EU i dagens aviser onsdag den 12. januar 2022

Tophistorier

Økonomisk er Rusland bomstærk: »At tro, vi kan ramme Rusland finansielt eller økonomisk, er en fejl«
Færre og færre interesserer sig for Ruslands økonomi, men det er en gigantisk fejl, skriver Berlingske. Rusland har aldrig stået økonomisk stærkere endnu, vurderer Berlingskes økonomiske chef Ulrik Bie. Det skyldes i høj grad priserne på energi, der har fået deres betalingsbalance stil at stige kraftigt. Ruslands centralbank var derfor hurtige til at hæve renten og på den måde stabilisere valutamarkedet. Det er også derfor at Vestens økonomiske sanktioner mod Rusland ikke har gjort meget gavn. Ruslands produktion og eksport af fødevarer har også påvirket Ruslands økonomi i en meget positiv retning. Deres kødeksport til Kina er steget, og det er noget der kan påvirke Danmark økonomisk på længere sigt. Økonomisk set er Rusland er kommet pænt igennem både coronakrisen og EU's sanktioner mod Rusland, og det skyldes primært deres høje energipriser. Rusland har derudover rustet sig økonomisk over mange år, netop for at kunne modstå flere sanktioner fra EU's side. Eksperter vurderer, at vi har mere brug for Rusland, end de har brug for os, da vi er afhængige af deres gas, men Rusland er ikke længere afhængige af fødevarer og biler fra Europa.

I mandags mødte repræsentanter fra USA og Rusland i Genève, skriver Børsen. De forhandlede i otte timer, men nåede aldrig frem til et gennembrud. Næste møde er onsdagens forhandlinger mellem Rusland og NATO for at prøve at dæmpe grænse-krisen og finde en løsning på Putins mange krav. Ved en pressebriefing i mandags, forsikrede den russiske chefforhandler Sergej Rjabkhov flere gange, at russerne ikke har planer eller intentioner om at angribe Ukraine, men at det blot er en øvelse. USA svarer tilbage, at de kræver beviser, og at Rusland kan bevise det ved at sende tropperne tilbage til kasernen, eller fortælle hvilke øvelser der er tale om, og hvad formålet er.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk chefredaktør Ulrik Bie og researcher Rasmus Lolk Christensen, og de skriver blandt andet: "Det store konfliktpunkt mellem EU og Rusland er godkendelsen af den nye Nord Stream 2-naturgasledning, der løber parallelt med Nord Stream 1. Den nye rørledning vil kunne fordoble transporten af russisk gas direkte til Vesteuropa - udenom de østeuropæiske lande, som Rusland i længere tid har været i konflikt med. Det giver Rusland et trumfkort på hånden. Omvendt vil den grønne omstilling i EU på længere sigt betyde en reduceret afhængighed af russisk naturgas - måske. [...] Og netop den nye Siberia 2-gasledning kan ifølge flere analytikere fyre yderligere op for de geopolitiske konflikter mellem Europa og Rusland, som har kørt siden 2014. For Siberia 2 forbinder de gasfelter, som ellers leverer gas til Europa, til det kinesiske marked. Og dermed kan Rusland skrue op eller ned for gastrykket og samtidig bestemme, om det skal ryge mod øst eller vest.
Det kan give Rusland en overhånd i kommende konflikter med Europa. For selvom Rusland er stærkt afhængig af at kunne sælge sin naturgas, er vi måske mere afhængige af at kunne købe det."

