EU i dagens aviser onsdag den 11. oktober 2023

Tophistorier

Så slemt kan det udvikle sig i Gaza og Israel
I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent, Louise With, blandt andet: "Israel bomber hundredvis af mål i det tæt beboede Gaza, mens den militante gruppe Hamas har meddelt, at gruppen vil henrette et af sine israelske gidsler for hver gang, et civilt mål bliver ramt. Sådan er status få døgn inde i en ny virkelighed, hvor der igen er åben krig mellem israelere og palæstinensere. [...] USA er en nær allieret af Israel, som står vagt om israelernes ret til selvforsvar og har sendt krigsskibe til området. Men hvis Israel ender med at gå meget hårdhændet til værks i Gaza, og hvis mange civile mister livet, kan det skabe vrede både blandt befolkningen i det andet palæstinensiske område, Vestbredden, og blandt andre arabiske befolkninger i Mellemøsten. Fra nord kan Israel blive angrebet af den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon. Og fra den iranske side kan man skrue op for støtten til både Hamas og Hizbollah - så der reelt bliver tale om en stedfortræderkrig. “Angrebene lørdag morgen er kun begyndelsen,” skriver Jonathan Panikoff ved tænketanken Atlantic Council og advarer: “Hvis dette er begyndelsen til en krig på flere fronter, kan den potentielle død og ødelæggelse overgå alt, hvad vi har set de seneste årtier.”"

Politiken skriver i sin leder: "Ubegribelige menneskelige lidelser rammer i disse dage den israelske befolkning efter Hamas' modbydelige chokangreb. Verden er i øjeblikket vidne til gidseltagninger af unge israelske festivalgæster, hvoraf nogle angiveligt er blevet voldtaget, andre er likvideret. Hundredvis af israelere i alle aldre - børn, unge, voksne - begraves af deres lamslåede og chokerede pårørende. Afsky, fordømmelse og forbandelse er med rette regnet ned over terrorbevægelsen Hamas, og tirsdag valgte den danske regering at sætte handling bag sine ord og lade den økonomiske hammer falde over Palæstina. [...] HERFRA skal lyde fuld opbakning til regeringens ønske om at vise moralsk opbakning til det israelske folk. [...] Men hvor Danmark har valgt øjeblikkelig at smække kassen i, opretholder EU bistanden, samtidig med at der gennemføres en ekstra kontrol. Så spørgsmålet til Dan Jørgensen må være: Hvorfor er den danske regering pludselig bragt i så akut tvivl, at den finder det nødvendigt øjeblikkelig at indstille al anden anden end den humanitære bistand? [...] Den danske regerings behov for at vise akut handlekraft ligner mest af alt en følelsesstyret hovsaløsning i en tid, hvor verden har brug for det modsatte: gennemtænkte og velunderbyggede politiske beslutninger."

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "NU KOMMER ISRAELS hævn over Hamas: Store røgskyer stiger op fra tætbebyggede byer i Gaza. Vi ser billeder af sammenstyrtede huse og gader spærret af betonbrokker. Af grædende mennesker foran ruinerne. [...] WHO, Verdenssundhedsorganisationen, har krævet, at Israel åbner 'humanitære korridorer', så der kan komme mad, vand og medicin frem til Gazas befolkning. Det krav må Danmark og EU støtte. Israel er i sin fulde og gode ret til at udslette Hamas. Men ikke civilbefolkningen, heller ikke selvom den sympatiserer med Hamas. [...] VI ER OGSÅ nødt til selv at tænke os om. Der er allerede kommet krav om, at Danmark og EU helt holder op med at støtte de palæstinensiske områder, både Gaza og Vestbredden. Hvad i alverden skulle det dog gøre godt for? Det er fint, at regeringen nu vil gå støtten igennem, så vi er stensikre på, at der ikke går en eneste krone til Hamas. Men støtte til skoler, sundhed og landbrug? Det skal vi da opretholde. OG VI SKAL hjælpe selvstyrets folk på Vestbredden. Selvom de er uduelige og korrupte og ikke har kunnet tage sig sammen til at fordømme Hamas, så er de nu engang Hamas' fjender. Dermed er de en mulig partner for os og israelerne nu og den dag, støvskyerne er blæst væk, og murbrokkerne ryddet af vejen."

