EU i dagens aviser onsdag den 13. april 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ikke flere fodfejl om EU, tak
I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Hvis ikke der er flertal i den danske vælgerbefolkning for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet ved den kommende folkeafstemning, bliver det nok ikke til noget i de næste mange generationer. Ruslands overfald på Ukraine er et åbent angreb på hele den europæiske sikkerhedsordning og dermed også en udfordring af Danmarks sikkerhed. Europas svar kan kun være at rykke tættere sammen, også på forsvarsområdet. Hvis ikke nu, hvornår så? Det burde egentlig være rendyrket logik. Men regeringen gør desværre, hvad den kan, for at skabe usikkerhed og tvivl. [...] Det er da ikke så svært at sige ja eller nej til, om regeringen vil garantere en ny folkeafstemning, hvis det europæiske forsvarssamarbejde en dag skulle bevæge sig fra det mellemstatslige til det overstatslige niveau, hvorved der åbnes for flertalsafgørelser, som også vil forpligte Danmark."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Klaus Carsten Pedersen, tidligere direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Vedbæk, blandt andet: "Mogens Lykketoft argumenterer overbevisende for, at vi af al kraft skal kæmpe for at komme af med forsvarsforbeholdet. Jeg vil gerne føje et par argumenter til hans. For det første står Danmark fuldstændig alene med sit forbehold. Alle andre NATO-lande i EU deltager i det europæiske forsvarssamarbejde. De finder det åbenbart nyttigt og mener ikke, at det skader NATO. Selv Norge deltager uden at være medlem af EU, fordi samarbejdet er mellemstatsligt, så de enkelte lande selv bestemmer fra sag til sag, hvor meget de vil være med til. De alliancefri lande Sverige og Finland deltager selvfølgelig også, og EU-samarbejdet danner dermed ramme om et nordisk samarbejde - uden Danmark. For det andet pegede den store DIIS-redegørelse i december 2019 om det europæiske forsvarssamarbejde og Danmark på, at Danmarks enegang reducerer vores indflydelse på en række tiltag og beslutninger af betydning for os selv, og at det problem kun vil blive værre, efterhånden som samarbejdet udvikles. DIIS kunne ikke pege på én eneste fordel ved at stå uden for samarbejdet."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Espersen, MF, udenrigsordfører (DF). Han skriver blandt andet: "Forleden sad jeg og forlystede mig med at hitte ud af, hvor mange lande der er en del af Europa, men ikke en del af EU. Facit blev 24 ... Men hvorfor nu bruge kostbar tid på sådant noget nørderi? Jo, det gjorde jeg, fordi det i dén grad er begyndt at gå mig på, at EU-systemet gøres synonymt med Europa. For Europa er så meget andet og mere end EU. Man taler sværmerisk om europæiske værdier - og man funderer på, om der mon hér menes serbiske, hviderussiske eller russiske værdier. Man mener højstemt, at Europa skal tale med én stemme. Men hvilken stemme tænker man på? Er det mon EU-landene Ungarn og Polens stemme, man drømmer om - eller er det mon ikke-EU-landene Norge, Island eller Schweiz. Man gør klar til opbygningen af et europæisk militær - som altså bliver uden hverken Storbritannien, Norge eller - forhåbentlig! - uden Danmark. Men i den retorik, man hører fra EU-systemet, bliver det mere og mere gennemskueligt, at man helt præcist i alle sammenhænge benytter plus-ordet Europa, som vi alle kan forholde os til, fremfor det langt mere trælse negativ-ord ”union”. Måtte jeg i den forbindelse lige indskyde, at jeg, glødende EU-modstander, som jeg er, i den grad er europæer af hjertet og stolt over på godt og ondt at dele historie med 51 fantastiske, spændende og mestendels veludviklede lande."

I Børsens leder kan man blandt andet læse: "Med enorme våbenindkøb fra EU, historisk nybrud i Tysklands forsvarspolitiske position og seriøse Nato-tilnærmelser fra Sverige og Finland kan man fristes til at tro, at Ruslands krig i Ukraine også rykker på positionerne i Danmark. At det bliver lettere at komme af med det omtrent 30 år gamle forsvarsforbehold. For sjældent har det syntes så påtrængende at tage ansvar for at bidrage til og præge fremtidens europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Den seneste uges klumpspil fra regering og ja-partier betyder imidlertid, at man kan have sine bange anelser, når danskerne skal stemme den 1. juni. Først var der formuleringen af spørgsmålet, som i sidste uge måtte ændres. [...] I de seneste dage har regering og japartier atter åbenbaret ratslør og kastet sig ind i en U-vending. Som beskrevet i Jyllands-Posten afviste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for et par uger siden adskillige gange at svare på, hvorvidt vælgerne vil blive spurgt igen, hvis EU's forsvarssamarbejde engang i fremtiden skulle udvikle sig til et overstatsligt samarbejde, så Danmark mister vetoret. Nu har regeringen omsider lovet en folkeafstemning, hvis den ifølge Kofod utænkelige situation skulle opstå. Det er tydeligt, at bekymringen for afgivelse af vetoret og selvbestemmelse præger vælgerkorpset; tanken om, at et flertal af andre EU-lande en dag skulle kunne presse danske soldater ind i en fra dansk side uønsket militær aktion. Hvor hypotetisk det scenarium end forekommer, burde Kofod og andre EU-tilhængere have været helt klare i mælet og straks svaret på spørgsmål om en eventuel ny afstemning - frem for snørklede henvisninger til illusoriske traktatændringer og grundlovsprocedurer. I dag er status, at ja-siden er kommet dårligt fra start, mens modstanderne af at afskaffe forsvarsforbeholdet desværre har fået foræret en platform for mistænkeliggørelse."

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Visti Vester fra Solrød Strand blandt andet: "Jeg håber, at så mange som muligt læser Engells brevkasse. Et spørgsmål gik på betydningen af et dansk nej til fjernelse af forsvarsforbeholdet. Engell svarer, at vi bliver ikke smidt ud af EU, men kan ikke bestemme, om der skal sendes tropper til f.eks. Afrika."
Kilder: Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 26, 28; Ekstra Bladet, s. 21; Børsen, s. 48

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Estisk toppolitiker om Putins uhyrlige brutalitet: ”I vesteuropæere fatter det ikke. I har aldrig været besat af Sovjet”
Berlingske bringer et interview med Estlands tidligere præsident, Toomas Hendrik Ilves, som retter en sønderlemmende kritik af vestlig ligegyldighed og arrogance over for østeuropæiske stemmer, der advarede mod Rusland. I en tale på den årlige sikkerhedskonference i München i 2017 vakte den russiske præsident Putin allerede opsigt med et særdeles bidsk udfald mod NATOs udvidelser og manglende vestlig forståelse for russiske sikkerhedshensyn. Få måneder senere blev Estland ramt af et omfattende og voldsomt cyberangreb, og her måtte Toomas Hendrik Ilves konstatere, at alliancepartnerne i NATO reagerede aldeles tilbagelænet. "Da vi gik til NATO, blev vi fortalt, at vi var russofobiske. Som om vi ikke anede, hvad vi talte om. Svaret kom fra store NATO-lande, der sandsynligvis ikke ville kunne skelne en brødrister fra en laptop, eftersom vi stadig er langt mere digitaliserede end de lande," siger den tidligere præsident og tilføjer: "Alligevel afviste de os med en håndbevægelse." Helt frem til dagen før Ruslands invasion af Ukraine, stod vestlige eksperter i kø for at afvise muligheden af en invasion. Men set fra Estland var Putins brutale angreb derimod forventeligt. "I vesteuropæere fatter det ikke. I har aldrig været besat af Sovjet. I kender ikke til deres deportationer og brutale mord på civile," siger Toomas Hendrik Ilves. "Vi har set et mønster, hvor man i årevis ignorerer russernes opførsel. Hvor man ser bort fra indlysende faresignaler. Hvor man lukker øjnene for og afviser NATO-allierede og EU-stater i øst," siger Ilves, som mener, at når vesteuropæiske nationer på det skammeligste har ignoreret østeuropæiske advarsler om den russiske trussel, er det i dag på bekostning af ukrainske liv. "Fra Polen og hele vejen til Estland har de fleste mennesker været langt mindre overraskede over Putin end de såkaldte vesteuropæere," siger han og peger på det store antal analyser og kommentarer fra østeuropæiske politikere og meningsmagere, der i disse uger begynder med ordlyden: "Hvad sagde vi?". Toomas Hendrik Ilves mener, at Europa burde samarbejde om at etablere et krigsforbrydertribunal. "Enhver form for genetablering af diplomatiske relationer bør derefter afhænge af russisk samarbejde med krigsforbrydertribunaler," siger han og tilføjer: "Lad os få fat på alle krigsforbryderne. Sanktionerne bør forblive på plads, indtil genopbygningen af Ukraine er betalt. Det bliver en lang proces." Han mener, at indefrysningen af godt 200 milliarder dollar på russiske hænder er et oplagt sted at finde midler til genopbygningen af Ukraine. "Eftersom det formentlig ikke vil dække behovet, er Rusland nødt til at betale krigsskadeerstatninger. Sandsynligheden for det er naturligvis ikke stor, men vi er nødt til at sætte barren for forhandlinger højt," siger han. Til spørgsmålet "Hvor meget frygter Estland en russisk invasion af samme ødelæggende kaliber som Putins krig i Ukraine?" svarer Toomas Hendrik Ilves: "Frygt er ikke det rette ord. Mange folk siger, at balterne er bange. Nej. Vi forstår, hvad ukrainerne gennemgår. Vi har været der. Når man læser nyheder om bagbundne civile, der er blevet henrettet, skete det også her. Når man læser om lokalpolitikere, der forsvinder og dukker døde op, har vi også oplevet det samme. Vi har brugt de sidste 30 år på at nedfælde historien."
Kilde: Berlingske, s. 1, 6-7

Finansielle anliggender: "Der ligger benzin over hele gulvet, og folk står og leger med tændstikker"
Saxo Banks topchef, Kim Fournais, mener, at økonomien alt for længe har fået frit lejde til at buldre afsted til høj musik, og et sted derude venter tømmermændene. "Det er meget svært ikke at se, at der kommer et crash," siger han i et interview med Berlingske. I 2022 er aktierne faldet med cirka ti procent. ”Og det er klart, at på et tidspunkt bliver det for meget af det gode,” siger topchefen og henviser til økonomisk teori. "Det er denne her modern monetary theory: at hvis man bare holder renten lav, kan man pumpe penge ud i samfundet, og så er der no tomorrow. Det har fungeret noget tid, så det eneste spørgsmål er, bliver det ved med at fungere? Og det tror vi ikke." Ifølge Kim Fournais har det været et problem, at særligt Den Europæiske Centralbank (ECB) har været meget tilbageholdende med at hæve renten. "Det er ikke længe siden, de sydeuropæiske lande havde kæmpe problemer. Det var i 2012. Er økonomierne blevet meget bedre siden? Er gælden blevet meget mindre siden?" spørger Fournais og svarer selv: "Det eneste, der er sket, er, at renten har været negativ. Og det betyder, at landene har lånt flere penge. Så nu er der pustet godt med mere luft i ballonen." Han mener det er et spørgsmål om tiden, hvornår den brister.

Markedsrenterne steg igen i denne uge, og en tårnhøj amerikansk inflation lagde i går nyt pres på de lange amerikanske renter. Udviklingen smitter af på Europa, hvor den tiårige danske statsrente er steget til over en procent for første gang siden 2015, skriver Berlingske. Det kan også ses på boligrenterne. I dag har 30-årige realkreditlån med afdrag en rente på tre procent, mens den faste 30-årige realkreditrente i begyndelsen af 2021 lød på blot 0,5 procent. Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, har ”markant neddroslet” forventningerne til markedet i 2022, men ser endnu ikke en garanti for et fald i boligpriserne. Hvis krigen i Ukraine eskalerer, kan det resultere i store problemer for europæisk og dansk økonomi. "Der er den risikofaktor, at krigen i Ukraine kan eskalere og brede sig til andre lande, eller at der lukkes for russisk energi. Og det vil kaste Europa ud i en krise, der vil være ret alvorlig for økonomien, også i Danmark. Det vil også ramme boligmarkedet," fortæller boligøkonom og direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen. "Den mest oplagte risiko synes at være et decideret forsyningsstop af russiske energiprodukter, hvilket forventes at sende dansk økonomi ind i en periode med recession og stigende arbejdsløshed. Sker dette, er vores prognose for optimistisk," mener Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker. Hun bakkes op af Jeppe Juul Borre: ”Lige nu rammes boligmarkedet af, at det er dyrere at være dansker. Men rammes dansk eksport og investeringer også som følge af krigen i Ukraine, så bliver det en anden historie for boligmarkedet. Og så kommer vi til at se fald.”

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, blandt andet: "Sidste måned er længe siden. I Frankfurt er Den Europæiske Centralbank (ECB) havnet i lidt af en kattepine kun én måned efter det seneste rentemøde. I morgen mødes ECBs ledelse igen, og selvom ingen forventer nye rentetiltag, er det et møde, der har potentialet til at sætte gang i renter og aktier. For den inflationsprognose, ECBs chef, Christine Lagarde, fremlagde i midten af marts, er allerede kørt godt og grundigt over. ECB havde ellers lagt den forsigtige stil væk og forudsagt over fem procent inflation i år. Men selv dette har vist sig at være for beskedent. Inflationen i euroområdet nåede i marts helt op på 7,5 procent, hvilket er suverænt det højeste i euroens levetid. [...] Var det ikke for krigen i Ukraine, ville ECB ikke være langt fra renteforhøjelser. Det er dette, der er ECBs kattepine. For hvor hårdt bliver det økonomiske slag mod økonomien egentlig? ECB tror indtil videre ikke, at det er særlig meget og forventer en økonomisk vækst på 3,7 procent. Det betyder også, at ECB forventer udbredt mangel på arbejdskraft i løbet af ganske få måneder. På mødet i marts tog ECB afgørende skridt i retning af højere renter. Dels gennem den prognose, der blev præsenteret, dels helt konkret ved, at perioden med opkøb af obligationer blev forkortet. Som formuleringen er lige nu, lover ECB ikke noget på den anden side af juni. På mødet i juni kommer også nye prognoser, der kan understøtte endnu en kursjustering i rentepolitikken. På mødet i morgen er det op til Christine Lagarde at sætte tonen frem mod sommeren. Det er denne tone, der bliver afgørende for, hvordan de finansielle markeder i Europa vil opføre sig i de kommende uger. Der er allerede ganske markante forventninger til, hvor hårdt ECB vil gå til værks i år. Den rente, som bankerne betaler hinanden for at låne penge i 12 måneder, er steget helt op til nul. Det betyder, at der nu er indpriset to renteforhøjelser det kommende år, hvilket også har sat sig i de danske renter. [...] ECBs chef i alle årene før coronatiden, Mario Draghi, er i dag Italiens premierminister og skal nu regne med en markant højere rente end tidligere på Europas suverænt største statsgæld. Derfor har ECBs hurtige bevægelser mod renteforhøjelser ganske stor indvirkning på det finanspolitiske manøvrerum i Rom. Selvom der ikke kommer nye tiltag på ECBs møde i morgen, er der ganske meget på spil. Medmindre krigen i Ukraine i løbet af de kommende måneder giver meget håndgribelige beviser på, at europæisk økonomi bliver presset ned i recession, står renteforhøjelser for døren."
Kilde: Berlingske, s. 8, 10-11, 12-13