Berlingske bringer en analyse af global korrespondent Simon Kruse, og han skriver blandt andet: "Vi må for alt i verden ikke belønne Vladimir Putin for at true et naboland med våbenmagt. Sådan har omkvædet lydt blandt vestlige regeringer de seneste uger. Sandheden er, at den russiske fremfærd allerede er blevet belønnet. [...] USA har på sin side gjort klart, at Ruslands krav om at bestemme over nabolandes allianceforhold aldrig kan blive et forhandlingsspørgsmål. Men diplomatiske kilder sagde forleden til tv-stationen NBC, at USA overvejer at tilbyde omflytninger af amerikanske tropper i Europa til gengæld for lignende russiske skridt. Det blev senere tilbagevist af Det Hvide Hus. Men frygten i diplomatiske kredse er, at Rusland med succes har skubbet sine røde linjer så langt, at det uvægerligt vil smitte af på et muligt forhandlingsresultatet. [...] Presset har med andre ord gjort landets regering endnu mere stålsat i forsøget på at udbygge samarbejdet med NATO og EU. Samtidig ser europæiske diplomater en mulighed for, at der kan komme noget positivt ud af det storpolitiske pokerspil."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "En tilstrækkelig begrundelse for, at Putin spiller med de militære muskler i en sådan grad, at der højlydt tales om fare for krig midt i Europa? Vestlig tankegang og fornuft siger klart nej. I ingen af de 33 Nato-lande kan nogen ansvarlige politikere mene, at man truer Rusland og landets interessesfære. [...] Rusland kræver fortsat, at hverken Ukraine eller andre af Ruslands nabolande knyttes tættere til Nato og fastholder, at forsvarsalliancen allerede har brudt løfter tilbage fra efter Jerntæppets fald ved at lukke en række tidligere Warszawapagt-lande ind i Nato og EU. Angiveligt var der ingen fremskridt efter søndagens og mandagens møder mellem Rusland og USA i Geneve, med Ruslands erfarne viceudenrigsminister Sergei Ryabkov og USA's viceudenrigsminister, Wendy Sherman. Russerne lovede ikke at invadere Ukraine, amerikanerne er - i betragtning af de 100.000 russiske soldater ved grænserne til Ukraine - skeptiske. Onsdag går forhandlingerne videre i Bruxelles med det første møde i Nato-Russia Conference siden 2019. Alle Nato-lande er med, og Danmark har på forhånd markeret sig med løftet om at sende en fregat og fire F-16-jagere til assistance for de tre baltiske lande. Torsdag i Wien udvides kredsen, idet Ukraine også bliver hovedemne på et møde i OSCE; det mindre kendte Organization for Security and Co-operation in Europe, hvor bl.a. også Ukraine samt Sverige og Finland er med ved bordet. Altså de to skandinaviske lande, der siden nytår har genåbnet en ellers næsten nedfrosset debat om deres forhold - og eventuelle medlemskab - til Nato."

Berlingske bringer en kommentar af generalsekretær i Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, og han skriver blandt andet: "Lige nu ser det ud til at Danmark er relativt stærkt på cyber, så man bør fokusere på hæren, flåden og luftvåbnet. Alle værnene mangler mandskab og ikke mindst ammunition, hvilket må være topprioritet, hvis vi skal forberede Forsvaret på kriser, og få Forsvaret til at virke afskrækkende over for Rusland. [...] Luftvåbnet afventer de nye F-35 fly. Disse er indkøbt, men kommer først i operativ brug i Danmark i 2023. Vi har indkøbt 27 fly, og det passede til et trusselsbillede, hvor man ikke frygtede Rusland. Derfor bør Danmark bibeholde vore F-16 fly på vingerne i længst mulig tid. [...] Situationen i Europa spidser til, og Danmark har ikke et forsvar, der matcher situationen, og vi kan ikke særligt hurtigt opruste. Det er bekymrende for os, og vore allierede i NATO."

I Indblik i Jyllands-Posten skriver international korrespondent, Michael Bjerre, og korrespondent Martin Kaae, blandt andet: "Putin kræver, at Ukraine og andre lande uden for Nato, herunder Sverige og Finland, bliver uden for forsvarsalliancen. Men med sine trusler kan den russiske præsident have opnået præcis det modsatte. [...] Tidligere modstandere af et Nato-medlemskab i Sverige og Finland taler nu om, at de er rykket tættere på at søge om et medlemskab end nogensinde før. [...] Tirsdagen blev i Bruxelles bl.a. brugt på møder mellem USA og EU-repræsentanter, og tirsdag aften samlede USA's Nato-ambassadør, Julianne Smith, op på situationen på en mediebriefing. Hun understregede, at Rusland kan glemme sit krav om at få en forsikring om, at Nato ikke vil optage nye medlemmer. "
Berlingske, s. 4-5, 1, 6, 11, 24-25; Børsen, s. 14, 15; Jyllands-Posten, s. 14-15 (12.01.2022)

Prioriterede historier

Nu skal dansk asylpolitik grilles i Bruxelles
Der er lagt op til danske beskyldninger, når udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i morgen skal forsvare sig hos EU-parlamentets udvalg for borgerrettigheder, skriver Kristeligt Dagblad. Danmark bliver beskyldt for at underminere Schengensamarbejdet med såkaldt afskrækkende politik. Den danske asylpolitik har længe være til debat hos flere af udvalgets medlemmer, specielt siden at Danmark åbnede op for at lade asylbehandlingen foregå i tredjelande, som for eksempel Rwanda. Udvalget har til opgave at holde øje med respekten for individuelle rettigheder i EU. Dansk Folkepartis Peter Kofod, og det eneste danske medlem af udvalget, finder det positivt, at flere lande begynder at interessere sig for Danmarks stramme asylpolitik. Han håber, at høringen med Mattias Tesfaye kan samle yderligere opbakning til det danske system, og han mener, at det er nødvendigt at stramme hele den europæiske asylpolitik. Siden 2014 er flere end 22. 000 menneskeliv gået tabt på Middelhavet, skriver Altinget. Samtidig er flere milliarder kroner havnet i mennesmuglernes hænder, viser en ny publikation fra Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. "Systemet tilgodeser de forkerte, lader de svageste i stikken og forgylder kyniske menneskesmuglere. Derfor arbejder regeringen for et helt nyt asylsystem, hvor vi flytter asylsagsbehandlingen til et partnerland uden for EU. På den måde fjerner vi incitamentet til at begive sig ud på farefulde rejser mod Europa," lyder det fra Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) mener, at et nyt asylsystem vil betyde, at vi i langt højere grad kunne øge hjælpen til mennesker i skrøbelige- og konfliktramte lande.

