EU i dagens aviser onsdag den 2. februar 2022

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Lagarde skal stoppe den renteuro Powell skabte
Torsdag er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, hvor chefen Christina Lagarde skal berolige investorerne, efter at hendes amerikanske kollega, Jerome Powell, skabte uro efter rentemødet i Federal Reserve i sidste uge, skriver Børsen. Powell ville ikke udelukke en længere serie rentehop i år, hvilket skabte store markedsbevægelser med større aktiedyk. Hvis Christine Lagarde fraviger budskabet fra rentemødet i december om, at et rentehop i ECB i år er “meget usandsynligt”, vil det også ramme finansmarkederne negativt. Flere af de såkaldte ECB-watchers vil sandsynligvis pege på, at Lagarde højst sandsynligt vil understrege, at økonomierne i eurozonen er et helt andet sted end USA. “Det er tid for Lagarde at rebalancere diskussionen og gentage, at forskellen mellem ECB og Fed har rod i store forskelle i de økonomiske realiteter,” påpeger rentestrateg Ralf Preusser, Bank of America og fortsætter: "Hun vil sikkert sige, der er risici. Men det er normalt, sådan er det. I min bog er det præcist, hvad det er, nemlig risici - der ikke er vores udgangspunkt.” Lagarde vil uden tvivl også skulle give sin vurdering af trusselsbilledet i Ukraine, da Vesten planlægger omfattende finansielle sanktioner mod Rusland ved en invasion. Piet Haines Christiansen, chefstrateg i Danske Bank, forudser, at ECB vil gentage sin vækst- og inflationshistorie fra december. I sin analyse uddyber han, at ECB vil “reducere risici fra omikronkonsekvenserne og øge risici fra de geopolitiske spændinger.”

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Inflationen i euroområdet faldt mindre end forventet i januar, og arbejdsløsheden er den laveste nogensinde. Det er svært at bevare pessimismen, og forude venter såvel et genåbningsopsving som en bragende rejsesommer. [...] Intet tyder på, at energipriserne står foran et snarligt fald med den fastlåste konflikt i Ukraine. Samtidig er de tyske og europæiske lagre af naturgas på et lavt niveau for årstiden. Det var ellers i januar, at en effekt fra en midlertidig nedsættelse af momsen i Tyskland i den første del af coronatiden for alvor skulle skubbe inflationen nedad. Det har været hovedfortællingen i Den Europæiske Centralbank (ECB) og hos mange økonomer. Men de tyske priser steg faktisk fra december til januar. [...] Europæisk økonomi står foran et gigantisk genåbningsopsving svarende til, hvad Danmark oplevede i efteråret. Dertil kommer en bedring i forsyningssituationen - ikke mindst af mikrochip - og de mange milliarder fra EUs genopretningsfond begynder nu også at dukke op i aktiviteten. [...] Alt dette skaber en positiv modvægt til den negative indflydelse fra inflationen. Men det skaber også dybe panderynker hos ECB, der mødes i morgen. Her holder man indtil videre fast i, at inflationen kun er midlertidig og dermed ikke kræver handling i form af en hurtigere afvikling af det store opkøbsprogram og højere renter. ECB-mødet i morgen er et pligtmøde uden nye beslutninger, hvor den vigtigste disciplin for formand Christine Lagarde bliver at sige ingenting på en overbevisende måde på det efterfølgende pressemøde. Men det er en øvelse, der bliver stadig sværere at føre ud i livet med den nuværende fortælling om, at inflationen ikke er en bekymring. Ikke mindst fordi formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, for bare en uge siden holdt et af de mest inflationsbekymrede indlæg fra den kant i mindst 20 år."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, som blandt andet skriver: "I de seneste opgørelser fra december er inflationen blevet endnu højere i både USA og eurozonen. Det har fået centralbankerne til at rasle med sablen. Særligt i USA, hvor centralbanken signalerer markante opstramninger, og medmindre der sker meget store overraskelser, sætter amerikanerne renten op allerede i marts. [...] De næste måneder kan byde på fald i inflationen. Godt nok stiger olieprisen fortsat, men energipriserne som helhed er faldet noget siden nytår. Det er en udvikling, som meget vel kan fortsætte ind i foråret. I Europa vil inflationen få endnu et nøk ned, når effekterne af en tidligere tysk momsforhøjelse falder ud af inflationen. Samtidig ser vi særligt i eurozonen heller ikke noget voldsomt lønpres, hverken når det gælder de faktiske tal eller de overenskomstmæssige lønstigninger. Derfor bliver det i vores optik heller ikke i 2022, at Den Europæiske Centralbank (ECB) indleder et opgør med de negative renter. [...] I det hele taget er det vores forventning, at når støvet har lagt sig, har vi en økonomi med en inflation, der måske nok er lidt højere end før pandemien, men alligevel hverken høj eller vedvarende nok til, at vi slipper ud af det lavrentemiljø, som har været dominerende de seneste 10 år."
Kilder: Børsen, s. 22, 28; Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Nu er det Sloveniens tur til at få en regning for at lange ud efter Kina
I et længere tv-interview langede Sloveniens premierminister, Janez Jansa, ud efter Kina og landets ageren over for Taiwan, og sagen kan udvikle sig til et nyt opgør mellem Beijing og EU, skriver Jyllands-Posten. "Hvis de ønsker at være en del af Kina uden noget pres, militære indgreb, afpresning eller strategisk svindel, som det sker i Hongkong i øjeblikket, vil vi støtte det. Men hvis det taiwanske folk ønsker at leve selvstændigt, så skal vi også støtte den position," sagde Jansa og bebudede samtidig, at Slovenien vil styrke båndene til Taiwan. "Vi arbejder på at udveksle repræsentanter. Det vil ikke være på niveau med ambassader, men det vil være på samme niveau som mange andre EU-medlemslande har," sagde han. Beijing var ikke sen til at reagere på Jansas kommentarer og fra talsmand Zhao Lijian fra Kinas udenrigsministerium lød det: "Den slovenske leder er kommet med en farlig udtalelse, der direkte udfordrer et-Kina-politikken med støtte til ”Taiwans uafhængighed.” Siden Jansas interview har Kina ifølge The Times optrappet striden ved at annullere kontrakter med slovenske selskaber og investeringsaftaler, hvilket minder om den måde, hvorpå Litauen-Kina-konflikten eskalerede. I sidste uge besluttede EU-Kommissionen at indklage Kina for WTO på grund af, hvad EU kalder "massive restriktioner eller de facto-blokering af import fra og eksport til Litauen" uden forudgående advarsler og konsultationer. "Vi tager ikke let på at indlede en WTO-sag," sagde EU's handelskommissær Valdis Dombrovskis og fortsatte: "Men efter gentagne mislykkede forsøg på at løse sagen bilateralt ser vi ingen anden udvej. EU er fast besluttet på at stå sammen og reagere hurtigt mod tiltag, der bryder WTO-reglerne, hvilket truer integriteten af vores indre marked." Fra talsmand Zhao Lijian lød det: "Sagen mellem Kina og Litauen er en politisk sag og ikke en økonomisk. Vi minder EU om at være på vagt over for Litauens forsøg på at kapre forholdet mellem Kina og EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Mens Vesten presser Putin, vil Orban købe mere gas
Tirsdag besøgte Ungarns højrenationale leder, Viktor Orban, præsident Vladimir Putin i Moskva, hvor det Kreml-tro medie RT skrev et referat efter mødet med overskriften: 'Orban udtrykker taknemmelighed over for Putin i Moskva', skriver Politiken. Putin fremhævede, at EU-landet Ungarn sidste år underskrev en aftale om at købe russisk gas frem til 2036, og det er til en femtedel af markedsprisen i Europa. "Det skyldes grundlæggende dit arbejde," lød Putins ros. Orban-kritikere ser i stigende grad ungareren som Putins trojanske hest i Europa og Hilde Vautmans, der er udenrigspolitisk koordinator for den liberale gruppe Forny Europa i EU-Parlamentet, tweetede inden mødet, at Orban skulle fremføre EU's bekymring for troppeopbygningen, ellers er han "en trussel mod Europas sikkerhed". Fra Orban lød det på pressemødet: "Jeg blev i dag overbevist om, at der kan bygges bro mellem eksisterende forskellige holdninger, og at det er muligt at underskrive en aftale, der kan garantere fred, garantere Ruslands sikkerhed, og som også er acceptabel for Nato's medlemslande," sagde Orbán, men forklarede ikke hvordan. Derudover opfordrede han "Rusland og vores allierede til at fortsætte forhandlingerne" med det ungarsk-russiske forhold som "et positivt eksempel baseret på gensidig respekt". I Ungarn er der valg om tre måneder, og den samlede opposition forlangte forgæves, at Orban aflyste sit besøg i Moskva. "Ungarn har plads i EU og Nato!," skrev oppositionens leder, Peter Marki-Zay, på Twitter, hvor han samtidig beskyldte Orban for at svigte Ungarns og Europas interesser ved at mødes med Putin lige midt i den ophedede situation.
Kilde: Politiken, s. 9

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Europaredaktør: Danmark bør alliere sig med resten af Nordeuropa
Altinget bringer en kommentar af Claus Kragh, Europaredaktør, Ugebrevet Mandag Morgen, som blandt andet skriver: "Danmark bør alliere sig proaktivt med Finland, Holland, Sverige og Tyskland i EU og Nato og arbejde for, at Europa kan beskytte sine borgere mod Rusland og mod klimaforandringerne. [...] En stærk og proaktiv nordeuropæisk blok i EU og Nato bestående af Tyskland, Holland og de tre nordiske EU-lande ville øjeblikkeligt blive en central aktør i Europa. Og der er intet til hinder for, at disse fem lande tager selvstændige initiativer i EU-kredsen, hvor der er en lang tradition af initiativer på kryds og tværs mellem medlemslandene. De fem lande kunne med fælles initiativer sætte fart i den uomgængelige udvikling, at EU's forsvarspolitiske rolle vokser i et europæisk sikkerheds-setup, hvor Nato stadig har en helt afgørende rolle. Og de ville bogstavelig talt kunne sætte strøm til en offensiv og solidarisk grøn industri-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik, der kunne løfte øst- og sydeuropæiske nationer op i et velstandsniveau, hvor autokrater og populister alt andet lige ville få det sværere, end de har det i dag. [...] EU bliver aldrig en centralistisk føderation, der sender nationalstaterne ud på historiens køkkenmødding. Det er der ingen medlemslande, der ønsker. Derfor kan Danmark roligt melde sig ind i den naturlige udvikling, at EU bliver så voksent, at det i det mindste begyndte at lægge seriøse planer for, hvordan man kan tage vare på sin egen sikkerhed."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Tidligere ambassadør: Rusland skal begrave illusionerne om sig selv og resten af verden
Altinget bringer en kronik af Claus von Barnekow, historiker, fhv. ambassadør ved Europarådet, som blandt andet skriver: "Ruslands statsledelse har som bekendt stillet en række krav til USA i en form, der hverken imponerer ved diplomatisk snilde og realitetsfornemmelse. Til gengæld udvises taktisk situationsfornemmelse. USA er splittet, og dets øjne er først og fremmest rettet mod Kina. En regulær russisk militær indrykning i Ukraine bør naturligvis få medlemsstaterne i Europarådet til at åbne organisationens udgangsdør for Rusland uden afskedsmiddage. [...] Frankrig retter sin opmærksomhed mod det kommende præsidentvalg, men har som fungerende EU-formand mulighed for, at dets Ruslandskritiske holdning kan præge EU-positionen til Rusland. UK fægter uden for Fastlandseuropa med arme og ben, medens det venter på Fugl Føniks genopståen i form af det hedengangne britiske imperium. Man ser det for sig! [...] Men er hævdelsen af en "suveræn" udenrigspolitik så højt prioriteret, at statsledelsen vil sætte sit - i forvejen internationalt ramponerede - ry overstyr for at kunne pege på genetableringen af Rusland som en stormagt. En stormagt der nu har vasket, hvad der anses for vestlige brudte løfter og ydmygelser efter Sovjetunions opløsning, af sig? Eller kan Rusland på den ene side og USA med Nato, EU samt Ukraine nå en fællesmængde, der skaber fælles forståelse? En remis? Og er det muligt når man betænker, at Rusland har fremlagt sine ønsker som krav, nærmest i form af et ultimatum? Selvfølgelig er det muligt. Det er også sandsynligt."
Kilde: Altinget

Klima: Regeringen i brev til EU-Kommissionen: Lad os hæve ambitionerne for flybrændsler
I samarbejde med seks andre EU-lande forsøger regeringen at rydde en sten af vejen for indfrielsen af ambitionen om en grøn indenrigs-luftfart, skriver Altinget. Klimaminister Dan Jørgensen og transportminister Benny Engelbrecht har sammen med ministerkollegaer fra Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Luxemburg og Østrig sendt et brev til Europa-Kommissionen, hvor de opfordrer til, at kommissionen justerer sit ReFuelEU Aviation-udspil, så medlemslandene gives mulighed for at gå foran EU's minimumskrav til grønne flybrændstoffer.
Kilde: Altinget

Handel: DI: Danmark skal i offensiven i ny EU-strategi
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri, som blandt andet skriver: "Om Mette Frederiksens ønske om 'Danmark i hjertet af Europa' automatisk skal føre til en afskaffelse af de danske EU-forbehold bør ikke være startpunktet for en debat om det danske EU-medlemskab. Forbeholdene er jo i virkeligheden noget temmelig teknisk, juridisk - og ikke mindst historisk betinget. Vi skal starte debatten et andet sted, nemlig med udgangspunkt i fremtiden, og hvad vi ønsker os af EU fremover. [...] Det er sagt mange gange, men det er helt fundamentalt stadig utroligt vigtigt at sige: EU og det indre marked er helt afgørende for de danske virksomheders succes i Europa. Når danske virksomheder vinder i Europa, så vinder hele Danmark. [...] Vi har nu som lille land adgang til et kæmpe europæisk hjemmemarked, hvor man principielt konkurrerer på pris og kvalitet; ikke på national favorisering og bureaukratiske benspænd, sådan som det var i tiden før det indre marked. Danmarks succes ude i den store verden er også langt hen ad vejen muliggjort EU's handelsaftaler med resten af verden og den fordel, som det er for et lille land at have hele EU i ryggen, når der er brug for svære forhandlinger med magtfulde lande. [...] Lad os i forlængelse af statsministerens melding starte med at udarbejde en egentlig strategi for, hvad vi fra dansk side gerne vil med EU: Ambitiøst klimasamarbejde, fælles investeringer i fremtidens infrastruktur og teknologi, bekæmpelse af protektionisme etc. - og derefter se på, hvilken specifik indsats og hvilke konkrete handlinger, det kræver af os. [...] Vi har grundlæggende så meget at bidrage med i EU fra dansk side, både i form af høje ambitioner og stærke løsninger. Lad os komme i offensiven."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: UDENRIGSPOLITISK MOD
Politiken bringer et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedforbund (FH), som blandt andet skriver: "Det er positivt, at regeringen i mandags offentliggjorde en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som bygger på stærke demokratiske værdier. Vi har brug for et sådant kompas i en meget anspændt sikkerhedspolitisk situation. [...] Det glæder mig desuden, at EU nævnes ikke mindre end 150 gange i den nye strategi, og at det understreges, at over for de udfordringer, vi har, er EU vores stærkeste kort. Desuden er det positivt, at regeringen sløjfer grønthøsterbesparelserne i Udenrigsministeriet, og at der sker en opprioritering af eksportfremme og økonomisk diplomati."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Jo, det nytter at tale om Danmarks forsvar
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Det har næppe skabt rystelser i Moskva eller Washington, at den danske regering mandag lancerede en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Men det ændrer ikke ved, at diskussionen af Danmarks rolle i en stadig mere usikker verdensorden er afgørende vigtig. [...] Netop nu er det konflikten i og omkring Ukraine, som har verdens bevågenhed. Her er det rigtigt, i tæt samarbejde med vores partnere i Nato og EU, utvetydigt at udtrykke Danmarks støtte til et suverænt Ukraine. Rusland har udvist en stadig mere foruroligende vilje til at destabilisere den frie verdensorden og forsøger ad mange kanaler at så splittelse blandt de vestlige nationer. Vi skal vise, at den bestræbelse har konsekvenser. Samtidig skal vi vise mod og vilje til at styrke forsvaret af danske og europæiske grænser. Vi kan ikke længere bare overlade den opgave til USA. Det kommer til at koste mange penge, og for mange vil det afkræve en ny forståelse for betydningen af sikkerhed og territorial selvstændighed."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Udenrigspolitik: Højreintellektuelle står bag Ruslands nye ideologi
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Kjeld Erbs, Cand.scient.pol, blandt andet: "To ideologiske eller kulturelle traditioner har altid præget politikken i Rusland, nemlig slavisterne versus ”de vestlige”. [...] Efter god, gammel sovjetpraksis består politik i evnen til at identificere fjenden og derpå neutralisere ham. Nu er det tydeligt, at man har identificeret Vesten som fjenden, for had mod alt vestligt gennemsyrer bevægelsen, som direkte siger, at Ruslands problemer skyldes skadelige påvirkninger fra Vesten. Her tænkes blandt andet på lgbt-rettigheder og den angiveligt dekadente vestlige livsform. Manifestet vender sig derfor mod Vesteuropa og ikke mindst EU, som fremstår som hovedfjenden. Men det er først i Putins tredje præsidentperiode i 2012, at EU gøres til en hovedmodstander. Nu bliver svækkelse af EU et højt prioriteret mål for Kreml, hvorfor Rusland i stigende grad samarbejder med flere EU-kritiske partier i Vesteuropa. Det ser ud til, at Vesten skal svækkes på enhver tænkelig måde. [...] Det liberale Vesten er på vej ud af historien for at blive erstattet af Ruslands suveræne demokrati. Det ideologiske tomrum efter Sovjetunionen ser ud til at blive fyldt med en blanding af højreekstreme, nationalistiske og imperialistiske dogmer. Med andre ord er det nu slavisterne med Dugin og Izborsk-klubben i spidsen, der styrer idéudviklingen i russisk politik."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Udenrigspolitik: Alle mennesker frygter krig, men jeg forsøger ikke at tænke på det
Konflikten mellem Rusland og Vesten spidser til, men dansk-ukraineren Andrii Kuzmyn undlader at gå i panik af hensyn til sin gamle mor, som stadig bor i hjemlandet, skriver Kristeligt Dagblad. "Situationen er overhovedet ikke god. Der kan udbryde krig om én dag eller om én måned, vi ved det ikke, og det er naturligvis ikke noget, vi ønsker. Ukraine er en fredelig nation, og vi forstår ikke, hvorfor vi skal inddrages i en krig. Siden 2014 har dele af Ukraine været besat af Rusland, og nu ser det ud som om, at Rusland vil have endnu mere," siger han. Han er formand for Danmarks sammenslutning af ukrainere og arbejder til daglig som forretningsanalytiker hos virksomheden WS Audiology. Til spørgsmålet: "Hvad er din drøm for et fremtidigt Ukraine?" svarer han: "Jeg drømmer om, at Ukraine bliver et fredeligt land, hvor man ikke frygter krig og skal bruge en masse energi og tid på at tænke på det. Og så håber jeg, at Ukraine kommer med i EU, fordi vi deler værdierne. Det bør stå klart efter 2014, hvor vi viste, at vi ikke vil være en del af Rusland."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 2

Klima: Det Internationale Energi Agentur ser rekordhøje naturgaspriser igen i år
I den netop offentliggjorte naturgasprognose fra Det Internationale Energi Agentur (IEA) lyder vurderingen, at prisen på naturgas i år vil nå det højeste niveau nogensinde, skriver Jyllands-Posten. Naturgaslagrene i Europa skal fyldes op igen, og manglende kapacitetsopbygning for flydende naturgas vil presse priserne i vejret," skriver IEA i prognosen, der fortsætter: "Naturgaspriserne i Europa presses tillige af lavere leverancer fra Rusland gennem eksisterende rørledninger, lave lagerbeholdninger og den vigende trend i Europas egenproduktion af naturgas." EU-Kommissionen har fremsat forslag om at klassificere naturgas og atomkraft som ”grønne” for at sikre sig, at kapitalforvaltere og institutionelle investorer ikke trækker sig, med henvisning til at de ikke vil have penge anbragt i ”fossile industrier”. Forslaget er endnu ikke godkendt, da der er meget modstand fra adskillige EU-lande, men omvendt er de under pres på grund af de rekordhøje naturgaspriser.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Handel: Indonesisk forbud skaber global nervøsitet
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, konsulent og forfatter, som blandt andet skriver: "Indonesiens præsident Joko Widodo vil senest midtvejs i 2023 gennemføre et eksportforbud mod en stribe mineraler og metaller, som er essentielle elementer i det 21. århundredes nye produkter som halvledere, mikrochips og elektriske køretøjer. Om det er den gamechanger, som mange forudser, eller blot en håndterlig justering, kan kun tiden vise. Men realiteterne er, at Indonesien som en af verdens største producenter af en række essentielle mineraler og råstoffer forbyder eksporten af dem som uforarbejdede. [...] Problemstillingen ruller allerede i en verserende konflikt mellem EU og Indonesien om nikkel. Eksporten af nikkel blev forbudt allerede i januar 2020 - to år før oprindelig planlagt. EU har protesteret og indbragt sagen for WTO med en påstand om protektionisme eller, som det også kaldes, ressource nationalisme. I 2021 blev der nedsat i udvalg i WTO med det formål ”at arbejde for at eliminere Indonesiens ulovlige eksportrestriktioner”, som det hedder i en erklæring fra EU. [...] Widodo vil formentlig endda fremrykke forbuddet mod eksport af bauxit, verdens førende ressource for aluminium og en nøglefaktor i stålproduktionen. Han er klar til et tage konfrontationen med EU og WTO. I en tale i december sagde han lige ud, at det er i orden at tabe nikkel-sagen. Det handler om nationale interesser og hverken jura eller frihandel. I en verden, der skriger på råstoffer og ressourcer, sidder Indonesien med en hånd fuld af trumfer. De bliver spillet ud indenfor det næste halvandet år."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Migration: Det er udenomssnak, Mads Fuglede
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsordfører, blandt andet: "Forleden svarede Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, mig her i avisen, fordi jeg havde efterlyst viden om, hvad Venstres asylpolitik egentlig går ud på. Det nedslående svar var, at det for Venstre er fuldstændig umuligt at forstille sig, at man kan skabe et nyt asylsystem, hvis ikke en række andre EU-lande på forhånd har nikket ja til vores model. Venstre vil med andre ord vente på en fælles europæisk løsning. Men set med socialdemokratiske øjne bør vi ikke give andre lande vetoret over Danmarks asylpolitik. [...] Der er behov for et nyt asylsystem, og prisen for at se passivt til er for høj både menneskeligt og økonomisk. Regeringen tager derfor hele tiden skridt, som bringer os tættere på at realisere vores forslag om et modtagecenter i et partnerland. Vi vil ikke sidde på hænderne og vente på en europæisk løsning, mens de svageste flygtninge lades i stikken, flere tusinder dør i Middelhavet, og integrationsproblemerne løber os af hænde."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Udenrigspolitik: Hvor er EU's offensive diplomati på Balkan? Det virker, som om vi har glemt Bosnien
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, næstformand, Radikale Venstre, som blandt andet skriver: "Mens hele verdens øjne hviler på Ukraine, afgøres Bosniens skæbne i disse uger. Og vores. Denne gang må EU ikke svigte. [...] Situationen i Bosnien er stadig social desperat og politisk højspændt. De seneste år er 100.000 unge flygtet fra landet. Det er en ubærlig tanke, at det jugoslaviske mareridt skulle gentage sig med alle de ofre, flygtninge og ustabilitet, det ville føre med sig. Ligesom det vil være en fatal geopolitisk fadæse af Europa at overlade Bosniens skæbne til Rusland og Kina. Og dog ser det ikke ud til, at EU har tænkt sig at handle - for alvor. Hvor er EU's offensive diplomati, der vil tvinge de tre grupper til forhandlingsbordet om en ny forfatning? Hvor er den nye investeringspakke til Bosnien og den favorable associeringsaftale, der kan bruges som gulerod til at få alle grupper til at tænke fremad sammen? Hvor er eksperterne, der kan genopbygge en bæredygtig og uafhængig energiforsyning og de mange europæiske civilsamfundsorganisationer, der fortsætter arbejdet med at bygge demokratiet op nedefra? Og er vi overhovedet militært beredte, hvis den væbnede konflikt pludselig er en realitet? For denne gang kommer USA næppe og rager kastanjerne ud af ilden. Bosniens skæbne er vores skæbne. Men det skulle man ikke tro, når man ser, hvor lidt landet fylder i dansk og europæisk udenrigspolitik."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Udenrigspolitik: Putin kæmper for kontrol med tidligere sovjetrepublikker. Men kan han egentlig det?
Konflikten mellem Ukraine og Rusland er gået i hårdknude, og umiddelbart er der ingen udsigt til en diplomatisk løsning, men Ukraine er ikke den eneste tidligere sovjetrepublik, som Putin ønsker at kontrollere, skriver Information. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, peger på en indenrigspolitisk og udenrigspolitisk bevæggrund for Putins ønske om kontrol over de tidligere sovjetlande. "Det handler om, at Rusland egenhændigt forsøger at påvirke udviklingen i landene og hjælpe ruslandsvenlige diktatorer til magten og destabilisere, når vi ser et demokratisk gennembrud," forklarer han. Rusland giver udtryk for, at NATO har trængt landet op i en krog og man er dybt bekymret for, at NATO ikke bare er en forsvarsalliance, men en angrebsalliance. "Om Kreml virkelig er alvorligt bange for det, kan man godt sætte spørgsmålstegn ved. Og det spiller jo igen direkte ind i Putins forsøg på at fastholde magten indadtil, for her har han en ekstremt salgbar historie om, at Rusland bliver presset af en ydre fjende, og det kræver en stærk leder, som kan gå til modangreb," siger Jakob Tolstrup. Han mener desuden, at uanset hvad der kommer til at ske i Ukraine, er det stærke kræfter, Putin er oppe imod og det kan blive en svær mission at bevare kontrollen over flest mulige tidligere sovjetrepublikker. "Den generelle trend er, at både befolkningerne og politikerne læner sig mere mod enten en neutralitetskurs eller en provestlig kurs - de bliver i hvert fald ikke mere ruslandsvenlige," siger han.
Kilde: Information, s. 10-11

Sikkerhedspolitik: Sæt forsvarsforbeholdet til afstemning
Information skriver blandt andet i sin leder: "Det er prisværdigt, at regeringen ønsker at føre en gennemarbejdet udenrigspolitik. Så vidt, så godt. Men det er ikke nok at lægge hånden på kogepladen og konstatere, at den er varm. [...] Hvis regeringen for alvor vil ind i kernen i det internationale samarbejde, herunder EU, må den lægge hjertet i at skabe et mere aktivt Europa, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitikken. [...] Hvis Danmark vil have, at "EU skal tage større sikkerhedspolitisk ansvar med fokus på Europas nærområder", kan det kun lade sig gøre, hvis der er danskere i lokalet, når EU's politik bliver lavet. Med forsvarsforbeholdet har Danmark minimal indflydelse. Når Venstres Ellemann-Jensen har udtrykt ønske om en folkeafstemning, bør man tage ham på ordet. Dette kunne være en del af den europapolitiske aftale, som regeringen lægger op til at lande i år. Så må danskerne tage stilling, eventuelt i næste valgperiode. [...] Man kan ikke helhjertet føre en ny udenrigspolitisk kurs og så kun gå halvdelen af vejen. Selvfølgelig skræmmer sporene fra den fejlslagne afstemning om retsforbeholdet i 2015, men som statsministeren påpeger, så har stemningen i vores nabolag ændret sig markant til det værre. Det bør politikerne tage konsekvensen af."
Kilde: Information, s. 2

Sikkerhedspolitik: Frederiksen må bevise, at hun virkelig vil både EU og NATO
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Da Mette Frederiksen kom ind i Statsministeriet, var hun meget optaget af vise troskab mod USA og nedgøre EU. […] Nu lyder der nye toner. Mandag fremlagde regeringen sin længe ventede, nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og væk var Mette Frederiksens latterliggørelse af det europæiske samarbejde. [...] Alt i alt er den nye strategi præget af både socialdemokratiske, politiske markeringer og fornuftige budskaber om at styrke Danmark i både NATO, EU og FN. Det er de sidste sigtepunkter, som er mest interessante, men det kniber altså for regeringen at omsætte hensigterne til handling. Den danske udenrigstjeneste har været udsultet gennem flere regeringer, og en økonomisk genopretning er kun lige begyndt, og på forsvarsområdet vil regeringen endnu ikke forpligte sig 100 procent til, at Danmark skal overholde et NATO-løfte fra 2014 om at bruge to procent af BNP på forsvar. [...] Den nye strategi formår på samme tid at undlade at nævne, at Danmark har et forbehold på forsvarsområdet i EU. Også her tøver Mette Frederiksen. Der er ingen tvivl om, at USA stadig er vores vigtigste allierede, men Danmark burde også deltage i kernen af det gryende europæiske samarbejde om forsvar."
Kilde: Berlingske, s. 2

Udenrigspolitik: Regeringens nye strategi udstiller vores skizofrene forhold til Kina
Berlingske bringer en kommentar af Anders Storgaard, kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg (K) og bestyrelsesmedlem i Dansk Kina-Kritisk Selskab. Han skriver blandt andet: "I den nye udenrigspolitiske strategi beskrives Kina som et autoritært regime, der prøver at udhule de værdier, vores (globale) fællesskaber bygger på, optræder selvhævdende og har et syn på fundamentale menneskerettigheder, der fraviger væsentligt fra vores eget ved at sætte kollektive statsinteresser over individuelle frihedsrettigheder. [...] For virkeligheden er, at Danmark lige nu er det eneste land i Norden, der har et såkaldt "omfattende strategisk samarbejde" med Kina. Det er en aftale, som Kina kun indgår med deres nærmeste venner, og som reelt placerer Danmark som et af EUs mindst Kina-kritiske lande. Derfor klinger det også hult, når strategien taler om, at udfordringerne fra Kina skal løses i EU. For hvor er Danmark egentlig, når Litauen angribes af økonomiske sanktioner fra Kina, eller når EU prøver at lægge en hårdere kurs? Vi er fuldstændigt fraværende og har mere travlt med at pleje vores egne økonomiske forbindelser til Kina. [...] Enten har vi et strategisk samarbejde med en diktator som Xi Jinping, der opretter moderne gulaglejre i Xinjiang og truer vores allierede, eller også fører vi en værdiorienteret udenrigspolitik, hvor vores værdier sættes øverst. Valget er vores, men regeringen giver intet svar."
Kilde: Berlingske, s. 27

Sikkerhedspolitik: Kofod: Forsvarsforbeholdet er ingen hindring
Tirsdag var den nye strategi til debat i Altingets gård i København og fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det, at Forsvarsforbeholdet ikke er en hindring for Danmarks nuværende ageren og ambitioner.  "Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod," understregede Jeppe Kofod. Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, vil dog gerne have forsvarsforbeholdet fjernet og han bakkes op af De Radikale. "Når man ønsker at være i hjertet af Europa, så indbefatter det selvfølgelig også, at man tager et opgør med forsvarsforbeholdet. For selvom USA's nuværende præsident, Joe Biden, gør det på en pænere måde end sin forgænger Donald Trump, så fortsætter han strategien med, at USA kigger mere og mere ind ad. Derfor må Europa tage mere og mere ansvar," sagde Michael Aastrup Jensen. For Jeppe Kofod og regeringen handler det, at Danmark skal ind i hjertet af EU, ikke så meget om det konkrete forsvarssamarbejde, men mere om generelt at presse EU op i det, som ministeren selv kalder en "global vægtklasse". "EU er en økonomisk sværvægter, men en udenrigspolitisk dværg. Det er vi nødt til at lave om," fastslog Jeppe Kofod og fortsatte:  "For mig at se, så skal vi have styrket EU's evne til at føre en værdikamp i verden. Det kræver at den økonomiske vægt, som EU har, bliver omsat til at fremme demokrati og menneskerettigheder, den internationalt regelbaserede orden, klimakampen og arbejdstagerrettigheder. Det er vigtigt at bruge EU til," påpegede Jeppe Kofod.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Lidegaard før forsvarsforliget: Det teknologisk kapløb raser historisk hurtigt
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R), som blandt andet skriver: "Regimet i Beijing bruger flere og flere penge på Kinas forsvar, og dog falder antallet af soldater i landets stående styrker markant. Riget i midten har for længst indset, at de vigtigste krige nu foregår i cyberspace, i rummet - og i den økonomiske kontrol over nye teknologier. [...] Aldrig har der været investeret mere i nye teknologier, aldrig har de været mere afgørende for både vores økonomiske udvikling og for vores sikkerhed og demokrati - og aldrig har det været vigtigere netop at koble vores sikkerhedspolitiske og økonomiske styrke. Det gælder ikke mindst i EU, der stadig er verdens største marked og som har styrken til både at sætte standarder for andre og til at bruge sine økonomiske muskler i sin sikkerhedspolitik. Et potentiale, der slet ikke er udtømt. Men det bør det blive, og derfor er det også afgørende, at vi i det næste danske forsvarsforlig især prioriterer investeringer i nye teknologier inden for tre områder, hvor Danmark i forvejen står stærkt og bedst kan bidrage til den samlede styrke i Nato og EU."
Kilde: Altinget

Klima: Aktører i opråb: Vi skal indføre CO2-krav til byggeri i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Garver, Lene Espersen, Thomas Damkjær Petersen og Claus Ekman, hhv. direktør i FRI, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, formand i IDA og direktør i Rådet for Grøn Omstilling. De skriver blandt andet: "EU-Kommissionen fremlagde sidst i 2021 sit forslag til en revision af Energy Performance Building Directive (EPBD). Bygningsdirektivet, som det hedder på hverdagsdansk, indeholder mål og rammer for indsatsen til energieffektivisering af bygningsmassen. Forslaget har flere gode elementer, men mangler at tage fat på en helt central problematik, nemlig den indlejrede CO2 i bygninger, altså den CO2, der udledes i forbindelse med materialeproduktion, byggeprocesser, løbende renoveringer og nedrivning.  [...] Det vigtige her og nu er at sikre, at der bliver gjort en fælles indsats i alle medlemslandene i EU. Og det er her, at Bygningsdirektivet kommer ind. Når nu forhandlingerne om EPBD'en begynder i EU-regi, bør det danske mandat være klart og ambitiøst. Danmark bør arbejde hårdt for at få indført CO2-krav til byggeriet i den europæiske lovgivning og på at skabe et europæisk holistisk syn på bygningers klimapåvirkning."
Kilde: Altinget