlige område og i forhold til euroen? [...] De gode folk i Europabevægelsen overvejer formentlig i disse måneder, hvem der skal have prisen som årets europæer - den højeste gunstbevisning på dansk grund for positivt europæisk engagement. Mon ikke Lars Løkke Rasmussen er en stærk kandidat?"
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (05.06.2023)
Pas på med at svække vores levende demokrati
I en kronik lørdag i Kristeligt Dagblad skriver Michael Böss, dr.phil., forfatter og foredragsholder, blandt andet: "I flere år har der været en intern debat i Socialdemokratiet om, hvorvidt specifikke sociale rettigheder burde skrives ind i Grundloven. På venstrefløjen er der ønsker om at skrive retten til et bæredygtigt naturgrundlag ind for derved at undgå, at spørgsmål om miljø og klima kommer til at afhænge af skiftende regeringers potentielt forskellige holdninger og prioriteringer. Andre ønsker en grundlovssikring på udlændingeområdet for at sikre sig mod såkaldt populistiske strømninger. [...] Selvom ønsket om at grundlovssikre love ofte kommer fra politisk side, afspejler det i virkeligheden domstolenes voksende betydning. For hvis en lov bliver skrevet ind i Grundloven, er det op til domstolene - i sidste instans Højesteret - at afgøre spørgsmålet, hvis en borger mener, at en rettighed er blevet brudt. [... ] I dag har over 20 lande en forfatningsdomstol eller en højesteret med særligt ansvar for domstolsprøvelse af lovgivningen. Dertil skal lægges Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som siden vedtagelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1950 har skullet sikre, at konventionen bliver overholdt, og EU-Domstolen, der har magt til at prøve og underkende medlemsstaternes lovgivning vedrørende unionens love. [...] De danske domstole bygger i dag ikke alene på dansk lov. De skal også tage hensyn til internationale konventioner og traktater, eksempelvis den særstatus, som EU-love nyder i forhold til national lovgivning. Desuden skal de inddrage FN's konventioner. Hidtil er konventionerne dog blot blevet tiltrådt af den danske stat. De er ikke inkorporeret i dansk lov. [...] Der er imidlertid væsentlige grunde til, at skiftende regeringer har valgt ikke at inkorporere konventionerne. For det første har de skønnet, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i sig selv er tilstrækkelig til at sikre den enkelte borgers rettigheder. For det andet findes der i forvejen love, der beskytter borgerne på de områder, som FN-konventionerne dækker. Den tredje grund er den, jeg anfører i denne kronik: En inkorporering vil forskyde magten fra Folketinget til domstolene og dermed til jurister uden noget folkeligt mandat. [...] Selvfølgelig er det domstolenes opgave at sikre borgernes rettigheder og forhindre flertallets tyranni. Men der er ikke historisk evidens for at lande uden forfatningsdomstole har været dårligere til at beskytte individuelle rettigheder end lande med en sådan domstol. Vi skal derfor passe på, vi ikke svækker ”det levende demokrati”, som det danske folkestyre blev beskrevet som i Magtudredningen i 2003."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (05.06.2023)
Polen har noget med helte
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Ulla Terkelsen, TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent. Hun skriver blandt andet: "Fra ”zero” til ”hero” har omverdenen sagt om Polen siden Ukrainekrigens start. [...] For den polske regering var tidligt ude og advare imod kommende nye udbrud af russisk imperialisme. Polen gik hurtigt i gang med at opruste, da krigen så ganske rigtigt kom. [...] Den ny heltestatus kom på et tidspunkt, hvor regeringen i Warszawa skabte bekymring i den demokratiske verden. Indskrænkningen af demokratiet havde længe fået alarmer til at ringe rundt omkring: statsstyring af medierne, indgreb imod domstolenes uafhængighed og deraf følgende ballade med EU og indstilling af betalinger fra Bruxelles, forbud imod kvinders ret til fri abort, svære vilkår for LBGT-folket. [...] At forsvarsviljen i Polen blev og er populær i Nato, behøver ingen forklaring. Men Polen blev set som en mulig vigtig spiller også i EU-sammenhæng. De EU-tøvende briter er ude af EU. Så godt med et stort kontinentalt land, der sætter hælene i imod forhastet europæisk harmonisering og derved skaber balance i forhold til fransk og tysk EU-eufori, hørte man. Men den ny polske såkaldte ”Lex Tusk” rokker dramatisk ved landets nyfundne helteomdømme og mulige status som indflydelsesrigt europæisk land. [...] Hvis f.eks. Tusks forhold til russerne viser sig på nogle punkter at kunne kaldes intimt, så må han ikke opstille til offentligt embede i en periode på 10 år. Oppositionens mistanke går på, at ingen oppositionspolitiker kan vide sig sikker nu. [...] Oppositionen frygter et manipuleret valg, så de konservative sikres fortsat magt. Oppositionen tror, at den kommission, der skal undersøge borgere for russofili, vil være styret af den nuværende regering og langtfra være uafhængig. Lovgivningen om undersøgelserne er vedtaget. [...] Både det amerikanske udenrigsministerium og EU har kritiseret den planlagte ”heksejagt”. [...] De polakker, der i disse uger kæmper imod ”Lex Tusk”, er nutidens helte. Det er forkæmperne for demokratiet, der på længere sigt kan give Polen status som indflydelsesrigt europæisk land i tiltningen østpå, ikke den nuværende regering."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (05.06.2023)
Rigsfællesskabet er i krise
Gunnar Olesen, International rådgiver og cand.scient.pol., skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Træthed i ægteskabet kan forstærkes ved, at Grønlands geopolitiske betydning giver det mulighed for at udskifte danske bloktilskud. Men inden USA vælges til, bør man overveje fordelen ved at forlade et monogamt forhold for at indgå i fyrstens harem. [...] For Grønland handler det om, hvorvidt 57.000 mennesker - 1 pct. af rigsfællesskabet - udgør en økonomisk, politisk og internationalt levedygtig nation på kysterne af et arktisk område på størrelse med Vesteuropa, primært forbundet med lufttransport. For økonomiens vedkommende kniber det. Støtte fra Danmark, ”bloktilskud”, udgør 4 mia. kr. af et grønlandsk bnp på 20 mia. kr. og finansierer over halvdelen af den offentlige sektor. [...] Dog har Grønland selv opbygget en udenrigstjeneste med repræsentation i nabolandene Canada, USA og Island samt Kina og EU i en noget uklar arbejdsdeling med dansk udenrigstjeneste. Island og USA har kontorer i Nuuk. [...] Kampen handler lige nu om angivelig manglende ligeværd og respekt, hvorfor forkæmperne for selvstændighed ikke taler om rigsfællesskab, men foretrækker det neutrale ”kongerige”. Bloktilskud forsvares med, at det er som udligning mellem danske kommuner, uanset selvstyre, og man mener, at Danmark ikke ville fylde meget internationalt uden Grønland. [...] Underforstået, at Grønland under alle omstændigheder vil blive selvstændigt inden for nogle år. Hurtigere, hvis der kommer gang i råstofudvinding, eller hvis varmere klima giver nye økonomiske muligheder. [...] Som de facto USA-vasalstat kan man formentlig få dækket sine økonomiske behov lige så godt som fra Danmark, men vil blive politisk endnu mere afhængig af USA og næppe opleve samme prioritering som fra Danmark. Kulturelt, sprogligt og økonomisk vil det være en stor investering at vende kajakken væk fra Danmark og EU. Så mon ikke der vil stå noget om forbundsstat el.lign. på den grønlandske stemmeseddel om nogle år?"
Jyllands-Posten, mandag, s. 30 (05.06.2023)
Styrk demokratiet: Sænk valgretsalderen til europaparlamentsvalget
Information bringer lørdag en kommentar af Lucas Honoré, Marek Azoulay, Anna K.W. Courbin, Jakob Wind, Oliver Anton, Sofus Ø. Pilehave, Asta E.G. Kofod, Elise Sydendal, Lise C. Nygaard og Zoé Elkær Nicot, repræsentanter for Nyt Europa, Europæisk Ungdom, Ungdomsbureauet, Netværket af Ungdomsråd, DGUB, Dansk ICYE og SAGA. De skriver blandt andet: "Mandag er det grundlovsdagens 70-års fødselsdag og en rituelt tilbagevendende anledning til at plædere for forfatningsændringer, der kan styrke vores demokrati. [...] Vi vil foreslå at sænke valgretsalderen til europaparlamentetsvalget til 16 år, så flere unge kan deltage i den demokratiske valghandling og være med til at forme den europæiske del af vores demokrati, og det kan vi gøre allerede fra 2024, hvis der ellers kan mobiliseres politisk vilje til det. [...] Unge går i forvejen forrest på mange af de store samfundsforandringer, der reguleres i EU, herunder klima, teknologi, ligestilling og uddannelse. [... ] Det er på tide, at vi også i Danmark bryder med det paradoks, at unge under 18 år kan blive straffet for lovovertrædelser, sætte børn i verden og betale skat, men ikke har mulighed for at stemme til hverken Folketinget, kommunalvalg og ikke engang til europaparlamentsvalget. Unge skal have indflydelse på deres egen fremtid, og derfor er det kun naturligt, at vi som minimum kan stemme på dem, vi ønsker, skal repræsentere os i EU. [...] Modsat valgretsalderen til Folketinget står der ikke noget om valgretsalderen til EP-valget i Danmarks grundlov, og dermed ville en ændring blot kræve, at Folketinget vedtog den med simpelt flertal. [...] EU skal repræsentere de unge, de ældre og alle derimellem. Og vi unge er klar til at tage medansvar for fremtidens europæiske demokrati."
Information, lørdag, s. 19 (05.06.2023)
Klima
Forsker: Derfor bringer det anstrengte forhold til Kina den grønne omstilling i fare
I en kronik i Berlingske søndag skriver Luke Patey, seniorforsker ved DIIS, blandt andet: "Det statsejede svenske mineralselskab LKAB annoncerede, at man i sin Kirunamine havde fundet en af de største forekomster af sjældne jordarter i Europa. Politikere i Norden og i resten af EU klappede i hænderne. De sjældne jordarters mineraler er afgørende for at nå den grønne og digitale omstilling. Mineralerne anvendes blandt andet i elbiler, vindmøller og 5G-netværk. Ifølge Det Internationale Energiagentur skal den samlede globale efterspørgsel vokse 30 gange i løbet af to årtier, hvis vi skal opfylde målene i Paris-aftalen. Den europæiske begejstring skyldtes imidlertid ikke alene mængden af de sjældne jordarter i den svenske mine. Begejstringen handlede også om, at EU med fundet ser en mulighed for at reducere sin afhængighed af Kina. [...] For at 'nedbringe risikoen' for EU’s afhængighed af Kina har Europa-Kommissionen foreslået en ny lovgivning på området, 'Den europæiske forordning om kritiske råstoffer', der blandt andet skal sikre lempeligere regulering af og særlige støtteordninger til minedriften for sjældne jordarter. Derudover arbejder man i EU på at indgå en aftale med USA, der skal diversificere forsyningen af kritiske mineraler og harmonisere industripolitikkerne. [...] EU er som nævnt allerede i gang med at opskalere, men spørgsmålet er, om tempoet er hurtigt nok. Og selv hvis produktionen skulle stige betydeligt inden for de næste fem-ti år, betyder det ikke automatisk, at de europæiske producenter vil være konkurrencedygtige med de kinesiske leverandører - både hvad angår pris og teknisk knowhow. [...] I en fortsat globaliseret verden er målsætningen ikke at blive fuldstændigt uafhængige af hinanden, men at reducere risici. På den måde har man mulighed for selv at opretholde en kritisk produktion og reducerer dermed sin sårbarhed i tilfælde af konflikter, eksportrestriktioner etc. Japan havde tålmodighed, men udviste også politisk økonomisk handlekraft. Det sidste kan også blive nødvendigt for EU. For at overvinde Kinas monopolistiske marked mener mange, at Europa skal lære at acceptere mere statslig intervention i stedet for kun at forlade sig på markedskræfterne. Det kan blandt andet betyde, at EU vil skulle dække driftstab for producenterne i nogle år. Alternativet er ikke blot frygten for, at Kina vil udnytte sin kontrol over sjældne jordarter som et våben, men også et betydeligt tab af økonomisk velstand i EU."
Berlingske, søndag, s. 32 (05.06.2023)
Nye krav til virksomheders etiske ansvar er et skridt nærmere efter afstemning i EU-Parlamentet
Altinget skriver lørdag, at Europa-Parlamentet er nået til enighed om deres position vedrørende en ny EU-lov om virksomhedsansvar. Parlamentet ønsker at pålægge virksomheder at opnå klimaneutralitet og sikre bedre juridisk beskyttelse af borgere. Arbejdet med at vedtage det nye direktiv om virksomhedsansvar, også kendt som "due diligence", nærmer sig sin afslutning, efter Europa-Parlamentet vedtog deres forhandlingsgrundlag sidste torsdag. Parlamentets medlemmer er nu klar til at forhandle lovteksten med EU-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union, som vedtog deres holdning til direktivet sidste år. Inden for EU-dækkende rammer omfatter begrebet "due diligence" en virksomheds globale ansvar over for sine medarbejdere, forbrugere, klimaet og miljøet gennem hele virksomhedens produktion, herunder den globale forsyningskæde.
