EU i dagens aviser onsdag den 6. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Vestager melder sig som kandidat til toppost
Flere af dagens aviser skriver, at Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen, er gået på orlov som kommissær for at blive formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Vestager annoncerede selv sin orlov i en video og bekræftede, at hun tager en pause for at "fokusere på sit kandidatur". Hun har den danske regerings opbakning og går på orlov uden løn. Hendes orlov er midlertidig, hvilket betyder, at Danmark ikke behøver at udpege en ny EU-kommissær, medmindre hun vinder posten i EIB. Vestager står dog overfor stærk konkurrence, især fra den spanske finansminister Nadia Calviño, der meldte sig som kandidat næsten to måneder efter fristen og anses for at være Vestagers hovedrival. Valget af den næste EIB-leder er op til EIB's Board of Governors, som er næsten identisk med kredsen af EU's finansministre. Mødet, hvor beslutningen ventes truffet, er planlagt til at finde sted 15.-16. september, men kan blive forsinket. Større EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien vil spille en vigtig rolle i beslutningen, og det er fortsat usikkert, hvem de vil støtte. Vestager har dog opnået støtte fra den liberale gruppe i EU, Renew, som hun selv tilhører. Hvis Vestager vinder, vil det kræve en udskiftning i den danske EU-kommission, og hvis hun ikke gør, vil hun vende tilbage til sin nuværende rolle indtil efteråret 2024. EIB har en vigtig rolle i finansiering af Europas klimaomstilling og genopbygningen af Ukraine, hvilket gør posten som bankens leder særlig betydningsfuld. Den nuværende leder, tyske Werner Hoyer, træder tilbage ved udgangen af året.

Margrethe Vestager, der siden 2019 har været ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for konkurrence og digital udvikling, har en markant baggrund i dansk politik. Inden hun trådte ind i EU-systemet, tjente hun i flere ministerielle roller i Danmark, herunder som kirkeminister og undervisningsminister under Poul Nyrup Rasmussen og senere som økonomi- og indenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Vestager har været en stærk aktør i konkurrenceområdet på EU-plan og er kendt for at have udfordret tech-giganter som Google, Apple og Amazon i EU-Domstolen. Mens Vestager nu er på orlov for at fokusere på sit kandidatur til posten som leder af Den Europæiske Investeringsbank, overtages hendes ansvarsområder midlertidigt. Den belgiske kommissær for retlige anliggender, Didier Reynders, vil tage over på konkurrenceområdet, og næstformanden for demokrati og retssikkerhed, Vera Jourova, vil overtage ansvaret for digital udvikling, ifølge Financial Times.
Kilder: Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 1, 12; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Topchef vil hente 50.000 udlændinge til Danmark for at arbejde: ”Vi skal passe på ikke at blive et lille stammefolk”
Brian Mikkelsen, topchef i Dansk Erhverv og tidligere mangeårig minister, udtrykker dyb bekymring for Danmarks fremtidige arbejdsmarked. Han advarer om, at Danmark vil opleve en massiv mangel på arbejdskraft, en situation, der allerede har kostet danske virksomheder milliarder af kroner. "Det er den største umiddelbare trussel mod vores samfund, velstand og velfærd," siger han. Mikkelsen peger på to primære faktorer: en forventet mangel på 130.000 arbejdere i 2033 ifølge en ny analyse, og en forringet mulighed for at hente arbejdskraft fra EU på grund af en aldrende befolkning i Europa. Dansk Erhverv opfordrer derfor politikerne til at gennemføre et "egentligt paradigmeskift" i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Konkret foreslår Mikkelsen at indgå samarbejdsaftaler med lande uden for EU som Ghana, Tunesien, Kenya, Indien, Filippinerne og Brasilien for at tiltrække omkring 50.000 ekstra medarbejdere. "Tiden er kommet til et fundamentalt opgør med den måde, mange har opfattet udenlandsk arbejdskraft på," siger han. Mikkelsen bemærker også, at Tyskland har adresseret sin egen mangel på arbejdskraft ved at invitere 250.000 kenyanere til at arbejde i landet. Susanne Hyldelund, Danmarks ambassadør i Tyskland, har udtalt, at den tyske regerings ambition om at øge antallet af indbyggere fra 84 millioner til 90 millioner i høj grad vil blive opfyldt gennem migration.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: "Danmark og resten af EU står over for strid demografisk modvind. Om 10 år kommer vi til at mangle omkring 130.000 i arbejdsstyrken. Derfor skal vi indgå partnerskabsaftaler med ikke-EU-lande. [...] Det er både det offentlige og det private, som kommer til at mangle arbejdskraft. Virksomhederne og velfærden vil blive hårdt ramt, hvis der ikke gøres noget. Lige nu hører vi mange forskellige fag tale om en kommende mangelsituation, og at der skal gøres noget på netop det område. Men hvis vi går sådan til sagen, ender det jo bare med at blive en konkurrence mellem de forskellige fag om at tiltrække arbejdskraft og råbe højst. Det bliver det samlede arbejdsudbud jo ikke nævneværdigt større af. [...] Vi har gennem de seneste mange år været velsignet af en lind strøm af arbejdskraft fra andre EU-lande. Men sådan bliver det ikke ved med at være. For også Europa står over for en strid demografisk modvind. I dag er der 265 mio. borgere i EU og Norden mellem 20 og 64 år. I de næste mange år vil det tal falde. Ifølge FN's prognoser vil der allerede om 10 år være 17 mio. færre i alderen 2064 år og 45 mio. færre i 2050. Og de i 10 europæiske lande, som Danmark får de fleste af vores internationale kolleger fra, vil der i 2050 være 35 mio. færre 20-64-årige. [...] Andre vil sige, at der jo allerede kommer mange udlændinge hertil, hvorfor der ikke skulle være et problem. Eller de vil måske sige, at man jo bare kan tage fra resten af EU. Her er det netop den første og største pointe, at verden i morgen bliver anderledes, end den er i dag. Manglen på arbejdskraft bliver enorm. Det er dét, som et land som Tyskland for længst har opdaget og handler på. Vi kan ikke bare gøre, som vi plejer."
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 17

Andre EU-historier

Landbrug: Partier stiller krav om dyrevelfærd på finansloven: "Regeringen virker ikke interesseret"
Regeringens seneste finanslovsforslag for 2024 har skuffet partierne SF og Dansk Folkeparti ved ikke at afsætte midler til forbedring af dyrevelfærd. Begge partier har krav om økonomiske ressourcer dedikeret til dyrevelfærd i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. SF's dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, stiller et konkret krav om en pulje på 30 millioner kroner over de næste tre år, som blandt andet skal fremskynde udfasningen af buræg. "Det er helt vildt, at man skal have lov til at fortsætte med at producere buræg til 2035. Det er både problematisk, fordi de mange høns, der lider, men det risikerer også at sætte præcedens i EU," siger han. Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, kritiserer også regeringens mangel på fokus på dyrevelfærd. "Regeringen virker ikke særlig interesseret i at løfte dyrevelfærden, og det er for ringe," siger hun. Fødevareminister Jacob Jensen havde tidligere indikeret, at nogle dyrevelfærdstiltag ville kræve finanslovsmidler, hvilket gør manglen på midler i det nuværende forslag særligt kritisabelt. Forhandlingerne om dyrevelfærd er særligt relevante i en EU-kontekst, hvor Danmark kan sætte præcedens. Manglen på finansiering til dyrevelfærdstiltag stiller spørgsmål ved Danmarks og EU's forpligtelser til at forbedre forholdene for landbrugsdyr.
Kilde: Altinget, tirsdag

Handel: Carlsberg forlod ikke Myanmar, selv om det var det, bryggeriet sagde
Carlsberg har offentliggjort en pressemeddelelse, hvor bryggeriet fordømmer sin tidligere ledelses beslutninger om at forblive aktive i Myanmar fra 1996 til 2011, på trods af et voldeligt militærkup og EU-sanktioner mod landet. En intern undersøgelse afslører, at Carlsberg lånte penge til en malaysisk partner for at etablere Brewinvest, som indgik i samarbejde med Myanmar Economic Corporation og Myanmar Golden Star for at skabe Dagon Brewery. "Handlingerne, der er blevet afdækket af undersøgelsen, er ikke i tråd med nutidens standarder for forretningsadfærd i Carlsberg. Selv om der er gået 30 år, fordømmer vi stadig kraftigt handlingerne i datidens ledelse," står der på Carlsbergs hjemmeside. Frasalget af Carlsbergs aktier i Brewinvest i 2004 var en direkte konsekvens af EU's sanktioner mod Myanmar. Dette kaster et kritisk lys over effekten af EU's sanktionspolitik, og rejser spørgsmål om, hvor effektive sådanne sanktioner er, når store europæiske virksomheder som Carlsberg kan finde smuthuller for at fortsætte deres aktiviteter. Det stiller også spørgsmål ved, hvorvidt EU bør skærpe overvågningen af, hvordan deres sanktioner bliver håndhævet.
Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: Renter hiver 78 milliarder ekstra op af danskernes lommer
Danske husholdninger og virksomheder oplever en markant stigning i renteudgifter, som nu koster dem yderligere 6,5 milliarder kroner månedligt i forhold til februar 2022. Den samlede årlige ekstraregning for hurtigt stigende renter ligger nu på 78 milliarder kroner, en udvikling der er accelereret af ni renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken siden juli 2022. "Selvom renteniveauet ikke er historisk højt, så er renterne steget historisk hurtigt," udtaler Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea. De nyeste tal fra Nationalbanken viser, at husholdningernes månedlige renteudgifter er steget fra 4,1 til 7,3 milliarder kroner, mens virksomhedernes har tredoblet sig til 4,6 milliarder kroner. "Det er især store låntagere, der bliver ramt. For dem kan det betyde, at feriebudgettet eller den nye bil må vente," siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk. Mens bankerne ser en vej mod rekordindtjening i 2023, forsvarer Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, den høje indtjening med usikkerheden omkring, hvordan rentestigninger vil påvirke forbrugerne. "Vi har som samfund endnu ikke set de fulde konsekvenser af den største rentestigning fra Nationalbanken i over en generation," siger han.
Kilder: Børsen, s. 8

Finansielle anliggender: Livet forstås baglæns, men leves forlæns
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, kan man i dag blandt andet læse: "Udover at være en populær turistdestination med fremragende skiområder er Jackson Hole i Wyoming mest kendt for at lægge hus til et af de vigtigste møder om året for centralbankchefer, akademikere, politikere og økonomer fra hele verden. Jackson Hole-symposiet, som arrangeres af Kansas City Fed, er simpelthen blevet stedet, hvor tidens største udfordringer bliver vendt og drejet af verdens førende økonomer, og hvor de store centralbanker giver finansmarkederne og offentligheden et fingerpeg om, i hvilken retning pengepolitikken udvikler sig. Og der har som bekendt været nok at snakke om over de seneste 10-15 år, hvor verdensøkonomien er blevet rystet af finans- og statsgældskrise, pandemi, krig i Europa og en rekordhøj inflation. [...] For tiden virker det sandsynligt, at centralbankerne formår at dosere pengepolitikken, så den sikrer en blød landing i verdensøkonomien. Men det kan ikke udelukkes, at de meget højere renter og generelt strammere kreditvilkår på et tidspunkt viser sig at slå hårdere igennem på samfundsøkonomien, end der umiddelbart er udsigt til her og nu. På samme måde som det er muligt, at centralbankernes vurdering af den neutrale rente, altså den rente, som hverken øger eller mindsker den økonomiske aktivitet i samfundet, har været for lav over de seneste år. [...] Årets symposium blev afholdt under titlen ”Structural Shifts in the Global Economy”. En uhyre velvalgt titel, når man tænker på de kolossale forandringer som bl.a. klimaet og demografien gennemgår i disse år, hvor også den liberale verdensorden er sat under et voldsomt pres anført af Briks-landene. Forhold, som med sikkerhed vil få kæmpe betydning for den økonomiske politik i de kommende mange år. Chefen for ECB, Christine Lagarde, måtte da også i sin tale ty til selveste Søren Kirkegaards berømte citat 'Livet forstås baglæns, men må leves forlæns' for at illustrere, hvilke udfordringer pengepolitikken står over for i disse år."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Sikkerhedspolitik: Stækket ytringsfrihed medfører ikke fred
Journalist og forfatter Bjørn Schiønning, skriver i en kronik i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Regeringens forslag om at forbyde koranafbrændinger er et skamløst og kujonagtigt brandudsalg af vores ytringsfrihed, og tanken om, at så er problemet løst, er himmelråbende naiv. [...] Muammar Gaddafi, Libyens mangeårige hersker, sagde helt tydeligt den 10. april 2006, at islam kommer til at erobre Europa uden at affyre et skud. På daværende tidspunkt var der ifølge Gaddafi 50 millioner muslimer i Europa, siden er migrantstrømmen nærmest eksploderet. [...] I moskéerne sagde imamerne, at det ugudelige Europa skulle erobres. Desværre var islamisterne ikke militært stærke nok til at gøre det, derfor skulle det ske ved at påvirke Europas demografi. Imamerne opfordrede alle unge mænd til at tage til Europa og gøre så mange kvinder som muligt gravide. Børnene ville nemlig være muslimer, og når de unge mænd var blevet fædre, havde de stærkere tilknytning til det pågældende land og var sværere at udvise. Når de var etablerede, skulle de giftes med en muslimsk kvinde fra hjemlandet, som skulle familiesammenføres, og så skulle der avles flere børn. Det gavmilde Europa vil forsørge jer, sagde imamerne. [...] Terrorangrebet på Bataclan fandt sted, to måneder efter at hundredtusindvis af illegale migranter frit vandrede rundt på de europæiske motorveje. Migrantkrisen opstod, fordi ekstraordinært mange migranter - estimaterne ligger på mellem 1,2 og 1,5 millioner - væltede ind over EU's ydre grænser til primært Italien og Grækenland. Ifølge Dublin-forordningen skal migranter, der søger asyl, registreres i det EU-land, hvortil de ankommer, men systemet brød sammen, og migranterne fik bare lov til at komme inde i EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Sikkerhedspolitik: Sikkerhed er andet og mere end militær
Martin Lidegaard, politisk leder af Radikale Venstre, skriver: "De vigtigste investeringer i vores sikkerhed er dem, vi foretager i vores børn og unge. Det er tid til en ny generationskontrakt. [...] For få uger siden inkluderede de gamle Briks-lande - Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika - en række nye lande i deres selskab, herunder Saudi-Arabien og Iran. Den nye alliance er ikke godt nyt for Vesten, og den kalder på en oprustning. Måske militært, men med sikkerhed også erhvervspolitisk, energipolitisk og uddannelsesmæssigt. For den største kampplads af alle i det 21. århundrede er den globale økonomi. Her kæmpes lige nu om herredømmet over tidens nye teknologier og sikre forsyningskæder. Her kæmpes om en ny regelbaseret verdensorden, så man kan handle frit og fair med fælles standarder for miljø og sociale vilkår. Skal Danmark, EU og resten af Vesten kunne følge med, kræver det langt større investeringer i de mennesker, der for alvor skal kæmpe den kamp og løfte vores fælles fremtid: vores børn og unge. [...] Investerer vi i grøn omstilling, investerer vi også i vores sikkerhed. Det er rent ud sagt ubærligt, at vi fortsat med åbne øjne pumper milliarder i Putins krigsmaskine gennem vores import af gas. Og dog afsætter regeringen ikke én krone i sin finanslov til at befri de 600.000 danskere for deres dyre gasfyr til fordel for varmepumper eller grøn, billig og sikker fjernvarme. Aldrig har det givet bedre mening at investere både i uddannelse og grøn energi - både økonomisk og sikkerhedspolitisk. Lad os give et bedre og mere sikkert Danmark videre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Udenrigspolitik: Iran holder en 33-årig svensk diplomat fanget
En 33-årig svensk EU-diplomat, Johan Floderus, har været ulovligt tilbageholdt i Iran siden april 2022. Dette er blevet bekræftet af EU's udenrigschef, Josep Borell. Iran anklagede tidligt efter anholdelsen den svenske statsborger for spionage, uden at hans identitet blev offentliggjort. Både EU og den svenske regering har arbejdet på at få ham løsladt og har indtil nu holdt hans identitet skjult. Det var den amerikanske avis The New York Times, der mandag afslørede diplomatens identitet. Situationen sætter fokus på de diplomatiske relationer mellem EU og Iran, især i forhold til menneskerettighedssituationen i Iran.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2

Udenrigspolitik: G20 udfordres som et globalt talerør
Jan Lund, Jyllands-Postens korrespondent i Bangkok, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Den globale splittelse og konturerne af en ny verdensorden illustreres næppe bedre end Xi Jinpings afbud til weekendens G20-topmøde i New Delhi. Det er første gang, siden han kom til magten i 2012, at den kinesiske præsident ikke deltager i det årlige topmøde mellem verdens førende økonomier. [...] Der er ingen officiel forklaring på fraværet. Kina har blot meddelt, at premierminister Li Qiang vil repræsentere Kina. [...] Mindre overraskende er det, at Vladimir Putin også bliver væk. Han deltog ikke i Briks-topmødet og vil, hver gang han bevæger sig uden for Rusland, risikere at blive arresteret på en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol. Rusland bliver ligesom i Sydafrika repræsenteret af udenrigsminister Sergei Lavrov. [...] Joe Biden mødtes med Xi Jinping i Bali og beklager den kinesiske præsidents fravær i New Delhi. 'Jeg er skuffet, men jeg kommer til at møde ham,' sagde Biden på et pressemøde søndag uden en nærmere præcision. [...] Splittelsen har mange ansigter. Et andet af dem findes i Asean, den konsensusorienterede asiatiske handelssammenslutning, der indledte det årlige topmøde tirsdag - uden juntaen i Myanmar og uden Thailands nyindsatte premierminister, Srettha Thavisin, der foretrak at snakke våben med amerikanske generaler fremfor regional politik i Jakarta. Asean-topmødet rummer et dusin andre topmøder over tre dage, bl.a. et Asean-USA-topmøde, og blandt medlemmerne er der dyb skuffelse over, at USA har sendt vicepræsident Kamala Harris i stedet for Joe Biden. Det tynger igen vægtskålen ned til fordel for Kina."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Sikkerhedspolitik: Ukrainekrigen får ikke en lykkelig Hollywood-afslutning
I en kommentar i Information skriver Poul Villaume, professor emeritus, dr.phil., Københavns Universitet, blandt andet: " Mine kilder er vestlige, ikke russisk propaganda. Man behøver ikke være Putin-apologet, fordi man udfordrer det officielle vestlige narrativ om Ukrainekrigen og dens forhistorie. I stærkt polemisk stil beskylder Uffe Gardel mig for i min 'chokerende' kronik i Information den 24. august 'ureflekteret at gentage russiske propagandapåstande' om Ukrainekrigen og dens forudsætninger. [...] For eksempel er det ikke mig, der i sin tid talte advarende om Ruslands - og vel at mærke hele det russiske politiske spektrums - 'rødeste linje' i forbindelse med, at NATO (under Bush-regeringens pres) i 2008 åbnede for Ukraines NATO-medlemskab: Det var USA's daværende Moskvaambassadørs advarsel. Ligesom det var USA's Rusland-kyndige tidligere forsvarsminister Gates, der senere - med henvisning til Ukraines (og Kyivs) helt særlige historisk-kulturelle forbindelser med Rusland - kaldte NATO's 2008-åbning for en 'monumental provokation' af Rusland (som jeg anførte i min kronik, var højest 20 procent ukrainerne i 2008 for NATO-medlemskab). [...] Men er alternativet til en fredsaftale da, at det i stedet er Rusland, der gennem en ukrainsk 'sejr' bliver søgt fuldstændig nedkæmpet? Og er dét realistisk, eller ønskværdigt, med en stor magt, der - også uden en Putin i Kreml - råder over 6.000 atombomber? Som den fremtrædende amerikanske politolog Stephen Walt har formuleret det: Der bliver ingen 'Hollywood Happy End' på krigen i Ukraine - hvor gerne man end kunne ønske sig det."
Kilde: Information, s. 17

Interne anliggender: Europas mest indvandrerfjendske regering åbner for flere indvandrere
Information bringer en analyse skrevet af avisens sydeuropakorrespondent Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har slået sig stort op på at være indvandrerfjendsk. Men nu ruller hun pludselig den røde løber ud for et rekordstort antal ikkeeuropæiske migrantarbejdere. [...] Hendes vælgere kan nok ende rundtossede. For der er sket noget bemærkelsesværdigt hen over sommeren. Meloni siger nu, at EU og Italien har 'brug for indvandring', og at der er behov for flere lovlige migrationsruter ind i Europa. [...] Rom har nemlig vedtaget et dekret, som skal give 452.000 ikkeeuropæiske arbejdere adgang til det italienske arbejdsmarked, så de kan varetage kortvarige jobfunktioner inden for eksempelvis landbrug og turisme, ligesom de kan få længerevarende arbejdskontrakter som blandt andet blikkenslagere, mekanikere og i ældreplejen. [...] Behovet for arbejdskraft udefra kommer stadig højere op på dagsordenen på tværs af Europa og skaber hovedpiner for regeringer, der ellers ofte har sat en del af deres legitimitet ind på at få sat en stopper for indvandring. Og det er en svær balancegang for Meloni og co. at sælge indvandring som noget positivt - samtidig med at hun taler om indvandring som en eksistentiel trussel, så skruer hun op for den. Men det er bestemt heller ikke noget, hun ligefrem reklamerer højtråbende for. [...] Eurostat vurderer, at allerede inden for de næste tre år vil Italiens arbejdsstyrke blive reduceret med omkring 630.00 personer, da langt flere går på pension, end der kommer nye folk ind på arbejdsmarkedet. [...] I dag er der lige over fem millioner lovlige migrantarbejdere i Italien, som kommer både fra EU og uden for EU. Derudover er der omkring 600.000 illegale migrantarbejdere, der primært kommer fra Afrika og Sydasien. Meloni kan argumentere nøgternt for, at det giver økonomisk mening at importere arbejdskraft. Men spørgsmålet er, om hun politisk vil formå at gå linedans og overbevise sine vælgere om, at man både kan rase mod indvandring og samtidig byde den velkommen."
Kilde: Information, s. 10-11

Finansielle anliggender: Svag dansk krone kan få hjælp af Novos succes
Den danske økonomi er solid, men kronen har oplevet en svækkelse over for euroen, en målbevidst indsats fra Danmarks Nationalbank for at nærme sig paritetskursen og fastholde fastkurspolitikken. Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, siger: "Gennem 2021, 2022 og begyndelsen af 2023 forsvarede Nationalbanken kronekursen ved at intervenere for adskillige milliarder." Den Europæiske Centralbank (ECB) har hævet renten flere gange, og Danmarks Nationalbank har ikke fulgt helt med, hvilket har gjort den danske krone mindre attraktiv at investere i. Både cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, og cheføkonom hos Nykredit, Palle Sørensen, vurderer, at svækkelsen af kronen vil være midlertidig. Sørensen mener, at et fortsat stærkt Novo Nordisk kan bidrage til en styrkelse af kronen, mens cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen, påpeger, at yderligere rentestigninger fra ECB kan skabe usikkerhed i Sydeuropa og styrke kronen. Nationalbankens lidt mindre aggressive rentestigninger har desuden resulteret i en mindre renterabat for danske boligejere, ifølge Jeppe Juul Borre. Det fremgår af nye tal, at Nationalbanken ikke har måttet intervenere i valutamarkederne i syv måneder, hvilket indikerer en vis stabilitet i kronekursen.
Kilde: Berlingske, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Hjælp kvinderne i Afghanistan
I et debatindlæg i Berlingske af Ole Stokholm Jepsen, Gilleleje, kan man i dag blandt andet læse: "Det er skrækkeligt at være tilskuer til, at Taleban bliver ved med at fratage kvinder alle mulige rettigheder. [...] Der er direkte handlingslammelse i hele det internationale samfund, og selv om mange lande og internationale organisationer inklusive FN, EU og USA stadig giver bistand til Afghanistan, er der ingen, der p.t. ser ud til at kunne påvirke Taleban mht. at forbedre kvinders rettigheder og vilkår. [...] Derfor er det jo oplagt, at de lande, der har tætte forhold og partnerskaber til Pakistan og bidrager med betydelige investeringer og bistand til landet, må koordinere fælles krav over for Pakistan til, at man forsøger at påvirke Taleban med at forbedre kvinders rettigheder og vilkår. [...] Jeg mener, at Storbritannien, USA, EU og FN kunne være hovedkræfterne i et sådant koordineret tiltag, og det kunne jo være ønskeligt, at de nordiske lande gik sammen for at initiere tiltaget."
Kilde: Berlingske, s. 19

Institutionelle anliggender: Kan von der Leyen fortsat stå i spidsen for den grønneste Europa-Kommission i historien?
Altinget bringer en kommentar af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Her kan man blandt andet læse: "Der er under et år til Europa skal vælge et nyt Europa-Parlament, og et helt centrale spørgsmål er, hvilken position europæisk klimapolitik får i perioden 2024-2029. Det nuværende parlament blev valgt på et ubetinget grønt mandat, som siden blev disrupted – på sin vis i en positiv retning – af geopolitiske spændinger, i særdeleshed Putins modbydelige angreb på Ukraines frie folk. Efter invasionen blev der i den grad sat turbo på grøn europæisk energipolitik, som i forvejen var ambitiøs. Den nye geopolitiske verdensorden med dens protektionisme og binære spændinger mellem demokratiske og autokratiske værdier forbliver en forudsætning i den næste parlamentariske periode, men hvor det efterlader den grønne dagsorden er et pivåbent spørgsmål. Et af de sidste flueben der mangler i Europa-Kommissionens Grønne Pagt fra 2019 er at udstikke nye foreløbige klimamål for 2040. [...] Desuden er det på det seneste blevet en konservativ tendens i Europa-Parlamentet at forsøge at forhale diverse klimaforhandlinger, eventuelt i forventningen om en stærkere konservativ repræsentation og forhandlingsposition i det næste europaparlament. Det kan sagtens blive tilfældet, hvis Melonis parti, Italiens Brødre, som i øjeblikket står til et rigtig godt europaparlamentsvalg i 2024, vælger at tilslutte sig den konservative gruppe i Europa-Parlamentet. Det vil næsten med sikkerhed gøre parlamentets største politiske gruppe endnu større, men det vil ikke gøre den konservative klimapolitik grønnere, tværtimod. Den konservative Ursula von der Leyen har jo ellers stået i spidsen for den grønneste Europa-Kommission i historien. Hun stræber samtidig mod at fortsætte som formand for kommissionen i den næste mandatperiode, men det er ingenlunde givet, at von der Leyen bliver beriget med den samme opbakning fra det konservative europæiske bagland, som hun har været vant til. [...] Samtidig må Europa-Kommissionen undvære sit stærkeste grønne kort, nemlig tidligere viceformand Frans Timmermans (S&D), som for nylig forlod kommissionen og nu fører valgkamp i Holland. Timmermans har om nogen været bannerfører for og drevet Den Grønne Pagt fremad, og uden Timmermans tilstedeværelse mangler Europa samtidig sin topforhandler på COP28-topmødet i november. Timmermans afgang er et tab for det grønne Europa frem mod den næste parlamentariske periode."
Kilde: Altinget

Klima: Flertal flytter penge fra klimatiltag i landbruget til kvælstofregulering: Kan få konsekvenser for klimamål
Partierne bag en ny landbrugsaftale har truffet beslutningen om at omdirigere EU-støttemidler fra klimainitiativer i landbruget til et miljøprojekt, som ikke kan finansieres som oprindeligt planlagt. Dette skridt risikerer at have negative konsekvenser for Danmarks opfyldelse af sine klimamål for 2025 og dets EU-forpligtelser på klimaområdet. "En ændring i planen for efterlevelsen af EU's fælles landbrugspolitik (CAP) står således til at øge de danske drivhusgasudledninger i de kommende år," advarer Peter Møllgaard, Formand for Klimarådet. Flytningen af midlerne kaster skygger over Danmarks klimaindsats og efterlader landet i en vanskelig situation i forhold til at nå sine 2025-mål. Det forringer også Danmarks muligheder for at overholde EU's fælles klimapolitik. "Hovedbekymringen er, at der bliver plads til færre klimatiltag under CAP-planen, og at det svækker den danske klimaindsats," siger Møllgaard.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Forskere: Mens vi diskuterer skærme i skolen, sætter resten af Europa digital teknologi på skemaet
På Altinget kan man læse en kronik af Maja Horst, Ole Sejer Iversen og Marianne Graves Petersen. Henholdsvis dekan ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet, professor i digital design og informationsvidenskab, Aarhus Universitet og professor i datalogi, Aarhus Universitet. De skriver blandt andet: "Den sociale sammenhængskraft er et adelsmærke for det danske samfund, og det skulle den gerne fortsætte med at være. En afgørende forudsætning for, at det kan ske, er at indføre digital teknologiforståelse som et obligatorisk fag i grundskolen, der ruster alle børn og unge til livet i det digitale samfund. Digitale teknologier gennemsyrer vores liv. Vi møder dem overalt, fordi de skaber rammerne for både hverdags- og arbejdsliv, for privatlivet og for samfundslivet. Når man har digital teknologiforståelse, betyder det altså ikke bare, at man kan lidt ekstra med computere. [...] Hvad kan vi bruge digitale teknologier til, hvornår skal vi bruge dem, hvornår skal vi lade være, hvordan påvirker de os hver især og vores liv med hinanden? Det er spørgsmål, der er så vigtige, at de udgør en tvingende grund til at gøre digital teknologiforståelse til fag i skolen. [...] Når vi taler om teknologiforståelse, er det vigtigt at understrege, at det ikke kun er en teoretisk og analytisk, men mindst lige så meget en praktisk forståelse. Digital teknologiforståelse skal altså ikke være endnu et bogligt fag, men et praktisk fag, der handler om teknologipraksis, om at lære at forstå teknologi, hvad vi kan med den, og hvad den gør ved os, ved at bruge og skabe den. [...] Mange af nutidens samfundsudfordringer kræver digitale løsninger og digital dømmekraft. Derfor skal vi lande et godt sted mellem tech-fetichisme på den ene side og teknologiskræk på den anden, hvor vi skal lære at leve med, forstå og bruge teknologi til at udvikle og forbedre samfundet og vores liv med hinanden. Det bør dog give anledning til eftertanke herhjemme, at mens vi diskuterer, om skærmene skal ud af skolen eller ej, er resten af Europa godt i gang med at sætte digital teknologiforståelse på skoleskemaet. En rapport fra EU-Kommissionen fra 2022 viser, at de fleste europæiske lande allerede har indført eller planlægger at indføre teknologiforståelse som fag i grundskolen og på ungdomsuddannelser, men også, at Danmark og Albanien endnu ikke har taget stilling. Det er bekymrende, at vi halter bagefter – og så meget mere ærgerligt som, at vi med forsøgsvalgfag-projektet allerede har støbt fundamentet til et sådant fag, og at netop de danske erfaringer danner skole i de internationale anbefalinger på området."
Kilde: Altinget