Politiken bringer et debatindlæg af udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), og han skriver blandt andet: "Et asylsystem burde handle om at beskytte verdens mest sårbare mennesker fra krig og forfølgelse. Det tror jeg, at de fleste af os hurtigt kan blive enige om. Men virkeligheden er desværre en helt anden. 9 af 10 af dem, der ankommer irregulært til EU via migrationsruterne, er ifølge Europol kommet hertil ved hjælp af menneskesmuglere. Nogle er reelt flygtninge, andre er migranter, der søger en bedre tilværelse i det mere velstående Europa. [...] Socialdemokratiet fremlagde i 2018 vores forslag, der skulle bekæmpe menneskesmugling og hjælpe flere flygtninge, samtidig med at vi fik bedre kontrol med indvandringen til Danmark. Siden vi dannede regering, har vi arbejdet hårdt på at realisere det. [...] Der skal selvfølgelig også gives beskyttelse til flygtninge i Danmark. Men de skal udvælges ud fra transparente og fair kriterier såsom sårbarhed, beskyttelsesbehov og integrationspotentiale. Ikke efter hvem det lykkes at få sig smuglet ind i Europa. Jeg forestiller mig en fremtid, hvor vi i samarbejde med FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) flyver kvoteflygtninge hertil, i stedet for at menneskesmuglerne sejler dem over Middelhavet."

Altinget bringer et debatindlæg af Charlotte Slente, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp. Hun skriver blandt andet: "Torsdag 13. januar er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) indkaldt til en drøftelse i Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg - også kaldet Libe-udvalget. Mødet er endnu et eksempel på, at den danske regering tiltrækker sig negativ opmærksomhed i Europa for sin usolidariske og uansvarlige asylpolitik. En asylpolitik, som repræsenterer snævre danske interesser i stedet for at søge egentlige løsninger på de udfordringer, som verdens flygtninge står overfor. [...] En velkommen forandring fra regeringens side ville være, at man, i stedet for at unddrage sig sit globale ansvar, begynder at søge løsninger som reelt vil kunne sikre beskyttelse og bedre forhold for verdens flygtninge. Man kunne eksempelvis starte med at arbejde for, at der bliver reel adgang til at søge asyl i Europa, i stedet for at mennesker på flugt bliver mødt med vold og rettighedsovergreb ved EU's ydre grænser, eller Danmark kunne begynde igen at tage imod nogle flere kvoteflygtninge."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5; Altinget (12.01.2022)

Finansielle anliggender

Dyre aktiesucceser forvandles til børsbomber
I Indsigt i Børsen skriver investorredaktør, Simon Kirketerp, blandt andet: "Rentefrygt og inflation tager luften ud af nogle af de største danske aktiesucceser, som er sendt på kraftigt udsalg. Der er blevet advaret om det i måneder: Rentehop og høj inflation kan udløse massivt udsalg i dyrt prissatte aktier. [...] Udsigt til rentehop og inflation gør, at investorer dropper at jagte fremtidens store muligheder og i stedet sender selskaber med indtjeningen nu og her i høj kurs. Derfor er eksempelvis bankaktier de seneste uger steget i kurs. [...] To faktorer har efter nytår ramt markedet hårdt og skabt den perfekte udløser for en acceleration af den bevægelse, der allerede var i gang: Først og fremmest den amerikanske centralbanks (Fed) signaler om snarlige rentestigninger samt snarlig nedtrapning af de gigantiske opkøbsprogrammer, og at man nu i stedet vil gå efter at slanke Feds balance. Dernæst rekordhøje inflationstal i Europa, som investorerne spekulerer i også her kan tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til en reaktion og en opstramning af pengepolitikken, selvom den officielle melding fortsat er, at der ikke er rentestigninger på tegnebrættet. Men inflation bekæmpes med netop renten."
Børsen, s. 29 (12.01.2022)

Handel

Europa har overtaget USA's hårdhændede metoder i handelspolitikken
EU var i mange år bannerfører for liberalisering og globalisering, men de senere års geopolitiske slagsmål har skabt et Europa, som tænker langt mere defensivt og strategisk, skriver Information. "Der er meget, der peger på en todelt verden mellem den vestlige EU/USA-ledede blok og den kinesisk-asiatiske handelsblok. Vi ser to magtcentre, og vi ser flere spændinger mellem dem. Handelskrigen er ikke sat ud af kraft, men den er på pause. Der er mange spændinger mellem Kina og USA - og Europa prøver at spille en rolle i verdensøkonomien som en tredje magt. Men det er svært, for jeg ser en tendens hen imod, at vi får en mere og mere todelt verden," siger lektor i statskundskab, Jens Ladefoged, fra Københavns Universitet. EU har ikke opgivet målene om frihandel og handelsaftaler, men det skal være på egne betingelser. "Man kan godt kalde det nyprotektionisme en gang imellem. Vi vil også gerne have åbnet op for markeder, men vi vil bruge vores økonomiske magt til at stille nogle krav, og vi forbeholder os retten til at forsvare os selv med defensive midler i noget større omgang end for nogle år siden," siger Jens Ladefoged. For nylig lancerede EU-Kommissionen et nyt 'supervåben', som skal bruges mod lande, som forsøger at ramme EU-lande kommercielt på baggrund af politiske hensyn, hvilket er et eksempel på, at Europa har lært sin lektie og er mindre naivt. "Europa og Kommissionen får hermed langt større mandat til selv at kunne bruge de her forsvarsmekanismer, uden at Ministerrådet skal stemme om det. Det ligner fuldstændigt, hvad amerikanerne har haft i meget lang tid," siger Jens Ladefoged. Han mener dog, at brugen af de nye defensive værktøjer kan fremprovokere en modreaktion hos de andre stormagter, som formentlig vil føre til et 'våbenkapløb' i handelspolitikken.
Information, s. 8-9 (12.01.2022)

Europa skal støtte dem, der rammes af autokraternes økonomiske afpresning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: "Økonomisk afpresning er blevet autokraternes foretrukne våben. Særligt Kina bruger sin økonomiske styrke til at vride armen om på stater og store virksomheder - fra afstraffelse af australske vinproducenter til boykot af europæiske tøjproducenter, der slår alarm om tvangsarbejde. I dag ser vi, at dette våben bliver målrettet med hidtil uset intensitet mod en EU-medlemsstat og en Nato-allieret: Litauen. [...] Indtil for nylig har svaret fra EU været dæmpet. I den nye tyske kansler Scholz' første telefonsamtale med Kinas præsident Xi var der ingen omtale af situationen. Men kort efter meddelte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun med Litauens premierminister havde diskuteret »handelsfriktioner« med Kina. Og senest erklærede USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, sammen med Tysklands nye udenrigsminister, Annalena Baerbock, at de vil støtte Litauen mod Kinas økonomiske afpresning. I EU har man længe talt om behovet for at kunne træffe selvstændige udenrigspolitiske beslutninger. Når et medlemsland træffer egne legitime beslutninger, er vi derfor nødt til at bakke de store ord op med handling. EU-Kommissionen har for nylig løftet sløret for et nyt ”anti-afpresningsredskab”, der vil give kommissionen beføjelser til at gøre økonomisk gengæld, hvis et medlemsland bliver udsat for afpresning af et land uden for EU. Det er et kærkomment forslag. Men som sagen om Litauen har vist, er bureaukratiske instrumenter ikke en erstatning for politisk vilje. [...] Hvis Litauen bliver tvunget til at trække sig fra konflikten med Kina, vil verdens autokrater og diktatorer se, at afpresning og bøllemetoder virker. Det vil have ødelæggende konsekvenser for frihed, demokrati og national selvbestemmelse i hele Europa."
Jyllands-Posten, s. 24 (12.01.2022)

Institutionelle anliggender

EU-Parlamentets italienske formand er død - 65 år gammel
EU-Parlamentets formand, den 65-årige italienske David Sassoli, er natten til tirsdag afgået ved døden, skriver flere af dagens aviser. Det blev udmeldt af hans talsmand, Roberto Cuillo, på twitter. Efter længerevarende sygdom og alvorlige komplikationer knyttet til immunforsvarsproblemer, blev indlagt d. 26 december på et hospital i Italien. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er meget ked af tabet, skriver hun på Twitter ifølge Altinget. 'Sassoli var en hengiven journalist, en fantastisk formand for Europa-Parlamentet og, først og fremmest, en kær ven,' lyder det fra kommissionsformanden. Sassoli har siden 2019 været formand for EU-Parlamentet og medlem i mere end ti år. Hans efterfølger til posten, skal udpeges ved en plenarsamling i Strasbourg i næste uge. Politikken skriver at den 42-årige Roberta Metsola fra Malta er klar som kandidat til formandsposten. Hun lover at kæmpe for nogle af parlamentets mærkesager som LGBT+-rettigheder og respekt for retsstaten. "Det er svært at stemme imod den anden kvindelige formand i vores historie, som vil kæmpe for seksuelle minoriteters rettigheder, samtidig med at hun for mange vil stå som symbolet for kernefamilien, men du får altså en, der er imod abort, og jeg kan godt frygte lidt, at hun er mere optaget af at please parlamentet end at gå ud at mene noget markant", siger den radikale parlamentariker Karen Melchior. Tidligere formænd har formået at markere sig over for de to andre EU-institutioner: EU-Kommissionen og EU-Rådet. Formanden for EU-Parlamentet er nemlig en førerhund for de 751 parlamentarikere, og skal ikke bare afspejle sin egen gruppes holdning.
Berlingske, s. 21; Altinget; Ekstra Bladet, s. 30; Politiken, s. 8 (12.01.2022)

Margrete Auken: Der er mange flotte ord fra Kommissionen, men meget lidt handlekraft
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Ursula von der Leyen blev formand for EU-Kommissionen, fordi Frankrigs præsident ønskede en svag kommission, så magten kunne ligge hos Rådet - især Frankrig og Tyskland. Denne lidt giftige analyse, som vi var mange der godtog, havde det været en fryd at kunne banke tilbage her midtvejs i valgperioden. En stærk kommission er en forudsætning for et velfungerende EU. Ganske vist ligger den formelle lovgivningsmagt hos EU-Parlamentet og Rådet, de folkevalgte, men Kommissionens vigtigste opgave, udover at stille forslag til blandt andet lovgivning, er at sikre at lovene efterleves af medlemslandene, at være 'Traktatens vogter'. [...] Skal Europa klare de mange udfordringer, vi står over for, bør EU-Kommissionen blive langt strengere og mere konsekvent overfor medlemslandene. Og insistere på åbenhed i videst muligt omfang. På det punkt har vi også et alvorligt hængeparti med Rådet, der stadig modsætter sig at vi alle kan følge med i hvad vores regeringsrepræsentanter siger og stemmer i EU's lovgivningsproces skønt traktaten udtrykkeligt lover borgerne ret til at deltage i EU's demokrati så tæt på og så åbent som muligt. Her skal kommissionen også være mere aktiv."
Altinget (12.01.2022)

V i EU: Det er muligt at sætte et dansk aftryk på EU-lovgivningen
Altinget bringer et debatindlæg af Europa-Parlamentsmedlem Asger Christensen, og han skriver blandt andet: "Fordommen, som ofte florerer uden for EU-boblen, er, at man som parlamentariker ingen magt eller indflydelse har. Heldigvis er det en forkert opfattelse. Det kan jeg bekræfte efter at have sat aftryk på EU’s landbrugsreform samt fødevare- og klimapolitik. For eksempel lykkedes det mig at trumfe mit forslag om en grønnere model for landbrugsstøtte igennem i Europa-Parlamentet, før forhandlingerne begyndte med Ministerrådet og EU-Kommissionen. [...] Og sidste år slog Kommissionen endelig fast, at teknologien, som kan gøre planter mere klima- og miljøvenlige, er et centralt værktøj i EU’s strategi for fremtidens fødevarer. [...] Den kolossale innovationskraft i dansk erhvervsliv fortjener stor anerkendelse. Der hersker ingen tvivl om, at vi på mange måder er frontløbere, som viser vejen for mange andre lande."
Altinget (12.01.2022)

Interne anliggender

En forvandlet Marine Le Pen klar til revanche mod Macron
Marine Le Pen, lederen af Frankrigs højrenationale parti, Rassemblement National, mødte tirsdag udenlandske journalister i Paris. Den 53-årige Marine Le Pen tror nu for alvor på, at hun med mere livserfaring vil være i stand til at vinde præsidentvalget over Emmanuel Macron i april, skriver Jyllands-Posten. "Macrons største fejl er, at han har splittet den franske befolkning på ekstrem vis, hvilket han igen viste forleden, da han på brutal og vulgær vis lovede at genere ikkevaccinerede personer," sagde præsidentkandidaten. Le Pen mener, at Macron er kandidat for globaliseringen og et tysk ledet EU, der vil udviske landenes grænser. Hun er uhyre kritisk over for EU og mener, det er jammerligt, at EU ikke har formået at få international gennemslagskraft. Hun ser sig selv som folkets kandidat, der vil samle nationen og beskytte franske værdier ved altid at give franske lov forrang for EU-love.
Jyllands-Posten, s. 12 (12.01.2022)

