Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 23. august 2023



Tophistorier

EU's klimakommissær vil trække sig
Flere af dagens aviser bringer artikler om EU's klimakommissær, Frans Timmermans, som træder tilbage fra sin stilling for at lede en venstrealliance i det kommende parlamentsvalg i Holland. EU-Kommissionens næstformand, Maros Sefcovic, vil midlertidigt overtage hans rolle som klimakommissær. Timmermans vil stå i spidsen for partierne Groen-Links og det socialdemokratiske Partij van de Arbeid ved det hollandske parlamentsvalg den 22. november. Denne ændring er blevet bekræftet af de involverede partier. "Jeg takker Frans Timmermans for hans passion og utrættelige arbejde for at gøre Den Europæiske Grønne Pagt til virkelighed. Han har været et nøglemedlem af kommissionen. Takket være hans fremragende indsats og stærke personlige engagement, vi har skabt fremskridt i retning af at opfylde EU's mål om at blive det første klimaneutrale kontinent og mod at hæve niveauet af klimaambitioner globalt," udtaler Europa-Kommissionsformand Ursula von der Leyen ifølge Altinget tirsdag.

Politiken skriver, at beslutningen om Timmermans fratrædelse bekymrer eksperter og observatører, da der er to afgørende begivenheder det kommende år inden for klimapolitikken: COP28 i Dubai, hvor EU skal forsøge at bygge bro mellem industrilande og udviklingslande for at fremme internationale klimamålsætninger, og lanceringen af EU-Kommissionens forslag til nye klimamålsætninger for 2040 i første kvartal 2024. Jens Mattias Clausen fra tænketanken Concito advarer om et "tomrum" og vigtigheden af en dygtig og magtfuld klimapolitiker i denne tid. "Hvis Kommissionen lægger et svagt ambitionsniveau i deres forslag, er det enormt svært efterfølgende at hæve det i forhandlingerne mellem EU-landene og EU-Parlamentet," udtaler Clausen i forbindelse med klimamålsætninger for EU-blokken for 2040. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet (SF) påpeger, at resultaterne af det hollandske valg kan påvirke klimapolitikken, da flere lande med nye regeringer har formindsket deres klimaengagement. "Klimapolitikken er meget afhængig af, hvad de vil i de enkelte lande. Derfor er det vigtigt, at det ikke går helt forkert i Holland," udtaler hun.
Berlingske, s. 11; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 11 (23.08.2023)

Prioriterede historier

Fra hjelme til F-16: Vesten er blevet mindre bange for 'de røde linjer', men vores tøven koster Ukraine dyrt
Vesten øger gradvist leveringen af stadig tungere våben til Ukraine, samtidig med at man udfordrer Putins trusler. Det skriver Politiken. Den første 'røde linje' var at sende våben til Ukraine efter Putins trussel om en invasion i 2022. Efter Ruslands invasion i februar har flere vestlige lande gradvist leveret våben som panserværnsraketter, kampvogne, luftforsvarssystemer og kampfly til Ukraine. Vesten har kaldt Putins bluff og udruster Ukraine, men det betyder ikke nødvendigvis, at Ukraine er rustet til at vinde. Våbenleverancerne foregår som en tango med russerne om 'røde linjer', hvor Vesten forsøger at definere sine egne grænser og samtidig undgå en eskalering af konflikten. Det påpeger Sten Rynning, der er professor ved Syddansk Universitet og direktør for Danish Institute for Advanced Study, som også fortæller, at vestens erkendelse af, at 'røde linjer' er imaginære, og Ruslands bluff bliver kaldt, har ført til en gradvis øgning af våbenhjælpen. I Tyskland kritiserer yderfløjene Vesten for at eskalere konflikten og forsøge at stoppe våbenleverancerne. Venstrefløjspartiet Die Linke mener, at Vesten har overskredet en rød linje og ønsker at stoppe dansk-hollandske flyleverancer. Kritikken om, at dem der hjælper, bliver beskyldt for at eskalere, reflekterer ifølge Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa, en russisk påvirkningsoperation. De tyske regeringspartier, De Grønne og det liberale FDP, presser på for at overtale den tyske kansler, Olaf Scholz, til at sende Taurus-missiler til Ukraine, hvilket er en yderligere rød linje for Scholz, der endnu ikke har besluttet sig. Den tyske general Klaus Wittmann beklager, at tyske våben ankommer senere til Ukraine end behovet på slagmarken, og han mener, at offentlig opinion kan påvirkes ved at forklare prisen ved en sejr for Putin. Ifølge en ny meningsmåling er 52 procent af tyskerne imod at sende Taurus-missiler til Ukraine, mens der i Danmark er stort flertal for at sende F-16-fly. EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, har rejst spørgsmål om, hvorfor Vesten konstant opstiller røde linjer og holder nødvendige våben tilbage. Sten Rynning uddyber, at Vesten forsøger at gøre nok for at Rusland bløder, men ikke nok til at Ukraine vinder, da en sejr for Ukraine potentielt kan eskalere konflikten. USA er under præsident Biden gået forrest, men forventes ikke at gå meget længere, især med det forestående præsidentvalg i 2024. Europa forventes derimod at tage over som ledere af støtten til Ukraine. Dansk, hollandsk, britisk, polsk og baltisk engagement er i front, og afgørelsen om at øge våbenhjælpen nok til at Ukraine kan smide russiske styrker ud eller muligvis blive tvunget til at opgive territorium til Rusland, forventes at være i hænderne på statsminister Mette Frederiksen (S) og andre europæiske ledere. Sten Rynning bemærker, at man har givet Ukraine nok til at bløde russerne, men ikke nok til at vinde, og dette vil i sidste ende bestemme den politiske udfald.

Danmarks donation af 19 F-16-fly til Ukraine kan muligvis delvist dækkes af EU's fælleskasse. Det skriver Altinget. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har udtalt, at EU er villig til at støtte Danmarks og Hollands beslutning om at donere F-16-fly til Ukraine og kan eventuelt bidrage til at dække en del af udgifterne. Regeringen har endnu ikke besluttet, om den vil søge refusion fra EU i forbindelse med donationen.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Det hører til sjældenhederne, at jeg føler stolthed. [...] Jeg hørte om Zelenskyjs visit på en glohed søndag i Østrig. Jeg var bevæget og egentlig lidt stolt af mit land, af dette, at statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, repræsenterende tre forskellige, men samarbejdende partier, kunne fortælle deres ukrainske gæst, at Danmark snarest vil overdrage hans kæmpende land en snes af sine F-16-jagere. [...] Demokratiet Danmark viser sig fra sin bedste side, ingen fodnoter og ingen bagtanker, i baggrunden USA som stilfærdig garant. Det vil blive husket i historiebøgerne. Det fascistiske Rusland får i klartekst at vide, at EU og Nato ikke alene ikke agter at svigte Ukraine, men tilstræber en vidtrækkende europæisk fredsordning, hvis første fase indebærer de russiske hæres fuldstændige uddrivelse af Ukraine. Kommer en sådan ordning på tale med Vladimir Putin ved magten i Kreml? [...] Alt synes for tiden at gå galt for denne krigsopvigler. Økonomien - på størrelse med Italiens - forfalder som følge af de kolossale militærudgifter og Vestens sanktioner. [...] Om et halvt års tid ventes F-16jagerne at være på vingerne. Ukrainerne vil i hvert tilfælde delvis kunne kontrollere deres luftrum og således beskytte deres byer. [...] Havde man fra begyndelsen forsynet Ukraine med svære kampvogne, langtrækkende præcisionsmissiler og avancerede kampfly, var krigen formentlig længst forbi. Vi havde da, for en stor dels vedkommende, undgået hen imod en halv million dræbte og lemlæstede og 18 måneders ødelæggelser af ukrainsk infrastruktur, et tab, der foreløbig er opgjort til omkring 500 mia. euro. [...] Demokratierne handler sent, men når de først kommer i gang, kan de ikke standses."
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 20; Altinget (23.08.2023)

Finansielle anliggender

Renten faldt efter ECB-tal
Jyllands-Posten og Berlingske skriver i dag, at de stigende renter, på det danske obligationsmarked mandag, blev dæmpet tirsdag som følge af nyheder fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Mandag steg renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation med 8 basispoint til 2,98 procent, det højeste niveau hidtil. Tirsdag faldt renten til 2,94 procent. Betalingsbalancen i euroområdet viste den største månedlige stigning siden midten af 2015 i juni. I juni var der et overskud på betalingsbalancen i eurozonen på 35,8 milliarder euro, hvilket var en stigning på 27,9 milliarder euro fra maj, hvor overskuddet var 7,9 milliarder euro (revideret ned fra tidligere 9,1 milliarder euro) ifølge tirsdagens opgørelse.
Jyllands-Posten, s. 20 (23.08.2023)

Grundlæggende rettigheder

Omvendelsesterapi skal forbydes
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Katrine Evelyn Jensen, forbundsformand, DSU og Mathias Niebuhr, EP-kandidat (S). De skriver blandt andet: "Forestil dig, at du ikke kan være dig selv. At du ikke må bestemme, hvordan du vil leve. [...] For det er faktisk virkeligheden for mange LGBT+-personer. På dansk kalder vi det for “omvendelsesterapi”. Det er en pseudovidenskab, der i bund og grund handler om at udslette LGBT+-personers eksistens ved at “omvende” og “helbrede” dem. [...] Men er det virkelig noget, der finder sted i Danmark og Europa, tænker du måske? Kort fortalt: Ja, det er det. [...] På europæisk plan anslår man, at det er omkring 5 pct. af alle LGBT+-personer, som er blevet tilbudt omvendelsesterapi, dog tyder andre kilder på, at der er et stort mørketal. Alligevel har kun to EU-lande fuldt ud forbudt det. Få andre lande har forbudt det ved lov for mindreårige. Og nej, Danmark er ikke et af dem. [...] Alle EU-lande - også Danmark - skal være sit ansvar bevidst. I vores europæiske fællesskab skal det være en menneskeret at kunne leve som den, man er. [...] For i en tid, hvor vi ser EU-lande fratage LGBT+-personer deres rettigheder, så er det vores pligt som fællesskab at sætte en stor, fed streg under, at LGBT+-rettigheder ikke er til diskussion."
Jyllands-Posten, s. 21 (23.08.2023)

Institutionelle anliggender

Danfoss-topchef forudser usikkert efterår og advarer europæiske politikere
Berlingske skriver, at den danske industrigigant Danfoss har oplevet stærk vækst i første halvdel af året, drevet af elektrificering, grøn omstilling og amerikanske hjælpepakker. Topchefen, Kim Fausing, betoner vigtigheden af, at Europa ikke sakker bagud i forhold til USA i disse områder. Virksomheden rapporterer en vækst på 14 procent i salget til over 40 milliarder kroner i første halvdel af 2023 sammenlignet med samme periode i 2022. Trods denne positive udvikling forventer Kim Fausing en opbremsning i væksten i andet halvår. Han peger på, at Danfoss har stærk fremdrift på det amerikanske marked, hjulpet af amerikanske hjælpepakker til grøn omstilling og opkøbet af virksomheden Eaton. Dog advarer han om, at Europa risikerer at blive tabt i kapløbet om grøn omstilling, især hvis EU ikke formår at fastsætte effektive regulatoriske rammer og industriinitiativer. "Vi har tidligere været ude at advare om, at Europa kan sakke bagud i kapløbet om viden og industriproduktion. EU arbejder på nogle tiltag, men er ikke enige endnu, og når EU-landene bliver enige, så skal tiltagene udmøntes i både Tyskland og Italien. Derfor er der stor usikkerhed om de regulatoriske rammer i EU. Det får måske igen forbrugerne til at tøve," lyder det fra Kim Fausing.
Berlingske, s. 6 (23.08.2023)

Europa er begyndt at forstå truslen fra Kina. Men meget vil stadig være ”Made in China”
Europa-Kommissionen er involveret i diskussioner om at styrke den europæiske industriproduktion af kritiske varer som sundhedsudstyr, mikrochips og sikkerhedsteknologi. Det skriver Kristeligt Dagblad. Dette skifte i industripolitikken er blevet fremskyndet af begivenheder som Covid-19-pandemien, Ruslands invasion af Ukraine og amerikansk støtte til virksomheder i USA. Tidligere var holdningen i EU, at det ikke var et problem, hvis produktionen blev outsourcet til lande som Kina, Taiwan og Indien. Dog er erkendelsen vokset om, at forskning, udvikling og innovation ofte følger produktionen til disse steder, da de to aspekter er tæt forbundne. Denne tendens har gjort vestlige lande sårbare, som set under Covid-19-krisen og Ruslands politiske pres. For at reducere afhængigheden har EU implementeret en ny kurs med initiativer til at fremme europæisk produktion af vigtige varer og teknologier, undgå enkeltleverandører og mindske sårbarheder. Globale handelsforbindelser forventes dog stadig at bestå, da en fuldstændig nedgang i global handel ville være omkostningsfuldt, især med Kinas konkurrenceevne.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (23.08.2023)

Kødproducenter får 800 gange mere i EU-støtte end plantebaserede virksomheder
Information skriver i dag om skævheden mellem offentlige tilskud til kødproduktion og plantebaserede alternativer i USA og EU. Kødsektoren modtager betydeligt mere i offentlig støtte end plantebaserede virksomheder, og dette skaber en ulige konkurrence på markedet. Undersøgelsen, udført af forskere fra Stanford University, viser, at EU og USA sender 800 gange mere i støtte til den animalske sektor end til plantebaserede alternativer. Forskerne mener, at denne skævhed i støtte delvist skyldes lobbyindsatsen fra kødsektoren, især i USA, hvor lobbyisme har en stærk politisk indflydelse. Mens der i EU blev brugt tre gange så meget på lobbyisme fra kødproducenter sammenlignet med planteproducenter, brugte de amerikanske kødproducenter 190 gange mere på kødlobbyisme end deres plantebaserede modpart. Resultaterne af studiet fremhæver den ujævne magtfordeling mellem kød- og planteproducenter og påpeger, at de offentlige tilskud til kødproduktion skævvrider markedet i en sådan grad, at plantebaserede alternativer har svært ved at konkurrere. Forskerne anbefaler lovgivningsmæssige tiltag, såsom en CO2-afgift på kød eller en prisstruktur, der afspejler produkternes klimaaftryk, for at skabe et mere retfærdigt marked. Eric Lambin, forsker ved Stanford University, som står bag undersøgelsen, fortæller også, at strikse markedsføringskrav, såsom EU-domstolens forbud mod at kalde plantebaserede produkter for "mælk" eller "ost," gør det vanskeligt for plantebaserede alternativer at finde fodfæste på markedet. Forskerne mener, at disse barrierer bør mindskes for at fremme en mere bæredygtig fremtid og give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg.
Information, s. 12-13 (23.08.2023)

Ryanair-topchef langer ud efter rivaler og Københavns Lufthavn før genåbning
Berlingske skriver, at Ryanairs topchef, Michael O'Leary, annoncerede på et pressemøde i København sit selskabs tilbagevenden til byen, hvor han også benyttede muligheden for at kritisere konkurrenter og Københavns Lufthavn. O'Leary præsenterede nye baser og ruter fra Københavns Lufthavn og påstod, at valget mellem Ryanair og konkurrenterne som SAS og Norwegian ville give passagererne bedre priser. Han kritiserede også Københavns Lufthavns forretningsmodel og beskyldte dem for at have for høje takster. O'Leary gentog sin kritik af SAS og angreb deres klimahåndtering. "Det er de fattige mennesker i Europa, der flyver med Ryanair, som betaler alle klimaafgifter," påstod Michael O'Leary. Ryanair har gentagne gange indtaget en yderst aggressiv holdning over for luftfartsselskaber, der modtog støtte under covid-19-pandemien. Selskabet har estimeret, at der blev tilført omkring 300 milliarder kroner til globale luftfartsselskaber i denne tidsperiode, og Ryanair har indgivet flere klager til EU vedrørende disse tilskud.
Berlingske, s. 8-9 (23.08.2023)

»De ved bedst selv, hvad de har brug for«
Kontantbistand som en effektiv nødhjælpsmetode har vist sig at have positive resultater i Madagaskar. Det skriver Information. I området Grand Sud, der lider under tørke og ekstrem fattigdom, har FN's fødevareprogram (WFP) indført en kontantstrategi, hvor folk får direkte kontanter i hånden i stedet for traditionel nødhjælp. Dette har ført til forbedret ernæring, øget fødevaresikkerhed og bedre sundhedstilstand blandt modtagerne. Kontantbistanden giver også modtagerne mere kontrol over deres liv og beslutninger om, hvad de har mest brug for. Forskning har vist, at kontantbistand reducerer fattigdom, øger børnenes skolegang og har positive ligestillingseffekter. EU-Kommissionens afdeling for humanitær bistand og civilbeskyttelse (ECHO) har finansieret dette initiativ i samarbejde med WFP og andre nødhjælpsorganisationer. Kontantstrategien anses for mere omkostningseffektiv end traditionel nødhjælp og styrker samtidig det lokale økonomiske marked. Målet er på lang sigt at hjælpe lokalsamfundene til at blive mere selvstændige og mindre afhængige af bistand.
Information, s. 10-11 (23.08.2023)

Interne anliggender

Pelle Dragsted vil dræbe en myte: Vi kan sagtens føre ambitiøs klimapolitik på en social retfærdig måde
Enhedslisten under sin nye politiske ordfører, Pelle Dragsted, ønsker at transformere partiet til at være mere folkeligt og appellere til en bredere befolkning, herunder almindelige mennesker, både i byen og på landet, med forskellige uddannelsesniveauer og indkomster. Målet er at demonstrere, at grøn omstilling er en mulighed og ikke en trussel for alle. Det skriver Information. Dragsted påpeger, at Enhedslisten skal arbejde for at samle arbejderklassen bredt og tydeliggøre venstrefløjens støtte til dem med kort uddannelse, når de udsættes for uretfærdigheder på arbejdspladsen eller økonomisk. Han mener også, at klimaområdet kan være en folkelig sag, hvor partiets politik kan vise, at en ambitiøs klimapolitik og social retfærdighed ikke er modsætningsfulde. Dragsted nævner, at Enhedslisten skal tale mere om de muligheder, som den grønne omstilling bringer, især inden for industrier som vindmølleproduktion, for at appellere til et bredere publikum. Han anerkender, at partiets politiske platform ikke skal revolutioneres, men snarere udvides for at tiltrække flere vælgere. En af de seneste ændringer blandt en række reformer vedrører partiets syn på NATO og EU, som blev revideret som følge af Ruslands indtrængen i Ukraine. Ifølge Dragsted har reformerne spillet en afgørende rolle i at forvandle partiet fra at være et meget lille parti med en støtte på mellem to og tre procent til at opnå fem procent af stemmerne ved det seneste valg og næsten syv procent ved det foregående valg.
Information, s. 4-5 (23.08.2023)

Tidligere K-leder melder sig under Løkkes faner
Den tidligere konservative formand og topminister Lars Barfoed har meldt sig ind i partiet Moderaterne og erklærer sig uenig i den linje, hans efterfølger i Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, fører på afgørende områder. Det skriver Berlingske. Lars Barfoed mener, at Moderaterne, ledet af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, bedre repræsenterer hans synspunkter om centrum-højre-politik, grøn omstilling og samarbejde på tværs af midten. Han er uenig i Det Konservative Folkepartis beslutning om at stå uden for SVM-regeringen og ser Moderaterne som et naturligt valg. Lars Barfoed understreger vigtigheden af en bred regering og tager afstand fra den personorienterede retorik og dæmoniseringen af statsminister Mette Frederiksen. "Jeg ser en regering, som analyserer Danmarks udfordringer, som vil skabe nødvendige forandringer, som agerer ansvarligt i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og som fører en aktiv EU-politik. Det er nogle meget klare værdier og repræsenterer en balance, jeg kan identificere mig med," udtaler Barfoed og fortsætter: "Mette Frederiksen vandt valget suverænt, og der er slet ingen tvivl om, at hun skal være Danmarks statsminister. Det er gammeldags at bedrive politik på den måde frem for at fokusere på at søge indflydelse - og personligt vil jeg hellere lave et kompromis med hende end at give Nye Borgerlige indflydelse på spørgsmål om klima, miljø og EU under en såkaldt borgerlig regering."
Berlingske, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 2 (23.08.2023)

Klima

Biolog og tidligere embedsmand: Dansk naturpolitik er forsømt og uden proportioner
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Søren Mark Jensen, biolog og geograf, selvstændig senior natur- og miljørådgiver, tidligere embedsmand, Miljøministeriet, medlem, Alternativet. Han skriver blandt andet: "Det er almindelig kendt, at Danmark er et lille, fladt og intensivt opdyrket land, og at vi naturmæssigt ligger helt i bund i forhold til alle andre lande. [...] Alligevel er det ikke rigtig noget, Folketinget og regeringen gør noget ved. Vi skal have naturnationalparker, nu hvor det langt om længe erkendes, at nationalparkerne ikke har sikret mere og bedre natur. Men naturnationalparkerne vil kun udgøre omkring 0,6 procent af vores landareal, selv om EU snart kræver, at medlemslandene beskytter mindst ti procent af deres landareal inden 2030. [...] Blandt andet i Holland, der som Danmark er et lille, tætbefolket og opdyrket land, har regeringen besluttet at bruge milliarder fra statsbudgettet til aktivt at nedlægge tusindvis af moderne husdyrbrug på grund af deres voldsomme kvælstofforurening og negative klimaeffekt. I Danmark handler den aktuelle landbrugspolitik om, hvordan man mon kan skrue en CO2-afgift sammen for landbruget, så de som resten af samfundet kan bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser. Men på en eller anden snedig måde så det ikke resulterer i, at landbrug nedlægges. Gid, vores regering og Folketing kunne udvise samme politiske beslutningskraft, som vi ser i Holland. [...] Ser vi på naturen i havet, står det desværre endnu ringere til. I juni vedtog regeringen med et bredt flertal en havplan, som ikke gør noget ved hovedproblemet - landbrugets udledning af gødningsstoffer. Planen udlægger store havområder til forurenende havbrug og udpeger zoner til etablering af store havvindmølleparker i nogle af Danmarks biologisk mest værdifulde havområder. [...] Havplanen spænder desværre ikke ben for, at vi også fremover tømmer store danske havområder for liv for at holde gang i den ikke-bæredygtige animalske husdyrproduktion og norske lakseproduktion. Så hvordan kan vi ændre på denne helt igennem triste situation? Det vil nok kræve, at vores politikere, NGO’er, mediedarlings og flere aktører hanker op i sig selv, åbent fokuserer på de reelle problemer og dropper håndskyheden over for danske erhvervsinteresser. Men det kræver nok også, at vi alle hver især gør en større indsats."
Altinget, tirsdag (23.08.2023)

Debat: Regeringens nøl med egen gasudfasning stikker i øjnene på en lokalpolitiker som mig
Politiken bringer et debatindlæg af Jonas Bjørn Whitehorn, byrådsmedlem i Køge Kommune. Han skriver blandt andet: "Staten har for nylig løftet sløret for sine planer for udfasning af fossil opvarmning af statens bygninger. Ambitionerne er skuffende. Først i 2035 kan vi forvente, at vores forskningsinstitutioner, forsvar, uddannelser og styrelser har udfaset den russiske gas. Frem til da vil staten med et fortsat fossilt energiforbrug være med til at sikre unødvendigt høje gaspriser for danskerne og gøre det dyrere og vanskeligere at nå klimamålene. [...] Politisk er ønsket, at det offentlige går forrest. Det gælder for eksempel energieffektivisering, hvor EU med energieffektivitetsdirektivet sætter høje mål for energibesparelser i offentlige bygninger, og hvor den danske hovedforhandler Niels Fuglsang (S) sikrede de høje, bindende mål. Årsagen til, at det offentlige skal gå forrest, er dels, at vores fælles bygninger skal stå som fyrtårne for industriens og privates investeringer, dels ønsket om at reducere det unødvendige spild af offentlige ressourcer på energi, der bogstavelig talt går op i røg. Penge, der i stedet kan gå til velfærd og bedre indeklima. [...] Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en markant grøn omstilling i de kommende år, hvilket kræver udfasning af den fossile opvarmning fra olie og gasfyr i offentlige bygninger. KL vil derfor, ligesom staten, fremlægge en plan for udfasningen af olie- og gasfyr. [...] Og med 'Aftale om grøn strøm og varme', der netop har haft ét års-fødselsdag, fik kommunerne til opgave at fremrykke varmeplanlægningen og sikre, at flest muligt får tilbudt fjernvarme frem mod 2028. Det er en opgave, der har sat kommuner og fjernvarmeselskaber under stort pres. [...] For mens kommunerne sikrer fjernvarme frem mod 2028, mens kommuner og regioner leverer udfasningsplaner for den fossile opvarmning i skoler, haller, plejehjem og på sygehuse, mens kommuner og regioner prioriterer energibesparelser på trods af anlægsloftet - ja, så tager staten en slapper. Først i 2034 kan man se en egentlig fremrykning af konvertering til grønne varmekilder. Og først på den anden side af 2035 er den fossile opvarmning udfaset af statens bygninger. Hvorfor ikke et stop for gas nu? Kommunerne har fremlagt varmeplaner, der giver klar besked til såvel private som industri og til staten om udbygningen med fjernvarme frem mod 2028. [...] Der er ingen grund til at vente 10 år. Staten kan med andre ord udfase fossil opvarmning de kommende år og senest i 2028."
Politiken, s. 14 (23.08.2023)

Fabrik skal slutte fortællingen om plast, der går tabt
Danmark arbejder på at løfte genanvendelsen af plastaffald med et nyt, stort plastsorteringsanlæg i Esbjerg. Anlægget forventes at kunne håndtere op til 160.000 tons blandet plastaffald om året fra husstande, institutioner og industrien. Dette skridt er nødvendigt, da størstedelen af dansk plastaffald i øjeblikket enten forbrændes eller sendes til udlandet. Kun 23 procent af dansk plastaffald genanvendes til ny plast, hvilket er langt under EU's mål om 50 procent genanvendelse inden 2025. Plastsorteringsanlægget vil spille en afgørende rolle i at forbedre den danske plastaffalds-værdikæde. Dette er i overensstemmelse med målene om at reducere forbrænding af plastikaffald med 80% inden 2030. For at opnå dette mål er det nødvendigt at skabe tilstrækkelig kapacitet til sortering og genanvendelse af plastaffald i Danmark. Det nye sorteringsanlæg i Esbjerg sigter mod at sortere forskellige kvaliteter af plastaffald, hvor de bedste kvaliteter kan mekanisk genanvendes til ny emballage. Dårligere kvaliteter skal gennemgå kemisk genanvendelse, hvor plasten nedbrydes og bruges som byggesten til ny plastproduktion. Dette projekt markerer en ny æra inden for plastsortering og genanvendelse i Danmark og vil forbedre den nationale indsats for at håndtere plastaffald på en mere bæredygtig måde.
Politiken, s. 4 (23.08.2023)

Forsker kritiserer kommuners grønne indkøb
Forskning indikerer, at danske kommuner og regioner i deres udbudsprocesser sjældent prioriterer grønne løsninger, på trods af den betydelige klimabelastning, der er forbundet med offentlige indkøb. Det skriver Politiken. Offentlige myndigheder køber varer og tjenesteydelser for 380 milliarder kroner om året, svarende til 14 procent af Danmarks bruttonationalprodukt. Kommuner og regioner er blevet kritiseret for ikke at inddrage mindsket klimabelastning tilstrækkeligt i deres indkøb. Forskning viser, at blot 6 procent af kommunernes og regionernes udbud bruger mere ambitiøse modeller såsom "grønne tildelingskriterier", der sigter mod at få leverandører til at konkurrere om grønne løsninger. Dette viser et uudnyttet potentiale for fremme af grøn omstilling. Den mest almindelige metode er at fastsætte grønne minimumskrav, når der købes varer og tjenester. Dette kan omfatte krav om bestemte miljøstandarder eller certificeringer. Forskeren Lena Brogaard fra Roskilde Universitet påpeger, at der mangler kompetencer og erfaring blandt offentlige indkøbspersonale, hvilket kan være en af årsagerne til den lave integration af grønne kriterier i udbudsprocesser. En konkret sag om et EU-udbud af laboratorieanalyser af jordforurening viser, at nogle udbud ikke indeholder tilstrækkelige bæredygtighedskrav. Eurofins, Danmarks største miljølaboratorium, kritiserer udbuddet for at prioritere pris frem for bæredygtighed. "Der er stort set ingen bæredygtighedskrav at finde i så stort et udbud, selv om regionerne har en ambition om at reducere Danmarks klimaaftryk. Pris er det eneste kriterie. Hvis ikke miljøbranchen vil tage ansvar for den grønne omstilling, hvem gør så?" siger Jesper Gamst, adm. direktør for Eurofins. Regionerne argumenterer, at det kan være komplekst at evaluere bæredygtighed og at nogle grønne krav kan skabe monopollignende tilstande på markedet.
Politiken, s. 12 (23.08.2023)

Hvorfor er det ikke konservativt hjerteblod at tage vare på fædrelandets skønne natur?
Politiken bringer et debatindlæg af Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. Han skriver blandt andet: "I politik er der en pudsig skillelinje, som tilsiger, at omsorgen for naturen først og fremmest er noget, man finder hos oppositionen til venstre for midten. [...] Lad mig bare generalisere og sige, at regeringen og de borgerlige og liberale partier helt undlader at melde sig på banen. [...] Det virker, som om man føler sig tvunget af EU til at gøre noget og presset af organisationer som min til at komme med nogle lunser. Der banker ikke et varmt hjerte for vores natur bag de udspil, vi ser fra den kant. [...] De borgerlige og liberale kræfter burde drive arbejdet med at redde vores naturværdier og det grundlag, de udgør for mange af vores lokalsamfund og for det lokale erhvervsliv. [...] Og er det forkert at forvente af de partier, som står på et liberalt værdisæt, at de vil arbejde aktivt for en grøn omstilling af landbrug og erhvervsfiskeri, så landmænd og erhvervsfiskere kan opretholde deres erhverv i generationer og ikke blot de næste par år? [...] Danmarks Sportsfiskerforbund burde være en slags fagforening for lystfiskere. Vi burde arbejde for adgang til mest muligt godt fiskeri for vores medlemmer. Men tvunget af naturkrisen bruger vi næsten al vores energi på at være naturforkæmpere. [...] I stort set alle partier har jeg mødt politikere, som ønsker et levende civilsamfund og et stærkt erhvervsliv. Men jo længere jeg kommer fra midten og ud mod det borgerlige og liberale politiske landskab, des mere virker det, som om man ser en modstrid mellem et stærkt erhvervsliv og en rig natur. [...] Det danske havmiljø er i en massiv krise. Torsk, rødspætte, stenbider og skrubbe findes stort set ikke i vores indre farvande længere. Det er fastboende fiskearter, der lever det meste af deres liv i et begrænset havområde, som vi mennesker nu har gjort ubeboeligt for dem. [...] I Danmarks Sportsfiskerforbund har vi sammen med de andre grønne organisationer masser af forslag til, hvordan vi kan overkomme naturkrisen og samtidig have et levende landbrug og erhvervsfiskeri. Men vi skal have nogen at tale om det med. Meget gerne politikerne fra de partier, erhvervene føler sig trygge ved - borgerligt og liberalt funderede politikere, som er gået til valg på løfter om at passe på vores lokalsamfund og på lokale virksomheder."
Politiken, s. 6 (23.08.2023)

Miljøminister Magnus Heunicke erkender: Vi har svigtet havet i årtier
Miljøministeren, Magnus Heunicke (S), erklærer, at han vil prioritere genopretning af det truede danske havmiljø. Det fortæller han i et interview med Politiken. Han indrømmer, at regeringen og politikerne, herunder Socialdemokratiet, har svigtet i årtier og er ansvarlige for tabet af liv på havets bund omkring Danmark. Dette erkendes som et problem, og ministeren ønsker at rette op på situationen og undgå at gå glip af muligheden for at redde havet. Havmiljøet er blevet negativt påvirket af iltsvind, trawl og tab af ikoniske danske arter som skrubber, rødspætter og torsk. Ifølge en sammenfatning fra Danmarks Naturfredningsforening overholder Danmark ikke nogen af sine internationale forpligtelser vedrørende havmiljøet, herunder EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv. Ministeren ønsker at adressere problemet, men nogle organisationer og forskere mener, at regeringens planer er utilstrækkelige og udtrykker skepsis. Ministeren afviser dette og påpeger, at der er mulighed for yderligere skrappere midler, hvis frivillige tiltag ikke er tilstrækkelige. Planerne omfatter også bæredygtigt fiskeri og begrænsning af råstofudvinding på havet. Danmarks Naturfredningsforening anser ministerens erkendelse som bemærkelsesværdig, men kritiserer samtidig regeringens handlinger som utroværdige og håber på reel forandring med opbakning fra regeringen. Heunicke indrømmer, at Danmark ikke længere er en miljømæssig frontløber i EU og at der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang til løsningerne. Han nævner også, at EU kræver, at Danmark opnår "god økologisk tilstand" i havet inden 2027. Heunicke er dedikeret til at tage de nødvendige beslutninger og gennemføre strukturelle ændringer for at redde havmiljøet. Til klima- og miljøskeptikerne, som ikke tror på, at regeringen vil gøre noget ved problemet, svarer Heunicke: "Ja, og nu er det tredje vandplan, og forskerne siger, at det ikke er helt godt nok endnu. Derfor har vi indbygget den miljøgaranti, hvor vi får nogle forskere til at se på det udefra. Det er noget, jeg ser meget, meget frem til, og som man kan forvente får en effekt i forhold til tidligere. Og så er EU faktisk vores ven i det her, for de kræver, at vi tager alle de beslutninger, der skal til, for at vi får 'god økologisk tilstand' i 2027. Det er tæt på, og vi har ikke økologisk god tilstand. Heller ikke her, hvor det ser så smukt ud."
Politiken, s. 1, 8 (23.08.2023)

Sundhed

Krydstogtskibe forurener mere end reglerne tillader
Krydstogtskibe, der anløber Københavns havn, overskrider EU's grænseværdier for sundhedsskadelig kvælstofdioxid (NO₂), ifølge nye tal fra Aarhus Universitet. Det skriver Berlingske. Overskridelserne gælder ikke de årlige grænseværdier, men derimod grænserne for korte perioder med høje spidsværdier af NO₂. Dette kan medføre sundhedsskader som lungeskader, kronisk astma, luftvejsinfektioner og i alvorlige tilfælde tidlig død. Luftforureningen ved kajen, når krydstogtskibe ligger til, er højere end på den mest trafikerede vej i København, H.C. Andersens Boulevard. Ved Langelinie er forureningen 21 procent højere, når et krydstogtskib ligger til, og i en højde af 50 meter er luften 86 procent mere forurenet.
Berlingske, s. 14 (23.08.2023)

Sundhedskonsulent: Benspænd hindrer teknologisk effektivisering af sundhedssystemet
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Christian Hardahl, EMEA Healthcare Leader, SAS Institute. Han skriver blandt andet: "En nylig arbejdskraftanalyse foretaget af Lægeforeningen viser, at vi vil mangle 40.000 sundhedsprofessionelle i 2030. Samtidig forventes det, at 141.000 flere ældre i varierende grad vil have behov for sundhedsydelser. [...] Som jeg ser det, er der to væsentlige benspænd, der hindrer det danske sundhedssystem i at effektivisere: Vi anvender ikke data, AI og dataanalyse tilstrækkeligt i processer, der dækker hele værdikæden af sundhedsindsatser, men fokuserer i høj grad på afgrænsede aktiviteter. I stedet skal vi tænke helhedsorienteret og kræve, at sundhedssystemerne kan kommunikere sammen for at høste de store og langsigtede gevinster. [...] Tager vi omvendt et kig ud i verden, så er der flere internationale eksempler på sundhedsorganisationer, der har stor succes med at effektivisere via sundheds-it. Fælles for dem alle er, at de har forsøgt sig med løsninger inden for automatisering, AI og dataanalyse og nogle af dem endda i cloud-teknologier. [...] For at det danske sundhedsvæsen fuldt ud kan drage fordel af løsninger tilsvarende den i North Carolina og Irland, er det nødvendigt at fjerne hindringerne for brugen af AI og cloud inden for den offentlige sektor. Desuden skal der stilles krav om, at alt den data, vi opsamler, skal komme borgeren/patienten til gode i form af løsninger, der fremtidssikrer og forbedrer vores nuværende velfærdsydelser. Herudover er det væsentligt, at myndighederne stiller krav til de etiske aspekter, som AI og cloudløsningerne forsøger at understøtte. Det kan ske på flere måder, men det vigtigste er, at lovgivningen både lokalt og på EU-niveau imødekommer hastigheden i det evigt foranderlige sundhedsvæsen, som vi er en del af. [...] Strukturkommissionen er blevet nedsat for at adressere udfordringer i sundhedssystemet og akutpakken er blevet vedtaget som et forsøg på at afhjælpe presset. Disse skridt er vigtige, men der er brug for mere. Vi skal have et nærværende, sammenhængende og digitalt sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum."
Altinget, tirsdag (23.08.2023)

Udenrigspolitik

Putin er ude - Kinas Xi svinger taktstokken
I et Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Verdensordenen er under omkalfatring. Med Kina i spidsen med et væld af både skjulte og synlige instrumenter. Derfor vil USA, EU-landene og andre lande i den vestlige sfære holde nøje med, hvad der sker i Johannesburg i de kommende dage. Her er der topmøde for lederne af de såkaldte Brics-lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. [...] Kina er hovedaktør i bestræbelser på at gøre Brics-grupperingen større og mere slagkraftig. Der skal flere lande med, helst nogle af verdens største målt på befolkningsantal, for at inddæmme Vestens historiske rolle som regelsætter for det internationale samfund. Selv planer om en fælles valuta for denne gruppe af de største nye økonomier er lanceret og vil blive diskuteret i Johannesburg. [...] Brics-landene er alt for forskellige og på flere områder uden fælles interesser. I stedet vil Kina presse på de andre lande for at anvende den kinesiske remninbi i indbyrdes handel. [...] Kina har med enorme lån og gaver til den del af verden med fællesbetegnelsen Det Globale Syd for længst sikret sig stor politisk indflydelse både i FN og andre internationale sammenhænge, som f.eks. landenes stillingtagen til Ruslands invasion af Ukraine. Over 20 af de inviterede lande har bedt om at blive en del af Brics, som man ser som en modvægt til G7, samarbejdet mellem USA, Canada, Japan, Storbritannien og Tyskland, Frankrig og Italien fra EU. [...] Men den økonomiske magt smuldrer hos de meget modne G7-lande i samme takt som ældre menneskers knogler. De bliver hastigt overhalet, mens andre lande nu svinger den økonomiske taktstok. I 1992 var G7-landenes andel af det globale bnp på over 45 pct. og næsten tre gange så stort som Brics-landenes. I 2002 var fordelingen stadig stor til G7's fordel med 42,34 pct. mod 19,34 pct. i Brics-landene. . Men ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vil Kina og de øvrige fire lande i 2028 have overtaget førerrollen med 33,7 pct. mod G7's 27,8 pct. Får nye lande lov at melde sig i den sammenslutning, der blev “født” som akronym i 2001 af Jim O'Neill, økonom hos Goldman Sachs, vil undermineringen af Vestens indflydelse være endnu tydeligere. [...] En ændring i handelsstrømmene fra Kina viser, at forandringen for længst er sket. Tidligere på året eksporterede Kina for første gang nogensinde mere til de nye økonomier end samlet til USA, EU og Japan. [...] Udsigten til at udvide Brics er bare en af Kinas diplomatiske øvelser for at øge sin globale indflydelse. Præsident Xi har søsat hele tre store samarbejder, Global Development Initiative, Global Security Initiative og Global Civilisation Initiative for at knytte andre lande til sig og øge landets synlighed i FN og i verden. Melder andre, og fattigere, lande sig ind i de kinesiske initiativer og samtidigt vælger at følge Kina i FN-afstemninger, falder der kontante gevinster af. [...] Meget er derfor på spil i Johannesburg. Kina vil række sine fangarme yderligere ud i verden, men det åbne spørgsmål er, hvor langt især Indien og Brasilien vil følge med. De vil ikke være kinesiske lydstater. Imens er Rusland - afhængig af nære og stærkt voksende økonomiske forbindelser til Kina og Indien - politisk sat delvist ud af spillet."
Børsen, s. 20 (23.08.2023)

Økonomi

Danske priser er steget langt mindre end i resten af EU
Børsen skriver i dag, at i løbet af de sidste to år har Danmark været igennem en inflationskrise, hvor priserne er steget med 12 procent, hvilket er langt over lønudviklingen. Selvom der er talt om nedadgående inflation og forbedret realløn, har krisen faktisk været vedvarende. Ifølge Danske Banks beregninger har danske forbrugere skulle betale 12 procent mere for de samme varer og tjenester, som de købte for to år siden. Dette er en betydelig stigning i forhold til lønstigningerne, hvilket har resulteret i tab af købekraft. Danmark rangerer dog relativt lavt i forhold til de andre EU-lande. I Tyskland er priserne steget med 15,6 procent, mens Sverige har oplevet en stigning på 15,7 procent. Østeuropa har været særligt hårdt ramt, med en stigning på omkring 30 procent i Ungarn og andre lande som Polen, Tjekkiet og de baltiske lande. Selvom Danmark har klaret sig relativt godt sammenlignet med andre lande, har den høje inflation stadig påvirket danskernes købekraft negativt. Lønningerne er steget med 6,9 procent på det private arbejdsmarked i samme periode, hvilket ikke har holdt trit med prisstigningerne. Denne situation har gjort danskerne mere prisbevidste, og discountkæder har fået større markedsandele. Trods dette har visse luksusforbrug som oplevelser, kultur og restauranter stadig holdt stand, hvilket tyder på, at visse grupper stadig har økonomisk råderum til sådanne udgifter trods den høje inflation.
Børsen, s. 1, 12-13 (23.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
23. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark