EU i dagens aviser onsdag den 7. december 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ungarn og EU-Kommissionen i stort opgør om Ukraine-hjælp
På tirsdagens møde i Bruxelles mellem finansministrene valgte Ungarns regering at sige nej til et forslag om at give 18 milliarder euro i støtte til Ukraine, så nu er EU-Kommissionen og de øvrige 26 EU-lande nu tvunget til at finde en alternativ finansiering for at kunne hjælpe Ukraine, skriver flere af dagens aviser. "EU's troværdighed står og falder med, at vi gennemfører de beslutninger, vi har taget. Derfor er støtten til Ukraine og landets befolkning ufravigelig," siger Hollands finansminister, Sigrid Kaag. I sidste uge meldte EU-Kommissionen ud, at man anbefaler at blokere EU-støtte til Ungarn for 7,5 mia. euro, da det vurderes, at den ungarske regering med premierminister Viktor Orban i front ikke har indfriet en række EU-krav om at beskytte retsstaten og EU's budget. Sideløbende har Ungarn så valgt at blokere for en ny støttepakke til Ukraine, som hører under EU's budgetregler og derfor kræver enstemmighed. Efter planen skulle pengene være udbetalt til Ukraine i månedlige rater i 2023, men trods et voksende tidspres fortsatte den ungarske blokade tirsdag. EU-Kommissionen vil nu søge alternativer for at kunne levere “den nødvendige støtte til Ukraine”, varslede EU’s budgetkommissær Johannes Hahn ifølge Børsen. Ungarn blokerede også for en længe ventet minimumsgrænse på 15 pct. for selskabsskat og fra den ungarske side bliver det afvist, at de to blokader hænger sammen med kampen om retsstaten og EU-støtten. Hos andre landes diplomater er der dog ingen tvivl om, at der er tale om gidseltagning. Tirsdag lød det direkte fra den tjekkiske regering, der har EU-formandskabet dette halvår, at man betragter punkterne som sammenkoblede. “Vi var ikke i stand til at vedtage hele pakken, men vi vil ikke miste modet,” sagde den tjekkiske finansminister. Der er flere grupper i EU-Parlamentet, som appellerer til, at man fastholder presset på Ungarn, nu hvor man efter årelange kampe om korruption og retsstat endelig har muligheden. På Twitter skriver den liberale gruppe, at Ungarns “forsøg på at afpresse unionen ikke må belønnes”.

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Ungarn blokerede for EU's hjælpepakke på 18 milliarder euro til Ukraine, som ellers efter planen skal udbetales i januar. Midt i en iskold vinter og russisk bomberegn. Ved at spænde ben for at EU kan hjælpe den ukrainske stat, viser Orbán igen sit sande ansigt. Baggrunden er, at EU-Kommissionen har anbefalet, at man skal tilbageholde støtten til Ungarn fra EU's pandemifond på 5,8 milliarder euro i år og yderligere 7,5 milliarder euro i almindelig EU-støtte, fordi Ungarn endnu ikke har gennemført reformer af den stærkt pressede ungarske retsstat, som EU har bedt Budapest føre ud i livet. [...] Tirsdag blev EU's finansministre ikke enige om at lukke for det varme vand til Ungarn, ligesom de ikke kunne godkende støtten til Ukraine, fordi Ungarn blokerede. [...] Et nyt finansministermøde ventes den 12. december. EU har en moralsk pligt og en geopolitisk interesse i at hjælpe Ukraine. Det er dybt forkasteligt, at Orbán tager civile ukrainere som gidsler i sit forsøg på at sikre, at han igen kan berige sin korrupte klan med EU-midler. [...] Hvis EU-landene skal bruge retsstatsmekanismen, der muliggør, at milliardstøtten til Ungarn skal tilbageholdes, skal det ske nu. Den 19. december er sidste mulighed. Derfor kan man forvente, at det kommende EU-topmøde den 15.-16. december kan blive et Orbán-topmøde, hvor han vil presse citronen til det sidste for at opnå indrømmelser. Alternativet er, at de resterende 26 EU-lande giver støtten til Ukraine ved hjælp af nationale finansielle garantier, som vil tage længere tid, fordi dette vil skulle godkendes af nationale parlamenter. Her må EU stå fast, arbejde uden om Ungarn, og sikre, at Orbán ikke får så meget som en eurocent af de tilbageholdte midler, før han genindfører retsstatstilstande i landet. EU har alt for længe tolereret, at Orbán gør europæerne til grin for deres egne penge."
Kilder: Børsen, s. 1, 14; B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 13; Information, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Halvdelen af verdens økonomi trues af naturkrisen - danske pensionskasser tøver med at kaste sig ind i kampen
I dag begynder FN-topmødet om biodiversitet i Montreal i Canada, og fra en ekspert lyder det, at hvis danske pensionskasser vil gå forrest i kampen mod naturkrisen, så skal de i gang nu, skriver Jyllands-Posten. En ny rapport fra brancheforening Forsikring & Pension (F&P) afdækker, at på nuværende tidspunkt arbejder kun 3 af 14 danske pensionsselskaber med den nye internationale rapporteringsstandard for biodiversitet kaldet TNFD. ”Vi er på nybegynderstadiet i forhold til biodiversitet. Det gælder både for samfundet og for os som branche," siger Tom Vile Jensen, underdirektør i F&P. For danske pensionsselskaber er biodiversitet generelt betydeligt længere nede på prioriteringslisten end klima og han vurderer, at en af forklaringerne er, at de miljømål, som EU trækker ned over den finansielle sektor - blandt andet den såkaldte taksonomi - i første omgang omhandler klimaindsatsen. EU's miljømål omfatter også biodiversitet, men de underliggende standarder ventes først at blive vedtaget i løbet af 2023. "Der har været en politisk prioritering, og det sætter sig også i pensionsbranchen," siger Tom Vile Jensen.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Onsdag starter COP15 - FN's Biodiversitetskonference - i Montreal, og det er nu, verdens ledere skal vise, at de vil gøre noget ved den biodiversitetskrise, jorden befinder sig midt i. I sidste måned havde FN's klimatopmøde i Egypten, COP27, klimahandling på dagsordenen, og det havde hele verdens bevågenhed. Lidt færre går op i, at talen nu falder på biodiversitet og naturbeskyttelse. Men mens klimakrisen er blevet mainstream, må vi ikke glemme, at biodiversitetskrisen er mindst lige så vigtig. Hvis ikke vigtigere. For det er selve vores livsgrundlag, der er truet, og hver dag laver vi irreversible skader på det økosystem, der holder os i live. [...] Problemet er nødt til at håndteres globalt. Det er primært i Det Globale Syd, klodens vilde natur og biodiversitet befinder sig, mens der ikke er meget biodiversitet og fri natur tilbage i Europa - og især ikke i Danmark, der for nylig blev afsløret som bundskraber i naturbeskyttelse i EU. [...] Biodiversitetskrisen er ikke en teknisk krise, som klimakrisen på mange måder er. Det er en biologisk krise, og derfor kræver det også en helt anden tilgang til løsningerne. Det kræver, at vi respekterer vores egen uvidenhed og lader naturen være i fred. At vi viser omsorg for alle de dyrearter, vi stadig har tilbage. At vi finder ydmygheden frem og optager mindre plads på kloden."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7; Information, s. 20

Sundhed: Minister tager til Bruxelles for at sikre medicinsk udstyr
Fredag mødes EU's sundhedsministre for at diskutere, hvordan man kan undgå kritisk mangel på medicinsk udstyr, skriver Politiken. Forleden ville Sundhedsministeriet ikke oplyse, om den fungerende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skulle deltage på det afgørende EU-rådsmøde i Bruxelles fredag, men nu lyder det fra Sundhedsministeriet: "Den fungerende minister (Heunicke, red.) forventes at deltage ved Rådsmødet." Fredag eftermiddag briefede Magnus Heunicke formelt Folketingets Europaudvalg om rådsmødet: "Vi forventer, at nogle medlemslande vil opfordre EU-Kommissionen til at lave en udvidelse af den eksisterende overgangsordning for medicinsk udstyr. Jeg vil sige, at Danmark også vil udtrykke bekymring for den potentielle forsyningssituation, og vi er opmærksomme på, at endnu en overgangsordning kan være nødvendig for at sikre tilstrækkeligt med medicinsk udstyr," sagde han. Medicoindustrien herhjemme mener, at det er helt afgørende, at man fra Bruxelles vil arbejde på en reel og målrettet genåbning af forordningen. "Når både patienter, læger og industri i kor råber vagt i gevær, bør det uundgåeligt give genlyd i ministerkontorerne rundt om i de europæiske lande og hos kommissionen. Vi frygter simpelthen et scenario, hvor patienter ikke kan få den behandling, de har krav på," siger Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien. I en pressemeddelelse fra paraplyorganisationen European Patients' Forum (EPF) lyder det: "Vi opfordrer kommissionen og medlemslandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sætte patientsikkerheden først og omgående finde løsninger på den aktuelle og potentielle mangel på medicinsk udstyr. Dette vil uundgåeligt indebære en omhyggelig afvejning af behovet for, at markedsførte produkter på den ene side skal have påvist deres sikkerhed og effektivitet og på den anden side undgå problemer med tilgængeligheden af dem."
Kilde: Politiken, s. 6

Migration: Da Europa mistede sin skam
Gerald Knaus, som er idémanden bag den kontroversielle flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet, advarer om, at Europa er på afveje på et tidspunkt, hvor antallet af flygtninge og migranter er det højeste siden 2015-2016, skriver Information. Den førende flygtningeekspert kalder 2021 for "skammens år", hvor han mener, at samtlige 27 EU-lande aktivt eller med stille accept vendte ryggen til de værdier, vi ellers påstår at stå for. "2021 var året, hvor Europa ikke længere følte skam over sin brutale behandling af flygtninge og migranter," siger Gerald Knaus, leder af tænketanken European Stability Initiative og tilføjer: "De 27 regeringer blev enige om, at det, som Polen, Grækenland og Kroatien gør, er helt ok. Det er jo historisk, for det betyder, at vi med åbne øjne går imod alle vores kerneværdier," siger Gerald Knaus. Han nævner i flæng alle de konventioner, som Europa nu forbryder sig imod: flygtninge-, menneskerettigheds-, børne- og torturkonventionen og EU's charter om grundlæggende rettigheder. EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, har tidligere sagt, at Europa står over for en "enorm udfordring", og når unionens indenrigs- og justitsministre den 8. december mødes i Bruxelles står migration øverst på dagsordenen. Her skal blandt andet drøftes situationen langs migrationsruterne og en styrkelse af kontrollen med grænserne. Gerald Knaus mener, at det er den reelle flygtningekrise, som Europas indenrigsministre bør diskutere, hvor fokus bør være en "debat om, hvordan vi kan reducere den illegale migration ved de reelle ydre grænser og hvordan det kan ske, uden at vi forbryder os mod vores egne love og konventioner, som vi gør nu". Knaus ser stadig EU-Tyrkiet-aftalen som den eneste realistiske model på et humant forsvar af Europas grænser. "Vi skal i de aftaler, vi indgår, sikre, at folks menneskerettigheder bliver respekteret, og at de får ret til at søge om asyl. Spørgsmålet er, hvilke lande der er villige til at samarbejde, under hvilke forhold de vil gøre det, og hvilken pris de vil tage for det," siger han. Han foreslår, at EU samlet kom med et tilbud til et vestafrikansk eller nordafrikansk land, eksempelvis Tunesien, hvor EU ud over finansiering også giver mulighed for, at landets statsborgere lovligt kan søge om arbejdsvisum til Europa. "Lige nu er der mange tunesere, der illegalt kommer til Europa og risikerer deres liv ved at krydse Middelhavet. Hvis vi kan indgå en aftale, vil alle vinde. Tunesien kan få penge, tuneserne kan få lovlige job i Europa, som så til gengæld får tiltrængt arbejdskraft. Og færre vil drukne i Middelhavet," siger han.
Kilde: Information, s. 10-11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Kun én dansk EU-parlamentariker har ikke offentliggjort lobbyistmøder: "Det er en forglemmelse"
Næsten alle danske EU-parlamentarikere har offentligt ført en liste over, hvilke møder de har haft med lobbyister siden EU-valget i 2019, bortset fra Dansk Folkepartis Peter Kofod, skriver Altinget tirsdag. "Jeg vil være ked af at lyde som en, der lægger ansvaret fra mig og siger, at det kan jeg stå fuldstændig på mål for. For selvfølgelig skal jeg også gøre det," fortæller Peter Kofod til Altinget. For nylig gav han sin plads i EU-Parlamentet op, da han blev valgt til Folketinget. Reglen om offentliggørelse af møder gælder kun parlamentarikere, som har en formel rolle i det lovgivende arbejde, for eksempel som ordfører på et forslag, men alligevel opfordres alle til at offentliggøre deres møder med lobbyister. Peter Kofod kalder det "en forglemmelse" og fortæller, at han nu vil se sin mødekalender igennem og offentliggøre de møder han har haft med lobbyister. Peter Kofod er ikke politisk tilhænger af lobbyregisteret, som han mener, er et symbolsk tiltag. "Jeg tror ikke, det betyder særlig meget, at man har lobbyregistre. For hvad er et møde med en lobbyist? Hvor er det, at det får en forkert karakter? Det kan være meget svært at se ud af den her liste," siger Kofod og fortsætter: "Det har et skær af, at vi hylder åbenheden ved at lave nogle lister, som offentligheden ikke kan bruge til særligt meget. Men jeg respekterer, at registret findes."
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Kongeriget Danmark stiller sig på russernes side mod EU i fiskestrid
Opsamlingsposer til rejefiskeri er blevet en uventet brik i en højspændt strid mellem EU og Rusland, som Danmark er endt midt i, skriver Altinget tirsdag. Rigsfællesskabet har på Færøerne og Grønlands vegne for nylig stemt med Rusland mod EU i en række sager om fiskeri, hvilket kritiseres af EU-Kommissionen, som kræver sagen taget op på udenrigsminister-niveau, mens Danmark er klemt mellem at være en del af et kongerige og EU-medlemsland.
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Ulla Tørnæs: Danmark har en moralsk forpligtelse til at hjælpe udviklingslande
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Ulla Tørnæs, fhv. udviklingsminister (V), som blandt andet skriver: "Lad mig straks slå fast med syvtommersøm: JA, det nytter, og JA, Danmark er med til at gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, der gennem dansk udviklingsbistand får forbedret deres levevilkår eller måske ligefrem får mulighed for at overleve. [...] Som et af verdens rigeste lande har Danmark efter min opfattelse en - kald det bare moralsk - forpligtelse til at bidrage til at bekæmpe fattigdom, sult, nød og ulighed i verden. Men vi har også en stadig voksende egeninteresse i at bidrage til en mere retfærdig verden med lige muligheder for alle. Et synspunkt, der for alvor blev tydeliggjort i kølvandet på flygtningestrømmene i 2015, hvor der gik hul på Europas grænser. Her blev det tydeligt, at hjælp i nærområderne er helt afgørende og at det er vigtigt, at der skabes et håb om en fremtid, der hvor folk er. Afrikas fattigdomsproblemer kan ikke løses i Europa, men Europa kan og skal bistå Afrika til positiv udvikling med vækst og jobs. For nylig indkaldte EU-kommissæren til hastemøde for at drøfte det stigende pres på EU's ydre grænser. [...] Vi når ikke i mål med 2030-dagsordenen alene gennem den skatteyderbetalte udviklingsbistand. Derfor er det utrolig vigtigt, at der fokuseres mere på partnerskaber, herunder partnerskaber, der kan geare udviklingsbistanden, så vi i fællesskab kan øge indsatsen i verdens fattigste lande. Et godt eksempel på et vigtigt partnerskab er den danske SDG-fond, hvor en række danske pensionsselskaber sammen med Danida har tilvejebragt kapital til investering i projekter rettet mod at nå FN's verdensmål i 2030. Den nye regering bør derfor afsøge mulighederne for nye innovative finansieringskilder."
Kilde: Altinget, tirsdag

Migration: Hurtigere asylprocedurer og program for antismugling: Sådan vil EU håndtere migrantpresset på Balkan-ruten
På et pressemøde mandag i Bruxelles præsenterede EU-Kommissionen en ny handlingsplan for, hvordan EU skal håndtere den stigende tilstrømning af migranter langs ruterne på det vestlige Balkan, skriver Altinget tirsdag. Fokuspunkterne i den nye handlingsplan er blandt andet, at grænseforvaltningen skal styrkes. Derudover skal migrantsmugling bekæmpes og asylprocedurer skal være mere effektive. Migrantsmugling ved grænsen mellem Serbien og Ungarn skal ifølge EU-Kommissionen håndteres af den nyoprettede EUROPOL Operationelle Task Force.
Kilde: Altinget, tirsdag

Finansielle anliggender: Eurogruppen genvælger irsk finansminister som formand
I en pressemeddelelse oplyser Eurogruppen, at den irske minister Paschal Donohoe er blevet valgt til at sidde i spidsen for Eurogruppen i endnu en periode. Det skriver Altinget tirsdag. Paschal Donohoe har været formand i Eurogruppen siden juli 2020 og det skal han fortsætte med de næste 2,5 år.
Kilde: Altinget, tirsdag

Det digitale indre marked: EU-lande fremlægger fælles holdning til nye regler for kunstig intelligens
Blandt EU-medlemslandene er der enighed om en stribe ændringsforslag til Kommissionens AI Act, som stiller gennemgribende krav til brugen af kunstig intelligens, skriver Altinget tirsdag. EU-landene lægger op til at fritage militæret for regulering samt at udvide forbud mod sociale pointsystemer. EU-Kommissionen ønsker med forslaget til den nye forordning at stille tydelige juridiske hegnspæle op på området.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Miljøbevægelsen Noah: Nyt EU-direktiv om due diligence er uambitiøst og fyldt med huller
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Sarah Strunge Albertsen og Anna Weinø, hhv. konsulent og kommunikationsmedarbejder, Noah. De skriver blandt andet: "EU-direktivet vedrørende virksomheders due diligence for bæredygtighed skal sikre, at store virksomheder løbende vurderer deres påvirkning på samfundet, uanset hvor i verden de opererer. Denne praksis kaldes rettidig omhu eller due diligence. EU-direktivet er et skridt i den rigtige retning, men det efterlader sig meget at ønske. [...] Vi har gennemgået tre væsentlige mangler ved EU-direktivet, men der er flere endnu. Det skyldes blandt andet, at store virksomheder, erhvervsorganisationer og regeringer i EU har haft succes med at udvande det ellers progressive direktiv. Det dokumenterer en nylig rapport fra Corporate Europe Observatory. Herhjemme har Dansk Industri i tæt parløb med den tidligere regering gjort sit for at gennemhulle direktivet. De huller skal lappes. For det første med en tydelig stillingtagen til Parisaftalen. For det andet ved at sikre lokalbefolkningers ret til at sige nej til virksomhedsprojekter i nærområdet. For det tredje ved at ændre kravet om bevisbyrden, så det er virksomhederne selv, der skal bevise deres uskyld. Hvis EU vil være seriøs omkring at skabe et erhvervsliv, der prioriterer mennesker og planet, bør EU-Rådet være mere ambitiøse på menneskers og planetens vegne."
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Blodig pakke til ambassade
Den ukrainske ambassade i Danmark har modtaget en blodig pakke og det samme er sket på ukrainske ambassader over hele Europa, skriver Politiken. Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, bekræftede tirsdag, at der ankommet pakker med afskårne øjne fra eksempelvis grise og køer, som er gennemvædet af ildelugtende væsker og andre har modtaget brevbomber eller falske brevbomber. Der er endnu ingen, som har taget skylden for at have sendt pakkerne.
Kilde: Politiken, s. 2

Finansielle anliggender: Det har aldrig været så oplagt som nu at revaluere kronen
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af tidligere vismand, Christen Sørensen, som blandt andet skriver: "Hvis arbejdskraft-manglen skal imødegås, er der efter min vurdering kun én realistisk mulighed: Efterspørgslen efter arbejdskraft fra andre områder må reduceres. Det er virkelighedsflugt at se bort herfra. For Danmark har virkelig gode muligheder for at komme igennem med det, hvis man ikke vælger at stramme finanspolitikken. [...] Derfor - hvis man afviser en ikke ubetydelig skattestigning, for eksempel en midlertidig millionærskat frem til 2030 - er det uhyre vanskeligt at komme uden om det mest nærliggende politiske instrument. Og det er at revaluere kronen. Det har nemlig aldrig nogensinde været så oplagt som nu, for eksempel i første omgang med tre-fem procent over for euroen, hvis man ikke overgår til en flydende markedsbestemt valutakurs for kronen. [...] De fortsatte store overskud på betalingsbalancen slår igennem på mange måder. Nationalbanken har svært ved at fastholde kronen over for euroen. Det viser sig ved støttekøb af euro mod kroner i valutamarkedet og ikke mindst ved, at Nationalbanken kun delvist fulgte med Den Europæiske Centralbanks forhøjelse af renten i oktober. Hvor Den Europæiske Centralbank hævede renten med 0,75 procentpoint, øgede Nationalbanken kun renten med 0,60 procentpoint, så tilstrømningen af valuta kunne begrænses. [...] Bare tanken om at revaluere kronen over for euroen får givetvis mange til at slå syv kors for sig. Men hvad er alternativet? Det er, at omstillingen til grøn energi og klimatiltag forsinkes unødigt, idet dette af mange grunde kræver store offentlige investeringer. [...] Jeg må derfor fastholde, at det er nødvendigt at revaluere kronen. Men hvis regeringsforhandlingerne skulle føre til en troværdig plan for at løse de klima-, energi- og velfærdsmæssige problemer med videre inden for den kommende regeringsperiode, skal jeg gerne trække forslaget om en revaluering af kronen tilbage, selvom jeg ikke kan se fornuften i, at de nuværende generationer skal opbygge så store fordringer på udlandet."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Klima: Vi skal forarme eneherskerne ved at gøre os fri af deres energi. Det er godt for os - og for klimaet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Ruslands rædselsfulde angrebskrig i Ukraine fortsætter. Putin kan hverken vinde på slagmarken eller erkende sine monumentale fejlvurderinger, og vreden over landets store krigstab og den stadig forværrede økonomi bliver mere og mere udbredt. [...] Måske er den eneste, der har magt til at presse Putin til at stoppe, Kinas enehersker, Xi Jinping. Han synes allerede at være det reelle værn mod, at Putin bruger atomvåben. Men han går næppe videre, før Vesten til gengæld nedtrapper konfrontationerne med Kina. Man må derfor håbe præsident Biden har vilje og indenrigspolitisk handlefrihed til at forbedre forholdet til Kina - og måske derved også reducere risikoen for en fremtidig konflikt over Taiwan. [...] Den matte afslutning på klimakonferencen i Egypten var bl.a. udtryk for, at samspillet mellem USA og Kina fra Paris i 2015 for tiden ikke er virksomt. Samtidig mener de toneangivende lande i det globale syd med rette, at de rige lande leverer alt for lidt til at afhjælpe klimakatastroferne. [...] EU-kommissær Timmermanns fik i sidste øjeblik reddet lidt af EU's ære i Sharm El-Sheik med forslaget om en fond til at afhjælpe tab og ødelæggelser ved klimakatastrofer. Men det er kun en beskeden forsmag på dét, der er nødvendigt for at genskabe tillid mellem det rige nord og det fattige syd. EU skal udstikke en ambitiøs kurs for klimaindsatsen, der kan være eksempel for andre rige lande. Det fremskyndes af krigen i Ukraine: Vi skal hurtigst muligt væk fra energiafhængighed af aggressive diktatorer som Putin og Mohammed bin Salman. Det både klimamæssigt og sikkerhedspolitisk vigtigste projekt for det nærmeste tiår er at forarme dem ved at gøre os stadig mindre afhængige af deres fossile brændsler."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Udvidelse: Lande på Vestbalkan kan gøre EU "mere sikker"
Tirsdag holdt EU-landenes stats- og regeringsledere topmøde i Albaniens hovedstad, Tirana, med lederne af landene fra det vestlige Balkan. Fra EU-præsident Charles Michel lød det, at landene på Vestbalkan på sigt skal med i EU, men det vil kræve yderligere reformer for at sikre retsstaterne i Vestbalkan-landene. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. "Jeg tror, at vores børns fremtid vil blive mere sikker og bedre med landene på Vestbalkan som del af EU," siger Charles Michel. EU's samarbejde er i forvejen tæt med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo.
Kilder: Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Vi har fået et overfladisk selfiedemokrati
I en kommentar i Berlingske skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder, blandt andet: "Politikere ved godt, hvad de bør gøre. De ved bare ikke, hvordan de skal blive genvalgt bagefter. Det er den tidligere luxembourgske premierminister og tidligere formand for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker som står bag disse deprimerende men ikke desto mindre sande ord. Langt de fleste politikere er forstandige mennesker, som vil deres land og deres vælgere det bedste, men de vil altså også genvælges, og det er ikke altid, at de to ting harmonerer. [...] Den økonomiske polstring, som vi heldigvis stadig har lidt endnu, stammer fra dengang politikerne sidst tog sig sammen og kiggede længere frem end blot til næste valg. Man kan mene, at det netop er derfor, at Mette Frederiksen ønsker at danne en bred regering, og at Venstre ser ud til ville putte sig trygt under hendes vinger: At der er brug for at dele ansvaret for upopulære reformer. Men det kunne de jo også gøre uden at gå i regering sammen. Til gengæld må man frygte, at tidens demokratiske dårligdomme kun bliver værre med en bred flertalsregering: Alt kan handles af i mørke langt væk fra pressens kritiske søgelys, og Folketinget kan køres endnu længere ud på et sidespor. Samtidig vil intet levedygtigt regeringsalternativ ånde magthaverne i nakken."
Kilde: Berlingske, s. 19

Finansielle anliggender: Vagthund holder igen med påbud til fonde
Ifølge Henrik Damgaard, der er chef for esg-kontoret i Finanstilsynet, har Finanstilsynet endnu ikke løftet pegefingeren over for nogen udbydere, selvom der er fossile selskaber i næsten halvdelen af artikel 9-fondene, skriver Børsen. “Vi har ikke givet påbud under disclosure-forordningen,” siger han til Børsen. Det særlige EU-regelsæt - disclosure-forordningen - tvinger banker og andre udbydere af finansielle produkter til at give produkterne et mærkat, hvor artikel 9-produkter regnes for de mest bæredygtige. EU-reglerne skal i så høj grad som muligt sikre, at kapitalforvaltere oplyser deres kunder om, hvad fondene investerer i, og hvordan det bidrager til det bæredygtige mål, men i EU-reglerne er der ikke fastsat grænseværdier for, hvad der må og ikke må investeres i. “Definitionerne, af hvad der kan indgå i et artikel 9-produkt, er ret brede. Det, der tidligere blev betegnet som et grønt produkt, skal nu hedde et artikel 9-produkt, og der er ikke givet noget knivskarpt screeningskriterium for, hvad der må være i en fond, og hvad der ikke må,” siger CBS-professor Steen Valentin. Børsen har, i forbindelse med The Great Green Investment Investigation, lavet en kortlægning, som viser, at både Danske Bank og Nordea har fossile investeringer i deres allergrønneste fonde. Men langt de fleste af de fonde, der er tilgængelige, bliver ikke udbudt af danske banker eller kapitalforvaltere, men i stedet af udenlandske giganter, som Finanstilsynet også holder øje med. “Vi har løbende dialog med andre tilsynsmyndigheder, og vi modtager også ansøgninger om tilladelse til markedsføring i Danmark fra udenlandske produkter, hvor vi kigger på deres oplysningsforpligtelser, også i forhold til esg-området,” siger Henrik Damgaard.
Kilde: Børsen, s. 10