Klima

"Skidt", "forkert" og "en start": Tre investorers reaktion på EU's grønstempling af naturgas og atomkraft
EU's grønne taksonomi har kurs mod at tælle naturgas og atomkraft med som grønne investeringer og Altinget har spurgt tre professionelle investorer, hvad EU's grønne taksonomi kommer til at betyde. Anders Schelde, investeringschef hos AkademikerPension, mener, at det sender et forkert signal til investorer, når EU-Kommissionen alligevel kalder naturgas grøn.
Altinget (12.01.2022)

Miljøbevægelsen NOAH: Dan Jørgensen bør erkende, at biomasse ikke er vedvarende energi
Altinget bringer et debatindlæg af Lærke Falbe Hansen og Bente Hessellund Andersen fra miljøbevægelsen NOAH, og de skriver blandt andet: "Som en del af Kommissionens "Fit for 55"-pakke skal en revision af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet) sætte skub i brugen af vedvarende energi i EU-landene og bane vej for, at EU når i mål med en CO2-reduktion på mindst 55 procent i 2030. Rådet og Europa-Parlamentet er nu i gang med at tage stilling til Kommissionens udspil til revisionen. [...] EU-Kommissionens forslag til ændringer i VE-direktivet afspejler en voksende bevidsthed omkring de problemer, afbrændingen af biomasse medfører, men det mangler stadig meningsfulde løsninger. Desværre har Kommissionen ikke haft ambitioner om at udelukke skovenes biomasse som en vedvarende energikilde fra direktivet. [...] EU-Kommissionens egne forskere har tidligere på året påpeget, at de europæiske skove vokser for langsomt til at genoptage det udledte CO2 indenfor en tidsramme, der er i overensstemmelse med EU's klimamål. [...] Vi forventer at Dan Jørgensen på Danmarks vegne positionere sig kritisk overfor kommissionens foreslåede revision af VE-direktivet og arbejder aktivt for, at biomasse i fremtiden ikke længere regnes som en vedvarende energikilde. Han bør delagtiggøre sine ministerkolleger fra de andre EU-lande i sin erkendelse af, at det danske eksempel ikke bør gentages - heller ikke som "overgangsløsning".
Altinget (12.01.2022)

Tidligere direktør i Dansk Byggeri: Få nu fokus på energieffektivisering
Altinget bringer et debatindlæg af Michael H. Nielsen, tidligere direktør for Dansk Byggeri, som blandt andet skriver: "I EU fylder energieffektivisering meget mere, end det gør i Danmark. EU's udspil Renovation Wave opererer med energiforbedring af 35 millioner bygninger. Og det nye udkast til bygningsdirektiv arbejder med systematisk energimærkning af bygninger samt en særlig indsats for at energiforbedre bygninger med de dårligste energimærker. [...] Bygninger står for 40 procent af vores energiforbrug og 20 procent af vores CO2-udledning stammer fra den energi, der anvendes til drift af bygninger. [...] Det kan derfor undre, at energieffektivisering med de aktuelt tårnhøje energipriser, ikke er mere i fokus. For hvorfor har vi ikke øje for, at den energi, der ikke bruges, er den miljømæssigt mest effektive? Det holder jo ikke, når primært energisektoren fortæller os, at det ikke kan betale sig at energieffektivisere. [... ] Perspektiverne med ny teknologi, bygninger som energilagre, bedre indeklima i bygninger er attraktive. Måske en dansk vision, der er værd at gå efter, hvis vi lærer at gå på to ben, når det handler om grøn omstilling og svar på klimaudfordringerne."
Altinget (12.01.2022)

Tænketanken Europa: Naturgas og atomkraft svækker dansk eksport, men er ikke et dødsstød
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "På årets sidste dag sendte EU-Kommissionen sit forslag til en taksonomi for grønne investeringer i høring. Ganske kontroversielt har Kommissionen medtaget naturgas og atomkraft som grønne investeringer - en beslutning alle langt fra er enige i på trods af, at klassificeringen er midlertidig. [...] Fra et dansk eksportsynspunkt er det ærgerligt, at vind- og solenergi nu skal slås med atomkraft og naturgas om de samme midler, der afsættes til grønne investeringer, og det kommer naturligvis til at betyde, at der vil komme færre penge til de "faktiske" grønne energiformer. Men det bliver næppe sådan, at den forslåede klassificering vil stikke en kæp i hjulet for sol- og vindkraften. [...] Men forslaget bør alligevel give stof til eftertanke. Danmark er ikke en energipolitisk ø; vores omstilling og fremtid grøn eksport afhænger i den grad af, hvad vi gør i fællesskab på europæisk plan. Skal EU, som statsministeren nævnte i sin nytårstale, blive en grøn klimaunion, skal der i de kommende år arbejdes endnu hårdere på at finde alliancer i samarbejdet."
Altinget, tirsdag (12.01.2022)

Migration

ASYLPOLITISK KYNISME
Politiken bringer et læserbrev af Kamilla Kvam fra Store Heddinge og hun skriver blandt andet: "Det rige EU med en befolkning på 450 millioner er gået i hysterisk selvsving over 10.000 flygtninge og migranter ved de østlige grænser. "For at beskytte vores grænser støtter vi medlemslande i at håndtere denne nødsituation," har EU-kommissær Ylva Johansson udtalt (Pol. 3.1), og nu har EU-Kommissionen så fremsat et forslag, der skal give Polen, Litauen og Letland øget fleksibilitet i asylbehandlingen ved grænserne mod Hviderusland (Belarus). Både ngo'er og europaparlamentarikere advarer om, at forslaget vil føre til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og de facto legitimere ulovlige push-backs. [...] Jeg bliver ikke længere overrasket over danske socialdemokraters hårdhed over for flygtninge, men kynismen løber mig stadig koldt ned ad ryggen. Den vænner jeg mig aldrig til."
Politiken, s. 6 (12.01.2022)

Retlige anliggender

KU-prorektor: Nedskæringer på udlændinge koster dansk arbejdskraft
Danske virksomheder kæmper med at finde arbejdskraft, og på samme tid er der skåret i optagelsen af internationale studerende på landets kandidatuddannelser, skriver Berlingske. "De kunne stå klar til at komme ud på arbejdsmarkedet nu, hvis ikke man havde lavet det her loft. Det synes vi er tosset, for det havde både været til gavn for erhvervslivet og universiteterne. Vi afviser årligt mange kvalificerede ansøgere fra EU-lande, og det er ærgerligt, når det er den letteste, billigste og hurtigste måde at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark på," siger Bente Merete Stallknecht der er Prorektor på Københavns Universitet. Venstres uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs, udtaler at der siden 2013 har været for få studerende, som vælger at blive i Danmark efter uddannelsen, og det er derfor at der skal holdes fast i loftet i SU-forliget. En løsning kunne være at få ændret dommen fra EU, siger hun og tilføjer: "Jeg sender den kraftigste opfordring om at gå til EU for at undgå at skulle betale SU, men jeg ved, at det er forsøgt før, og at det ikke er så enkelt at få ændret en dom fra EU-Domstolen." Prorektor Bente Merete Stallknecht mener, at politikerne fokuserer for meget på udgifterne og ikke nok på indtægterne, fra de der bliver i landet efter endt uddannelse. Hun ser gerne, at politikerne går til EU for at få løst problemet, da de er blevet reduceret med omkring 105 studerende årligt.
Berlingske, s. 8-9 (12.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Danmark er alt for fodslæbende over for hybrid krigsførelse
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af IT- og cybersikkerhedsekspert, John Foley, og han skriver blandt andet: "Danske myndigheder er slet ikke ordentligt forberedt til at modsvare hybride trusler og angreb. Alt for mange har sovet i timen og ikke været sig deres ansvar bevidst. [...] Allerede i 2019 skrev postdoc André Ken Jakobsson fra Center for War Studies ved Syddansk Universitet en videnskabelig rapport om emnet: ”Når Hydra angriber - Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred”. [...] I rapporten står, at "Danmark skal forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk rolle som hybrid frontlinjestat i stormagtskonkurrencen mellem USA, Kina og Rusland. Det danske medlemskab af Nato og EU samt tilhørsforholdet til kredsen af vestlige liberale stater gør, at Danmark udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig." [... ] Både i hverdagen og i situationer, hvor Danmark udsættes for hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, skal mange instanser, myndigheder og styrelser være involveret og yde hver deres del. I Danmark har man desværre endnu ikke fundet ud af, hvordan det skal gøres. [...] Et naturligt sted at samle denne indsats kunne være i Udenrigsministeriet, hvor man i forvejen har alle de nødvendige kontakter og klassificerede kommunikationsmidler - også til de lande, vi normalt samarbejder med i FN, Nato og EU."
Jyllands-Posten, s. 24 (12.01.2022)

Sundhed

Ny kurs mod corona? Spanien vil skifte til et lavere gear i kampen mod smitten
Lande verden over diskuterer, om omikron gør det muligt at skifte gear i håndteringen af pandemien, fordi den er mindre livstruende, skriver Politiken. I øjeblikket arbejder den spanske regering på at ændre sin registrering af covidsmittede, så myndighederne kun holder øje med udviklingen, som man gør med influenzaepidemier. Pedro Sánchez, Spaniens ministerpræsident, opfordrer resten af EU til at følge trop. "Det er en debat, som vi allerede prøver at åbne på EU-niveau. Sundhedsministeren har taget det op med forskellige europæiske sundhedsministre," siger Pedro Sánchez til den spanske radiostation SER. Dødeligheden i Spanien under den sjette bølge er kun omkring 1 procent, mens den var 13 procent under den første og derfor efterlyser han som den første regeringschef i Europa en "nødvendig diskussion" om tilgangen til pandemien.
Politiken, s. 7 (12.01.2022)

Økonomi

Hasteimplementering af global skatteaftale bekymrer DI
Den måde, EU-Kommissionen ønsker at implementere en stor international skatteaftale, skaber bekymring hos erhvervslivet, skriver Altinget tirsdag. "Bekymringen er, at EU kører for hurtigt frem, før man ved, hvor den internationale aftale rigtigt lander," lyder det fra Dansk Industri. I Kommissionens præsentation af skatteaftalen siger EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni: "Vi tager første skridt mod at sætte en stopper for skattekapløbet mod bunden, der skader EU og dets økonomier."
Altinget, tirsdag (12.01.2022)

Ja, et stort overskud på betalingsbalancen er bekymrende
Politiken bringer et debatindlæg af Christen Sørensen, fhv. overvismand. Han skriver blandt andet: "Dette misforhold, især mellem nordlige og sydlige eurolande, truer med at køre EU-projektet af sporet. For hvor længe vil de sydlige eurolande tolerere denne økonomiske kløft og ulighed? Det må være helt afgørende at tage stilling til, om de interne spændinger i EU og især i eurolandene forstærkes af de overordnede økonomiske spilleregler, som de er formuleret i traktaten og nærmere uddybet i stabilitets- og vækstpagten samt finanspagten. Det gælder også, selv om Det Europæiske Råd i marts 2020 efter opfordring fra kommissionen midlertidigt suspenderede det finanspolitiske rammeværk, for suspensionen ophører efter planen ved udgangen af i år. [...] Derfor bør de grundlæggende makroøkonomiske spilleregler i EU og især i euroområdet ændres. Der bør fokuseres på betalingsbalancestillingerne, idet det jo især er igennem de transaktioner, der indgår i betalingsbalancen, bl.a. eksport og import, at landene påvirker hinanden. [...] Kort sagt: Der er behov for et grundlæggende opgør med især de finanspolitiske spilleregler i EU, der meget ensidigt fokuserer på de offentlige budgetter og stort set ignorerer betalingsbalancestillingen."
Politiken, s. 7 (12.01.2022)

Macron og Draghi vil tromle Wammen i største europæiske gældsopgør i 30 år
Børsen bringer et perspektiv fra økonomisk korrespondent, Kenneth Praefke, og han skriver blandt andet: "Det tegner til at blive en af de største omvæltninger i euroens levetid, når de europæiske statsledere i år skal enes om en reform af de økonomiske spilleregler i EU. Det er de regler, der bl.a. skal være med til at forhindre en ny gældskrise. [...] Ifølge Niels Thygesen, formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der rådgiver EU-Kommissionen om den økonomiske politik, har de økonomiske spilleregler udviklet sig til “et mareridt af kompleksitet.” F.eks. er der forskel på, hvordan landene beregner den såkaldte strukturelle saldo – et mål for underskuddet, der har fået en central rolle efter finanskrisen – fordi der er en masse undtagelser på tværs af landene. Kompleksiteten, understreger Niels Thygesen, gælder ikke kun de konkrete gælds- og underskudsregler, men hele det rammeværk, der stiller krav til medlemslandenes økonomiske politik. Derfor var der allerede inden corona forslag om at ændre reglerne. [...] De store udgifter til at bekæmpe coronakrisen har bragt de fleste EU-lande længere væk fra at kunne overholde reglerne og dermed kun forstærket presset for et opgør. Gælden er steget markant fra i gennemsnit 80 pct. af bnp i2019 til ca. 92 pct. i 2021 ifølge EU-Kommissionen [...] Macron har annonceret et EU-topmøde 10.–11. marts, hvor der skal diskuteres en ny vækstmodel for Europa."
Børsen, s. 12-13 (12.01.2022)