Jyllands-Posten bringer et interview med den palæstinensiske ambassadør i Danmark. Han vil ikke fordømme weekendens angreb og mener, at Israel selv bærer ansvaret. "Vi har været under besættelse i over 50 år, og vi har lidt. I årevis er vores folk blevet dræbt, fortrængt af Israels bosættelser, vores huse er blevet ødelagt, og de har vanhelliget vores religiøse pladser," siger han og fortsætter: "Hamas må stå til ansvar for det, de gør. Ikke jeg, der advokerer for fred og politisk støtte fra det internationale samfund. Jeg tigger det internationale samfund - og jeres regering - for en tostatsløsning. Hvis jeg støttede Hamas, ville jeg ikke tage til Udenrigsministeriet og bede det om at gribe ind og få humanitær assistance." Til spørgsmålet: "Tror du, det bliver vanskeligere at skabe en tostatsløsning efter weekendens angreb?", svarer ambassadøren: "Jeg tror det modsatte. Jeg tror, at denne situation, dette blodbad og drab på begge sider, vil fremrykke processen for EU og USA. I stedet for at verdenssamfundet bare ser til. Det her vil få verdenssamfundet, ledet af USA, til at forstå, at det ikke kan undertrykke det palæstinensiske folk i yderligere 100 år."
Børsen, s. 8; Politiken, s. 1; Ekstra Bladet, s. 36; Jyllands-Posten, s. 8 (11.10.2023)

EU-sammenholdet slår revner i strid om støtte til palæstinensere
Raketter og luftangreb fortsætter hen over grænsen mellem Israel og Gaza, mens der samtidig er EU-uenighed om støtte, skriver flere af dagens aviser. Mandag meddelte EU's udvidelseskommissær Olivér Várhelyi, at alle bistandsudbetalinger fra EU til den palæstinensiske regering var suspenderet med øjeblikkelig virkning som reaktion på terrorangrebene i weekenden. Men der gik ikke mange timer før meldingen blev dementeret af EU's topdiplomat Josep Borrell. Et stop for bistand ville være "at straffe hele det palæstinensiske folk" og blot motivere yderligere vrede, sagde Borrell. Fra Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, lød det mandag eftermiddag: "Det er op til EU's medlemslande - ikke EU-Kommissionen - at træffe sådan en beslutning, og vi diskuterer det først tirsdag.” Tirsdag meddelte den danske regering og flere andre EU-lande, at der sættes et foreløbigt stop for udviklingsstøtten til Palæstina, mens man undersøger, om støtten kan være med til at fremme terrorisme. Spanien, Frankrig, Irland, Luxembourg og Portugal vil dog opretholde støtten. "Vi må ikke forveksle Hamas, der er på EU's terrorliste, med det palæstinensiske folk," sagde Spaniens fungerende udenrigsminister, Jose Albares. Senere på dagen slog EU-Kommissionen fast, at EU ikke vil suspendere al hjælpen, men at der foreløbig skal foretages en gennemgang af støtten til palæstinenserne for at kortlægge, om nogle af pengene havner i lommen på Hamas. Samtidig lød det fra EU-kommissær Janez Lenarcic på det sociale medie X, at "EU's humanitære støtte til palæstinensere i nød vil fortsætte, så længe der er behov". Forvirringen om EU's linje voksede dog, da EU-præsident Charles Michel samtidig advarede mod at stoppe humanitær bistand til palæstinensere, fordi det kan "blive udnyttet af Hamas og forværre spændinger og had". Ifølge en EU-diplomat skyldes EU's rådvildhed, at weekendens begivenheder var så voldsomme, at det er "svært at finde det rigtige ben at stå på" - især når Israel-Palæstina-konflikten så længe har været trængt i baggrunden af Ukraine. Flere kilder - også i EU-Parlamentet - forventer ifølge Politiken, at EU-enighed bliver endnu sværere at opnå, når spørgsmålet melder sig, hvor længe Israel 'har ret til at forsvare sig selv', som Vesten har sagt, og som af palæstinenserne opfattes som 'grønt lys til at dræbe løs'.

Tirsdag eftermiddag var EU's udenrigsministre samlet til et hasteindkaldt videomøde i forsøget på at finde fælles fodslag i holdningen til krigen. Efter udenrigsministermødet fordømmer EU fortsat, hvad der kaldes et "massemord" gennemført af Hamas, skriver Altinget tirsdag. De europæiske ministre udtrykker samtidig klar støtte til Israel, og EU understreger israelernes ret til at forsvare sig mod angrebene. Men ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, forventer Europa at se Israel føre krig på en måde, der respekterer den internationale folkeret - hvilket ikke er tilfældet, når man for eksempel lukker af for al mad, vand og elektricitet til de over to millioner indbyggere i Gaza. Den europæiske udenrigschef siger også, at "det overvældende flertal" af EU-landene er enige om at fortsætte både bistanden til den palæstinensiske befolkning og samarbejdet med den palæstinensiske selvstyremyndighed. Han slår samtidig fast, at det ikke er alle palæstinensere, der er terrorister og derfor ville en kollektiv afstraffelse af dem være uretfærdig. "Den palæstinensiske myndighed er ikke Hamas. Og vi må ikke aflyse hjælpen til den palæstinensiske befolkning, som også lider. Der bliver behov for mere støtte, ikke mindre," sagde Josep Borrell. Ekstra Bladet skriver, at efter EU-mødet lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Europa ikke forhandler med gidseltagere i Hamas. "Vi skal sende det meget klare budskab, at gidslerne skal frigives. I det ligger der også en appel til Det Palæstinensiske Selvstyre om, at tage afstand fra de her terrorangreb," siger han og fortsætter: "Der er meget bredt i rummet (blandt EU's udenrigsministre, red.) et ønske om at kunne se forskel på Hamas, Det Palæstinensiske Selvstyre og på det palæstinensiske folk. Men det billede flimres jo, hvis ikke Det Palæstinensiske Selvstyre tager klart afstand til det, vi har set."
Information, s. 1,7; Jyllands-Posten, s. 7; Politiken, s. 1; Altinget, tirsdag; Ekstra Bladet, s. 10 (11.10.2023)

Prioriterede historier

Ny prognose fra IMF: Den globale økonomi styrer mod en blød landing
Den Internationale Valutafond (IMF) forudser i en ny prognose, at sandsynligheden for en blød landing af verdensøkonomien er steget på det seneste, skriver flere af dagens aviser. “Sandsynligheden for en blød landing er steget, men vækstudsigterne er på det laveste i årtier,” lyder det fra Pierre-Olivier Gourinchas, direktør for økonomisk analyse i IMF, i en kommentar til prognosen. Han fremhæver, at verdensøkonomien som helhed “humper” afsted, men at væksten ikke er “gået i stå”. Frygten har ellers været, at de voldsomme rentestigninger fra USA's centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB, vil udløse en recession i verdens største økonomier, men IMF vurderer, at der er udsigt til, at inflationen kommer under kontrol. IMF forventer, at amerikansk økonomi vil vokse med 2,1 pct. i år, hvilket er 0,3 procentpoint højere, end IMF spåede i juni. Mens det ser lysere ud for USA, så er der også steder, hvor den økonomiske aktivitet fremstår lidt mere bekymrende, uden at det er slemt. Både i Europa og Kina skruer IMF ned for vækstudsigterne, hvor Tyskland, som også i tidligere prognoser fra både EU-Kommissionen og OECD, har udpeget Tyskland, som det sorte får. Der er også stor forskel på hvordan de nordiske lande klarer sig. Svenskerne står faktisk til at få den svageste vækst i år og inflationen i Sverige vil være over den danske og den norske både i år og næste år.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Man kunne næsten høre et lettelsens suk, da den norske inflation for september blev offentliggjort. For inflationen faldt langt mere end forventet til 3,3 procent fra 4,8 procent i august. Til sammenligning faldt den danske inflation til kun 0,9 procent og kan meget vel ryge under nulpunktet i oktober. Det er den laveste inflation i Norge siden begyndelsen af 2022. [...] Man skal dog være forsigtig med at lave faste konklusioner om renten baseret på et par måneders inflationsudvikling. Der er fortsat stærke inflationære kræfter i norsk økonomi. [...] Ved det seneste møde i september forventede Norges Bank en betydeligt højere inflation her i efteråret, end der nu er udsigt til og forhøjet inflation i længere tid. Derfor blev der ikke kun italesat endnu en renteforhøjelse i december til 4,5 procent, men centralbanken løftede også den forventede bane for renterne i de kommende år. Indtil videre følger kronen nogenlunde det spor, som centralbanken har lagt til grund for prognosen. [...] Det er dog ikke Norges Bank, der alene bestemmer denne bane. Jo længere Den Europæiske Centralbank (ECB) holder sin rente på et forhøjet niveau, desto længere må Norge gøre det samme for at undgå nye bøllebank til den norske krone. [...] Den norske krone er krøbet op fra sommerens bund og koster omkring 65 øre - i dag lidt under. Det er nu ikke så meget Norges Banks fortjeneste, som at den svenske Riksbank har lavet en teknisk intervention i valutamarkedet og tvunget den svenske krone op. De to valutaer følger hinanden ganske tæt. Derfor kan den norske krone tage et nyt dyk, hvis Sverige forsøger at stimulere økonomien."
Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 20; Berlingske, s. 8,9,10 (11.10.2023)

Det digitale indre marked

EU kræver svar fra Musk om desinformation på X efter Hamas-angreb
EU sender advarsel til ejeren af det sociale medie X, Elon Musk, og kræver samtidig, at han indenfor 24 timer håndterer desinformation på X i forbindelse med Hamas' angreb på Israel. EU's kommissær med ansvar for det indre marked, Thierry Breton, hævder, at Elon Musk godt er klar over, at der er blevet anmeldt falsk indhold og forherligelser af vold på X, tidligere Twitter, efter Hamas' angreb på Israel. "Offentlige medier og civilsamfundsorganisationer rapporterer i vid udstrækning tilfælde af falske og manipulerede billeder og fakta, der cirkulerer på din platform i EU. Jeg opfordrer dig derfor til hurtigst muligt at sikre, at dine systemer er effektive, og rapportere om dine kriseforanstaltninger til mit team," skriver Breton i et brev til Musk og fortsætter: "I betragtning af, at det haster, forventer jeg også, at du er i kontakt med de relevante retshåndhævende myndigheder og Europol og sikrer, at du reagerer hurtigt på deres anmodninger. " EU's retsakt om digitale tjenester, kendt som DSA, pålægger onlinetjenester at fjerne ulovligt indhold og Breton opfordrer Elon Musk til at sikre et "hurtigt, præcist og komplet svar indenfor de næste 24 timer". Musk opfordrer i et opslag på X som modsvar, at Breton fremlægger beviser på, at det skulle være tilfældet.
Børsen; Berlingske; B.T.; Kristeligt Dagblad (11.10.2023)

Finansielle anliggender

Dansk inflation kommer langt under magisk grænse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes inflation dykker overraskende stort og kommer ned på 0,9 procent i september, hvilket er den laveste inflation i flere år, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Det betyder også, at Danmark er kommet et pænt stykke under den magiske grænse på to procent, som er inflationsmålsætningen for Den Europæiske Centralbank (ECB). "Inflationen falder til det laveste i mere end to år. Samtidig ser vi også kerneinflationen falde tilbage. Det er ganske enkelt gode nyheder, at både inflation og kerneinflation falder tilbage fra de ekstremt høje niveauer, vi har set gennem det seneste år. Den skyhøje inflation, vi så sidste år, betød, at en almindelig dansk børnefamilies årlige udgifter i gennemsnit var steget med næsten 50.000 kr. på et enkelt år," udtaler Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 9 (11.10.2023)

Handel

Vi skal innovere på den store klinge - og den hedder EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Stine Bosse spidskandidat til Europa-Parlamentet, Moderaterne og Bergur Løkke Rasmussen, MEP, Moderaterne. De skriver blandt andet: "Vi skal lave store omstillinger i stort set alle dele af vores samfund. Men hvis Danmark gør det alene, kommer vi dels ikke særlig langt globalt set, og desuden risikerer vi, at danske virksomheder får sværere ved at konkurrere end mange af vores nabolande i EU. Så når vi i de kommende år skal omstille mange af vores løsninger i samfundet for at imødegå helt uoverskuelige klimaforandringer, skal dette ske via det forpligtende europæiske samarbejde i unionen. [...] Vi skal skifte meget badevand ud i EU (faktisk i hele verden) de kommende år, men vi skal passe alvorligt på ikke at smide børnene ud med badevandet. Derfor var det godt at lytte til kommissionsformand Ursula von der Leyens tale, der tog fat i noget af det, der kan tage livet af mellemstore og små virksomheder: Rapporteringskravene. [... ] Valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 bliver af mange årsager det vigtigste i 30 år. Dagsordenerne er store - klima, sikkerhed og migration - og her kommer man hurtigt til at overse det faktum, at vi lever af samhandel i Europa og eksport til lande uden for Europa. Det sidste kræver så også, at kravene til vores virksomheder sættes i perspektiv. Kravene til vores virksomheder skal være høje. [...] Men balancerne på rapportering, administration - eller kald det bureaukrati - må ikke tippe."
Jyllands-Posten, s. 16 (11.10.2023)

Interne anliggender

"Hvis kulminerne lukker, så lukker vores samfund også"
I det sydlige Polen efterlyser de færreste en grøn dagsorden til søndagens parlamentsvalg, for de frygter for kulminerne, der er kilden til deres velstand, skriver Information. I den sydpolske region Schlesien er de 19 kulminer omdrejningspunktet for økonomien, traditionerne og indbyggernes liv. Her er 80.000 ansatte og ifølge den polske regering er de med til at levere energisikkerhed. Over 70 procent af Polens elektricitet produceres med kul og konsekvensen er blandt andet, at Polen har en af de voldsomste CO2-udledninger i EU - og nogle af Europas mest forurenede byer. Men for især højrefløjen i Polen er kulminerne blevet en markør for polsk patriotisme, da bevarelsen i sig selv ses som en modstandskamp mod EU's grønne agenda. "Den nuværende regeringskoalition anser fortsat klimapolitik og den grønne omstilling væk fra kul som noget, Polen bliver pålagt af EU, eller endnu værre af Tyskland, til skade for polsk energisikkerhed og økonomi. I deres fortælling skal Polen være en suveræn stat, der bestemmer sin egen vej," siger Aleksandra Gawlikowska-Fyk fra energitænketanken Forum Energii i Warszawa. Frem mod Polens parlamentsvalg på søndag er der da netop heller ingen udsigt til, at de vigtigste politiske partier for alvor vil udfordre kullet, men alligevel er der nervøsitet i kulmineland for, at minernes eksistens er truet. EU-Kommissionen har lagt op til, at klimakampen skal ligge helt øverst på dagsordenen de næste fem år, men Polens kulindustri er en stor blokering.
Information, s. 10-12 (11.10.2023)

Konkurrence

EU stopper alliancer mellem containerrederier
Alle rederier har været frataget EU's kartelregler og har kunnet indgå alliancer, men nu har EU-Kommissionen besluttet, at det skal stoppe, skriver Børsen. “Kommissionen har konkluderet, at gruppefritagelsesforordningen ikke længere fremmer konkurrencen i skibsfartssektoren,” fremgår det af meddelelsen tirsdag. Peter Sand, chefanalytiker hos analysehuset Xeneta, mener, at beslutningen kan skyldes, at rederierne under corona tog sig særdeles godt betalt på baggrund af en udfordrende situation for verdenshandelen. “Kommissionen må have en fornemmelse af, at de høje priser og dårlig service, der var under corona, har vist, at alliancerne ikke har virket efter hensigten,” siger han. Mærsk hæfter sig ved, at selvom EU ikke forlænger den retlige ramme, som fritager linjerederikonsortier fra EU's kartelregler, så betyder det ikke, at samarbejde mellem rederier bliver ulovligt. Fremover vil alliancer dog vurderes individuelt. “Vi er enige med EU-Kommissionen i, at samarbejde i konsortier giver en række fordele, herunder bedre brug af pladsen på skibe, hvilket i sidste ende kommer kunder og forbrugere til gode,” skriver Mærsk i en mail til Børsen.
Børsen, s. 10 (11.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Forsvarsminister: Modstand mod støtte til Ukraine i USA er et wakeupcall til Europa
Politiken bringer et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som er i Washington for at åbne en dansk stand på en stor forsvarsindustrimesse og for at mødes med leverandøren af de F-35-fly, der skal erstatte de danske F-16. Dette sker samtidig med at israelske bomber falder i Gaza. "Det er en ulykkelig situation imellem Israel og Palæstina, som vil kræve meget af USA. Jeg tror desværre, at den type af konflikter er et vilkår, som vi må forholde os til. Derfor må vi erkende, at der vil være grænser for, hvad USA kan klare og vil engagere sig i. Det betyder, at Danmark og resten af Europa bliver nødt til at løfte et større ansvar selv," siger han og tilføjer: "Der er rigtig meget, der har flyttet sig i den europæiske bevidsthed, Vi kan ikke længere tro, at der er andre, der løser problemerne." Forsvarsministeren siger, at det netop er derfor, at Danmark sammen med Holland nu stiller sig i spidsen for at omskole piloter til at flyve F-16-fly og desuden servicere flyene. "Det bliver der lagt enormt meget mærke til her i USA. Det er noget, som den amerikanske præsident kan bruge over for Kongressen til at sige: Europæerne er i stand til i højere grad at tage ejerskab i nogle aspekter af konflikten," siger han. Troels Lund Poulsen vurderer, at det kommer til at tage tid, før EU kan erstatte det, USA leverer i dag, men fortæller samtidig, at der nu er en større politisk vilje til at koordinere, når det gælder spørgsmålet om ammunition, hvor EU har flyttet sig meget i forhold til at vedtage en økonomisk ramme for at støtte de lande, der producerer ammunition.
Politiken, s. 8 (11.10.2023)

Joschka Fischer: Risiko for ny storkrig på Europas grænse
Berlingske bringer et interview med Tysklands tidligere udenrigsminister, Joschka Fischer, som deltager i en international sikkerhedskonference i København, Aspen Minister Forum, som er arrangeret af den ansete amerikanske tænketank Aspen Institute. Han mener, at krigen i Ukraine, muligheden for et genvalg af Donald Trump og nu angrebet på Israel understreger behovet for, at Europa tager ansvar for sin egen sikkerhed. "Der er ingen vej udenom," siger han og fortsætter: "Det, vi ser ind nu, er en voldelig eskalering i Mellemøsten med en trussel om, at det udvikler sig til en bredere krig i hele regionen. Vi må ikke glemme, at det, vi ser folde sig ud i Mellemøsten, sker i en region, som grænser op til Europa. Det er en ny hård lektion for Europa efter krigen i Ukraine." Han mener, at Europa må tage ansvar for egen sikkerhed og derfor også investere meget mere i sin egen sikkerhed. "EU må grundlæggende transformere sig selv, når det gælder sikkerhedspolitik. EU er mere end det fællesmarked, som det skal fortsætte med at være. I de kommende årtier vil Europa forandre sin egen sikkerhedspolitik. Vi har brug for et fælles luftforsvar, og vi skal også udvikle et forsvar over for digital krigsførelse," siger Joschka Fischer og fortsætter: "Rusland er den største trussel mod Europa. Den russiske elite tænker ligesom præsident Putin. De ser Rusland som en hegemon og en dominerede magt i det gamle Østeuropa. Det er ikke foreneligt med EUs interesser. Vi vil tabe alt, hvad vi har opbygget siden Anden Verdenskrig, hvis vi lader stormagter diktere grænserne for små lande."
Berlingske, s. 14 (11.10.2023)

Putin godter sig - Israels krig kaster skyer i Ukraine
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedskorrespondent Simon Kruse, som blandt andet skriver: "En ny konflikt i Mellemøsten vil uundgåeligt få konsekvenser for den halvandet år lange krig i Ukraine. De to krige trækker tråde til flere af de samme stormagter - fra Iran og Rusland til Europa og USA. Og i Moskva lægger ingen skjul på håbet om, at den nye krig kan kortslutte den vestlige opbakning til Ukraine. Krigen mellem Israel og Hamas er ”fordelagtig” for Rusland, skriver tidligere Kreml-rådgiver og medlem af Putins parti Sergej Markov i en analyse. "For Rusland er enhver konflikt, der kræver ressourcer af USA og EU, fordelagtig, fordi den formindsker ressourcerne til det russiskfjendtlige regime i Ukraine," skriver han på det sociale medie Telegram. [...] Også i Ukraine frygter man en sammenkædning af de to vidt forskellige konflikter. 19 måneder efter Ruslands angreb holder landet de russiske invasionsstyrker stangen, og Ukraine har med en kraftanstrengelse tilbageerobret mindre landområder de seneste måneder. Men de seneste uger har allerede budt på dårlige nyheder fra Europa og USA. Den tidligere så stålsatte opbakning til Ukraine tages ikke længere for givet. Det viser et valg i Slovakiet og voksende politisk splid om Ukraine i det republikanske parti i USA. Nu frygter Ukraine, at den nye krig kan aflede de vestlige lande yderligere. [...] Det ukrainske budskab er, at de to krige begge er krige mod terror, og at Rusland og Iran står på den forkerte side i dem begge. Spørgsmålet er, hvor effektivt det argument vil være en splittet amerikansk kongres. Indtil videre har Biden-regeringen understreget, at den lovede militærhjælp til Ukraine ikke vil blive påvirket af øget støtte til Israel. Men det er kun et spørgsmål om tid, før USA vil være nødt til at vælge, lyder den skadefro spådom i Moskva. Den russiske tv-vært Sergej Mardan skar det ud pap. "Iran er vores militære allierede. Israel er USAs allierede. Det er let at vælge side," sagde han om angrebet fra Hamas."
Berlingske, s. 13 (11.10.2023)

Ude af kontrol
Information skriver blandt andet i sin leder: "Siden det arabiske forår i 2011 har det stået klart, at europæiske virksomheder forsyner undertrykkende regimer rundt om i verden med avanceret overvågningsteknologi, som bidrager til at sende menneskeretsaktivister og journalister i fængsel og forhindre demokratiske fremskridt. [...] Det fik vi tirsdag et tydeligt eksempel på, da menneskeretsorganisationen Amnesty International i samarbejde med et konsortium af europæiske medier, der blandt andet tæller danske Politiken, kunne afdække et massivt angreb med overvågningssoftware rettet mod blandt andre embedsmænd og politikere i EU, heriblandt formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola. Som led i angrebet modtog ofrene et uskyldigt udseende link, som, hvis de klikkede på det, ville inficere deres mobiltelefon eller computer med et spionprogram ved navn Predator. [...] Flere af de angrebne EU-embedsmænd arbejder med fiskeri- og handelspolitik. Det kan ifølge Politiken hænge sammen med, at EU har udstedt en advarsel til Vietnam på grund af landets utilstrækkelige indsats for at bekæmpe ulovligt fiskeri - en proces, der, hvis ikke Vietnam retter op, kan ende med et totalt forbud mod at eksportere fisk til EU. I USA ramte angrebet flere medlemmer af den amerikanske kongres midt under forhandlinger med Vietnam om en samarbejdsaftale. Og naturligvis tæller målene også eksilvietnamesere, der er kritiske over for regimet. Det burde være indlysende, at det er den slags, der sker, når man eksporterer avanceret overvågningsteknologi. Men myndighederne i EU-landene har gang på gang ladet andre hensyn råde og udstedt eksporttilladelser til den slags handler. Det gælder desværre også Danmark, der, som Information tidligere har afdækket, har ladet et nordjysk datterselskab til den britiske våbengigant BAE Systems eksportere masseovervågningssystemer, der kan overvåge en hel befolknings færden på internettet, til blandt andet Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. [...] Man kan håbe, at de ansvarlige politikere langt om længe vil finde anledning til at gribe ind, nu hvor det står klart, at den globale handel med overvågningsteknologi ikke bare udgør en trussel mod aktivister i fjerne egne af verden - men i højeste grad også mod EU-landene selv."
Information, s. 20 (11.10.2023)