EU i dagens aviser onsdag den 22. marts 2023

Tophistorier

ECB kritiserer de store bankers risikostyring
Flere af dagens aviser skriver om de finansielle anliggender i banksektoren. I Børsen kan man læse, at chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, og ECB's banktilsynschef, Andrea Enria, nu kræver, at bankerne får styr på deres risici. I den netop offentliggjorte årsrapport fra banktilsynet kritiseres de store banker i eurozonen for deres manglende interne kontrolprocedurer. "For at være ærlig så er det et område, hvor vi ikke ser nok fremskridt. Adskillige banker er fortsat nødt til at forbedre deres interne kontrolfunktioner og skal især se på underbemanding, funktionens lave status og utilstrækkelige processer, herunder overvågning af compliance og definition af bankernes risikoappetit," siger Enria. Han er parat til at indføre konsekvenser for de banker, som ikke har styr på tingene. "For at facilitere konkrete fremskridt, hvor der er mest brug for det, er vi fast besluttede på at bruge alle de tilsynsværktøjer og beføjelser, vi har ifølge EU- og national lovgivning. Hvis kvalitative tiltag ikke har været effektive nok til at sikre, at bankerne følger op og løser identificerede svagheder i tide, så kan vi bruge målrettede søjle 2-kapitalkrav, tilsynsreaktioner og sanktioner for at sikre, at der kommer de nødvendige fremskridt," siger han. ECB-topchef Lagarde advarer, selvom tilsynsrapporten blev skrevet inden søndagens tvangssalg af Credit Suisse til UBS, at bankerne skal sørge for at få styr på deres likviditet. Det var netop likviditetspres, der ifølge det schweiziske finanstilsyn gjorde, at Credit Suisse ikke var i stand til at overleve som en selvstændig bank.

I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at krisen i Silicon Valley Bank og Credit Suisse kaster skygger over obligationsmarkedet, som den seneste uge har mærket de største udsving i årtier. "Nervøsiteten er enorm - derfor får vi nogle voldsomme reaktioner," siger administrerende direktør i Artha Kapitalforvaltning til Jyllands-Posten. Han vurderer, at der er tale om en overreaktion. For det første er risikoen for, at likviditetsudfordringerne spreder sig, lille, da centralbankerne er villige til at smide en redningsvest, hvis det sker. "Nu er Credit Suisse blev reddet - og det ser ud til, at USA's centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) vil gøre alt for at undgå, at andre banker kollapser, så hvorfor skulle investorerne så være nervøse? Det er svært at finde saglige dokumenter for de bevægelser," siger han. Andreas Steno Larsen, stifter af konsulent- og analysefirmaet Steno Research, mener, at man står ved en skillevej i forhold til, hvor renten skal hen. "Centralbankerne skal til at opveje kampen mod inflationen over for at sikre finansiel stabilitet for og undgå en recession. For nuværende har inflationen været på agendaen, men jeg tror ikke, at vi skal se meget mere uro, før kampen for at sikre stabilitet bliver væsentligere," siger han og fortsætter: "Hvis min tese om, at centralbankerne er nødt til at sætte renterne ned for at inddæmme problemet med indskud, som forlader banksektoren, er rigtig, så kræver det, at centralbankerne indser den konklusion, før det hele falder til ro - og det er de stadig langt fra at gøre."

I en analyse i Berlingske, skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie, kan man i dag blandt andet læse: "For mindre end to uger siden var kursen i hele den vestlige verden fasttømret mod højere renter. Den Europæiske Centralbank (ECB) leverede en renteforhøjelse på et halvt procent i sidste uge, men kastede arme op i luften i forhold til, hvad der nu skal ske. Onsdag aften er det den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der skal komme med sin afgørelse. Ikke kun med en ændring af renten, men også med prognoser for vækst, inflation og ledelsens eget syn på, hvor renterne skal hen. [...] Kollapset i de regionale amerikanske banker: Silicon Valley Bank og Signature Bank har skabt tvivl om, hvor solide de små og mellemstore amerikanske banker egentlig er - også selvom det ser flot ud på overfladen. Læg hertil de globale rystelser efter den tvungne afvikling af Credit Suisse, og så er der serveret en giftig cocktail for såvel store som små. [...] Efter håndteringen af Credit Suisse og den positive reaktion i aktiemarkedet hælder de finansielle markeder mest til, at Federal Reserve holder kursen og sætter renten op med et kvart procentpoint. Men hvad så efter dette møde? Det er endnu vigtigere for de amerikanske markedsrenter og dermed for de lange danske boligrenter også. [...] Det bliver centralbankchef Jerome Powell, der skal levere budskabet og sikre, at hvert enkelt ord, betoning og bevægelse udstråler troværdighed. Det kan blive et af de vigtigste møder i lang tid."
Børsen, s. 6; Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 12 (22.03.2023)

Fredsprojektet EU bestiller fælles ammunition for 15 milliarder kroner
Altinget tirsdag og Information onsdag skriver, at EU's udenrigs- og forsvarsministre er blevet enige om at bruge to milliarder euro på ammunition til Ukraine. Samtidigt vil de undersøge mulighederne for europæisk produktion af ammunition i Ukraine. I Information kan man læse, at der er tale om 155-millimetergranater, som ikke er udstyret med for eksempel GPS-styring. De koster få tusind euro stykket, men i Europa produceres der i dag ifølge den tyske avis Die Welt kun omkring 300.000 skud årligt af denne kaliber fra i alt 15 producenter i 11 europæiske lande. Efter at europæerne i ruinerne fra Anden Verdenskrig af lutter angst for hinanden rykkede sammen i et europæisk handels- og fredsprojekt, er vi i dag altså så bange for Rusland, at vi ruster op i fællesskab. Ved mandagens møde i Bruxelles lagde den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius (SPD), heller ikke skjul på, at EU med bestillingerne "betræder et ukendt politisk land". Han betonede samtidig, at der er tale om en koordinering af forsvarssamarbejdet, hvor der ikke overdrages kompetence fra nationalstaterne til EU. Indtil videre er cirka to tredjedele af de 27 EU-lande med i ordningen. Et land som Grækenland vil nødigt afgive ammunition, mens andre lande frygter stigende omkostninger. Også Tyskland har længe tøvet. "Der er i Tyskland en bekymring for, om de fælles ordrer vil gå til tyske våbenproducenter, men det gælder også Frankrig og andre lande. Det er den typiske EU-logik, hvor der er masser af nationale interesser med vindere og tabere - og ingen vil jo være på taberholdet. Men i det store billede er målet at fremme et europæisk marked. Altså netop det, som EU har gjort på så mange områder i over et halvt århundrede," siger Olivier Schmitt, professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, og fortsætter: "Men klart: Hvis du havde sagt til Ursula von der Leyen, da hun blev præsident for EU-Kommissionen, at om to år vil du stå i spidsen for fælleseuropæiske våbenleverancer, og om tre år vil du stå i spidsen for fælleseuropæiske bestillinger af ammunition, så ville hun dengang formentlig have svaret: 'Du må være sindssyg'. Men her står vi altså nu."

Altinget skriver, at den ukrainske regering flere gange har gjort opmærksom på, at de har et akut behov for ammunition, herunder særligt artilleriammunition, i kampen mod Rusland, der angreb og invaderede landet den 24. februar sidste år. Det er tanken, at den såkaldte Europæiske Fredsfacilitet og Det Europæiske Forsvarsagentur kan anvendes som understøttende rammer i forhold til at sikre øget donation og fællesindkøb af ammunition. Hvis ammunitionen skal anskaffes i regi af Det Europæiske Forsvarsagentur, så kan Danmark komme til at stå i en lidt speciel situation. Danmark er nemlig endnu ikke medlem af Det Europæiske Forsvarsagentur, selvom afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i juni sidste år har banet vejen for det. Men det konkrete beslutningsforslag om dansk deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og det såkaldte Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet behandles i øjeblikket i Folketinget.
Altinget, tirsdag; Information, s. 9 (22.03.2023)

Prioriterede historier

Vil Kina levere våben til Rusland? EU, Ukraine og USA er uenige
Politiken skriver om Kinas leder Xi Jinping, der lige nu besøger Ruslands præsident Putin. I den forbindelse spekuleres der i, om Kina vil sælge våben til Rusland. USA advarer om, at Kina overvejer at støtte Rusland med våben, men i EU og Ukraine er man skeptiske. For en gangs skyld er USA, EU og Ukraine ikke på lige linje. USA har flere gange advaret om, at Kina hælder mod at sende våben til Rusland. I februar overvejede Bidenadministrationen at offentliggøre efterretninger, som angiveligt underbygger påstanden. Det skrev The Washington Post. Men hvis USA ligger inde med sådanne efterretninger, har Washington tilsyneladende valgt ikke at dele det med EU. Mandag afviste EU's udenrigschef, Josep Borrell, det kategorisk: "Jeg ved ikke, om jeg fuldt ud kan forstå, hvad så vigtige personager som præsidenterne Putin og Xi har besluttet. Jeg kan kun fortælle dig én ting: Jeg har ingen beviser for, at Kina har støttet Rusland med våben, og jeg har ingen beviser for, at de planlægger at gøre det," sagde han. Lørdag skrev japanske Kyodo News på baggrund af unavngivne amerikanske regeringskilder, at der var fundet kinesisk ammunition på slagmarken i Ukraine, formentlig affyret af russiske soldater. Kilderne vidste dog ikke, om Kina havde leveret ammunitionen, eller om den var tilvejebragt fra et andet sted. Historierne fik mandag Ukraines militære efterretningstjeneste til at reagere. Ifølge Kyiv Independent sagde talsmand Andrii Yusov, at tjenesten ikke har beviser for, at Kina leverer våben til Rusland. Mandag reagerede også Kinas udenrigsministerium på anklagerne fra USA og påstanden om, at der skulle være fundet kinesisk ammunition på slagmarken i Ukraine. "Hvad angår kommentarerne fra kilder i den amerikanske regering, er jeg nødt til at understrege, at det er USA, ikke Kina, som har sendt våben til slagmarken i Ukraine. USA er nødt til at holde op med at hælde benzin på bålet og understøtte kampen med flere våben, holde op med at pege fingre ad andre lande eller forsøge at tvinge og intimidere dem og i stedet spille en konstruktiv rolle for en politisk afslutning på Ukraine-krisen," lød det fra Wang Wenbin, talsmand for udenrigsministeriet.

I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Mekanismen er velkendt: En kunde kan være så stor og altdominerende, at sælgeren mister sin magt. Sådan er det med Rusland og Kina. Med præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping. Skal Putin fortsat kunne finansiere sin hær og sit mislykkede forsøg på at besætte og overtage Ukraine, skal Xi Jinping levere pengene. Det gør den kinesiske præsident til fulde. Indkøbene i Rusland af olie, gas og kul er de seneste 12 måneder, til og med februar, steget med 50 procent sammenlignet med de forudgående 12 måneder, hvor Europa stadig fik gas fra især rørledningen Nord Stream og tillige købte masser af russisk olie, olieprodukter og kul. [...] I forvejen er Rusland allerede “juniorpartner”, som landet beskrives af Michael Clarke og Matthew Sussex i tidsskriftet The Diplomat. Årsagen er indlysende. Vestens omfattende sanktioner af Rusland har “uden tvivl efterladt Rusland langt mere afhængig af Beijing som leverandør af halvledere og anden teknologi og som kunde til russiske naturressourcer”. Kina er blevet den markant stærkere økonomiske storebror, der med fuld bevidsthed om egen styrke ikke behøver at flekse sine muskler. Hvilket får Clarke og Sussex til at afvise USA's bekymring over kinesiske leverancer af “dødbringende våben” til Rusland. Argumentationen er, at Kina har så store fordele ved den aktuelle situation, at der er for meget at tabe ved at lægge sig ud med USA, EU og resten af Vesten, hvis man åbenlyst støtter Putin militært. [...] Krigen i Ukraine blev tirsdag ikke for alvor berørt under statsbesøget. I USA sagde talsmand for Det Hvide Hus John Kirby, at 'vi håber, at præsident Xi vil presse præsident Putin til at stoppe med at bombe ukrainske byer, hospitaler og skoler og stoppe krigsforbrydelser og grusomheder samt at trække alle sine tropper tilbage'. Det blev ved håbet."
Politiken, s. 5; Børsen, s. 18 (22.03.2023)

Macron fik sin reform men der er brug for mere
Flere aviser skriver om situationen i Frankrig vedrørende præsident Macrons upopulære pensionsreform. Foreløbig har Frankrigs regering vundet slaget, men Peter Nedergaard, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, mener, at der bliver brug for flere reformer. "Det har været åbenbart i mange år, at det er en nødvendighed, fordi balancen mellem folk, der er inden for og uden for arbejdsmarkedet, tipper i alvorlig grad." Han peger på, at Frankrig har haft underskud på de offentlige finanser i årtier, og at det løft af pensionsalderen fra 62 til 64 år, som nu er gennemført, ikke er et stort skridt i forhold til resten af EU. "Gælden i Frankrig er godt nok ikke så voldsom som Italiens og Grækenlands, men den er vokset, så der er brug for at få flere i beskæftigelse og få skabt et større arbejdsudbud, både fordi det giver vækst og stærkere statsfinanser," siger Nedergaard. Ifølge beregninger fra Oxford Economics vil pensionsreformen øge arbejdsstyrken med 1,4 procent og væksten med 1,1 procent i 2035. Men i en analyse fra kreditbureauet Scope bliver der peget på, at reformen kun ventes at give omkring 18 milliarder euro i samlede besparelser frem mod 2030, mens de franske rentebetalinger ventes at ligge i niveauet 60-90 milliarder euro i 2027.

I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Rina Ronja Kari, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "I sidste uge gennemførte den franske præsident Macron en yderst upopulær pensionsreform uden om det franske parlament. I denne uge har han med nød og næppe overlevet en mistillidsafstemning - imens står Frankrig i flammer. [...] I denne uge har Macrons regering så allerede overlevet flere mistillidsafstemninger. Den første fandt sted mandag aften og blev ganske tæt. Faktisk manglede der kun ni stemmer, før mistillidsvotummet havde opnået de nødvendige 287 stemmer. Det var altså tæt! Efterfølgende er nu startet en længere parlamentarisk proces, hvor venstrefløjen har annonceret, at den vil forsøge at få pensionsreformen til folkeafstemning. Det virker dog som et noget usandsynligt projekt. [...] Efter en virkelig tumultarisk uge står Macron altså med store udfordringer på hjemmebanen og et EU, der ikke ligefrem er dybt imponeret over hans udenrigspolitiske ageren. Som en af motorerne i EU-projektet kan det blive afgørende, hvis den franske præsident skal bruge de næste fire år på interne kampe og uro. Man er såmænd nok også i EU-systemet allerede begyndt at bekymre sig for, hvem i alverden der dog kommer til at afløse Macron, når der skal være præsidentvalg i 2027. [...] Det betyder, at der måske i næste runde denne gang bliver plads til én af yderfløjene, og det kan give EU-projektet helt nye udfordringer."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Operationen lykkedes, men patienten døde desværre. Helt så hårdt kan man nok ikke beskrive situationen i Frankrig, efter at præsident Emmanuel Macron pressede sin pensionsreform igennem parlamentet - men det er tæt på. [...] Det store flertal af befolkningen er imod både pensionsreformen og metoderne, og selv om uroen nok før eller siden lægger sig, vil følelsen af desillusion og manglende indflydelse i befolkningen præge Frankrig resten af Macrons embedsperiode. [...] Macron blev valgt i 2017 på et løfte om at samle det franske folk. I stedet er det under ham blevet mere splittet end i årtier - og protesterne i Frankrig i disse dage er i høj grad en vrede over ikke at blive hørt. Frankrig fortjener bedre, men lige nu er vejen frem svær at se."
Børsen, s. 17; Jyllands-Posten, s. 24; Politiken, s. 1 (22.03.2023)

Det digitale indre marked

TikTok-frygten er ikke nok. Sociale medier er nutidens våben mod demokratiet
Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "I vores digitaliserede demokrati bliver sociale medier brugt som våben mod vælgere. TikTok er nu blevet tidens skræmmeeksempel, fordi efterretningstjenester udtrykker bekymring for, at app'en potentielt kan udnyttes til at spionere på folkevalgte og embedsmænd. Men mulig spionage er ikke den eneste trussel ved at bruge det videobårne sociale medie. Faktisk tilbyder sociale platforme generelt ideelle muligheder for autokrater, der billigt og med lav risiko ønsker at påvirke valg i demokratiske lande. Sidste år afslørede organisationen EU DisinfoLab eksempelvis, at prorussiske kræfter opretter falske hjemmesider, der ligner kendte medier som britiske The Guardian eller tyske Bild, hvorefter de spreder russisk propaganda og deler de fabrikerede artikler på sociale medier. [...] Både i Danmark og i EU skal vi derfor opgradere vores forsvar mod desinformation. Blandt andet skal vi sikre forskere adgang til sociale mediers algoritmer, så vi kan lære mere om, hvordan de fungerer, og hvorvidt de udnyttes til at vildlede vælgere. En anden prioritet er, at EU styrker sit miljø for uafhængige faktatjekkere, som i alle medlemslande skal hjælpe med at punktere eller markere desinformation delt på sociale medier. Det kræver penge og fælles europæiske standarder for uafhængige faktatjekkere. Endelig skal EU have mulighed for at vedtage fælles sanktioner mod ikke-EU-lande, der finansierer eller systematisk spreder desinformation inden for det europæiske fællesskab."
Berlingske, s. 24 (22.03.2023)

Finansielle anliggender

V åbner op for at lovgive om bankers gebyrer for foreninger
Altinget tirsdag skriver, at banker og foreninger sender bolden tilbage til politikerne, når det gælder om at lette foreningernes bankbyrde. Den nye regering har sat problemet på dagsordenen med et løfte om at gøre det billigere for foreninger at have en bankkonto. Men der mangler stadig en konkret plan for, hvordan løftet skal indfries. Til gengæld tyder svar fra EU-kommissionen på, at handlerummet er større end hidtil antaget. "En del foreninger kan selv ændre det i vedtægterne, men mange foreninger er paraplyer, og der er det lidt anderledes. For dem ville det være et skridt på vejen, hvis lovgivningen gjorde det muligt. I forhold til vejledningen var det vores vurdering, at risikovurderingen ikke skulle gøres til lov. Det er stadig en udfordring, at en del af reglerne er EU-bestemt, men begge sider vil gerne gøre det nemmere, og som det er nu, bliver meget parkeret hos os," siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark. Han er indforstået med, at et ekspertudvalg derfor ikke vil kunne vende helt op og ned på tingene og hive den helt store kanin op af hatten. "Det er finjusteringer, for den store plade er lagt af EU, men det er ikke det samme som at man ikke kan gøre tingene bedre," siger han. Den forhåbning har fået yderligere næring, da EU-kommissionen sidste år svarede på en forespørgsel fra Finanstilsynet, at medlemsstaterne har vide muligheder for at indføre såkaldt forenklede kundekendskabsprocedurer i forhold til kunder i lavrisiko-grupper. Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, er åben over for Finans Danmarks forslag om både ekspertudvalg, lovændringer og en digital selvbetjeningsløsning. "Hvordan vi kommer hen til en løsning, vil jeg ikke kloge mig på, men hvis bankerne har ret i, at det kræver lovændring, så må der lovændring til. Og risikoen for, at en FDF-kreds eller skakklub dækker over terrorfinansiering er mikroskopisk. Selvfølgelig gælder det at jo hurtigere, jo bedre, men omvendt er det også vigtigt, at det er den rigtige løsning, og der kunne eksperterne måske være en hjælp," siger han. Han glæder sig også over tilbagemeldingen fra EU-kommissionen, da det, bedyrer han, 'hele tiden har været Venstres opfattelse, at der var tale om overimplementering.'
Altinget, tirsdag (22.03.2023)

Grundlæggende rettigheder

Nyt forsøg på at få EU's mangeårige kamp mod diskrimination ud af politisk dødvande
Altinget skriver tirsdag, at et lovforslag, der har til formål at bekæmpe diskrimination af sårbare grupper i EU, i næsten 15 har været blokeret af en række medlemslande i Ministerrådet. Nu vil Sverige som EU-formandsland forsøge at genoplive forhandlingerne - men chancerne for at få loven vedtaget er fortsat små. "Spørgsmålet har været på bordet alt for længe, og vi håber at kunne få bragt diskussionen så langt som muligt under formandskabet," sagde EU-minister Jessika Roswall (M), da direktivet var til diskussion i EU-Parlamentet i Strasbourg i sidste uge. Europa-Kommissionen fremlagde i 2008 et lovgivningsforslag om bekæmpelse af forskelsbehandling i EU på grund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Direktivet har til formål at udfylde huller i EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling ved at forbyde forskelsbehandling af disse grunde, selv uden for arbejdsmarkedet. "Direktivet fastlægger den bundlinje, som vi mener, at alle EU-borgere bør have med hensyn til beskyttelse i henhold til loven mod forskelsbehandling. Det er under al kritik, at vi i dag har nogle borgere i EU, der er beskyttet ved lov, og andre borgere, der ikke har," siger det svenske parlamentsmedlem Alice Bah Kuhnke.
Altinget, tirsdag (22.03.2023)

Institutionelle anliggender

Nyt Europa: Kun gennem et styrket EU kan Danmarks samfundsmodel overleve fremtiden
Mads Hvid, næstformand i Nyt Europa, skriver i et debatindlæg på Altinget tirsdag blandt andet: "Det er på tide at regeringen kommer i gang med en ny europapolitisk aftale. Danskerne bør kende regeringens planer, inden de går til europaparlamentsvalg om et års tid, og ikke mindst inden Danmark i 2025 overtager formandskabet for Rådet, for tiden råber på europæiske svar på tidens store udfordringer. [...] Store spørgsmål, som dem om stabiliteten af vores demokratier, techgiganternes magtmonopoler, planetens overlevelse, europæiske landes territoriale integritet og balancen i den globale verdensorden er rykket ind i centrum af nyhedsbilledet, fordi de alle sammen kræver nye svar i en tid præget af opbrud. Europa er vores eneste svar på de store spørgsmål. Der er ingen klimaresultater uden EU, der er ingen fred uden EU, og i stigende grad ser det ud som om, at europapolitikken også bliver arenaen for kampen om, hvordan et moderne, progressivt demokrati ser ud. [... ] Nogle af de teknologiske forandringer, som vil præge vores fremtid, kan simpelthen ikke håndteres i medlemsstaterne hver for sig. Jeg tror, de færreste kan begribe, hvor enorm en omvæltning for vores samfund eksempelvis kunstig intelligens vil blive i de kommende år. Udviklingen hen imod en langt mere avanceret måde at bruge AI på vil sætte sit præg på alle dele af vores liv. Det vil betyde markante etiske og økonomiske udfordringer, ligesom det også vil skabe potentiale for positiv udvikling i vores velfærd. Det bliver en proces, som det vil være umuligt at håndtere nationalt, og hvor Europa har en unik mulighed for at præge fremtiden, med de værdier og principper som ligger til grund for arbejdet i EU. [...] Vi må lægge de små tanker om Danmarks rolle i verden bag os og melde os helt og fuldt ind i Europa. Det er kun gennem EU, at vi kan beskytte og udvikle vores samfundsmodel og sikre den en plads i fremtidens forandrede verdensorden."
Altinget, tirsdag (22.03.2023)

Klima

Aktører i byggeriet: Danmark skal sikre ambitiøse EU-mål for indlejret CO2 i byggematerialer
Bjarne Møller, direktør i rådet for Grøn Omstilling og Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU har som led i sin storstilede klimaplan sat fokus på CO2-reduktioner i byggeriet. Dette med god grund. Bygninger tegner sig nemlig for i omegnen af 40 procent af energiforbruget og 36 procent af CO2-udledningerne inden for EU's grænser. Derfor er det et område, som skal adresseres, hvis unionens klimamålsætninger skal nås. [...] Vi står i dag med et ambitiøst forslag, der som noget nyt men meget positivt adresserer den indlejrede CO2 i byggematerialer. Det er et område, der set fra et klimaperspektiv er helt afgørende, at vi får taget hånd om. [...] Derfor er det vigtigt, at revisionen har taget indlejret CO2 med, og det vil kunne få stor klima positiv betydning for krav og aktiviteter i byggeriet i Danmark i de kommende år. Status lige nu er, at forslaget til revisionen af EPBD'en er på vej i triologforhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, efter at Parlamentets industrikomité, ITRE, godkendte forslaget i februar. Tilbage er, at Parlamentets Plenarforsamling godkender det, inden triologforhandlingerne starter. [...] En fastholdelse af krav til indlejret CO2 i byggeriet, der udgør en tredjedel af byggeriets samlede CO2-aftryk, er helt afgørende. Derfor er der aktuelt en stor risiko for, at hele revisionen af EPBD'en ender med at blive en tynd kop te, og at de ambitiøse takter, som forslaget indeholder, over de kommende måneders forhandling bliver udvandet så meget, at klimaeffekten af revisionen bliver meget lille. Det er selvsagt ikke gode nyheder, for byggeriet kan kun løfte en større del af klimaansvaret, hvis de rigtige reguleringsmæssige rammer kommer på plads - og det er en forudsætning for, at både EU og de enkelte medlemslande kan leve op til deres klimaforpligtigelser. Derfor er der brug for, at de danske EU-politikere og hele det danske EU-myndighedsapparat i de kommende uger og måneder lægger sig i selen for at fastholde det nuværende ambitionsniveau i Parlamentets forslag."
Altinget (22.03.2023)

Fonde støtter biodiversitets-projekt på Østmøn med 40 millioner
EU's Life-fond og flere andre fonde har valgt at støtte et biodiversitetsprojekt på Østmøn med i alt 40 millioner kroner. Ud af de 40 millioner kroner har EU's Life-fond bevilliget 26 millioner kroner. Biodiversitetsprojektet omfatter 600 hektar på Østmøn og skal blandt andet sikre den sortplettede blåfugl, som er en ekstremt truet sommerfugl, og på at bevare fem af de mest truede orkideer. EU's Life Fond er EU's tilskudsordning for natur, miljø og klima, der skal hjælpe med at gennemføre EU's miljø- og klimapolitik.
Altinget, tirsdag (22.03.2023)

Renovering er nøglen til at blive klimaneutral
Børsen bringer en klumme af Stefani Papadaki, afdelingsleder i CBRE. Hun skriver blandt andet: "På globalt plan er bygninger ansvarlige for 40 procent af drivhusgasserne, og dermed er byggesektoren en af de vigtigste sektorer i arbejdet mod Net Zero. [...] Ifølge FN tyder det på, at vi er nødt til at reducere vores udslip, også fra bygningerne, med cirka 45 procent inden 2030 for at nå næsten nuludslip inden 2050. [...] Selvom en af de vigtigste nøglefaktorer er identificeret, er der ikke vedtaget mange love og incitamenter, som støtter det grønne skift gennem renovering af eksisterende bygninger. Måske er det fordi, vi først nu har indset, at renoveringerne er en så vigtig faktor til at nå Net Zero-kravene. Måske er det fordi, renoveringerne er et meget nyere forretningsområde sammenlignet med nybyggeri, eller måske fordi vi i byggebranchen har været meget fokuserede på energiforbrug og ikke helt har set potentialet i gamle byggerier, og man foretrak at nedrive og bygge nyt. Europa-Kommissionen har offentliggjort forskellige europæiske krav i de seneste år med hovedmålet at flytte kapital til mere bæredygtige og grønne aktiviteter. [...] I CBRE ser vi det som en kæmpe mulighed for at være proaktive med vores kunder og afholde møder, hvor vi anbefaler forskellige esg-strategier og hjælper dem videre. Vi ser allerede en stor tilslutning til esg-relaterede projekter, og vi forventer, at det kommer til at vokse i fremtiden."
Børsen, s. 8 (22.03.2023)

Satsning på CO2-lagring er et drømmeprojekt, der kan vælte vores grønne omstilling omkuld
I et debatindlæg i Politiken af Jacob Christian Eriksen, journalist og Leder af Politikens Kritikerskole, kan man blandt andet læse: "Regeringen vil nå en sjettedel af de danske klimareduktioner i 2030 med en spekulativ teknologi, der reelt lader os fortsætte med at forurene. [...] Indtil videre har regeringen afsat svimlende 39 milliarder kroner til CO2-fangst-projekter. Det er cirka 2,5 gange så meget, som det koster at bygge Danmarks største havvindmøllepark, Thor, som skal levere grøn strøm til én million danskere. I torsdags foreslog EU-Kommissionen så, at Europa samlet set skal kunne gemme 50 millioner tons CO2 væk i undergrunden inden 2030. Et kæmpe rygstød til den tunge industri, der gerne vil fortsætte med at producere drivhusgasser. [...] Tid er en væsentlig faktor for at mindske den globale opvarmning, og lige nu suger CO2-fangst-projekter penge til sig, som kunne gå til reel omstilling. Samtidig er fremskrivninger med teknologien en sovepude, så Danmark og EU får en undskyldning for ikke at træffe de hårde valg, der gør politisk ondt. [...] Tanken om, at vi kan pumpe millioner af tons drivhusgasser langt væk ned under fødderne på os, er fristende, især når de andre løsninger gør ondt. Ved årsskiftet trådte EU's nye landbrugsstøtte efter tre års forsinkelse endelig i kraft, og resultatet kommer kun til at sænke landbrugets udledninger med 1,5 procent frem mod år 2040. I Danmark er en afgift på landbruget også blevet udskudt i årevis, og om regeringen i efteråret kommer med et virkningsfuldt bud som lovet, må tiden vise. Jeg påstår ikke, at det er nemt at omstille vores landbrug og industri. Det er netop derfor, vi skal fokusere vores ressourcer på grøn energi, omstilling af landbruget og de upopulære afgifter, så vi i tide kan skabe et samfund, der producerer mindre CO2, i stedet for at fortsætte i drivhusgasafhængighed."
Politiken, s. 7 (22.03.2023)

Retlige anliggender

Miljøstyrelsen holder fortsat hånden over forbudte sprøjtegifte
Berlingske bringer en kommentar af Kjeld Hansen, journalist og gårdejer. Han skriver blandt andet: "EU-Domstolen fastslog i januar i år med en opsigtsvækkende afgørelse C-162/21, at dispensationer fra EU-forbuddet mod anvendelse af forbudte pesticider er og altid har været ulovlige. Denne afgørelse rammer dansk landbrug hårdt, fordi erhvervet hidtil har haft dispensationer til at anvende hele 13 forbudte kemikalier. [...] Domstolen fastslår imidlertid, at det ikke er tilladt landene at fravige EU-forordninger, der udtrykkeligt har til formål at forbyde anvendelsen af forbudte sprøjtegifte. Miljøstyrelsen har derfor ikke en chance for at knibe udenom den klokkeklare afgørelse. [...] Siden 2019 har Miljøstyrelsen uddelt dispensationer til hele 17 ulovlige sprøjtegifte. Kun Østrig med 20 og Finland med 18 har opført sig værre, mens store landbrugslande som Holland og Frankrig blot har uddelt fem og fire dispensationer. Allerede 23. januar har den franske landbrugsminister erkendt de ulovlige forhold og annulleret alle tilsagn om dispensationer til franske landmænd. Og lande som Tyskland, Polen og Belgien havde opgivet deres dispensationer, før EU-domstolen traf sin afgørelse, og sammen med Italien har de vist, at det er muligt at drive landbrug uden de forbudte sprøjtegifte. Dispensationerne i Danmark omfatter blandt andet neonikotinoider, der også er kendt som 'bidræbere', og af samme grund blev EU-forbudt i 2018, samt flere sprøjtegifte baseret på diquat, en nervegift der forbindes med Parkinsons og andre alvorlige sygdomme."
Berlingske, s. 23 (22.03.2023)