EU i dagens aviser onsdag den 10. januar 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mette Frederiksen bringes i spil til international toppost: "Hun er et oplagt bud"
Ifølge flere personer med indgående EU-kendskab er statsminister Mette Frederiksen en oplagt arvtager til prestigefyldt toppost som formand for Det Europæiske Råd, skriver Berlingske. "Det kan lige så vel blive Mette Frederiksen som alle mulige andre, hvis de ender med at pege på en socialdemokrat. Hun er kvinde, og det er også en fordel. Hun er et oplagt bud,” siger professor i statskundskab og særlig rådgiver for EUs udenrigschef Josep Borrell, Marlene Wind. Også Lykke Friis, direktør for Tænketanken EUROPA, mener, at statsministeren er et godt bud. "Da det er rimelig sikkert, at konservative Ursula von der Leyen fortsætter som kommissionsformand, så kunne et meget godt bud være, at man har brug for en socialdemokrat til at være formand for Det Europæiske Råd," siger hun. Traditionelt er formanden for Det Europæiske Råd en politisk modvægt til den siddende kommissionsformand, og det er altså derfor, at en socialdemokrat meget vel kan komme i spil. "Tommelfingerreglen er, at man skal have erfaring som regeringschef, og hvis man kigger blandt socialdemokrater med den erfaring, så er listen ikke så stor," siger Lykke Friis. Selvom Mette Frederiksen har afvist, at hun er interesseret i et topjob i EU- og NATO-systemerne, så lyder det fra Marlene Wind, at det skal hun jo sige, for ellers bliver hun en lame duck (handlingslammet regeringsleder). Både Lykke Friis og Marlene Wind mener, at Mette Frederiksens chancer ikke er dårlige, hvis hun gerne vil have jobbet.

Altinget bringer en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "Selv om de ikke umiddelbart ligner hinanden, så har EU’s belgiske rådsformand Charles Michel efterhånden flere ting til fælles med Margrethe Vestager, end man skulle tro. Ikke bare det, at de begge er liberale. Efter sigende drømte Michel også om det job som chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som Vestager søgte sidste år, selv om han ikke officielt var i spil. Danskeren fik ikke jobbet. Belgieren troede, han kunne blive kompromiskandidat, men blev det ikke. Nu satser han så i stedet på at blive liberal frontfigur for Europas liberale partifamilie, ganske som Vestager uformelt var det i forbindelse med sidste europaparlamentsvalg i 2019. [...] Men der er faktisk endnu en aktivitet af dansk interesse, som Charles Michel uforvarende er kommet til at dele med Margrethe Vestager – og det er at forplumre statsminister Mette Frederiksens (S) chancer for at få tilbudt et europæisk topjob. [...] Konsekvenserne står klar på række som dominobrikker. En af brikkerne hedder Viktor Orbán. Det vil skabe et stort politisk pres for at finde en ny rådsformand, der kan tiltræde jobbet i en fart. Det er ikke en udvikling, der sætter Mette Frederiksens navn mere i spil til en europæisk toppost, end det var i forvejen. Tværtimod. Michels utidige afgang vil nemlig indsnævre EU’s beslutningsvindue så meget, at det kan blive sværere for en siddende regeringsleder som Frederiksen at springe til."

Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Hver gang Mette Frederiksens navn bliver nævnt på rygtebørsen i dansk eller international presse, bliver der skabt tvivl om, hvor dedikeret hun er til at være statsminister og partiformand i Danmark. Det kan, som ugerne går, blive meget ubehageligt for regeringen. På den ene side er den internationale opmærksomhed med til at bygge den danske statsminister op som et internationalt topnavn. Den slags vil formentlig styrke hende i forhold til andre kandidater til statsministerposten, som lige nu ikke eksisterer. Men den negative effekt er betydeligt større. [...] I flere omgange har Mette Frederiksen siden forsikret om, at hun ikke er på vej væk. Til Berlingske sagde hun i august, at hun vil sige nej, hvis hun bliver spurgt. Og til Politiken sagde hun i sidste måned uden forbehold ”ja” til, at hun har orienteret de relevante aktører om, at hun ikke vil være til rådighed for topposter i EU og NATO til sommer. Det har dog ikke forhindret Financial Times i denne uge at nævne hende som en mulig afløser til posten som formand for Det Europæiske Råd. Historien er fuld af regeringschefer, der benægter et internationalt topjob indtil den dag, de sidder i det."

Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Samfundsvidenskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Lørdag den 6. januar offentliggjorde Charles Michel, at han ville stille op til Europa-Parlamentsvalget for sit liberale parti i hjemlandet Belgien. Michel vil således blive valgt til parlamentet 6. juni. Den 1. juli overtager Ungarn formandskabet for EU. Hvis der ikke er fundet en afløser for Michel på det tidspunkt, tilsiger Rådets forretningsorden, at det vil være den ungarske ministerpræsident Viktor Orbán, som skal lede Det Europæiske Råds møder. I denne uge har Bruxelles officielt været i panik over den mulighed. […] Stolelegen om Europas topjob er således gået ind, inden valgkampen til Europa-Parlamentsvalget overhovedet er gået i gang. Det øger selvsagt presset på den danske regering for at melde ud, hvem der skal være Margrethe Vestagers afløser som kommissær. Det øger også opmærksomheden om statsministerens fremtidsudsigter. [...] Financial Times citerede mandag kilder i Bruxelles for, at statsminister Mette Frederiksen er kandidat til at overtage Michels job i konkurrence med den spanske premierminister, Pedro Sánchez, den tidligere italienske premierminister og kommissær Mario Draghi og den nederlandske politiker Frans Timmermans. Mette Frederiksen er en stærk kandidat til posten som rådspræsident. [...] De næste måneder vil vi bruge meget tid på at diskutere, om statsministeren er interesseret i et nyt job; hvilke job hun kan få og de indenrigspolitiske konsekvenser heraf. Bare vi dog ville lade være. For til syvende og sidst er det i Danmarks interesse, at danske politikere besætter topposter i europæiske og internationale institutioner."
Kilder: Berlingske, s. 12; Altinget, Weekendavisen, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU's klimatjeneste Copernicus: 2023 var "med en stor margen" det varmeste år siden 1850
EU's klimatjeneste, Copernicus, oplyser, at 2023 bød på de varmeste dage og måneder, et rekordniveau af drivhusgasser i atmosfæren og et lavpunkt for havis på den sydlige halvkugle, skriver Kristeligt Dagblad og Information. ”De ekstremer, vi har observeret i løbet af de sidste par måneder, giver et dramatisk vidnesbyrd om, hvor langt vi nu er fra det klima, hvor vores civilisation udviklede sig," siger Carlo Buontempo, direktør for Copernicus ifølge Information. Samtidig advarer EU's klimatjeneste om, at hvis vi ikke ændrer retning, så vil 2023 blive husket som et køligt år. "Medmindre vi hurtigt stabiliserer mængden af drivhusgasser i atmosfæren, kan vi ikke forvente resultater, der er anderledes end dem, vi har set de seneste måneder. Følger vi det nuværende spor, vil rekordåret 2023 i løbet af få år sandsynligvis blive husket som et køligt år," siger Carlo Buontempo. Der er enkelte forskere, som er begyndt at argumentere for, at den globale opvarmning accelererer hurtigere, end de nuværende klimamodeller viser os. Den berømte klimaforsker James Hansen, er overbevist om, at 1,5-gradersmålet er "stendødt" og har blandt andet kritiseret FN for at holde fast i, at det stadig kan nås. "At overskride 1,5-gradersmålet er en vigtig milepæl, fordi det viser, at historien, der bliver fortalt af FN med samtykke fra det videnskabelige rådgivende organ, IPCC, er bullshit," har han blandt andet sagt. Udtalelserne har dog mødt stærk modstand blandt andre forskere, men alle klimaforskere er enige om, at opvarmningen skyldes udledningen af drivhusgasser, og at kuren er at skære drastisk ned.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Information, s. 1,4-5

Andre EU-historier

Konkurrence: Aktionærer kan hjælpe SAS med at aflive risiko i milliardsag
Onsdag eftermiddag skal luftfartsselskabet SAS have aktionærernes accept for at undgå tilbagebetaling af milliarder i en sag om coronastøtte, skriver flere af dagens aviser. Konkret skal de tage stilling til nogle nye krav, som blev en del af en aftale, SAS indgik med EU-Kommissionen efter en del tovtrækkeri. Aktionærerne skal stemme et krav om en såkaldt "step-up"-mekanisme igennem, som har til formål at tilskynde SAS til at betale pengene tilbage til den danske og den svenske stat for at komme helt ud af coronastøtten. SAS er lige nu i gang med en rekonstruktion, der skal gøre plads til en ny kreds af ejere, og fra Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, lyder det, at afstemningen reelt handler om noget, der er historie, og som egentlig ikke får nogen betydning, fordi de nye ejere træder til.
Kilder: Børsen; Berlingske; Kristeligt Dagblad; B.T.

Sikkerhedspolitik: Danmark viser alt for svage takter sikkerhedspolitisk
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Berlingske har flere gange på lederplads rost regeringen for at stå fast og støtte Ukraine i kampen mod en russisk aggressor. [...] Men regeringen fejler stadig i det store billede, for den russiske fare er ikke begrænset til Ukraine. Det er hele Europa og måske endda mest Skandinavien, der er i farezonen, hvis det lykkes den russiske præsident, Vladimir Putin, at få Ukraine til at bukke under. Så kan de baltiske lande og Skandinavien stå for tur. [...] Tidsperspektivet er også forfærdende. Vi skal ikke regne med et dueligt forsvar før tidligst i 2030 eller senere. Med andre ord: Om seks år, og den tidsramme kan sagtens blive udskudt adskillige gange. For at føje spot til skade, så er regeringens fortælling om de to procent af bruttonationalproduktet til Forsvaret, som vores allierede forlanger som et minimum for at komme os til hjælp, fyldt med ønsketænkning og manipulation. Det er pinligt. NATO har gennemskuet regeringens regnestykke med at lægge vores i øvrigt fremragende bidrag til Ukraine oveni vores bidrag til vores hjemlige forsvar. [...] Ros for Danmarks vedholdende bidrag til Ukraine. Men der skal tænkes langt bredere, som svenskerne gør det, i en hastighed, der er betydelig større, end regeringen indtil nu har lagt op til. Vi har et demoralieret forsvar, der ikke alene har skimmelsvamp på kasernerne. Vi mangler alt, hvilket er erkendt. Men alvoren i situationen giver sig desværre ikke udtryk i en plan, der virker betryggende."
Kilde: Berlingske, s. 2

Institutionelle anliggender: S og SF i EU: Von der Leyen er i gang med et udemokratisk og forfejlet angreb på ulven
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af europaparlamentarikere Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Niels Fuglsang (S). De skriver blandt andet: "Som medlemmer af Europa-Parlamentet er vi dybt forundrede over den proces, som formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har iværksat for at lempe ulvens beskyttelse. Onsdag 20. december meddelte hun, at hun helt udenom normale procedurer i EU vil iværksætte en proces for at nedjustere ulvens beskyttelsesstatus og dermed gøre det nemmere at skyde den. Og det efter en særligt konstrueret procedure på mindre end tre uger, hvor offentligheden kan sende kommentarer om ulve. [...] For nyligt blev EU's naturgenopretningspakke forhandlet på plads. Den skal medvirke til at genoprette store dele af Europas økosystemer og sikre en rig og mangfoldig natur for fremtidige generationer. Derfor forekommer det i vores øjne ikke bare underligt, men decideret utilstedeligt, at Ursula von der Leyen signalerer, at man bare kan ændre beskyttelsesstatus på truede og sårbare arter med en skrivebordsøvelse - uden om normale processer. [...] Det er ikke nogen hemmelighed, at kampen mod ulve er en personlig sag for Ursula von der Leyen, efter at en ulv sidste år dræbte og spiste hendes hest. Men berettiger det virkelig at gå så hårdt til værks? Og uden om alle normale procedurer i EU? Det mener vi ikke. [...] For os er det i stedet helt afgørende, at det er fakta og faglige vurderinger, der ligger til grund, når man vil ændre eksisterende regler. Ikke en tilfældig kommissionsformands politiske luner. […] Måske det derfor var på tide, at Ursula von der Leyen kastede sig over Europas virkelige problemer? Det er i hvert fald ikke ulven."
Kilde: Altinget, tirsdag

Konkurrence: EU vil undersøge Microsofts store milliardinvestering i Open AI
EU-Kommissionen oplyste tirsdag, at den er ved at undersøge Microsofts 13 mia. dollar store investering i Open AI, der står bag chatbotten Chat GPT, skriver Børsen tirsdag. Kommissionen vil undersøge, om investeringen kan revurderes under blokkens fusionsregler, for hvis det er tilfældet, kan tilsynsmyndigheder starte en formel undersøgelse af, om investeringen bør være tilladt. I en pressemeddelelse lød det fra EU-kommissær Margrethe Vestager: "Virtuelle verdener og generativ kunstig intelligens er i hastig udvikling. Det er grundlæggende, at disse nye markeder forbliver konkurrencedygtige, og at intet står i vejen for, at virksomheder kan vokse og levere de bedste og mest innovative produkter til forbrugerne." Derfor vil Vestager gerne have, at virksomheder og eksperter fortæller om eventuelle konkurrence-problemer, og samtidig nøje overvåger AI-partnerskaber for at sikre, at de ikke unødigt forvrænger markedsdynamikken.
Kilde: Børsen, tirsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Lige adgang til kapital for iværksættere
Børsen bringer et debatindlæg af Joo Runge, partner, Intech Founders Jens-Kristian Lütken, formand, Europabevægelsen og Sine Linderstrøm, chef for SMV og iværksætteri, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Et mere diverst iværksætteri er helt afgørende, hvis vi i Danmark og EU skal løse alle de udfordringer, der er i verden. I Danmark udgør kvindelige iværksættere kun 27 pct. af det samlede antal iværksættere. [...] Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er blandt de største venturefonde, når det kommer til finansiering af iværksætteri i Europa. Den nåede i 2018 sit højeste niveau i ti år med 11,4 mia. euro. Venturekapital er afgørende i forhold til at finansiere innovation og vækst i startups og små og mellemstore virksomheder samt bygge bro over til bankfinansiering. EU har muligheden for at gå foran og ændre på tallene. Derfor foreslår vi, at EU og Den Europæiske Investeringsfond henter inspiration fra det danske initiativ “Diversity Commitment”, hvor danske venturefonde frivilligt forpligter sig til at sætte konkrete diversitetsmål for deres investeringer. På den måde kan EU spille en afgørende rolle i at skabe bedre muligheder for kvindelige iværksættere - til gavn for både økonomi og samfundet som helhed. Vi håber, at EU griber muligheden."
Kilde: Børsen, s. 27

Interne anliggender: Medicinalkæmper angriber rigide udlændingeregler - de er skadelige for Danmark
To af direktørerne i Danmarks største fonde, Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk Fonden og Lene Skole fra Lundbeckfonden, mener, at der er brug for et politisk opgør med regler for indrejse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. “Vi skal være endnu skarpere i forhold til tiltrækning af talent. Hvis vi skal være et af de vigtigste life science-centre i EU, så er det bydende nødvendigt, at vi bliver bedre til at tiltrække og fastholde superdygtige forskere og anden arbejdskraft. Ikke kun fra EU, men også fra lande uden for EU,” siger Mads Krogsgaard Thomsen og fortsætter: “Der er et kæmpe potentiale og en enorm talentpulje, som Danmark, danske forskningsmiljøer og danske virksomheder kan nyde godt af. Det vil bidrage til vækst, arbejdspladser og velfærd også i fremtiden.” Fra Lene Skole lyder det: “Reglerne er meget besværlige, og der bruges meget tid og mange ressourcer i virksomhederne og på universiteterne på at indrejse talenter, forskere eller højtuddannede medarbejdere.” Kritikken af de danske regler kommer som optakt til, at de to fonde sammen med tænketanken Axcelfuture onsdag holder en konference på Christiansborg, hvor emnet er tiltrækning og fastholdelse af internationale højtuddannede talenter og specialister.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Konkurrence: Globaliseringen er ikke bare et vilkår
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Over hele Vesten har det seneste årti været præget af en tiltagende og stadig mere dramatisk politisk splittelse. Men de politiske kampe har i vid udstrækning udspillet sig på baggrund af en bemærkelsesværdig fælles erkendelse: At globaliseringen er gået for vidt. [...] Selv de mest indædte tilhængere har taget afstand fra den nyliberale begejstring, som væltede ind over os i kølvandet på Den Kolde Krigs afslutning. Globaliseringen har været for "grådig," erklærede Margrethe Vestager for et par år siden her i avisen, hvor hun også sagde, at "den gamle type frihandelsaftale er blevet pensioneret". [...] Den 1. januar trådte den globale bund under minimumsskatten på 15 procent i kraft. Et forsøg på at løse et konkret afledt problem af 1990'ernes frihandelsaftaler. Skattely som Irland, Luxembourg og Barbados har tilbudt virksomhederne ekstremt fordelagtige skatteforhold, og virksomhederne har kvitteret ved at rykke deres hovedkvarterer og store dele af deres globale overskud dertil. Apple har for eksempel betalt en effektiv selskabsskat på helt ned til 0,005 procent i Irland. EU-Kommissionen forsøgte at føre sagen, men tabte. Ikke fordi det ikke var korrekt, men fordi det ikke teknisk set var ulovligt. Sagen er udtryk for, at vi grundlæggende har accepteret en globalisering på kapitalens præmisser. [...] Kritikere som den franske økonom Thomas Piketty har ret i, at 15 procent er en alt for lav sats, og det er rigtigt, når skeptikere som Christian Hallum fra Oxfam Danmark påpeger, at der mellem vedtagelsen i 2021 og implementeringen i sidste uge er opstået nogle bekymrende huller i aftalen. Ikke desto mindre er der grund til at glæde sig over de nye regler. Det er et gennembrud, et første skridt, et lovende udgangspunkt. [...] Globaliseringen er ikke som vind eller vand. Det er ikke en naturkraft, vi bare må acceptere. Det er en verdenshistorisk proces, som vi kan og bør bemægtige os, så den er til gavn for de mange, ikke de få."
Kilde: Information, s. 20

Interne anliggender: Landmandsprotester er en hovedpine for den tyske regering
Knap har Tysklands regering lukket døren til det udmattende år 2023, før problemerne atter vælter ind over den, skriver Information. Landmændene demonstrerer i kølvandet på regeringens spareplaner på landbrugsområdet, hvor der mandag kørte tusindvis af traktorer gennem hovedgader og motorveje i større byer som Berlin, München og Dresden og spærrede dem for gennemkørsel. Demonstrationerne vil vare hele ugen og finder sted over hele landet. Regeringen har ellers tilbudt landmændene et kompromis, men det er ikke godt nok for den tyske landboforening, som er arrangør af en stor del af ugens demonstrationer. Lykke Friis, direktør ved Tænketanken Europa, mener, at annulleringen af dieselskattefordele og fritagelsen for motorkøretøjsafgift er de dråber, der fik et i forvejen fyldt bæger til at flyde over for de tyske landmænd, som de senere år har været underlagt flere og flere klimarelaterede tiltag fra regeringens side. "Sparetiltaget på landbrugsområdet kom som en tyv om natten. Der var ingen, der forestillede sig, at landbruget skulle holde for efter dommen fra Karlsruhe,” siger hun. Lykke Friis peger samtidig på, at det vil være utroværdigt, hvis den går på yderligere kompromis med annulleringerne af dieselrabatten og motorkøretøjsafgiften. "Fordi demonstrationerne er eskaleret i en sådan grad, at en minister er blevet chikaneret, vil det sende et dårligt signal at trække i land nu. Billederne af en menneskemængde, der presser sig frem, som demonstranterne gjorde ved havnen ved Nordsøen, skaber ubehagelige mindelser for tyskerne. Og regeringen kan ikke tillade, at folk skal kunne demonstrere sig til politiske ændringer på den måde," siger hun og peger på problemet, der fik traktorerne til at rulle til at begynde med: Det store sorte hul i det tyske statsbudget.
Kilde: Information, s. 10

Udenrigspolitik: Vladimir Putin saver i den gren, han sidder på
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det var ikke lige det, man havde forventet. Men 2023 var ikke noget dårligt år for Ruslands økonomi. Eller præsident Vladimir Putin. BNP voksede med tre til fire procent og dermed langt mere end i de vestlige lande. […] Men det er ikke det samme som, at alt er godt. Ruslands private industri er i store træk afmonteret og økonomien er omstillet til at være en krigsøkonomi, hvor militæret suger de fleste samfundsressourcer. [...] Det store spørgsmål er, hvordan Vesten kan presse russisk økonomi og præsident Putin i retning af et kollaps. Her er der to håndtag at dreje på. Det ene håndtag er sanktioner. EU vedtog i december den 12. sanktionspakke, der blandt andet omfatter diamanter, men udviklingen i den globale økonomi betyder, at de vestlige lande ikke har haft den ønskede succes med at blokere for Ruslands handel med omverdenen. Det er ikke mindst Indien og Kina, der som storkøbere af russisk energi holder den russiske økonomi - og statsfinanser - flydende. [...] Det andet håndtag er våben til Ukraine. Rusland har godt nok omstillet sin industri, men militærudgifter er en gøgeunge i det russiske statsbudget. En tredjedel af udgifterne vil i år gå til militæret, hvilket i stigende grad udsulter andre dele af statsfinanserne. Ikke mindst, fordi Putin med gavmilde lønstigninger og forhøjelser af overførselsindkomster forsøger at minimere virkningen af inflationen på den russiske befolkning. [...] Jo flere våben Vesten sender afsted, desto flere samfundsressourcer bliver Rusland nødt til at bruge på fremstilling af militært isenkram, jo flere unge mænd skal mobiliseres til kanonføde, og jo større bliver manglen på arbejdskraft. Lige nu går det rigtig skidt på den konto. [...] Den tyske kansler, Olaf Scholz, advarede mandag om, at de europæiske lande må op i gear. Tyskland er den næststørste leverandør af militærhjælp efter USA, så Scholz har noget at have det i. Anderledes ser det ud for de andre større EU-lande. Danmarks direkte militærhjælp til Ukraine er mere end seks gange større end Frankrigs målt i kroner. Den er tre gange så stor som Frankrigs, Italiens og Spaniens tilsammen. Målt i kroner. Det er dette forhold, som Scholz nu vil bringe frem i lyset. [...] Det kan måske godt være, at Rusland ikke kan slås endegyldigt på slagmarken. Men et våbenkapløb kan fremskynde en destabilisering af Ruslands økonomi og dermed også svække muligheden for at føre krig."
Kilde: Berlingske, s. 8

Migration: De ydre grænser skal styrkes
I Dagens Brev i Berlingske skriver Niels Flemming Hansen (K), folketingsmedlem og spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, blandt andet: "Det er snart ti år siden, at EU blev ramt af en decideret flygtningekrise. Dengang blev danske motorveje indtaget af flokke af migranter, der vandrede gennem landet. Vi så billederne og lovede hinanden, at det aldrig måtte gentage sig. Alligevel har vi ikke forberedt os på den migrantkrise, der lige nu er under opsejling. Til og med november sidste år krydsede over 355.000 irregulære migranter grænsen til Europa. Det er det højeste antal siden flygtningekrisen i 2015-2016, og med nye spændinger i Mellemøsten er det ikke svært at forestille sig, at tallet vil stige yderligere de kommende år. Derfor er det på høje tid, at vi sætter ind politisk og sikrer de ydre grænser, så færre migranter tager den livsfarlige tur over Middelhavet. Det er imidlertid ikke en opgave, vi kan løfte alene. Vi kan kun sikre Europas ydre grænser, hvis vi arbejder sammen i EU. [...] EU skal ikke diktere Danmarks migrationspolitik, men det er vigtigt, at vi står sammen om at sikre vores ydre grænser. Det kræver først og fremmest, at vi prioriterer EUs budget anderledes. Det europæiske grænseagentur, Frontex, som står vagt ved EUs grænser, skal styrkes markant. Der skal tilføjes flere ressourcer, så vi kan komme den irregulære migration til livs. I stedet skal vi asylbehandle og hjælpe i nærområderne. [...] Ved at styrke de ydre grænser og asylbehandle i nærområderne, kan vi få kontrol over migrantkrisen, inden den eksploderer. Vi bliver nødt til at erkende, at der ikke er plads til alle i EU."
Kilde: Berlingske, s. 23