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ligene i Jablonskagaden
Volodymyr Stefanienko er en af dem, som har mistet et familiemedlem i Butja. I en ligpose finder han sin lillebror, som han har søgt efter i dagevis. ”Indtil videre har vi fundet 64 lig. 32 af dem har vi identificeret,” siger Tatjana Lipinska, der koordinerer den kommunale indsats for at finde de dræbte. Det skriver Weekendavisen. Den 28. marts gik Volodymyrs lillebror Dmitrij på gaden med en nabo, da russiske soldater råbte dem an. ”De skød op i luften og skreg, at de skulle lægge sig fladt ned på vejen. Min bror var godt i stand, 100 kilo,” siger Volodymyr. Naboen tog chancen og løb for livet, og da han vendte sig om, kunne han se Dmitrij ligge ubevægelig på jorden. I flere dage lå liget uberørt på gaden. "Flere gange forsøgte vi at bjerge liget. Men hver gang begyndte skyderierne," forklarer hans bror. Tatjana Lipinska fortæller, at Dmitrijs tragedie langtfra er enestående. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har besøgt massegraven. Under et mindeøjeblik placerer værterne en tydeligt påvirket von der Leyen helt tæt på rækken af ligsække, hvor resterne af Dmitrij og de andre ofre ligger. ”Vi har set Putins hærs grusomme ansigt,” siger formanden efterfølgende og tilføjer. ”Hele verden sørger med Butja. Det er dem, som forsvarer Europas grænse. Det er dem, som forsvarer menneskeheden, forsvarer demokratiet. Og vi står sammen med dem i den kamp.” Inden hun forlod landet, stillede hun Ukraine EU-medlemskab i udsigt.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: David mod Goliat på steroider
Bogen "Putin's People" afslører den russiske stats gangsterøkonomi og forholdet mellem præsident Vladimir Putin og oligarkerne, som ifølge bogens forfatter, briten Catherine Belton, bygger på en underforstået aftale om, at oligarkerne får lov til at beholde deres milliarder, så længe de ikke blander sig i politik. Det skriver Weekendavisen. Da forlagsredaktør Arabella Pike i starten af 2021 så en video, hvori den russiske oppositionsleder Alexei Navalnyj roste bogen vakte det stor glæde. "Her blev en bog, som jeg troede på, fremhævet som et stykke arbejde, der kunne føre til forandring,” siger Pike, der er bogens redaktør, i et indlæg i The Sunday Times. Ikke alle brød sig dog om afsløringerne. Forlaget HarperCollins modtog efter udgivelsen en strøm af breve fra oligarken Roman Abramovichs advokat, John Kelly, fra firmaet Harbottle & Lewis. I bogen beskrives det, at Putin bad Roman Abramovich købe en engelsk fodboldklub; en påstand som Abramovich har afvist. Oligarkens advokat påstod, at Abramovichs ”omdømme og forretningsinteresser havde lidt alvorlig skade”, og derfor skulle HarperCollins trække bogen tilbage fra markedet. Sagsanlægget var dog kun begyndelsen på det, Arabella Pike beskriver som et ”stormløb” mod Belton og forlaget fra ”en gruppe af verdens rigeste mænd”. Ifølge den britiske tænketank Foreign Policy Centre blev der i 2019 udsendt lige så mange truende breve fra jurister til journalister i Storbritannien, som der blev sendt til journalister i hele EU og USA tilsammen. Tænketanken fastslår, at prisen for at forsvare sig imod anklager om injurier også er langt højere i Storbritannien end i det øvrige Europa. Det er dog først med krigen i Ukraine og den pludselige fokus på Putins rigdom via oligarkerne i Vesten, at politikerne har rettet fokus mod problemet.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Udenrigspolitik: Realisme eller liberalisme?
I en kommentar i Weekendavisen skriver Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor ved Institut for Matematik og Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet, blandt andet: "I august 1991 besøgte præsident George H.W. Bush republikken Ukraine i det daværende Sovjet på sammenbruddets rand. Ukraine betyder grænseland, sagde han foran det ukrainske parlament, og I ukrainere afsøger nu grænserne for demokratisk og økonomisk frihed. Vi støtter jer, hvis I vælger vores vej, var Bushs budskab. Kun 23 dage senere deklarerede parlamentet Ukraines uafhængighed. Derefter troede mange, at ikke bare grænselandet Ukraine, men også Rusland ville bevæge sig mod Vesten og vestlige værdier - næsten med samme hastighed, som McDonald's-restauranter blomstrede op i de tidligere kommunistiske lande. Tanken var, at man kunne sikre fred og samhandel ved at påvirke systemet indefra. Gennem politiske og økonomiske reformer ville Rusland gradvist indse fornuften i tættere relationer med EU og USA. Den tilsvarende udenrigs- og sikkerhedspolitiske doktrin går under navnet liberalisme, for den forudsætter liberalt demokrati og liberal markedsøkonomi som grundlag for fredelige forbindelser mellem nationalstater. Stephen M. Walt, professor i internationale forhold ved Harvard Kennedy School, er stærk kritiker af liberalismen. I en række klummer i bladet Foreign Policy har Walt på det seneste argumenteret for, at liberalismen har været en bagvedliggende årsag til krigen i Ukraine. Ifølge Walt overså liberalismens fortalere i deres begejstring for kommunismens fald, at Rusland nærede en reel og begrundet bekymring for Vestens fremrykning i Central- og Østeuropa. Selvom vestlige ledere gang på gang forsikrede, at de søgte fred og sameksistens, tøvede de ikke med at bruge militær magt til at vælte totalitære regimer, for eksempel i Irak og Libyen. Ruslands frygt voksede, da USA og EU støttede Ukraines orangerevolution i 2004, og da NATO på 2008-topmødet i Bukarest udpegede Ukraine og Georgien som kommende medlemslande - en beslutning, der blev gentaget som sent som i 2021."
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Klima: Connie Hedegaard: Det er en synd at trække grønne beslutninger i langdrag
På Altinget kan man læse en kommentar af Connie Hedegaard, formand, Concito & KR Foundation, formand, Aarhus Uni. og OECD's Round Table for Sustainable Development. Hun skriver blandt andet: "Tænk at være i Mette Frederiksen eller en anden toppolitikers sko. I selv samme måned som corona-restriktionerne herhjemme glædeligt kunne ophæves, stod der nu krig på dagsordenen. I Danmark, i EU, i verden. Krig fra morgen til aften, og når der er krig, står valget sjældent mellem de gode og de dårlige løsninger. Nej, man skal vælge mellem onder, og ens valg har alvorlige konsekvenser. [...] I mange år fra oliekriserne i 1973 og frem var dét at bruge energien med stor effektivitet og omtanke en dansk spidskompetence, men for en 10-12 år siden røg det i baggrunden. Blandt andet da interesseorganisationen Dansk Energi turnerede rundt, ikke mindst hos partierne på Christiansborg, med det letsindige budskab om, at når al energien var grøn, var der jo ingen grund til at spare på den. Måske - måske - rigtigt. Problemet er bare, at det tidspunkt ligger årtier ude i fremtiden. Det er også mindre end 10 år siden, at Dansk Industri underskrev breve til daværende EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso om, at EU ikke burde lave bindende nationale mål for energieffektivitet og vedvarende energi. Tænk hvis vi havde fået det dengang. Så havde de 27 EU-lande da sendt noget færre penge til Putin og formentlig haft noget lettere ved at håndtere den aktuelle situation."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Kæmpeslag på vej - ledet af russisk “bøddel”
I en Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "Et stort, blodigt slag med tusinder af døde er ved at blive planlagt. I spidsen står på den ene side en russisk general, som er kendt for en brutal krigsførelse i både Tjetjenien og i Syrien, og som leder en russisk hær under voldsomt pres fra Kreml for at fremvise en sejr i løbet af ca. fire uger. Så kort kan den måske altafgørende udvikling i Ruslands invasion af Ukraine beskrives. Det næste afgørende afsnit i Ruslands invasionskrig mod Ukraine kan blive afgørende for, om krigslykken vil vende og udslette Ukraine som selvstændig nation. De russiske og ukrainske styrker forbereder sig begge på slaget om Donbas. Ukraines østligste region, hvor en næsten glemt krig har været i gang siden 2014, er nu på vej til at blive skueplads for det måske største slag i Europa siden Anden Verdenskrig. Præsident Putin har sat en ny mand i spidsen for den russiske krigsindsats. General Aleksandr Dvornikov skal inden 9. maj - hvor russerne med “Sejrsdagen” fejrer sejren over Nazityskland - levere den sejr over Ukraine, som hidtil er mislykkedes fuldstændigt for Putins invasionshær. Hvad det endelige mål er, ved man uden for Kreml ikke. [...] Lykkes det at få dem ud af spillet, vil russerne have langt nemmere ved igen at fokusere på at besætte hovedstaden og dermed det meste af landet. Hvorvidt man derefter kan kontrollere Ukraine, er en anden sag. Det vil afhænge af ukrainernes fortsatte modstandsvilje og ikke mindst af fortsat våben- og økonomisk hjælp fra Nato og fra Vesten. [...] Mens våben og hærenheder køres i stilling, forstærkes sanktionspresset. Men spørgsmålet er, om den økonomiske krig stopper krigen på jorden. “Denne krig vil blive vundet på slagmarken,” tweetede Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef, i weekenden efter et besøg i Kyiv. Det lyder indiskutabelt, som om han ikke tror på, at en sjette sanktionspakke vil gøre indtryk i Moskva. Uanset om russisk olie og gas på et tidspunkt bliver sanktioneret."
Kilde: Børsen, s. 26

Institutionelle anliggender: Putin og høje priser kan afgøre fransk fremtid
I en Indsigt i Børsen skriver politisk kommentator, Helle Ib, blandt andet: "Sæt i gang; I det ene ringhjørne har vi den hidtil yngste franske præsident, 44 år og forsvarende. Han har store visioner for et aktivt Frankrig i EU og Nato. Hjemme bryster han sig af den laveste ledighed i 14 år. Og i den økonomiske politik vil han fortsætte sin reformkurs, bl.a. med et omstridt forslag om at hæve pensionsalderen. I det andet hjørne har vi en kvinde af kendt politisk familie, 53 år og udfordrer. Hun vil betale mindre til EU og forlade Nato. Men i valgkampen taler hun mest om det nære; stigende priser og faldende købekraft. Hun lover at lempe skatter og give mere i løn til lærere og hospitalsansatte. Der er meget på spil, når Emmanuel Macron og Marine Le Pen de næste 14 dage dyster om magten. Et præsidentvalg, der falder på et afgørende tidspunkt - midt i Putins angreb på Ukraine, tårnhøj inflation og den største europæiske sikkerhedskrise i årtier. [...] I flere målinger er forskellen inden for den statistiske usikkerhed, hvad der helt sikkert giver Le Pen-lejren fornyet motivation: For første gang er magten i Europas næststørste økonomi reelt inden for rækkevidde. To syn på verden For dansk erhvervsliv er det franske marked langtfra så stort som det tyske - men det er et marked i vækst og med muligheder inden for danske styrkepositioner som grøn omstilling og digitalisering. Samtidig er Frankrig efter brexit blevet en endnu mere central spiller i EU. På valgaftenen sagde Macron igen og igen, at Frankrig skal spille en stærk og aktiv rolle i Europa og i verden. Le Pen ønsker til gengæld at skrue ned for betalingerne til EU og helt forlade Nato. Hun vil også have en folkeafstemning om, hvorvidt fransk lov står over EU-retten - det samme spørgsmål, som har bragt EU i åben konflikt med Polen. Hvis hun vinder, vil det åbenlyst betyde en helt ny fransk linje såvel i EU som i den vestlige alliance over for Rusland."
Kilde: Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: Morgendagens mikrochip er en milliardmulighed
I en kronik i Børsen skriver Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal, Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri, og Anders Bjarklev, rektor, Danmark Tekniske Universitet, blandt andet: "Det er tydeligt, hvor globalt afhængige vi er af leverancernes frie bevægelighed, og hvor nemt eller hurtigt, der kan komme en prop i forsyningen - som når et skib i Suezkanalen sætter sig på tværs. Navnlig på mikrochip har forsyningskæderne vist sig skrøbelige. Det er et stort problem for danske virksomheder, for mikrochip er grundstenen i den digitale omstilling og en uomgængelig del af mange danske virksomheders produkter. I EU er man også blevet smerteligt bevidst om mikrochippens betydning i den digitale udvikling. Manglende mikrochip fra Asien og USA har stoppet projekter og fået hele industrier til at gå i dvale. Derfor har EU-Kommissionen iværksat “The European Chip Act”, der skal gøre Europa delvist selvforsynende og mere uafhængig af chipproduktionen uden for EU. Der skal opbygges mere forskning og udvikling i mikrochip og bygges chipfabrikker inden for EU´s grænser. Indsatsen vil sikre en mere stabil forsyning af mikrochip til danske virksomheder, men også styrke de virksomheder, som tager aktiv del i udvikling og design af mikrochip. Derfor er det en indsats, som Danmark skal tage del i. [...] Et kommende Nato-center til forskning i kvanteteknologi er planlagt på dansk grund, så i regi af Nato bliver fremtidens kvantechip måske udviklet her? Men det vil kræve en udvidelse. [...] Ligeledes bør regeringen arbejde for, at Danmark kan tage størst mulig del i EU's indsats i “The European Chip Act”, der afsætter betydelige midler til området. Ellers risikerer vi, at det primært er de store EU-lande med allerede etablerede chipfabrikker, der får størst del i midlerne."
Kilde: Børsen, s. 34-35

Handel: Forsker om sanktioner mod Rusland: “Kinas største interesse er Kina” - derfor passer de på
Kinas økonomi og eksportinteresser er afgørende for stormagtens holdning til krigen i Ukraine. Det mener to førende danske Kina-forskere, skriver Børsen. "Vi kommer ikke til at se et kinesisk skifte, Beijing vil ikke trodse Rusland. Retorisk vil Kina blive ved med officielt at støtte Rusland, men i praksis vil man følge Vestens sanktioner,” mener Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d., lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Vurderingen bliver delt af Andreas Bøje Forsby, ph.d., forsker, DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. “Den kinesiske støtte til Rusland er først og fremmest retorisk ved at viderekolportere den russiske udlægning af krigen,” siger Forsby. På det nylige EU-Kinatopmøde advarede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den kinesiske præsident Xi Jinping mod en “masseflugt fra Kina” af vestlige virksomheder - som det som bekendt er sket fra Rusland - hvis Kina aktivt støtter Rusland i krigen mod Ukraine. Det er vanskeligt at vurdere om det er en tom trussel. Men Kina hører muligvis efter. Alene fordi man i de seneste år efter handelskrigen med USA og efter corona har mærket, hvad det betyder, når de “globale forsyningskæder forkortes,” når hele eller dele af produktion trækkes hjem til EU og USA.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Klima: Den totale dumhed
I en analyse i Weekendavisen skriver den norske journalist Jon Hustad blandt andet: "Sidste uge udgav det globale energianalysebureau Wood Mackenzie en rapport om EUs planer om at reducere gasimporten fra Rusland med to tredjedele, inden året er omme. Er disse planer realistiske? Overskriften var ”Umuligt”. ”Der er ikke andet derude,” udtalte Giles Farrer, der er bureauets chef for gasanalyse. Det vil heller ikke gøre tilstrækkelig stor forskel, at Norge lover at skrue op for gaseksporten hele sommerhalvåret. Norge kan i bedste fald kompensere for den reducerede russiske gasimport med ti procent. Mens dette skrives, meddeler den ukrainske regering, at russiske tropper har okkuperet det kontrolrum, som styrer gasproduktionen i Østukraine. Det betyder, at de samme tropper også har taget kontrol med en stor del af det ukrainske gassystem. Ukraine er Europas femtestørste gasproducent. Omfanget af den russiske energieksport er næsten ubegribeligt. [...] I et år med normal økonomisk vækst i EU har importen fra Rusland ligget på cirka 200 milliarder kubikmeter gas. Det svarer til 2200 terawatt-timer (TWh) eller 2200 milliarder kWh i primærenergi. I sommeren 2021 skruede Gazprom, sandsynligvis efter ordre fra Putin, ned på gaseksporten til EU. EU fik kun 155 milliarder kubikmeter fra Rusland sidste år, og priserne eksploderede. Rusland har næsten total kontrol over europæiske gaspriser. [...] Det er den tyske industri, der vil blive ramt hårdest, hvis den russiske gas forsvinder. Hvis den russiske hær skal standses ved at standse gasimporten, bliver modsvaret en hær af arbejdsløse tyske arbejdere. Og selvom der findes andre producenter af olie og kul end Rusland, vil der til gengæld i flere år ikke være noget alternativ til den russiske gas. Det tager meget længere tid at etablere en ny gasproduktion, end det tager at indarbejde en ny kul- og olieproduktion. [...] Der findes ikke nogen gode svar på den energikrise, som verden, EU og Tyskland befinder sig i. Tysklands bedst kendte økonom Hans Werner-Sinn, der stod bag den nu forhadte Gerhard Schröders reformer af tysk økonomi, som genstartede det tyske industrieventyr, men også skabte en omfattende nyfattigdom, skriver følgende om, hvad der vil ske, hvis den tyske regering udelukker anvendelsen af gas i Tyskland: I så fald ”vil industrien bryde sammen, før erstatningsenergien er på plads. Regeringen vil få svært ved at overleve det økonomiske kaos, det offentlige oprør og det raseri, der vil blive følgen, hvis gas ikke længere er tilgængelig, eller hvis udgiften til opvarmning stiger drastisk”. Men har Tyskland noget andet valg? "
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Institutionelle anliggender: Politikere i oprør: Forkert af EU at censurere russiske medier
EU blokerede i marts den russiske tv-station Russia Today (RT) og dens søstermedie Sputnik som en del af sanktionerne mod Rusland. Beslutningen om forbuddet af RT og Sputnik er truffet af EU's medlemslande efter input fra EU-Kommissionen og EU's udenrigstjeneste, skriver Politiken. Herhjemme er beslutningen blevet kritiseret, og onsdag tilsluttede en række danske Europa-parlamentsmedlemmer sig kritikken. De peger på, at beslutningen udfordrer ytringsfriheden. Ifølge Peter Kofod, der er valgt ind i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, har beslutningen om at censurere de russiske medier rod i de værdier, som vi normalt prædiker over for andre, og derfor er det helt forkert. ”I virkeligheden hjælper vi Putin med at bygge et narrativ op om, at vi i Europa gør brug af de samme metoder og er lige så slemme som ham," siger han. Kira Marie Peter-Hansen, som er medlem af EU-Parlamentet for SF, er også ”uenig” i blokeringen ligesom sin partikollega Margrethe Auken (SF). ”Jeg synes ikke, vi skal bekæmpe misinformation og propaganda med censur. Jeg synes, vi skal bekæmpe det med oplysning”, siger hun. Søren Liborius, der er chefkonsulent ved EEAS, European External Action Service, der er en del af EU's udenrigsafdeling, mener kritikken er noget vrøvl. ”At russiske statsmedier ikke skulle være tilgængelige i EU, det er noget vrøvl. Russiske statsmedier kan man sagtens se. Radio, internet, tv. Der er en myriade af kanaler, rundt regnet 200 forskellige," udtaler han og fortsætter: ”Så at der er nogle i dette kongerige, der mener, at man har indført hård censur over for russiske medier, det er v-r-ø-v-l. Vrøvl. Og du må genre citere mig for det”. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser i en mail til Politiken, at det skulle være problematisk at censurere RT og Sputnik. "Jeg bakker fuldt op om, at man fra EU's side indfører de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, herunder også i forhold til Putins muligheder for at sprede propaganda og falske påstande om krigen,” skriver han. Politiken har ikke kunne få en kommentar fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som er ansvarlig for beslutningen i Danmark, da hun afholder påskeferie.
Kilde: Politiken, s. 1-4

Migration: Den sære særlov om ukrainske flygtninge
Politiken bringer et debatindlæg af Maysum Sattar Al-Sami, som er videnskabelig assistent, cand.jur., Juridisk Institut, AAU, og Jesper Lindholm, som er lektor, ph.d., Juridisk Institut, AAU. De skriver blandt andet: "Den 16. marts 2022 vedtog Folketinget ved en hastebehandling en såkaldt særlov for ukrainere. Særloven giver fordrevne ukrainere mulighed for at søge om en midlertidig opholdstilladelse, der sikrer dem adgang til arbejdsmarked, velfærdsydelser og nogle uddannelser. Dette udgør en positiv særbehandling af ukrainere i forhold til andre krigsflygtninge, da de ud fra udlændingelovens asylbestemmelser og asylmyndighedernes praksis næppe vil kunne opnå asyl - med ganske få undtagelser. [...] Et argument for særloven har også været, at man ikke ønsker at overbebyrde asylsystemet. Byrden ville med de nuværende danske flygtningedefinitioner i så fald bestå i at meddele en stor mængde afslag. Argumentet overser helt, at man godt kan give større grupper af flygtninge asyl på formodning om, at de har et fælles beskyttelsesbehov. [...] Når politikerne nu fastholdt særlovsløsningen, burde tilgangen have været smidigere, således at ukrainerne kunne have opnået opholdstilladelse ved indrejsen alene gennem påvisning af, at man var flygtet fra krigen, og helt uden om et rigidt ansøgningssystem. Noget sådant kunne sagtens fungere parallelt med en registrering ved grænsen af de ankommende ukrainere. I enhver større flygtningesituation vil registrering og rettighedsoplysning være magtpåliggende af hensyn til flygtningenes rettigheder, sikkerhed og juridiske beskyttelse, herunder netop adgang til danske velfærdsydelser, men også muligheden for sammenføring med bortkomne familiemedlemmer andetsteds i EU. Internationale kriminelle netværk og mafiakonstellationer har længe eksisteret i Ukraine, og uden dansk registrering af ukrainere ved indrejsen vil kriminelle desuden selv kunne komme ind i Danmark, hvor de så relativt ubesværet kunne handle med uregistrerede ukrainere og udnytte dem til prostitution eller lignende. [...] Særlov har flere lighedspunkter med EU- direktivet om midlertidig beskyttelse, der blev aktiveret af EU-Rådet 4. marts 2022. Grundet det danske retsforbehold er Danmark ikke bundet af direktivet, men den nye særlov læner sig i nogen grad op ad det. De væsentligste forskelle relaterer sig til den omfattede personkreds. [...] Mange er måske enige i, at danskerne trods kulturelle, sproglige og religiøse forskelle ligner ukrainere. Andre er tilfredse med, at arbejdsstyrken kan suppleres, og atter andre føler en forpligtelse til at beskytte flygtninge, der kun er et sø- og landeterritorium væk fra Danmark. Med de politiske udmeldinger i forbindelse med vedtagelsen af særloven, er der efter vores mening dog ikke nogen generel opblødning i sigte i forhold til at modtage andre spontanflygtninge fremover, hvis beskyttelsesbehov retligt set er mere indlysende end ukrainernes. Dertil er denne sære lov ganske enkelt i for høj grad skræddersyet til kun at hjælpe en særlig gruppe."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Sikkerhedspolitik: Ved Natos svageste punkt er de klar til kamp. Her i Litauen ved man aldrig
Ifølge Kristeligt Dagblad er stemningen i Litauen blevet mere anspændt efter Ruslands invasion af Ukraine. Ikke mindst tæt på den såkaldte Suwalki-korridor, der markerer grænsen mellem Litauen og Polen. Suwalki-korridoren, som er det eneste sted, hvor de tre baltiske lande er landfaste med resten af Europa, er sikkerhedspolitisk Natos mest udsatte sted. Her er beboerne bekymrede, da de ved, at det kun vil tage få timer at indtage den korte grænse, og de vil være første stop på vejen. ”Jeg er ikke klar til at slå folk ihjel eller blive skudt, så hvis jeg kunne gøre andet, hjælpe med at berolige folk for eksempel, ville jeg helst gøre det. Men hvis de sagde til os, at vi skal tage et gevær og skyde nogen, ville jeg selvfølgelig gøre det,” fortæller Edita Liskauske, som er en del af det private hjemmeværn Riflemen's Union i byen Marijampole. Listen over litauere, der har meldt sig til organisationen, er steget voldsomt, siden krigen i Ukraine startede.  "Vi vil gerne kunne forsvare, hvad vi har i dag. Vores liv, vores hjem og familie. Det er meget vigtigt for os. Vi vil ikke leve under Sovjet-besættelse en gang til," fortæller Edigijus Papeckys, der er chef for afdelingen i Marijampole og grænselandet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Retlige anliggender: ”Dødshjælps-læge” vil trodse menneskerettighedsdom
Den kendte ”dødshjælps-læge” Svend Lings kan ikke tage sin sag længere i det retlige system, skriver Kristeligt Dagblad. Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjort, da domstolen i går kom frem til, at hans menneskerettigheder ikke blev krænket, da Højesteret herhjemme i 2019 stadfæstede Østre Landsrets dom på 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg. Svend Lings fortalte i 2017 i et interview, at han hjalp patienter med at dø. Han mener selv, at dommen fra Højesteret var et brud på hans ytringsfrihed. Til spørgsmålet om hvorvidt den nye dom overrasker ham, svarer han: "Egentlig ikke. Der er godt nok 11 lande, der går ind for det, men der er ikke flertal i EU for aktiv dødshjælp. Det er i virkeligheden, hvad det drejer sig om i sidste ende." Til spørgsmålet: "Får dommen her dig til at tænke over dit projekt en ekstra gang?" svarer Lings: ”Overhovedet ikke. Jeg kan ikke forstå dommen. Jeg prioriterer min moralske pligt over for folk, der søger min hjælp, højere end samfundets love og bestemmelser.” Thomas Ploug, der er professor i filosofi ved Aalborg Universitet, mener, at Lings efter den nye afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør genoverveje sin strategi. ”Det her har været hans forsøg på at få rettens ord for, at han kan fortsætte den praksis, han har haft, og den praksis viser sig nu definitivt ikke at være lovlig,” siger Ploug.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Sundhed: Danske hospitaler er ikke presset af flygtningestrøm
Siden Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar, anslås det at omkring 30.000 flygtninge er kommet til Danmark og regeringen forbereder sig på op til 100.000 ukrainere. Jyllands-Posten skriver, at cirka 300 ukrainske flygtninge indtil nu har været i kontakt med det danske sygehusvæsen. Det viser en rundringning til regionerne. Omkring 10 af de 300 patienter er blevet indlagt på danske hospitaler gennem EU's kriseberedskab efter en anmodning fra Ukraine bl.a. om sengepladser til indlagte, der ikke længere kan blive på ukrainske hospitaler eller personer, der er blevet såret i krig. Ifølge lægefaglig direktør i Præhospitalet hos Region Midtjylland, Palle Juelsgaard, som er ansvarlig for fordelingen blandt landets regioner, er det ikke muligt at forudse, hvor mange af det alvorligt syge flygtninge, der vil komme. "Det er stadig en black box. Vi har ikke adgang til troværdige data fra Ukraine og grænseområdet. Så det bliver et stort arbejde, og det kan være mange hundrede, der skal opereres rundt i Europa," siger direktøren, som vurderer, at der plads til de ukrainere, der måtte komme gennem EU's kriseberedskab.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Interne anliggender: Greenpeacechef rykker ind i magtens centrum
Jyllands-Posten bringer et portræt af den tidligere chef for Greenpeace International, amerikaneren Jennifer Morgan, som forleden tiltrådte en nyoprettet stilling som særlig klimakommitteret for udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne. "Jeg er glad for, at Tysklands internationale klimapolitik nu har fået et ansigt," lød det fra Baerbock ved præsentationen af Morgan, der får en afgørende indflydelse på Tysklands samlede klimapolitik. Udnævnelsen møder kritik fra de borgerlige, som kritiserer, at en hidtidig aktivist nu skal udstyres med formelle magtbeføjelser på vegne af regeringen. Jennifer Morgan blev allerede under Tysklands EU-formandskab i 2007 trukket ind som særlig rådgiver.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Udenrigspolitik: Rusland har råd til krigen længe endnu
Jacob Kirkegaard, der er økonom ved Peterson Institute for International Economics i Washington, mener, at Rusland stadig har penge til at føre krig, også en langvarig. "Den her type lavteknologisk krig kan finansieres næsten udelukkende med rubler,” siger økonomen, som fortsætter: "Det betyder, at Rusland kan fortsætte med at sende styrker og artilleri ind i Ukraine, i hvert fald så længe der ikke er tale om et mere generelt økonomisk kollaps." Krigen i Ukraine har medført prisstigninger på olie og gas, som Rusland eksporterer i massevis, blandt andet til EU-landene. Og i EU tøver man indtil videre med at lægge sanktioner på netop energisektoren. Verdensbanken vurderer, at den russiske økonomi bliver 11 procent mindre i år, men prisstigningerne på energi betyder, at Ruslands indtægter fra sektoren er stigende. Bare for april måned forventer det russiske finansministerium en stigning svarende til 65 milliarder kroner i indtægterne fra energisalget.
Kilde: Information, s. 11

Udvidelse: LÆSERNE MENER
I et læserbrev i Politiken skriver Gorm Bramsnæs, Espergærde, blandt andet: "Politiken bragte 9.4. et længere indlæg af den norske udenrigspolitiske forsker, Asle Toje. Overskriften var 'Vesten romantiserer demokratiets tilstand i Ukraine'. Ifølge Toje minder Ukraine langt mere om Rusland end om vesten. Det er et land dybt inficeret af oligarker. Et land, som har meget store problemer med korruption; og kigger man på det britiske tidsskrift The Economist demokrati-indeks, ligger Ukraine meget langt efter landene i vesten. Ukraine er altså langt fra klar til at blive medlem af EU. På den baggrund kan man undre sig over, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen under et besøg i Ukraine overrakte et ansøgningsskema til landets præsident. Denne handling er ikke kun besynderlig, men også uklog. Den provokerer Rusland og bringer dermed ikke freden tættere på - snarere tværtimod."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 6

Institutionelle anliggender: STOR POLITIAKTION
I Italien har politiet beslaglagt ejendomme for over 800 millioner kroner ejet af den tidligere Haas-kører Nikita Mazepin og hans far, oligarken Dmitrij Mazepin, som er på den omfattende liste af russere, som EU sanktionerer. Ifølge Ekstra Bladet har italiensk politi de seneste uger beslaglagt villaer og yachts for op mod syv milliarder kroner ejet af russere fra EU's liste.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Klima: Politikere og tænketank støtter Novo-duos kontroversielle fødevareplan
Novo Nordisk Fonden er klar til at satse på et nyt - og kontroversielt - område: Nemlig sund, ernæringsrigtig og klimavenlig mad fremstillet med hjælp fra det ypperste, genforskere og biologer kan præstere. Ifølge fonden skal der gøres op med gammeldags godkendelsesprocedurer, og modstandere af at blande moderne genteknologi og fødevareproduktion sammen kan forvente at skulle sluge et par kameler. Det skriver Berlingske. Landbrug & Fødevarer mener, at det er et kærkomment indspark til debatten. "Med de kæmpemæssige udfordringer, der er med klima og forsyning lige nu, er der mere end nogensinde før brug for teknologi," udtaler klima- og EU-chef i erhvervsorganisationen, Niels Peter Nørring. Direktør i fødevaretænketanken Frej er helt på linje med Novo Nordisk Fonden, fortæller direktør Marie-Louise Boisen Lendal. Hun fremhæver, at Frej har talt med mange forskere gennem tiden, der alle ønsker den såkaldte CRISPR-teknologi i EU, samt at Etisk Råd nu anbefaler, at reglerne for godkendelse af GMO bør ændres. "Så det er super godt, at flere går ind i debatten, men det her var også vigtigt for ti år siden," siger hun. Frej og Landbrug & Fødevarer fremhæver begge CRISPR-teknologien, som kaldes et gen-redigeringsværktøj. Her piller man piller ved enkelte gener i en plante for at ændre en egenskab, man tilføjer dog ikke nye gener til planten. En EU-dom i juli 2018 fastslog, at CRISPR-teknologien med sin genmanipulering lå under samme lovgivning som de traditionelle GMOer. Det er dermed forbudt at anvende teknologien i EU, selvom CRISPR ikke er det samme som GMO i traditionel forstand. Klima- og EU-chef i Landbrug & Fødevarer mener dog, at det er realistisk, at EU på et tidspunkt vil åbne for muligheden for at benytte sig af CRISPR-teknologi. "EU-Kommissionen har fremlagt en rapport, der fremhæver vigtigheden af at kunne benytte sig af de nye forædlingsmetoder. Vi håber, at de klima- og forsyningskriser, som vi står overfor lige nu, vil være med til at speede processen op," siger han.
Kilde: Berlingske, s. 4

Udenrigspolitik: Udtalelser om krigen i Ukraine har skabt intern splid i Enhedslisten
Fredag i sidste uge udbrød statsminister Mette Frederiksen højt "what" i Folketingssalen, hoppede tilbage i stolen og fjernede sine briller af ren overraskelse. Det hører til de absolutte sjældenheder, at en scene som denne udspiller sig, skriver Berlingske. Frederiksens reaktion bundede i, at SFs forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, spurgte Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, om partiet mente, at ”Rusland er en trussel mod Europa lige nu?”. ”Generelt er svaret nej,” sagde Søndergaard, der ad flere omgange har repræsenteret Enhedslisten i både Folketinget og i Europa-Parlamentet. Det skriver Berlingske og Weekendavisen. Det var ikke kun Mette Frederiksen, der blev overrasket over svaret. Efterfølgende skabte udtalelsen stor debat på sociale medier. "Jeg kan kun ryste på hovedet. Liste Ø lever på en anden planet," skrev Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær for den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, på Twitter. Søren Søndergaard modererede efterfølgende sin udtalelse: "Når folk misforstår det på den måde, har jeg ikke udtrykt mig klart nok. Rusland udgør ikke en militær trussel mod alle europæiske lande. Det skulle jeg have sagt." Politisk kommentator, Lars Trier Mogensen, mener, at der er tale om et ”generationsopgør” i partiet, der kan udvikle sig til ”et enormt problem” for Enhedslisten, idet partiet kan komme til at stå med ”meget, meget, meget store forklaringsproblemer”. "Det her er en generationskløft i partiet, hvor det er de gamle kommunister på den ene side, og så de mere moderne, storbysocialister på den anden. Det kan blive et enormt stort problem for Mai Villadsen og den unge generation, hvis de fortsat tillader den her gamle garde at tegne partiet i denne debat," vurderer han. Den seneste tid har medlemmer fra Enhedslisten skabt tvivl om partiets linje i forhold til Rusland og NATO. Blandt andet har folketingsmedlem Christian Juhl udtalt, at Ukraine selv bar en del af ansvaret for Ruslands invasion. Ifølge Enhedslistens gruppeformand og forsvarsordfører, Peder Hvelplund, udgør Rusland ”selvfølgelig” en trussel mod Europa. "Det fik Søren (Søndergaard, red.) også understreget efterfølgende i debatten i salen. Og det er klart, det giver ikke mening at sige, at Rusland ikke er en aktuel trussel i forhold til Europa. Der er et europæisk land, der lige nu er blevet angrebet, og vi kan også samtidig se, at der formentlig også er en konkret trussel til Moldova og Georgien. Så der er jo klart en konkret trussel mod europæiske lande, og dermed også mod Europa. Frygten for en atomar trussel har næppe været større, end den er nu, så på den måde er der en trussel, og det skal man bare anerkende. Betyder det så, at der er en aktuel trussel mod Danmark eller de Baltiske Lande? Der må man sige, at det er der ikke lige nu, som verden ser ud," siger han. Til spørgsmålet: "Der har de seneste uger været blotlagt uenigheder i Enhedslisten om forhold til NATO og linjen i forhold til krigen. Er det et problem?" svare han: "Jeg synes da, det har været enormt frustrerende at se den debat, der har udfoldet sig. Derfor er det også min klare opgave at sige, at der i Enhedslisten ikke er nogen opbakning til Putin eller Rusland.”
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Weekendavisen, s. 15

Udenrigspolitik: Nu sker det, som Putin hader allermest. Hans image krakelerer - og han er magtesløs
"Putin er berygtet for at hemmeligholde alle informationer om sin familie," hedder det i bogen ”Russian Roulette” af Celeste Wallander. Hun var i 2016 den førende Rusland-ekspert i Det Hvide Hus, og i sin bog foreslog hun at offentliggøre informationer om blandt andet hans døtre og deres skjulte formuer, skriver Berlingske. ”Det ville være to fingre i øjnene på præsident Putin, og det ville gøre ham rasende,” mente hun. Dengang nægtede den daværende præsident Barack Obama at gå efter Putins familie, men nu sker det. USA indførte i sidste uge sanktioner mod Katerina Tikhonova og Maria Vorontsova. De bliver sanktioneret, fordi ”de er Putins voksne børn”, hedder det i den amerikanske beslutning. EU fulgte et par dage efter med lignende sanktioner mod de to kvinder og med den samme begrundelse: De har ikke nødvendigvis gjort noget galt i sig selv, men Putin har, og han er deres far.
Kilde: Berlingske, s. 18-19

Klima: Krigen i Ukraine spolerer Dan Jørgensens ambitiøse grønne planer
Krigen i Ukraine får flere danske kraftværker til at bremse den grønne omstilling og bruge langt mere kul end planlagt. Ifølge flere i energisektoren er det et billede på et grundlæggende dilemma ved krigen. Det skriver Berlingske. Fynsværket skulle være gået fra kul til den grønnere naturgas, men det udsætter de nu af hensyn til forsyningssikkerheden og for at undgå at sende penge til Rusland. "Vi havde truffet beslutningen og også været ude og lave ordrer på udstyr og entreprenører til at lave ombygningen. En masse af udstyret er blevet produceret og leveret til os. Vi har også stadig en klimaudfordring, som skal løses, og det var hele bevæggrunden for det. Opgaven er der stadig og skal løses. Så vi er ærgerlige over det," fortæller Jan Strømvig. Han er administrerende direktør for Fjernvarme Fyn, som driver Fynsværket i Odense. EUs femte sanktionspakke har forbudt import af kul fra Rusland, og derfor handler Fynsværket med Sydafrika i stedet. Jan Strømvig fortæller, at Fynsværket for det første må udsætte sit farvel til kul af hensyn til forsyningssikkerheden. "Den anden grund er det økonomiske. Med de gaspriser vi kigger ind i, er det voldsomt meget dyrere. Og så er der det geopolitiske: Vi ønsker ikke at støtte Rusland og den russiske krigsmaskine ved at købe deres gas," forklarer han.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Interne anliggender: Sort snak på stemmesedlen
I Weekendavisen kan man læse en kommentar af Anne Balsby Roersen, Anne-Sofie Bøllund Andreasen, Emma Svendsen, Julie Wulff Sachse, Markus Borleif Jansson og Maria Laursen, BA-studerende på Politik og Administration, Aalborg Universitet. De skriver blandt andet: "Danskerne skal den 1. juni 2022 til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. I den forbindelse har selve ordlyden af spørgsmålet på stemmesedlen været til debat. Debatten er vigtig, for undersøgelser viser, at formuleringen kan få afgørende betydning. I det første udkast til stemmesedlen lød formuleringen: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?” Formuleringen blev efter kritik ændret til ”Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?” I 2019 foretog YouGov en undersøgelse, hvoraf det kunne konkluderes, at ordlyden har betydning for danskernes stemme. 68 procent af danskerne ville stemme for ”deltagelse” i forsvarssamarbejdet, mens det kun var 47 procent, som ville ”afskaffe” forsvarsforbeholdet. [...] Politikerne vil i den kommende tid advokere for et ja eller et nej, men uanset må det optimale i et oplyst og velfungerende demokrati være, at borgerne træffer beslutning på et fornuftbaseret grundlag frem for på baggrund af de følelser, som konkrete ord vækker hos dem. Så kære politikere: Giv danskerne de bedste forudsætninger for at sætte deres kryds i stemmeboksen den 1. juni gennem et oplyst vidensgrundlag. Det kunne eksempelvis ske gennem en informationskampagne, der både sætter fokus på muligheder, begrænsninger, fordele og ulemper. Så skal de nok være selv i stand til at tage stilling til forsvarsforbeholdets fremtid uden at blive manipuleret af ordlyden på stemmesedlen."

I et læserbrev i Berlingske skriver Bo Lille blandt andet: "Desværre er formuleringen, ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?” dybt forvrøvlet. Rent logisk vil et ”ja” blot betyde, at man STEMMER, mens et ”nej” vil betyde, at man IKKE stemmer. Det er logik! Derfor SKAL man nødvendigvis formulere stemmesedlen anderledes. Man kunne for eksempel helt enkelt skrive: ”Mener du, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?” Jeg anser stemmesedlens formulering for at være en skandale."

I et læserbrev i Kristeligt Dagblad skriver Kirsten Johansen blandt andet: "Jeg vil stemme nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar i EU-regi ved at bevare EU-forsvarsforbeholdet og ikke, som der står på stemmesedlen, ved at afskaffe det. Sikke dog du kludrer, udenrigsminister Jeppe Kofod (S)."
Kilder: Berlingske, s. 11; Weekendavisen, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 11.