Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Vestens vigtigste ven i Syrien er i svære problemer
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om udviklingen i Syrien:
Flere steder i Syrien er der forholdsvist roligt, efter oprørere i weekenden indtog hovedstaden Damaskus og sendte diktatoren Bashar al-Assad på flugt. Men der foregår et kompliceret magtspil, og i det nordøstlige hjørne af landet tilspidses situationen mellem Vestens allierede, kurderne, og de arabiske militser, der er støttet af Tyrkiet. Det skriver Politiken i dag. Byen, Raqqa, som indtil for ti år siden var var hjemsted for Islamisk Stat, ser ud til at blive centrum for kampe mellem parterne og med tusindvis af flygtninge som følge. Kurderne har de seneste ti år i samarbejde med lokale arabiske klaner kontrolleret det nordøstlige Syrien, og de har etableret et samfund, hvor kvinder ikke er tvunget til at dække sig til, hvor både piger og drenge går i skole, og hvor kvinder også deltager i militærtjeneste. Alle sammen værdier som støttes af Vesten. Til gengæld har kurderne et tæt samarbejde med den tyrkisk-kurdiske oprørsgruppe, PKK, der står på EU's og USA's terrorliste. Den arabisk-syriske milits, SNA, der er styret og støttet af Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har i kølvandet på begivenhederne i weekenden indledt en lynoffensiv mod kurderne, som er Erdogans ærkefjende, og det tyder på, at det er startskuddet til en syrisk borgerkrig, ifølge Grant Pritchard, der leder Folkekirkens Nødhjælps arbejde i det nordøstlige Syrien. Han fortæller til Politiken, at alle organisationer og ngo'er har trukket sig ud af regionen, men håber at kunne vende tilbage, når situationen har stabiliseret sig. Han beretter, at SNA's angreb har medført tusindvis af flygtninge - måske op til 80.000 - som er blevet stuvet sammen på Raqqas stadion, og der er massivt behov for hjælp. USA har omkring 900 soldater i den kurdisk kontrollerede del af Syrien, ligesom der er et "diskret samarbejde" med Israel, men det er endnu uklart, hvor meget USA og Israel vil involvere sig yderligere i konflikten.
Israel har benyttet sig af det opståede kaos i Syrien og har bombet våbendepoter og raketlagre for at undgå, at radikale islamister vil få kontrol over dem. Det skriver Berlingske i dag. Også USA udførte tidligere på ugen luftangreb på Islamisk Stats positioner i det nordøstlige Syrien tæt på grænsen til Irak. "Lad der ikke være nogen tvivl. Vi vil ikke tillade IS at gendanne sig," lød det fra den amerikanske general, Erik Kurilla, som er øverstbefalende for USA's styrker i Mellemøsten. Det er dog uvist, om han får opbakning af den nyvalgte præsident, Donald Trump, som har udtalt, at han vil trække de 900 amerikanske specialstyrker hjem fra Syrien, hvilket er en udtalelse, som Tyrkiet bifalder. Recep Erdogan ønsker nemlig at udvide bufferzonen i det nordlige Syrien og fordrive kurderne.
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mustafa Kemal Topal, adjunkt, Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Vesten har intet lært fra sine krige i Afghanistan og Irak. Derfor er Europa nu blevet nabo til et nyt land: Jihadistan. Ikke mindst kurderne risikerer at komme i alvorlig klemme mellem det nye Syrien og Tyrkiets Erdogan, som Europa helt uforståeligt sætter sin lid til. Tyrkisk-støttede sunni-jihadistgrupper, som vi kender fra Islamisk Stat og al-Qaeda, er inden for få dage strømmet fra Syriens næststørste by, Aleppo, mod hovedstaden, Damaskus. [...] De fleste lader som om, at jihadisternes fremmarch er kommet som en overraskelse. USA, Israel, Tyrkiet lader som om, de ikke kendte til jihadisternes planer, og de nøjes alene med at udtrykke deres ”bekymring” for civile i landet, mens de giver Assad-regimet skylden for den lange og grusomme borgerkrig i landet. Men det er ikke en hemmelighed, at Israel og USA har haft en stor interesse i et regimeskifte i Syrien. For så vil Iran også miste sin direkte kontakt og støtte til Hizbollah i Libanon. For Israels sikkerhed og overlevelse er det vigtigt, at den shiamuslimske dominans i regionen bliver knækket, og at Iran bliver svækket og isoleret i regionen. Det er ikke en tilfældighed, at på dagen, hvor Israel og Hizbollah indgik en våbenhvile, begyndte jihadisterne deres offensiv mod Aleppo. [...] Meget tyder på, at den shiamuslimske dominans i regionen, som Iran ellers har stået i spidsen for siden den amerikanske invasion i Irak i 1990, nu er svækket. Nu tager USA en ny strategi i anvendelse, som indebærer, at USA i stedet for at være til stede i regionen med egne styrker bruger Israel til at stå i spidsen for de angreb, som USA selv ville foretage. Her melder Tyrkiet sig også på banen. Ved at støtte sunni-jihadister ubegrænset, vil Tyrkiet signalere over for USA, at det gerne vil være en del af den nye orden i regionen. Tyrkiets største interesse her er uden tvivl at eliminere det kurdiske selvstyre i Nordsyrien. [...] Tværtimod har Erdogan set Israels krig mod Hamas som en mulighed for, at han i fremtiden kan gøre det samme mod kurdere i Syrien. Hvis Israel har ret til at føre en legitim krig mod en terrororganisation for at kunne beskytte sin egen suverænitet, må Tyrkiet godt gøre det samme mod kurderne i Syrien. Men hvad så nu? Kan man konkludere, at borgerkrigen i Syrien er afsluttet med Assad-regimets fald? Kommer der til at være stabilitet og tryghed i landet? Kan syriske flygtninge vende trygt hjem igen? Erfaringer fra krigen i Afghanistan og Irak viser, at det nu bliver værre. [...] Europa står desværre over for en ny stor flygtninge- og humanitær krise. Hvis EU forestiller sig, at det kan løse den udfordring ved at kaste flere midler i flygtningeaftalen med Erdogan, bør EU tænke sig om. Belært af tidligere flygtningeaftaler har Erdogan været god til at bruge dem til at styrke sin egen position mod EU. Erdogan vil trodse EU meget mere og vil forsøge at føre sine egne interesser igennem, uanset hvad. Det vil være naivt af EU, hvis man atter vil overlade EU's sikkerhed til Erdogan. Han vil håndtere jihadisterne og flygtninge på én betingelse: Han vil kræve at have lov til at invadere de kurdiske områder i Nordsyrien. Kurderne her vil ikke overgive sig uden kamp. En sådan invasion vil ikke alene skabe store humanitære udfordringer og forårsage etnisk udrensning af kurdere og andre minoriteter i Nordsyrien, men på sigt ende med, at Tyrkiet og Iran sammen vil kvæle den kurdiske autonomi i Nordirak. Konflikterne i regionen med andre vil eskalere yderligere. Det er meget tankevækkende, at Vesten og USA ikke viser nogen vilje til at støtte det demokratiske kurdiske selvstyre i Nordsyrien. Vesten og USA begrænser deres samarbejde med selvstyret til at støtte den militære kampen mod Islamisk Stat. Siden borgerkrigen i Syrien brød ud, har kurdere arbejdet på en demokratisk styreform med et fokus på kvindefrigørelse, vi aldrig har oplevet i regionen. Men i stedet for at anerkende kurdernes styreform og gøre deres demokratisk model til et forbillede for hele regionen, anerkendes kurdere udelukkende for deres indsats for at tage sig af de store fangelejre i selvstyret, hvor titusindvis af Islamisk Stats krigere blev fængslet. [...] Vesten og USA er derfor forpligtet til at støtte kurdere og andre progressive kræfter i Syrien, hvis der skal være en form for sekulært og demokratisk styre i regionen, og den igangværende humanitære krise ikke skal eskalere yderligere. [...] Det er netop jihadismens kerne, at man skal arbejde for, at ideologien udbreder sig til hele verden. På sigt vil Jihadistan ikke alene skabe store udfordringer for hele Mellemøsten, men også for Europa."
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Therese Rytter, juridisk chef, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, vicepræsident, Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) og Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity, formand, Rådet for Menneskerettigheder. De skriver blandt andet: "Tortur er fortsat udbredt verden over - ikke kun i Syrien. I en tid hvor menneskerettigheder er under globalt pres, må Danmark fortsat gå forrest i kampen mod tortur. Det gælder også i Syrien, hvor Danmark og EU må støtte et retsopgør mod Assad-regimet. [...] På globalt plan har over 170 lande tilsluttet sig torturkonventionen og underkastet sig international kontrol. Vi ser også et stigende antal retssager, hvor torturbødler dømmes ved europæiske domstole, som tilfældet var for syriske officerer ved tyske domstole. [...] I den globale kamp mod tortur har Danmark igennem fire årtier spillet en central rolle i FN og EU. Danmark har været spydspids i vedtagelsen af resolutioner mod tortur i FNs Generalforsamling og i Menneskerettighedsrådet, som har øget beskyttelsen mod tortur. [...] Fra årsskiftet sætter vi os i FN's Sikkerhedsråd, og senere på året overtager vi formandskabet i EU's Ministerråd. Det er positioner, som vi bør bruge aktivt til at modarbejde undermineringen af menneskerettighederne og det absolutte forbud mod tortur."
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 18; Altinget, tirsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Migration: Europæiske lande er hurtige til at sætte syreres asylbehandlinger i bero
Flere aviser skriver blandt andet følgende om migrationsudfordringen i kølvandet på Syriens diktator Bashar al-Assads fald.
En mængde europæiske lande såsom Danmark, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Sverige, Holland og Østrig meddelte mandag, at de ville udsætte asylbehandlingen for de omkring 4,5 millioner syrere i Europa og opfordrede syrerne til at rejse tilbage. Det skriver Politiken onsdag. I Tyskland drejer det sig om 47.000 ansøgninger, og meddelelsen fra det føderale kontor for migration og flygtninge om, at ansøgningerne bliver sat i bero, glædede udenrigsminister Nancy Faeser, som samtidig lagde vægt på, at det er et midlertidigt tiltag. "Mange flygtninge, der har fundet beskyttelse i Tyskland, har nu endelig håb om at vende tilbage til deres syriske hjemland og genopbygge deres land", sagde hun og tilføjede, at situationen i Syrien på nuværende tidspunkt er usikker, og mulighederne for at vende tilbage er "endnu ikke forudsigelige i øjeblikket". Østrig huser cirka 100.000 syrere, og indenrigsminister Gerhard Karner meddelte allerede mandag, at han "havde instrueret sit ministerium i at forberede et velordnet og prioriteret tilbagesendelsesprogram til Syrien." "Det handler om dem, der er blevet kriminelle. Det handler om dem, der ikke anerkender vores kulturelle værdier. Det handler også om dem, der ikke ønsker at arbejde. Disse prioriteringslister skal nu udarbejdes, så der efterfølgende kan ske hjemsendelser og deportationer", forklarede Gerhard Karner til østrigsk morgen-tv. Siden oktober har Østrig, Italien og et par andre EU-lande drøftede muligheden for, at syrere kunne vende hjem, da flere lande havde problemer med at huse de mange flygtninge. "Det er nødvendigt at revidere EU's strategi for Syrien og samarbejde med alle aktører for at skabe betingelserne for, at syriske flygtninge kan vende tilbage til deres hjemland på en frivillig, sikker og holdbar måde", lød det fra Italiens leder, Giorgia Meloni, i det italienske parlament i oktober lige inden et topmøde i Bruxelles. En talsmand fra EU-Kommissionen sagde i går, at situationen er uforudsigelig, og at "EU har for nuværende ingen kontakt med HTS", som er oprørsgruppen, der er kommet til magten i Syrien efter oprøret. Flere flygtningeorganisationer, der arbejder i Syrien, advarer mod at foretage hjemsendelser for tidligt. "Vi har stadig til gode at se, om denne nye virkelighed vil tillade syrere at begynde at genopbygge deres liv, eller om en endnu alvorligere krise ligger forude. Vi opfordrer alle lande, hvor syrere lever som flygtninge, til at opretholde retten til asyl samt princippet om sikker og frivillig tilbagevenden," siger Imogen Sudbery, der leder EU-kontoret for International Rescue Committee, en humanitær nødhjælpsorganisation.
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Behandlinger af syriske asylansøgninger er suspenderet i en stribe lande i Europa, men i Syrien er freden langtfra endegyldigt brudt ud. [...] Signalerne i Europa er flere steder særdeles tydelige: Syriske flygtninge, der har fået asyl i EU-lande og i Storbritannien, får nu klare opfordringer til at vende tilbage for at hjælpe med at genopbygge deres land. Uden meget hensyn til, at en politisk genfødsel af Syrien ikke for alvor er i gang. Eller hensyn til, hvilke forhold hjemvendte flygtninge skal leve under. [...] Men efter præsident Assads fald og flugt til Moskva har politikere i flere lande suspenderet behandling af asylansøgninger fra syriske flygtninge. Det gælder Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Østrig og Storbritannien. Frankrig er også på vej. [...] Statsminister Mette Frederiksen siger tirsdag i Folketinget om syrerne, at "mange af dem har ikke permanent ophold i Danmark. Derfor forventer vi selvfølgelig, at de nu rejser tilbage." Hun har en "tro på og opfordring til, at man vender tilbage til sit land og hjælper med at genopbygge det. Det ville jeg selv gøre." [...] I Frankrig, Holland og flere andre EU-lande har flygtninge skubbet alvorligt til den politiske højredrejning. Mens “gode tilbud” om hjælp til at vende hjem til Syrien melder sig, skal de over 1,3 mio. flygtninge overveje, hvor længe glæden over freden holder. Titusinder af syrere fra Tyrkiet og andre lande tøver ikke. De strømmer ind over grænserne og søger de byer, boliger og familier, de forlod for mange år siden. Men freden er ikke brudt ud. Uanset at landets nye magthavere - militsen Hayat Tahrir al-Sham, der af USA og EU og andre i Vesten beskrives som en terrorbevægelse - siger, at det skal være slut med at bære våben offentligt. [...] Benjamin Netanyahu siger uden omsvøb til medier i Tel Aviv, at man systematisk ødelægger syriske våbenlagre, for at de ikke skal falde i hænderne på terrorister. Ligesom Netanyahu fortæller, at hans styrker er rykket helt ind i den demilitariserede zone i Golan mellem Syrien og Israel, fordi den syriske hær på den anden side af zonen er forsvundet. [...] USA, der har ca. 1000 tropper fra Special Operations i Syrien, har bombet i landet. De har ramt baser tilhørende Islamisk Stat. En forsikring mod, at IS i et vakuum får magtambitioner - et af talrige potentielle konfliktpunkter, når magten skal distribueres i det hærgede land, der i Europa skaber nervøsitet for en fornyet flygtningestrøm."
Kilder: Politiken, s. 7; Børsen, s. 15
Udenrigspolitik: Politisk overblik: Statsministeren krydser klinger med Messerschmidt om krigen i Ukraine
Jyllands-Posten netavis rapporterer tirsdag fra Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) diskuterede med Morten Messerschmidt (DF) omkring Danmarks politik over for Ukraine. Messerschmidt plæderede for, at Danmark skal presse på for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland, og at Ukraine skal indstille sig på at afgive territorier til Rusland. Han mener ikke, at Ukraine kan være kandidat til hverken EU eller Nato, så længe der er uløste grænsekonflikter med Rusland. Han opfordrede endvidere til, at der skal indsættes Nato-soldater i Ukraine, som skal garantere for landets sikkerhed. Mette Frederiksen var ikke enig i Messerschmidts udlægninger, og svarede, at "Europa befinder sig i mine øjne i en skæbnestund, og vi definerer selv, hvad realiteterne er. Jeg vurderer ikke længere, at der er nogen scenarier, der kan udelades i forhold til, hvad Rusland kan finde på. Og hvis man har den tilgang, så kan konklusionen ikke være at give op eller give efter," sagde Frederiksen.
Information bringer en kommentar af Peter Davidsen, doktorgrad i historie fra Helsinki Universitet. Han skriver blandt andet: "Ukrainekrigen må fordømmes moralsk, men også forstås geopolitisk. Den behøver ikke at brede sig til Vesten. Men regeringens enorme støtte til Ukraine udfordrer Danmarks sikkerhed. Ønsker vi virkelig at fortsætte eskaleringen? "Hvis ikke Europa og Vesten er villige til at stå op for sig selv, så er der ikke et Europa på et eller andet tidspunkt," udtalte statsministeren den 19. november til TV 2, alt imens hun proklamerede, at Vesten bør fjerne alle sine røde linjer, annoncerer hun endnu en stor donation til Ukraines militær. Samme dag affyrede Ukraine for første gang vestlige langdistancemissiler mod russisk territorium, en farlig eskalering, som USA har tilladt. Samme dag som Rusland ratificerede en ny nukleardoktrin, der gør Danmark til et mere legitimt mål i Moskvas øjne, stod Danmarks statsminister i Kyiv og flagede med Dannebrog. [...] Det danske forsvars tilstand taget i betragtning er regeringens adfærd hverken politisk eller sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Det eneste gode sikkerhedsmæssige argument for denne ageren er, at man satser alt på beskyttelse fra USA ved at være klassens duks. Samtidig mener man dog, at Europa skal kunne klare sig selv, fordi USA igen er blevet mere isolationistisk. [...] Ukraine kæmper for vores alles sikkerhed. Hvis Rusland ikke stoppes i Ukraine, vil Putin rette blikket mod vest. Disse budskaber gentages konstant af utallige vestlige ledere. [...] Sandsynligheden for, at Rusland vil invadere et NATO-land, er særdeles lav. Derimod er risikoen større for angreb på ikke-NATO-lande. [...] Ukrainsk medlemskab af NATO eller EU er umuligt nu. Men krigen ender på et tidspunkt og forhåbentlig snart, da er det ikke usandsynligt, at Ukraine deles, og en ny stat dannes. Den nordlige og vestlige majoritet af territoriet bliver i så fald et relativt uafhængigt medlem af Vesten, og størstedelen af de annekterede regioner bliver en del af Rusland. Krim er allerede tabt, trods retorikken om det modsatte. Økonomisk og geostrategisk kan Ukraines integration i Vesten være fordelagtig for både Vesten og Ukraine, så længe det ikke skaber irredentiske følelser blandt russerne, som fører til endnu en krig - denne gang en direkte krig, ikke en stedfortræderkrig, mellem Rusland og Vesten, fordi bufferen er væk. Derudover virker en demilitariseret zone gennem Ukraine ikke usandsynlig. [...] Geopolitik handler om realistiske strategiske interesser, ikke om idealisme eller ønsketænkning. [...] Rusland har vitale interesser i at kontrollere den store varmtvandshavn i Sevastopol på Krim. [...] Sammen med regionernes demografi og økonomi er dette årsagen til det russiske fokus på netop Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson. Derudover er Ruslands demografiske kollaps endnu en vigtig årsag til krigen. Man ønskede simpelthen flere russiske borgere. Men Putin fejlanalyserede situationen. [...] I øvrigt er det alment kendt, at Rusland ser NATO's og EU's ekspansioner mod øst som eksistentielle trusler mod dets civilisation og interessesfære. Alle disse faktorer er årsager til krigen, men retfærdiggør den ikke. [...] Ønsket om fred frem for den evige krig er ikke odiøst. At støtte Ukraine betyder ikke, at man blindt skal acceptere narrativet om den totale og endelige sejr. Diplomatiet og freden bør prioriteres. Det er på høje tid at ændre vores forståelse af krigen og dermed vores tilgang til den, både for Ukraines og Europas fremtid."
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag; Information, s. 17
Andre EU-historier
Finansielle anliggender: Melder ud om renten: Torsdag er alles øjne rettet mod hende
En række af tirsdagens netaviser skriver om forventningen til Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentemøde torsdag.
For få uger siden blev der talt om en rentenedsættelse på op til 0,5 procentpoint, men rekordlav arbejdsløshed tre måneder i træk i eurozonen har kølnet forventningerne, og der er bred enighed om, at chefen for ECB, Christine Lagarde, nøjes med at nedsætte renten med 0,25 procentpoint. Det er især de skrantende økonomier i Tyskland og Frankrig, der presser de europæiske tal. I Danmark viser tal fra oktober og november at inflationen stod stille, skriver B.T. tirsdag. Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank, siger, tallene er tegn på, at inflationskrisen i Danmark er overstået, hvilket kommer forbrugerne til gode. Palle Sørensen, som er cheføkonom i Nykredit, medgiver, at inflationen ikke længere er en trussel for danskernes købekraft. Han forventer dog, at inflationen vil gå lidt op i december for derefter at falde igen i januar. " Og helt generelt må man bare sige, at den underliggende inflationsdynamik er svag i Danmark i øjeblikket. Så danskerne bør sove godt om natten vel vidende at inflationen formentlig forbliver lav de kommende par år," skriver Palle Sørensen i en kommentar.
Kilder: B.T., tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Politiken, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag
Handel: EU forsøger at straffe Kinas elbiler - nu gør Kina sig klar til at sende massevis af hybridbiler til Europa
I oktober besluttede Europa-Kommissionen af lægge toldsatser på op til 45,3 procent på kinesiske elbiler, der blev importeret til Europa, da man mistænker Kina for ulovlig statsstøtte. Men det har nu fået Kina til at øge eksporten af hybridbiler til Europa betydeligt, skriver Berlingske tirsdag. Hybridbilerne, der kører på både el og benzin, er undtaget toldsatserne, og eksporten af biler fra Kina til Europa er tredoblet fra juli til oktober i år i sammenligning med sidste år. Hybridbiler tegnede sig for 18 procent af Kinas samlede bilsalg til Europa i tredje kvartal.
Kilde: Berlingske, tirsdag
Klima: Kortsigtet klimasucces må ikke undergrave erhvervslivet
Børsen bringer onsdag en kommentar af Steffen Frølund (LA), klimaordfører. Han skriver blandt andet: "Hvor ambitiøse skal Danmarks klimamål være i 2035 - skal vi til den tid have reduceret vores drivhusgasudledning med 80, 85 eller 90 pct.? Og hvordan når vi målet? Det er spørgsmålene, som Klimarådet forsøger at besvare i sin nye rapport. [...] I Liberal Alliance køber vi ikke præmissen om, at det partout skal gøre ondt, før det bliver godt og grønt. For os er det ikke så vigtigt, om vores CO2-reduktion om ti år er lige præcist 80 eller 85 pct. Det vigtigste er, at vi smartest muligt rammer 100 eller 110 pct. - og ikke ender med kortsigtede, dyre løsninger, der bunder i ren og skær ideologisk symbolpolitik. [...] Vi ved, hvad der virker. Det er ikke venstrefløjens tilgang med at hoppe over gærdet, hvor det er absolut højest. Eller regeringens energiøer - eller fantasier, som jeg har døbt dem - som er grønne prestigeprojekter, der endnu ikke har set dagens lys. [...] Alle grønne teknologier skal i spil nu - også atomkraft. For det er en af de reneste energikilder, der eksisterer, og vi vil med atomkraft få en stabil energikilde, der ikke er afhængig af, om solen skinner, eller vinden blæser. Havde vi tilladt atomkraft fra 30 år siden, så havde vi været meget, meget længere, end vi er i dag. Den næstbedste dag at komme i gang er nu. [...] CO2-udledningen stopper ikke ved landegrænsen, og det er derfor nødvendigt, at vi tænker langt mere internationalt, hvis vi vil reducere CO2-udledningen mest muligt, hurtigst muligt. CO2-udslippet i Europa er siden 1990 reduceret med 37 pct. Til sammenligning er det på verdensplan steget med 60 pct. i samme periode. Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi i langt højere grad end i dag hjælper lande som Kina og Indien, der er blandt de lande i verden, som udleder absolut mest, med at sætte fart på den grønne omstilling. Det er her, vi kan plukke lavthængende frugter, som for alvor gør en forskel for den globale CO2-udledning. [...] EU's konkurrenceevne er i bund og bliver en af EU's helt store udfordringer de kommende år. Vi sakker lige nu bagud i forhold til USA og Kina, som er godt i gang med at udkonkurrere os økonomisk, og vi risikerer at tabe feltet helt, hvis ikke vi omgående begynder arbejdet med at styrke det europæiske erhvervsliv. Lykkes vi ikke med det, mister EU i yderste konsekvens sin rolle og muskelstyrke i det internationale samfund, og så vil det ikke længere være Europas grønne interesser, som er dominerende internationalt. I stedet vil det netop være nationer som Kina og USA, som vil sætte kursen for den globale indsats mod klimaforandringerne - og det er ikke en retning, som gavner de internationale klimamål. [...] Det er derfor både ekstremt kortsigtet og kontraproduktivt at ville ofre vækst og udvikling i erhvervslivet i klimaets navn. Så lade os bruge dette som afsæt til en gang for alle at sige, at det grønne ligger fremad og ikke bagud."
Kilde: Børsen, s. 31
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Medie har gennemgået Europas store batterisatsninger - det er gået helt galt
Nyhedsbureauet Bloomberg har udarbejdet en analyse, der viser, at Europas satsning på at producere batterier til elbiler er fejlet katastrofalt. Flere af fabrikkerne er blevet forsinkede eller helt kasseret. Dermed er forsøget på at bryde Kinas monopol ikke lykkedes. Det skriver Berlingske netavis tirsdag. Bloomberg nævner, at 12 ud af 16 planlagte fabrikker fra europæiske virksomheder er forsinkede eller droppet, hvor 10 ud af 13 projekter med asiatiske producenter til sammenligning holder tidsplanen. De europæiske bilproducenter kæmper hårdt for at nå målsætningen om at omstille produktion til elbiler fra benzin- og dieselbiler, som bliver forbudt at sælge i EU fra 2035. En af de fabrikker, der kæmper for overlevelse i øjeblikket, er den svenske batterikoncern Northvolt, som blandt andet har de tyske bilgiganter Volkswagen og BMW samt det danske pensionsselskab ATP blandt sine storejere.
Kilde: Berlingske, tirsdag
Institutionelle anliggender: Magtfulde kvinder
Erhvervsmagasinet Forbes udgiver i dag sin liste over de mest magtfulde kvinder i verden. Og her toppede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, listen i 2023. Hun blev efterfulgt af Den Europæiske Centralbanks formand, Christine Lagarde, samt den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris. Det skriver Børsen onsdag.
Kilde: Børsen, s. 32
Handel: Trump kan ikke true resten af verden til at droppe global skat
Børsen bringer i dag en kronik af Rasmus Corlin Christensen, postdoc, CBS og forsker i international skattepolitik. Han skriver blandt andet: "Fanden er løs i Laksegade. Eller rettere, Trump er løs i Det Hvide Hus. Og det er så enden på den såkaldte globale minimumsskat - en aftale mellem 142 lande om, at større selskaber skal betale mindst 15 pct. i selskabsskat. I hvert fald hvis skal tro Ivar Nordland og Otto Brøns-Petersen i denne avis den 4. december. [...] D'herrer tilsiger, at Trump og Republikanerne vil pålægge europæiske lande og europæiske selskaber, som driver forretning i USA, stor straftold og -skat, hvis ikke EU-landene tilbageruller et vedtaget EU-direktiv om den globale minimumsskat. Det giver nemlig en risiko for Trump-vrede på grund af ekstraskatter på amerikanske selskaber, som driver forretning i EU. Spørger man d'herrer, bør EU-landene straks indse deres fejl, makke ret og tilbagerulle reglerne for at undgå en kostbar handelskrig. Fra forskningshold er der imidlertid gode grunde til at tro, politisk og praktisk, at det ikke vil være så let og ligetil for Trump at tvinge EU-landene - og i øvrigt resten af de 142 lande - til at afskrive minimumsskatten. [...] Flere og flere lande udruller reglerne, herunder dem som kan straffe amerikanske virksomheder: EU, Canada, Australien, Storbritannien, Sydkorea, Tyrkiet, osv. Trump vil næppe have succes med handelskrig på alle fronter. EU-skatteaftaler kræver enstemmighed, og chancen for, at samtlige 27 medlemslande vil lægge sig for fødderne af Trump, er smal. Min egen forskning viser, at EU er blevet en magtfaktor i global skattepolitik, som kan begynde at måle sig med USA. Den globale minimumsskat er eksemplet herpå: Mere end 80 pct. af verdens største selskaber driver forretning i EU. Vil de undgå den globale minimumsskat, skal de opgive EU-markedet. Det vil de færreste virksomheder gøre. [...] Både indenrigspolitik, international politik og praktisk virkelighed vidner om store forhindringer, skulle Trump og Republikanerne ønske at skræmme EU og resten af verden til at opgive idéen. Måske er det netop derfor, at Trumps egne embedsfolk allerede råder ham til at gå proaktivt ind i globale skatteforhandlinger snarere end at indlede en global handelskrig."
Kilde: Børsen, s. 30
Sikkerhedspolitik: Forsker efterlyser sikkerhedsstrategi: "Det er stort set risikofrit at smugle narko i dansk farvand"
Berlingske bringer en kommentar af Tobias Liebetrau, forsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "To beskadigede datakabler og et opankret kinesisk fragtskib har kastet meget diskussion af sig de seneste uger. Diskussionen har primært fokuseret på, hvorvidt der er tale om sabotage, om russisk og/eller kinesisk hybridkrig og om beskyttelsen af infrastruktur på havbunden. Men hændelserne i Østersøen og det opankrede kinesiske fartøj understreger ikke blot, at europæisk og dansk maritim infrastruktur er sårbar, de illustrerer også betydningen af opretholdelsen af maritim orden og sikkerhed for Danmark. [...] Danmark står altså over for en række maritime sikkerhedsudfordringer. Alligevel mangler vi både klare politiske visioner og en strategisk ramme for, hvordan vi håndterer landets maritime sikkerhed. Det er særligt kritisk nu, hvor det maritime trusselsbillede er forværret. Danmark har behov for en maritim sikkerhedsstrategi, der angiver, hvordan landet på langsigtet og integreret vis kan styrke sin maritime sikkerhed og sit engagement i maritim politik. [...] Vi har set, hvordan Rusland systematisk kortlægger kritisk infrastruktur i Nord- og Østersøen. De russiske aktiviteter tjener flere formål. De er med til at skabe usikkerhed i Danmark, de gøder jorden for mulig sabotage og er en del af Rusland afskrækkelsesstrategi i forhold til NATO. [...] Erhvervsministeriet lancerede i 2019 en strategi for "Det Blå Danmark", der sigter mod yderligere at styrke det maritimes rolle som værdiskaber og vækstlokomotiv i dansk økonomi. Samme år lancerede det daværende Miljø- og Fødevareministeriet første del af "Danmarks Havstrategi II", hvis primære mål er at skabe et sundere og bedre havmiljø i de danske farvande. Desuden spiller det maritime område en rolle i "Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri" (2021) og i regeringens "Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi" (2023). I sidstnævnte bliver særligt Østersøregionen, Nordatlanten og Arktis fremhævet som følge af truslen fra Rusland og NATOs udvidelse i Norden. Det ændrer ikke på, at Danmark, i modsætning til andre europæiske lande med maritime traditioner, i årevis har været uden en bredspektret maritim sikkerhedsstrategi. [...] En dansk strategi for maritim sikkerhed bør som minimum indeholde grundige vurderinger af sårbarheder, risici og trusler mod Danmark og danske interesser og identificere prioriteter og midler til, hvordan de skal håndteres. Desuden bør strategien behandle, hvornår og hvordan Danmark ønsker at arbejde inden for rammerne af EU, NATO og regionale partnerskaber i Nord- og Østersøen, når det kommer til den maritime sikkerhed."
Kilde: Berlingske, s. 18
Institutionelle anliggender: Dansk topøkonom: Europa skal nok redde sig selv
Tirsdag var økonom Niels Thygesen gæst hos Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, til et arrangement, hvor Thygesen kommenterede på Europas økonomi. Det skriver Berlingske i dag. Niels Thygesen havde afgørende betydning i udformningen af euroen, og hans arbejde som formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB), har gjort ham til en af de mest indflydelsesrige danske økonomer i historien. Thygesen kommenterede på EU-landenes økonomiske tilstand og advarede mod, at "Frankrig er på uholdbar kurs på længere sigt. Udviklingen kan ikke fortsætte". Til gengæld glædede han sig over, at de tidligere mest udfordrede økonomier - især Grækenland - klarer sig over forventning. Han roste Den Europæiske Centralbanks ageren, og konstaterede, at euroen var en god idé. Han sammenlignede Europa med 1970'erne, hvor vi var "helt nede og skrabe bunden", og han har tiltro til, at EU kan klare sig igennem kriserne nu. Han nævnte, at der er udvist stort lederskab gennem blandt andet coronapandemien og krigen i Ukraine, og Europas ledere er rykket sammen. Inklusive statsminister Mette Frederiksen, der tidligere var meget EU-kritisk, men nu mener, at Danmark skal helt ind i "hjertet af EU". Ligesom hun også har ændret holdning til at stifte fælles gæld. Niels Thygesen venter nu blot på, at hun skal erklære sig som tilhænger af euroen.
Kilde: Berlingske, s. 18
Handel: Ny frihandelsaftale udstiller massivt skift i magtbalance
Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Hvis nogen var i tvivl om, hvem der er verdens mest magtfulde kvinde, kan et billede fra Uruguays hovedstad, Montevideo, hurtigt feje tvivlen af bordet. Omgivet af fire mandlige præsidenter kunne EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i fredags annoncere indgåelsen af en politisk aftale om frihandel med den sydamerikanske frihandelsorganisation Mercosur. Det er Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay, der nu sammen med EU kan komme til at udgøre et åbent marked med 780 millioner indbyggere. [...] Trump spiller en vigtig rolle i indgåelsen af aftalen med EU. Truslen fra Washington om evige handelskrige har givet ny næring til andre lande om at finde sammen i frihandel. Der er således både en meget konkret og praktisk dimension til aftalen og samtidig en stærk signalværdi. Det blev også fremhævet af von der Leyen, der ser aftalen som en handelsbro på et tidspunkt, hvor "stærke vinde blæser i den modsatte retning som isolation og opbrud". EU vil med den nye aftale have verdens mest udbyggede netværk af frihandelsaftaler. [...] Kommissionen bruger meget energi på at fremhæve, at Mercosur skal leve op til eksisterende EU-lovgivning i forhold til eksempelvis fødevarebeskyttelse og arbejdsmiljø. Samtidig er Parisaftalen om grøn omstilling indarbejdet i aftalen, ligesom Mercosurlandene - ikke mindst Brasilien - forpligter sig til at standse al illegal afskovning senest i 2030. Forbuddet mod afskovning kan håndhæves ved, at EU suspenderer aftalen. Det er et eksempel på, hvordan EU-landene påtvinger andre lande vores klima- og arbejdsmiljøstandarder for at få adgang til det europæiske marked. [...] Fire lande, der repræsenterer mindst 35 procent af EUs indbyggere, kan blokere for aftalen. Frankrig og Polen er lige nu sikre nej-sigere. [...] Men Frankrigs forsøg på at blokere aftalen står og falder med Italien, der er det eneste land, som kan levere nok befolkningsvægt. Det er også derfor, at von der Leyen lægger stor vægt på, at EU har fået indført rekordmange beskyttede geografiske betegnelser beskyttede geografiske betegnelser i aftalen. [...] Von der Leyen har med den indgåede aftale sat en tyk streg under, at magtbalancen i EU har ændret sig massivt. I begyndelsen af året brugte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ellers von der Leyens genudnævnelse til at begrave aftalen. [...] Det ville tidligere være helt uhørt, at EU-Kommissionen overhørte klare udmeldinger fra EUs næststørste økonomi. Det er samtidig en lussing til den franske selvforståelse. [...] Frihandelsaftalen er et vink til omverdenen om, at EU ikke er bange for at udfylde det vakuum, som Trumps "America First"-politik har skabt i den globale økonomi - men den sender også et indre signal om, at von der Leyen har tænkt sig at udfylde det magtvakuum i EU, som de svage regeringer i Paris og Berlin har efterladt. Og at von der Leyen ikke er bange for at træde på nationale ligtorne, ligegyldigt hvor ondt det gør. I en tid, hvor europæiske virksomheder kæmper for at forblive relevante i den globale økonomi, er EU-Kommissionens handlekraft på dette område et godt tegn."
Kilde: Berlingske, s. 8
Sikkerhedspolitik: EU skal ikke have alt for store forventninger til USA
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Henrik Dahl, MEP, (LA), Niels Flemming Hansen, MEP, (K), Andrius Kubilius, EU's forsvarskommissær. De skriver blandt andet: "Vi lever i en urolig og omskiftelig verden, og EU skal tage ansvaret for sin egen sikkerhed alvorligt uden at have for store forventninger til hjælpen fra USA. Uden konkrete handlinger og viljestyrke kan vi ikke forvente, at EU bliver i stand til at forsvare sine borgere og værdier. Den tidligere finske præsident Sauli Niinistö foreslår endda i en rapport leveret til EU-Kommissionens formand, at hele 20 pct. af EU's budget skal gå til vores forsvar og sikkerhed. [...] Vi har fået udnævnt EU's første forsvarskommissær, og det bliver helt afgørende, at vi bruger de mange nye midler på den rigtige måde. [...] Resultatet er vores strategiske plan: ”Et Europa, der beskytter.” Denne plan sigter mod et reelt forsvarssamarbejde, en robust forsvarsunion og et Europa, som ikke blot søger fred, men også aktivt opbygger den. Men naturligvis stadig med Nato som grundpillen i vores kollektive forsvar. De økonomiske realiteter taler deres tydelige sprog: Mens Rusland har udviklet en aktiv krigsøkonomi, har Europa sovet i timen. På trods af vores Nato-mål er det langtfra alle medlemslande, der lever op til kravet om 2 pct. af bnp til forsvar. Hvis vi ønsker fred i Europa, så skal vi sikre den nødvendige investering i forsvar i hele Europa, så vi effektivt kan afskrække Rusland. Vi må derfor tage ansvaret på os og sikre, at Europa bliver i stand til at forsvare sig selv og sine interesser. [...] Vores plan er konkret og består af fem vigtige skridt: 1) Oprettelsen af et indre forsvarsmarked i Europa. [...] 2) Styrkede investeringer i fremtidens forsvarsteknologier. [...] 3) Mere samarbejde og fælles kapaciteter: EPP ønsker et forsvarssamarbejde, hvor EU's land-, sø-, luft-, rum- og cyberstyrker har mulighed for at arbejde sammen og i tilfælde af det bliver nødvendigt hurtig kan indsættes. [...] 4) Større investeringer og mindre bureaukrati: Vi kan ikke nå vores mål uden passende finansiering. Med et kommende forsvars whitepaper er det nødvendigt at sætte realistiske mål for investeringer. Det omfatter også en mulig udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks mandat, så vi kan mobilisere private investeringer til forsvarsindustrien. 5) Europa som stærk stemme i forsvarspolitikken: Hvis Europa fremover skal være en betydningsfuld magt, der taler for frihed og demokrati, må og skal vi have et stærkt forsvar til at understøtte dette. Mens EU skal støbe kuglerne, så skal de affyres i Nato. Derfor er et tæt samarbejde med USA og Nato grundlaget for vores sikkerhed."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Største CO2-lager i EU skal bygges i Danmark
Den petrokemiske britiske koncern Ineos har sammen med partnerne i Harbour Energy og Nordsøfonden meddelt, at de vil investere mere end 1 milliard kr. på sit CO2-lager i Nordsøen kaldet Greensand på at etablere det der antageligt bliver det største CO2-lager i EU, når det er klar om et års tid. Det skriver Jyllands-Posten onsdag og flere netaviser tirsdag. Ineos forventer, at lageret vil kunne bevare op mod 400.000 tons CO2 årligt. "Dette er et gennembrud for Carbon Capture and Storage. Greensand Future bliver det første CO2-lager i drift i EU, der understøtter både danske og EU's klimamål," skrev formand for Ineos, Sir Jim Ratcliffe, i en pressemeddelelse. Og Mads Gade, landechef hos Ineos Danmark tilføjede i en pressemeddelelse: "Med Greensand Future og etableringen af den fulde værdikæde sender vi et vigtigt budskab til de danske og europæiske udledere, der i øjeblikket overvejer store fangstprojekter. Det her kan godt lade sig gøre". Industrien omkring CO2-lagring anses som en nøgleteknologi inden for grøn omstilling og til at indfri klimamålene. Tænketanken Kraka Advisory vurderer, at investeringen, hvis den kan tiltrække 5 procent af det kommende marked for CO2-lagring i Europa, vil kaste en økonomisk gevinst på mellem 23 mia. kr. og 50 mia. kr. af sig, hvilket svarer til op mod 9.000 arbejdspladser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag
Det digitale indre marked: Trump & Musk - en bromance, der kan forandre tech
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Natasha Friis Saxberg, direktør for IT-Branchen. Hun skriver blandt andet: "Da Ukraines præsident ringede til Donald Trump for at lykønske ham med valget, og Elon Musk så lige hoppede med på samtalen, viste det med al tydelighed, at en ny ”skyggepræsident” allerede var med på Trump-holdet. Elon Musk - genial eller vanvittig, alt efter hvem man spørger - har allerede cementeret sig som en af det 21. århundredes mest markante tech-innovatører. Han har grundlagt banebrydende virksomheder som Tesla, SpaceX og Neuralink og ejer nu det sociale medie X (tidligere Twitter). [...] Musk er blot én blandt flere i den såkaldte ”Paypal-mafia” med stifteren Peter Thiel i centrum, som også er investor i flere af Musks virksomheder. [...] Resultatet er begyndelsen på en historisk alliance mellem to kontroversielle megalomaner, et magtfuldt netværk af markante tech-profiler, der tilsammen kan skabe en ny global magtbalance mellem politik og teknologi. Elon Musk støttede ikke kun Trump økonomisk, men også strategisk - og med en unik evne til at mobilisere vælgerne og styrke Trumps bagland. [...] Trump og Musks bromance handler grundlæggende om en fælles vision om at forandre USA. Den symbiose vil accelerere det allerede intense tech-kapløb, hvor USA satser på ubegrænset frihed til innovation, mens EU søger en balance mellem regulering og udvikling. Trumps politik om deregulering kan accelerere udviklingen af kunstig intelligens i USA. Det stiller EU i en udfordrende position, da EU har valgt en reguleringsstrategi med f.eks. AI Act, der skal beskytte mod risici, men som også kan hæmme innovation. USA's tilgang giver større frihed til at teste og lancere nye løsninger, mens Europa kæmper med implementeringen af strenge regler. På kort sigt kan det give USA en fordel i udviklingen af fremtidens teknologier som AI, mens Europa risikerer at falde bagud. Det udfordrer EU's ambitioner om at være en global leder inden for tech og sætter spørgsmålstegn ved Danmarks og EU's evne til at fastholde konkurrenceevnen. Danmark og Europa står over for en tydelig udfordring med at holde trit med USA, hvis først Trump og Musk træder på speederen. For vi er allerede bagud. [...] Det er derfor bekymrende, at regeringen netop har meldt en AI-strategi ud, som over en treårig periode blot afsætter 62,5 mio. kr. til AI. Det er langtfra nok, hvis vi skal nå ambitionen om at blive verdensførende inden for kunstig intelligens. Til sammenligning investerede USA 478 mio. kr. i AI, mens Kina investerede 1.297 mio. kr. [...] Men der er håb. Med de rette investeringer og en strategi, der kombinerer innovation og ansvarlighed, kan EU og Danmark positionere sig som et bæredygtigt alternativ til USA's deregulering. Men vi skal i gang nu, hvis vi skal sikre, at det bliver Europa og Danmark og ikke den nye amerikanske bromance, der kommer til at forandre tech."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. december 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark