Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. oktober 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 4. oktober 2023



Tophistorier

EU sætter gang i risikotjek af fire kritiske teknologier
Tirsdag fremlagde Thierry Breton, kommissær med ansvar for det indre marked, og Vera Jourová, næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for værdier og transparens, en liste på ti teknologiske områder, som skal undersøges, skriver flere aviser. "Vi bliver nødt til fremadrettet at holde øje med vores vigtige teknologier, undersøge risici og, når det er nødvendigt, bruge nødvendige tiltag for at sikre vores interesser og sikkerhed," siger Thierry Breton. Ud af de ti har EU-Kommissionen udpeget fire teknologier, som er særligt sårbare og vigtige at få risikovurderet: Avancerede mikrochip, kunstig intelligens, kvanteteknologi og avanceret bioteknologi. De fire teknologier er valgt, fordi de har stort potentiale og betragtes som “transformative”, og fordi der kan være risiko for militær anvendelse eller misbrug i strid med menneskerettighederne. EU-Kommissionen og de 27 EU-lande skal foretage en fælles risikovurdering af de fire teknologier, der ventes at være afsluttet til nytår og i foråret 2024 kommer så den svære debat om, hvad landene skal gøre for at imødegå de risici, der måtte være identificeret. Da EU-formanden Ursula von der Leyen i marts i år holdt tale, blev idéen om den nye strategi for første gang lanceret om Kina, men embedsmændene slog fast, at fokus ikke er på Kina alene, og at Rusland og andre lande også kan true den økonomiske sikkerhed. EU-kommissær Vera Jourova udtaler i et skriftligt citat ifølge Børsen, at “teknologi befinder sig i kernen af den geopolitiske konkurrence”. “Vi har brug for en fælles EU-position baseret på en fælles vurdering af risici. Med denne tilgang vil vi fortsat være en åben og forudsigelig global partner, men en der plejer sine teknologiske fremskridt og adresserer sine afhængigheder,” siger hun.
Børsen, s. 18; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag (04.10.2023)

Prioriterede historier

Regeringen vil tillade omstridt sprøjtegift i yderligere ti år
EU-Kommissionen vil tillade glyfosat ti år mere og et rammenotat, som Miljøministeriet i fredags sendte i ekspreshøring hos høringsberettigede organisationer, viser, at miljøminister Magnus Heunicke (S) og regeringen vil sige 'ja' til EU-Kommissionens forslag. Deadline var allerede mandag, hvilket i praksis gav blandt andet de grønne organisationer én arbejdsdag til at forholde sig til regeringens notat, argumentation og indstilling. "Det er en uskik, når vigtige beslutninger kommer i høring en fredag med frist mandag morgen klokken ti. Der er stor risiko for, at høringsberettigede parter ikke når at forholde sig kvalificeret til substansen," siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. De grønne organisationer nåede dog i et kort fælles høringssvar til regeringen at appellere om at sige 'nej' til EU-Kommissionens forslag. "Vi opfordrer dig hermed til at sørge for, at Danmark stemmer nej til en fornyet godkendelse af glyfosat, når dette kommer til afstemning ved ScoPAFF-mødet den 12.-13. oktober," hedder det i høringssvaret til Magnus Heunicke. Afsenderne er Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening og Dyrenes Beskyttelse. Også SF og Enhedslisten kritiserer regeringens opbakning til EU-Kommissionens forslag og fra Kira Marie Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet for SF, lyder det: "Jeg synes, det er tudetosset, at regeringen vil bakke op om at forlænge det."

Altinget bringer et debatindlæg af Christian Ege, seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling, medlem af SF's landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd. Han skriver blandt andet: "Glyfosat - med handelsnavnet Roundup - er det mest anvendte sprøjtemiddel både i Danmark og i verden. Tilladelsen til at bruge det i EU udløber snart, men nu foreslår Kommissionen, at det får 10 år mere. Men at fortsætte brugen af glyfosat lever ikke op til EU's forsigtighedsprincip. Der er nemlig stor uenighed om stoffets skadevirkning. [...] Både det konventionelle landbrug og regeringen henviser til, at der ikke findes alternativer til glyfosat, og til, hvor dyrt det vil være at stoppe brugen. Men der findes faktisk alternativer til hovedparten af anvendelsen - nemlig forebyggelse af skadevoldere. [...] På denne baggrund er der ingen grund til at tillade glyfosat i yderligere 10 år. Erfaringen fra tidligere forlængelser har været, at det blev en sovepude. Når fristen nærmer sig, lægges blot op til en ny forlængelse."
Information, s. 1,8; Altinget, tirsdag; Ekstra Bladet, s. 15; Berlingske, s. 15 (04.10.2023)

Administration

Byrder stiger eksplosivt
Børsen bringer et debatindlæg af Michael Valentin, adm. direktør, Signifly, og udvalgsleder, DI’s smv-udvalg Kim Haggren, DI, vicedirektør. De skriver blandt andet: "De seneste 20 år er byrdefuld lovgivning rettet mod erhvervslivet steget med over 40 pct. [...] Det slutter desværre ikke her. En ny analyse fra DI viser, at ny EU-lovgivning som følge af den grønne og digitale omstilling inden for de kommende år vil pålægge danske virksomheder ekstra årlige administrative byrder på mellem 11-13 mia. kr. Det er derfor ikke urealistisk, at vi inden for få år vil ramme en samlet årlig omkostning på 50 mia. kr. i administrative byrder for virksomhederne, hvis vi ikke gør noget nu. [...] Vi skal bare kigge på vores nordiske naboer for inspiration. Den nye finske regering har fremlagt en ambitiøs plan for en reduktion af byrderne for finske virksomheder. Helt konkret har de et mål om at fjerne 300 stk. belastende lovgivning, og de andre nordiske regeringer er på vej med tilsvarende konkrete målsætninger. Selv i EU har man nu fremlagt et mål om reduktion af administrative byrder på 25 pct. Desværre mangler vi stadig at se, hvordan dette mål konkret skal blive indfriet - alt imens EU fortsat kommer med ny administrativt tungt lovgivning."
Børsen, s. 31 (04.10.2023)

Grundlæggende rettigheder

EU-lov om pressebeskyttelse er kommet et skridt længere
Tirsdag blev en ny lovgivning, der skal beskytte pressen, stemt igennem af Europa-Parlamentet i Strasbourg, og nu er næste skridt forhandling med EU-Ministerrådet, skriver Kristeligt Dagblad og Berlingske. Formålet med Media Freedom Act er at styrke pressefriheden og mediernes forhold i EU. Det glæder Dansk Journalistforbund, at EU-Parlamentet med så stort et mandat har prioriteret kildebeskyttelsen, og at man modsætter sig digital overvågning. ”Ministerrådets position var simpelthen en for stor en kattelem i forhold til kildebeskyttelse. De vil have, at man kunne overvåge journalister alene med henblik på statens sikkerhed uden at specificere, hvad der skulle ligge i det. Med 27 EU-lande kunne det blive meget tilfældigt, hvordan man tolkede det rundt omkring,” siger næstformanden i Dansk Journalistforbund, Allan Boye Thulstrup. Venstres parlamentsmedlem Morten Løkkegaard, som er med i EU-Parlamentets kulturudvalg, har arbejdet for, at medier ikke begrænses eller får fjernet indhold på sociale medier, men han mener samtidig, at det er vigtigt at styrke de europæiske medier. ”Medier er et af vores bolværker mod moderne trusler som desinformation. Russiske agenter fører aktiv informationskrig mod Danmark og EU. Derfor er vi nødt til at styrke medier og journalisters mulighed for at bedrive kvalitetsjournalistik, fortæller Morten Løkkegaard.
Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag (04.10.2023)

Institutionelle anliggender

EU's kommende grønne superkommissær lover: Vi kommer med et forslag til en ny lov om dyretransporter
EU-Kommissionen maner nu noget af den usikkerhed, der har hersket om unionens dyrevelfærdsløfte, til jorden ved at love, at der vil komme et forslag til ny lovgivning om beskyttelse af dyr under transport, skriver Altinget. "Forslaget om dyretransporter vil komme snart. Vi arbejder på det. Jeg kan ikke give den præcise dato, men det vil komme snart," siger Maros Sefcovic, kommende ledende næstformand, EU-Kommissionen.
Altinget (04.10.2023)

Intet globalt tilbagefald
Information bringer en kommentar af Jan-Werner Müller, filosof, idéhistoriker og forfatter, som blandt andet skriver: "Det lader til, at 2023 vil blive endnu et dystert år for demokratiet. Der har været adskillige kup i Afrika. Og Trump synes at være godt på vej til at sikre sig den republikanske nominering til præsidentvalget i 2024. Den måde, vi beskriver sådanne forandringer på, betyder noget. Ord har konsekvenser. Desværre har nogle af de vendinger, der bruges til at analysere den globale demokratiske krise, den helt forkerte effekt. Begrebet demokratisk tilbagefald (backsliding, red.) - som har bidraget til en mærkværdig form for passivitet blandt de prodemokratiske kræfter - er et oplagt eksempel. Verden bevæger sig ikke baglæns mod regimer, som vi kender fra fortiden, ej heller mod dynamikker og omstændigheder, som vi har set før og let kan forstå. [...] Faktisk har moderne autokrater udformet en ny drejebog til at konsolidere, udøve og beholde magten - en drejebog, der i høj grad handler om at beholde nogle demokratiske træk. [...] Når først den ungarske premierminister Viktor Orbán har vist, hvordan han kunne narre EU og forhale tiden, mens han byggede sit autokrati op, er det nemt for andre at imitere ham - sådan som Polens regeringsparti har gjort. [...] For at kunne bevare, genopbygge eller fremme demokratiet på en global skala, har vi brug for omhyggelige analyser af individuelle tilfælde, ikke blot brede antagelser om 'globale tendenser'."
Information, s. 2 (04.10.2023)

Ny narkoterrorisme plager Europa
Adskillige lande i Europa kæmper ligesom Sverige med en bølge af voldelig bandekriminalitet, der er knyttet til narkomarkedet, skriver Kristeligt Dagblad. Europa er blevet et af de mest lukrative markeder i verden for kokain, hvor der sælges til højere priser end i USA. Ifølge Interpol er hele Europa truet af ”organiserede kriminelle grupper, der udgør en direkte trussel mod statens autoritet i mange lande”. ”Vi har fået en ny situation, hvor narkoterrorister forsøger at destabilisere samfundet og få kontrol med det,” lød det fra den belgiske justitsminister, Vincent Van Quickenborne, til nyhedsbureauet AP. EU's justits- og indenrigsministre har netop afholdt et møde med flere af deres sydamerikanske kolleger om bekæmpelse af narkokriminalitet, og der er allerede flere europæiske lande, som har optrappet deres politisamarbejde. I både Frankrig, Belgien og Italien lover regeringerne en stærkere indsats for at anholde smuglerne, men mens trykket øges i de større byer, indtager narkomafiaerne i stedet flere og flere provinsbyer.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (04.10.2023)

Interne anliggender

"De kalder os fascister og nazister, men vi vil bare have frihed"
I det kommende polske valg kan et yderliggående højreparti ende som kongemager, skriver Information. Valget i Polen den 15. oktober er ikke kun afgørende for, om Polen skal fortsætte sin rejse endnu længere væk fra demokratiet, men også for EU's fremtid, for de liberale værdier og støtten til Ukraine. 36-årige Slawomir Mentzen, der har en ph.d. i økonomi og både ejer et skatterådgiverfirma og et bryghus, står med sit parti, Konfederacja, til at opnå ti procent af stemmerne og formentlig bliver det tredjestørste parti. Det betyder i så fald, at Konfederacja kan være afgørende for, hvem der kan danne regering, hvilket får stor betydning for Polens politiske fremtid. Mentzen har tidligere sagt, at hvis Konfederacja skal opnå vælgersucces, så skal der spilles på, at "vi vil ikke have jøder, homoseksuelle, aborter, skatter eller EU". Mentzen er manden, der kan føre Polen endnu længere ud til højre, end landet allerede er kommet politisk, men i den nuværende valgkamp har han dog midlertidig pakket den mere rabiate retorik væk. I stedet ligger hans fokus på at gøre sit parti til et ungdomsoprør mod den etablerede politiske orden. Undersøgelser viser, at næsten en tredjedel af førstegangsvælgere planlægger at stemme på Konfederacja og tallet for mænd mellem 18 og 21 år ligger helt oppe på 46 procent. Aleks Szczerbiak, professor i politik ved University of Sussex, mener, at mange af Konfederacjas vælgerbase "ignorerer" de mere rabiate holdninger i partiet. "De er mere fjendtligt indstillet over for venstrefløjens cancel culture, som de ser som en større trussel mod deres egen frihed," siger han og fortsætter: "Det, som vælgerne fokuserer på og er tiltrukkede af, er partiets økonomiske budskab om skattelettelser, færre velfærdsydelser og en mindre stat." Konfederacja er også et klimaskeptisk parti, som argumenterer for, at klimapolitik er noget, EU påtvinger Polen, og som er med til at smadre den polske økonomi og også på værdiområdet ses EU som en fjende, der forsøger at påtvinge Polen et værdisæt mod polakkernes vilje. Fra Pawel Przystawa, den lokale kandidat, lyder det: "Vi vil aldrig gå med til, at nogen i Bruxelles fortæller vores folk, hvordan de skal opføre sig. EU har en venstrefløjspropaganda, som de forsøger at påføre os."
Information, s. 10-13 (04.10.2023)

Ja, Danmark skal arbejde for mere muskelkraft til EU
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget gav bolden op til forhandlinger om bl.a. folkeskolens fremtid, skattelettelser og grøn omstilling af landbruget. Ved siden af disse indenrigspolitiske emner venter drøftelser om et udspil, der måske ikke i sig selv tiltrækker voldsom opmærksomhed - men reelt kan skabe et særdeles tiltrængt fokusskift i dansk EU-politik. Et skifte på et område, der på længere sigt kan få stor betydning for danske familiers og virksomheders hverdag. Det drejer sig om styrkelse af EU's position - eller forsøg på at undgå at tabe yderligere terræn. [...] Hvis landene omkring EU ikke tilbydes et europæisk perspektiv, står andre og mindre demokratisk sindede regimer parate. Det betyder, at Ukraine og andre lande skal kunne skimte et medlemskab i horisonten. Og det betyder, at EU-landene - i god tid - bør forholde sig til, at et markant større og udvidet EU kun bliver i stand til at rykke i væsentlige, globale konflikter, hvis man på den ene eller anden måde gør op med de nuværende krav om enstemmighed. Behovet for at kunne reagere hurtigt og kraftfuldt - uden at samtlige EU-lande i fremtiden siger ja - er kun blevet understreget af resultatet af weekendens valg i Slovakiet. Bliver populisten, den Putin-venlige Robert Fico, atter premierminister, kan det blive sværere for EU at enes om støtte til Ukraine. I forvejen må EU tåle Ungarns Orban, og et snarligt polsk valg kan ligeledes kaste grus i den brede EU-opbakning, også militært, til Ukraine. [...] En ny europaaftale bør derfor ende med, at Danmark aktivt bidrager til at styrke EU - bl.a. ved i det mindste at støtte flere flertalsafgørelser. Alvoren må have indfundet sig, så partierne ikke skal sidde og kratte i symbolprægede armlægninger om optjeningsprincipper og forestillingen om, at suverænitetstab kan undgås, hvis bare aftaleordene funkler nok. For tabet af magten globalt er allerede i fuld gang. Som statsministeren formulerede det i sin åbningstale, er det “mest på et verdenskort, at Europa er centrum for verdens gang”: “Tyngdepunktet skifter. Europa taber indflydelse. Økonomisk. Teknologisk. Og befolkningsmæssigt. Det er et udfordringsbillede, der kommer til at kræve meget af os alle sammen”.”
Børsen, s. 32 (04.10.2023)

Partier udelukket fra forhandlinger om europapolitisk aftale: "Det er magtfuldkommenhed"
Når forhandlingerne om en opdatering af Danmarks 15 år gamle europapolitiske grundlag går i gang tirsdag, bliver det uden Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, for de har ikke fået en invitation, skriver Altinget tirsdag. Det kommer stærkt bag på EU-ordførerne fra alle tre partier og DF’s EU-ordfører Alex Ahrentsen er stærkt indigneret over, at det er fra Altinget, han finder ud af, at de ikke er med i kredsen. I stedet er det de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, sammen med de øvrige partier bag den nuværende europapolitiske aftale, der skal forhandle om det nye forlig.
Altinget, tirsdag (04.10.2023)

Klima

Miljøminister om billeder af død havbund: Det ligner noget fra en horrorfilm
Miljøminister Magnus Heunicke (S) mener, at det er årtiers fejlslagen dansk indsats for at redde havmiljøet, som ligger bag iltsvind af bunden i de danske fjorde og kystnære farvande, skriver Berlingske, som bringer et interview med ministeren. Berlingske har gennem et helt år rejst rundt i landet og lavet optagelser, som viser, hvordan iltsvindet breder sig og påvirker livet i havet. Heunicke mener, at det primært skyldes kvælstof fra landbruget, og han lover, at nu skal der handling bag ordene. "Det her er noget, som skal være helt oppe på den politiske dagsorden, indtil vi får løst det. Det fortjener det. For det her er også resultatet af manglende handling i årtier. Vi må være ærlige og sige, at vi ikke har formået at vende udviklingen," siger Magnus Heunicke. Flere gange har EU-Kommissionen forlænget Danmarks frist for, hvornår vi skulle være på ret kurs med vandmiljøet. Deadline hedder nu den 22. december 2027 og hvis Danmark ikke kan fremlægge en overbevisende og fuldt finansieret køreplan for, hvordan det danske havmiljø kan forbedres til dén tid, venter der både EU-retssager og bøder. "Alle de beslutninger og tiltag, der er nødvendige for at komme på ret kurs, skal være indført og udrullet på den dato. Det er ikke realistisk, at vi allerede om fire år har god økologisk tilstand i alle danske kystvandområder, men vi skal have en plan for at nå det, og vi skal være på ret kurs," forsikrer Heunicke og siger samtidig, at "ellers risikerer vi sanktioner fra EU-Kommissionen". Han pointerer dog, at det ikke kun er på grund af EU, at vi skal gøre det. "Det er, fordi det er det rigtige at gøre. Ingen danskere synes jo, at det her er i orden," siger Magnus Heunicke.
Berlingske, s. 10-11 (04.10.2023)

Konkurrence

Forsker: Politikerne skal spørge sig selv, om DSB skal blive mere kommercielle eller fortsat være public service
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Helene Dyrhauge, Ph. D. og lektor i International Forvaltning og Politik, Roskilde Universitet, som blandt andet skriver: "Siden 2001 har EU vedtaget fire lovpakker, som gradvist har liberaliseret de nationale jernbaner og harmoniseret de administrative processer på tværs af medlemslande med det formål at gøre det lettere for nye operatører at få adgang til et marked og skabe internationale ruter. [...] Konkurrence på jernbaneområdet skal forstås som konkurrence om udbud, og ikke nødvendigvis konkurrence på skinner, hvor flere operatører konkurrer om kunderne på samme rute, som man ser i flybranchen. Derfor havde diskussionerne i EU i forbindelse med vedtagelsen af den fjerde togpakke fokus på grænsen for, hvornår en rute er stor nok til at komme i udbud. [...] Generelt giver EU-liberalisering både udfordringer og muligheder for togdriften i Danmark. På den ene side fortsat public-service forpligtelser og på den anden side de kommercielle interesser i de økonomiske rentable ruter. Begge dele er vigtige for en fremtidig mobilitetsstrategi, som både samler Danmark og åbner op for udlandsrejser."
Altinget, tirsdag (04.10.2023)

Udenrigspolitik

Vesten skal ikke vende Tyrkiet ryggen, selv om Erdogan ofte giver lyst til at gøre det
Jyllands-Posten bringer en kronik af Erik Boel, tidl. landsformand, Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "Nu er jeg tilbage på en odyssé fra Istanbul med tog til Ankara og videre med Dogu-expressen til det hellige Ararat-bjerg i det østlige Tyrkiet tæt på grænsen til Armenien og Iran. Meget er forandret. Men præsident Erdogan er her stadig. Den Erdogan, vi i sin tid anså for at være demokrat, viste sig imidlertid snarere at være en autokrat. I dag mere magtfuld end nogensinde. [...] Nok så afgørende er det, at Tyrkiet ikke længere aspirerer efter vestlige værdier endsige søger accept i Vesten. EU-processen var i sin tid en løftestang for reformer vedrørende retsstaten, ligestilling, en regelbaseret international orden, fængselsreformer og indførelse af en moderne markedsøkonomi. Den proces er nu i praksis en død sild. Ifølge EU-Kommissionens årlige gennemgang går det år for år tilbage på alle disse parametre. Tyrkisk politik forstås bedste som balancepolitik. Mellem autokrati og demokrati. [...] Udenrigspolitisk balancerer Tyrkiet pragmatisk med regionale ambitioner og altid klar til en studehandel - når det tjener tyrkiske interesser. Balanceakten ses tydeligt i forholdet til Rusland og Vesten. Erdogan er en af de få vestlige regeringsledere, der er på talefod med Putin. De tilhører samme generation, har begge siddet årtier på magten, er autokrater, om end i forskellig aftapning, og deler en stærk mistænksomhed over for Vesten. [...] Danmark og EU gør klogt i at tage Tyrkiet alvorligt. Landet råder over en billig, ung og en i stigende grad veluddannet arbejdskraft. Måske Tyrkiet på sigt kan vise sig at være interessant som produktionsbase for et Vesten, der ønsker at reducere sin afhængighed af Kina. Geostrategisk er Tyrkiet en central aktør i forhold til de kommende års brændende internationale platforme. Som en nøglespiller i forhold til Mellemøsten, Sortehavet, Centralasien, Kaukasus, Balkan og det østlige Middelhav. Og i øvrigt - for at fuldende billedet - med Natos næststørste hær. [...] Danmark - og EU - har en grundlæggende sikkerhedspolitisk, økonomisk, menneskelig og kulturel interesse i et Tyrkiet, der er stabilt og så vidt muligt vestvendt. De kommende års danske Tyrkiet-politik bør formuleres med dette videre perspektiv for øje."
Jyllands-Posten, s. 25 (04.10.2023)

Økonomi

Ruslands forsøg på at handle olie uden om dollarmarkedet går ikke efter planen
Den boomende eksport af olie fra Rusland til Indien har givet Kreml et overraskende problem, for betalingen sidder fast i indiske banker, skriver Jyllands-Posten. Indien betaler for olien i indiske rupier, men rupier kan ikke frit omveksles på samme måde som dollaren, da større transaktioner skal godkendes af den indiske stat. Det har premierminister Narendra Modis regering ikke gjort for den russiske olieimport og derfor samler gigantiske bunker af rupier fra olieeksporten nu støv. Situationen er en afledt effekt af de vestlige sanktioner, som har udelukket Rusland fra betalingssystemet swift. Indien har erkendt, at der er et problem, men det har ikke resulteret i løfter om at veksle de mange rupier i stedet forslår Modis regering en ukonventionel løsning, hvor russerne får mulighed for at investere pengene i Indien. Arvind Pangariya, professor i politisk økonomi ved Columbia Universitet i New York, mener ikke, at det nødvendigvis vil være en dårlig forretning for Rusland. "Der er gode investeringsmuligheder i Indien, hvor økonomien vokser med 7-8 pct., men om det er en god løsning for Rusland, afhænger af, om der er brug for pengene andre steder. Om der er brug for dollars," siger Arvind Pangariya. Men med en krig, der skal finansieres, er det dog næppe en god løsning for russerne, da de har behov for adgang til dollars. Derfor har et af kravene fra Kreml for at støtte en kornaftale med Ukraine igen, også været, at Rusland får adgang til swift-systemet, så landet igen kan håndtere sin egen eksport af landbrugsvarer, hvor fødevarer ikke er omfattet af Vestens sanktioner. Situationen har til gengæld placeret Indien i lidt af et smørhul, hvor landet har kunnet importere olie til lukrative lave priser. I et interview i august med den amerikanske tv-station CNBC erkendte Indiens olieminister, Singh Puri, at store rabatter betyder, at Rusland til tider nærmest leverer olien gratis med bånd og sløjfe på.
Jyllands-Posten, s. 14 (04.10.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. oktober 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark