Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. maj 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 17. maj 2023



Tophistorier

Ny strategi tager hul på konfliktfyldt europæisk diskussion
Flere af dagens aviser bringer artikler, analyser, interviews, indblik, kommentarer og ledere om den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som regeringen netop har præsenteret. Og det er kun lidt over et år efter, at den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod præsenterede en ny udenrigspolitik. I den nye strategi, som kaldes for "pragmatisk idealisme", skal Danmark fortsat støtte Ukraines forsvarskamp, bidrage til NATO's afskrækkelse og yde støtte til EU's naboer mod øst og på Vestbalkan. Strategien fokuserer også på håndtering af globale konsekvenser af Ruslands aggression, opbygning af alliancer og ligeværdige partnerskaber globalt, styrkelse af Danmarks og Europas modstandsdygtighed og udbygning af danske styrkepositioner inden for grøn omstilling, teknologi og sundhed. Strategien omfatter også fokus på at styrke forsvaret i Danmark og samarbejde med flere kontinenter som Asien, Indo-Stillehavsregionen og Afrika. Med den nye strategi bliver der desuden åbnet op for diskussionen om at gå fra konsensus til flertalsbeslutninger i europæisk udenrigspolitik. Regeringen opfordrer i strategien til "et helhjertet dansk engagement i EU," ifølge Politiken. "Venstre hilser debatten velkommen. Men det betyder ikke, at vi på forhånd har sagt, at der skal være flertalsafgørelser af alle udenrigspolitiske beslutninger. Vi siger først og fremmest, at vi er nødt til at diskutere, hvordan vi kan sikre, at EU i fremtiden har mulighed for at agere beslutsomt og hurtigt," siger Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre ifølge Politiken. Diskussionen om medlemslandenes vetoret og muligheden for flertalsafgørelser er en del af strategien. Mens regeringen ønsker mere handlekraft i EU, understreger de, at det ikke nødvendigvis betyder at afgive suverænitet eller ændre landets udenrigspolitik. Dansk Folkeparti er bekymret over regeringens udmelding og ser det som et løftebrud. Venstres Michael Aastrup Jensen erkender, at de bevæger sig væk fra tidligere holdninger om vetoretten og mener, at et stærkere europæisk sammenhold er nødvendigt i den nuværende situation. Mikkel Vedby Rasmussen, forsker i international politik og dekan ved Københavns Universitet, bemærker, at dette er en betydelig og muligvis historisk ændring i dansk europapolitik. Han observerer en ny form for argumentation, der understreger betydningen af det europæiske samarbejde. "I stedet for at se EU som et marked, der sikrer beskæftigelse, så præsenterer strategien samarbejdet som et sikkerhedspolitisk projekt," siger han ifølge Berlingske.

I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, blandt andet, at hun mener, at krigen i Ukraine har ændret verden. Hun påpeger, at den nye sikkerhedspolitiske strategi i Danmark har en entydig opbakning til EU som er afgørende for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hun nævner, at afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har styrket opbakningen til EU, og at EU bør have en aktiv udenrigspolitik. Flindt Pedersen diskuterer også muligheden for optagelse af tidligere Sovjetrepublikker som Georgien, Ukraine og Moldova i EU, afhængig af politisk vilje og udvikling. Hun påpeger, at ikke at optage disse lande kan føre til skrøbelighed og ustabilitet ved Europas grænser. Flindt Pedersen mener, at det er realistisk for EU at være en stærk sikkerhedspolitisk aktør og at opretholde et pragmatisk idealistisk syn på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på internationalt samarbejde og en regelbaseret verdensorden.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Da Mette Frederiksen trådte til som statsminister, mente hun, at det var "en mærkelig prioritering" at tale om, hvorvidt Albanien skulle være medlem af EU. [...] Nu er det gået op for hende og regeringen, at EU i den grad er koblet til den verden, som Danmark er en del af. Desværre skulle der et russisk angreb på Ukraine til, før virkeligheden begyndte at indfinde sig. Nu er der stort set ingen ende på, hvor mange lande Danmark vil hive ind i EU. [...] Regeringen vil forberede danskerne på, at EU kan vokse til at rumme op til 10 medlemslande mere end de 27 lande, som i dag er medlem af Den Europæiske Union. Det afstedkommer store udfordringer til det, som er regeringens erklærede mål i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi: et helhjertet dansk engagement i EU. For det første er der ingen tvivl om, at vokseværk i EU vil få konsekvenser for de regler, som gælder for beslutningsprocesserne. [...] Det handler om flere flertalsafgørelser. [...] For det andet, så ligger Danmarks forbehold stadig som en barriere for, hvor helhjertet Danmark kan agere. [...] Mon der skal endnu en migrationsstrøm til, før Danmark indser, at retsforbeholdet skader mere, end det gavner? Som Mette Frederiksen ganske rigtigt fremhævede i det interview, hvor hun afskrev udvidelse med Albanien, så er EU's ydre grænse det absolut vigtigste at forholde sig til. Hvis den skal håndhæves effektivt, og det skal den, så kræver det lige præcis et helhjertet engagement, og at et samlet Europa står sammen om at afvise illegale migranter, inden de får sat foden på europæisk jord og kan shoppe rundt i et nedbrudt europæisk asylsystem. [...] For det tredje: Hvor langt vil Danmark strække sig, når udvidelsen rent faktisk er en realitet. [...] Noget andet er den hverdag, der skal håndteres, når de er medlem af EU - herunder svære diskussioner om adgang til velfærdsydelser."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Det er ikke engang halvandet år siden, at den seneste udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi blev præsenteret. Værdibaseret udenrigspolitik var dengang temaet. Tirsdag kom der så en ny. Nu er mantraet pragmatisk realisme. [...] Som regeringen selv skriver i strategien, sker udviklingen nogle gange i bratte ryk. Verden er ikke den samme i dag, som den var i januar 2022. [...] Der er mange gode tanker i strategien. Det giver meget mening for Danmark at engagere sig mere i EU-samarbejdet og de muligheder, som den hastige udbygning af kontinentets forsvarsindustri giver. Oprustning er desværre en nødvendig realitet, og Danmark har meget at vinde både politisk og økonomisk ved at engagere sig maksimalt. [...] Men én ting er at formulere en fornuftig strategi. En anden og vigtigere er, om regeringen magter at føre den ud i verden. Formår regeringen at styrke det danske diplomati, der i årtier er blevet udsultet og marginaliseret i forhold til forsvaret og fagministerierne? Lykkes det at blive valgt ind i FN's Sikkerhedsråd, vil vi i 2025 både have plads der og have formandskabet for EU. Det bliver måske den første store test af den nye strategi."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Der er mange gode takter i den nye strategi. Især på EU-området, hvor man må sige, at hvis udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) og dermed regeringens nye ambitioner på det europæiske område holder vand, så vil Danmark smide årtiers fodslæbende EU-politik over bord og indtage en ny position som frontstat for et tættere europæisk samarbejde. Hele strategien oser langt væk af, at Danmark har store ambitioner i EU forud for det danske formandskab i 2025. [...] Den danske regering ønsker nu et smidigt samarbejde i EU på forsvars- og sikkerhedspolitikken for at kunne reagere hurtigere end i dag. [...] Lars Løkke Rasmussen ved godt, at han her rører ved et potentielt kontroversielt spørgsmål. For hvis EU skal reagere hurtigere, så kan det kræve et opgør med den vetoret, som i øvrigt var et af argumenterne for, at danskerne trygt kunne stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Lars Løkke opfordrer i et interview med Berlingske til, at man er "open minded" i det her spørgsmål. [...] Men man skal ikke fifle med vetoretten. Det er enten eller. Læg det frem, hvis regeringen alligevel vil arbejde for en traktatændring. Så må vi tage en åben debat med vælgerne om det. Men det skal ikke smugles ind ad bagdøren. I stedet for at pille ved vetoretten burde EU gøre mere brug af muligheden for forstærket samarbejde, hvor en større gruppe lande kan vedtage sanktioner eller gå i aktion sammen i en koalition af villige. Der er med strategien dog ingen tvivl om, hvor den nye regering er på vej hen. I fuld firspring ind i en ny æra i det europæiske samarbejde, hvor ambitionen også er at få lukket en række nye lande ind i varmen så hurtigt, det kan lade sig gøre, dog uden at gå på kompromis med optagelsesprocedurerne. Men én ting er skuffende i strategien: Det er uklart, hvad vi egentlig vil med Kina. [...] Det er godt, at vi åbent erkender vores pragmatisme. Men det kan også blive Danmarks svaghed den dag, hvor alvoren med Kina for alvor banker på døren."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "EU skal være en tungere aktør på den internationale scene. Det fremgår af en ny udenrigspolitisk strategi, som regeringen præsenterede tirsdag. [...] Men man vil ”deltage aktivt i overvejelserne” om EU's politik, hvis nye lande kommer ind. Det kunne være Georgien eller Moldova. I kø står også Nordmakedonien, Montenegro, Albanien, Serbien, Bosnien, Ukraine og Tyrkiet. Flere ledende europæere som kansler Olaf Scholz (SPD) i Tyskland ønsker et større EU. Her er det på sin plads at minde om, at 2004-udvidelsen med 10 østeuropæiske lande har været en succes i den forstand, at der ikke - nu, hvor der er krig i Europa - er tvivl om, hvor de 10 hører til. [...] Endelig er det også sikkerhedspolitisk betænkeligt at få lande ind i EU som Georgien, der lige har ligget i krig med Rusland. Det vil øge risikoen for at komme i varm krig med Rusland. Krigen i Europa har bekræftet, at EU ikke er sikkerhedspolitisk ansvarligt tænkende, men stadig dybt afhængigt af USA. Det varmeste spørgsmål blandt europæiske politikere lige nu er flertalsbeslutninger i EU. De ville tillade EU at handle samlet og hurtigt, ikke mindst i internationale affærer. Mange er trætte af, at Ungarn har kunnet blokere sanktionspakker mod Rusland. Både Frankrigs præsident Macron, EU-kommissionsformand von der Leyen og tyske kansler Scholz har for nylig været ude at bakke op om flertalsbeslutninger. Og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) har stillet sig åben over for tanken. [...] Der er den hage ved flertalsbeslutninger, at små stater som Danmark kommer til at veje meget lidt i afstemninger. [...] Men det er vigtigt at huske på, at Europa hovedsageligt er historien om store riger, der har truffet beslutninger om de små. Tit dårlige beslutninger."

Information skriver blandt andet i sin leder: ""Pragmatisk idealisme"? Det lyder som elastiske værdier målt med et nytteorienteret metermål. Men der står faktisk mange ubekvemme sandheder i den danske regerings nye 'Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi', som udenrigsminister Lars Løkke præsenterede tirsdag. Den første sandhed er, at strategien ikke just er på forkant med udviklingen i det forgangne år. Et år, hvor "geopolitiseringen" af EU nu er blevet et grundvilkår fra handelspolitik over industripolitik og til sikkerheds- og udviklingspolitik. [...] Udenrigsministerens selvros af regeringens ærlighed er således mest et brud med regeringens egne lettere populistiske tabuer om EU-politikkens eksplosivt stigende betydning, som for længst er smittet af på det folkelige syn på EU. Forsvarsforbeholdet er forsvundet, flere EU-midler som "gakgak" er long gone, og frygten for at blive trynet af Tyskland og Frankrig er overskygget af frygten for Rusland og Kina. "EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed," lyder det i strategien. Det har fået regeringen til at åbne flasken med flertalsafgørelser på det udenrigspolitiske område, selv om EU's mindre medlemslande frygter, at det vil få de store lande i skolegården til at tryne de små. Men i praksis kræver det stadig enstemmighed at aflive enstemmigheden, og her vil Ungarn næppe være det eneste EU-land, der siger nej tak. [...] På netop dette punkt er strategien mere vovet: Den tager progressivt fat i Ukraines EU-optag - med Moldova, Georgien og Vestbalkan som de næste kandidater. Altså delvist lande, hvor Kina og Rusland i årevis har været på hårdhændet charme- eller afpresningstur. [...] Vi har lært af vores afhængighed af Rusland - men vi holder døren åben. Strategien tager her uudtalt afstand fra Macrons drøm om en europæisk supermagt i noget nær øjenhøjde med USA og Kina. I stedet lægger den sig langt tættere op ad Olaf Scholz' betoning af, at Europa skal tilpasse sig og håbe på noget nær status quo i det transatlantiske forhold: "Et EU med større geopolitisk kapacitet vil også styrke balancen i det transatlantiske forhold," som det hedder i betoningen af, at det er i "Danmarks interesse at bidrage aktivt til et øget forsvarssamarbejde i EU i tæt samspil og komplementaritet med NATO."

I en analyse i Information skriver Lars Trier Mogensen, avisens kommentator, blandt andet: "Som en småstat i Europas yderkant har det vist sig yderst begrænset, hvad Danmark kan gøre på den storpolitiske scene, og derfor er det tid til at sige farvel til både Anders Foghs "aktivistiske" krigeriske linje og senest Jeppe Kofods "socialdemokratisk værdibaserede" udenrigspolitik. [...] Selv om den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i hovedtræk har karakter af en tilbagevenden til klassisk dansk diplomati, er der alligevel mindst to opbrud, som kan få realpolitisk betydning. [...] For det første lægger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen op til at ville bryde med den markedsoptimistiske globaliseringstænkning, som han selv og stort set alle andre danske politikere ellers har abonneret på siden Berlinmurens fald. [...] For det andet og mindst lige så vidtrækkende kan Lars Løkkes melding om opbakning til en fortsat udvidelse af EU-samarbejdet vise sig at blive skelsættende. Stik modsat statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes hidtil påfaldende EU-skeptiske signaler, hvor hun blandt andet indledte sin første regeringsperiode med at kalde EU-budgettet for "fuldstændig gak" - og modsat den nationale fragmentation, som førte frem til Brexit, altså Storbritanniens udmeldelse - lægger Løkke op til forstærket europæisk forpligtelse. [...] "Der er for mig ingen tvivl om, at det EU, vi kender i dag, bliver udvidet," sagde Lars Løkke på Københavns Universitet og fortalte om, hvordan han netop hjemvendt fra Georgien føler sig forpligtet på at give ansøgerlande et realistisk perspektiv om at blive optaget i EU. [...] Besindelsen på Europa og erkendelsen af behovet for en fortsat udvidelse sker heller ikke på grund af utopiske fremtidssyn, men snarere af kynisk nødvendighed. For hvis EU-landene ikke formår at tiltrække lande som Georgien, Ukraine og Tyrkiet i den yderste ring, og særligt Moldova, Serbien, Albanien og Bosnien i den inderste ring, ja, så risikerer de at glide ud og ind i Ruslands interessesfære. Samlet set er den genopdagede pragmatisme alt andet end triviel. For ved både at opprioritere den industrielle selvforsyning og et større europæiske samarbejde kan Lars Løkke med sin krejleragtige fremgangsmåde være i gang med i praksis at flytte dansk udenrigspolitik mere end mange af de på papiret mere visionære forgængere."

Information bringer en kommentar af Christina Nordvang Jensen, journalist på avisen. Hun skriver blandt andet: "På et møde i Washington, D.C., for nylig mødte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen en række afrikanske FN-ambassadører, der gav ham "et tydeligt og personificeret" billede på det dilemma, som flere afrikanske lande står i i kølvandet på krigen i Ukraine: Hvordan de skal stille sig i forhold til Ruslands ulovlige angreb på Ukraine og den nye verdensorden. Oplevelsen var ifølge ministeren med til at illustrere, at Danmark og Vesten har brug for "et dybere partnerskab og en mere ligeværdig dialog" med Afrika, fortæller han til Politiken. [...] Der har længe været behov for at styrke fokusset på Afrika, og det er glædeligt, at det er et vigtigt ben i regeringens udenrigspolitiske strategi. Men der er også en risiko for, at det er alt for sent, fordi Rusland og især Kina allerede er i front med at opnå indflydelse på kontinentet. Danmark og EU har været for fodslæbende med at finde deres plads i Afrika. [...] Kina og Rusland har over en række år positioneret sig, så når nu Danmark og EU "skal byde sig til", som Lars Løkke Rasmussen udtrykte det på tirsdagens pressemøde, er man i høj grad bagud. [...] Måske har man fra Danmark og EU's side ikke taget det seriøst nok, fordi Rusland ikke har stået som den aggressive spiller, vi ser i dag. Det har ikke haft lige så tydelige konsekvenser for os som nu. Det kan på nogle punkter bekymre, at det er den geopolitistiske virkelighed, der nu får Danmark til at indse, at det er vigtigt, at vi bliver bedre til at bygge alliancer i Afrika. [...] At Afrika nu skal opprioriteres, risikerer at blive modtaget med en vis skepsis fra nogle afrikanske lande. [...] At Europa og Vesten ikke lytter, ikke interesserer sig for de afrikanske befolkningers behov og kun agerer ud fra at fremme egne interesser. Det er en svær plads, som Danmark og EU nu vil forsøge at indtage. [...] I den nye strategi har regeringen en ambition om, at "EU skal være Afrikas foretrukne og tætteste samarbejdspartner på tværs af politikker og instrumenter". Forhåbentlig giver den kommende Afrika-plan nogle af svarene på, hvordan det skal ske."

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, avisens internationale korrespondent, blandt andet: "For blot fire år siden kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) dele af EU-samarbejdet for "fuldstændig gak" og betegnede det samtidig som "en mærkelig prioritering", at EU indledte drøftelser med et Balkan-land om at blive medlem af unionen. [...] Nu varsler Mette Frederiksens SVM-regering markante kursændringer i den danske udenrigspolitik, ikke mindst i europapolitikken. Danmark støtter nu en omfattende udvidelse af EU med nye lande, og samtidig lægges der op til et opgør med andre tabuer i EU-politikken. [...] Det er Ruslands brutale og ulovlige angrebskrig mod Ukraine, der har ændret hele det sikkerhedspolitiske landskab i Europa, og det betyder ifølge regeringen, at danskerne skal forberede sig på et langt større EU med "over 30 medlemslande". [...] "Vi vil styrke vores engagement i de østlige frontlinjestater, så de kan blive en del af den europæiske familie," sagde Lars Løkke, da han i en tale på Københavns Universitet præsenterede strategien. [...] Den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi skal også fungere som en overordnet ramme for flere andre regeringsplaner, som er på vej, heriblandt et nyt forsvarsforlig, en opdateret globaliseringsstrategi, et styrket dansk diplomati, en ny strategi for den danske udviklingsbistand, en Afrika-plan og en ny europapolitisk aftale, som skal erstatte den nuværende fra 2008. [...] Løkke afviser over for Jyllands-Posten på forhånd, at det øgede danske EU-engagement indebærer nye opgør med de danske EU-forbehold. Hverken euroforbeholdet eller retsforbeholdet skal til folkeafstemning, hvis det står til regeringen, fastslår han. "Helt ærligt Europa bliver ikke noget stærkere sted af, at vi fjerner euroforbeholdet og begynder at kalde vores kroner euro, da de de facto er det i forvejen," siger Løkke. Til gengæld vil udvidelsen med nye lande spille en væsentlig rolle. [...] En kraftig udvidelse af EU med nye lande vil gøre det endnu sværere for EU at træffe effektive beslutninger i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som i dag kræver enstemmighed. [...] Derfor åbner den danske regering i strategien også for en sprængfarlig debat om flere flertalsbeslutninger i EU's udenrigspolitik og dermed for et skridt, som i årtier har været tabu i den danske europapolitik. Det kan i sidste ende føre til, at EU's traktater skal ændres, og at Danmark mister sin vetoret over for store lande som Frankrig og Tyskland."

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Usikker. Uforudsigelig. Kompliceret. Til tider brutal. Det lyder ildevarslende, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) allerede i forordet til regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi beskriver den verden, strategien skal forholde sig til. "Til tider brutal"... [...] Strategien peger både mod globale nybrud og nye hovedbrud. [...] Strategien beskriver en såkaldt multipolar verden med flere regionale, ofte konkurrerende magtcentre og skiftende alliancer. Og en verden, som derfor bliver mere kompleks og uforudsigelig. [...] Ved at melde Danmark ind som observatør i en tyskledet klub af EU-lande, der bevæger sig mod flere udenrigspolitiske flertalsafgørelser, åbner regeringen for et opgør med den danske vetoret. [...] Med afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold er der åbnet for nye muligheder for dansk erhvervsliv. Eller som det hedder i regeringens nye strategi: "Danmark skal også engagere sig i opbygningen af europæisk forsvarsindustri og styrke vores virksomheders engagement i de internationale samarbejder til gavn for vores sikkerhed, velstand og velfærd."

I en kommentar i Weekendavisen skriver Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Københavns Universitet, blandt andet: "Officielt lancerede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag regeringens nye udenrigspolitiske strategi i Københavns Universitets festsal. Reelt begyndte lanceringen af strategien allerede et par dage før, da han åbnede en dansk ambassade i Georgien. Den ambassade var et konkret udtryk for det, som strategien omtaler som et øget engagement i EUs nærområde. [...] Det kan virke paradoksalt at være nervøs for, om USA har vores ryg på et tidspunkt, hvor det eneste, som har holdt de russiske styrker fra at erobre Kyiv, er USAs lederskab. Strategien vedkender sig da også, at "USA vil blive ved med at være Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede". Men netop fordi USA er så vigtig, bliver Danmark sårbar, hvis vi ikke kan være sikre på, at USA altid vil stille op. [...] Strategien nævner USA 12 gange, NATO 17 gange, mens EU bliver nævnt 166 gange. At EU bliver nævnt ti gange så meget som NATO, er et udtryk for, at den udenrigspolitik, som strategien lægger op til, skal føres gennem EU. Strategien konkluderer således, "at det fremover i endnu højere grad skal være en dansk kerneprioritet at styrke det europæiske samarbejde bredt set, så EU kan blive ved med at være en drivkraft for fred og frihed". Med strategien er Danmark gået fra forbeholdent til uforbeholdent medlem af EU. [...] Men strategien formår at opløse misforholdet mellem holdningen til EU under Mette Frederiksen I og Mette Frederiksen II ved at slå fast, at udenrigspolitikken ikke handler om værdier, men om at forholde sig realistisk til magtforholdene. [...] Vil Lars Løkke Rasmussen få et mere overbevisende håndtryk i Bruxelles, end han fik i Washington? Strategien har som sin præmis, at Ukrainekrigen har fået EU-landene til at tage et samlet ansvar for kontinentets sikkerhed. [...] Hvis udenrigspolitikken skal leve op til strategiens ambition om at forholde sig til verden, "som den faktisk er", så skal dansk udenrigspolitik også være baseret på en realistisk vurdering af EUs evner til at garantere Danmarks sikkerhed.
Berlingske, s. 2, 12-13; Weekendavisen, s. 11; Altinget, tirsdag, ; Ekstra Bladet, s. 12; Politiken, s. 1, 6; Information, s. 8-9, 20; Jyllands-Posten, s. 10, 12-13, 24; Kristeligt Dagblad, s. 4, 9; Børsen, s. 17 (17.05.2023)

Prioriterede historier

Nu vil EU sætte en stopper for omfattende skovrydning
En vigtig aftale er blevet indgået i dag, hvor virksomheder i hele EU nu skal bevise, at deres varer ikke kommer fra ødelagte skovområder. Det skriver Politiken. EU's Ministerråd har besluttet, at det fra slutningen af næste år vil være forbudt at importere varer som kaffe, kakao, oksekød, soja, palmeolie, træ, gummi og andre relaterede produkter til EU, hvis de bidrager til skovrydning og overgreb mod oprindelige folk. Det er et betydeligt skridt ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S), og reglerne forventes at påvirke markederne uden for EU. "Vi hører, at både Storbritannien og Biden (USA's præsident, red.) kigger med på den her forordning og vil være klar til at følge efter," udtaler miljøministeren. Virksomheder skal knytte gps-koordinater til produkterne og dokumentere overholdelse af miljølovgivning og oprindelige folks rettigheder i produktionslandet. Større virksomheder skal overholde reglerne fra slutningen af 2024, mens mindre virksomheder får en længere frist. Forordningen kan have potentialet til at være en "gamechanger" og stoppe skovrydning, ifølge Anne Sofie Sadolin Henningsen, der er rådgiver i organisationen Verdens Skove. Dog er der bekymring omkring håndhævelsen af reglerne og behovet for vejledning og værktøjer til at implementere dem.
Politiken, s. 8 (17.05.2023)

Minimumskrav til nedbringelse af gæld i EU
EU-landene skal få styr på deres gæld, ellers vil de ikke have midler til at klare fremtidige udfordringer, siger fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V). Det skriver flere af dagens aviser. Hun er enig med Tyskland i behovet for strengere regler for EU-landenes gæld. Hun udtalte dette under et ministermøde i Bruxelles. Mens Stephanie Lose støtter idéen om mere konkrete retningslinjer for at reducere gælden, ønsker hun ikke at fremsætte krav inden forhandlingerne.Information bringer en kommentar af Christen Sørensen, forhenværende overvismand, som blandt andet skriver: "Det var en interessant artikel, som Information bragte den 27. april 2023 om EU-Kommissionens udspil til, hvordan den kan redde de udskældte gældsregler i EU. Spørgsmålet har fået fornyet aktualitet, hvilket blandt andet skyldes Stephanie Loses, fungerende økonomiminister i Venstre, udmelding om, at hun nu ikke ser Danmark som en del af en sparebande i EU, men i stedet vil kræve klare reformmål for at finde en løsning på gældsspørgsmålet i EU. [...] Men der er ikke udsigt til, at sydeuropæiske lande som Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland hverken kan overholde det offentlige gældsloft på 60 procent af bnp, grænsen for offentlige underskud på tre procent af bnp eller de hertil knyttede genopretningskrav, der fremadrettet skal sikre overholdelse af disse lofter, hvis de overtrædes. Overholdelse af lofterne og reglerne, som igen træder i kraft fra 2024, indebærer for disse lande en kraftig finanspolitisk stramning med blandt andet en ødelæggende øget ledighed. For at bløde op for disse konsekvenser - eller måske gøre det mindre gennemskueligt, hvor ødelæggende eurolandenes økonomiske spilleregler kan være - foreslår Kommissionen, at den med disse lande skal aftale nationale budgetplaner med en hertil afstemt økonomisk politik inklusive tilhørende spareplan, som skal gennemføres i løbet af fire til højst syv år. Det er næsten kun muligt at konkludere, at Kommissionens udspil er en kortsigtet lappeløsning, som hverken kan eller bør gennemføres. [...] Al historie om økonomiske aftaler mellem lande viser grundlæggende, at aftaler ikke kan fungere, hvis de bygger på, at kun lande med problemer i realiteten pålægges genopretningspligter. [...] Kommissionens foreslåede justeringer viderefører desværre - som de gældende økonomiske spilleregler i eurozonen - denne grundlæggende og ødelæggende systemfejl. Og det skal også ses på baggrund af, at det står lysende klart, at hidtidige regler ikke har fungeret, hvorfor "der er et rasende behov for reformer", som det udtrykkes i artiklen fra Information. Kort sagt: Vores politiske ledere fortæller i realiteten de europæiske befolkninger, at de simpelthen må affinde sig med, at de overordnede økonomiske spilleregler ikke virker. [...] Et oplagt alternativ til de gældende spilleregler ville være, at både 'underskudslande' og 'overskudslande' pålægges økonomiske indgreb til fælles bedste. Og det primære udgangspunkt bør fremover være betalingsbalancen samt eventuelt nettotilgodehavender på udlandet. Og ikke som nu de offentlige budgetter og den offentlige gæld. [...] Men som det afspejles i Kommissionens udspil, er det højst tvivlsomt, om der blot er vilje til at diskutere de grundlæggende spilleregler i eurozonen og herunder komme frem til et alternativ, hvor både 'underskudslande' og 'overskudslande' pålægges pligter. Det er sørgeligt for den fælles økonomiske fremtid i EU."
Kristeligt Dagblad, s. 10; Børsen, s. 18; Information, s. 17; Altinget (17.05.2023)

Det digitale indre marked

På bagkant af revolutionen
Weekendavisen bringer i dag et interview med Courtney Radsch, forsker i teknologipolitik ved University of California. Hun påpeger, at Danmark og EU står over for udfordringen med at regulere kunstig intelligens, som i øjeblikket er domineret af USA og Kina. Samtidig fremhæver hun dog også, at EU spiller en afgørende rolle i at forme teknologipolitikken globalt. Ifølge hende har EU en progressiv tilgang til regulering af teknologivirksomheder og beskyttelse af privatlivet, hvilket adskiller sig fra andre regioner som USA. "Som amerikaner er jeg taknemmelig for den rolle, som EU har taget på sig," siger Radsch og fortsætter: "I USA er vi meget langt fra at kunne regulere området, og spørgsmålet er, om vi nogensinde kan finde ud af det. Så der er behov for, at EU tager de her spørgsmål alvorligt, og det er interessant at se europæerne træde frem som en slags global myndighed på det her område, på trods af at de europæiske lande ikke har ret mange investeringer i kunstig intelligens, og at det meste af udviklingen sker i andre dele af verden." Hun nævner også bekymringer vedrørende informationsmiljøet og udfordringerne med at skelne mellem ægte og forfalsket indhold, da kunstig intelligens gør det sværere at skelne mellem fup og fakta. "Det bliver en af de største udfordringer, både for privatpersoner og for samfundet generelt," udtaler hun. Radsch peger også på systemer, der træffer beslutninger på vores vegne, og hvordan kunstig intelligens kan forstærke forudindtagede holdninger og blinde vinkler. Hun fremhæver den hastighed, hvormed teknologisk innovation udvikler sig i forhold til lovgivning og problemet med at regulere teknologien på et tidspunkt, hvor den allerede er udbredt. Interviewet fokuserer også på USA's og Europas tilgang til regulering af kunstig intelligens og behovet for at balancere bekymringer om misinformation, privatliv og ophavsret med ønsket om konkurrencefordele og vækst. Radsch påpeger, at selv hvis landene enedes om regulering, ville den sandsynligvis være forældet på grund af teknologiens hastige udvikling.
Weekendavisen, s. 7 (17.05.2023)

Finansielle anliggender

Tidligere Pimco-topchef: “Jeg har aldrig set en så ustabil situation som nu”
I Perspektiv i Børsen skriver økonomisk korrespondent, Kenneth Praefke, blandt andet: "Man kunne måske tro, at efter ti rentestigninger og ti måneder i træk, hvor inflationen er faldet, så burde den amerikanske centralbank, Federal Reserve, efterhånden have amerikansk økonomi under kontrol igen. [...] Men sådan ser Mohamed El-Erian, der er en af de mest erfarne iagttagere af global økonomi og de finansielle markeder, overhovedet ikke på det. For under de pæne nyheder om, at inflationen er på vej ned, og at arbejdsmarkedet stadig er stærkt, gemmer sig en anspændt amerikansk økonomi. “Jeg er gammel. Og jeg har aldrig set en så ustabil situation som nu,” siger El-Erian. [...] I modsætning til den britiske centralbank, Bank of England, og den europæiske centralbank, ECB, har Federal Reserve ikke været nær så åben over for at anerkende sine fejltagelser de seneste to år. [...] Men det er vel ikke, fordi ECB har klaret inflationskrisen meget bedre?, indvender jeg. Men det mener Mohamed El-Erian faktisk, at ECB har. Europa havde større vækstproblemer og også en energikrise at håndtere, så det giver mening, at de startede senere med at hæve renten. De har også været bedre til at indrømme deres fejl. El-Erian kalder ligefrem ECB-chef Christine Lagardes pressemøder for forbilledet på, hvordan centralbanker bør kommunikere. Markedet svinger ikke så vildt under ECB's pressemøder som FED's, og der er heller ikke samme forskel på, hvad markedet handler til, og hvad centralbanken signalerer som i USA. “Jeg har meget mere sympati med ECB, end jeg har med Fed,” siger Mohamed El-Erian."
Børsen, s. 14-15 (17.05.2023)

Grundlæggende rettigheder

EU's højrefløj gentager forsøg på censur af LGBT-kunst
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Nikolaj Villumsen, MEP, Enhedslisten, blandt andet: "I EU-Parlamentet er man vant til at se lidt af hvert. [...] Den slags vulgære stunts har stået på i årtier uden store protester. Stemningen bliver anderledes anspændt, så snart det kommer på tale at udstille kunst med LGBT-personer i rampelyset. Så følger først ramaskrigene og senere censurforsøgene: Men i sidste uge vandt venstrefløjen alligevel en lille kunstnerisk sejr for LGBT-kampen og frihedskampen overalt, som jeg synes vi bør tale om. Det lykkedes trods højrefløjens protester at udstille kunst, som aldrig tidligere har måttet være i parlamentet. For at forstå historien skal vi 24 år tilbage. Enhedslistens svenske søsterparti, Vänsterpartiet, havde sin første repræsentant i EU, og hun tog kontakt til Elisabeth Ohlson, en kunstner, som af uforståelige grunde bliver anset som provokerende, fordi hun viser LGBT-personer i kærlig omfavnelse. [... ] Den selvsamme nu tidligere parlamentariker stod stolt til reception i Bruxelles i sidste uge sammen med Elisabeth Ohlson selv. Vores søsterparti havde nemlig igen presset på for at udstille kunsten - og efter flere årtier viste EU-Parlamentet sig endelig villig til at vise mennesker i kærlig omfavnelse. Det viser heldigvis, hvor meget vi har rykket os - men det var ikke uden kamp og modstand. Den nuværende, katolske højrefløj forsøgte nemlig igen at lukke kunsten ned. [...] Det er, som om højrefløjen ønsker at blive krænket. Man kunne mærke hungren efter forargelse, når de omtaler et af billederne, som viser Jesus og en gruppe bøsser, som tilbeder ham. [...] Vi venstreorienterede synes omvendt, at alle skal have friheden til at kaste deres kærlighed på dem, de vil. Det virker, som om den religiøse højrefløj igen og igen viser, at den er uenig."
Jyllands-Posten, s. 26 (17.05.2023)

Handel

Jo, frihandel skaber en mere fredelig verden
I et debatindlæg i Berlingske skriver Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS, blandt andet: "Globalisering og frihandel møder en del kritik for tiden. Meget af den nyprotektionistiske bølge bygger på stråmænd og unuancerede generaliseringer. En af stråmændene er, at tilhængere af frihandel naivt har hævdet, at lande, der handler med hinanden, aldrig går i krig. Eftersom vi og Ukraine har handlet med Rusland, skulle teorien om frihandel som kilde til fred ligge i ruiner. [...] Der er ingen, der har påstået, at handel stopper al krig. Men det er så godt som sikkert, at det mindsker risikoen for krig mellem to lande, at de har meget handel med hinanden og med omverdenen generelt. Oprettelsen af Kul- og Stålunionen, EF og siden EU bygger på den indsigt, og den er empirisk velunderbygget. [...] Det er en skuffelse, at Kina de senere år har bevæget sig den modsatte vej - i mere autoritær retning. Men denne skuffelse er ikke i sig selv et argument for, at det var en fejl at udvide samhandlen med kineserne. Ofte omtales den styrkede økonomiske integration med Kina som noget, der øger vores afhængighed af Kina. Det er korrekt, men det øger også Kinas afhængighed af Europa. EUs samlede velstand er næsten lige så stor som Kinas, og på mange måder har det kinesiske styre mindst lige så meget brug for os, som vi har for dem. [...] Europas økonomiske integration med Rusland i årtierne op til invasionen af Ukraine har samlet set gjort vores sanktioner over for Rusland mere potente. [...] Tysklands afhængighed af russisk gas skal blandt andet ses i lyset af kansler Merkels uansvarlige beslutning om at lukke sikre atomkraftværker, som kunne have leveret energi i mange år frem. [...] Snakken om "strategisk autonomi" i EU er i det væsentlige forfejlet og bør afvises af den danske regering som protektionisme i nye klæder. Konkrete virksomheder justerer hele tiden deres forsyningskæder, blandt andet under hensyntagen til geopolitiske forhold. [...] Hvis der er en lære, der kan uddrages af de senere års udvikling, er det, at de vestlige demokratier bør gøre mere for at udbygge den frie handel med hinanden. EU har alt for længe forsømt udbygningen af sit indre marked."
Berlingske, s. 25 (17.05.2023)

Institutionelle anliggender

Banesår
Et EU-forbud mod brugen af gummigranulat til fyld i kunstgræsbaner er blevet vedtaget. Det skriver Weekendavisen i dag. Dette forbud indebærer, at det vil blive ulovligt at købe, sælge og markedsføre iturevne bildæk, som udgør gummigranulatet. Dette vil få konsekvenser for ejerne af kunstgræsbaner, primært kommuner, som vil stå over for to valg: enten at købe og opbevare bildæk for at forlænge banernes levetid efter gummigranulat bliver ulovligt, eller at finde et alternativt fyldmateriale som kork, selvom dette er dyrere og ikke kan erstatte fordelene ved gummigranulatbaner. Formålet med overgangsperioden er at fremme innovation og sikre miljøvenlige og kvalitetsrige kunstgræsbaner til fodboldspillere i hele Europa. Genan, verdens største genanvender af bildæk med hovedsæde i Danmark, vil blive påvirket af forbuddet og vil muligvis skulle håndtere brugte bildæk på alternative måder. Bildæk udleder en betydelig mængde mikroplast, og der er behov for at finde bæredygtige løsninger til behandling af dette affald. Genan håber stadig at kunne bruge alt sit gummi til at producere nye dæk, men teknologien mangler stadig udvikling. Direktøren for Genan vil fortsat lobbye for at tillade brugen af gummigranulat i kunstgræsbaner, da der ikke findes et reelt alternativ og fordi forsøg med riste og børster til at fange granulatet har været succesfulde. Ifølge ham løser virksomheden et samfundsproblem.
Weekendavisen, s. 4 (17.05.2023)

Dansk Erhverv og Konservative: EU har en kæmpe merværdi for transportsektoren
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Niels Flemming Hansen, MF, Konservative og Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv Transport. De skriver blandt andet: "Det er 50 år siden, at Danmark blev medlem af EF, og det er 30 år siden, at EU's indre marked blev indført med Maastricht-traktaten. Der er derfor god grund til at reflektere over, hvad den øgede europæiske integration har betydet for transportsektoren, og hvilke fordele danske virksomheder og borgere har fået i hverdagen. [...] Transportvirksomhederne har fået adgang til et større marked og bedre muligheder for at udvide aktiviteter til andre EU-lande uden at skulle navigere i en labyrint af forskellige nationale regler og krav. For danske virksomheder i et lille land med en åben økonomi, er fælleseuropæiske spilleregler af afgørende betydning, fordi det giver lige konkurrencevilkår, der er grundlaget for vækst og beskæftigelse. Selvom der naturligvis er udfordringer forbundet med den europæiske integration og det indre marked, er det vigtigt at holde fast i de betydelige fordele. Brexit viser med al tydelighed de negative konsekvenser for transportsektoren ved at vende ryggen til samarbejdet. [...] EU viste for alvor sit værd under corona-pandemien. Havde det ikke været for det tætte samarbejde og koordinering landene imellem, havde krisen ramt langt hårdere. Solidariteten var høj, og EU sørgede for eksempel for at holde grænserne åbne for godstransporten, så medicinsk udstyr og fødevarer kunne komme frem. Det europæiske samarbejde er baseret på grundværdier, som vi bakker fuldt og helt op omkring. Kernen er en liberal markedsøkonomi, men EU har også bidraget til at fremme fælles værdier om demokrati og retssikkerhed, ligesom der er vedtaget meget politik inden for miljøområdet, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. [...] Vi skal i mål med den grønne omstilling i hele Europa. Det kræver handling fra europæisk og internationalt niveau. Vores fly og lastbiler bliver kun grønne transportformer i hele Europa, hvis EU tager føringen i bestræbelserne på at reducere CO2-udledningerne og levere på den grønne dagsorden. [...] Vi mangler endnu at få nye, europæiske regler om lastbilers vægt og dimensioner, der kan effektivisere og reducere emissionerne i vejgodstransporten - det er en sag, som vi håber, vores transportminister vil kæmpe for i Bruxelles. Ligeledes skal EU også fremover spille en afgørende rolle i at sikre og udbrede en effektiv og bæredygtig infrastruktur inden for vej, bane, luft- og søtransport langs det såkaldte transeuropæiske transportnet (TEN-T)."
Altinget (17.05.2023)

Lars Løkke deler erhvervslivets bekymring: Vil kæmpe for færre EU-benspænd
Regeringen ønsker at forhindre EU-lovgivningen i at skade danske virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at visse dele af EU-systemet fortsætter med at regulere på en måde, der ikke er i overensstemmelse med strategiske interesser. "I øjeblikket har vi et Europa, hvor der i nogle beslutningsrum - hos lederne og udenrigsministrene - er strategiske og geopolitiske tanker. Og så er der en del af maskinen, der bliver ved med at kværne, som om verden ikke har forandret sig, og lægger op til, at vi skal regulere alt ned i den mindste detalje," udtaler Løkke. Kritikken kommer som reaktion på et nyt EU-direktiv om bæredygtighed, der kan tvinge danske virksomheder til at trække sig ud af handel med udviklingslande i Afrika. Dansk Industri og andre erhvervsorganisationer advarer om, at dette kan give fordele til lande som Kina og Rusland, der også har investeret i Afrika. EU-Parlamentet forventes at fastlægge en holdning til direktivet i juni.
Jyllands-Posten, s. 12 (17.05.2023)

Tjekkiets præsident på statsbesøg i Danmark om offensiv: »Vi behøver ikke nødvendigvis at presse Rusland ud i et kollaps«
Politiken bringer i dag et interview med Tjekkiets præsident og tidligere Nato-general, Petr Pavel, som opfordrer Europa til straks at sende ammunition til Ukraine, da Rusland skal besejres uden at blive presset til kollaps. Pavel sammenligner slagmarken i det østlige Ukraine med de blodige og absurde slag fra Første Verdenskrig og mener, at krigen ikke kan vare længe. Han mener, at Ukraine skal iværksætte en modoffensiv og drive invasionsstyrkerne tilbage. "Lad os sende, hvad vi har, til Ukraine straks. Lad os ikke vente et halvt år", siger Petr Pavel. Pavel understreger vigtigheden af at vise magt over for Rusland uden at ydmyge det, og han advarer mod at presse Rusland ud i et kollaps, da det ville skabe endnu større problemer end krigen i Ukraine. Præsidenten argumenterer også for en fælles EU-politik over for Kina for at sætte grænser for handel og undgå overdreven tilbageholdenhed. Han forsvarer sit valg om at modtage et lykønskningsopkald fra Taiwans præsident og understreger, at han vil respektere rammerne for Tjekkiets udenrigspolitik. Pavel advarer også om populismens tilstedeværelse i Centraleuropa og nævner behovet for gradvise skridt i NATO frem for en for "høgeagtig" tilgang. Han understreger betydningen af samarbejde i EU's migrationspolitik og advarer mod national enegang. "Generelt bør vi samarbejde om migrationspolitikken i EU i stedet for at gøre det individuelt. Det komplicerer tingene, hvis hvert land fører sin egen migrationspolitik og bygger sine egne forhindringer op," udtaler han.
Politiken, s. 9 (17.05.2023)

Interne anliggender

Hvor er ambitionerne for forskning?
Børsen bringer et debatindlæg af Mikkel Haarder, underdirektør, Dansk Industri Camilla Gregersen, forperson, den akademiske fagforening DM. De skriver blandt andet: "Vi er langt efter forskningsstormagter som Kina, der længe har arbejdet målrettet på at blive den førende nation, og USA, der har stærke forsknings- og innovationsmiljøer i blandt andet Silicon Valley og Boston. På den anden side af Øresund bliver der anvendt 3,4 pct. af bnp til forskning og innovation, mens vi i Danmark har ligget under 3 pct. EU-Kommissionen har anbefalet, at de offentlige investeringer i forskning øges til 1,25 pct. af bnp, hvilket skal ses i lyset af, at EU - og derfor også Danmark - er voldsomt udfordret af netop USA og Kinas multimilliardinvesteringer i forskning. [...] Det duer ikke, at grundforskningen har trange kår, fordi basismidlerne spises op af ekstern finansiering - der er ganske enkelt for få offentlige midler. Grundforskningen er springbrættet til de nye eventyr. Bare se på Danmarks position inden for kvanteforskningen, der har givet nye muligheder for virksomheder og for Danmark. Vi skal styrke hele forskningskæden. Så kære regering: Hæv forskningsambitionerne, tak."
Børsen, s. 35 (17.05.2023)

Italienerne har meget svært ved at få brugt alle EU-støttemilliarderne
Berlingske skriver i dag, at en bekymring er opstået omkring Italiens planer for at investere 190 milliarder euro fra EU's genopretningsfond, da nogle af projekterne virker skøre og uden for målet. Der er frygt for, at Italien ikke vil være i stand til at bruge pengene inden fristen i juni 2026. Hvis dette sker, vil det være en fiasko for både Italien og EU. Eksperter og politikere advarer om, at Italien risikerer at gå glip af en historisk mulighed for at forbedre sin økonomi. EU-Kommissionen har allerede returneret Italiens planer med mange ændringer, og der er særlig bekymring omkring en stor investering i to fodboldstadioner. Der er også bekymring over, at mange af projekterne på kommunalt niveau ikke lever op til målene om at styrke infrastruktur, grøn energi og social lighed. Der er eksempler på projekter som at bygge et terapi- og behandlingscenter for kæledyr og genoprette en kunstig skibakke. Desuden er der problemer med bureaukrati, der forsinkede udbudsprocessen. For at EU's genopretningsfond skal lykkes, er det nødvendigt, at pengene bliver brugt korrekt og effektivt, hvilket Italien i øjeblikket ikke synes at leve op til.
Berlingske, s. 10 (17.05.2023)

Lech Walesa: Vorherre giver os ikke et større kors, end vi kan bære
Kristeligt Dagblad bringer i dag et interview med Polens tidligere præsident og ikon for den polske frihedsbevægelse, Solidaritet, Lech Walesa. I interviewet diskuteres blandt andet Polens rolle i Europa og de udfordringer, landet står over for. Han påpeger, at Polen er bedre til at rive ned end at bygge op og understreger behovet for at diskutere og udkrystallisere fremtidens rammer for globalisering og fælles værdier. Han nævner tre hovedudfordringer: den gamle orden er faldet bort, den nye har endnu ikke manifesteret sig, og der er behov for at håndtere populister og demagoger. Walesa kritiserer også den nuværende polske regering. "Det er jo ingen hemmelighed, at Polen og Ungarn i øjeblikket forsøger at ødelægge EU," siger han i interviewet, hvor han understreger vigtigheden af at bevare demokratiet og se nøje på, hvem man vælger som ledere. Walesa er stærk tilhænger af EU, hvor han udtrykker sin støtte til EU og det indre marked samt en bredere form for arbejdsdeling. Han nævner, at hvert land har sine unikke ressourcer og specialiteter, og at det er vigtigt at udnytte disse forskelle. Han fremhæver, at polakkerne måske ikke har fået så meget som andre lande, men de er heldige med deres placering i midten af Europa, da det giver dem en kort vej til både Berlin og Moskva, hvilket kan være betydningsfuldt i fremtiden. Lech Walesa udtrykker desuden bekymring over Ruslands invasion af Ukraine, og han understreger, at der i øjeblikket er to konkurrerende verdenssyn. "I det ene gælder det om at erobre territorium med våben i hånd. En tilgang, mange troede var forældet i vores del af verden,” siger Walesa med henvisning til Vladimir Putins Rusland og fortsætter: ”Den anden position er EU's og Natos. Demokratisk, men også ekspanderende. Spørgsmålet er, hvilken tilgang der kommer til at vinde.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (17.05.2023)

Klima

EU er længst med den grønne dagsorden. Men flere og flere spørger nu, om det er gavnligt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Den centrale målsætning om at gøre EU klimaneutralt i 2050 blev låst fast i den europæiske klimalov og senere i 2021 fulgt af en omfattende lovpakke - Fit for 55 - der fremsatte initiativer på tværs af sektorer til at sikre, at EU's drivhusgasudledninger bliver reduceret med 55 pct. inden 2030. Lige siden har rådet og parlamentet taktfast forhandlet på de mange lovforslag. [...] EU er længere fremme på klima og miljølovgivning end unionens globale konkurrenter, og flere af EU's ledere begynder nu at sætte spørgsmålstegn ved, om førerpositionen faktisk er vækstfremmende, eller om EU's grønne lovgivning skader væksten mere, end den gavner. [...] Kommissionen fremlagde i februar sin plan for EU's grønne industripolitik og understregede, at reduktion af udledninger ikke kan stå alene, når det kommer til at få klima og vækst til at gå op i en højere enhed - der skal også statsstøtte og udvikling til. [...] Spørgsmålet er, om den rette balance mellem klima- og væksttiltag er nået? Kritikken af EU's klima- og miljølovgivning er begyndt at brede sig. Både den hollandske og belgiske regering har indikeret, at EU's målsætninger på reduktion af kvælstofudledning risikerer at gøre produktionsbetingelserne så svære, at europæisk landbrug ikke kan følge med. [...] Alt imens de kritiske røster er begyndt at røre på sig, har kommissionen åbnet for høringen på den kommende 2040-klimamålsætning. Ifølge EU's klimalov skal kommissionen nemlig fremsætte en emissionsreduktionsmålsætning for 2040, og kommissionen arbejder på at kunne fremsætte denne forud for COP29 i 2025. I høringen har kommissionen fremsat scenarier, der rangerer fra 65 til 90 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2040. Det er endnu uvist, hvad målet bliver, men lige meget hvad hæves det."
Jyllands-Posten, s. 26 (17.05.2023)

EU's store naturplan stiller nye lavbundskrav til Danmark: "Det er meget ambitiøst og formentlig også urealistisk"
Altinget skriver i dag, at EU's forslag til en ny naturlov indebærer nye krav til udtagning af lavbundsjorder, hvilket kan være vanskeligt for Danmark at opfylde. Ifølge eksperter vil det være næsten umuligt for landet at leve op til disse krav. Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening støtter dog denne del af EU's forslag. I den nuværende landbrugsaftale er det blevet fastsat som "ambition" at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030, men der er kun afsat midler til at udtage og vådlægge 38.000 hektar hidtil.
Altinget (17.05.2023)

EU-kommissær skyder dansk kritik af EU- naturplan ned
Den danske regerings modvilje mod EU's naturgenopretningsplan bliver kritiseret af EU's miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius. Det skriver Politiken i dag. "Hvis kritikerne er seriøse omkring at stoppe klimaforandringerne og holde os under 1,5 graders temperaturstigning, skal de arbejde med og ikke imod det her," udtaler miljøkommissæren. Han påpeger, at planen er afgørende for klimakampen og EU's mål om at være klimaneutral i 2050. I regeringens høringsnotat anføres det, at planen er for dyr, og regeringen ønsker at prioritere andre områder som energiproduktion og transportinfrastruktur. Miljøkommissæren mener dog ikke, at planen er i konflikt med investeringer i vedvarende energi, og han påpeger, at naturloven ikke udelukker økonomisk aktivitet i naturområder. Han afviser også kritikken om, at planen er for dyr, da der er EU-fonde, som landene kan søge finansiering fra. Danske miljøorganisationer og forskere har kritiseret regeringens ønske om at svække naturgenopretningsloven, da den betragtes som et vigtigt initiativ for naturen. Magnus Heunicke, miljøminister (S), undgår direkte at adressere kritikken og nævner i stedet, at forhandlingerne er i gang, i et skriftlige svar: "Regeringen tager biodiversitetskrisen alvorligt, og der skal et øget fokus på natur og biodiversitet. Vi skal have mere og bedre natur i Danmark og i EU. Kommissionen har fremsat et forslag til naturgenopretning, som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at vi står i en klimakrise, så vi skal have plads til den grønne omstilling. Derfor arbejder vi på at finde de rette balancer." Andre lande som Polen, Italien, Belgien, Holland og Sverige har også udtrykt ønske om lempelser i naturloven. EU's naturgenopretningslov vil fastsætte bindende mål for genopretning af natur og økosystemer i hvert EU-land, men det betyder ikke, at økonomisk aktivitet som landbrug og industri vil blive stoppet i disse områder.
Politiken, s. 8 (17.05.2023)

Retlige anliggender

EU-ekspert: SAS kan være “iskold” over for EU-dom
I en opsigtsvækkende dom har EU-Retten fastslået, at den coronastatshjælp og rekapitalisering, der holdt SAS flyvende i covid-19-krisens første år blev godkendt på et ugyldigt grundlag, men to erfarne EU-retseksperter mener, at SAS kan tage dommen "iskoldt", skriver Børsen. “Hvis jeg var SAS, ville jeg være iskold over for den afgørelse. Den kan og bør ikke ændre på de aktuelle planer. Dommen handler alene om, at EU-Kommissionen ikke har gjort sit arbejde på den måde, den skulle. SAS har ikke gjort noget forkert, og det har staten Danmark heller ikke,” siger Jens Fejø, EU-retsekspert. Professor Peter Pagh, specialist i EU-ret fra Københavns Universitet, mener også, at sagen alene handler om EU-Kommissionens godkendelse og derfor er det alene op til Kommissionen at afgøre, hvad der nu skal ske. "EU-Kommissionen har lavet en afgørelse, der så annulleres af EU-Retten. Så kan Kommissionen enten anke til EU-Domstolen - eller man kan vælge at sagsbehandle én gang til og træffe en ny afgørelse,” siger professor Peter Pagh, der også påpeger, at såfremt Kommissionen vælger at anke, kan der gå lang tid - måske endda år - før der foreligger en ny afgørelse.
Børsen, s. 2 (17.05.2023)

Sikkerhedspolitik

Forsvaret har ikke brug for luftige ord
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Lars Ehrensvärd Jensen, major i reserven, jægersoldat, tidligere lærer og militæranalytiker i strategi på Forsvarsakademiet, Kvistgård, blandt andet: "Forsvarets tilstand skyldes et "kollektivt svigt", siger forsvarsministeren. Jeg vil advare ham mod at begå endnu et svigt. Regeringen har truffet et strategisk valg: Prioritet 1. Arktis (nord). 2. Nærområdet (øst) 3. ”Resten af verden” (syd). Det er klog tænkning. Det kan dog desværre føre til et nyt svigt. [...] Vi skal selvfølgelig kunne forsvare nærområdet. Forsvaret skal genopbygges - i nogen grad mod øst, men mest mod nord. Prioritering af Arktis helt rigtig. USA og Rusland har vitale interesser her. Et tæt forhold til USA er afgørende. USA sikrer os. Mod Rusland og især mod Kina. Derfor opfordrer jeg til at huske på syd og investere væsentligt i specialstyrkerne. Det skaffer handlefrihed i nord og øst, da det sikrer mod overraskelser fra syd. Hvis vi ikke kommer til Afrika, kommer Afrika nemlig til os! [...] Det er farligst, at Rusland invaderer, men usandsynligt. Først skal russerne forbi Finland og Sverige. De har jo brugt et år på at nå til Bakhmut. Hvordan skulle de invadere Danmark? En russisk strateg med fortsatte stormagtsdrømme vil vide, at Rusland ikke bliver stærkere. Eneste mulighed er at splitte og svække Vesten. [...] Det konventionelle forsvar ønsker at prioritere øst. Det legitimerer at bruge alle penge på materiel til en krig, som næppe kommer. Det æder alle penge til den tredje prioritet: syd. Det konventionelle forsvar er ligeglad med syd eller specialstyrkerne, som kunne gøre en forskel i syd. At der kommer noget fra syd, har en sandsynlighed, som grænser til vished. Det virker måske ikke farligt her og nu, men meget tyder på en ny folkevandringstid. [...] Ligesom de næste århundreders folkevandring vil ødelægge EU, hvis vi ikke bremser den. Mange ser en folkevandring i lyset af de momentane migrantstrømme som den i 2016 og den nuværende. Men en folkevandring er langstrakt, årtier eller århundreder, med bølger udløst af krige. [...] At tro, at hegn, Frontex og ”pushbacks” forhindrer folkevandringen, er naivt. ”Afskrækkelse” stopper ikke menneskers flugt fra sult, klimaforandringer og krig. Hvad er deres alternativ? Vi må derfor skabe troen på en bedre fremtid hos folk i syd. [...] Politikerne bør investere i specialstyrkerne, så vi kan bidrage til at forhindre folkevandringen, holde EU samlet og bevare handlefriheden i nord og øst. Ellers har vi intet at indsætte i syd. Det bliver et nyt kollektivt svigt."
Jyllands-Posten, s. 27 (17.05.2023)

Økonomi

Nu er det EU, som vil tage kontrollen tilbage
I hele EU taler politikere om, at vi skal stå sammen og investere i grøn industri og i militær, skriver Weekendavisen. Da den tyske vicekansler, Robert Habeck, besøgte Novo Nordisk for nogle uger siden, sagde han: "Vi skal investere mere, vi skal klare mere selv." Også forrige uge hvor EUs økonomikommissær, Paolo Gentiloni, holdt tale på Nationalmuseet, lød det, at Europa ikke længere kan "outsource sin sikkerhed til USA, sin energiforsyning til Rusland og sin grønne industri til Kina." Lige nu pågår en stor diskussion i Europa om de fremtidige rammer for den økonomiske politik, spørgsmål som "hvor meget og hvordan må vi støtte vores virksomheder?" og "Hvor meget gæld må vi have, og hvem skal betale?". Det logiske svar er at skabe en ny europæisk industripolitik, men mange EU-tilhængere er nervøse for industripolitikken, som hverken er fair og fri konkurrence, som EU er bygget på. Den franske præsident Emmanuel Macron mener, at staten skal spille en mere aktiv rolle i økonomien ved at støtte og investere for at skabe grønne job og grøn omstilling, men der er flere kritikere, blandt andet Margrethe Vestager, som ikke er fan af de nye franske ideer. "Man kan støtte sig et stykke ad vejen, men ikke til højproduktivitet," sagde hun for nylig til en briefing med en gruppe danske journalister. EU-Kommissionen har allerede ændret sine konkurrenceregler, så EU-landene nu må "matche" den støtte, firmaer kan få i USA, hvilket er et politisk nybrud i Europa, også selvom Kommissionen understreger, at statsstøtten skal være "målrettet". En fælles fond vil højst sandsynligt sende mere beslutningskraft til EU, da pengene fordeles centralt fra Bruxelles. "Kommissionen og Ursula von der Leyen har været gode til at glide ind fra siden og sige: Hov, der er brug for handlekraft, vi kan da være det store forsamlingshus, hvor Europa koordinerer sin politik," siger Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa. Ingen traktater er blevet skrevet om, der er ikke formelt afgivet suverænitet, men fornemmelsen er alligevel, at Bruxelles bliver vigtigere fremover.
Weekendavisen, s. 9 (17.05.2023)

Tænketanken Europa: Sådan indhenter EU amerikanerne i grønt investeringsræs
Tænketanken Europa vurderer, at det er langt mere attraktivt for danske virksomheder at vende snuden mod de amerikanske IRA-milliarder end den europæiske genopretningsfond, skriver Altinget tirsdag. Den europæiske genopretningsfond til blandt andet grønne investeringer er bøvlet og bureaukratisk for virksomheder at søge, hvorimod den amerikanske IRA er langt mere simpel. "Der er simpelthen behov for en grundlæggende forsimpling af den europæiske pulje," Anders Overvad, der er chefanalytiker med fokus på EU's økonomiske politik og situation hos Tænketanken Europa og fortsætter: "Virksomhederne kan selvfølgelig godt lide, når tingene er enkle. Men vi bør ikke anklage amerikanerne for at have lavet et bedre system end det europæiske, men snarere lære af dem."
Altinget, tirsdag (17.05.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
17. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark