Dagens EU-tophistorier
Arbejdsmarkedspolitik: Mere barsel til far: Forstå den nye aftales vigtigste aspekter
I flere af dagens aviser kan man læse at Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Dansk Arbejdsgiverforbund, DA, er blevet enige om en ny model for barsel, hvor der blandt andet øremærkes 11 ugers forældreorlov til hver forælder. Aftalen, som DA og FH ifølge Politiken har forhandlet om i et år, kommer efter et EU-direktiv, der pålægger landene at øremærke ni ugers orlov til begge forældre. Direktivet fra EU skal implementeres inden august 2022. Ifølge professor og ligestillingsforsker på Aalborg Universitet, Anette Borchorst, er EU-direktivet formentlig en afgørende grund til, at der lægges op til en ændring nu. "Ellers tror jeg ikke, det var kommet. Man har læst skriften på væggen," siger hun ifølge Kristeligt Dagblad. Lise Johansen, direktør i Kvinderådet, mener heller ikke, at aftalen var sket nu, hvis ikke EU havde presset på. Det skriver Information. Direktøren påpeger, at modellen ligger i direkte forlængelse af EU-direktivet, som kræver, at medlemslandene øremærker mindst to måneders barsel til fædre. "På den måde er modellen jo ikke den store revolution i forhold til antallet af uger, for dem er vi bundet af," siger hun.
Det er et "historisk fremskridt for ligestillingen i Danmark", lød det fra næstformand for FH, Majbrit Berlau, efter indgåelse af aftalen. "Ved at give mor og far præcis samme rettigheder sender vi også et klart og tiltrængt signal om, at begge forældre er vigtige, for i den danske lovgivning har mor været mere værd end far på det punkt," udtaler Berlau ifølge Kristeligt Dagblad. Hos DA er man også tilfredse med modellen: "Det bedste er, at aftalen indeholder et signal og sætter nogle spor op, som lægger op til, at mor og far er lige om det her. På den måde vender vi verden lidt på hovedet i forhold til i dag, hvor alt er lagt an på, at mor tager langt størstedelen af barslen," siger viceadministrerende direktør i DA, Pernille Knudsen, i et interview med Politiken. Men ifølge den tidligere Microsoft-chef, Marianne Dahl, er den nye danske barselsaftale en "minimumsimplementering", ligesom Danmark fortsat "vil være bagud resten af EU". Det skriver hun ifølge Berlingske på Twitter. "Det er super glædeligt, at der rent faktisk sker noget. Men ligefrem at hylde det, der reelt er en minimumsimplementering af et EU-direktiv, det er at gå lidt for langt. Danmark vil stadig være EU-landet med den største forskel mellem mænds og kvinders barsel. Samtidig ved vi, at afstanden mellem fædres og mødres barsel er den største enkeltstående forklaring på manglende diversitet i danske virksomheder," lyder det fra Marianne Dahl, da Berlingske spørger hende, hvorfor Danmark efter hendes opfattelse stadig halter efter det øvrige EU på området. Hun ville ønske, at man øremærkede en yderligere del af barslen til henholdsvis mor og far. "For derved vil vi komme i den situation, at Danmark ikke længere vil være det EU-land, der har den største forskel på området," forklarer hun. Også Akademikerne, Djøf og Ledernes Hovedorganisation, Lederne, mener, at aftalen burde være endnu mere omfattende. Det skriver Berlingske og Politiken. Akademikerne og Djøf er grundlæggende positive over, at øremærket barsel nu er kommet på banen, men de taler begge for 14 ugers øremærket barsel i modsætning til de 11 uger, som FH og DA er blevet enige om. "Akademikerne har længe haft et ønske om en større grad af øremærket barsel, så vi er glade for, at der fra EUs side er blevet skabt muligheder og pres for, at det er noget, der kan lade sig gøre," siger formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, ifølge Berlingske. Han fortsætter: "Vi har et noget højere ambitionsniveau end, hvad der er i den aftale. Vi havde gerne set, at man landede på 14 ugers øremærket barsel. Når nu muligheden var der, så burde man have grebet den."
Ifølge to af landets største fagforbund, HK Handel og Dansk Metal, bør de 11 ugers øremærkede barsel til både far og mor være med fuld løn. Det skriver Børsen. "Det er klart, at det som udgangspunkt skal være med fuld løn. Men det er i sidste ende noget, som vores medlemmer er med til at bestemme. Og hvis de mener, at der skal være fuld løn under de 11 ugers øremærkede barsel til mor og far, så vil det da være et krav fra vores side ved de næste overenskomstforhandlinger," udtaler Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
Tidligere har Socialdemokratiet og Venstre været modstandere af øremærket barsel, men nu mener begge partier, at øremærket barsel til fædre er en fremragende idé. Det skriver flere aviser. "Jeg synes, at FH og DA lægger op til at gøre det på en klog og balanceret måde," lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Helt så begejstret lød han dog ikke, da han som EU-ordfører i sidste valgperiode kritiserede det EU-direktiv, som har pålagt medlemslandene at øremærke mere barsel til mænd. "Vi har rigtigt meget imod, at det kommer per dekret fra Bruxelles," sagde Hummelgaard i 2018 ifølge Jyllands-Posten. Til Jyllands-Posten siger han, at han stadig er imod dekreter fra Bruxelles: "Vi bryder os generelt ikke om, når EU skal ind og blande sig i danske arbejdsmarkedsforhold." Han havde allerhelst set, at arbejdsmarkedets parter selv havde aftalt sig til det. "Men nu er der lovgivet om det i EU. Det var vi i mod, men det var et slag, Danmark tabte. Nu skal det så implementeres, og jeg synes, at der er lagt op til en klog, balanceret løsning her," udtaler han. Venstre-borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann, tager klart afstand fra ideen om øremærket barsel. Det skriver Berlingske. "Jeg har selv tre børn, og der er sgu ikke nogen, der skal bestemme, hvordan vi strikker det sammen i min familie. Selvfølgelig skal det være interessant for mænd gå på barsel, men det skal være valgfrit," siger borgmesteren. Også Venstreborgmester, Mogens Gade, fra Jammerbugt Kommune undrer sig. Han anerkender, at Danmark skal følge EU-direktivet, men derfra og så til at sige, at man støtter ideen om øremærket barsel, er noget helt andet, som han ikke er enig i.
Ekstra Bladet skriver, at medlemmer af Folketinget har langt mere gunstige barselsvilkår end de danskere, de bestemmer over, og sådan fortsætter det. Ifølge Forretningsordenen for Folketinget har et folketingsmedlem ret til barselsorlov med fuld løn i op til 52 uger - 12 måneder - i forbindelse med graviditet og fødsel eller adoption, uden at dette på nogen måde påvirker medforælderens barselsorlov.
I Jyllands-Posten kan man læse at større børsnoterede virksomheder overvejer at genbesøge barselsvilkårene for fædre. Barselsdiskussionen er blusset op i dansk erhvervsliv, blandt andet fordi Danmark som følge af et EU-direktiv fra august 2022 er forpligtet til at indføre to måneders øremærket barsel til mænd. "Vi ser det som en mulighed for at gennemgå og revurdere vores regler for mødre-, fædre- og forældreorlov," skriver Genmab, som er et dansk-amerikansk biotekfirma.
Kilder: Berlingske, s. 10-11, 12-13, Børsen, s. 18-19; Ekstra Bladet, s. 12, 12-13; Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 7, 13; Kristeligt Dagblad, s. 2, 4; Politiken, s. 6, 7; B.T., s. 6
Arbejdsmarkedspolitik: En sejr for ligestillingen
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Barslen skal deles mere ligeligt mellem mor og far, når et nyt barn kommer til verden. Det er formålet med den model, som Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforbund mandag aften præsenterede. Ifølge aftalen skal der øremærkes 11 ugers barsel efter fødslen til både moren og faren. Resten af barslen er som udgangspunkt ligeligt fordelt mellem forældrene, men kan overføres internt mellem dem. Modellen skal vedtages politisk, og der ser allerede nu ud til at samle sig et flertal i Folketinget. [...] At det er endt sådan, er i sidste ende hverken danske arbejdsgivere, arbejdstagere eller politikeres ære, men EU's. Den nye model er nemlig en minimumsimplementering af et EU-direktiv, som alligevel senest skulle træde i kraft i 2022. Man kunne godt ønske sig, at regeringen vil gå endnu længere for mere ligestillet barsel, som også Enhedslisten, SF og De Radikale foreslår. Selv med den nye aftale halter Danmark stadig bagud i Norden."
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Den øremærkede barsel er en rød klud for en del borgerlige. Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, himler på Facebook op om "et angreb på familiernes frihed". Det er noget værre vrøvl. For det første er de 11 ugers øremærket barsel noget, som Danmark er forpligtet til at indføre ifølge et EU-direktiv. For det andet har der indtil videre været masser af øremærket barsel til moderen, uden at det har fået Vanopslagh til at tale om tvang. Med god grund - barsel er en ret, ikke tvang."
Politiken bringer en analyse af politisk analytiker, Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "Det blev EU og arbejdsmarkedets parter, der sikrede danske fædre øremærket barsel i 11 uger. Ikke regeringen. Ikke Folketinget. Engang var det ellers en hjertesag for statsminister Mette Frederiksen (S). Det var noget af det, hun virkelig kæmpede for i 00'erne, da hun var partiets socialordfører. [...] I 2019 blev det vedtaget, at fædre i EU skal have ret til minimum 9 ugers øremærket barsel. Et markant løft langt de fleste steder med undtagelse af et land som Sverige, men også et løft, som Danmark stemte imod. Det var den daværende Løkke-regering, der gjorde det, men Socialdemokratiet var enigt. Fædrebarslen var en del af et stort direktiv om socialsikring i unionen, blandt andet om vandrende arbejdstageres ret til dagpenge, og her står de regeringsbærende partier last og brast. Det skal EU ikke blande sig i, mener de. Det er noget, som medlemsstaterne selv skal bestemme, siger både Venstre og Socialdemokratiet. Men EU blandede sig nu alligevel. Samtidig blev den øremærkede barsel et emne på industriens overenskomst i 2020. Her blev det besluttet, at blå Bjarne skal have ret til 8 ugers barsel med fuld løn. Industrien havde læst signalerne. EU skabte altså rammen om den øremærkede barsel, regeringens støttepartier pressede på, men regeringen selv gjorde ikke noget. Det blev lagt hos arbejdsmarkedets parter, og det var arbejdstagerne i FH og arbejdsgiverne i DA, der mandag lavede gennembruddet."
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har givet hinanden håndslag på, at 11 barselsuger - mod i dag 2 - skal øremærkes til fædrene. [...] Det er et ganske stort skub i ryggen til ligestillingen, men omvendt ikke udtryk for stort selvstændigt mod fra FH og DA. Danmark er forpligtet til handling som følge af nye EU-regler, og man kunne være gået længere i retning af fuld ligestilling. På den politiske scene stiller sagen sig anderledes. Regeringen har længe vidst, at den øremærkede barsel var en bunden opgave, og som den nødigt ville have ansvar for at gennemføre, men med parternes hjælp er missionen lykkedes. For resten af Christiansborg er spillet friere; EU-implementering er regeringens trælse hovedpine."
I en analyse i Børsen skriver Helle Ib, politisk kommentator, blandt andet: "Nu kommer regeringen med aftalen mellem arbejdsmarkedets parter i ryggen så omsider til at tage det kontroversielle skridt, som er en bunden opgave, Danmark ikke har mulighed for at sige nej til: at implementere EU-direktivet, der først skal gennem regeringens implementeringsråd og dernæst behandles af Folketinget. De nye barselsregler skal indføres inden august 2022, og selvom der er et vist spillerum i implementeringen, er minimumkravene - et par måneders øremærket orlov, der ikke kan overføres fra faderen til moderen - ufravigelige. [...] I regeringens “Perspektivs- og handlingsplan 2021" henvises til undersøgelser, der påviser, at nok mener over halvdelen af de adspurgte forældre, at fædre i Danmark holder for lidt barsels- og forældreorlov. Men 35 pct. af fædrene og 47 pct. af mødrene går i lav eller meget lav grad ind for, at der bliver indført en øremærket barsel på to måneder til fædre. [...] Det er med andre ord ikke et ukontroversielt indgreb, og statsminister Mette Frederiksen betonede da også følgende under en spørgetime i Folketinget i december 2019, hvor hun blev spurgt om EU-direktivet og ligestillingstemaet: Fremhævede familien “Jeg vil jo ikke lægge skjul på, at Socialdemokratiet anbefalede, at Danmark skulle stemme imod direktivet. For selvom jeg grundlæggende er enig i vigtigheden af, at både mænd og kvinder tager barsel - det har jeg altid ment - så har jeg altså også en grundlæggende tillid til, at man ude i familierne kan tilrettelægge det, så det passer til den familie, der nu engang er blevet familie. Derfor anbefalede vi ikke et ja til det direktiv, og derfor er det jo altså så også noget, vi - kan man sige - skal håndtere, fordi det nu er vedtaget, og Danmark skal implementere det.” S-regeringen har ingen andre muligheder end at omfavne udspillet fra arbejdsmarkedets parter."
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Dybest set er det op til familierne selv at afgøre, hvem der skal tage barsel hvornår og hvor længe. Det burde staten som udgangspunkt ikke blande sig i. Men statistisk set er der lang vej, før man kan tale om en blot nogenlunde lige fordeling. [...] Baggrunden for, at emnet igen kommer op, er et EU-direktiv om, at barselsorloven skal reserveres til hver forælder. I praksis vil det sige mere barselsorlov til mænd, og det er alt andet lige glædeligt, når arbejdsmarkedets parter selv når frem til en model for, hvordan direktivet kan implementeres i Danmark. [...] Ifølge en opgørelse fra Europa-Parlamentet ligger Danmark bestemt ikke i førertrøjen, når det gælder øremærket barsel til mænd, men heller ikke i den lave ende. I enkelte EU-lande figurerer der ikke øremærket barsel til mænd overhovedet."
I en Indsigt i Jyllands-Posten skriver journalistere Tea Krogh Sørensen, Hanne Fall Nielsen, Sofie Øgård Gøttler og Lucas Stevns Wiingaard blandt andet: "Når Danmark nu kommer på banen med øremærket barselsorlov til mænd som de sidste i Norden, er det udtryk for, at netop det tema her til lands har været en krigsskueplads, fastslår professor Anette Borchorst, Aalborg Universitet. "Det gik nok galt i 1970'erne, hvor fædrene for alvor kom på banen, men hvor diskussionen om barselsorlov til mænd endte i konflikt, og hvor politikerne trak sig og helst ikke ville røre ved emnet," siger hun. [...] Hun er da heller ikke i tvivl om, at når der nu ligger et konkret udspil fra de to store organisationer på arbejdsmarkedet, FH og DA, til regeringen, er ønsket ikke spiret og vokset på Christiansborg, men skyldes i langt højere grad et EU-direktiv. "Dertil kommer, at der har været et pres udefra. I første omgang fra lønmodtagerside, og vi kan jo se, at fædrenes ret til barsel er kommet ind i flere og flere overenskomster. På det seneste er der også et tryk fra arbejdsgivers side og fra toppen af virksomhederne, og det har alt andet lige fået politikerne til at lytte mere end tidligere," siger hun."
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder i dag: "Et kæmpe fremskridt for ligestillingen eller unødig indblanding fra statens side i familiernes liv? Et stort plus på far-barn-balancen eller et angreb på rigtige mænd, der hellere vil skifte dæk end bleer? Tvang eller rettighed? Reaktionerne var helt forudsigelige, da arbejdsmarkedets parter tidligere på ugen enedes om, at far skal have ret til 11 uger af den et år lange barselsorlov, det danske samfund tilbyder. Præcis i øvrigt som et EU-direktiv pålægger medlemslandene at indføre, og det ligger derfor lige for, at et flertal i Folketinget nu gør aftalen til lov."
I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Danmark er underlagt EUs orlovsdirektiv, der pålægger medlemslandene at øremærke mindst ni ugers barsel til henholdsvis kvinden og manden. Læg dertil de to uger, som i forvejen er øremærket fædrebarsel i Danmark, og det giver mening, at man er endt på to gange 11 uger. Det har været en slags bunden opgave for fagbevægelsen og arbejdsgiverne, hvis aftale nu indstilles til politisk armlægning i det såkaldte implementeringsudvalg. [...] Nu har EU sat rammerne for familiernes barselsfrihed. Den burde EU aldrig have blandet sig i. Bekymrende mange mener imidlertid i 2021, at de bedre end far og mor ved, hvad der er bedst for far, mor og børn. Ambitioner om strukturel udfaldslighed overtrumfer hensynet til den enkelte families frihed og ansvar til at indrette sit liv, som det passer den bedst. På den måde er der intet nyt under solen. [...] Men man må virkelig håbe, at en sand progressiv familiepolitik i Danmark og EU vil prioritere at bevare den nye balance, denne aftale sikrer, samtidig med at man presser på for gradvist at få udfaset enhver øremærkning. Og dermed giver familierne til den frihed til at råde, der er det indlysende rigtige."
I en kommentar i Berlingske skriver Philip Rosenbaum, som er Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School, blandt andet: "I dag tager kvinderne cirka 90 procent af den samlede barsel, selvom størstedelen af barslen kan fordeles frit mellem faren og moren, viser tal fra Danmarks Statistik. Det lægger arbejdsmarkedets parter nu op til, at der skal laves om på. Initiativet er dog taget på baggrund af et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at tildele mindst to måneders øremærket barsel til fædrene. [...] To kortere barsler er mindre omkostningsfulde end én lang, samtidig er der ingen påviste negative konsekvenser af at lade faren tage større del i familieomsorgen."
Kilder: Information, s. 2; Politiken, s. 1; Børsen, s. 20, 44; Jyllands-Posten, s. 6-7, 24; Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 2, 24-25
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Klima: Frygt for, at klimaplan fører til social uro i Europa
"Jeg mener faktisk, at vi kan forhindre, at klimakrisen løber helt løbsk, men kun hvis vi handler straks. Hvis vi ikke får styr på det nu, vil vores børn aldrig tilgive os," lød det i går fra Frans Timmermans, klimakommissær, hollandsk socialdemokrat og næstformand i EU-Kommissionen. Det skriver Politiken. Timmermans var mødt op i Strasbourg for at få EU-Parlamentets støtte til en vidtgående klimaplan. Planen er en lang række forslag til, hvordan EU-landene skal nå frem til en CO2-reduktion på 55 procent i 2030 og målet om at være en klimaneutral union i 2050. EU-Kommissionen foreslår blandt andet, at målene skal nås ved at udfase salg af benzin- og dieseldrevne biler i 2035 og ved at energirenovere boliger samt udbrede det nuværende CO2-kvotesystem til også at inkludere bygninger og transport. Planen har vakt en udbredt bekymring for, at de i forvejen stigende elpriser vil stige yderligere. "Den her plan vil føre til højere priser og energifattigdom i mange lande. Hvis det er prisen for at være 'fit', vil det ikke forbedre europæernes tilværelse, i hvert fald ikke i min region, tværtimod," udtalte Polens tidligere premierminister Beata Szydlo, nu medlem af gruppen af konservative EU-skeptikere ECR, under debatten. Skepsissen deler man blandt andet i Ungarn, Spanien og Slovenien. Jyllands-Posten skriver, at siden januar er prisen på naturgas næsten tredoblet, og prisen på strøm følger med op, da meget strøm produceres via gas. I Grækenland er en hjælpepakke på vej mod de stigende energipriser og i Frankrig taler regeringen om at udvide støtten til de fattigstes brændstofregninger. Mandag aften gik Spaniens socialistiske premierminister Pedro Sanchez på tv med et konkret valgløfte. “Vi forpligter os til at sikre, at alle borgere kommer til at betale den samme elregning i år som i 2018,” sagde Sanchez, hvis regeringspartner, Podemos, har opfordret til demonstrationer i gaderne mod de stigende energipriser. Heller ikke tyske Sylvia Limmer, der er valgt for Alternative für Deutchland, er begejstret. "Hvornår bliver I ærlige over for borgerne om prisen på CO2? Alt vil blive dyrere. Og energifattigdom bliver mere reglen end undtagelsen. I skal også være ærlige over for borgerne om den komplette mangel på frihed, der bliver vores borgeres fremtid. Vi snakker om planøkonomi og socialisme. Det her er et skridt tilbage. I ødelægger friheden og velstanden," siger Sylvia Limmer. EU-kommissær Frans Timmermans anerkender de folkelige bekymringer: "Uanset hvad vi gør, er der en pris. Den politiske kunst bliver at sikre, at effekten ikke rammer de svageste," siger han.
Kilder Politiken, s. 3; Jyllands-Posten, s. 10
Andre EU-historier
Konkurrence: Strid om kinesisk prisdumping af vindmølletårne handler også om 800 danske job
To jyske industrivirksomheder, Welcon og Valmont SM, kæmper for at få EU til at stoppe importen af kinesiske vindmølletårne, som er banket ned i pris ved hjælp af konkurrenceforvridende statsstøtte fra styret i Beijing. Det gør de i forsøget på at redde 800 danske arbejdspladser, skriver Jyllands-Posten. Til gengæld forsøger Vestas og Siemens Gamesa at bremse forslaget om en straftold på de kinesiske tårne, fordi de mener, at det vil svække EU's grønne omstilling. "Vestas og Siemens Gamesa sætter pris på billigere tårne. Jeg tror ikke, at det giver dem en enorm prisfordel, men ikke desto mindre beskytter de hver eneste krone. Det er i hvert fald nok for dem til at tage kampen i EU, hvor deres organisation, Wind Europe, argumenterer imod tårnproducenterne," lyder det fra Luke Patey, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og som for nylig har publiceret en større artikel om sagen i magasinet The Wire China. Welcon og Valmont SM har anlagt sagen i EU, fordi de oplever, at det vælter ind med kinesiske tårne til vindmøller, der opstilles i Europa. "Vi vil ikke bare sidde som ænder i et skydetelt. Vi vil ikke finde os i, at vi bliver jordet af uretfærdig konkurrence, og derfor vil vi have EU til at gribe ind," siger adm. direktør og medejer af Welcon, Jens Pedersen. Den radikale EU-politiker, Morten Helveg Petersen, er gået ind i kampen for at stoppe den kinesiske prisdumping, der truer de danske underleverandører i vindmøllebranchen. Han har som ordfører for havvind i EU-Parlamentet fået en tung stemme i den grønne omstilling. "Jeg har snakket med nogle af de danske producenter af vindmølletårne, og hvis deres udlægning er korrekt, så er det jo helt uholdbart. Derfor går jeg ind i sagen for at få EU-Kommissionen ind i kampen," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7
Det digitale indre marked: Udvalgte får hemmelig særbehandling af Facebook
Den amerikanske finansavis Wall Street Journal har afsløret, at en særligt udvalgt skare af politikere, atleter og andre profilerede personer er på en særlig og hemmelig liste hos Facebook, så de ikke bliver en del af det normale kontrolprogram hos selskabet, når de bruger deres Facebook-konti. Det skriver Berlingske. På listen kan man blandt andre finde USAs tidligere præsident Donald Trump, medlemmer af den amerikanske kongres og af Europa-Parlamentet samt flere borgmestre og menneskerettighedsaktivister. Ifølge avisen beskytter listen millioner af højtprofilerede brugere fra den normale kontrol. I Europa og USA er der der brede, politiske initiativer i gang for at mindske teknologigiganternes magt og tvinge blandt andre Facebook til i langt højere grad at tage ansvar for alt det indhold, som brugerne lægger ud.
Kilde: Berlingske, s. 2
Sundhed: I vaccinens baghave er der stadig skepsis
En af Tysklands største vaccinefabrikker ligger i udkanten af den vesttyske by Marburg. Fabrikken, som tilhører medicinalgiganten Biontech, har været med til at sikre doser til stort set alle de EU-borgere, der måtte være interesserede. Det skriver Kristeligt Dagblad. I Tyskland og også i Marburg kæmper man dog med at nå i mål med coronavaccinationerne. "Efterspørgslen på vaccinetider er stagneret, og vi går ud fra, at alle, der har en interesse i at blive vaccineret, er vaccineret. Uden yderligere incitamenter til folk vil det blive rigtig svært for os at nå meget længere i vaccineudrulningen," siger Sascha Hörmann, der er tovholder på den lokale vaccineudrulning i Marburg-Biedenkopf-amtet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11
Udenrigspolitik: EU overvejer at være i Kabul
Josep Borrell, som er EU-landenes udenrigschef, siger, at man i EU overvejer at være til stede i Kabul. Ifølge udenrigsministeren vil omfanget af EU's engagement i Afghanistan afhænge af Talebans opførsel. Det skriver Information.
Kilde: Information, s. 5
Det digitale indre marked: AI-regulering kritiseres af forsker: Sætter ikke mennesket i centrum
I en debat på Altinget skriver Thomas Ploug, professor, viceinstitutleder, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København, fhv. medlem af Etisk Råd (2010-2016), blandt andet: "EU-forordningsforslaget til regulering af AI tager en risikobaseret tilgang til reguleringen af AI. Forslaget inddeler således AI systemer i tre risiko-kategorier: 1) forbudte, 2) højrisiko, og 3) lavrisiko. Forslaget stiller desuden særskilt krav om gennemsigtighed for systemer, der interagerer med mennesker. [...] De forbudte systemer er sådanne, der påvirker menneskelig adfærd ved brug af subliminale teknikker eller ved udnyttelse af menneskelige sårbarheder, hvor dette sandsynligvis fører til fysisk eller psykisk skade. Det inkluderer også systemer i det offentlige, hvis disse bruges til evaluering af personers troværdighed og dette fører til skadelig eller ugunstig behandling af disse. [...] Kategoriseringen rejser naturligvis en række spørgsmål og problemer. For det første, er det ikke klart, hvad der præcist forstås ved subliminale teknikker. [...] Endelig er det ikke klart, hvad forbuddet mod evaluering af personers troværdighed dækker over."
Kilde: Altinget
Interne anliggender: Merkels arvtager skal på én gang forsvare og forny
Armin Laschet, partiformand for det konservative CDU-parti, skal forsøge at genvinde kanslerposten i Tyskland, skriver Børsen. En “spagatøvelse” siger den danske ambassadør i Berlin, Susanne Hyldelund, om den opgave, Laschet forsøger at løse i slutspurten frem mod den tyske valgdag næste søndag. "På den ene side skal han være en ny kandidat og stå for at modernisere. Han har f.eks. lanceret nogle forandringsteams. På den anden side må han også vedkende sig, at hans parti har regeret i 16 år med en populær kansler. Så han er også nødt til at sende det signal: Jeg er fortsættelsen af Merkel. Den øvelse er ikke nem," forklarer ambassadøren. Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, ser den økonomiske politik som Laschets og CDU-CSU's styrke. "Han er garanten for den nuværende økonomiske kurs: at der stadig skal være fokus på sunde finanser, og at man ikke skal bruge penge, man ikke har. Han ønsker heller ikke en permanent krisefond eller permanente overførsler i EU," siger Friis.
Kilde: Børsen, s. 24
Klima: Økuller og guldfeber truer klimapolitikken
Jyllands-Posten bringer en kronik af Martin Risum Bøndergaard, politisk chef, Wind Denmark. Han skriver blandt andet: "Et overraskende og presserende spørgsmål trænger sig på i klima- og erhvervspolitikken: Har vi i vindenergiens hjemland en gennemtænkt og sammenhængende politik for vindenergi? Desværre er der klare tegn på, at vi er ved at miste orienteringen, hvad angår vindenergien. [...] Vi mangler nemlig en politisk erkendelse af, at der er brug for langt hurtigere udbygning med vindenergi for, at vi dels kan opfylde egne nationale klimamål og dels kan bidrage til omstillingen til grøn energi i det øvrige Europa. Navnlig er der behov for en erkendelse af, at energipriserne skal holdes nede, hvis omstillingen skal gavne frem for belaste erhvervslivet og forbrugerne. Med de nyligt opstrammede klimamål og -virkemidler i EU er der udsigt til et enormt behov for grøn energi fra vind og sol, ikke mindst hos vores industritunge tyske naboer, der vil efterspørge enorme mængder grøn strøm og brint. [...] For lidt grøn energi og for høje elpriser er ikke ligefrem opskriften på at skabe et nyt dansk erhvervseventyr inden for produktion af grønne brændstoffer via Power-to-X-teknologi. Elpriser bør være så lave som muligt og så høje som nødvendigt. ”For god” rentabilitet af vindmølleprojekter skal ikke ”beskattes væk”, men ”bygges væk” via flere vindmølleprojekter."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27
Landbrug: Tiden løber ud for landbrugets klimaaftale
I Information kan man læse en analyse af Jørgen Steen Nielsen, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Når forhandlerne fra alle Folketingets partier onsdag eftermiddag møder op hos fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), kan det meget vel være sidste gang, ministeren lægger lokale til en sådan bred samtale om en klima- og kvælstofaftale for dansk landbrug. [...] Onsdagens møde hos Rasmus Prehn har fordelingen af EU's landbrugsstøtte som tema. Regeringen ønsker at gøre brug af sommerens principbeslutning i EU om at bruge 25 procent af den direkte landbrugsstøtte på grønne tiltag frem for til ren hektarstøtte. EU-pengene skal således være den primære kilde til finansiering af klimaindsatsen, herunder udtagning af de kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorde. Den blå klimaalliance - Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance - vil i stedet bruge EU-pengene på at udvikle landbruget og så lade blandt andet udtagningen af lavbundsjorde finansiere ved at "genindføre deltagerbetaling på danskuddannelse til udenlandske studerende, ved at genindføre opholdskrav for ret til dagpenge samt at prioritere midler fra råderummet og endelig ved brug af regeringens reserver for 2022." [...] Der, hvor vandene for alvor skiller, er på kvælstofområdet, hvor det især kan gøre ondt på dele af landbruget. Udgangspunktet er, at EU-kravet om at sikre 'god økologisk tilstand' i de danske kystfarvande ikke blev efterlevet inden den oprindelige tidsfrists udløb i 2015 og heller ikke er på sporet til at blive opfyldt inden for den stærkt forlængede frist - 2027 - uden nye indgreb. [...] Det er derfor ifølge regeringsudspillet nødvendigt at nedbringe kvælstofudledningen med 13.100 ton pr. år."
Kilde: Information, s. 7
Klima: Enhedslisten: Det er fuldstændig uacceptabelt, at EU vil bryde med Paris-aftalen
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Bo Søndergaard, MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: "I november afholdes det næste store FN klimatopmøde i Glasgow. Et ekstremt vigtigt møde. For på dagsordenen er vor tids største udfordring: Hvordan undgår vi en klimakatastrofe med uoverskuelige menneskelige og miljømæssige konsekvenser? [...] Desværre vil EU ikke kunne tale med den store forhammer, når der på klimatopmødet skal lægges pres på verdens lande for at leve op til Paris-aftalens mål om at undgå irreversibel klimakatastrofe, som kan indtræffe, når den globale temperatur stiger mere end 1,5 grad. For med fastlæggelsen af et klimamål om at reducere CO2-udledningen med 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveau, er den videnskabelige konklusion, at EU ikke vil levere de reduktioner, der skal til for at leve op til den internationale klimaftales mål. Så selvom EU formelt stadig er en del af Paris-aftalen, står det nu klart, at man reelt set ikke har tænkt sig at leve op til aftalen. [...] EU's utilstrækkelige klimahandling ville være mindre vigtigt, hvis de enkelte EU-lande kunne vælge at gå foran og sikre den nødvendige klimahandling. Men EU-systemets ensidige fokus på markedsløsninger betyder samtidig, at de enkelte EU-landes demokratiske handlerum og muligheder for at prioritere klimaet indskrænkes."
Kilde: Altinget
Klima: Forskere: Klimarigtige vindmøller sender slidte vinger direkte på lossepladsen
Altinget bringer et debatindlæg af Bent Ole Gram Mortensen, professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi), advokat, og Lykke Margot Ricard, lektor, Institut for Teknologi og Innovation, SDU. De skriver blandt andet: "De vedvarende energikilder er en vigtig del af omstilling væk fra kul og andre fossile brændstoffer, og det kan vi glæde os over i al fald på klimaets vegne. Men omstillingen er desværre ikke lutter lagkage for alle. Naboerne til disse store anlæg til både sol og vind er sjældent begejstrede. Det har vi set mange tilfælde på - og husker nok protesterne med Østerild, hvor en del af en gammel klitplantage skulle fældes. Der er udfordringer, særligt der hvor klima og energipolitik møder nye miljøproblematikker. På det seneste er det kommet frem, at dele af vindmøllerne og solcellerne er vanskelige at affaldsbehandle på tilfredsstillende vis. [...] Ingen har endnu meldt sig til at finde løsninger på affaldsmaterialer, når først de er lagt på glemmehylden i et deponilager og måske også er blevet forurenet med jord. I mange år, har det været praksis at sammensat affald bortskaffes på losseplads. Et EU-direktiv om affaldsdeponering og affaldsdirektivet har dog medført en reduktion i mængden af deponeret materiale. Som en konsekvens, er det allerede ulovligt at deponere affald i mange EU-lande. [...] I Tyskland har de en anderledes proaktiv tilgang. Her er det allerede ulovligt at deponere sammensat affald. Deponi af vindmøllevinger er således ikke lovligt. Denne tilgang, tænker vi, vil blive mere udbredt i EU-lande i fremtiden - og heraf må omkostningerne til bortskaffelse af sammensat affald nødvendigvis stige kraftigt de næste par år, samtidig med at flere regler vedrørende blandt andet også bygge- og nedrivningsaffald sandsynligvis indføres på EU-plan."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Fratrædende EU-chef: Klimaet er der, hvor de fleste danskere i dag ser den største værdi i EU
Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, skriver blandt andet i et debatindlæg på Altinget: "Da jeg ankom til Danmark som ny chef for Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark for fem år siden, var der kun ét emne i EU-debatten: Brexit. [...] I dag ved vi, at Brexit har medført store ændringer, men at EU-samarbejdet bestod. Ingen andre lande har meldt sig ud, og vi har fået bekræftet, hvor mange fordele det indre marked giver os. I mellemtiden blev EU udfordret på en lang række andre områder, hvor landene skulle stå sammen over for udfordringer, der kan vise sig mere udfordrende over for sammenholdet mellem de 27 lande. Det er derfor den svære toer, der venter Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, når hun i dag skal holde sin anden tale om Unionens tilstand til Europa-Parlamentet. Jeg kan ikke se tilbage på min tid her i Danmark uden at se fire store temaer: Brexit, klima, værdikamp, og Covid-19. Brexit har gjort os alle fattigere, og til næste år vil det være 50 år siden, Danmark kom ind i EF sammen med Irland og Storbritannien. [...] Klimadiskussionen er den, hvor de fleste danskere i dag ser den største værdi i EU. Erkendelsen af at kun gennem EU kan vi løse klimaudfordringen fik et rekordstort antal danskere til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 og stemme overvældende grønt og pro-europæisk. Det var en tendens, der gik igen mange steder i Europa, særligt blandt yngre vælgere. [...] Endelig er der det dybere og vanskeligere spørgsmål om europæiske værdier. EU er opstået ud af krig, og en af de helt fundamentale værdier er ligebehandling. Allerede i de allerførste traktater er det klart, at ingen borgere kan behandles som andenrangs borgere i et andet EU-land. Det, sammen med retsstatsprincippet - altså, at alle er lige for loven, og at alle skal overholde loven - er en fundamental værdi. Det udfordres i disse år voldsomt i nogle EU-lande. Heldigvis er der stor opbakning blandt EU-borgere til kun at yde EU støtte til lande, der overholder de regler, de selv har skrevet under på. Men det bliver en stadig kamp, og Europa-Kommissionen kommer til at stå på mål herfor."
Kilde: Altinget
Dansk Industri: Omø Syd er et eksempel på mismatch mellem klimamål og lovgivning
Altinget bringer et debatindlæg af underdirektør i Dansk Industri, Karin Klitgaard. Hun skriver blandt andet: "Vindmølleprojektet på Omø Syd er et eksempel på, at vores klimaambitioner og lovgivning ikke matcher hinanden. Den konkrete sag bør handle om at sikre biodiversiteten samtidig med, at vi får mere vindenergi ind i vores elnet. Det er ikke sket her. Meget sent i et forløb, som har taget flere år, kommer der ny viden på bordet. Ifølge myndighederne vil vindmølleparken komme til at ligge i udkanten af et fuglebeskyttelsesområde. Det sætter en stopper for vindmølleprojektet. Mange timers arbejde og store investeringer er gået tabt. [...] Her er tre forslag til, hvad vi kan gøre: 1. Udpeg zoner til klimavenlige energianlæg. Der er mange - ofte modsatrettede - interesser, når for eksempel nye vindmølleparker og andre større anlæg bliver planlagt. For at lette planlægning og diskussioner om fremtidige placeringer af vindmølleparker eller andre energianlæg anbefaler DI, at der bliver udpeget zoner, hvor man kan tilgodese den slags anlæg. [...] 2. Vi skal udvikle mere intelligent lovgivning. Det juridiske er komplekst og består af både EU-lovgivning og dansk lovgivning. EU-lovgivningen benytter sig ofte af stramme kriterier, som ikke kan bøjes, hvorimod dansk miljøret har tradition for at arbejde med skøn og afvejning for at finde løsninger. EU-retten står over national ret, så derfor støder man ofte hovedet mod de stramme kriterier. EU's fuglebeskyttelseslovgivning blev lavet, før vi diskuterede klimapolitik og opstillede havvindmøller. [...] 3. Regeringen bør rede trådene ud. Det er selvsagt en opgave at få forskellige love og interesser til at spille gnidningsløst sammen, men det bør være muligt at få løst. [...] Vi opfordrer regeringen til at sætte gang i arbejdet med at se på både den danske lovgivning og EU's, så vi kan finde løsninger."
Kilde: Altinget
Klima: DI: Transportbranchen vil gerne den grønne omstilling, men har brug for politikernes hjælp
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Michael Svane, branchedirektør, DI Transport. Han skriver blandt andet: "I klimaaftalen står der, at klimamålet på 70 procent skal nås samtidigt med, at "dansk erhvervsliv skal udvikles, ikke afvikles". På samme måde skal transportsektoren også udvikles, men ikke afvikles. [...] Transportsektoren er international af natur. Hvis vi kun fokuserer på de danske mål, taber vi. Hvis vi øger grænsehandlen til Tyskland, eksporterer vi i strid med klimaaftalen bare vores CO2-udledning til udlandet, uden at det reducerer den reelle udledning. Danmark skal hellere gå helhjertet ind i arbejdet med EU-planen, Fit-for-55, der sætter rammerne for EU's reduktion af transportens CO2-udledning. Et væsentligt element er, at medlemslandenes indtægter fra kvotesystemet for transport skal gå retur til den grønne omstilling af transportsektoren."
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 15. september 2021