Altinget, lørdag (05.06.2023)
Pillearbejde
Ekstra Bladet skriver i dag, at Europa-Kommissionen foreslår, at lægemiddelindustrien og kosmetikbranchen skal betale for oprensning af deres produkter, da rester af medicin og sæbe fra disse produkter forurener vandmiljøet og kan skabe problemer som antibiotikaresistens og hormonforstyrrelser hos dyr. Ifølge kommissionen stammer 92 procent af de miljøfarlige stoffer i Europas byspildevand fra medicin- og kosmetikprodukter. Dette kontroversielle forslag om øget producentansvar bliver i øjeblikket behandlet i EU. Forslaget har mødt modstand i Danmark, der har en stor medicinalindustri og en kosmetikbranche med mange ansatte. Branchen ønsker i stedet at fokusere på de reelt problematiske stoffer og undersøge andre aktører, der også kan bidrage til forureningen. "De stoffer, der tales om, kan komme mange andre steder fra. Koffein er et godt eksempel på et såkaldt mikroforurenende stof, som Europa-Kommissionen gerne vil rense ud af spildevandet. Men alle ved jo, at koffein ikke kun kommer fra kosmetik," siger Helle Fabiansen, administrerende direktør i Kosmetik- og Hygiejneindustrien. Vandforsyningens brancheforening, Danva, er derimod positiv over for forslaget og mener, at producenterne bør betale for at forbedre spildevandsrensningen i stedet for staten eller forbrugerne. Forslaget diskuteres i øjeblikket i Europa-Parlamentet.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 11 (05.06.2023)
Migration
Briternes svar på FBI vil til Nordafrika for at stoppe strøm af bådflygtninge
I et indblik lørdag i Jyllands-Posten skriver Jørgen Ullerup, avisens korrespondent, blandt andet: "Storbritannien har allerede sendt betjente til Frankrig for at hjælpe franske gendarmer med at dæmme op for det stigende antal migranter, der vover livet på Den Engelske Kanal. Nu tilbyder britisk politi også at sende efterforskere til Tunesien og Algeriet for at hjælpe de lokale myndigheder med at stoppe næste bølge af bådflygtninge fra nordafrikanske strande og havne. Den italienske regering advarer om, at op mod 400.000 afrikanske migranter vil krydse Middelhavet og gå i land i Italien i år. Det er fire gange så mange, som ankom i 2022. [...] Storbritannien satser også på at få en aftale i stand med Tyrkiet. I London frygter myndighederne, at over 1 mio. syriske og afghanske flygtninge vil forlade Tyrkiet og søge nordpå efter jordskælvet i februar og nye deportationer til Afghanistan. Det britiske grænsepoliti har beviser på, at Tyrkiet er den største leverandør af de gummibåde, som menneskesmuglere anvender. De fleste både er lavet i Kina, hvorfra de sejles til Tyrkiet og sendes videre ind i EU gennem Bulgarien. Derfor har briterne også indgået en aftale med Bulgarien om at dele efterretninger for at ødelægge menneskesmuglernes forretning. [...] Også på hjemmefronten optrapper den konservative britiske ledelse kampen mod illegal indvandring. Regeringen satser på, at den øverste britiske appeldomstol meget snart vil bakke op om Rwanda-løsningen, så migranter kan tilbageholdes på ubestemt tid og deporteres til Rwanda, hvor de så kan søge asyl. Håbet er, at en sådan trussel vil afskrække andre fra at komme. [...] Samlet slår indvandringen hvert år nye rekorder og er nu langt højere end før brexit. Det er i sig selv yderst pinligt for de konservative politikere, der op til folkeafstemningen lovede at tage kontrollen over grænserne tilbage bl.a. ved at fjerne EU-borgeres automatiske ret til at arbejde i Storbritannien. [...] Problemet for briterne er, at det er svært at skære ned på antallet af lovlige migranter, når der er skrigende mangel på arbejdskraft i en række brancher fra sundhed til landbruget. Sunak afviser, at indvandringen er ude af kontrol, men fastholder, at antallet er for højt."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (05.06.2023)
Det ville være virkelig åndssvagt at udelukke nogen løsninger, som er anderledes end dem, vi selv har rendt rundt med
I Wien besøgte Kaare Dybvad (S), udlændinge- og integrationsminister, i sidste uge Østrigs indenrigsminister Gerhard Karner, der i det seneste år åbent har advokeret for at ændre asylprocedureforordningen derhen, at det bliver muligt for EU-lande at samarbejde om et modtagecenter uden for EU til håndtering af asylansøgere, skriver Politiken søndag. Gerhard Karner roser den danske regering i høje toner for dens indsats som "temposætter" i forhold til at skabe et nyt asylsystem, og i fjor foreslog Karner sine kollegaer at give den forkætrede danske Rwanda-model en seriøs overvejelse, men dengang blev det modtaget afmålt. Siden da er der sket et klart stemningsskift, da alle synes enige om, at flygtningesituationen fra 2015 og 2016 ikke må gentage sig, vurderer Gerhard Karner. Der er intet nyt i, at Danmark og Østrig har noget til fælles som to af EU's strammerlande på asylfronten og Kaare Dybvad gør sig umage for ikke at oversælge sit budskab. "Det betyder ikke, at alle i EU støtter det. Det gør de åbenlyst ikke. Der er også nogle store lande, som stadig er meget skeptiske," siger han og nævner Tyskland, Frankrig, Spanien og Portugal som eksempler. Fra Gerhard Karner lyder det: "Mit mål i forhandlingerne om denne asyl- og migrationspagt er grundlæggende at åbne mulighed for at føre den slags samtaler, som Danmark i øjeblikket fører med Rwanda. Så andre lande kan gøre det samme. Det er ting, som naturligvis skal forhandles og diskuteres i detaljer. I øjeblikket kan vi ikke, fordi EU-lovgivningen ikke giver mulighed for det - bortset fra Danmark, fordi de har et EU-forbehold. Men nu handler det om næste skridt, som skal dreje sig om at give enkelte medlemslande denne mulighed for at arbejde i den retning." Kaare Dybvad forklarer videre, at det afgørende er, at et antal EU-lande får etableret en ny slags kø-ordning for asylansøgere, hvor økonomiske flygtninge bliver sorteret fra flygtninge med et reelt beskyttelsesbehov.
Politiken, søndag, s. 4,5 (05.06.2023)
Sikkerhedspolitik
Putins skygge hænger over konflikten i en by i Kosovo
Jyllands-Posten søndag skriver, at serbisktalende kvinder i Zvecan, nord-Kosovo, er blevet en central del af et voksende magtspil, der har involveret Natos fredsbevarende styrker. Konflikten bunder i valget af Ilir Peci, en lokal etnisk albaner, som borgmester med kun 114 stemmer ud af 7000 valgberettigede, efter at alle serbere boykottede valget. Det skete som reaktion på, at borgmestrene i fire serbisk-dominerede byer i Kosovo tidligere havde forladt deres stillinger på grund af en strid om Kosovoregistrerede nummerplader. Dette har udløst konflikt mellem de lokale serbere, Kosovo-regeringen og Serbien. Ifølge kvinderne, har Kosovos regering lovet Zvecan mere autonomi og en "sammenslutning af serbiskstyrede kommuner". Dette var en del af en 10 år gammel EU-forhandlet plan, som siden er blevet erklæret forfatningsstridig af Kosovos domstole. Spændingerne i området kan ses som et udtryk for den større magtkamp mellem Rusland og Vesten, da de lokale serbere ser sig selv som en del af Serbien og lytter til den serbiske nationalistiske præsident, Aleksandar Vucic, der har opfordret til boykot af valget. Ruslands invasion af Ukraine har øget fokus på det vestlige Balkan og Serbien, der har nægtet at støtte sanktionerne mod Rusland, hvilket har ført til spekulationer om, at den russiske præsident, Vladimir Putin, støtter Vucic i et forsøg på at øge spændingerne i Kosovo. Kosovos regering, støttet af USA og Europa, beskylder Vucic for at have startet urolighederne. "Vi har nok billeder og video til at bevise, at eskalationen var planlagt og velorganiseret," sagde Kosovos premierminister Albin Kurti i en tale til det kosovoske parlament. I mellemtiden har der været voldelige protester i Zvecan, hvor Natotropper og lokale civile er blevet skadet. Trods international opfordring til at håndtere situationen mindre aggressivt og indgå i kompromis for at dæmpe spændingerne, synes der at være lille vilje blandt de lokale til at finde en løsning. Der er endnu ingen løsning i sigte, da ingen parter har bekræftet deres vilje til at afholde nye lokalvalg uden at stille nye krav. "Men i hvert fald skal vi have garantier på forhånd for, at Serbien ikke vil blande sig igen og opfordre til en boykot," siger Perparim Kzyeziu, talsmand for regeringen i Kosovo.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15 (05.06.2023)
Udenrigspolitik
Erdogans valg er knald eller fald for Tyrkiet
I en analyse lørdag i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene og nyde sejrens sødme for Tyrkiets genvalgte præsident, Recep Tayyip Erdogan. For Tyrkiet står midt i den værste økonomiske krise, siden Erdogan selv kom til magten i 2002 - i hælene på en dyb og eksistentiel økonomisk krise, der havde undergravet de tidligere magthaveres troværdighed. [...] I dag har tyrkiske ikkefinansielle virksomheder en gæld i udenlandsk valuta på over 100 milliarder dollar - omkring 700 milliarder kroner. [...] Tyrkiets fundamentale problem er den internationale balance. Erdogans politik kan give mening, hvis man er villig til at acceptere konsekvenserne. Nemlig at en svag valuta betyder en overførsel af købekraft fra den hjemlige økonomi og ikke mindst forbrugerne til eksportvirksomhederne og turismen. Men faktisk er Tyrkiets eksport faldende, når man korrigerer for prisændringer. Det er stik modsat målet og understreger, hvor vigtigt politisk og økonomisk stabilitet er for udenlandske investorer og producenter. Til gengæld klarer turismen sig godt og er på vej til at matche rekordåret 2019. [...] Lige nu har staten dog ikke et problem med renteudgifterne. Den høje inflation betyder, at realrenten er dybt negativ. Det gavner gældsatte og straffer investorer. Får præsident Erdogan held med at nedbringe inflationen, vil renten begynde at bide. Det er også den eneste måde at tiltrække investorer. Inflationsdynamikken peger dog som nævnt opad. [...] Tyrkiet kan indføre endnu flere restriktioner på kapitalbevægelser for at bremse udstrømningen af udenlandsk valuta, men det vil samtidig få virksomhederne til at flygte. Turister vil få billigere ferier. Ikke mindst landbrugseksporten får en stor konkurrencefordel på det europæiske marked, da Tyrkiet er medlem af EUs toldunion. [...] Erdogan har vist, at en aggressiv vækststrategi kan være effektiv. Men han risikerer nu at sætte det hele over styr. De kommende måneder vil blive afgørende for Tyrkiets økonomiske fremtid. Minut for minut kan man i realtid følge liraens rutsjetur."
Berlingske, lørdag, s. 18-19 (05.06.2023)
Hvad sker der med verden, når Vestens dominans svækkes?
I Politiken søndag fortæller avisens udlandsjournalister, hvordan man i otte lande og i EU gør sig klar til en ny verdensorden. Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Asienkorrespondent, skriver blandt andet: "Kina er i dag den vigtigste samhandelspartner for flest lande på kloden. Dertil sidder Kina på størstedelen af de råstoffer, såsom litium, som ventes at blive lige så afgørende i det 21. århundrede, som olie og gas var i det 20. århundrede. Men Kina sigter også efter at dominere morgendagens teknologier, såsom kunstig intelligens, kvantevidenskab, robotter og greentech. [...] Kina er det eneste land, som har størrelsen og viljen til at ændre den internationale orden. Det 20. århundredes institutioner, herunder FN, skal reformeres. Alternativt skal de erstattes med nye, som tilgodeser Kinas værdier. Til det formål knytter Beijing venskaber i 'Det Globale Syd', hvor mange også er trætte af Vestens overdimensionerede indflydelse og moralisering. Kina tilbyder moralfrie - men bestemt ikke rentefrie - lån og investeringer og en appellerende fortælling: De ydmygede os. Nu er det vores tur." [...] Philip Flores, USA-korrespondent, skriver blandt andet: "Var man kommet i tvivl, har Ukraine-krigen gjort det åbenlyst. De vestlige lande orienterer sig stadig mod USA, selv når kampen for frihed og det liberale demokrati udkæmpes i Europa. USA har siden Putins invasion ikke alene udstillet Ruslands relative svaghed, men også EU's afhængighed af den transatlantiske alliance. Til gengæld synes den frie verden, som USA mener at lede, at blive mindre og mindre. [...] I det store, geopolitiske magtspil har USA nu også fuldt fokus på Kina som sin afgørende konkurrent, og her har EU - der set som en samlet enhed reelt er verdens største økonomi - en rolle, der kan kompensere lidt for Europas militære utilstrækkelighed: Amerikanerne er helt bevidste om, at der både er brug for USA's hårde hånd og EU's mere bløde magt, hvis ikke de skal ende med at lede en meget lille, fri verden." [...] Karin Axelsson, EU-korrespondent, skriver blandt andet: "Det har længe været et erklæret mål for mange europæiske ledere at gøre EU til en rigtig global aktør. Verdens næststørste økonomi og største handelsplads i form af EU's indre marked skal kunne udnytte den magt, der følger med. Det er bare nemmere sagt end gjort, når man er 27 meget forskellige lande. Men krigen i Ukraine har vist, at det er muligt at træffe vilde beslutninger sammen, når det for alvor gælder. Som at udfase russisk gas på rekordtid og indføre hårde sanktioner, sende våben til Ukraine og åbne EU-døren på klem for landet. Men krigen har også vist, hvor svært det er for EU at være en global spiller, som står på egne ben. [...] Samtidig ønsker EU ikke at være en amerikansk brik i det stadig koldere opgør mellem USA og Kina. For EU er langt hen ad vejen afhængig af Kinas råstoffer og teknologi til den grønne omstilling, og Kina er ligesom USA en stor handelspartner for EU. Så selv om luften også er blevet væsentlig koldere mellem EU og Kina, har EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen forsøgt sig med en blød landing, hvor EU lover at træde mere varsomt i forhold til Kina, men uden at afkoble al handel. Men i Bruxelles og de 26 andre hovedstæder er alt nu sat ind på at opdyrke andre venskaber på verdensplan. Nye partnere, som kan sikre de europæiske forsyningskæder - især hvis alt fryser til mellem USA og Kina. Derfor rejser EU-ledere verden tynd for at kurtisere magthavere i Asien, Sydamerika og Afrika."
Politiken, søndag, s. 6-7 (05.06.2023)
Højspændt politisk dialog uden dialog: Klodens to mægtigste generaler vader rundt på et hotel i Singapore og nægter at tale med hinanden
I Politiken mandag kan man læse, at Kina og USA står i en højspændt konflikt, der spiller sig ud i Sydøstasien, hvor deres kampfly og krigsskibe ofte er faretruende tæt på at støde sammen. Kinas forsvarsminister, Li Shangfu, nægter at tale med sin amerikanske modpart, Lloyd Austin, hvilket giver anledning til ubehagelige situationer under åbningen af Shangri-La Dialogen i Singapore. Thi Ha Hoang fra Vietnam, der forsker i regional sikkerhedspolitik ved ISEAS Yusof Ishak Institute, udtaler: "Vores frygt er ikke, at en konflikt opstår med vilje, men at det sker på grund af en misforståelse eller en fejl." Dette skaber en anspændt situation for de mange militære ledere og delegerede fra 40 lande, der deltager i konferencen. I Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fremhæves, at stormagterne kæmper om verdensordenen i Asien. Australiens premierminister, Anthony Albanese, påpeger under konferencens åbning, at en konflikt vil være ødelæggende for både mennesker og verdensøkonomien. Han siger: "Vi er vidner til den største konventionelle militære oprustning siden 2. verdenskrig. I vores egen baghave." Lloyd Austin, USA’s forsvarsminister, understreger vigtigheden af dialog mellem de to lande, men kritiserer de kinesiske piloter for deres "aggressive og uprofessionelle flyvning". Han bemærker også, at USA har styrket sit militære samarbejde i Asien under præsident Joe Bidens ledelse. Li Shangfu derimod, advarer mod nye "Nato-agtige alliancer" i regionen og betoner, at Taiwan altid vil være et kinesisk anliggende. Han tilbyder et alternativ: Asien kan håndtere sine egne problemer gennem fredelig dialog, men det kræver, at USA blander sig udenom. Konflikten skaber stor bekymring for de øvrige lande i regionen, som nu frygter at blive tvunget til at vælge side. I den kontekst, mener menneskeretsaktivist Virak Ou fra Cambodia, at Europa skal undgå at handle med samme kynisme som Kina. Trods den anspændte situation mellem USA og Kina, slutter dialogen i Singapore uden reel dialog mellem de to forsvarsministre. USA er fast besluttet på at styrke sin tilstedeværelse i regionen, mens Kina insisterer på, at USA skal trække sig tilbage. Dette vidner om en fortsat oprustning i regionen.
Politiken, mandag, s. 8 (05.06.2023)
I Kina er Elon Musk en statsmand fra Vesten
I Børsens Indsigt mandag, skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Er Elon Musk, verdens rigeste mand, realisten, der ser Kina som et uomgængeligt marked, hvor han investerer mange af sine milliarder? Eller er det verdens mest magtfulde politikere i G7-samarbejdet, der er de realistiske, når de frygter kinesisk verdensdominans og vil inddæmme Kina? Svarene er komplekse, men det er åbenlyst, at det store globale erhvervsliv og toppolitikere i Vesten ikke er i sync i vurderingen af, hvordan man skal agere over for Kina. I sidste uge tog Elon Musk sin hvide privatjet og fløj til Beijing og Shanghai. Ikke kun for at besigtige sin store Tesla-fabrik og overveje nye investeringer. Men også for at mødes med Kinas udenrigsminister Qin Gang og andre ministre. [...] For de kinesiske ledere var Elon Musk en værdifuld gæst på et tidspunkt, hvor store dele af Vesten vil reducere deres afhængighed af Kina. Som især USA har udpeget som den største teknologiske, økonomiske og militære fjende. Kinesiske statsmedier og kommentatorer udnyttede til fulde Elon Musks kendis-faktor. [...] Man så det på det nylige G7-møde i Hiroshima. Aldrig tidligere har der i sådan et forum været talt så meget dunder mod Kina. Nok var mere våbenstøtte til Ukraine det største emne, men det næststørste var Kina. G7-landene, USA, Canada, Japan, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien, vil beskytte deres nøgleteknologier mod Kina, og man vil beskytte sine forsyningskæder. Ensbetydende med at flytte produktion ud af Kina og til andre lande. Politisk kom der et krav om, at Kina skal stoppe med at “anvende økonomisk tvang og overtalelse” mod andre lande, som det i EU har været tilfældet mod især Litauen, der på grund af en indirekte anerkendelse af Taiwan blev lagt på ultrakold tøris. [...] I Kina er udtrykket de-risk blot Vestens ønske om at finde et mere spiseligt udtryk for de-coupling. Konsekvensen er den samme, økonomisk krig mod Kina. Europas Kina-politik er mere tøvende. På G7 advarede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, imod at optræde antikinesisk, hvilket mislykkedes. Og fordi Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, nu lufter tanker om at indføre kontrol med EU-investeringer i bl.a. Kina, siger Antony Blinken, USA's udenrigsminister, at EU og USA er ved at finde hinanden på Kina-politikken. Afkoblingen mellem penge og politik kan fortsætte."
Børsen, mandag, s. 15 (05.06.2023)
Ulykkelig USA-relation kaster brasilianere i Kinas arme
Politiken bringer lørdag en artikel om den brasilianske præsident Lulas, som har udtalt sig om krigen i Ukraine og betydningen af Brasiliens eksportforhold de seneste 20 år. Lulas nævner, at Asien har en stigende betydning som fremtidens marked, mens Europa bliver mindre vigtig. "Tallene siger det hele. USA var Brasiliens største handelspartner i årtier, og så var det EU og Mercosur (Brasiliens handelsalliance med de sydlige nabolande, red.). Nu er de tre tilsammen mindre end Kina", lyder det også fra José Pio Borges, formand for tænketanken Cebri. Handlen med Asien har nemlig altid været mere anderledes end måden Brasilien handler på med Europa. "Vi kunne aldrig sælge ret meget til EU på grund af landbrugsstøtten. Med Kina er det lige omvendt. De vil gerne handle, og de bliver rigere og forbruger mere. Kina tilføjer det, der svarer til et europæisk land, til deres forbrug hvert år, og de skal alle sammen have mere protein", udtaler José Pio Borges. På grund af Brasiliens geografiske placering og gode naboforhold er økonomi afgørende i landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et tæt forhold til Kina, der officielt holder sig neutralt i konflikten i Ukraine, er derfor en af de højeste prioriteter. For at skabe opmærksomhed og beskytte Brasiliens interesser er det dog vigtigt for landet at markere sig internationalt. Europa bliver set som en vigtig investeringskilde og mulig støtte til miljøaftaler, men også som en kilde til pegefingre og manglende økonomisk støtte. Handelsaftaler mellem Brasilien og EU blokeres af europæiske miljøkrav, der opfattes som en måde at beskytte det europæiske landbrug på.
Politiken, lørdag, s. 4 (05.06.2023)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 5. juni 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark