EU i dagens aviser onsdag den 26. januar 2022

Tophistorier

Danske soldater er blevet kastebold i konflikt mellem Vesten og militærjunta
Mandag aften modtog Danmark et opsigtsvækkende krav fra Malis militærjunta, som forlanger, at de ca. 90 danske soldater, der for få dage siden blev udsendt til den europæiske specialstyrkeoperation Task Force Takuba, "omgående" skal forlade landet, skriver flere af dagens aviser. Malis kritik af Danmarks tilstedeværelse kommer på et tidspunkt, hvor EU's udenrigsministre i Bruxelles er blevet enige om, at hvis styret ikke skifter kurs, vil sanktioner blive taget i brug. Tirsdag udsendte Udenrigsministeriet en pressemeddelelse med et udførligt overblik over det juridiske grundlag for udsendelsen af soldater til Mali samt et overblik over præcise datoer med de danske myndigheders dialog med styret i Bamako. "Fra både dansk og fransk side er der ikke den mindste tvivl om, at der er et solidt folkeretligt grundlag for den danske udsendelse til Task Force Takuba," understreger Udenrigsministeriet ifølge Jyllands-Posten. Wassim Nasr, terroranalytiker på den franske tv-station France 24 med et særligt kendskab til Vestafrika, mener, at hele formålet er at lægge pres på Frankrig. "De bruger alle kneb. I dag handler det om Danmark, i morgen handler det måske om noget andet. Frankrig har talt meget om, at det var en succes for landet at få Danmark med om bord i Task Force Takuba, så det er måske derfor, at de denne gang går efter Danmark," siger han.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af journalist Jacob Svendsen, som blandt andet skriver: "Mali vil sende 90 danske soldater retur fra Vestafrika til Danmark, få dage efter at de er ankommet. Danmark er en brik i et større spil. [...] Det diplomatiske kaos falder tidsmæssigt sammen med, at EU's udenrigsministre er ved at finde frem til målrettede sanktioner rettet mod de ledende figurer blandt de kupgeneraler i Mali, som Danmark sammen med en stribe andre europæiske lande med Frankrig i spidsen paradoksalt nok også støtter militært. [...] Umiddelbart ligner den overraskende returbillet til danskerne en hævnaktion mod et af de små lande i den franskledede koalition på grund af EU-sanktionerne. Og en noget overrasket og formentlig også irriteret udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), talte også med store bogstaver i en pause i EU's udenrigsministermøde i Bruxelles tirsdag: "Det er ikke nogen hemmelighed, at i øjeblikket er der en hård diplomatisk diskussion med overgangsregeringen (kupgeneralerne, red.). De har sat demokratiet ud af kraft, som vi lægger vægt på kommer tilbage så hurtigt som muligt." [...] I baghånden har kupgeneralerne et øget samarbejde med lejesoldater fra det private russiske sikkerhedsfirma Wagner Group. Selskabet, der har nære forbindelser til Kreml, har allerede lejesoldater i landet, men i månedsvis har der været talt om en stor kontrakt med op til 1.000 russiske lejesoldater. Bliver det en realitet, må Frankrig og resten af Europa formentlig trække sig. Dermed får Rusland afgørende indflydelse på endnu et konfliktområde tæt på Europa oven i Syrien og Libyen. Noget, der øger frygten i de europæiske hovedstæder, for at mange tusind migranter og flygtninge sætter kursen mod Europas grænser."

Flere aviser skriver, at eksperter er enige i, at Ruslands indblanding i Mali også er en af forklaringerne på, hvorfor samarbejdet mellem de vestlige regeringer og Mali er mere anspændt end nogensinde før. "Der er mange spekulationer lige nu. Er det Rusland, der har fået juntaen til at gøre sådan? Det har jeg ikke noget belæg for at udtale mig om, men det er klart, at det gør en kæmpe forskel, hvis juntaen reelt har et valg om at samarbejde med to fremmedmagter, som hver især kan tilbyde dig sikkerhed. Så kan den spille hårdt imod Danmark, Frankrig og EU," siger Troels Burchall Henningsen, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Militærkup, demonstrationer mod Frankrigs tilstedeværelse, drab på civile og russiske lejesoldater. Listen med udfordringer i Mali er lang, og det er en svær situation, den danske regering skal navigere i, efter man i denne måned sendte specialstyrker og et kirurghold afsted til missionen Takuba Task Force, der er en del af den franskledede Operation Barkhane i Sahel-regionen. Det står allerede klart nu, efter den maliske regering ganske opsigtsvækkende har meddelt, at Danmark skal trække sine soldater hjem med den begrundelse, at man ikke har konsulteret tilstrækkeligt med regeringen i Mali omkring udsendelsen af de danske soldater og overholdt de nødvendige protokoller. Det er altså et diplomatisk spørgsmål, hvor Danmark ser ud til at være blevet en brik i det diplomatiske spil, der lige nu foregår mellem EU og den maliske regering. Sagen er, at EU planlægger at indføre sanktioner mod den maliske regering, da den ikke overholder planen om at afholde demokratiske valg i februar, men har udskudt det i op til fem år. [...] Man kan også undre sig over, hvorfor regeringen ikke havde forudset, at kupregimet i Mali ikke var til at stole på, da det lovede et demokratisk valg, og at EU højst sandsynligt ville sætte foden ned og sanktionere. Hvis den danske regering vil stå fast på sine principper om ikke at samarbejde med hverken kupregimer eller lejesoldater, burde man have holdt igen med militærbidraget og afventet, hvilke demokratiske skridt regeringen i Mali reelt ville tage, og hvilken rolle russiske lejesoldater ville få. Så havde vi måske undgået at stå i den uholdbare situation, hvor EU vil indføre sanktioner mod medlemmer af det samme militære overgangsstyre, som de danske soldater er udsendt for at hjælpe."
Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 12-13; Berlingske, s. 13; Politiken, s. 5; Information, s. 20 (26.01.2022)

Prioriterede historier

Biden viser tænder over for Rusland, men insisterer på vestligt sammenhold
Mens europæerne forholder sig tøvende, får Ruslands optrapning ved den ukrainske grænse USA til at sætte 8500 soldater i forhøjet beredskab, skriver Kristeligt Dagblad og Berlingske. Med kort varsel skal de 8500 amerikanske soldater kunne indgå i en hurtig udrykningsstyrke, hvis Nato aktiverer en sådan for at støtte østeuropæiske medlemmer af forsvarsalliancen. Kristeligt Dagblad skriver, at tirsdag bebrejdede Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, USA for at ”generere spændinger” over Ukraine. ”Vi overvåger USA's tiltag med dyb bekymring,” sagde han til journalister. Modsvaret fra talskvinden for Det Hvide Hus, Jen Psaki, var, at USA har ”en hellig forpligtelse til at sikre vores østlige flankelandes sikkerhed”. Ifølge amerikanske efterretninger har russerne ikke nogen intention om at nedtrappe konflikten, alligevel er der flere europæiske ledere, som udtrykker en mindre grad af alarm. EU's udenrigschef Josep Borrell sagde mandag efter samtaler med den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken, at intet tyder på et nært forestående russisk angreb. ”Man er nødt til at forblive rolig og undgå et nervøst sammenbrud,” sagde Borrell ifølge flere medier og tilføjede, at der i øjeblikket ikke er planer om at trække EU-diplomaters familier ud af Ukraine. Fra den britiske premierminister, Boris Johnson, lød det, at diplomatiske samtaler med Rusland forbliver førsteprioritet, men at de vestlige ledere er ”meget enige om vigtigheden af internationalt sammenhold”.

Berlingske skriver, at den amerikanske præsident Joe Biden er kommet under beskydning for at være vægelsindet i sin reaktion på russiske trusler mod Ukraine, men nu lufter han et våben så potent og som aldrig før er blevet brugt mod et helt land. Amerikanske embedsmænd slår fast i avisen Washington Post, at USA aktivt vil blokere for Ruslands import af teknologi, hvis Vladimir Putin gør alvor af en militær invasion af nabolandet Ukraine. I første omgang vil den usædvanlige blokade blive målrettet mod avancerede mikrochip til blandt andet kunstig intelligens og kvantecomputere. Men den kan udvides, så importforbuddet også omfatter nogle af de mest almindelige chip, der er uundværlige i et moderne samfund. "Styrken ved disse eksportkontroller er, at vi kan nedbryde og svække muligheden for, at disse sektorer kan blive en nøglekilde til vækst i den russiske økonomi," siger en højtstående amerikanske embedsmand til Washington Post. André Ken Jakobsson, der er postdoc på Center for War Studies ved Syddansk Universitet, mener, at truslen kan være ganske effektiv, men er indbygget med politisk risiko. "Det er et voldsomt våben at tage i brug, og jeg ser det som noget, der måske også kun kan bruges én gang," siger André Ken Jakobsson og fortsætter: "Det vil 100 procent sikkert kaste russerne i armene på Kina, når det kommer til teknologi."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 14 (26.01.2022)

Lovpakker fra EU skal tæmme techgiganterne - men møder hård kritik
Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager er på vej med to lovpakker, som skal tæmme tech-giganterne fra især USA og Kina, men lovpakkerne fra EU møder hård kritik, skriver Jyllands-Posten. Stik imod ønskerne fra detailhandel og regeringen er der nemlig intet værn mod produkter, der sælges gennem f.eks. Amazon og Wish, men som ikke overholder kravene til varer produceret i EU. "Det har været totalt umuligt at komme igennem med hos Margrethe Vestager og Kommissionen. Det har været en af de store diskussioner, men hun ville ikke ind og røre det," siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og hovedforhandler på lovpakken Digital Services Act, den ene af de to nye lovpakker. Problemet med den manglende regulering er, at en udenlandsk gigant kan sælge hvad som helst uden kontrol, hvorimod man som europæisk virksomhed har en række ekstra omkostninger til at sikre, at alle EU-regler bliver fulgt. "Det er et kæmpestort problem. Det kan ikke passe, at der i en så digitaliseret verden skal være forskel på, om man er fysisk importør eller digital importør. Vi må få rettet op på den ulighed," siger Betina Schiønning, chefkonsulent hos Dansk Erhverv. Margrethe Vestager forklarer EU-Kommissionens holdning med, at en platform, som formidler kontakten mellem køber og sælger, ikke kan stå med hele ansvaret alene, for så fjerner man muligheden for at drive en platform, hvor andre kan få lov at sælge deres varer. "Jeg tror, alle er enige om problemstillingen. At man som forbruger skal have et sted at gå hen, hvis det er en forfalskning, eller der er farlige stoffer i, eller der er fejl og mangler. Vi foreslår det løst ved, at man som platform skal vide, hvad det er for nogle forretninger, der bruger ens platform. Og at det er nogle, der har en service, hvor man kan håndhæve sine forbrugerrettigheder," siger Vestager. Der bliver dog strammet op på kravene til den faktiske sælger, men også til Amazon og de andre platforme. Det skal nemlig være klart for forbrugeren, om man køber noget fra Amazons egen butik, eller om det er andre, man køber fra. "Hvis det er legitimt, at man kan komme i tvivl, og det ikke er klart for forbrugeren - så er det faktisk Amazon, der har det ansvar," siger Margrethe Vestager. Digital Services Act er færdig-forhandlet mellem EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet og skal det næste halve år godkendes i forhandlinger med Ministerrådet. Det forventes, at der bliver lagt to år ind til omstilling, og omkring sommeren 2024 vil reglerne træde i kraft.
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7 (26.01.2022)

Tesfaye støtter nye EU-krav om styrket grænsekontrol
I ny EU-erklæring, der fredag blev underskrevet af 16 europæiske ministre under en konference om EU's ydre grænser i Litauen, lyder det, at fysiske barrierer er en del af løsningen. Derudover lyder det i erklæringen, at beskyttelsen af de europæiske grænser er ”et fælles ansvar”, og at der er brug for at ”forstærke vores evne til at handle forebyggende, hurtigt, effektivt og beslutsomt”, hvis EU skal ”forhindre illegal migration”. Sværvægterne Tyskland og Frankrig har dog ikke underskrevet erklæringen. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er godt tilfreds med erklæringen: "Det er den danske regerings politik, og jeg er godt tilfreds med, at der er et stærkere samarbejde mellem medlemsstater om at diskutere de her spørgsmål. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi ønsker at etablere et nyt asylsystem med et modtagecenter udenfor Europa. Det diskuterer vi også med de andre lande, men det er ikke noget, der er konsensus omkring. Men det her er godt, og det vil være et skridt frem for Europa, hvis vi går i den her retning,” siger Matias Tesfaye. Den anspændte situation, der er orkestreret af det belarusiske regime, har blandt andet ført til voldelige sammenstød mellem polsk militær og desperate flygtninge og migranter og det er på den baggrund, at EU-Kommissionen for nyligt foreslog en række midlertidige værktøjer, der skal give de berørte lande bedre muligheder for at stå imod det stigende pres på grænsen. Kommissionens udspil lægger blandt andet op til at forlænge fristen for registreringer af asylansøgninger fra 10 til 28 dage, mens det gøres muligt at tilbageholde asylansøgere i centre ved grænsen i op til fire måneder. Derudover skal de nye regler også gøre det nemmere at afvise migranter og føre dem mod bestemte grænseovergange, hvor de kan registreres eller søge asyl. ”Når EU-lande bliver udsat for så voldsomt et pres, så er det vigtigt, man som regering hurtigt kan sætte nogle effektive procedurer i gang,” siger Mattias Tesfaye om EU-Kommissionens udspil. Udspillet er i øjeblikket under forhandling mellem Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (26.01.2022)

Institutionelle anliggender

EL: Statsministeren opdeler Europa yderligere ved at fokusere mere på EU
Altinget bringer et debatindlæg af europaordfører Søren Bo Søndergaard (EL), som blandt andet skriver: "I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at "Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent". Umiddelbart synes jeg, at det lød som en rigtig god vision. [...] Desværre blev det hurtigt klart, at statsministeren slet ikke snakkede om "vores" kontinent, Europa. Fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst, fra Middelhavet i syd og til Nordpolen. Statsministerens ambition var meget mere begrænset, nærmere bestemt til den halvdel, som i dag er samlet i EU. Det synes jeg egentlig er ærgerligt. For det fastholder jo en deling af vores kontinent, som det ellers burde være en vigtig opgave at overvinde. [...] Hvis nogen lande med deres befolkningers opbakning vil slutte sig sammen, så fint for mig. Men hvis vi vil overvinde opdelingen i Europa og arbejde for et øget samarbejde på hele vores kontinent, så er det nødvendigt med mange forskellige samarbejdsfora. Så er der brug for et fælles europæisk hus med mange rum. Det ville være en forfriskende vision i 50-året for Danmarks tilslutning til EU."
Altinget (26.01.2022)

Lykke Friis: Laver Mette Frederiksen en "Tony Blair" i EU-politikken?
Altinget bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Det er langt fra nyt, at politikere tyer til anatomien, når det gælder Europa-politikken. Et eksempel er Storbritanniens forhenværende premierminister Tony Blair, der efter sin jordskredssejr i 1997 flere gange erklærede, at Storbritannien skulle "være i hjertet af EU." Noget lignende har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), nu gjort. Første gang var til Det Udenrigspolitiske Selskabs jubilæumskonference i oktober sidste år, hvor hun slog fast, at "Danmark er i hjertet af EU og i hjertet af NATO". I nytårstaleudgaven lød det kun marginalt anderledes: "Danmark skal være i hjertet af vores kontinent." [...] Hjerteudtrykket vil i udlandet kun være troværdigt, hvis det følges op med konkret handling. Spydigt kunne man godt bemærke, at der som bekendt i anatomien kun findes ét hjerte - og at Olaf Scholz, Emmanuel Macron, Mario Draghi eller for den sags skylds Mark Rutte formentlig vil mene, at euroen, forsvarspolitikken og det retlige samarbejde er en vigtig del af EU's hjerte. Og det kunne man så bruge meget tid på at hudflette. [...] Europa-politik drejer sig som alt andet politik om at få noget på "kontoen" og være relevant for andre aktører. Er lande ikke i stand til det, skal de ikke forvente, at andre kommer dem til undsætning, når der pludselig opstår et behov. Set i det lys vil hjerteudtrykket i udlandet kun være troværdigt, hvis det følges op med konkret handling. Det samme gælder i øvrigt den hjemlige befolkning, der med rette vil efterspørge en afklaring af, hvad der skal lægges i den nye retorik. Tony Blair er her lidt af et skrækeksempel. Hans hjerteretorik blev aldrig omsat i konkret handling. Alle ellers veltimede tilløb til at sætte euroen til afstemning blev droppet; ikke mindst efter pres fra finansminister Gordon Brown."
Altinget (26.01.2022)

Interne anliggender

Demokratiet kan vindes, hvis Orbán taber valget i Ungarn
Altinget bringer et debatindlæg af Vibe Termansen, journalist og historiker, som blandt andet skriver: "Ungarns valglove favoriserer Viktor Orbán til det kommende valg. Men hvis oppositionen vinder, har vi en helt ny situation i EU. Det er en oplagt mulighed for ikke bare at redde demokratiet i Ungarn, men også at inddæmme problemerne i EU. [...] 3. april er der igen parlamentsvalg i det eneste land i EU, som ikke længere er et demokrati. Ifølge Freedom House, en amerikansk ngo, der måler demokrati og frihed, er Ungarn et hybridregime, ikke et demokrati og ikke et autokrati, men noget derimellem. Vi forpassede chancen i 2014 og i 2018. Måske nu er et godt tidspunkt at vise, at vi ikke vil tolerere ikke-demokratier i EU? [...] Hvis oppositionen vinder, vil vi have en helt ny situation i EU samt i Visegradområdet, hvor Tjekkiet og Slovakiet allerede har erklæret, at det der illiberal demokrati er so last year og Polen dermed vil være isoleret. Det er en oplagt mulighed for ikke bare at redde demokratiet i Ungarn men også at inddæmme problemerne i EU. Det kan synes umuligt. Og det diskuteres åbent, om Orbán, i fald han taber, vil afgive magten, eller om han planlægger at lave en Trump 2.0. Det er uvist, om det vil lykkes. Men er det ikke værd at finde ud af? Giv den ungarske opposition en "free AND fair" chance."
Altinget (26.01.2022)

Før sendte han tyve i fængsel, nu er han rockstjerne i kampen for demokrati
Altinget har mødt den 51-årige polsk suspenderet dommer Igor Tuleya, som er blevet ansigt på kampen for domstolenes uafhængighed. Tuleya er suspenderet på ubestemt tid fra jobbet i Warszawas byret efter en kontroversiel dom fra det nye disciplinærkammer. "Vi bliver anklaget for at have gjort noget, der ikke er en forbrydelse. I vores tilfælde af en instans, som ikke rigtig er en juridisk domstol," forklarer Igor Tuleya, som også er anklaget for at have undervist universitetsstuderende, at have stillet såkaldte præjudicielle spørgsmål til EU, og for offentligt at have kritiseret reformerne af det polske retsråd, som blandt andet har til opgave at udpege og forfremme dommere. "I starten forsøgte de at bestikke dommere med stillinger, der for eksempel var bedre betalt. Men da det ikke virkede, da de ikke fik nok tilhængere, begyndte de at anlægge de her disciplinærsager," siger han og fortsætter: "Angreb på selv et lille antal dommere medfører en afskrækkende effekt, som måske får andre dommere til at makke ret." Retsreformerne i Polen har udløst massiv international kritik, hvor både EU-institutionerne og FN har stemplet reformerne som alvorlige brud på magtens tredeling. Som det første land i EU-historien har Polen fået indledt en såkaldt Artikel 7-procedure, hvilket er den mest vidtgående sanktion, et medlemsland kan pålægges, og det kan resultere i, at Polen mister sin stemmeret i EU. Derudover har EU-Domstolen samtidig tildelt Polen de højeste dagbøder, der nogensinde er givet til et medlemsland, men foreløbig har PiS-regeringen nægtet at betale. Hvis et flertal af medlemsstaterne beslutter at udnytte EU's nye retsstatsmekanisme til at tilbageholde udbetalinger fra EU-budgettet, så kan konsekvenserne for Polen blive endnu værre, og derfor er mange begyndt at spekulere i et potentielt polsk exit fra EU i den ellers meget EU-begejstrede nation, hvor omkring 90 procent af befolkningen ønsker at forblive som medlemsland. Fra Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og formand for Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR), lyder det: "2022 kommer virkelig til at stå i retsstatens tegn. Både med konflikten mellem EU og Polen og med det kommende valg i Ungarn. Visegrad-landenes sammenhold er allerede brudt ved, at Tjekkiet netop har fået en liberal premierminister - så hvis der også kommer en anden regering i Ungarn, så vil Polen pludselig stå meget alene."
Altinget, tirsdag (26.01.2022)

Valgforsker: Messerschmidts sejr kan udløse et 'strammerkapløb'
Valgforsker Rune Stubager mener ikke, at Morten Messerschmidts skærpede EU-modstand og kamp mod identitetspolitik vil flytte mange vælgere og skal det lykkes at genrejse Dansk Folkeparti, så må Messerschmidt lægge kant til Nye Borgerlige på udlændingeområdet og i den økonomiske politik. Det skriver Politiken. Hvis EU-modstanden under Kristian Thulesen-Dahl var fodslæbende, så ser det nu ud til, at den skal være kategorisk med Messerschmidt som formand. "Når andre siger, at vi skal bremse EU's udvikling, skal vi sige: Nej, vi skal ud af det morads," sagde han til søndagens årsmøde. Men Stubager vurderer, at det langtfra er givet, at der er så mange vælgere i det. "Men vi ved, at partierne godt kan have markante holdninger på et område, hvis de områder ikke er så afgørende for andre end dem, der lige præcis går op i det. Er du primært interesseret i udlændingepolitik, kan du sagtens stemme på DF, selv om du egentlig helst ville blive i EU," siger han.
Information, s. 4-5 (26.01.2022)

Klima

Atomkraft giver mening - bare ikke i Danmark
I Kroniken i Politiken skriver direktør Joachim Sperling og Finn Lauritzen, seniorrådgiver i Axcelfuture, blandt andet: "Skal vi nå målet om klimaneutralitet inden 2050, er det svært at se, at det kan lade sig gøre uden atomkraft. Danmark bør stoppe sin bagstræberiske kurs i Europa. [...] Uanset hvordan vi indretter vores energisystem, er vi afhængige af den energi og klimapolitik, der føres i resten af Europa. Hvis Tysklands forsyningssikkerhed sættes under pres, vil det også påvirke Danmark. Derfor mærker vi tydeligt, at gas- og elprisen i øjeblikket er rekordhøj - og en af årsagerne er, at Tyskland har afviklet både atomkraft og store dele af deres egen fossile energiproduktion hurtigere end opbygningen af de bæredygtige alternativer. Nu er store dele af Europa dybt afhængig af russisk gas. [...] Det er rigtigt, at atomkraft er forbundet med risici, men det er den globale opvarmning også. De høje omkostninger ved atomkraft i dag siger ikke meget om, hvor vi kan være om 15-20 år, når verden burde være godt på vej til at have udfaset fossil energi. Af hensyn til både forsyningssikkerhed og klimaforandringerne bør regeringer i Vesten og Asien derfor fortsætte med at investere i atomkraft. Danmark bør støtte og fremme den udvikling. Vi bør - uagtet at vi ikke selv skal bygge værker - være et A-kraft-venligt land."
Politiken, s. 5-6 (26.01.2022)

Migration

Polen bygger mur på grænsen til Hviderusland
Tirsdag begyndte polakkernes arbejde med at opføre en ny mur langs grænsen til Hviderusland, som skal afskrække flygtninge fra at søge ind i EU-landet østfra, skriver flere aviser. Den 5,5 meter høje mur vil koste omkring 2,6 mia. kroner og strække sig langs 186 kilometer af grænsen, hvilket svarer til det halve af grænsens længde. Den ventes at stå færdig i juni og planen er, at der blandt andet skal være sensorer på muren, der kan registrere bevægelse. Den polske regerings forslag er, at det skal være forbudt at komme inden for 200 meters afstand af muren. B.T. skriver, at menneskerettighedsorganisationer beskylder Polens regering for at vælge en alt for hårdhændet tilgang til problemerne og de advarer også om, at forholdene ved grænsen bliver stadig mere farlige.
B.T., s. 12; Ekstra Bladet, s. 31; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 2 (26.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Den perfekte anledning til at optrappe konflikten
Information bringer et essay af Adam Tooze, professor i økonomisk historie ved Columbia University. Han skriver blandt andet: "Timingen i Kremls krav om NATO-tilbagetog og krigstrusler mod Ukraine er ikke tilfældig. Putin har længe forberedt sig på at modstå skærpede vestlige sanktioner, og nu har han rent faktisk også råd. Ukraines iver for at fremskynde processen mod NATO-medlemskab var den perfekte anledning til at optrappe konflikten Nervekrigen mellem Rusland og Vesten spidser til dag for dag, diplomatiet kører i tomgang, den russiske troppeopbygning fortsætter - og aviserne i Vesten fyldes af fordømmelser af Putins aggression mod Ukraine. [...] Når Ukraine er mål for Ruslands magtbegær, er det ikke kun på grund af geografien og historien, men også på grund af landets politiske splittelse og økonomiske fiasko. Nok blev Ukraine uafhængigt efter Sovjetunionens fald, men for det ukrainske samfund som helhed blev det en økonomisk katastrofe. [... ] Spørgsmålet er nu, hvordan konflikten bedst kan løses? Personligt har jeg sympati for sikkerhedsanalytikeren Anatol Lievens idé, som han har fremført i The Nation (også omtalt i Information), om et neutralt Ukraine, hvis neutralitet skal garanteres gensidigt af Rusland og Vesten. Også forslaget fra Thomas Graham (ruslandsdirektør i Det Nationale Sikkerhedsråd under George W. Bush) og min kollega Rajan Menon i Politico om at lade modsætningen mellem nationalstaters suverænitet og det russiske krav om indflydelsessfære ligge og i stedet fokusere på konkrete afspændingsskridt kan være en vej frem. Uanset hvad vil det blive katastrofalt for USA's langsigtede strategi, hvis resultatet af den nuværende krise bliver militær eskalering eller åbne fjendtligheder med Rusland, der driver det i armene på Kina. Et Putin-Xi-topmøde er allerede planlagt til vinter-OL i februar."
Information, s. 10-13 (26.01.2022)

Nato viser tænder og gør tropper, fly og flådefartøjer klar til kamp
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "USA har fortsat ingen intentioner om at gå i krig med Rusland om Ukraine. Og skulle Ukraine blive angrebet af Rusland, så er landet ikke medlem af Nato, hvilket betyder, at Nato-landene ikke er forpligtet af gensidig solidaritet til at forsvare landet. Men når det er sagt, er Nato-landene alligevel begyndt at skrue op for de militære udstationeringer til den østlige del af forsvarsalliancen. Fire Nato-medlemmer har grænser direkte til Ukraine: Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien. "Jeg byder allieredes bidrag med yderligere styrker til Nato velkommen," sagde Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg tidligere på ugen. "Vi vil altid reagere på enhver svækkelse af vores sikkerhedssituation, herunder ved at styrke vores kollektive forsvar," lød det fra Stoltenberg. [...] Samtidig med Natos oprustning mod øst melder Irland, der ikke er medlem af Nato, om bekymring mod vest. I begyndelsen af februar planlægger Rusland en fly- og flådeøvelse omkring 240 km ud for Irlands sydvestlige kyst i et område, hvor det britiske forsvar tidligere har advaret om, at Rusland kan true vigtige undervandskabler til internet og kommunikation mellem Europa og USA. Øvelsen vil foregå i Irlands eksklusive økonomiske zone (EEZ), men ikke i landets territorialfarvand, hvorfor Rusland har ret til at afvikle den. "Rusland har lov til at holde øvelsen i internationalt farvand, men det faktum, at de vælger at gøre det nu på EU's vestlige grænse, ud for den irske kyst, er noget, der i vores øjne helt klart ikke er velkommen og ikke ønsket lige nu, særligt i de kommende uger," sagde udenrigsminister Simon Coveney tirsdag. Ruslands ambassadør i Dublin udtalte mandag, at øvelsen bliver lille, "måske tre eller fire skibe, ikke mere". "Der er ikke noget at være forstyrret, bekymret eller ophidset over," sagde Yury Filatov."
Jyllands-Posten, s. 12 (26.01.2022)

Ukraine har ikke brug for Vestens ord og snak. Ukraine har brug for hjælp til krig
Politiken bringer et debatindlæg af Alyona Getmanchuk, direktør i den Kiev-baserede tænketank New Europe Center. Hun skriver blandt andet: "Det er dybt forstemmende at følge debatten i USA og EU, hvor Ruslands sikkerhedsbekymringer åbenbart vejer tungere end hensynet til det ukrainske folks legitime ønske om frihed og demokrati. Det er ærgerligt, at Ukraine stort set ikke deltog i forrige uges drøftelser mellem amerikanske, europæiske og russiske diplomater. Især fordi det er vores fremtid, der er på spil. [...] En meningsmåling har vist, at et flertal af ukrainerne er overbevist om, at Putin ville fortsætte med at provokere Ukraine, selv hvis landet opgav sit håb om på et tidspunkt at blive medlem af Nato eller EU. De vestlige ledere, der sidder ved forhandlingsbordet, bør huske på, at ukrainerne fortjener at kunne planlægge deres liv efter deres egne drømme og ikke efter Putins imperialistiske tvangstanker. Og at et nederlag til Ukraine ikke blot ville være en sejr for Putins regime, men også et slag mod det globale demokrati."
Politiken, s. 5 (26.01.2022)

Udenrigspolitik

Danmark fraråder rejser til Ukraine
Spændinger mellem Ukraine og Rusland har fået udenrigsministeriet til at fraråde alle ikkenødvendige rejser til Ukraine, skriver Politiken. På ministeriets hjemmeside fremgår det nu, at hele Ukraine er farvet orange, hvilket er koden for, at alle ikkenødvendige rejser til landet frarådes. "Hvis du rejser til Donetsk, Lugansk eller Krim-halvøen, har ambassaden meget begrænsede muligheder for at hjælpe dig, hvis du kommer i en nødsituation," lyder det i rejsevejledningen. Også Sverige, Norge og Finland fraråder alle rejser, som ikke er strengt nødvendige.
Politiken, s. 9 (26.01.2022)

Ekspert: Rusland vil forsøge at holde Arktis ude af konflikt
I sidste uge mødtes den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i Schweiz for at drøfte den anspændte situation mellem Rusland på den ene side og Nato og USA på den anden side, skriver Altinget. En ekspert vurderer, at Rusland ingen interesse har i at lade konflikten mellem Rusland og Nato over Ukraine påvirke den gode stemning i Arktisk Råd, hvor Rusland lige nu er formandsland og derfor advarer eksperten mod at lade rådet diskutere sikkerhedspolitik.
Altinget (26.01.2022)

Med Kina i baghaven er Rusland mindre sårbar
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator, som blandt andet skriver: "Samhandlen mellem Rusland og Kina vokser eksplosivt. I den store sammenhæng var det helt frem til årtusindskiftet småpenge, der blev udvekslet mellem de to stormagter. Men Krim-krisen og Trumps handelskrig har ændret forholdet radikalt. Krim-krisen udløste en byge af sanktioner mod Rusland fra EU og USA. Trumps toldsatser og handelssanktioner kombineret med felttoget mod den kinesiske elektronikindustri har været katalysator for Kinas behov for nye tætte relationer. [...] Kina er i dag Ruslands største handelspartner, som Kina er med de fleste af verdens lande. Rusland har også - som de fleste andre nationer - et betydeligt handelsunderskud med Kina, og i de vestlige erhvervsmedier har det i årevis været diskuteret, om russerne solgte deres gas for billigt bare for at få lidt penge i kassen. Krisen i Ukraine viser nu, at det ikke kun handler om dollars, rubler og yuan. Men i høj grad også om et strategisk samarbejde, som begge har fordel af, og som har fået en ny dimension. [...] Kongres i disse dage arbejder på at finde fælles fodslag i en sanktionspolitik - hvad skal den indeholde, og skal den iværksættes før eller efter en potentiel russisk invasion af Ukraine? - arbejder Rusland med Kina på at afbøde effekten af sanktionerne og måske endda give dem en boomerangeffekt, som især vil ramme Europa. Med Kina i baghaven er Rusland ikke så sårbar som tidligere over for nye sanktioner fra Europa og finansielle restriktioner fra USA. Truslerne om nye sanktioner har ikke den samme gennemslagskraft som for bare tre-fire år siden."
Jyllands-Posten, s. 16 (26.01.2022)

Taleban og Vesten talte forbi hinanden i Oslo
I denne uge blev Taleban inviteret til Norge, hvor bevægelsens ministre bad vestlige regeringer om hjælp til det hungersramte land, skriver Politiken. Ni millioner afghanere risikerer regulært at sulte ihjel og 97 procent af Afghanistans 39 millioner indbyggere er ved at falde under fattigdomsgrænsen. Danmark var indirekte repræsenteret af en EU-delegation til mødet med Taleban, men EU-lande som Tyskland, Italien og Frankrig valgte at sende egne delegationer. Derudover deltog USA, Storbritannien og Norge. Talebans udenrigsminister Amir Khan Muttaqi var godt tilfreds med mødet. "At Norge giver os denne mulighed er i sig selv stort, fordi vi optrådte sammen med verden", sagde han til det afghanske nyhedsbureau Pajhwok. Taleban bad om adgang til sine båndlagte midler og de vestlige regeringer ønskede løfter om genåbning af skolerne for piger og om adgang for humanitær hjælp. Hovedparten af det afghanske statsbudget under den tidligere demokratisk valgte regering var betalt af udenlandsk hjælp og den pengestrøm er stoppet i dag. Men de vestlige regeringer vil gerne betale for, at for eksempel lærere og læger kan få deres løn, men det skal være uden risiko for, at pengene undervejs forsvinder i Talebans lommer.
Politiken, s. 7 (26.01.2022)