EU i dagens aviser onsdag den 29. marts 2023

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU-lande vil skærpe krav til bilers udledning
I går blev der opnået enighed blandt energiministrene fra EU-landene om strengere krav til bilers CO2-udledning for at nedbringe udledningen. Det skriver Politiken og Berlingske. Sveriges klima- og miljøminister, Romina Pourmokhtari, udtalte, at "de nye regler vil bringe muligheder for banebrydende teknologier og skabe momentum for industrien til at investere i en fossilfri fremtid." Oprindeligt var der enighed om, at dette skulle opnås ved at udfase forbrændingsmotorer i nye biler fra 2035. Tyskland havde dog presset på for at få undtagelser for biler, der kører på e-brændstoffer, hvilket lykkedes.
Kilder: Berlingske, s. 8; Politiken, s. 2

Migration: Social nød og racisme får flugten fra Tunesien til at eksplodere
En dyb social krise i Tunesien har ført til en masseflugt af både tunesere og afrikanske migranter til Europa, på trods af en aftale mellem EU og Tunesien om tunesisk kontrol på strandene. Det skriver Politiken. Strømmen af flygtninge og migranter er ved at slå nye rekorder og har en ny karakter i disse dage, hvor hundredvis af afrikanske migranter, som har boet i Tunesien i flere år, nu flygter fra landet på grund af præsident Kais Saieds kampagne mod afrikanere syd for Sahara. Tunesien er også ramt af en alvorlig økonomisk krise, og EU's finanskommissær, Paolo Gentiloni, rejste mandag til Tunesien med løfte om en økonomisk hjælpepakke. Den katastrofale økonomiske situation kan ifølge den italienske ministerpræsident, Giorgia Meloni, risikere at udløse en hidtil ukendt strøm af migranter. I perioden fra 1. januar til 19. marts blev der alene på Sicilien registreret 12.134 nye migranter i modtagelsescentrene af myndighederne, hvilket er ti gange så mange som i samme periode året før. Mange tunesere, som har mistet deres job, og som har svært ved at få råd til at købe mad, flygter også fra landet.
Kilde: Politiken, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Israel har fundet en umage alliancepartner i Østeuropa
Politiken skriver i dag, at den israelske regering bliver kritiseret for at have ændret retssystemet i landet. Demonstranter i Israel frygter, at landet vil blive ligesom Polen og Ungarn, som i de seneste år har bevæget sig væk fra demokratiet og i retning af mere autokratisk styre. I december måned, da Benjamin Netanyahu dannede regering, lød det fra Viktor Orban, Ungarns ministerpræsident på Twitter, at "hårde tider kræver stærke ledere". Støttet af den højreorienterede Tikvah Fund, baseret i USA, er båndene mellem Ungarn og Israel blevet styrket, og i januar besøgte Amiad Cohen, lederen af ​​Tikvah Fund i Israel, Orban i Budapest. Under dette besøg tweeted Amiad Cohen, "Venstrefløjen kritiserer os og påstår, at vi bliver til Ungarn." Human Rights Watch mener, at det israelske retssystem er under angreb, og at regeringen forsøger at begrænse befolkningens evne til at holde den ansvarlig. Ifølge den israelsk forsker, Hadas Aron, fra New York University lærer Israel af Polen og Ungarn, hvor det også startede med at ændre det juridiske system. Den israelske regering har konsulteret den polske om dens erfaringer med at ændre retssystemet. Det ses som et farligt mønster i verden, hvor autokrater tager ved lære af hinanden, mener Tirana Hassan, der er øverste chef for menneskeretsorganisationen Human Rights Watch. "Det, vi ser i Israel, er et angreb på institutioner, som er afgørende for at stille regeringen til ansvar. Det er institutioner, som det israelske folk er afhængige af til at sikre, at deres menneskerettigheder forsvares. Så det er chokerende, at Netanyahu-regeringen prøver at presse de her reformer igennem og erodere retssystemet, så det faktisk piller befolkningens evne til at stille regeringen til ansvar fra hinanden," siger hun.

I en analyse i Berlingske skriver Carolina Kamil, avisens korrespondent i Mellemøsten, blandt andet: "Viktor Orbán ved bedre end de fleste, hvor træls det er at vågne op til gigantiske folkelige protester og belærende formaninger fra Vesten. Så som en opmuntrende gestus i disse svære tider besluttede Ungarns premierminister at skænke sin gode ven, Benjamin Netanyahu, en lille diplomatisk sejr. Det centraleuropæiske land vil i næste måned som det første og eneste land i EU flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Beslutningen er stik imod unionens officielle politik om ikke at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, så længe der ikke er fundet en varig løsning på konflikten med Palæstina. [...] Viktor Orbán, der i årevis har været det sorte får i EU - udskældt for at stække domstolenes magt, kontrollere medierne, puste til fremmedhad og se stort på individuelle frihedsrettigheder - har åbent talt om at gøre sit land til et "illiberalt demokrati". De seneste måneder har eksperter advaret om, at Israel er på vej af samme sti. Men inspirationen kommer ikke kun fra Ungarn, påpegede den polske viceudenrigsminister, Pawel Jablonski, i denne uge. Israelske embedsmænd havde såmænd også spurgt ham til råds om, hvordan man smartest muligt kunne reformere sit retssystem. [...] Mandag aften besluttede Benjamin Netanyahu så hårdt presset af månedlange folkelige protester, kritik fra USA og et internt oprør i hæren at sætte vedtagelsen af sin stærkt kritiserede retsreform på standby. [...] I modsætning til andre lande har Israel ingen grundlov eller forfatning. Højesteret er altså den eneste instans, der kan udøve kontrol med regeringen. [...] Mens Netanyahus nu lettere forsinkede reformplaner stadig skaber nervøsitet og frustration i USA og Vesteuropa - hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen indtil for nylig anså Netanyahu som en af Danmarks vigtigste allierede - gror forholdet til Polen og Ungarn tilsyneladende stadig stærkere. [...] Historisk har Israel et naturligt anstrengt forhold til Europas ultranationalister, hvoraf flere har xenofobiske inspirationskilder. Ungarns præsident Viktor Orbán er af flere jødiske grupper blevet anklaget for at være antisemit og bruge antisemitisk tankegods i sin populisme. [...] Men i dag er det ikke længere kun Netanyahu, der lader sig inspirere af autoritære ledere i Europa. Det yderste højre er også begyndt at søge inspiration i Israel, skriver Ishaan Tharoor: "Israels favorisering af dets jødiske identitet over alle andre bliver nu af nogle fra Europas yderste højre set som en model til efterligning - en potent afvisning af de universelle doktriner og den højtbesungne liberalisme, som de foragter."
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 6

Andre EU-historier

Klima: Historisk naturprojekt ved Kongeåen bliver en realitet
Et stort naturprojekt ved Kongeåen påbegyndes nu med en finansiering på 100 millioner kroner. Det skriver Altinget tirsdag. Projektet har til formål at forbedre biodiversiteten og imødegå øgede oversvømmelser ved hjælp af opførelsen af diger og grøfter. Esbjerg Kommune, der er en af initiativtagerne bag projektet, meddeler i en pressemeddelelse, at finansieringen for det historisk store naturprojekt nu er på plads. Mere end halvdelen af midlerne, der er bevilliget, stammer fra EU's Life Fond.
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Tidligere særlig rådgiver bliver politisk direktør i Horesta
I en kommentar i Altinget skriver Niels Fuglsang, MEP, Socialdemokratiet, blandt andet: "Siden Joe Biden overtog præsidentembedet fra Trump i 2020 har vi igen set et USA, som tør gå forrest i kampen for frihed og demokrati. Mest tydeligt har vi set det ved Bidens utvetydige støtte til Ukraines kamp for frihed, men mere symbolsk ser vi det nu også på invitationslisten over dette års deltagere ved det demokratitopmøde, som USA står i spidsen for den 28. marts. [...] På listen over inviterede lande, er der særligt nogle, som glimter ved sit fravær. Der er lande som Kina og Rusland, som selvsagt ikke er inviteret, men denne gang er der også et EU-land, som ikke har modtaget en invitation i sin postkasse, nemlig Viktor Orbáns Ungarn. Som EU-parlamentariker har jeg de sidste år på tæt hold overværet, hvordan Orbán systematisk har undergravet demokratiet i sit land. [...] I for mange år har den vestlige verden vendt det blinde øje til autoritære kræfters indtrængen. Den naive tro på, at markedskræfter og frihandel ville lede historien mod enden og til en bedre verden, er krakeleret. Vi må igen indse, at demokrati ikke kommer af sig selv. Der skal kæmpes for det. Derfor er jeg også glad for, at Biden har trukket en streg i sandet over for Orbán. Ungarn kan ikke blive ved med at nyde den fri verdens goder udadtil og samtidig benytte totalitarismen metoder indadtil. I EU er vi for alvor begyndt at sætte foden ned og tilbageholder en god del af Ungarns EU-støtte som følge af den demokratiske udhuling. Biden siger nu også fra ved at droppe invitationen til Ungarn."
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Strejker og gadekampe: Nu ulmer uroen i Europa
Børsen skriver i dag om uroligheder og strejker i Frankrig, Tyskland og Storbritannien på grund af inflation og lave lønninger. I Frankrig har den planlagte pensionsreform, der vil hæve folkepensionsalderen fra 62 til 64 år, forårsaget mange demonstrationer og optøjer, hvor ekstreme grupper har angrebet politiet og ødelagt offentlige bygninger. Den franske præsident Emmanuel Macron hæver pensionsalderen for at skabe holdbarhed i økonomien, men over to tredjedele af den franske befolkning mener ikke, at pensionsalderen skal stige. I Storbritannien har flere fagforeninger gennemført store strejker siden februar, og i Tyskland har 155.000 ansatte nedlagt arbejdet i en af de største 24-timers strejker i årtier. Alt i alt skaber de mange uroligheder store problemer i Europa og skaber udfordringer for offentlige tjenester og virksomheder.
Kilde: Børsen, s. 10

Finansielle anliggender: Åndes i nakken af europæisk kæmpe
I en analyse i Børsen skriver Tor Illum Johannesson, finansredaktør, blandt andet: "Det er nu seks år siden, at Nordens største banker gik sammen med det ambitiøse mål at skabe en hel ny platform for lynhurtige og billige betalinger på tværs af regionen. Men folkene i P27, som projektet hedder, er langt fra at være i mål. [...] Og nu forlyder det på P27's hjemmeside, at den første transaktion kommer i løbet af i år. Men da planen er at gå i luften i Sverige først, kræver det tilladelse fra det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen. Og her er man langtfra tryg ved at lade P27 stå for en så afgørende del af landets finansielle infrastruktur. [...] Forsinkelserne giver dybe panderynker blandt ejerne, de nordiske storbanker, som allerede har postet en halv milliard kroner i projektet. Giver det overhovedet mening at fortsætte? For mens P27 er blevet ramt af den ene forsinkelse efter den anden, har Den Europæiske Centralbank lanceret et andet system til lynhurtige betalinger, TIPS, som Danmark efter planen tilslutter sig i 2025. [...] Og er der så overhovedet brug for et særligt nordisk alternativ? Der er altså maksimalt pres på P27's topchef, Paula da Silva, for at få den svenske tilladelse i hus og vise, at man kan lancere et funktionsdygtigt system."
Kilde: Børsen, s. 7

Det digitale indre marked: Bekymrede eksperter foreslår at begrænse børn og unges adgang til sociale medier
Et borgerforslag, der har til formål at beskytte danske mindreåriges liv online, er blevet lanceret af en ekspertgruppe. Det skriver Politiken. Forslaget, der er blevet kaldt "Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge", har til hensigt at begrænse børn og unges adgang til de sociale medieplatforme, der er blevet en fællesnævner for det, der skaber mistrivsel i samfundet blandt børn og unge ifølge en gruppe af fagfolk i sundhed, trivsel, børnepsykologi og pædagogik. Der er blevet udtrykt bekymring over vanedannende sociale medier og den udbredte skærmbrugs konsekvenser for børn og unges mentale trivsel. Flere lande har allerede vedtaget love, der sigter mod at begrænse børn og unges adgang til sociale medier og andre onlineplatforme. IT-branchen, som tæller techgiganter som Google og Facebook, er ikke imod en stærkere regulering, men de opfordrer til, at det bliver implementeret "på EU-niveau, for de apps, tjenester og platforme er jo internationale."
Kilde: Politiken, s. 1-2

Klima: På Amagerværket brænder de træ dagen lang for at give københavnerne varmen
Politiken skriver i dag, at Danmarks høje forbrug af biomasse primært bruges til at producere varme og elektricitet. Der er tale om næsten 9 millioner tons træ af om året, som betragtes som klimaneutralt, fordi træet importeres fra andre lande. Amagerværket i København leverer varme til 99 procent af københavnerne ved hjælp af biomasse, der hovedsageligt består af organisk materiale, som kan brændes. Danmarks forbrug af biomasse er steget markant de sidste mange år, og ifølge globale studier er et bæredygtigt forbrug på 10 gigajoule biomasse per indbygger, mens Danmark bruger 35. "Det er selvfølgelig med til at sætte spørgsmålstegn ved, om man egentlig kan sige, at det er særlig bæredygtigt, hvis vi lægger beslag på en stor del af den biomasse, der er. Og det gør vi blandt andet, fordi vi importerer biomasse både fra andre EU-lande og udefra," lyder det fra professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen. Der er nu debat om biomasseforbruget i EU, hvor parlamentet har foreslået at lægge et loft over, hvor meget hvert land kan bruge. Den danske regering støtter dog ikke forslaget. Regeringen mener, at afbrænding af træ er vedvarende og CO2-neutral energi. Men danske eksperter og aktivister er uenige og siger, at det er vigtigt at begrænse brugen af biomasse til energiforbrug. EU-Parlamentet vil begrænse, hvor meget primær biomasse der må tælle med som vedvarende energi og begrænse mulighederne for at give statsstøtte til primær biomasse. Forslaget forhandles mellem parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet. "Danmark har så stort et forbrug af biomasse til energi, at det vil være ubæredygtigt, hvis andre lande gør som os. Det er simpelthen højere, end hvad der er klimamæssigt begrundet og langsigtet bæredygtigt. Derfor er der behov for, at vi begrænser forbruget af biomasse til energiforbrug," siger Peter Møllegaard fra Klimarådet. Og Verdens Skove er også kritiske. "Det danske forbrug af biomasse er alt, alt for stort, så det er virkelig uheldigt, at den danske regering ikke støtter parlamentets forslag. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok", siger teamleder af Politik og Engagement Gry Bossen. Energistyrelsen forventer ikke, at forslaget vil få stor betydning for Danmarks forbrug. FN's regler siger, at CO2-udledning fra træafbrænding skal tælles i skovsektoren, når træerne fældes, og ikke i energisektoren, når træerne brændes. Dette skyldes, at man ønsker at undgå dobbelttælling. Hvis fældning og afbrænding sker i samme land, vil CO2-udledningen indgå i landets klimaregnskab. I Danmark importeres der dog en stor mængde træbaseret biomasse, så FN's regler bliver dermed en fordel for det danske klimaregnskab. Miljøorganisationen Verdens Skove mener imidlertid, at det er problematisk, at man tæller CO2-udledningen i træets oprindelsesland, da det kan give et skævt incitament til at bruge biomasse i energisektoren. EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet er i øjeblikket i forhandlinger om biomassens fremtid i EU, og der er forskellige forslag på bordet. Concito foreslår at lægge en afgift på biomasse og give et tilskud til at opbygge kulstoflageret, når træerne vokser, og kræver afgift, den dag de fældes.
Kilde: Politiken, s. 4

Institutionelle anliggender: Brexit gør stadig ondt på John Major
Den tidligere britiske premierminister John Major har udtalt sig kritisk om Brexit. Det skriver Politiken. Han mener, at det var en fejl at stemme for Brexit i 2016, og han har rost premierminister Rishi Sunak for at prøve at løse problemerne med Brexit-aftalen. Major har i mange år luftet kritik af sine partifæller, som har haft magten siden 2010. Major var selv premierminister i 1990'erne, hvor han formåede at sikre sit parti en sejr ved valget i 1992, men senere blev partiet ramt af uenigheder om EU og led et historisk nederlag ved valget i 1997.
Kilde: Politiken, s. 9

Sikkerhedspolitik: Regeringen har valgt den mest dovne løsning for Forsvaret
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Carsten Bach, MF, LA, blandt andet: "Det står efterhånden klart for enhver, at Danmarks behov for et moderne og fremtidssikret forsvar er større end som så. Det er ganske enkelt nødvendigt for, at vi kan løse de opgaver, som Nato-alliancen, EU og vores vigtigste allierede forventer, at vi kan løse i tilfælde af krig eller kriser. Hvad der til gengæld er uklart for de fleste, er, hvordan vi kommer derhen. For Forsvaret mangler arbejdskraft - og det er ikke bare lige sådan at skaffe. [...] I Letland kan vi i dag ikke opretholde vores etablerede kampbataljon på 800 mand, fordi vi ikke har mandskab til opgaven, mens vi i 2024 ikke kan stille en division på 4.000 mand til en polstring af Natos beredskab, hvilket vi ellers har forpligtet os til. [...] Regeringen kigger desværre mod den mest dovne og illiberale af alle løsninger: mere tvang. [...] I stedet mener jeg, at frivillighed bør være vejen frem. For folk skal selv vælge Forsvaret til, hvis vi reelt skal engagere dem. [...] Når det kommer til kulturen, så er Forsvaret - for nu at sige det pænt - heller ikke altid fulgt med det øvrige samfunds udvikling. Og af de grunde er det mildest talt ikke attraktivt nok at vælge den grønne uniform til. Derfor mener jeg, at vi i stedet for at satse på tvang bør arbejde på en højteknologisk udvikling af Forsvaret, så vi kan tiltrække nye unge og kompensere for dem, vi ikke kan få. [...] Det danske forsvar skal i samarbejde med universiteterne og industrien være førende i EU på områder som militærteknologi, forskning og udvikling. Derfor skal vi have en større andel i EU's forsvarsfond, og i EU-regi skal vi indgå i samarbejdsrelationer om den nyeste teknologiske udvikling som f.eks. Eurodronen. Og så skal vi selvfølgelig indgå samarbejde med verdens bedste leverandører af militært isenkram og teknologi og lade danske enheder teste og videreudvikle systemerne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35

Interne anliggender: Ungarn kæmper stadig med de europæiske værdier, og det går ikke fremad
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, avisens seniorkorrespondent, blandt andet: "Ungarn er det eneste EU-land, som har fået stemplet ”delvist frit” i Freedom Houses årlige gennemgang af demokratiets tilstand i verden. I parlamentet, som strækker sig langs Donaufloden i Budapest, har premierminister Viktor Orbans parti absolut flertal. Det bruges både til at stække borgernes rettigheder og til at revisionere historien. Ikke langt fra parlamentet - på Frihedens Plads - demonstrerer efterkommere af ungarske jøder for 10. år i træk over det monument, som Orban-regeringen har rejst til minde om ofrene for nazismen under Anden Verdenskrig. [...] Ifølge den seneste rapport fra Freedom House har Ungarn mistet yderligere point, når det gælder de områder, som den amerikanske tænketank måler på: civile og politiske rettigheder. [...] Blandt de seneste tiltag er en lov, som under påskud af at ville beskytte mod pædofili bl.a. forbyder skoler og tv-stationer at undervise og fortælle børn om homoseksualitet. EU-Kommissionen har anlagt sag mod Ungarn for at krænke traktaten, fordi loven anses som en diskrimination mod borgernes grundlæggende rettigheder. Ni EU-lande, herunder Danmark, bakker aktivt op om kommissionens sagsanlæg. I den aktuelle konflikt med Rusland har Orban været tøvende - forbindelserne til Putin er velkendte. [...] I Ungarn har parlamentet først lige godkendt Finlands anmodning om Nato-medlemskab og holder fortsat Sverige i venteposition."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32

Institutionelle anliggender: Importen af russisk gas skal stoppes
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Martin Lidegaard, Politisk leder, Radikale Venstre, blandt andet: "Ved indgangen til 2023 importerede EU 10 pct. af sin gas fra Rusland. Da Danmark er tilkoblet EU's indre marked for gas, gælder det også os. At det kun er 10 pct., skyldes mest Putin. Det er ham, der har besluttet at stoppe for gaseksporten til EU, ikke os, der har ønsket at stoppe importen fra ham. Så stor var vores offervilje for Ukraine åbenbart heller ikke. Da Putin stoppede eksporten af gas til os, var alle lande i EU ellers enige om, at dette måtte være anledningen til at afkoble EU's økonomi fra den massive import af fossile brændsler. Hele 300 mia. EURO poster EU-landene hvert år i Rusland, Saudi-Arabien, Iran, Qatar mv. i stedet for at investere dem i vores egen sikre, rene og billige energi. [...] Men det er, som om der ikke rigtigt bliver fulgt op på de mange planer, selvom det ville gøre en kæmpe forskel for både klimaet, sikkerheden og økonomien i Europa. [...] For et år siden indgik fem partier det nationale kompromis, der skulle hæve Danmarks forsvarsudgifter til 2 pct. af bnp. Men det var også en del af aftalen, at vi skulle frigøre os fra russisk gas, en aftale, vi fulgte op på i juni 2022 med målet om at firedoble produktionen af vedvarende energi på land, så vores sorte og dyre forbrug af gas- og oliefyr kunne erstattes af grøn, sikker og billig fjernvarme eller varmepumper. Problemet er bare, at udbygningen af vedvarende energi på land stort set står stille, ligesom udrulningen af grøn fjernvarme går alt for langsomt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35

Klima: Vi skal fjerne barrierne mod grøn omstilling
Jyllands-Posten bringer en kronik af Lars Aagaard, (M) Klima-, energi- og forsyningsminister, Magnus Heunicke, Miljøminister (S) og Jacob Jensen, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (V). De skriver blandt andet: "Danmark skal være grønt og fri af Putins gas. Men for at lykkes skal mange barrierer overvindes. Nogle af de helt store udfordringer er de mange komplekse regler og lange godkendelsesprocesser for opstillingen af vindmøller. Dertil kommer den enorme opgave med at udfase gasfyr i danske hjem. Derfor nedsætter regeringen i dag en national energikrisestab (Nekst). [...] De første to spor i Nekst bliver ”Farvel til gas i danske hjem” og ”Mere sol og vind på land”. [...] Vi har brug for smidige regler, hurtige godkendelsesprocesser og et opgør med ”vi plejer”-mentaliteten. [...] I dag tager myndighedsprocesserne for opstilling af solceller og vindmøller mellem halvandet og fire år. [...] Når det gælder processen for etablering af havvind, der også skal ses nærmere på af Nekst, så tager det i dag typisk syv til otte år at etablere en havvindmøllepark i Danmark. [...] Det må og skal vi gøre mere effektivt fremover. For det er dyrt for både pengepung og klima, når store grønne projekter stoppes eller forsinkes af komplekse regler, utilstrækkelig forberedelse i projekteringen eller lange godkendelsesprocesser. [...] Det indebærer en svær afvejning af, hvad det så er, vi skal gøre mindre af. Balancen er afgørende. Vi skal tage hensyn til natur, miljø, borgere og virksomheder, når vi gennemfører en grøn omstilling af vores land. [...] Nogle barrierer har vi brug for en fælles europæisk indsats for at nedbryde. EU-Kommissionen har netop fremlagt Net Zero Industry Act, der blandt andet lægger op til at sikre mere forenklede lovgivningsmæssige rammer. Det er vigtige skridt i den rigtige retning, men ikke helt nok. [...] For hvis EU-reguleringen - for eksempel på miljøområdet - er for kompleks og uden mulighed for fleksible løsninger, kan den blive en hæmsko for en hurtig udbygning af vedvarende energi. Det er vigtigt, at vi i EU får sat nogle fælles rammer, som sikrer den hastighed, vi har brug for lige nu. Derfor vil Danmark vise grønt lederskab i EU og arbejde for en hurtigere og mere fleksibel udbygning af vedvarende energi med fortsat respekt for natur og miljø."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 36

Klima: Kampen om vandet er skudt i gang i det franske bondeland
Information skriver, at tusindvis af miljøaktivister og landmænd protesterer mod etableringen af gigantiske vandanlæg, som skal bruges til at vande landbrugsjorden i området omkring byen Sainte-Soline i det vestlige Frankrig. Projektet er delvist offentligt finansieret. Aktivisterne ønsker en anden tilgang til landbrugspolitikken. Konflikten omkring vand er ikke kun en fransk udfordring, da lignende konflikter finder sted rundt om i Europa. I Holland er der for eksempel en voksende konflikt mellem landmænd og myndigheder, hvor landmændene er blevet mere politisk aktive og stærkt imod myndighedernes krav om at reducere udledningen af nitrat fra kødproduktion og andre animalske produkter. Dette er ikke enestående for Holland, da lignende konflikter også finder sted i Danmark. I fremtiden vil der blive set mere af denne type konflikter, da EU's miljø- og klimakrav til landbruget skal implementeres, og vandkrigen er kun lige begyndt.
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Rockwool er frikendt
Ekstra Bladet skriver i dag, at Rockwool, der producerer isoleringsmaterialer, har fået en frikendelse af Erhvervsstyrelsen for påståede overtrædelser af sanktioner ved eksport til Rusland. Tidligere er det blevet rapporteret, at Styrelsen undersøgte, om Rockwool havde brudt EU-sanktionerne mod Rusland og reglerne om dual-useprodukter. Ikke desto mindre er Rockwool nu blevet frikendt for disse påstande. Rockwool er en af få større danske selskaber, der ikke har trukket sig ud af Rusland efter den russiske invasion af Ukraine.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 5

Institutionelle anliggender: EU vil gøre kørekortet digitalt
EU-kommissionen har foreslået at digitalisere EU-udstedte kørekort for at gøre det lettere at forny og udskifte dem samt lette ombytningsprocessen for ikke-EU-borgere, der ønsker at få et gyldigt EU-kørekort. Det skriver Ekstra Bladet. Danmark har allerede mulighed for at downloade det digitale kørekort til telefonen, men det er kun gyldigt inden for landets grænser og erstatter ikke det fysiske kort. EU-kommissionen har også foreslået andre tiltag, herunder en prøvetid på to år for nye bilister, nultolerance for spirituskørsel, muligheden for at køre bil fra 17-års alderen sammen med en erfaren person og lettere inddrivelse af bøder på tværs af landene.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 28